1 Salme 102,28 Du forbliver altid den samme, og dit liv får aldrig ende. (Læs Sl 102,24-29) Es 46,4 Og selv i din høje alder er jeg den samme, hvis hårene bliver hvide vil jeg stadig bære dig. Jeg har gjort det og vil gøre det fremdeles. Jeg vil bære dig og udfri dig. September DDS 656,5b Glem ej aldeles, hvad altid du har: Kristus har købt dig, toet og døbt dig, endnu han lever og er, som han var! 2 Salme 103,3 Han tilgiver dig alle dine fejltrin, han læger alt det, som du lider under. (Læs Sl 103,1-6) Matt 9,2 Da Jesus så deres tillid, sagde han til den lamme: Vær frimodig, søn, dine synder er dig tilgivet. DDS 577,4 Hvad vil nu Satans ganske hær med mine synder gøre? Lad ham dem alle, hver især, frem for mit hjerte føre; jeg ved vel, at min synd er stor, men Jesus siger i sit ord: Den dig forladt skal være. 3 Salme 103,9 Han bebrejder os ikke vor skyld for altid, for evigt øver han ikke gengæld. (Læs Sl 103,7-13) Rom 8,33-34 Hven vil anklage Guds udvalgte? Gud er den, der frikender! Hvem vil fordømme Guds udvalgte? Kristus Jesus er død, ja, endnu mere, han er opstanden, og sidder ved Guds højre hånd, hvor han taler vores sag! DDS 513,5 Jeg arme var i syndens magt, men Kristus har mig frihed bragt; han drog mig ud af Fjendens vold, da han betalte syndens sold.
4 Salme 103,19 Herren har rejst sin trone i himlen, som konge regerer han over hele universet. (Læs Sl 103,14-22) Ef 2,6 Han har ladet os opstå sammen med ham og givet os en plads med ham i det himmelske, i Kristus Jesus. DDS 671,2 Jeg er i min Faders skød, har i Himlen hjemme. Dér er ingen synd og død mere at fornemme; arven får jeg vist og sandt, har den Helligånd til pant. 5 Salme 104,4 Vindene gør du til sendebud, ild og luer til dine tjenere. (Læs Sl 104,1-9) Hebr 1,7 Og om englene siger han: Hvem gør englene til stormvinde, og hans tjenere til flammende ild. DDS 655,6 Guds ærinde går hver en storm, om den er nok så vild, og ihvor gal den bryder løs, ham tjener dog hver ild. 6 Salme 104,14 Græs lader du gro frem til kvæget og planter, som mennesket ved hårdt arbejde kan dyrke, for derved at skaffe sig føde af jorden. (Læs Sl 104,10-18) ApG 14,17 Dog lod han sig ikke uden vidnesbyrd, men gav sig til kende i det gode, som han gjorde. Fra himlen sendte han regn og frugtbare årstider, han gav jer føde og fyldte jeres hjerter med glæde. DDS 728,3a Så lær mig at leve, o Gud, som jeg kan, frimodigt som fuglen i skove, og takke for regnen, som vander mit land, for solskin og varme i sommerens brand, for avl i min lade dig love.
7 Salme 104,24 Hvor mangfoldige er ikke dine gerninger, Herre! Alt har du skabt i din visdom, jorden er fyldt med det, som din hånd har skabt. (Læs Sl 104,19-24) Joh 1,3 Alt er blevet til ved ham, og uden ham er intet blevet til af det, som er. DDS 319,3 Dets gåde er et Guddoms-ord, som skaber, hvad det nævner, som fylder dale trindt på jord og klipperne udjævner. 8 Salme 104,29 Skjuler du dit ansigt, forgår de af forfærdelse, tager du deres livsånde, dør de med et suk og vender tilbage til støvet. (Læs Sl 104,25-30) Ef 5,16 Udnyt det gunstige øjeblik, for tiderne er onde. DDS 481,1 Løgnens fader vi forsage, falsk er al hans lyst og pragt; sandheds Fader at behage vi fornyr vor dåbes pagt. Alt han kan, og alt han ved, gør dog alt i kærlighed, i sit billed han os skabte, igenløste det fortabte. 9 Salme 104,34 Min sang skal være ham til behag, jeg har min glæde i Herren. (Læs Sl 104,31-35) Es 61,10a Jeg glæder mig ovenud meget i Herren, jeg jubler og glæder mig i min Gud, for han har klædt mig i frelsens klæder, han har hyllet mig i retfærdighedens kappe. DDS 5,2 Bevæges, alle grønne skove, lad høre, hvert et blad, din lyd, og hjælper mig min Gud at love, slår sammen højt til sang og fryd! I blomster, bøjer eders pragt at ære med mig Herrens magt!
10 Salme 105,5 Tænk på de undere, som han gjorde, tænk på hans mægtige ord, ledsaget af tegn. (Læs Sl 105,1-11) 1 Kor 11,24 Han bad takkebønnen, brød brødet og sagde: Dette er mit legeme! for jer er det givet. Bliv ved med at gøre dette, for at mindes mig! DDS 455,2 For vor synd du sank til jord, gik for vores skyld i døden, til vort gavn du højt opfór, kommer os til hjælp i nøden, bad os selv udtrykkelig: Venner mine! Mindes mig! 11 Salme 105,14 Han tillod ingen at tyrannisere dem; selv konger blev straffet, fordi han ville beskytte dem. (Læs Sl 105,12-15) Zak 2,12b Én ting skal I vide: Den, der rører jer, rører ved mit øjeæble. DDS 36,5b Hvem kan mod dig vel stande, som slynger lynets pil? Hvem vover at forbande, når du velsigne vil? 12 Salme 105,18 Hans fødder var lagt i lænker, en jernring var smedet om hans hals. (Læs Sl 105,16-23) ApG 7,9b-10a Men Gud var med ham og udfriede ham af al hans trængsel. DDS 630,1 Vor trængsel, hvor besværlig den også synes kan, er for Guds folk en herlig og uskattérlig stand; vor trængsel er vort anker mod alle lysters sø, som holder vore tanker fra verden, til vi dø.
13 Salme 105,28 Han sendte mørke, og det blev mørkt, men de overhørte hans ord. (Læs Sl 105,24-30) Es 45,7 Jeg former lyset og skaber mørket, jeg skaber fred og bringer ulykke. Jeg, Herren gør alt dette. DDS 36,4 Vej har du alle steder, dig midler fattes ej; kun nåde du udspreder, kun lys er al din vej; din gerning kan ej hvile, ej standses kan dit fjed, når du til os vil ile med hjælp og bistand ned. 14 Salme 105,41 Klippen åbnede han og vand vældede op og blev til en strømmende flod i et udtørret land. (Læs Sl 105,31-41) 1 Kor 10,4b De drak af en åndelig klippe, som fulgte dem, og den klippe var Kristus. DDS 596,1 Kender du den livsens kilde, hvorfra nådens strøm udgår? Om al verden øse ville, den udtørres intet år; fra Guds egen hjerterod strømmer ud den nådeflod, hen mod alle jordens sider salig sødt dens vande glider. 15 Salme 105,43 Med fryderåb lod han sit folk drage af sted, hans udvalgte drog ud under jubel. (Læs Sl 105,42-45) Es 63,9a I al deres nød. Ikke et sendebud eller en engel, men hans ansigt frelste dem. DDS 24,5 Så gå, hvor han kalder, og spar dig din gråd! Hvor havet nu syder, bliver vej, når han byder,* * 2 Mos 14 og lovsangen lyder: vor Herre ved råd.
16 Salme 106,2 Hvem kan sætte ord på Herrens vældige gerninger, forkynde hans pris så det rækker. (Læs Sl 106,1-5) 2 Kor 2,14 Gud ske tak, som til hver en tid fører os med i Kristi triumftog og gennem os spreder duften af kundskaben om ham overalt. DDS 264 Herre Jesus, du, som troner ved Gud Faders højre hånd, syndres frelser og forsoner, send du os din Helligånd! Tænd din ild, og tal dit ord på den hele vide jord! Sank til troens enhed sammen alle jordens slægter! Amen. 17 Salme 106,9 Han bød over Rørhavet, og det tørrede ud; han førte dem gennem det dybe, som var det en ørken. (Læs Sl 106,9-12) Rom 8,31b Hvis Gud er for os, hvem kan da være imod os? DDS 18,3 Har vi da kun vor Gud med os, som over alt mon råde, al fare frit vi byder trods og smiler ad hver gåde; er mørkt end for, dog lyst er bag, vil altid som den unge dag sin vej med glans sig bryde. 18 Salme 106,13 Igen glemte de hurtigt, hvad han havde gjort, de kunne ikke vente på Guds råd. (Læs Sl 106,13-18) Es 28,29b Underfulde er hans råd, hans visdom er stor. DDS 24,1 En vej eller anden, vor Herre ved råd, måske ikke min vej, måske ikke din vej; men dog ad sin egen vor Herre ved råd.
19 Salme 106,21 De glemte Gud, som havde frelst dem, han, som havde gjort store ting i Egypten. (Læs Sl 106,19-27) 2 Tim 2,8 Husk på Jesus Kristus, som er oprejst fra de døde og er af Davids slægt. Dette er mit evangelium. DDS 108,1 Lovet være du, Jesus Krist! at du menneske vorden est, født af en jomfru ren og skær, gladelig hilst af Himlens hær.,4 O, Gud ske lov! 20 Salme 106,29 De krænkede ham således med deres adfærd, at en voldsom plage brød ud iblandt dem. (Læs Sl 106,28-33) Joh 3,36 Den, der tror på Sønnen har evigt liv. Den, der ikke vil adlyde Sønnen, skal ikke se livet. Tværtimod, Guds vrede bliver over ham. DDS (452,5) Og om end min samvittighed mig overlydt beviste, at Gud mig for min synd var vred, så troen jeg forliste en liden tid, - den rinder op igen ved Jesu pine og ved hans sår og blodig krop kan vantro undertrine. 21 Salme 106,38a De udgød uskyldigt blod, deres sønners og døtres blod. (Læs Sl 106,34-39) Jer 32,35b Jeg har aldrig befalet eller haft i tankerne, at de skulle gøre noget så afskyeligt og forlede Juda til synd. DDS 186,9b Du vil mig og ej forsmå, ihvor højt min synd går på; vær med trøstens Ånd til stede, lær mig kun som han at græde!
22 Salme 106,43 Hvor ofte frelste han dem ikke, men de satte sig op imod hans ledelse, bestandig sank de dybere ned i deres skyld. (Læs Sl 106,40-48) Rom 7,21 I mig selv erfarer jeg således denne lov: hvis jeg vil gøre det gode, trænger det onde sig på. DDS 501,4 O, hvad kan den byrde lette, som så dybt mig trykker ned? Angers gråd kan ej udslette syndernes mangfoldighed; trøst og håb og mod forsvinde, hvor, ak, hvor er hjælp at finde? 23 Salme 107,8 De skal takke Herren for hans trofasthed, for de undere, som han har gjort mod mennesker. (Læs Sl 107,1-9) Ef 5,20 Sig altid Gud tak for alt, han, som er Faderen, i vor Herre Jesu Kristi navn. DDS 11,1 Nu takker alle Gud med hjerte, mund og hænder, som overflødigt godt os uforskyldt tilsender, som os fra moders liv og første barndomsstund i alt vort levneds tid velsigned mangelund! 24 Salme 107,14 Han førte dem ud af mørkets dyb, lænkerne af jern brød han i stykker. (Læs Sl 107,10-16) Kol 1,13 Han har friet os ud af mørkets magt og sat os over i sin elskede Søns rige. DDS 736,4 Ræk os, o Jesus, din frelserhånd i dag og i alle stunde, udløs os alle af mørkets bånd, at ret vi dig tjene kunne! Gud give os lykke og gode råd, sin nådes lys os tilsende!
25 Salme 107,17 Ét ord fra ham og de blev helbredt. Han frelste dem fra undergangen. (Læs Sl 107,17-22) Matt 8,8b Herre, jeg er for ringe til, at du skulle komme ind under mit tag, men sig blot et ord så vil min tjener blive rask. DDS (521,1) O Herre, kommer sorgens stund hernede, lær mig i tro at håbe fromt og bede! Et ord af dig min trængsel, min elende til fryd kan vende. 26 Salme 107,29 Han vidste, hvordan han skulle stille stormen, så lagde de voldsomme bølger sig. (Læs Sl 107,23-32) Luk 8,25b Hvem er dog han, siden både vind og vand adlyder hans befalinger? DDS 665,2b Hans kærlighed mig følger, hvor jeg går ud og ind, og dæmper alle bølger, som bruser mod mit sind. 27 Salme 107,35 Men han gør også ørkenen til et vandrigt land, det udtørrede gør han til et boblende kildevæld. (Læs Sl 107,33-36) Es 58,11 Han skal forny dine kræfter, du skal være som en vandrig have, et kildevæld, hvor vandet aldrig svigter. DDS 308,1 Helligånd, vor sorg du slukke, al vor dunkelhed gør klar, livets kilde du oplukke, Davids-nøgelen du har.* Giv os trøst i al vor nød, lys i mørke, liv i død! *Åb 3,7
28 Salme 107,43 Hvem er forstandig? Hvem bevarer alt dette, og hvem ser Guds kærlighed i det skete. (Læs Sl 107,37-43) Luk 2,19 Maria gemte alt dette i sit hjerte og grundede over det. DDS 192,7 Du, som har dig selv mig givet, lad i dig mig elske livet, så for dig kun hjertet banker, så kun du i mine tanker er den dybe sammenhæng! 29 Salme 108,3 Vågn op, harpe og citer, jeg vil vække morgenrøden. (Læs Sl 108,1-6) Ef 5,19b-20 Syng og spil af hele jeres hjerte for Herren. Sig altid Gud, vor Fader, tak for alt i vor Herre Jesu Kristi navn. DDS 1 Guds menighed, syng for vor skaber i løn! - engle synge med Han gav os til frelser sin enbårne Søn. Så liflig lege vi for vor Herre! 30 Salme 108,9b Juda er for Mig et scepter. (Læs Sl 108,7-14) Hebr 7,14a Det er almindelig kendt, at vor Herre er af Juda stamme. DDS 115,3 Lad det spørges trindt om land: Født er os en frelsermand, Jesus Kristus hedder han! Han kom til jord, som os profeten spå'de. Eja, eja! Nu er sket til jordens held, hvad os meldte Gabriel, Guds engel fin: Født er Herren af en mø, og vi ej fødes til at dø. Gud med os, Immanuel, Immanuel!