Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015
Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune forpligtiget til at foretage en effektiv rottebekæmpelse. I denne forbindelse skal kommunen udarbejde en handlingsplan som grundlag for den udførte bekæmpelse. Handlingsplanen skal revideres næste gang i 2016. Overordnede mål for rottebekæmpelse i kommunen Det er Aalborg Kommunens overordnede mål, at den udførte rottebekæmpelse tager udgangspunkt i intentionerne i den nye bekendtgørelse med særlig fokus på forebyggelse og nedbringelse af giftforbruget. Intentionerne er i overensstemmelse med praksis i Aalborg Kommune, hvor man i de seneste år har haft øget fokus på at rottesikre og begrænse brugen af gift mest muligt. Den nye bekendtgørelse betyder ikke, at udlægning af gift ikke vil være en del af den praktiske rottebekæmpelse, men den betyder, at borgere, virksomheder og landbrug i fremtiden vil opleve mere rådgivning og dialog sammen med den grundlæggende bekæmpelse. Det er Aalborg Kommunes mål: At forebygge frem for at bekæmpe At der ikke skabes tilhold for rotter uden for kloakkerne At yde en hurtig og effektiv service over for kommunens borgere og erhverv At sikre en kompetent vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter At begrænse brugen af gift, i det omfang det er praktisk muligt Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen Den grundlæggende bekæmpelse er gratis, således at enhver borger kan anmelde og få bekæmpet et rottetilhold. I henhold til lovgivningen kan kommunen kun finansiere rottebekæmpelsen via kommuneskatten eller over ejendomsskatten. I Aalborg kommune skal udgifter til bekæmpelse dækkes ind over ejendomsskatten og i 2013 opkræves et gebyr på 0,0091 promille af ejendomsværdien eller 9, 10 kr. pr. million for samtlige ejendomme i Aalborg Kommune. 2/6
År 2012 2013 2014 2015 2016 Gebyr som promille 1.328.000 1.350.000 af ejendoms- værdien Udgift til bekæmpelsesfirma 1.091.000 Administration, undersøgelser, sagsbehandling og EDB 325.000 Målelige succeskriterier for rottebekæmpelsen Ser man på historikken for antal rotteanmeldelser i Danmark i de seneste år, har der været udsving i antallet af anmeldelser uden at nogen har kunnet give en helt eksakt forklaring på variationen. Man kan derfor ikke ud fra nogle ganske få år vurdere, om bestanden af rotter falder. Antallet af anmeldelser, antal konstaterede rottetilhold på landbrugsejendomme og ejendomme i landzone sammenholdt med det årlige giftforbrug er dog parameter som fortæller, om der arbejdes i den rigtige retning, og om bekæmpelsen lever op til intentionerne i bekendtgørelsen. År 2008 2009 2010 2011 2012 Antal anmeldelser 3400 2635 2495 2654 3402 Antal bekæmpede rottetilhold på 360 453 389 230 329 landbrugsejendomme og ejendomme i landzone Giftforbrug til kommunal rottebekæmpelse [ kg.] 1036 781 790 450 682 Konkret beskrivelse af tiltag til opnåelse af beskrevne mål Ud over de særlige indsatsområder er en hurtig indsats højt prioriteret. I henhold til den nye bekendtgørelse skal kommunen senest 8 dage efter at have modtaget anmeldelse om forekomst af rotter foretage tilsynsbesøg. I tilfælde af forekomst af rotter indendørs i beboelse og på fødevarevirksomheder skal tilsynet foretages hurtigst muligt. I Aalborg kommune bliver anmelder kontaktet af skadedyrsteknikeren først kommende arbejdsdag efter anmeldelsen mellem kl. 7 og kl. 9. Der aftales tidspunkt for tilsynsbesøg og bekæmpelsen påbegyndes oftest samme dag. For rotter indendørs i beboelse bliver der straks sat en skadedyrsteknikker på sagen. I forbindelse med til- 3/6
synsbesøget vil skadedyrsteknikkeren registrere, om der er særlige forhold der giver anledning til rottetilhold, og på den måde afdække om det er muligt at bekæmpe rotterne med forebyggende tiltag. Indsatsområder vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af rotter 1. Ejendomme i landzone I henhold til tidligere lovgivning har kommunens bekæmpelsesfirma besøgt ejendomme i landzone samt landejendomme i byzone to gange årligt i forbindelse med de såkaldte kampagner forår og efterår for at konstatere eventuelle rotteforekomster. For ejendomme uden rottetilhold kunne et sådant tilsynsbesøg betragtes som et lidt overflødigt ressourceforbrug, men for ejendomme hvor der konstateres rottetilhold, vil disse ejendomme blive gennemgået sammen med grundejeren, med henblik på at afdække om det er muligt at bekæmpe rotterne med forebyggende tiltag. Herefter bliver ejendommen besøgt med 6 måneders mellemrum, indtil den efter tre på hinanden følgende tilsynsbesøg ikke længere har forekomst af rotter. Herefter bliver ejendommen først besøgt efter 2 år, som er intervallet for tilsynsbesøg for ejendomme hvor der ikke konstateres rottetilhold. 2. Ejendomme i byzone, sommerhusområder og kolonihaveområder I byzone, sommerhusområder og kolonihaveområder er rottebekæmpelsen baseret på borgernes anmeldelser af rotter, men kommunen vil have særlig fokus på lokaliteter med gentagne problemer med rottetilhold. For udlejningsejendomme har kommune særlig fokus på om grundejere følger op på de henstillinger til ejeren, der gives direkte fra skadedyrsteknikkeren, eller der gives som skriftlige henstillinger fra kommunen. Undlader en grundejeren at følge de påkrævede tiltag, vil kommune som myndighed følge op med et påbud, og hvis det er nødvendigt udføre de påkrævede foranstaltninger på grundejerens regning. 3. Fødevarevirksomheder Mange fødevarevirksomheder har egen sikringsordning ved private bekæmpelsesfirmaer, men i forbindelse med forekomst af rotter vil kommunen foretage bekæmpelse, gennemgå bygningen samtidig med at fødevareregionerne informeres med henblik på kontrol. 4/6
4. Kloakker og stikledninger (herunder anvendelsen af kloakblokke og rottespærrer) Selv om det i Aalborg kommune kun er omkring 3 % af det samlede antal anmeldelser af rottetilhold der henføres på skade på offentlig kloakanlæg, har Aalborg Forsyning, kloak A/S, arbejde med at renovere og forny det offentlige kloaksystem stor betydning for rottebekæmpelsen. Defekte kloaksystemer er det perfekte levested for rotter. Hvor der er skader på kloakken, gnaver de sig ud og etablerer huler, og ved at lave gange kan de frit bevæge sig op til overfladen. I fejlfrie kloaksystemer er deres levebetingelser væsentlig dårligere, og selvom man ikke kan undgå, at der færdes rotter i kloaksystemet, gør de ikke så stor skade, så længe de bliver i kloaksystemet. For private kloakanlæg der omfatter de ledninger, der ligger på privat grund, og omfatter de stikledninger og ledninger der er en del af en bygnings kloaksystem, er det omkring 12 % af det samlede antal anmeldelser, der henføres til kloakdefekt. I disse sager foranlediger kommunen, at der foretages tv-inspektion hvis der er problemer i at lokalisere kloakdefekten. Aalborg kommune har i en årrække ikke bekæmpet rotter i hovedkloakkerne ved systematisk udlægning af giftblokke i de enkelte brønde. Den nyeste viden har også gjort det klart, at dette arbejde har en ringe effekt, hvis der ikke udlægges fuldstændig målrettet i forhold til konkrete problemer. Det er derfor primært i forbindelse med kloakrenoveringsopgaver, der udlægges gift i kloaksystemet. I anlægsfasen forøger de åbne ledninger rotteproblemet, og da det i forvejen er ledninger med skader og rottetilhold der fornyes, er det nødvendigt at bekæmpe med gift eller med de såkaldte intelligente rottefælder, for at forhindre at rotter spredes til de omkringliggende bygninger m.m. I henhold til den nye bekendtgørelse skal kommunen, hvor det er hensigtsmæssigt og teknisk muligt opsætte rottespærrer på stikledninger til kommunale skoler, plejehjem og daginstitutioner. Dette betyder, at kommunen inden for handlingsplanens tidsramme og hvor der tidligere har været konstateret rotter vurdere, om rottetilholdet skal henføres til den del af kloaksystemet der hører til bygningen. Hvis dette er tilfældet, kan en rottespærre forhindre, at rotter kommer ind via stikledning. Ligeledes skal de driftsmæssige gener en rottespærrer giver. vurderes, fordi en rottespærrer kan give anledning til forstoppelse og oversvømmelse. For stikledninger til hospitaler kan kommunen også her i henhold til den nye bekendtgørelse opsætte rottespærrer. 5/6
5. Havnearealer, kommunale genbrugsstationer, lossepladser og deponier På disse steder er rottebekæmpelsen baseret på ejeren/brugeren eller en borgers anmeldelser af rotter. Ved rottetilhold på sådanne lokaliteter vil rottebekæmpelsen, i samarbejde med den ansvarlige på stedet, undersøge om der eventuelt er svage steder, for eksempel omkring bygningskonstruktioner, affaldshåndtering eller lignende, som kan være skyld i, at rotterne kommer eller vender tilbage 6. Vildtfodringspladser, hønsehold og småfuglefodring Hønsehold og småfuglefodring er rent faktisk en meget hyppig årsag til anmeldelse af rottetilhold. Hvad der er tænkt som mad til vilde fugle og dyr samt høns i haven kan desværre tiltrække rotter. Så længe der er rigeligt med føde, kan rotterne formere sig i stort tal. Denne type anmeldelser er ofte naboanmeldelser, og kommunen vil forsøge at forøge informationen til ejeren, idet mange der fodre ikke er bevidst om problemets reelle størrelse. 6/6