Branchevejledning om Færdsel på byggepladsen. transportveje
|
|
- Lone Nøhr
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Branchevejledning om - Adgangsog transportveje
2
3 Indhold InDhold 4 Indledning Byggepladsveje... 5 Køreveje... 5 Gangveje... 6 Afskærmning af nedfaldende genstande Indendørs adgangsveje 9 Lodrette adgangsveje Trapper og trappetårne... 9 Stiger... 9 Flugtveje... 9 Elevatorer Generelle forhold Adgang til pladsen, indhegning Belysning Orden og ryddelighed Skurby Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherren Den projekterende/rådgivende Leverandøren Entreprenøren Arbejdslederen De ansatte Opstartsmøde 20 Sikkerhedsrunderinger 21 Tjekliste for byggepladsveje 3
4 Indledning Indledning På danske byggepladser er det stadig en udfordring, at indrette byggepladser med et tilstrækkeligt antal adgangsveje og transportveje og af en sådan størrelse og beskaffenhed, at færdslen kan foregå uden fare for sikkerhed og sundhed. Byggepladsens adgangs- og transportveje skal planlægges og anlægges på en sådan måde, at den interne transport af materialer, maskiner og affald altid kan ske sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og normalt ved anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler. Det har fx en betydning, hvordan byggepladsens logistikforhold i øvrigt er planlagt. Vi har i denne vejledning forsøgt at samle de foranstaltninger, som i særlig grad har betydning for, at færdslen på byggepladsvejene kan foregå så sikkert som muligt. Vejledningen indeholder også en kort gennemgang af en række forhold i forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse, som har betydning for sikkerhedsarbejdet og byggepladsens adgangsveje. Samtidigt angiver vejledningen, hvem som har ansvaret for, at byggepladsveje og tilhørende foranstaltninger er gennemført og virker efter hensigten. I tillæg til denne branchevejledning er der udarbejdet en mere omfattende tjekliste end den, som er sidst i denne vejledning. Tjeklisten for byggepladsveje kan hentes på og er specielt målrettet bygherren, arbejdsmiljøkoordinatoren, de projekterende samt arbejdsgiverne. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at indholdet i den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og har ikke taget stilling til, om den dækker samtlige relevante emner inden for det pågældende område. Herudover tager Arbejdstilsynet forbehold for den teknologiske udvikling. BAR opdaterer alle vejledninger. På ligger altid den sidst opdaterede vejledning. 4
5 Byggepladsveje Byggepladsveje Køre- og gangveje skal være planlagt og opbygget, så de kan klare den trafik, der til enhver tid finder sted på dem. Der skal altid etableres sikre og forsvarlige adgangsveje til bygninger, byggegruber og stilladser m.m. Byggepladsveje skal udføres på en sådan måde, at de kan fungere hele året rundt uanset hvornår på året de er anlagte. Adskil kørende og gående trafik. Køreveje Vejene på byggepladsen skal være så store og i så god stand, at al færdsel kan foregå sikkert. Hold så vidt muligt køreveje ensrettede. Undgå så vidt muligt, at tunge og lange køretøjer bliver tvunget til at bakke. Hvor dette ikke kan undgås, udarbejdes der procedurer for, hvordan bakning kan ske forsvarligt. Det kan fx være ved, at bakningen styres af en flagmand, eller der monteres bakalarmer. Indret vejene, så der kan transporteres og anvendes selvkørende tekniske hjælpemidler fx teleskoplæssere, trucks, kraner m.v. Tag hensyn til vejrliget - med nødvendig afvanding ved fald, dræning og stabil opbygning af køreveje og med en overflade der giver mulighed for snerydning. Fjern jævnligt pløre på veje og i grøfter. Det skal være let at rydde sne og at gruse. Ved udsigt til nattefrost skal adgangsvejene gruses. Frostfri grusdepoter og lavtbeliggende, afvandede snedepoter bør stå klar inden vinter. I tørre perioder kan det være nødvendigt at vande køreveje, så spredning af støv hindres. El-kabler og ledninger skal være ophængt, nedgravet eller beskyttet på anden måde, hvis de krydser adgangs- og køreveje. 5
6 Gangveje Opbygning og underlag Det er en fordel at bruge de kommende boligveje og parkeringsarealer som byggepladsveje. Vejene kan fx være hævet over terræn og forsynet med grøfter, der effektivt leder vandet til en permanent kloak. De midlertidige veje på byggepladsen skal også bygges op, så den tunge trafik kan komme frem uanset vejret. Vejene skal derfor afvandes eller drænes, så de ikke opblødes eller mudrer til. Afvandingen kan med fordel ske via grøft til faskiner med overløb til vandbassin. Hvis det er muligt bør man undgå at lede regnvand og lign. vand til offentlig kloak, for ikke at overbelaste eksisterende kloaknet. Led i stedet vandet tilbage til naturen, hvis det er muligt. Gangveje Gangvejene skal være hævet over det øvrige terræn. Det er særligt vigtigt, at gangvejene opbygges på en sådan måde, at de til enhver tid er farbare og fri for vand og pløre eller mudret til. Man skal specielt være opmærksom på gangveje som krydser kørevejene, som let risikerer at blive ødelagt eller mudret til i forbindelse med den motoriserede færdsel. Hvis gangveje risikerer at blive tilsmudset eller pløret kan udlægning af paller overtrukket med tagpap, være en god løsning især i vinterperioden. Brug ikke engangspaller, eller paller som er beskadiget. Gangvejene indrettes, så det er muligt at anvende fladvogne, sækkevogne, trillebøre og andre egnede tekniske hjælpemidler til at transportere materialer m.v. 6
7 Afskærmning af nedfaldende genstande Gangvejes bredde Ved transport af materialer skal minimumsbredden på gangvejene være 80 cm, men det er ofte nødvendigt at anlægge dem bredere, så der på en forsvarlig måde kan anvendes egnede tekniske hjælpemidler til vandret transport af byggematerialer, maskiner, affald m.v., da der ikke må ske personfærdsel på kørevejene. Trafikken skal ligeledes omlægges med alternative køreveje, mens der fx ophejses materialer eller monteres bygningsdele og -elementer med kran. Ved adgangsveje, som udelukkende skal anvendes af personer, kan bredden indskrænkes til 60 cm. Fodtøj Mellem P-plads og skur skal man kunne færdes i normalt fodtøj. Mellem skur og arbejdssted skal man kunne færdes i relevant arbejdsfodtøj. Arbejdsfodtøjet er selvfølgeligt forskelligt, alt afhængig af, hvor i byggeprocessen man befinder sig. Fx vil der i forbindelse med aperingsarbejde på byggepladsen, skulle kunne ske færdsel med almindelige sikkerhedssko uden at vand i vandpytter eller mudder trænger ind i skoene. Afskærmning nedfaldende genstande Både kørende og gående på pladsen og langs bygninger skal beskyttes mod nedfaldende genstande. Vær især opmærksom på at undgå kraning over færdelsområder. Sæt skærme, sikkerhedsnet eller anden overdækning op ved stilladser og bygninger, hvis folk færdes igennem indgange og langs med bygningerne. Hvis der ikke kan afskærmes eller afspærres forsvarligt, er man nødt til at lægge trafikken om. 7
8 Indendørs adgangsveje Skærme skal rage mindst to meter ud og skal kunne bremse nedfaldende genstande, afhængig af hvad der arbejdes med. I stedet for skærme, kan der bruges sikkerhedsnet, hvis det består af finmasket net med maskestørrelse på højst to cm (ikke at forveksle med et støvnet). Tættere maskestørrelse kan være nødvendig, hvis der fx kan tabes gevindstænger, bolte, møtrikker m.v. Når der anvendes materialer og værktøj på tage eller andre høje steder, skal man sørge for, at de ikke kan glide eller blive revet ned af vinden. Vær opmærksom på, at materialer, som ikke vejer så meget i forhold til deres størrelse, kan lande langt fra bygningen når de falder ned. Indendørs adgangsveje Indendørs adgangsveje skal også være forsvarlige at færdes på og derfor indgå i planlægningen af det færdige byggeri. Vær særlig opmærksom på at indendørs adgangsveje: etableres uden huller og niveauspring, ikke er et arbejdssted, men et areal som skal friholdes for materialer, affald og rod så færdsel kan ske forsvarligt, skal være belyst, så færdslen kan foregå forsvarligt. Belysningen skal have en styrke på mindst 25 lux, skal være afspærret, hvis der er risiko for fald eller anden særlig fare, samt afspærret, hvis adgangsvejene ikke er tilstrækkeligt belyst. Vær i øvrigt særligt opmærksom på indendørs adgangsveje ved renoveringsarbejde, som kan kræve særlige foranstaltninger. Fx i forbindelse med støvende arbejde eller særligt farligt arbejde med asbest eller blyholdige materialer, samt hvis der skal tages særlige hensyn til beboere under arbejdet. 8
9 Lodrette adgangsveje Lodrette adgangsveje Trapper og trappetårne Bygningers blivende trapper bør så tidligt som muligt indrettes, så de kan bruges som adgangsveje på pladsen. Der skal være rækværk både på trappeløbet og afsatser, inden de tages i brug. På reposer skal der monteres fuldt rækværk med hånd-, knæ-, og fodliste. På trappeløb vil fodlisten normalt kunne undværes. Opstil trappetårne, hvis det ikke kan lade sig gøre at bruge de blivende trapper. Fx til tagdækningsarbejde. Arbejdet med transport af byggematerialer, maskiner og affald må ikke planlægges, tilrettelægges eller udføres ved bæring på trapper, bortset fra håndværktøj og lignende lette byrder. Stiger Stiger er ikke velegnede som adgangsveje og anbefales derfor ikke brugt på byggepladser. Brug i stedet for faste trapper eller trappetårne. Hvis det er nødvendigt at bruge stiger, må det kun ske under følgende forhold: Der må kun transporteres lette materialer og let værktøj, der kan bæes i én hånd. Som en hel særlig situation kunne det fx også være ved helt kortvarige situationer, som når der fx monteres betonelementer, og de beskæftigede skal bevæge sig op på de først monterede dækelementer på en given etagehøjde, og indtil der er monteret trappeelement på etagehøjden, eller at stilladstrappetårnet er forhøjet. Stigerne skal være gjort fast foroven og have en hensigtsmæssig hældning, så de står stabilt. Der skal være et håndtag eller håndfæste cirka 1 m over øverste niveau. Ansatte skal instrueres i at bruge stigen korrekt. 9
10 Forskallingsmateriel Lodrette adgangsveje Flugtveje Afhængig af arbejdets art og forholdene i øvrigt skal der være et tilstrækkeligt antal flugtveje og nødudgange af en sådan karakter og beskaffenhed og placering, at alle på arbejdsstedet i en faresituation kan komme i sikkerhed. Flugtveje skal føre så direkte som muligt til sikkert område og holdes frit passable. Normalt skal der være flugtveje i mindst to retninger. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal der være visuel overvågning, kontakt til én eller flere personer eller andre særlige foranstaltninger, som sikrer arbejdsstedet. Overvej flugtveje i følgende tilfælde: Arbejde i udgravninger eller byggegruber. Arbejde på tage. Ved tagpaparbejde, hvor der altid skal være to adgangs/flugtveje. Ved rørlægning, kloak, vand, fjernvarme, gas m.v. Arbejde med nedrivning af bygningsdele. Opstilling af og arbejde på stillads. Arbejde i lukkede rum, brønde m.v. Arbejde i lifte, trucks, kraner, master, skorstene og lignende. Der skal være mulighed for på stedet at kunne tilkalde hjælp til fx nødsænkning. Arbejde i kanaler, rør og lignende. Arbejde i krybekældre, skunkrum og lignende. Ophold i skure, mandskabsvogne, container o.s. v. Hvor arbejdsområderne kan blive oversvømmet. Hvor de ansatte kan blive udsat for sundhedsskadelige stoffer og materialer. Flugtveje og nødudgange skal være forsynet med tilstrækkelig kraftig nødbelysning i tilfælde af strømafbrydelse. Flugtvejene skal være beskrevet i Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), som også skal beskrive, hvem der skal etablere, vedligeholde og fjerne dem. Det er den enkelte arbejdsgivers ansvar at vurdere behovet for flugt- og evakueringsveje i forbindelse med eget arbejde, inden de ansatte starter på pladsen. Kræver denne vurdering ændringer skal PSS revideres. Elevator accepteres ikke som flugtvej. 10
11 Lodrette adgangsveje Forskallingsmateriel Elevatorer og byggehejs Det anbefales så vidt muligt at etablere elevatorer til de steder, hvor der arbejdes i højden. En sikker og forsvarlig transport af byggematerialer, maskiner, affald mm sikres bedst ved at anvende en byggehejs. Nedgrav evt. byggehejsen i niveau med det omkringliggende areal, så transport af tunge materialer til og fra hejsen ikke skal foregå op ad en stejl rampe. Som minimum skal der etableres elevatorer til steder, hvor der foregår arbejde i mere end 2 måneder i en højde af mere end 25 m over terræn. Det anbefales, at der også ved lavere højder opstilles elevatorer, der både kan transportere personer og materialer. 11
12 Generelle forhold Generelle forhold Adgang til pladsen Hæng en oversigtsplan op ved indkørslen til byggepladsen, der hjælper den nyankomne med at finde vej. På planen skal man kunne se, hvor der fx er påbud om at bære hjelm, hastighedsgrænser, ensrettet kørsel og lignende, der har betydning for sikkerheden. En god oversigtsplan ved indkørslen, vil også med fordel kunne anvendes ved dirigering af redningskøretøjer og lignende der tilkaldes til byggepladsen. Til- og frakørsler bør adskilles og markeres tydeligt med skilte. Hold så vidt muligt den gående trafik fysisk adskilt fra den kørende. Bygherren skal sørge for, at koordinator træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at kun personer og firmaer der har relevant ærinde får adgang til byggepladsen. Der kan med fordel indføres et adgangssystem med et ID-kort, som kan suppleres med en introduktion til byggepladsen med bygherrens forventninger til adfærd og herunder arbejdsmiljø. Indhegning Byggepladsen skal være afgrænset på en tydelig og klar måde - fx gennem indhegning. Aflås byggepladsen og skurbyen uden for arbejdstiden. Alle bygninger bør være låst. Belysning Adgangsveje, transportveje og færdselsarealer skal være belyst, så færdslen kan foregå forsvarligt. Belysningen skal have en styrke på mindst 25 lux. Undgå slagskygger. Områder der ikke er tilstrækkeligt belyst, og hvor der kan være risiko for fald eller anden særlig fare, skal være afspærret. Orienteringslys Groft arbejde Mere krævende arbejde Overdækket arbejdsplads Montagearbejde Præcisionsarbejde 25 lux 50 lux 100 lux 200 lux 300 lux 500 lux Bygherren skal sørge for at orienteringsbelysningen er beskrevet i PSS. Både i denne og i udbudsmaterialet skal der stå, hvilken del af belysningen den enkelte entreprenør har ansvaret for. Ansvaret for at opstille den nødvendige orienteringsbelysning og vedligeholde denne, skal fremgå af udbudsmaterialet. 12
13 Generelle forhold Orden og ryddelighed Færdselsveje og arealer skal holdes fri for materialer og genstande, der kan være til fare for færdslen. Placer kun materialer på de steder, som er udpeget til det, fx på velfunderede oplagspladser. Undgå derfor at stable materialer, så de kan vælte ind over færdselsarealerne eller på anden måde være til fare. Rod på byggepladsen udgør en større risiko for ulykker. I PSS skal det oplyses, hvordan der holdes orden på byggepladsen, hvornår og hvem der rydder op fx ved placering af materialer, affald eller lignende på fælles områderne. BAR anbefaler, at man også i udbudsmaterialet angiver medtager, hvilke sanktioner der er forbundet ved overtrædelser. Et eksempel på en sanktion kunne være, at man hyrer et særligt firma udefra til at gennemføre oprydningen - som betales af de eller den pågældende entreprenør. Gode råd om orden på byggepladsens adgangsveje: Hold huller til brønde og lignende forsvarligt overdækket eller afspærres. Sørg for hensigtsmæssig placering af containere. El-kabler og ledninger skal være ophængt. Hvis de krydser adgangs- og køreveje, skal de ophænges, nedgraves eller beskyttes på anden måde. Ledninger til el, trykluft, gas og vand til midlertidige byggepladsinstallationer kan hænge på vægge eller i loft. Hvis man er nødt til at lægge dem på jorden eller på gulvet, skal de placeres, så man ikke kan falde over dem eller beskadige dem. Når der ryddes op, skal midlertidigt fjernede tildækninger, rækværker og andre sikkerhedsforanstaltninger genetableres. Indret pladsen, så materialer og lignende ikke ligger i vejen for kørende og gående trafik. 13
14 Generelle forhold Anbring affald og tom emballage på særligt indrettede pladser eller i containere og sørg for, at de jævnligt bliver tømt. Følg altid kommunens affaldsregulativ, når affaldet skal afskaffes og kildesorter affaldet. Placer ikke affald og materialer, så pladsen er svær at rydde for sne, pløre og vand. D et er ikke tilladt at tørfeje. Ved indendørs arbejde skal der støvsuges i stedet. Gør i det hele taget rent på en sådan måde, at der ikke spredes støv og anden sundhedsskadelig forurening. Skurby Indret skurbyen så parkering og oplag af materialer mellem skurene så vidt muligt undgås. Skurbyen skal have en god belysning, så man kan orientere sig sikkert. Ta hensyn til følgende, når skurbyen skal placeres: Der skal være en adgangsvej til en offentlig vej eller parkeringsplads. Afstanden til arbejdsstederne må ikke være for stor. Man skal kunne komme til skurbyen fra en offentlig vej eller parkeringsplads uden at passere gennem et område, hvor man skal bære hjelm. Man skal kunne komme til skurene fra den offentlige vej i lette sko uanset vejret. Der skal være flugtveje i mindst to retninger fra alle skure. Vejene skal være mindst 2 m brede og må ikke være spærret af materialer eller andet. Placer skurvognene på steder, hvor de er beskyttet mod nedstyrtende materialer. 14
15 Ansvar og pligter Ansvar og pligter Alle byggeriets aktører har pligter og ansvar, som skal opfyldes for at bygge- og anlægsarbejder kan gennemføres arbejdsmiljømæssigt forsvarligt. Udover de pligter og ansvarsområder som er nævnt i denne vejledning, henviser vi til en særlig vejledning om Bygherrens ansvar og pligter, som mere detaljeret forklarer, hvilke forpligtigelser du som aktør har. Find vejledningen og få mere hjælp på Bygherrens ansvar Ved bygge- og anlægsarbejde, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse og koordinere arbejdsmiljøet. Bygherren skal således: Afgrænse de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, fx i forbindelse med: - Færdsels- og adgangsveje. - Materialepladser. - Affaldspladser. - Arbejdsplatforme. - Gangbroer. - Stilladser. - Skurby. - Konkrete arbejdsområder, hvor flere virksomheder samtidig skal udføre arbejde. udarbejde og ajourføre en plan for sikkerhed og sundhed (PSS) for byggeriet, når der beskæftiges mere ned 10 personer på byggepladsen. PSS skal bl.a. beskrive: - hvordan man sikrer forsvarlig færdsel på adgangsvejene, fx ved krav til underlag, snerydning og grusning m.m. samt orienteringsbelysning. - hvor der kan etableres færdsels- og adgangsveje og hvem som er ansvarlig for vedligeholdelsen af disse. Afgrænse de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, fx i forbindelse med at koordinere arbejdsmiljøet både i projekteringsfasen og i udførelsesfasen, udpege arbejdsmiljøkoordinator(er) under såvel projektering (P) som udførelse (B), sørge for, at koordinatoren fører kontrol med, at det der er aftalt vedrørende fællesområderne med arbejdsgiverne, og det der er besluttet på sikkerhedsmøderne, bliver overholdt. udarbejde en journal, som indeholder en liste over de emner vedrørende arbejdsmiljø, der bør tages hensyn til i forbindelse med drift og vedligehold af det færdige byggeri, anmelde større bygge- og anlægsarbejder til Arbejdstilsynet. Læs om koordinatorens opgaver på Bygherren kan lade sine pligter udføre af den projekterende, arbejdsmiljøkoordinatoren eller fx total entreprenøren, hvis forudsætningerne er i orden. Bygherren har dog stadig ansvaret. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at bygge- og anlægsarbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. 15
16 Ansvar og pligter For adgangs- og transportveje betyder det: Bygherren har ansvaret for, at de projekterende og arbejdsmiljøkoordinator (P) samarbejder om arbejdsmiljøkoordineringen af projekteringen. Koordineringen skal bl.a. sikre, at der er de nødvendige beskrivelser vedrørende køre- og adgangsveje på terrænet uanset vejrlig fx afvanding og snerydning. Se mere på Udførelse og vedligeholdelse af byggepladsveje, oplagspladser og lignende bør altid udføres af en entreprenør med den nødvendige erfaring fra lignende arbejde samt det nødvendige mandskab og materiel. Tidsplaner Tidsplaner skal beskrives og indarbejdes i projektet, så arbejdet kan udføres uden gener, samt tage højde for mulige ændringer af adgangsveje. Udbudsmateriale I udbudsmaterialet skal der beskrives, hvilke adgangsveje der forventes at blive nødvendige, for at byggepladsen kan fungere sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdsmiljøkoordinator (B) skal endvidere kontrollere, at samarbejdet om sikkerheden i fællesområderne fungerer tilfredsstillende, kontrollere aftaler om orden og renlighed på byggepladsen, og overholdelse af aftaler om færdsels- og adgangsveje. Koordinatoren skal gribe ind overfor fejlplacerede materialer og affald i fællesområderne. 16
17 Ansvar og pligter Projekterendes og rådgivers ansvar og pligter Den projekterende skal i projektmaterialet sikre, at: arbejdsmiljøloven kan overholdes også ved den efterfølgende vedligeholdelse, der er mulighed for at bruge egnede tekniske hjælpemidler, særlige risici i forbindelse med arbejdet er beskrevet, bestemmelserne i byggepladsbekendtgørelsen kan overholdes. Den projekterende har pligt til at oplyse bygherren om, hvilke forpligtelser denne har efter arbejdsmiljøloven i forbindelse med det konkrete projekt. For adgangs- og transportveje betyder det: Den projekterende skal i projektmaterialet angive, hvordan adgangs- og transportveje skal dimensioneres, så de kan klare den trafik- og vejrbelastning under byggeriet, der er forventelig. Blivende vej- og færdselsarealer bør projekteres og etableres så tidligt så muligt. Forbered fremføring af installationer, fx underføringer til kabler og vandledninger. Ansvaret for at iværksætte og vedligeholde, samt føre effektivt tilsyn med byggepladsveje/adgangsveje kan overdrages til en eller flere entreprenører, hvis ikke bygherren selv har kapaciteten til at stå for dette. Det kræver en aftale mellem bygherre og entreprenører om, hvem der tager sig af de forskellige adgangsfaciliteter i fællesområderne. Oplagspladser skal etableres og dimensioneres til opgaven, fx så der er mulighed for overdækning med halvtag eller lignende, når der etableres stationære værksteder på pladsen. Hvor den faktiske detailprojektering fx ved hovedentrepriser foretages af hovedentreprenøren, vil hovedentreprenøren være omfattet af samme regler som projekterende og rådgiveres pligter. Leverandørens ansvar og pligter Leverandøren eller importøren af byggematerialer skal altid udarbejde og levere en leverandørbrugsanvisning på dansk, som mindst beskriver: byggematerialets vægt og løfteanvisninger, samt særlige beslag, særlige værktøjer og særlige transportmetoder mm, hvor dette er påkrævet. Ligeledes skal leverandører eller importører udarbejde og levere en dansk leverandørbrugsanvisning sammen med maskiner, tekniske hjælpemidler samt kemiske stoffer. For adgangs- og transportveje betyder det at: standerne til orienteringsbelysningen skal have en leverandørbrugsanvisning, leverandørerne af trappetårne skal medlevere en montagevejledning. 17
18 Ansvar og pligter Entreprenørens/ arbejdsgiverens ansvar og pligter Arbejdsgiveren skal bl.a. sikre at: arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, der bruges egnede tekniske hjælpemidler, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, der er brugsanvisninger for tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer, de ansatte oplæres og instrueres i, hvordan arbejdet kan udføres sikkert herunder brug af tekniske hjælpemidler og håndtering af særlige risici ved arbejdsopgaverne der er udarbejdet en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV) for virksomheden og arbejdsprocessen. For adgangs- og transportveje betyder det: Alle entreprenører på byggepladsen skal medvirke til, at byggepladsvejenes standard ikke unødigt forringes. De skal hver især være forpligtet til at arbejde på en måde, så byggepladsvejene m.m. ikke lider overlast. Fx, skal alle skader, der ligger ud over normalt slid, meldes til den ansvarlige for byggepladsens veje. Udførelse og vedligeholdelse af byggepladsveje, oplagspladser og lignende bør altid udføres af en entreprenør med den fornødne viden og erfaring fra lignende arbejder. Den enkelte entreprenør: skal planlægge og tilrettelægge sit arbejde med fremføring af materialer til indbygningsstederne inden arbejdet igangsættes og på et så tidligt tidspunkt, så adgangsvejene evt. kan ændres fx efter drøftelse på sikkerhedsmøde, hvis det er nødvendigt fx i forhold til at kunne anvende nødvendige egnede tekniske hjælpemidler. er ansvarlig for at sikre, at hans ansatte ikke placerer materialer, affald mv. på fælles adgangsveje jf. PSS/ byggepladstegning. skal sikre, at de ansatte er instrueret tilstrækkeligt, til at vurderer om adgangsveje kan benyttes forsvarligt og handle, hvis de ikke er forsvarlige. Handlingerne bør også præciseres fx at de ansatte så ikke benytter adgangsvejene (altså ikke forlader skurområdet), men kontakter arbejdslederen/mesteren, så der kan blive gjort noget ved problemet, eller de kan flyttes til en anden byggeplads indtil forholdene er i orden. Den enkelte entreprenør, der har påtaget sig at etablere, vedligeholde og fjerne fællesforanstaltninger i PSS, har desuden kontraktligt ansvar for, at dette arbejde udføres forsvarligt. 18
19 Ansvar og pligter Arbejdslederens ansvar og pligter Arbejdsledere har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Arbejdslederen skal: forsøge at forhindre farer, som kan opstå ved fejl eller mangler, straks gøre arbejdsgiveren opmærksom på arbejdsmiljøproblemerne, hvis det ikke umiddelbart er muligt at løse dem. For adgangs- og transportveje betyder det, at arbejdslederen fx skal: kontrollere om adgangs- og køreveje er i orden inden arbejdet går i gang, og løbende under arbejdet, tage ansvar for befugtning af tørre veje, gribe ind overfor de folk på byggepladsen, som ikke overholder givne regler. De ansattes ansvar og pligter De ansatte har pligt til at medvirke til, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige inden for deres arbejdsområde. Det betyder bl.a., at de ansatte har pligt til at: følge arbejdsgiverens instruktioner, bruge de tekniske hjælpemidler og værnemidler, som stilles til rådighed. etablere og vedligeholde sikkerhedsforanstaltninger, som indgår i deres arbejde, genetablere afmonterede sikkerhedsforanstaltninger, meddele virksomhedens arbejdsmiljøorganisation, arbejdslederen eller arbejdsgiveren, hvis der er forhold på byggepladsen som ikke er forsvarlige eller i orden. Fx hvis adgangsveje og lignende er i så dårlig stand, at de ikke umiddelbart kan udbedres. ikke at benytte uforsvarlige adgangsveje. 19
20 Opstartsmøde Opstartsmøde Før byggestart bør der holdes et eller flere opstartsmøder med deltagelse af alle de virksomheder, der skal udføre byggeriet. Formålet med opstartsmødet er, at alle får det bedst mulige kendskab til det fælles arbejdsmiljø på pladsen, så entreprenørerne har mulighed for at planlægge egne nødvendige foranstaltninger. Også entreprenører, der skal udføre arbejde på et senere tidspunkt, bør deltage på mødet. På mødet foretages en samlet gennemgang af PSS, og ønsker fra de udførende firmaer kan indarbejdes i PSS. sikkerhedsrunderinger Bygherrens koordinator skal føre kontrol med, at entreprenørerne overholder deres forpligtigelser i fællesområderne og følger beslutninger fra koordinerende sikkerhedsmøder. Det kan fx ske ved sikkerhedsrunderinger på pladsen. Sikkerhedsrunderinger kan også bruges til regelmæssigt at måle og kontrollere sikkerhedsniveauet på byggepladsen. Det kan sikre, at byggepladsen altid har en høj arbejdsmiljøstandard. BS-målinger og Mønsterarbejdsplads er gode redskaber i denne sammenhæng. 20
21 Tjekliste for byggepladsveje tjekliste for byggepladsveje Tjekliste for byggepladsveje Afkryds Ansvarlig Adgang til pladsen Er der ophængt en oversigtsplan ved byggepladsens indgang? Er der opsat en oversigtsplan over skiltningen på pladsen: forbuds- og påbudsskilte (fx hjelmpåbud, hastighedsgrænser, ensretning mv.)? Er til- og frakøsel tydeligt markeret ved indgangen? Er byggepladsen afgrænset fx med hegn? Er der etableret adgangskontrol til pladsen? Skal der udstedes særlige adgangskort (ID-kort) til pladsen? Kan byggepladsen og skurby aflåses efter arbejdstid? Køreveje Er den kørende og gående trafik adskilt? Er kørevejende ensrettede? Er der procedurer for bestemte typer kørsel fx ved bakning af tunge køretøjer? Er kørevejene opbygget og stabile nok, så de kan klare den tunge trafikken på pladsen? Også uanset vejrliget? Er der lavet procedurer for renholdelse, vedligeholdelse og snerydning af byggepladsvejene? Er vejene opbygget med grøft/ fald, så de kan afvandes og ikke bløder op? Er kørevejene tilstrækkeligt brede? Er der plads nok til at bruge tekniske hjælpemidler? Er kørevejene opbygget, så sne og pløre let kan ryddes? Bruges de kommende boligveje og parkeringsarealer som byggepladsveje? Er den kørende trafik beskyttet mod nedfaldende genstande? Er der truffet aftaler om, hvem som har ansvaret for at opbygge og vedligeholde kørevejene? 21
22 Tjekliste for byggepladsveje Tjekliste for byggepladsveje Afkryds Ansvarlig Gangveje Er gangveje planlagt og opbygget, så de kan klare den gående trafik? mulighed for brug af tekniske hjælpemidler transport af materialer Er der truffet aftaler om, hvem der opbygger og vedligeholder gangvejene? Også i forbindelse med vejrlig? Er den kørende og gående trafik adskilt? Er der anlagt korrekte gangveje mellem P-pladsog skurby samt mellem skurby og arbejdssted? Er de udendørs gangveje dimensioneret til at være farbare for vand, pløre og sne uanset vejrliget? Er de gående beskyttet mod nedfaldende genstande? Trapper og trappeopgange Kan de blivende trappeopgange bruges som gangveje? Er der sat korrekte rækværk på gangveje, hvor det kræves fx i trappeopgange? Er der lavet aftaler om, hvor stiger kan bruges som adgangsveje? Er eventuelle stiger fastmonteret korrekt og står på stabilt underlag? Hvem har ansvaret for etablering og opsyn med flugtveje og nødudgange? Er der etableret det nødvendige antal flugtveje og nødudgange i fht. den konkrete arbejdsopgave? Er nødudgangenes retning og placering korrekt? Er flugtvejene og nødudgangene forsynet med tilstrækkelig nødbelysning i tilfælde af strømafbrydelse? Elevator Er der opstillet elevator til de steder, hvor der arbejdes i højden? 22
23 Tjekliste for byggepladsveje Tjekliste for byggepladsveje Afkryds Ansvarlig Skurby Er skurbyen placeres i passende afstand fra parkeringsplads og arbejdet? Kan man komme til skurbyen fra offentlig vej: - uden at komme gennem områder, hvor der skal bæres hjelm? - i normalt fodtøj uanset vejret? Kan man komme til arbejdssted fra skurbyen i arbejdsfodrtøj? Er skurbyen forsynet med god belysning, så man orientere sig sikkert? Er skurbyen friholdt for oplag af materialer og parkering? Er skurbyen aflåst efter arbejdstid og kan alle bygninger aflåses? Belysning generelt Er alle byggepladsveje forsynet med god belysning, så man kan færdes sikkert min. 25 lux? Er områder uden tilstrækkelig god belysning afspærret? Er ansvaret for byggepladsvejenes belysning fordelt og beskrevet i PSS? Orden og ryddelighed Hvem er ansvarlig for orden og ryddelighed på pladsen (byggepladsvejene)? Og er det noteret i PSS? Er der lavet oplagsplads for materialer og lignende? Er der indrettet en affaldsplads? Er huller, brønde og lignende overdækket? Er kabler ophængt eller nedgravet, så de ikke beskadiges eller udgør en snublerisiko? 23
24 Vil du vide mere? På kan du finde masser af information om arbejdsmiljø inden for bygge- og anlægsbranchen og tilmelde dig nyhedsbrev. BAR for Bygge & Anlæg står også bag følgende hjemmesider: - om gode tekniske hjælpemidler - et forum om arbejdsmiljø - om arbejdsmiljøet i byggeprocessens forskellige faser film og undervisningsmateriale om arbejdsmiljø - om ulykkesforebyggelse og sikkerhedskultur - håndbog om arbejdsmiljø på dansk, polsk, engelsk og tysk - om kemi, stoffer og materialer - om samarbejde og trivsel Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Bymestervej 5, 2. sal 2400 København NV Tel: Fax: sekr@bar-ba.dk EAN: Varenummer: udgave april 2012
TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE
Fakta om TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE I forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse har vi i vejledningen om byggepladsveje beskrevet, hvem som har ansvaret for, at byggepladsveje og
Læs mereTJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg TJEKLISTE FOR BYGGEPLADSVEJE I forbindelse med udbud, projektering, planlægning og udførelse har vi i vejledningen om byggepladsveje beskrevet, hvem
Læs mereBranchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER
Branchevejledning om HÅNDTERING AF GIPSPLADER Indhold InDhold Indledning 3 Transport og montage 4 Brug af tekniske hjælpemidler... 4 Manuel håndtering af standardplader... 6 Pladetyper og vægt... 7 Ansvar
Læs mereBranchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg 09/2019. Branchevejledning om FÆRDSEL PÅ BYGGE- OG ANLÆGSPLADSEN
i Bygge & Anlæg 09/2019 Branchevejledning om FÆRDSEL PÅ BYGGE- OG ANLÆGSPLADSEN Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Byggepladsveje Køreveje...5 Gangveje...7 Afskærmning for nedfaldende genstande...8 8 Indendørs
Læs mereBranchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader
Marts 2015 Branchevejledning om håndtering af vinduer og glasfacader Indhold InDhold 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes og rådgivers ansvar
Læs mereArbejdstilsynets regler for byggepladser
Arbejdstilsynets regler for byggepladser 1. Adgang til skurbyen. Det skal være muligt at færdes i almindeligt fodtøj mellem parkeringsplads og skurbyen. 2. Adgang fra skurbyen til byggepladsen og rundt
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE
BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF FACADEELEMENTER - VINDUER OG DØRE Håndtering af facadeelementer - vinduer og døre. Manuel håndtering af vinduer og døre kan give anledning til unødige ergonomiske belastninger.
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER
BRANCHEVEJLEDNING OM HÅNDTERING AF GIPSPLADER 2. udgave 2009 Indhold 3 Indledning 4 Håndtering af pladeformater Brug af egnede tekniske hjælpemidler 6 Brug af egnede tekniske hjælpemidler Manuel håndtering
Læs mere08/2016. Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE
08/2016 Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE Indhold INDHOLD 5 Indledning 6 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet 8 Før arbejdet går i gang Projektgennemgangsmøde...8 Opstartsmøde...8 Planlægning og
Læs mereNye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed. Arbejdstilsynet, maj/juni 2013
Nye regler om bygherrens pligter - og tilsyn hermed Arbejdstilsynet, maj/juni 2013 Fra: Til: Alle er enige! Der skal tænkes og forberedes arbejdsmiljøforhold i hele processen - og derefter! Sund fornuft!!
Læs mereBranchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg Juni 2017 Branchevejledning om HÅNDTERING AF DØRE Indhold INDHOLD 3 Indledning 4 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet 5 Før arbejdet går i gang Projektgennemgangsmøde...5
Læs mere2.12 Bilag 12 Bygherre s Audit-tjekliste til PSS og andre bygherrepligter
Bygherre s tjekliste til PSS og andre bygherrepligter* 2 Organisationsplan Organisationsplanens indhold: Bygherrens navn, adresse, telefonnummer, kontaktperson mv. Koordinators navn(e) og telefonnummer.
Læs mereArbejdsmiljøopgaver ved bygge og anlægsprojekter
DANSK VAND KONFERENCE 2010 Jan Nygaard Hansen, arbejdsmiljørådgiver 1 Baggrund 1975: Arbejdsmiljøloven ( 33) 1978: BK 501 om projekterende og rådgiveres pligter (Hensyn til arbejdsmiljøet) 1990: AT-anvisning
Læs mereForeløbig plan for sikkerhed og sundhed
Boligforeningen AAB afdeling 33 Renoveringsarbejder Gaihede a/s Trekronergade 126 H, 2. 2500 Valby tlf: 70 22 11 41 cvr: 21 53 47 49 info@gaihede.dk www.gaihede.dk 14. december 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereOpstartsfase. 0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen
0.3 Vejledning og tjellister til koordinator P og B ved overdragelse til koordinator B i opstarts- og byggefasen Opstartsfasen Det er i denne fase, at sikkerhedsarbejdet på byggepladsen bliver planlagt.
Læs mereBygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter
Bygherrens ansvar ved mellemstore byggeprojekter De vigtigste regler om, hvordan bygherren kan leve op til sit ansvar for at planlægge og koordinere sikkerhed og sundhed ved projektering og udførelse af
Læs mereBilag 3 Om at afgive påbud
Bilag 3 Om at afgive påbud Der er udarbejdet kvalitetssikrede skabeloner og generelle skabeloner i ATIS, der skal anvendes ved reaktionsafgivelse til bygherrer eller til arbejdsgivere. Instruksens område
Læs mereBYGHERREnS PLIGTER. Fakta om
BYGHERREnS PLIGTER Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 117 af 5. februar 2013 trådte i kraft den 15. februar 2013. Bekendtgørelsen gælder for bygherren, når det må forventes, at der vil blive udført arbejde
Læs mereBranchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Juni Branchevejledning om HÅNDTERING AF VINDUER OG GLASFACADER
i Bygge & Anlæg Juni 2017 Branchevejledning om HÅNDTERING AF VINDUER OG GLASFACADER Indhold INDHOLD 4 Indledning 5 Ansvar og pligter for arbejdsmiljøet Bygherrens ansvar og pligter... 5 Projekterendes
Læs merePlan for sikkerhed og sundhed
1 Plan for sikkerhed og sundhed Formålet med Byggepladsens Plan for Sikkerhed og Sundhed PSS er at sikre, at alle, der arbejder på pladsen, har et godt arbejdsmiljø. Planen kan samtidigt være et godt styringsredskab
Læs merePLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED
PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED Vesterport, AAB afd. 6 Realisering af fysisk helhedsplan - Renovering og modernisering \\cher\sagarkiv\2011\1100017931\dok\ld00821-1-kegh.xlsx Paradigme 2016-03-18 Pladsens
Læs mereTænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen
Foto: Brian Berg Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Foto: Alex Tran 2 Tænk arbejdsmiljø allerede i udbudsfasen Et godt tilbud bygger på et godt udbud. Når en entreprenør skal give et godt tilbud
Læs mereikke aktuelt tidspunkt. ikke aktuelt bliver bedre Ingen overdækning affald
Rev. 004--09 af 6 Sagsnavn: Byggeplads MØNSTERARBEJDSPLADS Sagsnummer Registreringsskema Ugenummer 9 Udført af: Aktivitetsområde Grøn Gul Rød Bemærkninger/evt. foto Ansvar/tid FÆLLESOMRÅDER Afgrænsning
Læs mereBrug de personlige værnemidler, der er beskrevet i bekendtgørelsen om arbejde med kodenummererede produkter.
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg MALERARBEJDE Ved spartling og maling af diverse overflader kan man især udsættes for kemi, belastende arbejdsstillinger, ensidigt gentaget belastende
Læs mereBedre planlægning mindsker skader og nedslidning
Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning Faktaark 1 - Planlægningsværktøj I får her et planlægningsværktøj, som I fremover kan bruge, når I udregner tilbud på nye byggeopgaver og planlægger kommende
Læs mereArbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer
Oplæg 9. juni 2016 Arbejdsmiljøkoordinatorens udfordringer v/ Ulrik Houlby Holm 17. juni 2016 1 Orbicon Arbejdsmiljø Kernekompetencer: Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Arbejdsmiljø i forbindelse bygge-
Læs mereBRANCHEVEJLEDNING OM OPMURINGSARBEJDE. 2. udgave
BRANCHEVEJLEDNING OM OPMURINGSARBEJDE 2. udgave Indhold 3 Indledning 4 Projektering og planlægning Bygherren Projekterende Entreprenøren De ansatte Projektgennemgangsmøde Opstartsfasen 7 Indretning af
Læs mereKnæk ulykkeskurven i bygge og anlæg
Knæk ulykkeskurven i bygge og anlæg Antal arbejdsulykker med forventet længerevarende sygefravær anmeldt til Arbejdstilsynet 2007-2012 Antal anmeldte alvorlige ulykker pr. 10.000 beskæftigede 2007 2008
Læs mereARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN
Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Arbejdsmiljølovens krav til den enkelte virksomhed omfatter ikke kun forholdene på hjemmevirksomheden. Arbejdstilsynet skal også
Læs mereARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN
Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg ARBEJDSMILJØ PÅ BYGGEPLADSEN Arbejdsmiljølovens krav til den enkelte virksomhed omfatter ikke kun forholdene på hjemmevirksomheden. Arbejdstilsynet skal også
Læs mereDette checkskema vedr. projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af:
Dette checkskema vedr projekterendes og rådgiveres pligter er udarbejdet af: Kontaktperson: Henrik Dahl COWI A/S Afd 1312 Natur, miljø, sikkerhed og sundhed Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45
Læs mereEster Jensen Helle Andersen
Fokus på pligter for bygherre ved anlægsarbejde Arbejdsmiljø ved anlægsarbejde Ester Jensen Helle Andersen 1 Hvad siger arbejdsmiljølovgivningen? Bekendtgørelse nr. 117 om Bygherrens pligter: Bygherren
Læs mereLEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN
LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR HÅNDTERING AF MURSTEN 1 Generelt: Opmuringsarbejde kan indebære mange tunge løft og belastende arbejdsstillinger, som på sigt kan udgøre en helbredsmæssig risiko. Denne leverandørbrugsanvisning
Læs mereBella Hotel Afgrænsning af fællesforanstaltninger
en: Bella Hotel Center Boulevard 5 2300 København = tablerer = edligeholde = jerne A = Aflevere løbende jf. tidsplanen Ydelse Kvalitetskrav Ansvarlig / / / 01. Plan for Sikkerhed og Sundhed Plan for Sikkerhed
Læs mereTekniske hjælpemidler og pladsforhold
Tekniske hjælpemidler og pladsforhold Som projekterende skal du sikre, at det under byggeriet er muligt at bruge egnede tekniske hjælpemidler ved transport og håndtering af materialer som gipsplader, døre,
Læs mereVirksomheden bør desuden være opmærksom på at gravide ikke er medtaget i tjeklisten.
Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Stilladsarbejde Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et redskab, som virksomheden
Læs mereBranchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg. Branchevejledning om ANHUGNING OG AFHUGNING AF CONTAINERE, PAVILLONER OG MANDSKABSSKURE
i Bygge & Anlæg Branchevejledning om ANHUGNING OG AFHUGNING AF CONTAINERE, PAVILLONER OG MANDSKABSSKURE Indhold INDHOLD 4 Indledning Bygherrens ansvar...4 5 Planlægning 6 Eksempler på metoder til anhugning
Læs merePligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar
Pligtsubjekter og fokus på den enkeltes ansvar Pligtsubjekter Fokus på den enkeltes ansvar Lever bygherrer og projekterende op til deres ansvar? Kim Borch Konsulent i Dansk Byggeri Arbejdsgiverens ansvar
Læs mereVejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS)
Firma navn og CVR. Nr. Vejledning til Plan for sikkerhed og sundhed (PSS) PSS for (byggeriets navn og adresse) Navn arbejdsmiljøkoordinator 2.25 Bilag 25 Skabelon for PSS BYGHERRENAVN 1 Indhold 2 Formål...
Læs mereM52. Renovering af betonbelægningen ved Holsted PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED
PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted M52, Esbjergmotorvejen >>> M52 Renovering af betonbelægningen ved Holsted AUGUST 2014 SIDE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GENERELT...
Læs merePlan for Sikkerhed og Sundhed (PSS)
Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) (opgave) Indsæt billede Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Arbejdspladsens organisation... 3 2. Arbejdsmiljøorganisation... 6 3. Afgrænsning... 6 4. Tidsplan
Læs mereFaktaark 2. Værktøjer. Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon
Værktøjer 12 1. Ordremodtagelse Dette værktøj skal I bruge, når I f.eks. modtager mindre arbejdsopgaver pr. telefon eller mail. I skal bruge værktøjet, hver gang I modtager nye ordrer. Formålet med ordremodtagelsen
Læs mereBekendtgørelse nr. 1416 - Bygherrens pligter
Page 1 of 4 Bekendtgørelse om bygherrens pligter *) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1416 af 27. december 2008 I medfør af 37, stk. 2, 3, 5 og 6, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereIndhold Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1: Fastholdelse af påbud om at en ansat straks sikres tilstrækkeligt. Lov om arbejdsmiljø
Nyhedsbrev nr. 2/2018 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 4 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i februar 2018. rne vil kunne læses i deres helhed
Læs mereArbejdsmiljøkoordinering i Københavns Lufthavne A/S Arbejdsmiljøkoordinator Kaj Birkkjær Larsen TB
Arbejdsmiljøkoordinering i Københavns Lufthavne A/S Arbejdsmiljøkoordinator Kaj Birkkjær Larsen 1 Emner i oplægget Hvad er Københavns Lufthavne A/S (CPH) for en størrelse Film om arbejdsmiljø i CPH, herunder
Læs mereBranchevejledning om Arbejde i krybekældre
Branchevejledning om Arbejde i krybekældre Indhold InDhold 4 Indledning 5 Særlige risici ved arbejdet i krybekældre 7 Generelle krav, når der skal udføres arbejde i krybekældre Nybyggeri... 7 Eksisterende
Læs mereArbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017.
Nyhedsbrev nr. 1/2017 Arbejdsmiljøklagenævnets nyhedsbrev indeholder resume af 3 udvalgte sager af almen eller principiel interesse, som nævnet afgjorde i januar 2017. Afgørelserne vil kunne læses i deres
Læs mereVinterforanstaltninger
Vinterforanstaltninger Flere tilgange Arbejdstilsynet Vinterbekendtgørelsen Overenskomsterne Arbejdstilsynet Periode 1.10-31.3 Stationært arbejde under halvtag mm Inddækning af stilladser og råhuse Undgå
Læs mereBygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv.
Bygherrens ansvar ved ombygning, renovering, nybygning mv. Arbejdsmiljøregler for de kommunale institutionsledere Revision 0 Sikkerhedsloven Denne pjece er et uddrag af lov nr. 1395 af 27 december 2008
Læs mereRengøring og vedligeholdelse
Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December
Læs merePlan for Sikkerhed og Sundhed Kidholm, Langholt byggemodning Etape 3
1.1 Fælles regler på pladsen Planen for byggepladsens Sikkerhed og Sundhed skal sammen med den enkelte entreprenørs arbejdspladsvurdering (APV) sikre, at alle, der er beskæftiget på byggepladsen, har et
Læs mere22. september Plan for sikkerhed og sundhed. ATP Ejendomme A/S. Dato: Byggesag: Ryesgade 45, kælder Ansvarlig: JLG.
Plan for sikkerhed og sundhed ATP Ejendomme A/S Dato: 21-09-2011 Byggesag: Ryesgade 45, kælder Ansvarlig: JLG Side 1 af 9 1. Generelle forhold 1.1. Generel projektbeskrivelse Entrepriseform: Hovedentreprise
Læs mereUdarb.: Kontrol: Godk.:
Kapitel : 1. Plan for Sikkerhed og Sundhed Kap.-side : 1.-1 Indholdsfortegnelse Dato : Udarb.: Kontrol: Godk.: 0. Indholdsfortegnelse...1 1. Orientering om byggesagen...3 1.1. en...3 1.2. Oversigt over
Læs mereTemadag om bygherreansvaret. Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013
Temadag om bygherreansvaret 1 Gentofte Kommune Merete Valbjørn og Signe Mehlsen 11. September 2013 Copyright Copyright 2013 2013 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR CVR 48233511 48233511 Program 2 Program 8.30
Læs mereProjekterende/rådgiverens pligter
Projekterende/rådgiverens pligter Preben Boock, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI marts april 2011 13. april 2011 1 Projekterende Bygherre Entreprenør Leverandør Aktører i byggefasen Rådgiver: Ingeniør,
Læs mere2. Adgang til skurbyen Du skal kunne gå i almindeligt fodtøj fra bil til skurbyen. På de store byggepladser er dette en selvfølge.
Byggepladsregler Nedenstående er en beskrivelse af, hvordan du skal forholde dig på en byggeplads, når du er ansat i Bravida. Selve lovgivningen er at finde i bilag 1. Adfærd 1. Lovgivning I lovgivningen
Læs mereArbejde på tag i driftsfasen
Arbejde på tag i driftsfasen Koordinators rolle? 2017-08-06 Jørgen B. Harder Chefkonsulent, Arbejdsmiljø Bygningskonstruktør 2222 2125 jobh@niras.dk Faldsikring 2 - Jørgen B. Harder Har vi et problem?
Læs merePlanlægning og projektering. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde
Planlægning og projektering 13 Formålet med afmærkning af vejarbejde Vække trafikanter fra rutine- og vanekørsel og gøre opmærksom på de ekstraordinære forhindringer, så ulykker undgås Lede trafikanter
Læs mereSTILLADSARBEJDE. Checkliste til. Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering
Checkliste til STILLADSARBEJDE Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). APV en skal udarbejdes i samarbejde mellem virksomhedens ledelse og ansatte, og APV
Læs mereDenne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).
Læs mereDet gælder din sikkerhed
Det gælder din sikkerhed DU BLIVER HØRT Sikkerhedsregler for arbejde på Esbjerg Kommunes byggepladser For at forbedre sikkerheden er det vigtigt for bygherren at blive orienteret om nærved ulykker Du er
Læs mereBilag 2, Plan for sikkerhed og sundhed
ENTREPRISE: Cykelsti, Tønder Daler Bilag 2, Plan for sikkerhed og sundhed Revision 0 Dato 2016-07-27 Udarbejdet af CSYJ Kontrolleret af MAW Godkendt af CSYJ Beskrivelse Cykelsti, Tønder - Daler Plan for
Læs mereCYKELSTI VILDBJERGVEJ PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED
Dato April 2013 CYKELSTI VILDBJERGVEJ PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED 1-9 Revision 1 Dato 2013-04-17 Udarbejdet af Rasmus Wermuth Jensen (RWJ) Kontrolleret af Lisbeth Odsbjerg Vach (LOV) Godkendt af Kim
Læs mereEn sikker arbejdsplads. - dit medansvar
En sikker arbejdsplads - dit medansvar Retningslinjer for udførende November 2013 En sikker arbejdsplads - dit medansvar En sikker arbejdsplads - dit medansvar Nisgaard + Christoffersen A/S vil have et
Læs mereKLARGØRING TIL MALERARBEJDE
Branchefællesskabet for arbejdsmiljø i Bygge & Anlæg KLARGØRING TIL MALERARBEJDE Ved klargøring til malerarbejde kan man især udsættes for støv og kemi, belastende arbejdsstillinger og ensidigt gentaget
Læs mereBekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder
Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder I medfør af 11a, 15, stk. 2, 33, stk. 1, 35, 56 og 67 i Lov nr. 295 af 4. juni 1986 om arbejdsmiljø i Grønland,
Læs merePlan for sikkerhed og sundhed
Plan for sikkerhed og sundhed Sikkerhed og sundhed på byggepladsen: Ombygning af Herlev Rådhus Dato 17. oktober 2014 Side 1 af 10 Indhold Plan for sikkerhed og sundhed... 1 Navne & adresseliste... 3 Beskrivelse
Læs mereFaktaark 2. Værktøjer. Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon
Værktøjer 12 1. Ordremodtagelse Dette værktøj skal I bruge, når I f.eks. modtager mindre arbejdsopgaver pr. telefon eller mail. I skal bruge værktøjet, hver gang I modtager nye ordrer. Formålet med ordremodtagelsen
Læs mereKRAV OM PLANLÆGNING OPLÆRING, INSTRUKTION OG TILSYN - TRUSSEL ELLER MULIGHED
DANSK BYGGERIS ARBEJDSMILJØKONFERENCE 17. MARTS 2017 KRAV OM PLANLÆGNING OPLÆRING, INSTRUKTION OG TILSYN - TRUSSEL ELLER MULIGHED Holger Delfs, Arbejdstilsynet HER KAN ULYKKERNE FOREBYGGES 1/3 af årsagerne
Læs mereFaktaark 2. Værktøjer. Arbejdstilsynet Postboks København C Telefon
Værktøjer 12 1. Ordremodtagelse Dette værktøj skal I bruge, når I f.eks. modtager mindre arbejdsopgaver pr. telefon eller mail. I skal bruge værktøjet, hver gang I modtager nye ordrer. Formålet med ordremodtagelsen
Læs merePåbud og bøder efter arbejdsmiljøloven. hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens?
Påbud og bøder efter arbejdsmiljøloven hvornår er det medarbejderens eget ansvar og hvornår ledelsens? Indhold 3 Arbejdsgiverens begrænsede ansvar 4 Ansatte og arbejdsledere 5 Arbejdstilsynet på besøg
Læs mere1. Tage med hældning på under 15 grader
1. Tage med hældning på under 15 grader 1.1. Arbejde ved tagkant på tage med en hældning på under 15 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på under 15 grader, skal sikres mod nedstyrtning
Læs mereRegion Hovedstadens Kvalitetsfonds Byggeprojekter Paradigme for Styringsmanual
Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok E Telefon 48 20 50 00 Direkte Fax 48 20 57 99 Region Hovedstadens CVR/SE-nr: 29190623 Dato: 4. februar 2014 Bilag 4 Arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed 1 Grundlag
Læs mereEn sikker og sund arbejdsplads!
En sikker og sund arbejdsplads! Hvorfor denne folder? Det er Sølund Musik- Festivals målsætning, at Sølund Musik- Festival til stadighed skal være en sikker og sund arbejdsplads. Et godt arbejdsmiljø forudsætter,
Læs mereArbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej
Arbejdsmiljø Arbejde i udgravninger og ved vej Supplerende arbejdsmiljøuddannelse Ester Jensen, COWI A/S Jordskred Hvorfor? Arbejde i udgravninger anses som risikoarbejde. Kendte risici : sammenstyrting,
Læs mereAFFALDVARME AARHUS Teknik og Miljø Aarhus Kommune GRAVEARBEJDE. Sikkerhed omkring arbejde i udgravninger og rendegrave
AFFALDVARME AARHUS Teknik og Miljø Aarhus Kommune GRAVEARBEJDE Sikkerhed omkring arbejde i udgravninger og rendegrave GRAVEARBEJDE Henvisning til relevant lovgivning, branchevejledninger mv.: Bekendtgørelse
Læs mereNår asfalt og sikkerhed går hånd i hånd. Ole Christian Nielsen, Sweco Louise Borchersen Brøndum, Lejre Kommune Niels Kirstein, Colas
Når asfalt og sikkerhed går hånd i hånd Ole Christian Nielsen, Sweco Louise Borchersen Brøndum, Lejre Kommune Niels Kirstein, Colas Nyt paradigme: Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS) Findes på: Vejregler.dk:
Læs mereArbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse
BILAG E.1-5 Arbejdsmiljø Ydelsesspecifikation for byggeledelse September 2016 Bekendtgørelse 117 af 5. februar 2013 om bygherrens pligter pålægger BYGST som bygherre en række ansvarsområder på arbejdsmiljøområdet.
Læs mereVESTERHOLMVEJ BILAG 4 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED
Dato Februar 2013 VESTERHOLMVEJ BILAG 4 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED 1-9 Revision 1 Dato 2013-02-22 Udarbejdet af Kim Grarup Herning kommune Kontrolleret af Godkendt af Beskrivelse Kim Lind Johannessen(KMLJ)
Læs mere29-07-2014 PLANLÆGNING OG PROJEKTERING. Formålet med afmærkning af vejarbejde. Roller og opgaver ved vejarbejde
PLANLÆGNING OG PROJEKTERING Formålet med afmærkning af vejarbejde side 13 Vække trafikanter fra rutine- og vanekørsel og gøre opmærksom på de ekstraordinære forhindringer, så ulykker undgås Lede trafikanter
Læs mereVejledning til entreprenører. om forholdet til bygherrer og rådgivere
Vejledning til entreprenører om forholdet til bygherrer og rådgivere Indhold 3 Intro og læsevejledning 4 Udbud 6 Tilbud 7 Ordre 8 Opstart 9 Udførelse 10 Hvis Arbejdstilsynet kommer på besøg på byggepladsen
Læs mereBedre planlægning mindsker skader og nedslidning DREJEBOG
Bedre planlægning mindsker skader og nedslidning DREJEBOG I kommer til at arbejde med forskellige aktiviteter: Afprøvning af et planlægningsværktøj til at udarbejde et eller flere nye byggetilbud Afprøvning
Læs mere1/10. Kapitel 1 - Område
Bekendtgørelse om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder*) Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 *) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv
Læs mereForberedelsesskolen Udvidelse 24. Dato : Dokument Arbejdsmiljø+grundlag for PSS Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 1/12
Indholdsfortegnelse Side : 1/12 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Definitioner... 3 1.3 Orientering om byggesagen... 3 1.3.1 Generelt... 3 1.3.2 Entrepriser/arbejder...
Læs mereHÅNDBOGEN JUNI 2013 ARBEJDSMILJØ I BYGGE OG ANLÆG HÅNDBOGEN ARBEJDSMILJØ I BYGGE OG ANLÆG ARBEJDSMILJØLOVEN OG SIKKERHEDSARBEJDE ARBEJDSPÅVIRKNINGER
ARBEJDSMILJØLOVEN OG SIKKERHEDSARBEJDE ARBEJDSPÅVIRKNINGER TEKNIK BYGGEPLADSINDRETNING ARBEJDSPROCESSER VÆRNEMIDLER Håndbogen udgives af Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg og kan bestilles via
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.
Område: Human Resources Udarbejdet af: Niels Jørgen Rønje Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Niels.Jorgen.Ronje@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631753 Dato: 19. marts 2009 Notat
Læs mereFald fra højden på byggepladser
De vigtigste regler om sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og gennemstyrtning fra arbejde i højden. Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren skal etablere på bygge-
Læs merePSS. Plan for sikkerhed og sundhed. Opsætning af ny N-5 og N-16 i Narsaq. Bilag 1
PSS Plan for sikkerhed og sundhed Bilag 1 A Udbud dd.mm.20åå GERS HNP ELO Udg. Betegnelse/revision Dato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Denne plan er udarbejdet for at sikre en godt og systematisk samarbejde
Læs mereBS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER
Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg Faktablad om BS-måling på mindre byggepladser BS-MÅLING PÅ MINDRE BYGGEPLADSER BS-måling, Byggeriets Sikkerhedsmåling, er en målemetode for sikkerhedsniveauet
Læs mereIndholdsfortegnelse SIDE 01 SIDE 03 SIDE 04 SIDE 05 SIDE 06 SIDE 07 SIDE 09 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 21 SIDE 23
Forord Denne branchevejledning henvender sig til Bygherrer, der pålægges at udarbejde en skriftlig plan for byggepladsens sikkerhed og sundhed (PSS), Projekterende/rådgivende virksomheder, der udfører
Læs mereNy plan skal give færre ulykker
Ny plan skal give færre ulykker Ved at sætte ind allerede i projekteringen kan mange skader og ulykker undgås. Samtidig kan logistikken forbedres, tiden gøres mere effektiv og der kan i sidste ende spares
Læs mere4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko
4. Oplærings- og instruktionsforpligtelser ved arbejde, der indebærer en særlig risiko Arbejdsgiveren har en særlig oplærings- og instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig
Læs mereArbejde i højden fra reb
Arbejde i højden fra reb De vigtigste regler om, hvornår arbejdsgiveren må lade arbejde i højden udføre fra reb (rope access) samt om, hvordan arbejde fra reb skal tilrettelægges og udføres sikkerheds-
Læs mereKONTROLSKEMA FOR BYGGEPLADSEN
Projektnavn: Bella Hotel Udfyldt af: Karina Henrichsen (KHE) Udfyldt dato: Uge 39 2009-09-22 Kontrol er gennemført af: Råhus, Michael Højland, Råhus, Jan Westergaard (JWH) ENCO, Per Eistrup Byggeledelsen,
Læs merePLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS)
PSS 10.maj 2011 Bygherre: Sted: Grønlands Banken Sisimiut PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS) for udførelse af Renovering af Grønlandsbanken i Sisimiut - Bygningsarbejder Grønlandsbanken Postbox 1033 3900
Læs mereMSE A/S Udgave 1 Juni 2012. ArbejdsPladsVurdering APV. Hos MSE A/S
ArbejdsPladsVurdering APV Hos Alstrup Strandvej 2B, 4840 Nørre Alslev Tlf. 5443 2422 - info@mse-as.dk www. mse-as.dk cvr nr. 26985951 Side 1 af 6 Arbejdsmiljøorganisation: Arbejdsmiljøleder Jan Sørensen
Læs merePSS. Til- og ombygning. Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Plan for Sikkerhed og Sundhed. Århus Universitetshospital Skejby
PSS Plan for Sikkerhed og Sundhed Århus Universitetshospital Skejby Til- og ombygning Fase 0 F-3 Intensiv & Respirationscenter Vest ( Byg F G H ) Revideret af: Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. Forord...
Læs mereAt-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Nedrivning
At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.2.15 Nedrivning Februar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes. At-vejledninger bruges
Læs mereGENMARKERING AF KØREBANE- AFMÆRKNING
PSS - PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED GENMARKERING AF KØREBANE- AFMÆRKNING 2014-2017 FEBRUAR 2014 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20. februar 2014 PLAN FOR SIKKERHED OG SUNDHED (PSS) Udarbejdet
Læs mere