Spildevandsplan 2009 2015
INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Spildevandsplanen... 2 1.1 Resumé... 2 1.2 Formål... 3 1.3 Spildevandsplanens opbygning... 3 2 Love og rammer for spildevandsplanen... 4 2.1 Miljøbeskyttelsesloven og andre love... 4 2.2 Regionplan... 4 2.3 Vandplan... 4 2.4 Kommuneplaner m.m.... 5 2.5 Vandforsyningsplan... 5 3 Status for offentlige og private spildevandsanlæg... 6 3.1 15 offentlige renseanlæg i Esbjerg, Bramming og Ribe... 6 3.2 Rensning af spildevand fra Grimstrup... 9 3.3 Virksomheder med egen udledning til recipient... 9 3.4 Håndtering af spildevand fra Fanø... 11 3.5 Slamhåndtering i kommunen... 12 3.6 Ledninger og bygværker... 13 3.7 Private/fælles private ledninger og spildevandsanlæg... 15 3.8 Ejendomme i det åbne land og tømningsordning... 16 3.9 Tilslutning til det offentlige kloaksystem... 18 4 Kloakforsyningens målsætninger... 20 4.1 Forbedre recipienternes vandkvalitet... 20 4.2 Sikkerhed for afledning af spildevand... 21 4.3 Beskyttelse af grundvand... 21 4.4 Naturbeskyttelse og rekreative kvaliteter... 21 4.5 Mål for planlægning og administration... 22 5 Aktiviteter i planperioden... 24 5.1 Undersøgelser og planlægning... 24 5.2 Nedlæggelse af 10 renseanlæg... 24 5.3 Kloaksanering... 26 5.4 Nedsivning af regnvand... 28 5.5 Ejendomme i det åbne land... 29 5.6 Naturbeskyttelse og rekreative værdier... 31 6 Økonomi og tidsplan... 33 6.1 Afløbssystemets værdi... 33 6.2 Investeringer i planperioden... 33 6.3 Betalingsvedtægt... 34 7 Vandkvalitet, kloak, grundvand og rekreative værdier i 2015... 35 7.1 5 renseanlæg forbedrer vandkvaliteten... 35 7.2 Velfungerende ledninger og bygværker... 36 7.3 Ingen spildevandspåvirkning på grundvandet... 36 7.4 Spildevand og rekreative værdier... 37 8 Bilag... 38 Spildevandsplan 20092015 1/38
1 Spildevandsplanen Denne spildevandsplan, Spildevandsplan 20092015, redegør for status og plan for bortskaffelse af spildevand i Esbjerg Kommune. Spildevandsplanen er den første efter kommunesammenlægningen, og den erstatter følgende spildevandsplaner: Esbjerg Kommune, Spildevandsplan 19962010 Bramming Kommune, Spildevandsplan 20002008 Ribe Kommune, Spildevandsplan 1999 Dele af Helle Kommunes seneste spildevandsplan (Grimstrup) Spildevandsplanen erstatter desuden de tillæg, som er udarbejdet til ovennævnte spildevandsplaner. Spildevandsplanen omfatter både offentlige og private spildevandsanlæg, både indenfor og udenfor offentligt kloakopland. Spildevandsplanen er udarbejdet af Orbicon A/S og Esbjerg Kommune, Teknik og Miljø. Spildevandsplanen er godkendt af Esbjerg Kommunes byråd den 8. oktober 2008. 1.1 Resumé I denne første spildevandsplan efter kommunesammenlægningen i 2007 redegøres for status for kloakforsyningen. Det fremgår, at der i Esbjerg Kommune findes 15 renseanlæg, og ca. 1.100 km kloakledninger til en samlet værdi på mere end 5 mia. kr. I spildevandsplanen er der for planperioden 20092015 opstillet målsætninger og planlagt aktiviteter til indfrielse af målene. Mål og aktiviteter handler om: At forbedre vandkvaliteten i recipienterne ved at nedlægge 10 mindre renseanlæg. Spildevandet pumpes til Renseanlæg Øst eller Ribe Renseanlæg. Desuden rettes fokus på at fjerne eller reducere overløb fra fælleskloakken, blandt andet ved at øge nedsivning af regnvand i fælleskloakerede områder. At sikre afledning af spildevand ved at intensivere kloakfornyelsen, så kloakken ikke længere forfalder hurtigere end den fornys. Der tages desuden højde for klimaforandringer. At sørge for at grundvandet ikke forurenes som følge af utætte kloakker. At sørge for, at kloakforsyningens aktiviteter fremmer rekreative værdier og bæredygtighed. Der er opstillet retningslinjer for udformning af regnvandsbassiner og anlæg. Spildevandsplanen indeholder desuden et afsnit om økonomi samt et afsnit om aktiviteternes betydning for reduktion i udledte forureningsmængder. Herudover findes en række bilag til støtte for administration og borgere. Spildevandsplan 20092015 2/38
1.2 Formål De overordnede formål med spildevandsplanen er at: Sikre et ensartet serviceniveau for alle i Esbjerg Kommune. Give borgere og organisationer indflydelse på Kloakforsyningens virke. Opstille mål og strategi for Kloakforsyningens arbejde. Eftersom spildevandsplanen er gældende for alle borgere i Esbjerg Kommune, er der taget et væsentligt skridt i retning af at sikre et ensartet serviceniveau. Da bemærkninger fra borgere og organisationer er indarbejdet, er offentlighedens indflydelse på Kloakforsyningens virke sikret. I spildevandsplanen fastlægges mål og strategi for fremtidige investeringer indenfor det offentlige spildevandsanlæg. Det skal forventes, at der i planperioden løbende kommer ændringer og tillæg til spildevandsplanen. Spildevandsplanen er derfor dynamisk, både mht. tillæg, men også med henblik på rettelser. Alle tillæg/ændringer indføres i planen iht. gældende lovgivning. 1.3 Spildevandsplanens opbygning Spildevandsplanen omfatter en rapport med tilhørende bilag, samt en tegningsmappe. Rapporten indeholder en beskrivelse af eksisterende og planlagte forhold omkring spildevandshåndteringen i Esbjerg Kommune samt en investerings og tidsfølgeplan for spildevandsplanens gennemførelse. Tegningsmappen indeholder en detaljeret beskrivelse af de enkelte hovedkloakoplande i skemaer og på kort. Beskrivelsen omfatter udledningspunkter og kloakeringsprincipper i de enkelte oplande samt de planlagte nyanlæg og ændringer af kloakanlæg i perioden 20092015. Ligeledes er belastninger og renseforanstaltninger ved kommunens renseanlæg og bygværker beskrevet og anvendte beregningsforudsætninger, befolkningsprognoser, afløbsvand og forureningsmængder er angivet. Tegningsmateriale for de enkelte hovedkloakoplande er placeret umiddelbart efter skemaer for de enkelte oplande. Oversigtsplaner er placeret først i ringbindet. Endvidere forefindes tegningsmaterialet digitalt ved Esbjerg Kommune. Spildevandsplan 20092015 3/38
2 Love og rammer for spildevandsplanen Kloakforsyningens spildevandsplanlægning er foretaget i henhold til gældende lovgivning for spildevandsområdet, og forholder sig i øvrigt til de gældende planlove. Denne spildevandsplan er udarbejdet i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes Rammer for Sektorplanlægning i Esbjerg Kommune, marts 2005. 2.1 Miljøbeskyttelsesloven og andre love Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, 32 samt relevante tilhørende lovbekendtgørelser. Spildevandsplanen er endvidere udarbejdet i overensstemmelse med følgende love og lovbekendtgørelser: Spildevandsbekendtgørelsen Lovbekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006 Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, med gældende ændringer. Denne uddyber og beskriver nærmere kravene til spildevandsplanens indhold. Miljøstyrelsens Orientering om bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006. Denne orienterer om de væsentligste ændringer af Spildevandsbekendtgørelsen, samt Miljøstyrelsens fortolkninger heraf. Betalingsloven Lovbekendtgørelse nr. 281 af 22. marts 2007 Bekendtgørelse af lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. med gældende ændringe. Denne har til formål især at styrke indsatsen for forbedret spildevandsrensning for ejendomme i det åbne land, og hermed medvirke til, at vandløb og søer kan opfylde de i Regionplanen vedtagne målsætninger. Bekendtgørelse nr. 500 af 21. juni 1999 Bekendtgørelse om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg med gældende ændringer. Denne fastsætter regler for typegodkendelsesordning for minirenseanlæg med anlæggelseskapacitet på 530 PE. 2.2 Regionplan Spildevandsplanen må ikke stride imod Regionplanens retningslinjer for kvaliteten og anvendelsen af vandløb, søer og kystvande, samt anvendelsen og beskyttelsen af grundvandet. Spildevandsplanen er derfor udarbejdet med hensyntagen til recipientkvalitet og vandindvindingsinteresser. Regionplanens retningslinjer bortfalder, når der forelægger en Vandplan for vanddistrikterne i Esbjerg Kommune. 2.3 Vandplan Miljøcentrene skal udarbejde Vandplaner, som skal sendes i høring den 22. december 2008. Vandplanen erstatter herefter regionplanen mht. recipientmålsætninger, som er bindende. Spildevandsplan 20092015 4/38
Kommunen skal efterfølgende udarbejde bindende indsatsplaner, med beskrivelse af indsatserne for at opnå målene i Vandplanerne. Vandplanerne kan derfor medføre tillæg til spildevandsplanen, f.eks. ved krav om yderligere tiltag i det åbne land. 2.4 Kommuneplaner m.m. Spildevandsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med de retningslinjer, der gælder for spildevandshåndteringens hensyntagen til udbygningsplanerne i kommunen. Spildevandsplanen omfatter således de områder i kommuneplanerne, der er udlagt til en given arealanvendelse, samt områder der er omfattet af masterplaner, byggemodningsplaner o.l. 2.5 Vandforsyningsplan Der foreligger ikke en samlet Vandforsyningsplan for Esbjerg Kommune efter kommunesammenlægningen. Denne spildevandsplan tager derfor hensyn til vandindvindingsområderne iht. de tre vandforsyningsplaner for de tre sammenlagte kommuner, samt den del af tidl. Helle Kommunes Vandforsyningsplan, som vedrører Grimstrup og omegn. Områder med hhv. drikkevandsinteresser, særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande er angivet på tegning 101103. Spildevandsplan 20092015 5/38
3 Status for offentlige og private spildevandsanlæg Ved offentlige spildevandsanlæg forstås spildevandsanlæg, hvor byrådet har ansvaret for anlæggets drift og vedligeholdelse. Kloakforsyningen varetager drift og vedligeholdelse af det offentlige kloaksystem og udgifterne finansieres af brugerne. Alle øvrige spildevandsanlæg er private spildevandsanlæg se hhv. kapitel 3.3, Virksomheder med egen udledning til recipient og kapitel 3.7, Private/fælles private ledninger og spildevandsanlæg. 3.1 15 offentlige renseanlæg i Esbjerg, Bramming og Ribe Esbjerg: Rensestrukturen i de 3 kommuner har været forskellig i gl. Esbjerg Kommune er der gennem de seneste år foretaget en centralisering af rensestrukturen, der betyder, at følgende renseanlæg er nedlagt siden sidste spildevandsplan: Bryndum Renseanlæg Hostrup Renseanlæg Tjæreborg Renseanlæg Vester Nebel Renseanlæg Ved kommunesammenlægningen var kun to renseanlæg tilbage; Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Disse to renseanlæg er de største i den ny kommune. Renseanlæg Øst renser også vand fra Fanø Kommune, jf. 3.4. På Renseanlæg Øst og Vest er der de seneste år gjort følgende tiltag: Renseanlæg Vest er udvidet med blok 4 (kapacitet til behandling af processpildevand fra TrippleNine FishProtein). Renseanlæg Vest blev i 2003 arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 og Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 923 af 21. oktober 2001. Renseanlæg Vest blev i 2004 miljøcertificeret efter DS/EN IS= 14001. I 2004 blev anlagt slammineraliseringsanlæg til behandling af slam fra både Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. I 2001 påbegyndtes samme miljø og arbejdsmiljøcertificering for Renseanlæg Øst. Hvert andet år udarbejdes miljøredegørelse for Renseanlæg Øst og Vest. Spildevandsplan 20092015 6/38
Ribe: Ribe Kommune var i gang med en centraliseringsproces og havde ved kommunesammenlægningen 6 renseanlæg. I Ribe er følgende renseanlæg nedlagt siden sidste spildevandsplan: Varming Renseanlæg (trixanlæg) Høm Renseanlæg Vester Vedsted Renseanlæg Jernvedlund Renseanlæg Der er de seneste år gjort følgende tiltag til forbedring af renseanlæg i Ribe: Ribe Renseanlæg blev ud og ombygget i 2000 I 2000/2001 er Gredstedbro Renseanlæg ombygget og fornyet Bramming: Bramming Kommune havde modsat Esbjerg og Ribe bibeholdt en decentral rensestruktur med en række mindre renseanlæg. Ved kommunesammenlægningen var der syv renseanlæg. Indenfor de seneste år er renseanlæggene forbedret med følgende: I 2000 fik Bramming Nord nyt slammineraliseringsanlæg, ny procestank og efterklaringstanken blev ombygget I 2001 fik Bramming Syd nyt slammineraliseringsanlæg I 2001 fik Vejrup nyt slammineraliseringsanlæg I 2001 fik Darum Renseanlæg nyt slammineraliseringsanlæg Gørding Renseanlæg blev i 2002 renoveret. Endrup Renseanlæg fik i 2005 etableret nye blæsere til procesluft, omrører og nyt slammineraliseringsanlæg Vejrup Renseanlæg fik i 2006 ny eltavle Samlet status Status for renseanlæg i Esbjerg Kommune er, at spildevand renses på i alt 16 renseanlæg, hvoraf de 15 ligger i Esbjerg Kommune, jf. Tabel 1. Renseanlæg Renseanlæg Vest* (Esbjerg) Renseanlæg Øst (Esbjerg) Bramming Nord (Bramming) Bramming Syd (Bramming) Kapacitet Belastning 2006 (egenkontrol) [PE] [PE] 290.000 151.320* 125.000 62.521* 8.000 2.647 7.000 2.449 Recipient/ Målsætning/ Overholdt [Ja/Nej] Grådyb Tidevandsområde II/Nej Grådyb Tidevandsområde II/Nej Ilsted Å B2/Ja Terpager Bæk B2/Nej Spildevandsplan 20092015 7/38
Renseanlæg Gørding (Bramming) St. Darum (Bramming) Endrup (Bramming) HunderupSejstrup (Bramming) Vejrup (Bramming) Ribe (Ribe) Gredstedbro (Ribe) Spandet (Ribe) EgebækHviding (Ribe) Roager (Ribe) Mandø (Ribe) Kapacitet [PE] Belastning 2006 (egenkontrol) [PE] 2.000 821 1.600 328 935 111 400 433 1.500 246 25.000 14.213 3.150 1.925 1.000 105** 1.650 725** 590 189** 320 Recipient/ Målsætning/ Overholdt [Ja/Nej] * 2004målinger, **2007estimater Tabel 1. Renseanlæg i Esbjerg Kommune (med angivelse af tidligere kommune). BrammingHolsted Å B2/Nej Mejerituebulgrøft B3/Nej Sneum Å B2/Nej Hunderup Bæk B1/ Nej (okkerpåvirket) Sdr. Vejrup Bæk B1/Ja Ribe Vester Å B2/Ja Kongeåen B2/Ja Ellekær Bæk B1/Nej (okkerpåvirket) Vester Vedsted Bæk B3/Nej Kirkeby Bæk B2/Ja Vandløbene bag gl. dige C/Nej Vha. egenkontrollen på renseanlæggene har Esbjerg Kommune estimeret, at der i 2007 vil blive udledt forureningsmængder som angivet i Tabel 2. Vand [tons] SS [tons] TotalN [tons] TotalP [tons] BI 5 [tons] COD [tons] Esbjerg Vest 10.716.784 46,9 46,8 2,3 21,5 233,5 Esbjerg Øst 5.145.924 26,4 20,1 1,0 10,1 130,8 Bramming Nord 1.122.659 6,0 2,0 0,4 2,8 19,6 Bramming Syd 755.347 5,3 7,9 0,4 1,7 13,4 Gørding 544.904 27,8 2,8 0,7 3,9 32,4 St. Darum 404.826 2,0 4,5 0,5 0,8 8,4 Endrup 161.239 1,6 1,2 0,1 0,3 4,1 HunderupSejstrup 78.475 13,8 2,1 0,6 2,3 16,9 Vejrup 214.346 1,0 2,2 0,2 0,4 2,5 Ribe 2.490.669 24,3 8,4 1,1 5,1 56,8 Gredstedbro 549.781 2,6 3,0 0,2 1,0 7,6 Spandet 22.990 0,2 0,7 0,1 0,1 0,8 EgebækHviding 171.469 1,2 4,1 0,7 1,0 8,2 Roager 105.394 1,3 1,7 0,2 0,3 3,1 Mandø 9.673 0,1 0,3 0,1 0,0 0,5 Sum (Vadehavet) 22.494.480 160,4 107,8 8,7 51,4 538,6 Tabel 2. Udledte forureningsmængder fra renseanlæggene. Spildevandsplan 20092015 8/38
Idet alle recipienter har udløb i Vadehavet, angiver summen af de udledte mængder den samlede forureningsmængde, der udledes til Vadehavet. Nærmere oplysninger om de enkelte renseanlæg findes i bilagene 1, 2 og 3 (Rapporter over Amtets tilsyn på renseanlæggene i hhv. gl. Esbjerg, gl. Ribe og gl. Bramming kommuner) samt i renseanlægsskemaerne, som forefindes i tegningsmappen. 3.2 Rensning af spildevand fra Grimstrup Grimstrup by var tidligere en del af Helle Kommune. Spildevand fra Grimstrup renses på Årre Renseanlæg, som ligger i Varde Kommune. Drift og vedligeholdelse af renseanlægget vedrører ikke Esbjerg Kommunes Kloakforsyning. Der er indgået aftale med Varde Kommune om fortsat behandling af spildevand fra Grimstrup på Årre Renseanlæg, og der betales afledningsbidrag iht. den indgåede overenskomst mellem Varde og Esbjerg Kommuner, se bilag 4 (Driftsaftale mellem Esbjerg Kommune og Varde Kommune). Der er etableret målestation til måling af vandmængden, der pumpes til Årre Renseanlæg. 3.3 Virksomheder med egen udledning til recipient Udledningstilladelse til virksomheder gives, såfremt virksomheden selv renser det anvendte vand før udledning til recipient, eller såfremt anvendelsen ikke kræver rensning af vandet før udledning. Før kommunesammenlægningen udstedte amtet udledningstilladelser. Nu har Esbjerg Kommune myndighed til at udstede udledningstilladelser. I gl. Esbjerg Kommune har følgende virksomheder egen udledning til recipient: Opland [nr.] Virksomhed Type [*] Udløb Recipient [navn] Mængde [ca. m3] D41 Vestjysk Krystalisværk D UD82 Fiskerihavnen, 4 bassin 180200/år D41 Vestjysk Krystalisværk K UD81 Fiskerihavnen, 4 bassin 180200/år D07 Esbjerg Frysehus I/S K UD07 Sønderhavn 200250/år D32 Elsam Kraft A/S K O UD32 Australienkaj H46 Arovit K UH43 Gjesing Bæk G28 Danish Mushroom A/S O UG28 P Krogsgård Møllebæk H01 Fiskeri P Grådyb og søfartsmuseet (renset) Tidevandsområde 330 mio./år Max.120.000/år 58.000/år Max.5.000/år Spildevandsplan 20092015 9/38
Opland [nr.] Virksomhed Type [*] Udløb Recipient [navn] Mængde [ca. m3] D41 Vestjysk Krystalisværk D UD82 Fiskerihavnen, 4 bassin 180200/år D41 Vestjysk Krystalisværk K UD81 Fiskerihavnen, 4 bassin 180200/år D07 Esbjerg Frysehus I/S K UD07 Sønderhavn 200250/år D32 Elsam Kraft A/S K O UD32 Australienkaj H46 Arovit K UH43 G28 Danish Mushroom A/S O H01 A23 H35 C25 Fiskeri og søfartsmuseet Hjerting Vandværk Vester Gjesing Vandværk Spangsbjerg Vandværk Novrup Vandværk Forum Vandværk Astrup D30 Vandværk Tørrefelter for havnesediment Esbjerg Havn, slutdepot for oprenset havnesediment Tonny Frank Jensen J12 J13 J14 J16 Skrot & Miljø Esbjerg Lufthavn P P (renset) Gjesing Bæk UG28 Krogsgård Møllebæk Grådyb Tidevandsområde 330 mio./år Max.120.000/år 58.000/år Max.5.000/år F Ho Bugt 100/år F F UH35 Fovrfeld Bæk UC25 Spangsbjerg Møllebæk 3.000/år 50.000/år F Novrup Engbæk 22.000/år F F D D Privat vandløb (udløb til Alslev Å) Privat vandløb (udløb til Alslev Å) O? O D U12 Lufthavnsbækken 45.000/år 3.000/år 160.000/år 20.000/år (Tilløb til) Nebel Bæk * Typeforkortelser: P = processpildevand, K = kølevand, D =drænvand, O = overfladevand, N = nødoverløb, F = filterskyllevand Tabel 3. Særlige udledningstilladelser, Esbjerg. U14 U16 Spildevandsplan 20092015 10/38
I Ribe er der givet udledningstilladelse til følgende virksomheder: Opland [Nr.] Virksomhed Type [*] Udløb Recipient [Navn] Mængde [ca. m 3 ] O02 Jernved Mejeri P Udspredes på mark? 2.800/år RATØR P Udspredes på mark? AMUcenter PR? Y37 Brd. Holst Sørensen A/S V Toftebæk EgebækHviding Vandværk F Vester Vedsted Bæk Roager Vandværk F Lille Roagergrøften Skinnermarkens Vandværk F Nedsivning/ 4.000/år 3.000/år Hjortvad Å * Typeforkortelser: P = processpildevand, PR =udledning fra privat renseanlæg, V = vaskevand, F = filterskyllevand Tabel 4. Særlige udledningstilladelser, Ribe. I Bramming er der givet udledningstilladelse til følgende virksomheder: Opland [Nr.] Virksomhed Type [*] Udløb Recipient [Navn] Mængde [ca. m 3 ] Villemoes Teglværk P Holsted Å? Bramming Autoophug KHR Smede & P V Udspredes på mark Maskinfabrik PR Ilsted Å Gesten Maskinsnedkeri Allison P Renseanlæg Øst? K03 Endrup Mejeri V Udspredes på mark? Kjærgård Landbrugsskole 10/år PR Nedsives? Branddam, St. Darum Vandværk F? Feilbergvej * Typeforkortelser: P = processpildevand, PR = udledning fra privat renseanlæg, V = vaskevand, F = filterskyllevand Tabel 5. Særlige udledningstilladelser, Bramming. 3.4 Håndtering af spildevand fra Fanø Fanø er omfattet af Fanø Kommunes Spildevandsplan 20012009, hvoraf det fremgår, at oplandene er separatkloakerede. Regnvand udledes til Vadehavet eller nedsives lokalt. Der er i 1993 indgået overenskomst mellem Fanø Kommune og den daværende Esbjerg Kommune omkring modtagelse og behandling af spildevand fra Fanø på Renseanlæg Øst i Esbjerg, se bilag 5 (Overenskomst mellem Esbjerg Kommune og Fanø Kommune). Spildevandsplan 20092015 11/38
Spildevand pumpes til Renseanlæg Øst, via Novrupledningen. Der er etableret målestation til måling af den indpumpede vandmængde. Den maksimalt tilladte indpumpningsmængde fra Fanø svarer til en belastning på 8.000 PE, hvor en PE er defineret som 200 l/døgn eller 60 g BI 5 /døgn eller 12 g N/døgn eller 4 g P/døgn. Renseanlæg Øst har, indenfor gældende udlederkrav, kapacitet til at modtage den maksimalt tilladte indpumpningsmængde. 3.5 Slamhåndtering i kommunen Slam er det restprodukt, som bliver til overs på renseanlæggene, når spildevandet er renset. Slammet skal behandles, før det kan anvendes til gødningsformål. Behandlingen består i at udvinde tørstoffet, da slammet er meget vandholdigt. Ved benyttelse af slam til gødningsformål søges udspredning i områder med særlige drikkevandsinteresser undgået. I efterfølgende Tabel 6 ses slambehandlingsmåde for de 15 renseanlæg. Renseanlæg Behandlingsmåde Renseanlæg Vest Slammineraliseringsanlæg i Måde Renseanlæg Øst Slammineraliseringsanlæg i Måde Bramming Nord Eget slammineraliseringsanlæg Bramming Syd Eget slammineraliseringsanlæg Gørding Eget slammineraliseringsanlæg St. Darum Eget slammineraliseringsanlæg Endrup Til Bramming Nord eller Syd HunderupSejstrup Til Bramming Nord eller Syd Vejrup Eget slammineraliseringsanlæg Ribe Centrifuge Gredstedbro Til Ribe Renseanlæg Spandet Til Ribe Renseanlæg EgebækHviding Til Ribe Renseanlæg Roager Til Ribe Renseanlæg Mandø Til Ribe Renseanlæg Tabel 6. Slambehandlingsmåde for renseanlæggene. Slammineraliseringsanlægget i Måde er et af Danmarks største anlæg til behandling af slam. Anlægget behandler alt spildevandsslam fra Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest, som pumpes dertil i trykledninger. Slammineraliseringsanlægget er taget i brug i 2004, men der har været indkøringsvanskeligheder og anlægget fungerer endnu ikke optimalt. Der arbejdes på at forbedre slambehandlingen. Efter behandling benyttes slammet til gødningsformål i jordbruget, forudsat at kravene om miljøfremmede stoffer er overholdt. Overholdes kravene ikke, anvendes slammet til anden nyttiggørelse. Udover slam er der følgende andre reststoffer fra renseanlæggene: Sand, ristestof, fedt og skum. I 2006 er sand fra hhv. Renseanlæg Øst og Vest i alt 365,58 tons anvendt til afdækning på lossepladsen i Esbjerg. Sand fra alle Spildevandsplan 20092015 12/38
andre anlæg er deponeret på losseplads. Fedt fra Renseanlæg Øst og Vest pumpes på rådnetanke, hvoraf der udvindes biogas. Tabel 7 viser mængdeopgørelsen for 2006, fordelt på hhv. Renseanlæg Vest, Renseanlæg Øst og andre anlæg (samlet). Renseanlæg Tørstof [Tons] Anvendelse [] Sand [Tons] Ristestof [Tons] Vest 2.002 Gødning 268 97,5 Øst 1.323 Gødning (57 %) 97,58 52,5 RGS90 (43 %)* Andre 393 Gødning 32 (skøn) 5 (skøn) I alt 3.718 397,58 155 * RGS90 omdanner og genanvender affald. Tabel 7. Restprodukter fra renseanlæggene, opgørelse fra 2006. 3.6 Ledninger og bygværker Både i Ribe, Bramming og Esbjerg Kommuner er oplysninger om afløbsledninger blevet registreret i databaser (Database for AfløbsSystemer = DAS). Det vurderes, at alle offentlige afløbsledninger er registreret i DAS. Ledningsnettet i Grimstrup by blev opmålt i 2007/8. I databasen findes endnu kun de væsentligste oplysninger om ledningerne, men der arbejdes løbende med at supplere databasen med nye oplysninger samt for at forbedre de oplysninger, som findes i databasen. Tabel 8 angiver den forventede størrelse på ledningssystemet. Oplysningerne stammer delvis fra ledningsdatabaserne, delvis fra Kloakforsyningen. Kommune Ledningslængde Hovedledninger Knuder Bygværker Esbjerg 753 km. 17.735 86 Bramming 115 km. 2.200 59 Ribe 226 km. 5.000 101 Grimstrup 12 km. 150 5 I alt 1.106 km. 25.085 251 Tabel 8. Ledningsdata for de sammenlagte kommuner Definitionen Bygværker omfatter overløbsbygværker, pumpestationer og bassiner. Udover hovedledninger findes et tilsvarende stort antal stikledninger, der forbinder afløbssystemet på de enkelte parceller med hovedledningerne. Det præcise antal stikledninger kendes ikke. Stikledningerne er som regel offentlige indtil skelgrænsen. Kloaksystemet er anlagt efter forskellige kloakeringsprincipper. I de ældste områder er ligesom i mange andre danske byer kloakeret efter fællesprincippet, hvor regnvand og spildevand løber i samme ledning. Fælleskloakering var almindeligt indtil ca. 1970, hvor man i stort omfang overgik til separatklo Spildevandsplan 20092015 13/38
akering. Ved separatkloakering løber regnvand og spildevand i hver sin ledning. Udover separat og fælleskloak findes områder, hvor der f.eks. kun er kloakeret for spildevand. Fordelingen af de enkelte ledningstyper i Esbjerg Kommune fremgår af Figur 1 herefter: Figur 1: Ledningsfordeling i Esbjerg Kommune. Aldersfordelingen på ledningssystemet i Esbjerg Kommune er opgjort til følgende: Figur 2. Aldersfordeling på ledningssystemet. De ældste kloakker er fra omkring århundredeskiftet, hvor der ligesom i andre byer i Danmark blev kloakeret for at forhindre sygdomsepidemier. Størstede Spildevandsplan 20092015 14/38
len af ledningsnettet i Esbjerg Kommune er dog etableret i 1960 erne og 1970 erne, hvor Esbjerg voksede voldsomt. Normalt vurderes levetiden for ledningsanlæg at være ca. 100 år, men meget afhænger af omhyggelighed ved etableringen, jordbundsforhold, trafiklast, aggressiviteten af det vand, som løber i ledningen, med mere. For pumpestationer, renseanlæg og bygværker er levetiden væsentlig kortere. Udover registrering af afløbssystemet foretages en systematisk tvinspektion af ledningsnettet. Resultatet af tvinspektionerne anvendes til vurdering af nettets fysiske og driftsmæssige tilstand, samt til planlægning af saneringstiltag. Tvinspektionerne afrapporteres via tvrapporter, billeder/dvd optagelser og filer til indlæsning i ledningsdatabasen. Kloakforsyningen vurderer, at ca. 60 % af fællessystemerne er tvinspiceret. Ledningsnettet i Grimstrup by blev tvinspiceret i 2007/8. De senere års kloakfornyelsesplanlægning i henholdsvis Esbjerg, Ribe og Bramming Kommune er foretaget efter forskellige fremgangsmåder. Der arbejdes derfor på at samle og ensarte vurderingsgrundlaget for den fremtidige kloakfornyelse. 3.7 Private/fælles private ledninger og spildevandsanlæg Udover de offentlige ledninger og spildevandsanlæg består det samlede kloaksystem også af private eller fællesprivate ledninger og spildevandsanlæg. Hovedparten af disse anlæg ligger på private matrikler. Udgifter til drift og vedligeholdelse af private og fællesprivate anlæg varetages af de private ejere. Offentlige institutioner som f.eks. skoler, børnehaver og plejehjem er også private ledningsejere. Private ledninger og anlæg Ved private ledninger og spildevandsanlæg forstås kloaksystemer på privat grund, hvor kun én ejendom er tilsluttet ledningen, dvs. stikledning på egen grund, samt private anlæg til rensning af spildevand. Esbjerg Kommunes vejafdeling anses også som privat ledningsejer, såfremt ledningerne udelukkende afvander vejarealer. Fællesprivate ledninger og anlæg Ved fællesprivate ledninger og anlæg forstås kloaksystemer på privat grund, hvor flere end én ejendom er tilsluttet. Eksempler herpå er stikledninger i skel, hvor to eller flere ejendomme er tilsluttet. Sådanne ledninger og anlæg drives og vedligeholdes af et privat spildevandslaug. Både private og fællesprivate ledninger og anlæg skal være tinglyst eller på anden måde dokumenteret på skrift. Forefindes ingen skriftlig dokumentation på anlægget, betragtes anlægget som en del af det offentlige kloaksystem, og grænserne mellem den offentlige og den private del af kloaksystemet er fastlagt som illustreret på Figur 3. Spildevandsplan 20092015 15/38
Figur 3. Illustration af snitflade mellem offentlig og privat del af stikledning. Områder med private eller fællesprivate ledninger og/eller anlæg er, i det omfang de er kendte, angivet på tegningerne 142 med signaturen Andet ejerskab. Udover de på tegningerne angivne områder med Andet ejerskab er Esbjerg Kommune bekendt med, at der findes en del fælles private anlæg, som ikke er registreret. Det drejer sig primært om fællesprivate ledninger. Kloakforsyningen har planlagt en løbende indsats på området, så private/fællesprivate ledninger og anlæg bliver registreret i ledningsdatabasen. 3.8 Ejendomme i det åbne land og tømningsordning Ejendomme udenfor kloakoplande er ikke medlemmer af kloakforsyningen, med mindre der er betalt tilslutningsbidrag. I Gl. Bramming og gl. Esbjerg Kommune blev gennemført en målrettet indsats mod udledninger fra spredt bebyggelse. I gl. Ribe Kommune var der i spildevandsplanen indarbejdet områder, hvor der skulle iværksættes en indsats mod udledningerne. Der er varslet og efterfølgende udsendt påbud om forbedret rensning af spildevand til enkeltejendomme i følgende syv recipientoplande, se tegning 100, oversigtsplan: Spildevandsplan 20092015 16/38
Tobøl Bæk og Guldager Møllesø (gl. Esbjerg Kommune) OmmeHinkebøl Bæk (vestlige del af oplandet, gl. Esbjerg Kommune) RavnsøStørsbøl Bæk (gl. Bramming Kommune) Øster Fonager Bæk (gl. Bramming Kommune) Tilløb S14 til BrammingHolsted Å (privat vandløb, gl. Bramming Kommune) Nørrekjær til banen (gl. Bramming Kommune) Skovfenne (gl. Bramming Kommune) Hovedparten af ejendommene i disse oplande har ændret afløbsforholdene, og det forventes, at indsatsen har forbedret vandløbenes kvalitet. Udover disse oplande, er der forud for kommunesammenlægningen gennemført og afsluttet indsatser i følgende recipientoplande: Kommune Gl. Esbjerg Kommune Gl. Bramming Kommune Recipientopland Hostrup Bæk Marbæk Søerne Novrup Engbæk Sadderup Engbæk Ølufvad Bæk Grisbæk VongÅlbæk Mølle Terpager Bæk inkl. tilløb Lille DarumNørreby Bæk Tabel 9. Gennemførte indsatser i det åbne land Tømningsordning For at begrænse forureningen fra ejendomme i det åbne land er der indført kommunale tømningsordninger for alle ejendomme udenfor kloakopland. Tømningsordningerne varetages pt. af entreprenør Slamson (i Gl. Esbjerg Kommune) og Simon Moos A/S (i gl. Ribe og gl. Bramming Kommune). Den kommunale tømningsordning sørger for en ordinær årlig tømning, som varsles enten via brev eller i den lokale avis. Ejendomme med samletanke, som har brug for yderligere tømninger end den årlige kan få fastlagt mindre intervaller mellem tømningerne, afhængig af ejendommens belastning på samletanken. Ved akut opståede behov for tømning kan entreprenørerne kontaktes for tømning, og omkostningerne herved er Esbjerg Kommune uvedkommende. Yderligere oplysninger om tømningsordningen kan findes i bilag 6 (Regulativ for tømning af private tanke til husspildevand i Esbjerg Kommune). Spildevandsplan 20092015 17/38
3.9 Tilslutning til det offentlige kloaksystem Iht. Miljøbeskyttelseslovens kapitel 4, 28 meddeler Byrådet (Kommunalbestyrelsen) tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlige og private spildevandsanlæg. Der gives normalt tilladelse til tilslutning af alment husspildevand, forudsat at der er kapacitet i ledninger og på renseanlægget. Såfremt spildevandet ikke kan sidestilles med husspildevand, kan der i tilslutningstilladelsen stilles særlige krav til f.eks. intern rensning af spildevandet før tilslutningen til det offentlige kloaksystem. Krav i tilslutningstilladelser stilles, for at sikre følgende: At forureningsproblemer så vidt muligt løses ved kilden, dvs. ved den enkelte virksomhed. At der ikke sker en forceret nedslidning af, eller opstår kapacitetseller driftsproblemer i spildevandsanlægget. At de personer, der er beskæftiget med drift af spildevandsanlæggene, ikke udsættes for unødige påvirkninger. At udledningskravene fra renseanlæggene kan overholdes, og udledningen af forurenende stoffer begrænses mest muligt. At de recipienter, der udledes til, beskyttes mest muligt. At kvaliteten af slam fra renseanlæggene fortsat er så god, at der kan ske udspredning på landbrugsjord. Tilslutningstilladelser kan ændres, hvis det kan påvises, at afledningen ikke er miljømæssig forsvarlig. Følgende principper er gældende, når der meddeles tilslutningstilladelse, eller eksisterende tilladelser revideres: Krav til indhold af forurenende stoffer fastsættes i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning om tilslutning af industrispildevand (Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2, 2006 er ved udfærdigelsen af denne spildevandsplan gældende) Krav i tilslutningstilladelser fastlægges uden hensyn til, at der sker en fortynding i det samlede spildevandsanlæg Krav fastlægges under hensyntagen til, at der eventuelt kan komme andre virksomheder med behov for lignende tilslutningstilladelse Spildevandsplan 20092015 18/38
Tilslutningstilladelser gives umiddelbart, når kriterierne i Tabel 10 er overholdt. Kommuneplangrundlag (Kommuneplan 20062018) Hovedstrukturinddeling Rammeinddeling Φværdi [] Personbelastning [pe/ha] Spildevandsmængde [l/sek/ha] Centerområder: Hovedcenter Regionalcenter Havnecenter Bydels og lokalcenter 0,80 0,80 0,80 0,60 1,0 1,0 1,0 0,6 Boligområder: Blandet boligområde Lavt boligområde Jordbrugsparceller 0,35 0,30 0,30 50 35 35 Erhvervsområde: Havneområde Erhvervsområde Lettere erhvervsområde Risikovirksomheder 0,80 0,60 0,60 0,60 1,0 1,0 1,0 1,0 Offentligt formål: Offentlige institutioner/anlæg Grønne byområder 0,60 0,05 0,6 Det åbne land: Naturområder Rekreative naturområder 0,05 0,05 Tabel 10. Krav til afløbskoefficient (befæstelsesgrad), pebelastning og spildevandsafledning. Såfremt befæstelsesgraden for en matrikel overstiger det iht. ovenstående tabel tilladte, skal overfladevand fra de arealer, som overskrider det tilladte, nedsives på egen grund. Dimensioneringskriterier for kloakledninger ved hhv. sanering eller nye udstykninger fremgår af kapitel 5.3, Kloaksanering. Spildevandsplan 20092015 19/38
4 Kloakforsyningens målsætninger Esbjerg Kommune har fastsat målsætninger for spildevandshåndteringen. Målsætningerne udstikker rammerne for de kommende års aktiviteter i Kloakforsyningen, og behandler både den tekniske, den administrative og den driftsmæssige del af arbejdet. Målsætningerne skal sikre, at Kloakforsyningens arbejde målrettes, udvikles og optimeres og skal desuden medvirke til, at fremtidige aktiviteter baseres på tværfagligt samarbejde og en helhedsorienteret tankegang. Der er opstillet følgende tekniske målsætninger: Målsætninger for Kloakforsyningen Forbedre recipienternes vandkvalitet Sikkerhed for afledning af spildevand Beskyttelse af grundvand Naturbeskyttelse og rekreative værdier Herudover er der i forbindelse med udarbejdelsen af spildevandsplanen opstillet mål for planarbejdet og administrationen. Målsætningerne er uddybet i det følgende. 4.1 Forbedre recipienternes vandkvalitet I Esbjerg Kommune findes ca. 900 km offentlige vandløb, ca. 51 ha målsatte søer og ca. 85 km kyststrækning. En del af disse recipienter påvirkes af: Udledninger fra renseanlæg Udledninger fra overløbsbygværker ved regn Separate regnvandsudløb Udløb fra ejendomme i det åbne land Af Miljømålsloven og Vandrammedirektivet fremgår, at alle vandløb, søer og kystnære områder skal have god kvalitet senest i 2015. Kloakforsyningen vil ikke være årsag til, at Esbjerg Kommune ikke kan opfylde intensionerne i Miljømålsloven og Vandrammedirektivet. For at forbedre vandkvaliteten iværksætter kloakforsyningen derfor aktiviteter, der skal sikre, at: Afledning af urenset og fortyndet spildevand til grundvandet, vandløb, søer og havet begrænses mest muligt Afledning af overfladevand til vandløb og søer sker så skånsomt for recipienten som muligt. Nærmere beskrivelse af recipienter og recipientkvalitet findes i bilag 7 (Recipienter). Spildevandsplan 20092015 20/38
4.2 Sikkerhed for afledning af spildevand 115.000 indbyggere og et stort antal virksomheder i Esbjerg Kommune er afhængige af et velfungerende afløbssystem. De ældste dele af afløbssystemet er fra før år 1900. Den største del af afløbssystemet er fra 1960 erne og 70 erne, hvor meget af arbejdet foregik på akkord, og hvor kvalitetssikring endnu ikke var et begreb. Først i løbet af 1990 erne blev der sat fokus på afløbssystemets kvalitet. Der resterer således endnu et stort undersøgelses og udbedringsarbejde, før alle er sikret en fornuftig afledning af spildevand. Samtidig er det erkendt, at klimaforandringer og forøget nedbørsintensitet øger kapacitetsbehovet i afløbssystemet. Udover at kloakken mange steder er nedslidt skal der derfor gøres en indsats for at forhindre opstuvning og oversvømmelse. For at opnå en fornuftig bortledning af regn og spildevand iværksætter Kloakforsyningen derfor aktiviteter, der skal sikre, at: Driften af kloaknettet løbende optimeres Overvågning og styring af bygværker og ledninger baseres på og sikres ved bedst mulig teknologi Der udarbejdes en samlet plan for sanering af kloaksystemet, som skal danne grundlag for kommende års saneringstiltag Afledning af overfladevand ikke medfører oversvømmelse af vejnettet Borgere bør dog være opmærksomme på, at Esbjerg Kommunes Kloakforsyning kun har pligt til at sikre afvanding fra stueplan. Såfremt der opleves problemer med opstuvning i kældre henvises til bilag 8 (Retningslinjer for etablering af højvandslukker). 4.3 Beskyttelse af grundvand Rent drikkevand er en stadig større mangelvare. En stor del af drikkevandet i Esbjerg hentes allerede nu fra boringer langt inde i landet. Iht. Kommuneplanen er beskyttelse af grundvandsforekomster endvidere højt prioriteret. Der er mange årsager til, at grundvand ikke altid er egnet til drikkevand. En af disse kan være utætte kloakker, og nedsivning af spildevand. For at sikre, at grundvandet under Esbjerg ikke forringes yderligere, iværksætter kloakforsyningen aktiviteter, der sikrer, at afledning af spildevand ikke påvirker drikkevandet. Der er fokus på, at: Spildevand afledes i tætte, separate systemer Overfladevand bør, hvor det er muligt, nedsives for at bidrage til grundvandsdannelsen 4.4 Naturbeskyttelse og rekreative kvaliteter Kloaksystemet og arbejdet hermed har på mange måder indflydelse på miljøet omkring os og dermed også på vores dagligdag. For at undgå væsentlige gener for borgerne, vil kloakforsyningen derfor iværksætte aktiviteter, som sikrer, at: Spildevandsplan 20092015 21/38
Der er badevandskvalitet i Ho Bugt på strækningen mellem Mennesker ved Havet og Marbækgård Behandling, transport og udledning af spildevand tager hensyn til og beskytter dyre og planteliv Spildevandsanlæg indpasses arkitektonisk i bybilledet/naturen Overfladevand søges indarbejdet i rekreative miljøer i byer og boligområder Spildevandsslam oparbejdes til et attraktivt produkt, der ikke giver miljømæssige problemer som følge af anvendelsen 4.5 Mål for planlægning og administration Esbjerg Kommune har desuden opstillet målsætninger for spildevandsplanlægningen og administrationen af spildevandsanlægget. Disse målsætninger fremgår af nedenstående: Planlægning Spildevandsplanen skal indeholde langsigtede mål og handlinger inkl. oplysninger om økonomiske konsekvenser heraf, samt præcise og realistiske tidsplaner. Spildevandsplanen skal være helhedsorienteret, hvorfor udarbejdelsen af planen og udmøntningen af handlingerne er baseret på samarbejde og tværfaglighed. Ved valg af løsninger skal der redegøres for den miljømæssige effekt, og efterfølgende dokumentering heraf. Prioritering af indsatsen skal ske på baggrund af en vurdering af mest mulig miljø for pengene. Ved valg af løsninger skal det sikres, at fremtidige drifts og vedligeholdelsesudgifter i størst mulig omfang minimeres. Administration Myndighed og drift skal adskilles. Spildevandsplanen skal udvikles, så det bliver et elektronisk baseret administrativt værktøj i det daglige arbejde for alle relevante parter i kommunen. Spildevandsplanen skal revideres løbende, og skal angive serviceniveauet i de offentlige kloakoplande. Grunddata skal løbende registreres elektronisk og synliggøres, så de kan genfindes og anvendes af andre i nye sammenhænge, nu og i fremtiden. Fælles private spildevandsanlæg, vejvandsledninger og lignende skal løbende findes, registreres og synliggøres i spildevandsplanen. Kundeservice Spildevandsplanen skal løbende forbedres, så den bliver et brugervenligt, netbaseret redskab for borgere, virksomheder og rådgivere. Spildevandsplan 20092015 22/38
Arbejdsmiljø Ved valg af løsninger skal der i videst mulig omfang tages hensyn til arbejdsmiljøet. Arbejdsprocesser skal udvikles og effektiviseres, både administrativt og driftsmæssigt. Spildevandsplan 20092015 23/38
5 Aktiviteter i planperioden For at indfri målsætningerne i spildevandsplanen skal der gennemføres en række aktiviteter, både anlægs og planlægningsmæssige. 5.1 Undersøgelser og planlægning For at kunne detailplanlægge og optimere det fremtidige arbejde i Kloakforsyningen skal der iværksættes en række supplerende undersøgelser. Af væsentlige undersøgelser, som Kloakforsyningen vil iværksætte, er bl.a.: Ajourføring af ledningsdatabase (via opmåling, tvinspicering, mm.) Kloaksaneringsplanlægning (ud fra tvinspektioner og driftsoplysninger) Undersøgelse af fejlkoblinger (via tvinspektioner og undersøgelser i marken) Kortlægning af nedsivningsområder for regnvand Undersøgelse af mulighed for nedsivning i nye, offentligt kloakerede områder, (nye områder skal som udgangspunkt være nedsivningsområder for regnvand) Vurdering af overløbsbygværker, bassiner og pumpestationer Kortlægning af områder i specielt bynære ådale, hvor terrænets naturlige faldforhold kan udnyttes til anlæg af våde enge. Opfølgning på tinglysninger og servitutter (opspore fælles private spildevandsanlæg) 5.2 Nedlæggelse af 10 renseanlæg Der er, i forbindelse med udarbejdelsen af denne spildevandsplan, lavet en tilstandsvurdering og strukturanalyse af renseanlæggene i Esbjerg Kommune. Målet hermed er at undersøge muligheder for forbedring af vandkvaliteten i recipienterne. Samtidig ønskes driften optimeret, hvorved der forventes besparelser, og et bedre arbejdsmiljø. I strukturanalysen er økonomi for fortsat drift af renseanlæggene sammenholdt med økonomien for etablering af pumpestationer og transportledninger i stedet. I den samlede vurdering indgår desuden recipientkvalitet, oplysninger om arbejdsmiljø mm. Resultatet af strukturanalysen fremgår af Strukturanalyse for Renseanlæg i Esbjerg Kommune, som kan ses på Kloakforsyningen. Kortfattet viser strukturanalysen, at især de små renseanlæg trænger til fornyelse. Samtidig er driftsomkostningerne ved de små renseanlæg store, i forhold til kapaciteten. Der er desuden et bedre arbejdsmiljø på de større anlæg. Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst i Esbjerg indgår i strukturanalysen for så vidt angår kapacitet og recipientforhold. Da disse renseanlæg er forholdsvis nye, er deres restlevetid ikke vurderet. I den efterfølgende tabel er angivet den vurderede restlevetid for de enkelte renseanlæg. Spildevandsplan 20092015 24/38
Renseanlæg Opført år Forventet maksimal restlevetid [år] Bramming Nord 1975 15 Bramming Syd 1975 10 Gørding 2002 25 Darum 1975 10 Vejrup 1975 10 Endrup 1975 10 Hunderup 1980 0 Ribe 1999 20 Spandet 1970 erne 5 Roager 1970 erne 5 EgebækHviding Ikke vurderet Gredstedbro 15 Mandø Ikke vurderet (rodzoneanlæg.) Tabel 11. Restlevetider for renseanlæggene, 2007. Som følge af undersøgelsen og vurderingerne er det planlagt at nedlægge følgende 10 renseanlæg i løbet af planperioden for denne spildevandsplan. Igangsat: 1. Spandet (spildevand pumpes til Ribe) 2. EgebækHviding (spildevand pumpes til Ribe) 3. Roager (spildevand pumpes til Ribe) I planperioden: 4. Hunderup (spildevand pumpes til Bramming Syd) 5. Bramming Syd (Spildevand pumpes til Esbjerg Øst) 6. Nørre Vejrup og Endrup (Spildevand pumpes til Bramming Nord) 7. Darum (Spildevand pumpes til Esbjerg Øst via ledning fra Bramming Syd) 8. Bramming Nord (Spildevand pumpes til Esbjerg Øst) 9. Evt. Gørding (Spildevand pumpes til Esbjerg Øst via Bramming) Den fremtidige rensestruktur er vist på efterfølgende figur. Spildevandsplan 20092015 25/38
Figur 4. Fremtidig renseanlægsstruktur i Esbjerg Kommune. Slamhåndtering Efterhånden som renseanlæggene nedlægges og spildevandet pumpes til central rensning, flyttes slammængderne tilsvarende. Slamhåndteringen omstruktureres således iht. strukturplan for spildevandsrensning. Slam vil fortsat blive anvendt til gødningsformål, såfremt de gældende krav er overholdt. Alternativt anvendes slammet til anden nyttiggørelse. Vedrørende udspredning af spildevandsslam til gødningsformål henvises til pkt. 3.5. 5.3 Kloaksanering Kloakforsyningen har samlet oplysninger om tilstanden af afløbssystemerne i henholdsvis Ribe, Bramming og Esbjerg i en projektbank. Kloaksaneringen er foregået på forskellig vis og i forskellig takt i de tre kommuner. Overordnet har det vist sig, at afløbssystemet med den hidtidige renoveringstakt forfalder hurtigere, end det renoveres. Kloakforsyningen vil derfor intensivere kloaksaneringen og i planperioden iværksætte følgende: Udbygge og vedligeholde projektbanken, så der altid er overblik over de dårligste kloakker. Spildevandsplan 20092015 26/38
Iværksætte tilstandsvurdering, hydraulisk analyse og udbedringer på det afskærende afløbssystem (mellem oplande, bygværker og pumpestationer). Iværksætte detaljeret kloakfornyelse i de fælleskloakerede områder, som løb til et renseanlæg, der planlægges nedlagt. Iværksætte detaljeret kloakfornyelse i øvrige fælleskloakerede oplande, specielt i oplande, hvor der aflastes til sårbare recipienter. Iværksætte detaljeret kloakfornyelse i fælles og spildevandskloakerede oplande, som ligger i områder med grundvandsinteresser. Iværksætte detaljeret kloakfornyelse i områder, hvor driftsmæssige problemer indikerer, at kloakken ikke fungerer tilfredsstillende. Det kan f.eks. være områder med rotteplager, voldsom indsivning, oversvømmelser eller sætninger i veje. Iværksætte tilstandsvurdering og forbedring af bygværker, pumpestationer og bassiner, så der ved planperiodens udløb er vished om, at nøgleknudepunkter fungerer tilfredsstillende. Dimensionering af kloakledninger: Dimensionering af kloakledninger er foretaget efter forskellige retningslinjer i Bramming, Ribe og Esbjerg Kommune. Dimensioneringen vil fremover foregå efter ensartede retningslinjer. Dimensioneringskriterierne for nye områder er fastlagt ud fra områdebetegnelserne i gl. Esbjerg Kommunes Kommuneplan 20062018, som angivet i Tabel 12. Kommuneplangrundlag (Kommuneplan 20062018) Hovedstrukturinddeling Rammeinddeling Φværdi inkl. vejarealer [] Personbelastning [pe/ha] Spildevandsmængde [l/sek/ha] Centerområder: Hovedcenter Regionalcenter Havnecenter Bydels og lokalcenter 0,90 0,90 0,90 0,70 1,0 1,0 1,0 0,6 Boligområder: Blandet boligområde Lavt boligområde Jordbrugsparceller 0,40 0,35 0,35 50 35 35 Erhvervsområde Havneområde Erhvervsområde Lettere erhvervsområde Risikovirksomheder 0,90 0,70 0,70 0,70 1,0 1,0 1,0 1,0 Offentligt formål: Offentlige institutioner/anlæg Grønne byområder 0,70 0,05 0,6 Det åbne land: Naturområder Rekreative naturområder Tabel 12. Dimensioneringskriterier 0,05 0,05 Spildevandsplan 20092015 27/38
Regnvandsledninger i Esbjerg Kommune skal desuden dimensioneres iht. national praksis som beskrevet i Spildevandskomiteens Skrift 27 dvs. Esbjerg Kommune har lagt sig fast på serviceniveau og sikkerhedsfaktorer for hhv. scenarie, statistik og fortætning Serviceniveau i forhold til kloakeringsprincip: Kloakeringsprincip Tilladelig gentagelsesperiode for opstuvning til terræn Fælleskloak Separatkloak Tabel 13. Serviceniveau Hvert 10. år Hvert 5. år Sikkerhedsfaktorer for hhv. scenarie, statistik og fortætning: Område Scenarie Statistik Fortætning Indre by og havn 1,2 1,051,20 1,0 Øvrige ekst. områder 1,2 1,051,20 1,1 Nye områder 1,2 1,051,20 1,0 Tabel 14. Sikkerhedsfaktorer Scenariefaktoren sikrer, at der tages hensyn til øgede nedbørsmængder som følge af klimaændringer mens fortætningen tager hensyn til forøgelse i de belagte arealer (f.eks. ppladser, tilbygninger, større terrassearealer). Den statistiske faktor tager hensyn til beregningsmetode og beregningsgrundlag, og kan derfor variere. Sikkerhedsfaktorer og serviceniveau finder anvendelse både ved dimensionering af nye kloakledninger samt ved kapacitetsberegninger på eksisterende systemer. 5.4 Nedsivning af regnvand I fælleskloakerede oplande udgør regnvandet en stor del af belastningen på afløbssystemet. Det medfører, at der under regn udledes en blanding af spilde og regnvand via overløbsbygværker til recipienterne. Selv om spildevandet er opblandet med regnvand, medfører overløb ofte en alvorlig forurening af recipienten. Derudover kan recipienten ikke nødvendigvis tåle den store vandmæssige belastning, der kommer ved store regnskyl i nogle tilfælde skylles åen eller vandløbet nærmest ren for dyr og planter. Ved store regnskyl kan regnvandsmængden desuden være skyld i, at kældre og overfladearealer oversvømmes med en blanding af spilde og regnvand. Ovenstående problematik kan reduceres, evt. helt undgås, ved at reducere mængden af regnvand, der løber i fælleskloakken. Dette kan gøres ved, at regnvandet nedsives i stedet for at blive ledt i kloakken. I flere fælleskloakerede, ældre oplande i Esbjerg får boligejerne tilbudt at få tilbagebetalt tilslutningsbidraget for regnvand. Til gengæld skal de selv sørge for, at regnvand nedsives på egen grund. Der er igangsat undersøgelser af nedsivningsmulighederne i områder ved Havbakken og langs Hjerting og Sædding Strandvej. Spildevandsplan 20092015 28/38
Det vil i planperioden blive undersøgt, om der er gunstige forhold for nedsivning i andre fælleskloakerede områder. På den baggrund vil der sandsynligvis blive udpeget yderligere områder, hvor borgerne tilbydes at udtræde af kloakforsyningen for regnvand. Beskrivelse af, hvorledes man kan etablere nedsivning af regnvand på egen grund forefindes i bilag 9 (Retningslinjer for udførelse af faskiner). Såfremt der etableres nedsivning af overfladevand på egen grund tilbagebetales 40 % af det til tiden gældende tilslutningsbidrag. Tilslutningsbidraget er i 2007 fastsat til kr. 35.755, ekskl. moms for en boligenhed/en erhvervsgrund på max. 800 m 2 (tilslutningsbidragets størrelse revideres årligt ud fra Danmarks Statistiks reguleringsindeks for bygge og anlægsarbejder). 5.5 Ejendomme i det åbne land Udledninger af spildevand fra spredt bebyggelse i det åbne land kan være årsag til forurening af recipienter. Kommunens indsats for at reducere udledningerne og dermed forureningen fortsættes i planperioden. Ved spredt bebyggelse forstås udledning fra en enkelt eller flere ejendomme, hvor den samlede spildevandsbelastning svarer til 30 PE eller derunder. Virksomheder, godkendt efter Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, er ikke omfattet af definitionen på spredt bebyggelse, medmindre virksomheden alene udleder sanitært spildevand (husspildevand) samt tag og overfladevand. En mindre virksomhed, f.eks. et bageri, kontor eller lignende, hvor der kun udledes sanitært spildevand, eller spildevand, som efter indholdet svarer til sanitært spildevand, er derfor omfattet af loven. Esbjerg Kommune er lovmæssigt forpligtet til at føre tilsyn med sådanne udledninger, samt meddele påbud om forbedret rensning, hvis udledningerne ikke overholder rensekravene. Forud for meddelelse af påbud om forbedret rensning af spildevand varsles påbuddet skriftligt, og sammen med påbuddet gives tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. Når man får påbud om forbedret rensning, kan man selv forbedre rensningen eller man kan, sammen med ejendomme i nærheden, oprette et spildevandslaug. Alternativt kan lodsejeren acceptere tilbuddet om kontraktligt medlemskab og betale tilslutningsbidrag og vandafledningsbidrag. Hvis man accepterer tilbuddet, er det fremover Kloakforsyningens opgave at sørge for afledning og behandling af spildevand fra ejendommen. Yderligere oplysninger kan findes i følgende bilag: Bilag 10: Tilbud om kontraktligt medlemskab Bilag 11: Godkendte renseløsninger Bilag 12: Deklaration for spildevandslaug Tilladelse til udledning af renset/urenset spildevand fra spredt bebyggelse gives af Esbjerg Kommune. Spildevandsplan 20092015 29/38