Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet Emne: Byggepladsens planlægning Skilleblad nr. 2 Undervisningsministeriet. Marts 2009. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af Sjakbajs Planlægning og styring Byggepladsens planlægning, marts 2009 udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Flemming Grangaard, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling.
Forord Dette undervisningsmateriale er udviklet til brug for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI, www.ebai.dk) med støtte fra Undervisningsministeriet. Undervisningsmateriale er udarbejdet for at understøtte uddannelsesmål 40509 Sjakbajs Planlægning og styring i byggeriet, hvorefter deltagerne ud fra tegnings- og beskrivelsesmateriale og ud fra bygherrens og arbejdsgiverens mål for projektet kan planlægge og forberede byggeproduktionen. Deltagerne kan medvirke ved opstart af byggesagen og kan tilrettelægge byggepladsens indretning under hensyntagen til risici for projektet i alle byggeprocessens faser. I den forbindelse kan deltagerne anvende APV til risikoafdækning af de valgte arbejdsmetoder og kan inddrage vinterforanstaltninger i planlægningen. Deltagerne kan ligeledes medvirke ved planlægning af bemanding, ressourcer, leverancer og optimering af logistikken med henblik på at undgå unødige omkostninger i form af ventetid, spild og brækage gennem anvendelse af principperne i det trimmede byggeri. Endelig kan deltagerne anvende almindeligt kendte værktøjer til planlægning og styring, herunder også digitale værktøjer. Uddannelsens varighed er 3 dage og henvender sig til personer med beskæftigelse inden for bygge- og anlægsområdet, der har eller ønsker beskæftigelse som sjakbajs.. Udvalget takker Flemming Grangaard og Brian Dahl Steinicke Thomsen, Dansk Byggeri, Kursus & Udvikling og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 2
Indholdsfortegnelse Forord...2 Indholdsfortegnelse...3 Valg af arbejdsproces og arbejdsmetoder...4 Beskrivelse af særlige risici...4 Beskrivelse af særlige arbejdsmetoder...4 SIKKERHEDSPLANEN...5 Sikkerhedsplanens hovedpunkter kan beskrives som...5 Byggepladsorganisation...5 Byggepladsplaner...6 Færdselsarealer...7 Velfærdsforanstaltninger/ Skurbyen...7 Oplagspladser og opbevaringsskure/ containere -...9 Stationære arbejdspladser...9 Stilladser...10 Løftegrej...11 Belysning...11 Byggepladsinstallationer...12 Affald...13 Andre risici...14 Nødhjælpsudstyr...14 Tidsplan...15 Beskrivelse...15 Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 3
Valg af arbejdsproces og arbejdsmetoder Som grundlag for tidsplanen og produktionstilrettelæggelsen, skal arbejdsmetoder og arbejdsprocesser fastlægges. Arbejdsmetoderne, skal vælges ud fra et sikkerheds- og sundhedsmæssigt hensyn. Arbejdsmetoder der belaster de udførende unødvendigt skal undgås. Af arbejdsmetoder man særligt skal være opmærksom på, er arbejdsmetoder der indebærer dårlige arbejdsstillinger, tunge løft og vibrationer. Ved bestemmelse af arbejdsprocessen forstås planlægning af, hvordan de enkelte arbejder og arbejdsfaser skal tilrettelægges i forhold til hinanden. Planlægningen af arbejdsprocessen skal sikre, at der ikke opstår konflikter under udførelsen mellem de enkelte arbejdsfaser, så det vil skade sikkerheden. Planlægningen skal synliggøres i tidsplanen således, at den en-kelte entreprenør kan få indsigt i udførelsesrækkefølgen, og hvilket tidspunkt de enkelte arbejder skal udføres. Hvis projektet omfatter fordeling af arbejdet ud på entrepriser, bør man også udføre beskrivelsen af hvilke entreprenører, der har pligt til at sørge for sikkerhedsforanstaltningerne, og i hvilket tidsrum. Beskrivelse af særlige risici Hvis det ikke har været muligt at undgå særlige risici i projektet skal der udfærdiges en detaljeret beskrivelse af, hvori disse risici består. Af arbejder der betragtes som særlige risicifyldte kan nævnes: Gravearbejde i dybder, eller hvor der er særlige jordbundsforhold. Sprængning. Arbejde i højden, hvor der f.eks. er særlige tagkonstruktioner. Arbejde hvor der er mistanke om eller konstateret kemikalieforurening. Arbejde i eller hvor der er risiko for at falde i vandet med dybde over 1,2 m. Montering og demontering af præfabrikerede elementer. Arbejde på og ved trafikerede områder. Der henvises i øvrigt til bilag nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1017 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder. Beskrivelse af særlige arbejdsmetoder Særlige arbejdsmetoder, som er til fare for sikkerheden skal beskrives. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 4
Af særlige arbejdsmetoder tænkes på arbejdsmetoder, der ikke er almindelige kendte, samt udførelse af arbejder som er beskrevet under særlige risici. Den projekterende er dog ikke forpligtet til at oplyse om sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger, når sådanne er angivet i Arbejdstilsynets regler og anvisninger, i anden lovgivning. Den projekterende bør dog beskrive disse foranstaltninger overordnet og henvise til de pågældende regler, anvisninger og lovgivning. SIKKERHEDSPLANEN En sikkerhedsplan skal ved hjælp af beskrivelse og tegninger angive byggepladsens etablering, indretning og drift. Sikkerhedsplanen skal, efter bekendtgørelse nr. 1423 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteders indretning x, først foreligge i forbindelse med påbegyndelse af byggeriet. Alligevel tilrådes det at sikkerhedsplanen gøres til en del af udbudsmaterialet. Herved fastlægges de enkelte entreprenørers rolle i forbindelse med sikkerheds- og sundhedsarbejdet på byggepladsen. Gøres sikkerheds- og sundhedsarbejder til en del af udbudsmaterialet, undgås der senere diskussioner om hvilke entreprenører, der skal udføre de enkelte dele af opgaven. Det bliver endvidere let at finde frem til den ansvarlige for eventuelle svigt og mangler. Sikkerhedsplanens hovedpunkter kan beskrives som - Byggepladsorganisation. - Byggepladsplaner (oversigtstegninger). - Tidsplan. - Beskrivelse. - Angivelser for de enkelte arbejdsgivere. Byggepladsorganisation Byggepladsorganisationen skal beskrive de 3 hovedemner: - Implicerede parter/navneliste. - Sikkerhedsorganisationen. - Sikkerhedsorganisationens opgaver. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 5
Implicerede parter: Der skal oprettes et kartotek med relevante data som firma, kontaktperson, telefonnummer m.m. Da alle parter i sagen ikke er kendte endnu, kan dette afsnit ikke gøres færdigt på nuværende tidspunkt. Sikkerhedsorganisationen: I dette afsnit beskrives hvordan sikkerhedsorganisationen tænkes opbygget samt hvordan organisationens medlemmer skal være uddannet. Sikkerhedsorganisationens opgaver: I dette afsnit beskrives først sikkerhedsorganisationens overordnede mål, som er at løse spørgsmål vedrørende sikkerhedsforanstaltninger og at undgå ulykker. Herefter beskrives de enkelte medlemmers opgaver. Byggepladsplaner Byggepladsplaner er tegninger, der viser den fysiske indretning af byggepladsen, samt hvilke arealer der er til rådighed for de enkelte entreprenører. En byggeplads er en arbejdsplads, som løbende skifter karakter under udførelsen. På grundlag af den skiftende karakter af byggepladsen, er det nødvendigt at lave flere byggepladsplaner. I mange tilfælde vil det være formålstjenligt at opdele planerne i flere afsnit, afhængig af byggeopgavens størrelse, kompleksitet og tidsmæssig udstrækning f.eks. således. Jord-, kloak- og betonarbejde i og under terræn. Rådhusopførelsen. Færdiggørelsesarbejdet. Byggepladsplanen skal jf. bekendtgørelse nr. 1423 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, i hovedpunkterne vise følgende. Færdselsarealer. Mandskabsskure Oplagspladser/opbevaringsskure. Stationære arbejdspladser. Stilladser. Løftegrej. Belysning. Byggepladsinstallationer. Affald. Andre risici. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 6
Nødhjælpsudstyr. Færdselsarealer Det er vigtigt, at færdselsarealerne på en byggeplads er indrettet og dimensioneret efter deres formål, for at trafikken af materialer og personer kan foregå gnidningsløst og sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Adgangs- og transportveje skal være bæredygtige uanset vejrliget og holdes jævne, fri for materialer og genstande der kan være til fare for færdselen, være hævet over det øvrige terræn eller på anden måde sikret så de kan afvandes. Adgangsveje for gående bør så vidt muligt holdes adskilt fra den kørende trafik. Hvor det ikke er muligt at adskille trafikanterne, skal der etableres den passende sikkerhedsafstand mellem den kørende og den gående trafik. Adgangsveje for gående trafik skal have en fri bredde på min. 80 cm, som dog kan nedsættes til 60 cm, hvor der ikke transporteres materialer (gælder også stilladser). Adgangs- og transportveje skal ved størrelse og dimensionering give mulighed for anvendelse af egnet materiel. Parkeringspladsen/cykelskur bør placeres så tæt på skurbyen som muligt. Adgangsveje fra offentlig vej og parkeringsplads til omklædnings-rum og veje mellem skure, skal kunne befærdes i normalt fodtøj. Adgangsveje fra omklædningsrum til arbejdspladsen skal kunne befærdes i arbejdsfodtøj. Adgangsvej og færdselsarealer i bygninger er ofte årsag til fald- og nedstyrtningsulykker. Der bør derfor gøres en ekstra indsats for at tilvejebringe ordentlige forhold på dette område. Hvor der er jævnlig færdsel af personer fra et niveau til et andet, skal der etableres hensigtsmæssige adgangsveje, f.eks. i form af trapper, elevatorer eller ramper. Permanente trapper skal etableres så tidligt som muligt. Over færdselsveje og -arealer, hvor der er risiko for nedstyrtning af materialer skal der anbringes skærme eller overdækning. Velfærdsforanstaltninger/ Skurbyen Der skal disponeres et område for placering af mandskabsskure indeholdende velfærdsfaciliteter. Hvis bygge- og anlægsarbejdet har en varighed af mere end 2 måneder, skal vel- Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 7
færdsfaciliteterne etableres, så de er fælles for alle, der har arbejde på byggepladsen, f.eks. også de firmaer der kun har kortvarige arbejder på pladsen. Faciliteterne skal være hensigtsmæssigt beliggende i forhold til hinanden og de enkelte arbejdssteder, samt have gode ad-gangsforhold. Der må højst være en afstand på 200 m eller en transporttid på max. 5 minutter til toilettet. Velfærdsforanstaltningerne skal indeholde: - Toilet der er aflåseligt. - Spiserum med adgang til drikkevand i nærheden. - Håndvask med rindende koldt og varmt vand. - Omklædningsrum. - Brusebad. Ud over skure for velfærdsfaciliteter skal skurbyen også indeholde kontorskure til formænd og byggeledelsen. Byggeledelsens skur bør ligge centralt og let tilgængeligt både for pladsen, arbejderne samt for besøgende på pladsen. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 8
Skurenes størrelse og antal skal dimensioneres ud fra hvor mange der skal arbejde på byggepladsen. Der kan henvises til bekendtgørelse nr. 775 af 17. september om indretning af skurvogne og lignende. Oplagspladser og opbevaringsskure/ containere - Lagring af materialer og færdigdele på byggepladsen kan, hvis det er dårlig planlagt, optage megen plads og give en meget ro-det byggeplads, som vil forringe pladsens sikkerhed væsentligt. Alle oplagspladser skal have forsvarlige afvandingsmuligheder samt sikres med et bæredygtigt underlag. Materialer skal placeres således, at byggepladsens trafik ikke krydses, og afstanden til brugsstedet bliver kortest muligt. Materialer der skal tildannes på stedet som f.eks. jern til bukning og binding skal placeres ved arbejdsstederne. Materialer til direkte indbygning skal placeres på en oplagsplads efter den rækkefølge og mængde de skal bruges i. Materialer til direkte indbygning kan også placeres direkte på brugsstedet, dette kræver dog en nøje planlægning, men er naturligvis den mest rationelle. Hjælpegrej benyttes flittigt på byggepladser. Det tilrådes derfor at der bestemmes et areal til parkering til f.eks. byggelifte, traktorer, blandemaskiner m.m. når disse ikke er i brug. Det vil være naturligt af placere benzin, olie o.s.v. i forbindelse hermed. Af andre oplagspladser der kan blive brug for kan f.eks. nævnes oplagsplads til stilladser, der kan være meget pladskrævende. Mange entreprenører anvender containere til opbevaring af ma-terialer der ikke tåler vejrliget. Containere kan ofte placeres i et område for sig selv og naturlig-vis i forbindelse med den enkelte entreprenørs oplagsplads. Stationære arbejdspladser Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 9
Stationære arbejdspladsers antal og omfang bestemmes i høj grad af de valgte byggemetoder. De mest almindelige er: - Blandestationer til beton og mørtel. - Jernbinderplads. - Bukkebord. - Rundsav. - Skæremaskiner til tegl. - Gevindskæremaskine. Arbejdspladserne skal placeres således at materialer nemt kan tilbringes og nemt bringes videre i byggeriet, uden anvendelse af manuel indsats. Tilkørselsforhold skal derfor være mulig, ligesom arbejdsstederne som hovedregel skal placeres indenfor kranens rækkevidde. Fælles for arbejdspladserne er det, at de optager meget plads, angiv derfor altid i hvilken periode de pågældende områder er til rådighed for den enkelte entreprenør. I de fleste tilfælde er det nødvendigt, af hensyn til vejrliget, allerede fra starten af byggeriet at indrette arbejdsstederne i skure, telte eller lignende, således at såvel folkene som materialer er beskyttet mod vejrliget. Stilladser Allerede på udbudstidspunktet skal man gøre sig overvejelser om hvilken type stillads der skal anvendes, således at man får beskrevet hvilken entreprenør der skal levere stilladset, og tillige hvem der skal og må foretage ændringer. Herved undgår man at flere entreprenører regner mad at skulle levere stilladser til sig selv og andre. Ansvaret bliver således nemmere at placere for byggepladsledelsen, og bygherre bliver sikkert ikke utilfreds med at spare på udgifterne. Stilladser skal anvendes ved arbejde hvor arbejdsstedet er mere end 2 m over jorden. Der findes 3 typer stilladser: - Rullestillads. - Let facadestillads. - Tungt facadestillads. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 10
Omfang, størrelse og placering af stilladser, (undtaget rullestilladser), i fællesområderne, skal klart fremgå af byggepladsplanen. Stilladser skal monteres med rækværker og afskærmninger der sikrer, at personer og materialer ikke styrter ned. Kravene til rækværker og afskærmningen er beskrevet i At-meddelelse nr. 1.01.10 om nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser m.v. Løftegrej Der skal under planlægningen af byggepladsen tages højde for at nødvendige løftegrej som byggekraner, materiale- og person-elevatorer bliver placeret således og i et omfang der sikrer, at byggeopgaven kan løses sikkerheds- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Hvis der vælges byggekraner, skal de kunne forsyne hele byg-ningen med materialer og bygningsdele, samt have en række-vidde som dækker både bygningen og så vidt muligt også op-lagspladsen. Hvis der vælges ikke at benytte byggekran men elevatorer, skal de i antal og placering sikre at unødig færdsel med materialer på stilladser undgås, og der skal sikres velfunderede køreveje. I så stor udstrækning som overhovedet muligt bør man benytte elevatorer der er godkendt til persontransport. Belysning Ifølge bekendtgørelse nr. 551 om byggeri i vinterperioden og At-vejledning om belysning på udendørs og indendørs bygge- og anlægspladser, skal der ved opsætning af lyskilder sikres følgende minimums lysstyrker. Udendørs belysning: Orienteringslys 10 lux. Færdselslys 25 lux. Arbejdslys ved groft arbejde 50 lux. Arbejdslys ved finere arbejde fastsættes efter normen DS 700. Orienteringslys omfatter belysning af de arealer man se ud i. Færdselslys omfatter: Belysning fra offentlig vej gennem skurby, til skure ad plan ryddet gangsti, adskilt fra øvrig trafik, samt ved bygninger på markerede, jævne og ryddede gange. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 11
Belysning på alle arealer, gange samt køreveje, hvor der ikke er adskillelse af gående og kørende trafik, samt hvor gange ikke er klart markerede. Arbejdslys er belysning af arbejdsstedet, uanset hvori arbejdet består. Indendørs belysning: Orienteringslys 25 lux. Arbejdslys ved groft arbejde 50 lux. Arbejdslys ved finere arbejde fastsættes efter normen DS 700. Orienteringslys omfatter belysning på de steder, hvor der ikke foregår færdsel. Det forudsættes, at ikke belyste områder er markeret med f.eks. en afspærring. Arbejdslys er belysning på arbejdsstedet, uanset hvori arbejdet består. Belysningen må endvidere ikke blænde. Byggepladsinstallationer Jf. bekendtgørelse nr. xxxx, om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder, skal sikkerhedsplanen indeholde oplysninger til identifikation af eksisterende tekniske installationer på byggepladsen. Bekendtgørelsen foreskriver endvidere, at tekniske installationer og anlæg skal være placeret, så de er til mindst mulig fare under arbejdet. Opfyldelsen af disse krav kan ske ved, at fastlægge hvortil og hvorfra og hvordan de tekniske installationer skal tilsluttes. Vedrørende vandløb skal der angives, hvor brønde for tilslutning af afløbsledninger fra skurby og afløbsledninger er/skal placeres. Der skal angives, hvor målerbrønd og tapsteder for vandforsyningen til byggepladsen skal placeres, samt hvor permanente og interimsvandledninger skal føres. Placering af hovedtavle og el-tavle skal fremgå af planen. Det skal endvidere fremgå, hvor og hvordan fremføringen af el-forsyningen etableres, ved jordkabler, på master eller i bakker. Fordelertavler skal placeres så lange træk af til-ledninger undgås, herved imødegås et ofte stort problem på byggepladserne. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 12
Affald På byggepladsen skal der afsættes et eller flere arealer til affaldscontainere for sortering af affald. Antallet af containere, der er nødvendigt for sortering af affald er forskellig fra kommune til kommune. Kommunerne har ret til at udsende Deres egne regulativer for erhvervsaffald. Containere skal være placeret så tæt på de kilder, der giver affald, om nødvendigt skal der etableres pladser flere steder for derved at gøre det nemmere og mere overkommeligt at holde pladsen ryddelig. Ved ombygninger og renoveringsopgaver er der altid meget affald der indeholder respirabelt kvartsholdigt affald. Der skal derfor tages stilling til om der skal etableres et centralt støvsugeranlæg, og arbejdet skal tilrettelægges således at der ikke sker tørfejning. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 13
Andre risici Ved planlægning skal der tages højde for foranstaltning ved særlige arbejdsoperationer som f.eks.: Epoxy arbejder. Nedbrydningsarbejder. Udskæring/hugning af huller og lign. Montering af tunge elementer over 500 kg. Støvende arbejder. Asbest arbejde. Transport af materialer over andre arbejdspladser. Støjende arbejdsopgaver. Det kan være nødvendigt at afspærre eller lukke dele af arbejdspladsen under udførelse af sådanne arbejder. Omfanget og varigheden af sådanne arbejder skal fremgå af planen. Nødhjælpsudstyr Af planen skal det fremgå hvor nødhjælpsudstyret er placeret. Omfanget af nødhjælpsudstyret bestemmes i forhold til de arbejdsprocesser der udføres på pladsen. Hvor der f.eks. under arbejdet er risiko for forurening med materialer der er smittefarlige, eller med stoffer og materialer, der af hensyn til sikkerhed eller sundheden er vigtig at få fjernet hurtigt fra huden, eller hindre spredning af, skal der i nærheden findes passende og tilstrækkelige hjælpemidler hertil som f.eks. øjenskylleflasker, nødbruser og håndvaske. Af nødhjælpsudstyr der ofte er krævet kan nævnes: Brandslukningsudstyr. Nødhjælpsremedier. Forbindingsmateriale. Øjenskyller. Der skal altid være let og uhindret adgang til telefon. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 14
Tidsplan Ud fra udførelsesplanen, der beskriver hvorledes de enkelte arbejder og arbejdsfaser tilrettelægges i forhold til hinanden, udarbejdes der en tidsplan over hvornår sikkerheds- og sundhedsforanstaltninger skal etableres og fjernes. Af tidsplanen skal det klart fremgå hvem der skal lave hvad - hvor og hvornår. Tidsplanen skal beskrive hvornår færdselsarealerne skal etableres samt, hvornår interimsarealer- og veje skal fjernes. Det skal endvidere være muligt at anslå hvor man- ge beskæftigede, der er på pladsen ad gangen i forbindelse med dimensionering af velfærdsforanstaltningerne. Endvidere tidsterminer for opstilling af stilladser og løftegrej, hvilke arealer der er til rådighed for hvem o.s.v. Beskrivelse Til sikkerheds- og sundhedsplanerne hører en beskrivelse, der orienterer og giver regler for vedligeholdelse af planen. Beskrivelsen bør indgå som en del af byggesagsbeskrivelsen. Områder der skal beskrives: Fællesforanstaltninger. Fælles velfærdsforanstaltninger. Særlige risici. Særligt beredskab. Udviklet af Dansk Byggeri, Kursus og udvikling Side 15