Energioptimering. Speciale Energioptimering, af 1980 ere parcelhuse på Færøerne. af 1980 ere parcelhus på Færøerne. Aflevering: 13-05-2013

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 7. semesters speciale om energioptimering af 198 ere parcelhus på Færøerne. Energioptimering af 198 ere parcelhus på Færøerne Forfatter: Ingi G: Olsen Aflevering: 13-5-213 Vejleder: Heðin Gásadal Underskrift: 1

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD SPECIALE TITEL: Energioptimering af 198 ere parcelhuse på Færøerne VEJLEDER: Heðin Gásadal FORFATTER: Ingi G. Olsen DATO/UNDERSKRIFT: STUDIENUMMER: 199212 OPLAG: 2 i papir format, 1 digitalt SIDETAL (à 24 anslag) 32 GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives! 2

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Forord Dette speciale er en del af afgangssemestret forår 213 på bygningskonstruktøruddannelsen, VIAUC Horsens. Specialet er om energirenovering af 198 ere huse på Færøerne. For at få så realt beregningsgrundlag til dette speciale har jeg brugt et hus som er bygget i 198 som model. Huset har dannet grundlag for en tilstandsvurdering og beregningen af energioptimeringen. Til tilstandsvurderingen har gennemgået råhuset for at finde ud af hvilke bygningsdele der er i dårlig tilstand og trænger til at skiftes ud. Bygningsdelenes tilstand er fotodokumenteret. Til beregningen af energi tabet gennem bygningsdelene har jeg brugt programmet Rockwool Energy Design 3.4 og version 4.1. Med dette program har jeg også lavet en fugt analyse over bygningsdelene Til at regne energirammen er programmet BE1 brugt. Bygningen er tegnet ind i Revit Architecture 213, hvor jeg derfra har trukket mængder ud til BE1. Sigma 21 entreprise programmet er brugt til at lave et økonomisk overslag af optimeringen. Jeg vil gerne give et tak til Jonny og Gudfinn Olsen for at jeg har fået lov til at bruge deres hus til denne opgave. Jeg vil også give et tak til Heðin Gásadal som har været min vejleder til opgaven. Abstract Ingi G. Olsen This thesis is a subject of energy optimisation of houses in Faroe Islands built in the 198 s. Houses which were built in 198 have protected many families from storms and bad weather. The shell of the house will wear down from the bad weather and it makes the building needed of a renovation. With a renovation, it will be possible to optimize energy consumption in the shell. Many constructions can t hold the energy inside the house and so I will analyse these parts. For the thesis I have made a condition assessment of a house from 1984 this assessment will be reviewed. On the basis of this condition assessment I have made an optimization proposal to improve the building's energy frame to comply with the Building Regulations 21 requirements for low energy class 215. With these proposals as a starting point I will make an economic assessment of this optimization It shows that the old structures have problems with energy loss and that they have problems with moisture. With an energy optimization will be able to get both of these problems terminated. Constructions can be optimized to meet low-energy class 215 but it will be too expensive in terms of energy savings, therefore it is not wise to do so. An energy optimization of individual building will help to reduce energy consumption in the house 3

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne 1. Indholdsfortegnelse Forord... 3 Abstract... 3 Indledning... 6 2. Klimaet på Færøerne... 8 2.1 Lufttemperature... 8 2.2 Nedbør og luftfugtighed... 8 2.3 Vind... 9 2.4 Havet... 9 2.5 Sollys... 1 2.6 Delkonklusion... 1 3. Energi opvarmning... 1 3.1 Fossilt brændsel... 1 3.2 Oliefyr... 1 3.3 Fjernvarme... 11 3.4 Delkonklusion... 11 4. Geologiske forhold... 11 4.1 Delkonklusion... 12 5. Boligmønstret... 12 5.1 Delkonklusion... 13 6. 198 ernes konstruktioner... 13 6.1 Fundamenter... 13 6.2 Terrændæk... 14 6.3 Kældervægge... 14 6.4 Ydervægge træskellet... 14 6.5 Vinduer... 15 6.6 Tag... 15 6.7 Loft konstruktion... 15 7. Udregningsmetoder... 16 7.1 Materialers egenskaber... 16 7.1.1 Varmeledningsevnen... 16 7.1.2 Isolans... 16 Ingi G. Olsen 7.2 Varmetab... 16 7.3 Bygningsreglementets 21 Krav... 16 8. Case (eksempel)... 17 8.1 Om huset... 17 8.2 Tilstands vurdering... 18 8.2.1 Garagen... 18 8.2.2 Opbevaringsrum... 18 8.2.3 Redskabsrum... 18 8.2.4 Tørrehus... 18 8.2.5 Terrændæk (TD)... 18 8.2.6 Kældervæg (KV)... 19 8.2.7 Ydervæg (YV)... 2 8.2.8 Vinduer... 22 8.2.9 Tag (TA)... 22 8.2.1 Loftkonstruktion (EA)... 24 8.2.11 Energiberegning... 24 8.3 Delkonklusion... 25 9. Renoverings tiltag... 26 9.1.1 Garagen... 26 9.1.2 Opbevaringsrummet... 27 9.1.3 Redskabsrum... 27 9.1.4 Indbygget tørrehus... 27 9.1.5 Terrændæk... 27 9.1.6 Kældervæggen og fundamenter... 28 9.1.7 Ydervæg... 3 9.1.8 Vinduer... 31 9.1.9 Tag... 31 9.1.1 Loftkonstruktion... 32 9.1.11 Energiberegning... 32 9.2 Delkonklusion... 33 1. Økonomiske resultat... 33 Konklusion... 35 4

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Kildehenvisning... 37 Figurliste... 38 Bilag 1: Billeder... 4 Bilag 2: Tegninger... 43 Bilag 3: BE1 beregning for gammel konstruktion... 47 Bilag 4: BE1 beregning af ny konstruktion... 55 5

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Indledning Specialet omhandler energioptimering af en families huse på Færøerne fra 198 erne. Specialet er en del af 7. semester opgaven på uddannelsen til bygningskonstruktør. Bygningsmetoderne har ændret sig meget op gennem tiderne. Ny byggeviden er kommet frem og nye materialer på markedet. Viden og materialer der er med til at forbedre vores bygninger. Men hvad med de bygninger som er bygget før denne viden. Og hvad kan vi gøre med de huse for at forbedre dem. I 198 erne var der stor fremgang med bebyggelse af parcelhuse på Færøerne. Mange af disse huse kræver fornyelse eller udskiftning af bygningsdele, som er mekanisk nedslidt og som er, nedslidt af det barske nordatlantiske vejr på øerne. Da man i forvejen skal lave fornyelse af de bygningsdele der er nedslidt, hvordan kan man så energioptimere huset og hvor stor skal denne optimering være skal det kun være den bygningsdel der skiftes ud eller skal det være en energioptimering af hele huset. I dette speciale vil jeg undersøge parcelhuse fra 198 erne, hvordan de er opbygget konstruktionsmæssigt. Ved at danne et overblik af bygningsdelene og hvilke stand de er i kan jeg finde ud af hvilke dele der trænger til at skiftes ud. Med u-værdiberegninger og fugtanalyser over bygningsdelene, kan jeg lave en beregning sådan at jeg kan se hvor meget energi bygningerne taber ud gennem delene. Samtidig kan jeg lave beregninger over hvor meget bygningsdelene skal optimeres Ingi G. Olsen således at de overholder nutidens krav og endda hvordan de kan fremtidssikres mod fremtidige krav. Beregninger vil tage udgangspunkt i en case hvor jeg har fundet et hus der er bygget i 198 erne. Til huset laves en tilstandsvurdering hvor jeg visuelt og med fotodokumentation gennemgår råhuset på ydersiden. Tilstandsvurderingen vil danne grundlag for videre analyse af bygningsdelene. Denne analyse omhandler bygningsdelene og hvordan man kan energioptimere dem, samt vil analysen indeholde en BE1 beregning af huset før og efter de energibesparende tiltag. Beregningerne vil derefter blive brugt til at lave en økonomisk vurdering af optimeringen. Spørgsmål til besvarelse: Hvordan parcelhuse blev bygget i 198 erne? Opbygning af konstruktionerne Byggemateriale U-værdier af bygningsdele og energiberegning BE1 Hvilke muligheder der er for optimering af råhus. Tag Facadebeklædning Vinduer og døre Fundamenter, sokkel og kældervægge Renovere parcelhusene til lavenergibygninger 215. 6

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Er det økonomisk forsvarligt at optimere husene til lavenergiklasse 215. Økonomisk vurdering af energioptimeringen. Da mange ejere af parcelhusene har valgt at lave fornyelser på bygningerne, kunne denne rapport give et overblik til de enkelte ejere. Et overblik hvilke tiltag der skal laves på bygningerne og hvor stor besparelse af energi og økonomi. Da byggemetoderne er delvis brugt i 199 erne vil denne rapport kunne bruges i en del år og kunne bruges af de ejere so står til fornyelse.. Denne rapport vil også kunne bruges til fremtidig rådgivning til rådgivere om hvilke muligheder der er til at optimere energiforbruget. 7

Grader (Cᵒ) Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne 2. Klimaet på Færøerne Milde vintre og kølige somre, det er den bedste måde at beskrive det nordatlantiske klima. For at lave en energi vurdering, er man nødt til at lave en analyse af det færøske vejr. Energiberegnere tager udgangspunkt i en klimaberegning som er lavet i henhold til danske vejr observationer. For at beregne energibehovet i et parcelhus på Færøerne må der tages hensyn til det færøske klima for at få er så nøjagtig beregningsgrundlag som muligt. Dansk metrologisk institut (DMI), vejrarkiver, har database over klimanormaler forskellige steder på Færøerne. Selvom Færøerne er et lille land kan man opleve at vejrforholdene er vidt forskelige fra nord til syd, og øst til vest. Det har den påvirkning at klimadata kan være forskellige fra sted til sted. Der er dog ikke alle steder som har observationsdatabaser. Vejrarkiverne for Tórshavn, som er hovedstaden og er centralt beliggende, er den database som indeholder den største mænge information om det færøske klima. Vejrarkiverne er observationer der er lavet af DMI over et tidsrum fra 1961 til 199. Det er kun middelværdierne der ses som nøgletal 2.1 Lufttemperature Lufttemperaturen er også meget stabil med en årsmiddel temperatur på 6,5 grader celsius (Cᵒ). Den højeste middeltemperatur er beregnet til 1,5Cᵒ og laveste middeltemperatur til 3,4Cᵒ. Ingi G. Olsen Der har dog forekommet ekstreme tilfælde, tilfælde hvor temperaturen er målt til et maksimum på 26.3Cᵒ og et minimum på -12.3Cᵒ. Disse temperaturudsving forekommer sjældent og kan derfor undlades at tage med i beregninger 1. Figur 2.1 15 1 5 Temperature (Cᵒ) pr. måned i Tórshavn Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Middel max (Cᵒ) 5,3 5,5 5,9 7,2 9,2 11,4 12,6 12,8 11,2 9,3 6,6 5,8 Middel (Cᵒ) 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Middel min (Cᵒ) 1,2 1,5 1,5 2,7 4,9 7,1 8,4 8,5 7, 5,4 2,6 1,6 Temperature i Tórshavn fordelt over måneder og viser den middel maksimum, middel og middel minimum temperatur. Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut, DMI 2.2 Nedbør og luftfugtighed Med en middel årsnedbør på 1284 mm regn, delt over 29 nedbørsdage har Færøerne et meget fugtigt klima med mange regn dage. Den maksimale årssum af nedbør, er målt til 219 mm mens minimums årssummen er målt til 681mm. 2 Luftfugtigheden er højere end i Danmark. Den ligger mellem 87 % og op til 9 %. 3 1 DMI technical report 98-14, s. 18 og s. 2, tabel 6-1-2 og tabel 6-1-4 2 DMI technical report 98-14, s. 25, tabel 6-4-1 3 DMI technical report 98-14, s. 23, tabel 6-2-1, 6-2-2 og 6-2-3 8

Luftfugtighed i % Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Om vinteren er luftfugtigheden meget ens gennem døgnet, men om sommeren er den lidt højere om natten end om dagen. Den middel luftfugtighed danner grundlaget for beregningen. Der er omkring 4 tågedage i Thorshavn om året, disse dage er luftfugtigheden meget høj. Sommermånederne juni, juli og august er de måneder der har flest antal tågedage 4. 95 9 85 8 75 7 Figur 2.2 Luftfugtighed over 3 steder på Færøerne Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Tórshavn 89 88 88 87 87 88 89 9 89 89 88 89 Akraberg 85 85 85 85 88 89 91 91 89 87 84 84 Mykines 82 81 83 83 84 87 86 87 85 84 81 8 Luftfugtigheden over 3 steder på Færøerne fordelt på måneder. Kilde: DMI 2.3 Vind Vindforholdene på Færøerne er meget svingende da det kan være dage med stille og dage med storm. Middelvindhastigheden i Thorshavn er på årsbasis omkring 5,9m/s men der er dage hvor vindhastigheden når over 3m/s. Thorshavn er en meget vejr god plads i forhold til andre steder hvor der laves observationer. F.eks. Akraberg som er det sydligste punkt på Færøerne har en Ingi G. Olsen middelvindhastighed på 8,1m/s og den største vindhastighed på 43,2m/s. 5 Antal dage 6 Thorshavn Akraberg <11m/s 113 187 11-21m/s 2,8 19 26-31m/s,6 7,3 31< m/s,7 2,2 Figur 2.3 Antal dage med en vindhastighed fordelt over hastihedsintervaller. Kilde: DMI Antallet af vinddage er også mindre i Thorshavn end de observerede steder. 2.4 Havet Den nordatlantiske Golfstrøm, der løber fra mexicogolfen op til Nordatlanten, er hovedkilden til det milde klima. Vandet har den egenskab at det holder bedre på varme end luft, en såkaldt varmekapacitet. Strømmen bliver opvarmet i den mexicanske golf af det varme klima der, derfra føres varmen med strømmen til Nordatlanten. Strømmen bidrager til det stabile klima på Færøerne. Om vinteren har havet en temperatur på ca. 6Cᵒ og om sommeren er temperaturen på ca. 1Cᵒ7. 5 DMI technical report 98-14, s. 31 og 35, tabel 6-8-1 og 6-8-2 6 DMI technical report 98-14, s. 36-37, tabel 6-8-5 6-8-8 7 Havið Bogi Hansen 4 DMI technical report 98-14, s. 24, tabel 6-3-1 9

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen kan der være en usikkerhed i hvor observationsstederne er placeret og hvor udsat de er for vejrforholdene. Vejrobservationerne i Torshavn indeholder flest informationer og er mest nøjagtige og derfor vil de danne grundlag for u-værdi og fugtberegningerne. 3. Energi opvarmning Figur 2.4 Havets temperatur fordelt over måneder. Kilde: Havið, Bogi Hansen 2.5 Sollys Med den mængde nedbør og nedbørsdage, er der ikke plads til mange solskins timer. Middelsolskins timer på kun 84 timer, med et maksimum årssum på 116 timer, og et minimum årssum på 684 timer. 2.6 Delkonklusion Selv om Færøerne kan beskrives som et land med et stabilt klima så er der dage som har store udsving fra vejrnormalerne som bliver observeret. Vejrobservationer viser at vejrforholdene er forskellige i henhold til hvor i landet man befinder sig. Lufttemperaturen er stabil hen overlandet men luftfugtigheden og vindforholdene kan variere. Dog 3.1 Fossilt brændsel Frem til midten af 196 erne blev der på Færøerne brugt tørv til opvarmning af boligerne. Tørven er et porøst materiale der er opstået ved delvis nedbrydning af døde plantedele i moser. Tørven blev opgravet fra jorden og derefter tørret. Når den var tørret blev den brugt som brændsel til brændeovne 8. Kul er også et materiale der er opstået ved delvis nedbrydning af døde plantedele, men ligger dybere i jorden eller i bjerge som en kulåre derfor udvindes det i form af minedrift. Kullet blev også brugt som opvarmning af boligerne frem til midten af 196 erne 3.2 Oliefyr Efter tiden med tørv og kul, blev der introduceret oliefyr. Dette betød at man i større mængder kunne oplagre brændslet i en tank. Fyringsolien, som blev brugt til brændsel, er i flydende form og er en raffineret olie, der fremstilles af råolie. Råolien udvindes ved at der bores hul i undergrunden og derefter bliver den pumpet ud af 8 http://www.energimuseet.dk/emneinddeling/fossile-br%c3%a6ndsler--kul--oliegas/br%c3%a6ndsel/fossile-br%c3%a6ndsler.aspx 1

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne undergrunden, hvorfra den raffineres til fyringsolie, benzin, dieselolie osv. Oliefyret består af en kedel og et forbrændingskammer. Olien føres gennem rør til forbrændingskammeret, i kammeret forstøves olien gennem en dyse, hvorefter olien derefter bliver antændt. Når olien antændes afgiver den energien til kedelen som indeholder vand. Vandet opvarmes af energien og føres videre til radiatorer, gulvvarme og forbrugsvand hvor der afgiver energi igen i form af varme. På Færøerne er den størst brugte energikilde, forbrænding af olie. Ved forbrænding af olie udledes store mængder CO 2. Med den hurtige udvikling af olieprisen bliver det dyrere og dyrere til opvarmning af enfamilieshuse. Den største del af den færøske befolkning, bruger oliefyr til opvarmning af forbrugsvand og bygninger. Økonomisk set har de nye oliefyr en virkningsgrad (COP) på 95 %, mens de gamle har en COP der kan være nede på 65 %. Udskiftningsprisen af oliefyret kan variere, fra 25.kr op til 35.kr. Højere COP værdien er på oliefyret højere er prisen, men forbrændingen af olien vil blive bedre udnyttet. 3.3 Fjernvarme 9 Siden 1991 har der været mulighed for beboere i dele af hovedstaden Tórshavn at tilslutte fjernvarmenetværket. Der er i dag tilsluttet 82 brugere af fjernvarme i Tórshavn. 9 http://www.fjarhiti.fo/showpage.php?pageid=2868 Ingi G. Olsen Fjernvarme udbyderen kan levere 28 MW, det er nok til at klare behovet til 28 enfamilieshuse. Udbyderen udnytter overskudsvarme fra affaldsforbrænding og fra el-udbyder som generer el ved brug af motorer som forbrænder olie. Da der kun er levering af fjernvarme på fastlandet, som i dette tilfælde er den største ø, vil der kræve en udbygning af netværket, der kræver større omkostninger for leverandør. Desuden er der ikke affald nok til at kunne øge overskudsvarmen. Da fjernvarmenetværket ikke er så udbredt, at det kan tilbydes til alle beboer på Færøerne, vil andre energikilder, som ikke er afhængige ved at dele et netværk af energiforsyningen til opvarmning af boliger, ses som en bedre energikilde. 3.4 Delkonklusion Opvarmningsmetoder har gennem tiderne været påvirket af brug af fossilt brændsel. Denne opvarmning afgiver store mængder CO 2 ud i miljøet, og anses derfor at være skadeligt for miljøet. Gamle oliefyr har en lav virkningsgrad (COP) og det har ulemper så at fyringsolien ikke bliver udnyttet, dette har så videre ulemper at brugeren ikke får den energi han har betalt for fyringsolien. Nyere oliefyr har bedre virkningsgrad. Fjernvarme er en forholdsvis miljøvenlig energi da den udnytter overskudsvarme fra virksomheder, men der er begrænsede muligheder for husejere at komme på fjernvarmenettet. 4. Geologiske forhold Færøerne er fra gammel tid opført af vulkansk materiale. Det har den påvirkning at geologien på Færøerne er opbygget af en fast 11

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne klippeart kaldet basalt. Denne klippeart et solidt underlag at bygge på, hvor der i visse tilfælde er nødvendigt at sprænge klippegrunden i forbindelse med udgravning for bygninger. Ingi G. Olsen I forhold til Danmark er boligarealet pr. bygning større på Færøerne end i Danmark. Det er et resultat af at familieforholdene også er anderledes end i Danmark. Der kan dog også være store muld og ler depoter gemt i den grønne mark. I disse tilfælde er det nødvendigt, at fylde op og planere udgravningen med sten. 4.1 Delkonklusion Der er til dels gode undergrundsforhold på Færøerne, under grunden består af klipper som er gode at fundere ovenpå. Visse steder er der dog stor muld og ler depoter som kan blive omkostningsfult at fjerne. 5. Boligmønstret På grund af denne vulkanske opbyggelse samt påvirkninger af istiden er det opstået fjelde, dale og fjorde. Det er inde i fjordene at de fleste bosættelser har fundet sted. Disse fjorde er omringet af fjeldsiderne, derfor er mange af husene bygget på stejlere byggegrunde. Det har medført at størstedelen af husene har en kælder som er 2. boligareal, ofte indeholder kælderen de sekundære funktioner i beboelsen. Stueplan er indrettet som 1. boligareal og indeholder hovedfunktioner som bruges i dagligdagen. Figur 5.1 Procentvis fordeling af boliger der er bygget på Færøerne fordelt over år. Arealet pr. beboer er i middel omkring 5 m 2 pr beboer, det svarer til det samme antal m 2 pr beboer i parcelhuse i Danmark. Boligerne på Færøerne er større end i Danmark grundet af antallet af beboere i huset. Mere end 6 % af boligerne på Færøerne er bygget efter 197, og det største antal hus bygget i 198. Figur 5.2 Ændringer af boligindretning fra 1977 til 211. 12

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Forskellen er den at den typiske danske familie består af 3-4 personer, men på Færøerne er det typisk 4-5 personer 1. Der er også forskelle i boligmønstret på Færøerne fra 197 til nutiden. Boligerne har flere rum nu end i 1977, det kunne være tegn på at de boliger som blev bygget i 7 erne og 8 erne, ikke er indrettet færdigt da bygningen blev taget i brug, men er blevet indrettet efter behov i senere år. 5.1 Delkonklusion Boligernes udformning er stærkt påvirket af Færøernes natur. Husene er bygget op ad fjeldsiden og er derfor godt egnet med kælderen. Husene er større end i Danmark, men hvis man kikker på m 2 pr beboer er antallet næsten det samme. Færinger har ændret på boligforholdene fra 1977 til 211 med at der er flere rum i husene. En af grundene er nok at husene har været delvis indrettet ved indflytning. Ingi G. Olsen brugte man uhøvlet tømmer mens man senere gik over til at bruge høvlet tømmer. Forskellen på tømmerdimensionerne er at høvlet tømmer er 5 mm tyndere, så hvis man brugte en 2 x 6 planke i 198 erne ville den have en dimension på 5 x 15 mm, i nutiden ville den være 45 x 145 mm. 6.1 Fundamenter Som sagt er undergrunden opbygget af klippe, sammen med en udfyldning og planering af sten, vil fundamenterne sidde ovenpå en opfyldet klippe. Det giver fundamenterne den bedst mulige aflastning af de forskellige kræfter ned i undergrunden. Fundamenterne er opbygget som en del af kældervæggen som randfundament og er stedstøbt med beton. Fundamenterne er støbt i forskalling som opsættes ovenpå de planerede underlag. Som regel vil man ikke finde fundamenter som er støbt ned i frostfri dybde. 6. 198 ernes konstruktioner Bygningernes konstruktioner er meget lig bygninger fra 7 erne og 9 erne derfor ville udregningerne til dels kunne bruges til disse bygninger. På Færøerne var der i 198 erne ikke nogen byggelov eller noget bygningsregelment. Derfor er der ikke faste regler som er blevet brugt til at definere bygningen. I mange bygninger som er blevet indrettet senere eller ombygget kan man finde dimensioner af tømmer som ikke er ens. Dengang 1 http://www.dst.dk/pukora/epub/upload/16252/19faer.pdf Figur 6.1 Detalje omkring samlinger ved kældervæg og terrændæk. Det kan ses at gangarealer bliver støbt ud mod muren. Fundamentet er en del af kældervæggen 13

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne 6.2 Terrændæk Terrændækket er støbt beton som er lagt ud over det planerede underlag. Der er ikke nogen isolering under betonpladen men ovenpå betonpladen er der lagt strøer og ofte findes der isolering der imellem. Isoleringen kan variere i tykkelse fra og op til 75 mm Mellem strøerne og betonoverfladen er der nogle gange lagt vindpap. På strøerne er der lagt krydsfinerplade, som er 18 mm tyk, hvorefter den færdige belægning bliver lagt ovenpå. 6.3 Kældervægge Kælder væggen som er en støbt som en betonmur med udsparinger for vinduer og døre. Væggen kan variere lidt i højden men væggens tykkelse er som regel 2 mm tyk. Beton væggen fungerer som en bærende væg, den har også funktion som regnskærm og er i fleste tilfælde kun overmalet. På den indvendige side af betonvæggen i rum som ikke indrettet kun rå beton som er overmalet, disse rum er ofte ikke opvarmede kælderrum. På indrettede rum er isolering på indersiden af betonvæggen og er isoleringen mellem 5 75mm. Isoleringen er indsat mellem træskellet som fungerer som en forsatsvæg. Forsatsvæggen er opbygget sådan at den ikke er i direkte kontakt med betonvæggen, med vindpap mellem betonvæg og forsatsvæg. Forsatsvæggen er beklædt med MDF plade eller krydsfinerplade. 6.4 Ydervægge træskellet Hvor bygningerne er over 2 etager er overbygningen bygget som en let konstruktion med træskellet. Træskeletet er fastgjort til bjælkelaget i etageadskillelsen der videre er fastgjort til sylden. Ingi G. Olsen Sylden er blevet fastgjort til kældervæggen med muranker der er indstøbte sammen med kældervæggen. Den lette konstruktion kan deles op i tre kategorier. Regnskærm, hovedkonstruktion (træskellet) og indvendig komplettering. Regnskærmen er det yderste del af konstruktionen. Den er med til at beskytte hovedkonstruktionen mod alle af vejrets udfordringer. Regnskærmen er yderligere delt op i 2 dele, beklædning og afstandslister. Hovedkonstruktionen er den del hvor det bærende tømmer sidder og er under normale forhold 5 x 15 mm stolper. Stolperne er placeret med en afstand på C-C 6 mm. Ind imellem stolperne er isolering, som er glasuld, isoleringen har en tykkelse svarende til stolpernes bredde. På ydersiden af træskeletet er der påsat en vindspærre. Vindspærren er en asfalt spånplade og er 12 mm tyk. Figur 6.2 Samling mellem kældervæg, ydervæg og etageadskillelsen 14

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Den sidste del af hovedkonstruktionen er indvendige plader. Krydsfinerplader er brugt til at beklæde ydervæggens inderside da den giver konstruktionen en styrkende skive effekt. Mellem krydsfinerpladen og stolperne er de mellem liggende alufolie som fungerer som dampspærre men har også den funktion at den spejler varmestrålingen ind i rummet igen. 6.5 Vinduer Vinduerne og dørene i kældervæggene er sat fast omkring 5 mm fra yderside fra væggene og er fuget mellem rammen og betonvæggen. I den lette trækonstruktion sidder vinduerne jævnt med træbeklædningen sådan at ydersider vinduer flugter med yderside beklædning. Vinduerne er af træ. Glasset i vinduerne er 2-lags glas. Vinduerne varierer i størrelse og de større vinduer findes i stuen, mellemvinduerne findes i opholdsrum og soveværelser og mindre vinduer i badeværelser og rum der ikke bliver brugt dagligt. De større vinduer findes ofte i en sydlig retning. Ingi G. Olsen 6.6 Tag Tagkonstruktionen er opbygget som gitterspær. Gitterspærene er den del af konstruktionen der er bærende, spærene er af spærretræ med dimensionen 5 x 15 mm, men kan variere i forhold til spændevidden. Tagkonstruktionens opbygning kan være forskellig fra hus til hus, det er fordi at det kommer an på hvilken tag beklædning der er brugt til huset. Et hus med tagpap har et krydsfiner lag ovenpå spærene, krydsfiner pladerne fungerer som en stabiliserende skive effekt. Derefter er der svejset asfaltpap på krydsfineret, det giver tagoverfladen en vandtæt belægning. Tag konstruktionen er ikke isoleret og derfor er tagrummet et koldt rum. Andre loftkonstruktioner med f.eks. metal tage, har ikke den stabiliserende skive effekt med krydsfiner, men har skråstivere for at holde spærene. Der er lagt lægter ovenpå spærene hvori mentaltaget er befæstet i. 6.7 Loft konstruktion Da tagkonstruktionen ikke er isoleret, er det i loft konstruktionen at isoleringen ligger. Imellem hver spærrefod er der placeret isolering svarende til spærrefodens højde. Under spærrefoden er loftet lagt på, mellem spærrefoden og lofter er der alufolie som har den samme virkning som alufolie i ydervægskonstruktionen. Ovenpå spærrefoden er der lagt krydsfinerplader som fungerer som en gangbro. Mange bruger loftrummet som depot. Figur 6.3 Vinduernes placering i forhold til kældervæggen 15

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne 7. Udregningsmetoder Beregningsmetoden for bygningens energiforbrug er i henhold til DS418 hvor man bl.a. beregner varmetab, linjetab og ventilationstab. Derudover beregner man tilførsel af varme til bygningen tilførsel i skab af mekanisk opvarmning og tilførsel af naturlig opvarmning. Bygninger er bl.a. opbygget af bygningsdele som vægge, terrændæk og tag. Disse bygningsdele er endnu videre opbygget at diverse materialer, materialerne har forskellige egenskaber. 7.1 Materialers egenskaber 7.1.1 Varmeledningsevnen En af de egenskaber er varmeledningsevnen. Varmeledningsevnen fortæller os om materialets evne til at lede varmeenergi. Varmeledningsevnen er defineret som λ(lamda) enheden og har Varmeledningsevne er defineret som mængden af varme (Q), overført per tidsenhed (t) over afstanden (L), i retningen vinkelret på tværsnitsarealet (A), under en temperaturforskel (ΔT), under ligevægtsbetingelser. En mindre λ-værdi vil give en bedre isoleringsevne da materialet ikke leder varmen gennem materialet 7.1.2 Isolans Isolansen er isoleringsevnen for et materiale hvor materialets tykkelse er kendt. Ingi G. Olsen Det fortæller os hvor meget materialet isolerer til en given tykkelse, for at finde isolansen må vi vide materialets varmeledningsevne. 7.2 Varmetab En bygningsdels varmetab er udtrykket i U-værdien. U-værdien fortæller os hvor meget energi der tabes ud gennem konstruktionens materialer. U-værdien er med til at bestemmer energiforbruget i bygnignen som beregnes med BE1. 7.3 Bygningsreglementets 21 Krav Bygningsreglementet har krav til bygningsdele og hvilke u-værdier de skal have og hvor stort linjetabet skal være: Bygningsdel U-værdi krav BR1 Terrændæk,12 Kældervæg,2 Ydervæg,2 Skillevæg mod uopvarmet,4 Etageadskillelse,12 Loft og tag,15 Linjetab W/mK Fundament,15 Samlinger omkring vinduer og døre,12 Isolansen defineres som og har enheden. 16

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Bygningsreglementet sætter også krav til installationer, krav så som energiforbrug til ventilationsanlæg og minimums krav til nyttevirkningsgraden af en kedel. 8. Case (eksempel) For at lave en energiberegning har jeg valgt til dette speciale at tage udgangspunktet i en specifik case. Denne case vil danne grundlag for en tilstands vurdering, en energiberegning samt et økonomiskoverslag. Tegninger er vedlagt som bilag. 8.1 Om huset Det hus som er valgt til dette speciale er et hus fra 1984. Det placeret på Suderø i bygden Porkeri. Ingi G. Olsen Huset er et frit liggende enfamilieshus og er placeret i en højde på 12m over havoverfladen. Det nærmeste enfamilieshus har en afstand på 5m og ligger vest for huset, der ligger også en saltfiskefabrik i en sydligretning med en afstand på 5m. Indenfor 12m ligger havet på øst- og sydsiden som udsætter bygningen med dets saltvand. I den nordlige retning, 8m derfra, ligger en bakke med en højde på godt 15m. Huset er over 2 etager hvoraf den ene er kælder der er indrettet, kældere har et beboelses areal på 159 m 2. Stueetagen eg også indrettet og udgør 132m 2. Huset bruger oliefyr til energikilde. Huset bruger radiatorer til at opvarme rummene, dog er det gulvvarme på badeværelset, entre og bryggers på stueplan. Figur 8.1 Plantegning af kælderen i huset. se bilag xx Oliefyret er skiftet ud for mindre 1 år siden. Oliefyret som var fra 1984 havde et årligt middel forbrug på omkring 3l. Det er for tidligt at sige om der har været besparelser med det nye oliefyr, og klimaet, om der har været en hård eller mild vinter, har en stor betydning for forbruget. Huset er placeret sådan at facaderne vender i en syd- og nordlig retning og gavlene vender mod en vest- og østlig retning. Huset har været beboet af en familie på 5, men er for tiden er der kun 2 beboere i huset. Der har været lidt renoveringsarbejde på huset. Renoveringsopgaverne indvendigt har været udskiftning af slidt inventar og slidte overflader. 17

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne På den udvendige side er nogle vinduer udskiftet. Vinduerne er skiftet ud med plastvinduer. 8.2 Tilstands vurdering For at finde ud af hvad der skal renoveres bliver jeg nødt til at lave en tilstandsvurdering af bygningsdelene. Denne tilstandsvurdering er en vurdering som er udført visuelt og med beregninger af u- værdi og fugtberegning. 8.2.1 Garagen Garagen er et uisoleret rum og er indbygget i kælderen. De uisolerede garagevægge ligger til fyrrummet der heller ikke er isoleret og kun er opvarmet af det varmetab som oliefyret taber. Samt ligger garagen op ad et soveværelse. Soveværelset er isoleret indvendigt fra. Adgang til garagen foregå gennem garagedøren. Garagen bliver ikke brugt som en garage, men mere som et værksted/opbevaringsrum. 8.2.2 Opbevaringsrum Et opbevaringsrum ligger også langs væggen i soveværelset hvor væggen er isoleret indvendigt fra. Dette opbevaringsrum ligger også i kælderniveau men har ikke nogen etage ovenpå. Dette opbevaringsrum har overmalede betonvægge og en uisoleret tagkonstruktion. Dette opbevaringsrum er også en vådrumszone og er kun tilgængeligt udefra. Ingi G. Olsen I stueplanen er der et indbygget tørrehus. Dette tørrehus bliver brugt at opbevare tørret mad. Indgangen til dette rum er fra den varme side af bygningen og døren imellem er en indvendig dør. 8.2.5 Terrændæk (TD) Terrændækket er delvis fra da bygningen er bygget og er delvis bygget ved indretning af kælderplanen. Dækket er udstøbt da bygingen er bygget og så er det bygget en trækonstruktion ovenpå. Konstruktionsopbygning: 14 mm Parket 18 mm Krydsfiner 5 mm Glasuld/Gulvstrøer 15 mm Armeret beton Kapillærbrydendelag Figur 8.2 Denne konstruktion har en u-værdi på,3 Skitse af terrændæk. Se bilag Konstruktionen har risiko for fugtproblemer i januar måned som er den mest kritiske måned, men det er kun i januar måned at der ophober fugt i konstrutionen det er under 1 g/m 2. I feburar måned udtørres kondensen igen. På årets andre måneder er der ingen fugtighedsproblermer. Se bilag xx 8.2.3 Redskabsrum Redskabsrummet er en tilbygning til huset og er kun bygget udenpå kældervæggen. Redskabsrummet er uisoleret. 8.2.4 Tørrehus 18

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Figur 8.3 På grafen ses hvordan fugtigheden er gennem konstruktionen i forhold til damptrykket. Graf taget udfra programmet Rockwool Energy Beregner 3.4 Rundt om huset er der støbt gangarealer som er støbt ind mod kældervæggen. Gangarealerne er støbt et par år senere. Der er ikke indstøbt isolering mellem gangarealerne og kældervæggen. Der er en trappe op på 1. sal som er udvendig på bygningen. Trappen er udført af beton og ligesom de andre gangarealer støbt ind mod kældervæggen uden brug af mellemliggende isolering. Kældervæggen ligger også delvis under jord, den del der ligger under jord er isolereret med polystyren med en tykkelse på 1 mm. Udenpå polystyrenet, ligger et lag dobbeplast og derefter er der opfyldt med stenmateriale. Denne konstruktion overholder ikke de krav som BR1 sætter til konstruktionen derfor kan den godt energioptimeres. Der ophobes fugt i konstruktionen imellem betonen og træstrøerne men den fugt tørrer op. 8.2.6 Kældervæg (KV) Kældervæggen er af beton og er den bærende del af konstruktionen. Betonvæggen er også med til at sikre at huset er stabilt. Indenfor er i konstruktionen opsat en forsatsvæg som er isoleret. Denne forsatsvæg er isoleret med tykkelse på 75 mm, At kældervæggen er isoleret indefra betyder at hele betonkernen står kold og de skaber kuldebror i rundt om i konstruktionen. Vinduer er fastsat i betonvæggen og derfor opstår der en kuldebro fra betonvæggen og ind i rummet, det medfører at der opstår kondens omkring vinduerne, dette kan medføre råd i vinduerne. Figur 8.4 Betonen i gangarealet og trappen er støbt mod kældervæggen 19

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Konstruktionens opbygning: 195 mm Armeret beton Vindpap 15 mm Luftlag 75 mm Isolering imellem træstolper Alufolie 12 mm Krydsfiner Figur 8.5 Denne konstruktion har en u-værdi på,49 Skitse af kældervæg. Se bilag I de koldere måneder fra november til og med april ophobes fugt i konstruktionen. Fugtkoncentrationen er i januar måned på 41 g/m 2 denne fugt udtørres fra april måned hvor fugtophobningen holder op og ud til august måned. Der er 1 måneder med fugt i konstruktionen før den er tørret ud. Ingi G. Olsen overholde de krav. Der ophobes fugt i konstruktionen og derfor ville en energioptimering kunne gøre godt for konstruktionen. Hvis der er mulighed kunne man tage prøver af den indvendige forsatsvæg for at se om den har taget skade af den fugt ophobning der har forgået inde i konstruktionen. Disse prøver kunne være en visuel prøve hvor man fjerner en del af vægpladerne og ved en fugt måling i konstruktionen. 8.2.7 Ydervæg (YV) Ydervæggen er opført som en let konstruktion. Denne lette konstruktion har et træskellet som er den bærende del af konstruktionen. Imellem træskeletet er der opfyldt med isolering. Den udvendige side er beklædt med lodret træbeklædning. Træbeklædningen som er fer/not ser ud til at den er svundet, så meget at den i visse steder er svundet ud af noten. Træer er levende i den forstand at det udvider og krymper, træet reagerer i forhold til fugtighed og varme 11. Figur 8.6 Fugtophobningen sker i de koldere måneder, der er kun to måneder uden fugt i konstruktionen Gc viser de månedlige fugtindhold. Ma viser det samlede fugt indhold. Denne fugtophobning vil muligvis give konstruktionens tømmerdel, som er et organisk materiale, en forrådnelse som ikke vil blive opdaget med det samme men med tiden vil materialet rådne så meget at de vil kunne ses på indervæggene samt dannes svamp i konstruktionen. Se nærmere i bilag xx. Figur 8.7 Træbeklædningen er ved at gå fra hinanden Kældervæggens konstruktions opbygning overholder ikke BR1 krav om u-værdi. Den har ikke det isolerings tykkelse som skal til for at 11 Byggeriets materialer, af Lasse Bengtson og Preben Selck, 26, s29, A:2:1 2

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Træbeklædningen er fastgjort med galvaniseret søm og er overmalet, sømmene er ikke i god stand. De er rustne og rusten trænger ud gennem malingen og kan ses at rustent vand løber ned ad beklædningen. Oven over vinduerne er sømmene værst rustent, i dette tilfælde er det inddækningen som forsager at sømmene ruster. Inddækningen er af bly og sømmene er galvaniseret stål dette danner en kemisk reaktion som gør at sømmene ruster 12. Figur 8.9 Beklædningen sidder helt tæt mod afstandslisterne. Asfaltpladerne ser ud til at være beskadiget. Figur 8.8 Sømmet ruster og kan ses ud gennem malingen. Denne proces bliver fremskyndt af det saltrige havvand der i storme lægges som havsprøjt på regnskærmen. Afstands lister er bag beklædningen er afsluttet sådan at der ikke kommer mere ventilation end fra de udskæringer på bagsiden i brædderne. Asfaltplade som ligger mellem afstandslister og træskeletet er en vindspærre. Den har i nogle steder opsamlet fugt som kan være fra regn som er presset op bagom beklædningen af vindtryk. Det ser ud til at den er faldet fra hinanden i steder, det kan være kommet af at den har opsuget fugt og dermed blevet opløst. 12 Varmforzinkning, af Torgny Wallin, 1984, s27, 1.4 Da denne asfaltplade opsuger fugt vil den også afgive fugt videre ind i konstruktionen og til sylden, der er observeret råd i sylden på et sted. I forbindelse med at redskabsskuret blev renoveret et par år tilbage blev der set råd i sylden. Det er en mulighed af det er kommet af overfladevand fra taget af redskabsskuret, taget ligger ind mod kælder med hældning ud fra kældervæggen. Konstruktionen har en vindafstivende krydsfinerplade på den indvendige side. Konstruktionsopbygningen: 22 mm Træbeklædning 4 mm Afstandsliste 15 mm Asfaltplade 15 mm Isolering Alukraft 18 mm Krydsfinerplade Figur 8.1 Skitse over ydervægskonstruktionen 21

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Denne konstruktions opbygning har med Beregneren en u-værdi på,23. Rockwool Energy Sammen med u-værdi beregningen er der lavet en fugt analyse med samme program. Denne analyse viser at der ikke er nogen fugtproblemer med denne konstruktion. Denne konstruktion ser ud til at være en sund konstruktion som er tæt på at overholde u-værdien samt fugtanalysen viser at der ikke er nogen problemer med fugt. Materialer som er brugt som regnskærm er slidte. Det er en kombination af materialer som ikke arbejder samme der påvirker rust af sømmene som beklædningen er fastgjort med. Da beklædningen ikke har længden til at værne afstandslister, asfaltplade og sylden bliver der påvirket at reg der bliver presset under beklædningen af vindtryk. 8.2.8 Vinduer Vinduerne er af træ og er med jævnt mellemrum overmalet. Nogle af vinduerne er blevet udskiftet da vinduerne er begyndt at rådne i rammen samt ruder der var punkterede. Denne forrådnelse er opstået fra den indvendige side hvor der på ruden har lagt vand på ruden som følger af kondens. Det er tegn på at vinduerne ikke isolerer som de skal og derfor opstås der overfladekondens. På andre vinduer er låsemekanismen begyndt at irre, det samme med hængslerne. Irren kommer fra at når det blæser meget vil havvand færdes med vinden og trænger ind mellem vinduesrammen og selv vinduet. At man ikke kan åbne vinduet giver ikke kun besværlig udluftning men det kan være en stor risiko i tilfælde af brand og man ikke kan åbne vinduet og bruge det som redningsåbning. Figur 8.11 Ingi G. Olsen Vinduerne er gamle og slidte De vinduer som er udskiftet er udskiftet med plast vinduer. Grunden til at vinduerne blev udskiftet var blandt andet at der var råd i rammerne, mange af ruderne var punkterede og låsemekaniskmen og hængsler var irret fast. 8.2.9 Tag (TA) Overfladen på taget er svejsepap. Pappen er i rimelig god tilstand men der er steder hvor tagpappen er slidt af vejrets hårde tilgang. Slidtagen som ses bedst er omkring den del af taget hvor nedløbet er fra det øvre tag til det nederste tag. Slidtagen har medført at det kommer vand ind under tagkonstruktionen som kan ses på i opbevaringsrummet som ikke er ikke er isoleret eller lagt loftbeklædning under spærrerne. I regnvejr ses vand løbe ned ad spærrerne, denne del af tagkonstruktionen ligger tæt op mod værelse i kælderen og derfor er der risiko for at vand løber ind i konstruktionsdelen som indeholder isolering det kan med tiden føre til råd i konstruktionen samt dannelse af svamp. 22

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Konstruktionsopbygning isoleret: 2.5 mm Overpap 1.5 mm Underpap 21 mm Krydsfiner 195 mm Glasuld 25 mm Afretningslag Alufolie 15 mm Loftbeklædning Figur 8.14 Skitse af tagkonstruktion med isolering Figur 8.12 Loftet i opbevaringsrummet er beskadiget på grund af utæt tagpap Der er to slags konstruktionsopbygninger af taget, med isolering og uden isolering. Den del med isolering er i tagkonstruktionen som tilhører det udspring i kældervæggen. I opbevaringsrummet er der ingen isolering i, det samme med den øvre tagkonstruktion. Loftsrummet er uisoleret og står som et koldt rum, isoleringen ligger i loftskonstruktionen. Konstruktionsopbygning uisoleret: 2.5 mm Overpap 1.5 mm Underpap 21 mm Krydsfinerplader 195 mm Træspær Figur 8.13 Skitse af tagkonstruktion uden isolering Denne konstruktion gør ikke forskel i forhold til energiberegningen da isoleringsmaterialet ligger i loftskonstruktionen. Dog giver det er større overgangsisolans til loftkonstruktionen på ydersiden da den ikke påvirkes af vejret på samme måde som udvendige konstruktioner. Den giver heller ikke fugt problemer. Denne konstruktionsopbygning gør at konstruktionen har en u- værdi på,22. Der er fugt ophobning i konstruktionen dog er den fugtophobning meget lille men sker over 6 måneder. At der er fugt i konstruktionen påvirker konstruktionens organiske materiale. Påvirkninger så som råd og svamp Figur 8.15 Konstruktionens fugt ophobning fordel udover måneder. Gc viser fugtophobningen pr. måned. Ma viser den samlede fugt i konstruktionen. Tagkonstruktionen er opdelt i to forskellige konstruktions typer, en med isolering og en uden isolering. Tagkonstruktionen står uisoleret i uopvarmet rum og isoleret i opvarmede rum. Tagoverfladen er slidt i nogle områder og har medført lækage i tagkonstruktionen. Der er fugt problemer med konstruktionsopbygningen men tørrer ud, senere i løbet af året. 23

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne 8.2.1 Loftkonstruktion (EA) De steder hvor tagkonstruktionen ikke er isoleret er loftkonstruktionen isoleret, undtagen loftet i opbevaringsrummet. Da der er isoleret i loftkonstruktionen er der lag isolering imellem spærrefoden. Midt på spærrefoden er der lagt krydsfiner ovenpå, krydsfineret er lagt på for at få en gangbro på loftet. Under spærrefoden er der et afretningslag for at få loftet til at være plant og for at undgå at der se forskel om spærrefoden er nedbøjet. I loftkonstruktionen er der indbygget en loftslem. Denne loftslem er uisoleret og utæt, det skaber kold træk fra loftet ned i de varme rum. Luften på loftet ventileres gennem det utætte udhæng i tagkonstruktionen. Udhænget er konstrueret således at træk kan komme i på loftet i undersiden af udhænget. Konstruktionsopbygning: 195 mm Isolering 25 mm Afretningslag Alufolie 16 mm Loftsbeklædning Figur 8.16 Denne konstruktion har en u-værdi på,22. Skitse af loftkonstruktionen Ingi G. Olsen 8.2.11 Energiberegning For at lave en energiberegning med BR1 er man nød til at have de beregnede u-værdier og sammen med arealet af klimaskærmen vil man kunne beregne energiforbruget for huset. U-værdierne for konstruktionerne er udregnet og huset er optegnet i tegneprogrammet Revit Architecture. Med tegneprogrammet kan man udtrække mængder for de forskellige konstruktioner. De indtastede informationer kan ses i. På resultatet kan man se at energirammen overstiges med næsten det dobbelte af hvad BR21 har påbudt. Fra beregningen kan man se at det samlede energibehov er 114,9 kwh/m 2. Analysen fra Rockwool EB viser at konstruktionens opbygning ikke danner kondens i konstruktion. Denne konstruktion deler det kolde loftsrum og de varme indvendige rum Figur 8.17 Energirammen for gammel konstruktion, udtag fra BE1 24

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Hvis man omregner det til olieforbrug kan man sammenligne det med olieforbruget. 1 liter fyringsolie har omkring 1 kwh 13. Den opvarmede del af huset udgør 244 m 2 og således har huset et energibehov på 29 6,4 kwh, det er det samme som 296 liter af fyringsolie. Og det passer godt med det forbrug som bygningen har haft. 8.3 Delkonklusion Der er konstruktioner i bygningen som er opbygget sådan at der opstår fugt i konstruktionen. Med Rockwool Energy Beregneren kan en udregning af fugten fastslå at om der er problemer eller ikke. Konstruktioner med fugtophobning bør revurderes og konstruktionsopbygningen ændres således at fugt i konstruktionen kan undgås. I forhold til energi er konstruktionerne ikke effektive nok i henhold til BR1 s krav. Konstruktionerne bør også revurderes energimæssigt. Konstruktionerne kan muligvis opbygges således at de kan overholde de krav til u-værdi samt at de opbygges med fugtproblemerne i tanke. På den måde vil man kunne udelukke evt. fremtidig konstruktionsproblemer som f.eks. råd og svamp. Ved brug af beregneren vil vi få en u-værdi og en fugt beregning af en konstruktion som er tæt i den forstand at materialer er ubrudt og er samlet. I analysen af terrændækket vises det at der opstår der delvis fugt og det ikke overholder u-værdien. Dele af terrændækket er ikke 13http://www.ok-varmepumper.dk/alt-om-varmepumper/dine-fordele/besparelse-naar-du-skifter-fraolie.aspx Ingi G. Olsen isolerede og den del af konstruktionen som er isoleret indeholder fugt en stor del af året. Der er ikke isoleret under betonen og derfor vil betonen stå kold og derved danne kondens mod de varmere materialer. Kældervæggens fugtanalyse giver et resultat som viser at der er fugt i konstruktionen størstedelen af året. Det er ikke godt for konstruktionen, og der kan opstå helbredsmæssige problemer både for konstruktion i form af råd men også for beboerne som kan få problemer med indeklimaet med svamp. Træbeklædningen er slidt og det ses tydeligt ved sammenkomsten af fer og noten og i den nederste del af beklædningen. Bag træbeklædningen er der ikke meget ventilation da afstandslisterne ligger vandrette og forhindrer. Sømmet er rustent man må antage at sømmene må skiftes ud. Der er forkert materiale sammensætning og havsprøjt der har fået sømmene til at ruste. Asfaltpladerne ser ud til at have fået skade af vand, hvor tykkelsen i steder er større end de 15 mm som pladerne skal være. Det er fordi pladerne har optaget regnen og er derfor hævet. På et område mangler der et stykke af pladen som nok har taget skade i en storm. Vinduerne er slidte, der er råd opstået i vinduesrammen af nogle af vinduerne. Mekanikken i låsesystemet og hængslerne er også slidt, den er slidt ned af de barske vejrforhold og er begyndt at rustne. Disse forhold har gjort at beboerne har valgt at skifte nogle vinduer. Tagkonstruktionen er i nogle områder slidt, der er det også de barske vejrforhold der har gjort skade på belægningen. 25

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Fugtanalysen viser at der dannes fugt i konstruktionen, som er følge af at tagpappen en for tæt. U-værdien overholder ikke kravene fra BR1. Loftkonstruktionen er der ikke noget slid fordi der er tagkonstruktionen som værner. Dog kan det ses på analysen at konstruktionen ikke overholder u-værdi kravene. Loftrummet ventileres gennem udhænget. Disse konstruktioner kan og bør forbedres der er konstruktioner som er opbygget sådan at der dannes fugt inde i konstruktionerne derfor bør de forbedres for at undgå sundhedsskadelige effekter for både konstruktion og beboere. Der afgives også meget energi gennem konstruktionerne og de overholder ikke BR1 krav om u- værdi. Energirammeberegningen giver et resultat af forbruget som svarer meget godt til det energiforbrug som huset har. Dette forbrug er dog næsten dobbelt så meget som det krav som BR1 sætter. En energioptimering ville forbedre energiforbruget og derved vil der bliver en besparelse i energiforbruget. 9. Renoverings tiltag Renoveringstiltagene er et forslag om hvordan man kan optimere konstruktionen således at den overholder BR1 s krav om u-værdi for bygningsdele, der udover skal forslaget give konstruktionen en opbygning så at konstruktionen får fugt problemer i dens levetid og forhindrer fugtproblemer som er i den nuværende konstruktion. Da bygningen har forskellige konstruktionsopbygninger vil man få konstruktioner med forskellige tykkelser for opnå u-værdien. Med Ingi G. Olsen forskellige tykkelser vil man få udspring i facaden hvor der kræves tykkere isolering. For at undgå det dimensioneres isoleringstykkelsen med henblik til den konstruktion med størst u-værdi derefter dimensioneres de andre konstruktioner efter den isolerings tykkelse. 9.1.1 Garagen I garagen som ikke bliver brugt som bilrum er væggene isoleret fra den varme side af konstruktionen. Loftet i garagen indeholder gulvvarme fra badeværelset fra oven og er kun isoleret lidt mellem gulvkonstruktionen. Garagen anses ikke som et uopvarmet rum men skal hellere ses som et rum i det fri, da garagedøren kan stå åben og at den ikke giver så meget isolering. Gulvkonstruktionen beregnes derfor som etageadskillelse mod fri og skal have et minimum u-værdi på,3,7., hvor den gamle har en u-værdi på For at få gulvkonstruktionen til at over holde u-værdien til BR1 er man nød til at isolere under loftet med en tykkelse på 25mm, dette kommer til at påvirke rumhøjden således at lofthøjden kun bliver 199 mm. Der er også en anden mulighed, da garagen ikke bliver brugt til formålet kan man afdække garagedørshullet med en trækonstruktion der er isoleret. Dog vil det ikke ændre at loftet skal isoleres, men nu rummet kun er et uopvarmet rum skal loftet kun isoleres med 5 mm da u-værdien til etagedæk mod uopvarmede rum skal være,4 I træ konstruktionen kan der sættes en klimadør. 26

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Væggene i garagen ville således med en evt. tildækning af garagehullet kunne undlades at isoleres med mere end 45mm for at overholde kravet på,4 for skillevægge mellem et varmt rum og et uopvarmet rum. Hvis garage hullet ikke tildækkes vil isoleringstykkelsen komme op på 15 mm for at overholde BR1 u-værdikrav for vægge mod fri. Derfor ville en tildækning af hullet være den bedste løsning for at undgå mindske rummet mere end nødvendigt. Det vil også være en fordel med materialebesparelse og derfor en økonomisk besparelse for bygherren. 9.1.2 Opbevaringsrummet Opbevaringsrummet er et uopvarmet og uisoleret rum. En mulighed er at isolere vægge inde i rummet, denne mulighed er ligesom i garagen pladskrævende og med betongulvet vil der opstå en kuldebro ind mod de varme rum. Derfor vil de være bedre at isolere bygningen udenpå. Men for at overholde BR1 kravene vil man derfor blive nød til at isolere væggen mod det varme rum på samme måde som væggene i garagen. Jeg ser nærmere på hvordan ydervæggen kan isoleres i afsnittet Kældervægge. Tag konstruktionen er uisoleret. Hvis ydervæggene isoleres således at rummet skal opstå som et isoleret uopvarmet rum der ikke påvirker rummet på den andre side af rummet må der også isolering i tagkonstruktionen. Af de varme rum i kælderen er der to rum som har isoleret tagdækning. Ingi G. Olsen Opbevaringsrummet bliver isoleret fra ydersiden og isoleres i tagkonstruktionen. Se nærmere i afsnittet Tagkonstruktion 9.1.3 Redskabsrum I redskabsrummet hvor rummet er sat udenpå kan kældervæggen isoleres inde i rummet. Det betyder at rummet vil blive lidt mindre men da det er et redskabsrum vil det ikke få betydelig indflydelse på rummet og dets funktion. Jeg ser nærmere på hvordan ydervæggen kan isoleres i afsnittet Kældervægge. 9.1.4 Indbygget tørrehus Det indbyggede tørrehus som skal være køligt og træk gennem regnskærmen, kan isoleres på de vægge som vender mod de varme rum dette vil mindske rummet men uden større betydning. I henhold til BR1 vil u-værdien for væggen være det samme som ydervæggen og have et krav på,2. det ser jeg nærmere på i afsnittet Ydervægge. Den indvendige dør kan skiftes ud til en klimadør for at spærre for træk ind til den varme side af huset samt at forbedre u-værdien. U-værdien for døren skal i henhold til BR1 være på 1,65. 9.1.5 Terrændæk I tilstandsvurderingen ses at terrændækket ikke overholder u- værdierne og der dannes fugt i den del som er isoleret. For at få fugten væk og u-værdien på,12 at holde er man nød til at få betonen på den varme del af konstruktionen. Det kræver at man bryder terrændækket op for at få isolering under betonen. 27

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Det kan dog blive meget omkostningsfult at lave denne optimering da hele terrændækket skal fjernes og materialet skal føres væk. For at få plads for isoleringen bliver man også nød til fjerne materiale fra stenlaget, for at rum højden ikke skal blive mindre. At fjerne det materiale vil påvirke kældervæggen/fundamenterne, da de ikke stikker så langt ned i stenlaget vil man muligvis fjerne sten som ligger under fundamentet, der kan også ligge sten som skal fjernes under kældervæggen. Dette anses til at være et større projekt at gå i gang med, det vil og så blive en stor økonomisk post for bygherre og kunne derved optage op imod hele budgettet som bygherren har sat af til energirenoveringen. Derfor bliver man nød til at beholde de gamle konstruktioner i terrændækket alligevel om de ikke er de bedste. Der er andre muligheder, der opstår fugtproblemer mod der organiske materiale i konstruktionen. Ved at fjerne de organiske materialer kan man samtidig fjerne fugt problemerne derefter at lægge et uorganisk isoleringsmateriale som f.eks. polystyren mod den gamle beton og støbe et nyt lag beton ovenpå, derefter lægge gulvbelægningen på som svømmende gulv. Det ny lag beton lægges ud for at få en plan overflade, da den gamle beton ikke er støbt plan nok til at kun lægge polystyrenet ovenpå og derefter svømmende gulv. Ingi G. Olsen Figur 9.1 Skitse, nye terrændæk Konstruktionsopbygning: Stenunderlag 15 mm Beton 7 mm Isolering 7 mm Beton Gulvbelægning Denne gulvopbygning vil have den samme u-værdi som den gamle gulvopbygning som er isoleret,27, men man vil undgå at få fugt i konstruktionen. Med denne opbygning vil man også mindske rumhøjden mindst muligt. Den del af terrændækket der i forvejen ikke er isoleret behøves ikke at lave nogle forberedelser på da gulvet er klart for polystyrenet at lægge på. Økonomisk set er dette også en billigere måde for bygherren at få en sund konstruktion, da det ville blive meget dyrere at fjerne hele terrændækket. 9.1.6 Kældervæggen og fundamenter Kældervæggen som kun er delvis isoleret på den indvendige side skal også efterisoleres. Kældervæggen kunne man fristes til at sige, isoleres på indersiden for at undgå at bygningen ikke overstiger bebyggelsesprocenten. Det ville kun løse u-værdi problemer og med mere isolering på den indvendige side ville det stadigvæk være fugt i konstruktionen. Det ville også blive meget omkostningsfult for bygherren da opsatte forsatsvægge skulle rives med og det ville også mindske om boligarealet. 28

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Hvis vi tænker på energioptimering vil det skabe en mere hel optimering hvis hele kældervæggen pakkes ind i isolering dvs. at den isoleres på ydersiden. Dette ville mindske kuldebror eller i visse tilfælde udelukke kuldebror helt, for at optimere klimaskærmen skal vinduerne flyttes ud i den isolerende del af konstruktionen således at beton kernen vil stå på den varmeside af konstruktionen. Ved at isolere på ydersiden vil bygningens bebyggelses areal udvides og det kan være i strid med den påsatte bebyggelses procent. Når der efterisoleres er det ikke altid at man kan udelukke kuldebror omkring fundamenter. De gangarealer som er støbt ind mod kældervæggen fremstår som en kuldebro for bygningen, det samme med betontrappen som udgør en stor betonmasse, den fungerer som et passiv kuldelager og tager varme fra bygningen. For at udelukke disse kuldebror helt bliver man nød til at bryde den tilstødende betonflade op, det kan udføres med at skære betonen op langs kældervæggen. Derefter kan man grave ned til underkant af fundament så lægge trykfast isolering i form af ekspanderet polystyren udenpå betonen. For at skåne polystyrenet mod skadedyr kan der opsættes en metalplade eller støbes/pudses en tynd beton overflade udenpå. Derefter kan opsættes en rende som opfanger overfladevand fra facaden. Ingi G. Olsen Figur 9.2 Samling omkring fundament og terrændæk efter energioptimeringen. Det gråtonede er den gamle konstruktion. Det fremtonede er en mulighed for at udføre optimeringen. Trappen står på nordsiden og bliver derfor aldrig opvarmet af sollyset for at bryde denne varmevandring fra bygningen er man nødt til lave nogle ændringer omkring trappen. For at den ikke skal fremstå som et kuldelager for bygningen skal den brydes fra ligesom gangarealerne. For at det skal kunne udføres skal den fjernes og derefter opbygges igen med mellemliggende isolering. Kældervæggen som står under jord er isoleret med polystyren af en tykkelse på 1 mm. For at få konstruktionen til at overholde BR1 krav er man nød til at isolere med 1 mm. For at få isoleringen til konstruktionen er man nødt til at grave materialet som er fyldt op mod isoleringen væk. 29

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Konstruktionsopbygning 12 mm Krydsfiner Alufolie 5 mm Isolering 15 mm Luftspalte Vindpap 195 mm Beton 12 mm Isolering 95 mm Isolering 25 mm Afstandsliste 38 mm Lægte Beklædning Denne konstruktion vil med en u-værdi på,16 BR1 s krav på,2. Figur 9.3 Skitse, nye kældervæg gå under U-værdien er under kravet fordi at der tages udgangspunkt i isoleringen i kældervæggen. Denne konstruktionsopbygning vil ikke have nogen fugtproblemer. 9.1.7 Ydervæg Ydervæggen overholder ikke u-værdi kravet men er en af de konstruktioner som ikke har nogen fugt problem. Dog er regnskærmen meget slidt og trænger til at blive skiftet ud. Når den vil blive skiftet ud er det også en god mulighed at energioptimere konstruktionen da regnskærmen skal skiftes ud helt ind mod træskeletet. Denne mulighed ville blive en besparelse i budgettet da Ingi G. Olsen den alligevel skal skiftes ud, besparelsen vil blive at man undgår at nedrive en god og sund regnskærm. Figur 9.4 Ydervæggen og kældervæggen isoleres således at der ikke opstår udspring i facaden Selv om u-værdien er mindre på ydervæggen end på kældervæggen vil man isolere med samme tykkelse som kældervæggen. Der isoleres med samme tykkelse for at undgå udspring i facaden og for at undgår at lave besværlige inddækning i selve udspringet. Når der lægges så stor isolerings tykkelse uden på det gamle skelet er man nød til at flytte vinduernes placering ud i den yderste del af konstruktionen, mere om dette i afsnittet Vinduer. 3

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Konstruktionsopbygning: 12 mm Krydsfiner Alufolie 15 mm Isolering 12 mm Isolering 95 mm Isolering 25 mm Ventilationsliste 38 mm Lægte Beklædning. Denne konstruktion vil med en u-værdi på,13,2. gå under BR1 s krav på U-værdien er under kravet fordi at der tages udgangspunkt i isoleringen i kældervæggen. Denne konstruktionsopbygning vil ikke have nogen fugtproblemer. 9.1.8 Vinduer De gamle trævinduer er slidte og der er råd i nogle af dem. Nogle af vinduerne er skiftet ud og er skiftet ud til plastvinduer fordi de udskiftede vinduer var i så dårlig stand. Der er købt vinduer til hele huset og kun de vinduer der var i dårligst tilstand er blevet udskiftet. De nye vinduer har en u-værdi på omkring 1,8 med størrelsen 12 x 11 mm. Figur 9.5 Skitse, den nye ydervægskonstruktion for vinduerne For at vinduerne skal have den størst virkning bliver de nødt til at flyttes ud i den nye konstruktion, det vil mindske linjetabet til en Ingi G. Olsen minimum samt at isoleringen vil få større virkning på konstruktionens isoleringsevne rundt om vinduerne. Ved at flytte de ny isatte vinduerne bliver man nød til at fjerne de gamle tilsætninger og lave nye tilsætninger rundt om vinduerne. 9.1.9 Tag Taget er i rimelig god stand men der er områder som har taget skade af vejrforhold. Tag konstruktionen overholder ikke u-værdis kravene til BR1 og der er risiko for kondens i konstruktionen. Det er tagkonstruktionen til kælderrummene som er delvis isoleret. Den andre del står i et uopvarmet rum og er uisoleret. Tagkonstruktionen til taget på 1.sal er uisoleret da isoleringen ligger i etageadskillelsen i loftet. Den del af tag konstruktionen kan mam svejse et lag pap oven på for at de forholder sig tæt, på loftet kan man se at krydsfinerpladerne er i god stand og ikke trænger til at skiftes ud. Til den del af taget som er over beboelsesarealet er man nød til at sikre at man kommer fugt problemerne til livs. For at få problemerne væk er man nød til at fjerne den gamle tagpap samt de gamle krydsfiner pladerne. Derefter kan man opbygge en ny konstruktion ovenpå den gamle. For at undgå at der opstår fugtproblemer kan man lægge en krydsfiner plade ovenpå den nye konstruktion og undlade svejsepappen som er med til at indelukke fugten i konstruktionen. På krydsfineren lægges ventilationslister, derefter kan der lægges krydsfiner plade på igen med svejsepap, for at forhindre at regn og havvand trænger ind i konstruktionen. 31

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Konstruktionsopbygning isoleret: 2.5 mm Overpap 1.5 mm Underpap 21 mm Krydsfiner 38 mm Lægte 145 mm Isolering 15 mm Glasuld 25 mm Afretningslag Alufolie 15 mm Loftbeklædning Denne konstruktion vil med en u-værdi på,14 BR1 s krav på,15. Figur 9.6 Skitse, ny tagkonstruktion gå under Denne konstruktionsopbygning vil ikke have nogen fugtproblemer. 9.1.1 Loftkonstruktion Den gamle loftsopbygning havde for høj u-værdi og der for skal der mere isolering i konstruktionen. Fugt analysen af konstruktionen viste at de ikke ophober fugt i konstruktionen. For at få u-værdien op på BR1 krav kan man lægge mere isolering ovenpå loftet. Gangbroen hæves den tykkelse som isoleringen er og isolering bliver også lagt under broen. Ved isolering af loftet skal man være obs. på at ikke fylder for meget isolering ud mod udhænget da det er der at der at trækken til loftsrummet kommer fra. Ingi G. Olsen 9.1.11 Energiberegning Da u-værdierne er fundet og konstruktionerne er valgt vil man med BE1 kunne udregne det nye behov for bygningen. Det som man skal tage højde for er at vægge måske er ændret og hvis væggene er den samme type skal arealet for dem lægges sammen. Man skal også tage højde for at væggen er udvidet og derfor vil arealet også være større, og at væggen har en mindre u-værdi. Ved første indtryk kan man blive overrasket at se at bygningen overholder energirammen for BR21 og rammen for lavenergi 215 da det samlede energiforbruget er under de 33,5 kwh/m 2. Men vi kan se at der er over temperatur i rummene og det vil brug 6,1 kwh/m 2 for at fjerne den overtemperatur med mekanisk køling. Hvis vi regner de energiforbrug om til liter af olie kan vi se hvor stor besparelsen bliver i kroner og øre. Hver m 2 forbruget 33,1 kwh. 1 liter olie indeholder 1 kwh. Dvs. at huset 286 m 2 forbruger 946 l af olie efter optimeringen. Det er en besparelse på 196 l pr. år. 32

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen De gamle konstruktioner kunne ikke overholde kravene og de konstruktionsopbygninger fra 198 erne var delvis skadelige for konstruktionen og kunne skabe helbredsmæssige skader for beboerne ved at der kunne opstå svamp i konstruktionen. Ved at analysere bygningsdelene kunne man opbygge udenpå den gamle konstruktion således at den ville overholde energikravet. Optimeringen er også med til at forbedre om fugtforholdene sådan at fugten der ophobes i konstruktionen fjernes. Fugtproblemerne fjernes da de kolde bygningsdele nu er på den varme del af konstruktionen. Besparelsen fra den gamle konstruktion til den nye er også helt tydelig og en besparelse i olie på 196 liter vil det med nuværende oliepris på 7,86 kr. pr l give er økonomisk besparelse på 15 45,6 kr. 1. Økonomiske resultat For at regne rentabiliteten tager man udgangspunktet i at bygningsdelene har en levetid på et x antal år, normalt 4 år Denne besparelse fra energioptimeringen bliver derefter beregnet over de 4 år. I dette tilfælde vil besparelsen blive, For at optimeringen skal være rentabel skal investeringen ikke være større end 9.2 Delkonklusion Gennem en udvendig efter isolering vil man kunne opnå BR1 krav om u-værdier til bygningsdele. 33

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Det økonomiske overslag viser at den samlede omkostning for optimeringen er 793.716,25 kr. det er en større omkostning end den beregnede maksimum investering for at optimeringen skal være rentabel. Dvs. at for at optimeringen skal være rentabel må investeringen ikke overstige 463.326 kr. Ved at udtrække de værdier for den tegnede bygning kan jeg med programmet sigma lave et overslag. Ved at indsætte de rette konstruktions opbygninger til væggene og tilpasse hvilke materialer der ville blive brugt vil man få et økonomisk overslag over udførelsen af optimeringen. Denne optimering er derfor ikke rentabel Kun fordi at hele optimeringen ikke er rentable kan der godt være at der er nogle af konstruktions opbygningerne er rentable Hvis vi kun tager kældervæggen som står helt uisoleret. Figur 1.1 Udsnit fra sigma over den samlede omkostning. Figur 1.2 Rentabilitets beregning af kældervæggen, beregnet af Rockwool Energy Design 4.1 Figur 1.2 viser at en energioptimering af kældervæggen er helt sikkert en god investering. Derfor ville den absolut være værd at optimere. 34

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Der er også andre faktorer der spiller ind i en rentabilitets beregning. Fugt i konstruktionerne vil senere hen få konstruktionen til at rådne, dannes svamp eller kan konstruktionstræet blive beskadiget af skadedyr. Udelukkelse af fugt skal derfor vægtes meget når man tænker over investeringen og rentabilitet, da fugtskader kan blive en dyrere renovering for beboerne i huset. Konklusion Klimaforholdene er ikke de samme på Færøerne og i Danmark. Vintermånederne er milde, i den forstand at temperature holder sig som regel over frysepunktet. Derimod er sommer kolde i forhold til sommeren i Danmark. Disse temperature påvirkes af den nordatlantiske havstrøm som holder havet rundt om Færøerne på en meget stabil temperatur. At den lille øgruppe ligger midt i Nordatlanten påvirker også luftfugtigheden og vindforholdene. Disse forhold skal der tages højde for når der beregnes u-værdi og fugtighedsanalyse. Rockwool Energy Design 3.4 Konstruktionerne er fra 198 erne er opbygget som delvis beton og træ konstruktioner. Kældervæggen er opbygget som beton og hvis den er isoleret, er den isoleret indvendig fra. Trækonstruktionen er opbygget af træskelet med mellem liggende isolering. Isoleringen er samme tykkelse som tømmeret er bredt og er konstruktionen fyldt med isolering. Ingi G. Olsen Tag konstruktionen er forskelligt opbygget. Opbygningen er afhængig af hvilken tagbeklædning der bliver brugt. Tagkonstruktionen indeholder ofte ikke isolering men isoleringen ligger hellere i loftkonstruktionen. Loftrummet er ventileret gennem udhænget. Huset som jeg har brugt til speciale er fra 1984. det ses tydeligt at huset er slidt. Facaden på 1 sal ses at sømmene ruster og at træbeklædningen har taget skade. Derfor må den skiftes ud. Det samme med vinduerne fra 1984 som er gamle og slidte. Nogle af vinduerne kan ikke åbnes og det kan udgøre en risiko i forbindelse med brand, hvor vinduerne ikke kan bruges som redningsåbninger. Mange af konstruktionerne er udført sådan at der ophobes fugt inde i konstruktionen. Ved en energioptimering af udvendig isolering vil denne ophobning komme til livs. Til denne bygning er der mulighed for at optimere bygningsdelene således at de overholder BR1 krav til konstruktioner. Energirammeberegningen viser husets energiforbrug til at holde huset varmt og at varme forbrugsvandet. Energirammen viser at bygningen har brug for 29 6,4 kwh om året, til at opvarme huset. Det svarer meget godt til de omkring 3 liter olie der er det årlige forbrug. Med en energioptimering vil man kunne få olieforbruget ned til omkring 94 l om året en besparelse på omkring 15.4kr om året i olie. 35

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Da energioptimeringen er en investering på 794.kr ville en optimering af denne her slags ikke være rentabel investering. Konstruktionerne har dog de fordele at de udelukker fugtophobning i konstruktionen. Det ville blive vægtet mere hvis investeringen ikke var så stor. Nogle konstruktionsopbygninger ville dog være rentable og kunne bruges til en evt. energi optimering. Derfor kan det fastslås at en energioptimering af 198 er huse på Færøerne ikke ville være rentabel at optimere til lavenergiklasse 215. 36

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Kildehenvisning 37

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Figurliste Figur 2.1 Temperature i Tórshavn fordelt over måneder og viser den middel maksimum, middel og middel minimum temperatur.... 8 Figur 2.2 Luftfugtigheden over 3 steder på Færøerne fordelt på måneder.... 9 Figur 2.3 Antal dage med en vindhastighed fordelt over hastihedsintervaller.... 9 Figur 2.4 Havets temperatur fordelt over måneder.... 1 Figur 5.1 Procentvis fordeling af boliger der er bygget på Færøerne fordelt over år.... 12 Figur 5.2 Ændringer af boligindretning fra 1977 til 211.... 12 Figur 6.1 Detalje omkring samlinger ved kældervæg og terrændæk. Det kan ses at gangarealer bliver støbt ud mod muren. Fundamentet er en del af kældervæggen... 13 Figur 6.2 Samling mellem kældervæg, ydervæg og etageadskillelsen... 14 Figur 6.3 Vinduernes placering i forhold til kældervæggen... 15 Figur 8.1 Plantegning af kælderen i huset. se bilag xx... 17 Figur 8.2 Skitse af terrændæk... 18 Figur 8.3 På grafen ses hvordan fugtigheden er gennem konstruktionen i forhold til damptrykket. Graf taget udfra programmet Rockwool Energy Beregner 3.4... 19 Figur 8.4 Betonen i gangarealet og trappen er støbt mod kældervæggen... 19 Figur 8.5 Skitse af kældervæg... 2 Figur 8.6 Fugtophobningen sker i de koldere måneder, der er kun to måneder uden fugt i konstruktionen... 2 Figur 8.7 Træbeklædningen er ved at gå fra hinanden... 2 Figur 8.8 Sømmet ruster og kan ses ud gennem malingen.... 21 Figur 8.9 Beklædningen sidder helt tæt mod afstandslisterne. Asfaltpladerne ser ud til at være beskadiget.... 21 Figur 8.1 Skitse over ydervægs-konstruktionen... 21 Figur 8.11 Vinduerne er gamle og slidte... 22 Figur 8.12 Loftet i opbevaringsrummet er beskadiget på grund af utæt tagpap... 23 Figur 8.13 Skitse af tagkonstruktion uden isolering... 23 Figur 8.14 Skitse af tagkonstruktion med isolering... 23 Figur 8.15 Konstruktionens fugt ophobning fordel udover måneder. Gc viser fugtophobningen pr. måned.... 23 Figur 8.16 Skitse af loftkonstruktionen... 24 38

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Figur 8.17 Energirammen for gammel konstruktion, udtag fra BE1... 24 Figur 9.1 Skitse, nye terrændæk... 28 Figur 9.2 Samling omkring fundament og terrændæk efter energioptimeringen. Det gråtonede er den gamle konstruktion. Det fremtonede er en mulighed for at udføre optimeringen.... 29 Figur 9.3 Skitse, nye kældervæg... 3 Figur 9.4 Ydervæggen og kældervæggen isoleres således at der ikke opstår udspring i facaden... 3 Figur 9.5 Skitse, den nye ydervægs-konstruktion... 31 Figur 9.6 Skitse,... 32 Figur 1.1 Udsnit fra sigma over den samlede omkostning... 34 Figur 1.2 Rentabilitets beregning af kældervæggen,beregnet af Rockwool Energy Design 4.1... 34 39

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Bilag 1: Billeder 4

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 41

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 42

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Bilag 2: Tegninger 43

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 44

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 45

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen 46

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Bilag 3: BE1 beregning for gammel konstruktion Be1 model: Bakkavegur 35 Før Dato 13.5.213 5.43 Bakkavegur 35 Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet bruttoareal Areal eksisterende / anden anvendelse Fritliggende bolig 355, deg 244, m² 45, m² Varmekapacitet 1, Wh/K m² Normal brugstid Brugstid, start - slut, kl 168 timer/uge - 24 Beregningsbetingelser BR: Aktuelle forhold Beregningsbetingelser Tillæg til energirammen, kwh/m² år Varmeforsyning og køling Grundvarmeforsyning Kedel Elradiatorer Brændeovne, gasstrålevarmere etc. Solvarmeanlæg Varmepumper Solceller Vindmøller Mekanisk køling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 47

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Rumtemperaturer, setpunkter Opvarmning 2, C Ønsket 23, C Naturlig ventilation 24, C Mekanisk køling 25, C Opvarmning lager 15, C Dimensionerende temperaturer Rumtemp. 2, C Udetemp. -5, C Rumtemp. lager 15, C Ydervægge, tage og gulve Bygningsdel Areal (m²) U (W/m²K) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C) Kældervæg 1 54,4,61 1, Kældervæg 2 16, 4, 1, Kældervæg 3 18,9,33 1, Ydervæg 1 93,2,25 1, Ydervæg 1 5,1,25,6 Skillevæg 1 27,5,65,6 Skillevæg 2 12,2 4,,55 Terrændæk 1 29,4,52,6 Terrændæk 2 97,,27 1, Etageadskillelse 1 25,6,75,55 Etageadskillelse 2 132,,27 1, Tag 1 14,7,25 1, Ialt 525,9 - - - - Fundamenter mv. 48

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Fundamenter mv. Bygningsdel l (m) Tab (W/mK) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C) Fundament 73,,41 1, Vinduer 117,8,48 1, Ialt 19,8 - - - - Vinduer og yderdøre Bygnings del Ant al Orie nt Hæld n. Are al (m²) U (W/m² K) b Ff (-) g (-) Skygg er Fc (-) Dim.In de (C) Dim.U de (C) V1 (12 x 9 mm) 5 S 9, 1, 2,6 1,,8,8 5 1, V1 (12 x 9 mm) 1 S 9, 1, 2,6 1,,8,8 5 Hjørn e, V1 (12 x 9 mm) 1 S 9, 1, 2,6,7,8,8 5 1, V2 (3 x 11 mm) 2 Ø 9,,3 2,6,7,9,8 5 1, V2 (3 x 11 mm) 5 Ø 9,,3 2,6,7,9,8 5 1, V3 (12 x 6 mm) 2 N 9,,7 2,6,7,8,8 5 1, V3 (12 x 6 mm) 1 N 9,,7 2,6 1,,8,8 5 1. Sal, V3 (12 x 6 mm) 2 N 9,,7 2,6 1,,8,8 5 1, V4 (3 x3 mm) 3 V 9,,1 2,6 1,,8,8 5 1. Sal, 49

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Vinduer og yderdøre V4 (3 x3 mm) 3 V 9,,1 2,6 1,,8,8 5 1, V5 (12 x 11 mm) 4 S 9, 1,3 2,6 1,,8,8 5 1. Sal 1, V5 (12 x 11 mm) 3 N 9, 1,3 2,6 1,,8,8 5 1. Sal 1, V6 (12 x 17 mm) 3 S 9, 2, 2,6 1,,5,8 5 1. Sal 1, Ialt 35 - - 28,7 - - - - - - - - Skygger Beskrivelse Horisont ( ) Udhæng ( ) Venstre ( ) Højre ( ) Vindueshul (%) 1. Sal 15 54 1 Hjørne 15 55 1 Ventilation Zon e Area l (m²) Fo, - qm (l/s m²), Vinte r n vg v (-) ti ( C ) El - V F qn (l/s m²), Vinte r qi,n (l/s m²), Vinte r SEL (kj/m³ ) qm,s (l/s m²), Somme r qn,s (l/s m²), Somme r qm, n (l/s m²), Nat qn, n (l/s m²), Nat Internt varmetilskud Zone Areal (m²) Personer (W/m²) App. (W/m²) App,nat (W/m²) 1. sal 132 1,5 2, 1, Kælder 157 1,5 2, 1, Belysning Zone Area Almen Almen Belys DF Styrin Fo Arb. Andet Stand- Nat 5

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Belysning l (m²) (W/m² ) (W/m² ). (lux) (%) g (U, M, A, K) (-) (W/m² ) (W/m² ) by (W/m² ) (W/m² ) 1. Sal 132, 3, 1, 2 75, M,3 5 2, 3, 2, 1, Kælde r 157, 3, 1, 2 65, M,1 2, 3, 2, 1, Andet elforbrug Udebelysning Særligt apperatur, brugstid Særligt apperatur, altid i brug, W, W, W Parkeringskældre mv. Zone Areal (m²) Almen (W/m²) Almen (W/m²) Belys. (lux) DF (%) Styring (U, M, A, K) Fo (-) Arb. (W/m²) Andet (W/m²) Standby (W/m²) Nat (W/m²) Mekanisk køling Beskrivelse Andel af etageareal El-behov Varme-behov Mekanisk køling, kwh-el/kwh-køl, kwh-varme/kwh-køl Belastningsfaktor 1,2 Varmekap. faseskift (køling) Wh/m² Forøgelsesfaktor 1,5 Dokumentation Varmefordelingsanlæg 51

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Opbygning og temperaturer Fremløbstemperatur 65, C Returløbstemperatur 4, C Anlægstype 2-streng Anlægstype Pumper Pumpetype Beskrivelse Antal Pnom Fp Konstant drift i opvarmningssæson Cirkulations pumpe 1 16, W,4 Varmerør Rørstrækninger i fremløb og returløb l (m) Tab (W/mK) b Udekomp (J/N) Afb. sommer (J/N) Varmt brugsvand Beskrivelse Varmtvandsforbrug, gennemsnit for bygningen Varmt brugsvand temperatur Varmt brugsvand 12, liter/år pr. m²-etageareal 5, C Vandvarmere Elvandvarmer Beskrivelse Andel af VBV i separate elvandvarmere Varmetab fra varmtvandsbeholder Temperaturfaktor for opstillingsrum Elvandvarmer,, W/K 1, Gasvandvarmer Beskrivelse Gasvandvarmer Andel af VBV i, 52

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Gasvandvarmer separate gasvandvarmere Varmetab fra varmtvandsbeholder, W/K Virkningsgrad,5 Pilotflamme Temperaturfaktor for opstillingsrum 5, W 1, Kedel Beskrivelse Brændsel Kedel Olie Antal kedler 1 Nominel effekt Andel af nominel effekt til VBV produktion, -, kw 1, Nominelle virkningsgrader Type Last Virkningsgrad Kedel temp. Korrektion Fuldlast 1,,97 7, C,1 -/ C Dellast,3,97 35, C,1 -/ C Tomgangstab Type Last Tabsfaktor Andel til rum Temp. dif. Tomgang,,1,5 3, C Driftsforhold Kedeltemp, min 5, C Temperaturfaktor for opstillingsrum Blæsereffekt El til automatik 1, 1, W 5, W 53

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Anden rumopvarmning Direkte el til rumopvarmning Beskrivelse Andel af etageareal Supplerende direkte rumopvarmning, Brændeovne, gasstrålevarmere etc. Beskrivelse Andel af etageareal, Virkningsgrad,4 Luftstrømsbehov,1 m³/s 54

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Bilag 4: BE1 beregning af ny konstruktion Be1 model: bakkavegur 35 Efter Dato 13.5.213 5.47 Bakkavegur 35 Bygningen Bygningstype Rotation Opvarmet bruttoareal Areal eksisterende / anden anvendelse Fritliggende bolig 355, deg 286, m² 3, m² Varmekapacitet 1, Wh/K m² Normal brugstid Brugstid, start - slut, kl 168 timer/uge - 24 Beregningsbetingelser BR: Aktuelle forhold Beregningsbetingelser Tillæg til energirammen, kwh/m² år Varmeforsyning og køling Grundvarmeforsyning Kedel Elradiatorer Brændeovne, gasstrålevarmere etc. Solvarmeanlæg Varmepumper Solceller Vindmøller Mekanisk køling Nej Nej Nej Nej Nej Nej Nej 55

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Rumtemperaturer, setpunkter Opvarmning 2, C Ønsket 23, C Naturlig ventilation 24, C Mekanisk køling 25, C Opvarmning lager 15, C Dimensionerende temperaturer Rumtemp. 2, C Udetemp. -5, C Rumtemp. lager 15, C Ydervægge, tage og gulve Bygningsdel Areal (m²) U (W/m²K) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C) Kældervæg 1 54,4,16 1, Kældervæg 2 47,6,2 1, Kældervæg 3 18,9,18 1, Ydervæg 1 12,9,13 1, Terrændæk 2 157,,27 1, Etageadskillelse 2 132,,15,55 Tag 1 5,9,14 1, Ialt 518,6 - - - - Fundamenter mv. Bygningsdel l (m) Tab (W/mK) b Dim.Inde (C) Dim.Ude (C) Fundament 73,,25 1, Vinduer 117,8,2 1, Ialt 19,8 - - - - 56

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Vinduer og yderdøre Bygnings del Ant al Orie nt Hæld n. Are al (m²) U (W/m² K) b Ff (-) g (-) Skygg er Fc (-) Dim.In de (C) Dim.U de (C) V1 (12 x 9 mm) 5 S 9, 1, 1,8 1,,8,8 1, V1 (12 x 9 mm) 1 S 9, 1, 1,8 1,,8,8 Hjørn e, V1 (12 x 9 mm) 1 S 9, 1, 1,8,7,8,8 1, V2 (3 x 11 mm) 2 Ø 9,,3 1,8,7,9,8 1, V2 (3 x 11 mm) 5 Ø 9,,3 1,8,7,9,8 1, V3 (12 x 6 mm) 2 N 9,,7 1,8,7,8,8 1, V3 (12 x 6 mm) 1 N 9,,7 1,8 1,,8,8 1. Sal, V3 (12 x 6 mm) 2 N 9,,7 1,8 1,,8,8 1, V4 (3 x3 mm) 3 V 9,,1 1,8 1,,8,8 1. Sal, V4 (3 x3 mm) 3 V 9,,1 1,8 1,,8,8 1, V5 (12 x 11 mm) 4 S 9, 1,3 1,8 1,,8,8 1. Sal 1, V5 (12 x 11 3 N 9, 1,3 1,8 1,,8,8 1. Sal 1, 57

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Vinduer og yderdøre mm) V6 (12 x 17 mm) 3 S 9, 2, 1,8 1,,5,8 1. Sal 1, Ialt 35 - - 28,7 - - - - - - - - Skygger Beskrivelse Horisont ( ) Udhæng ( ) Venstre ( ) Højre ( ) Vindueshul (%) 1. Sal 15 54 1 Hjørne 15 55 1 Ventilation Zon e Area l (m²) Fo, - qm (l/s m²), Vinte r n vg v (-) ti ( C ) El - V F qn (l/s m²), Vinte r qi,n (l/s m²), Vinte r SEL (kj/m³ ) qm,s (l/s m²), Somme r qn,s (l/s m²), Somme r qm, n (l/s m²), Nat qn, n (l/s m²), Nat Internt varmetilskud Zone Areal (m²) Personer (W/m²) App. (W/m²) App,nat (W/m²) 1. sal 132 1,5 2, 1, Kælder 157 1,5 2, 1, Belysning Zone Area l (m²) Almen (W/m² ) Almen (W/m² ) Belys. (lux) DF (%) Styrin g (U, M, A, K) Fo (-) Arb. (W/m² ) Andet (W/m² ) Standby (W/m² ) Nat (W/m² ) 1. Sal 132, 3, 1, 2 75, M,3 5 2, 3, 2, 1, Kælde r 157, 3, 1, 2 65, M,1 2, 3, 2, 1, 58

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Andet elforbrug Udebelysning Særligt apperatur, brugstid Særligt apperatur, altid i brug, W, W, W Parkeringskældre mv. Zone Areal (m²) Almen (W/m²) Almen (W/m²) Belys. (lux) DF (%) Styring (U, M, A, K) Fo (-) Arb. (W/m²) Andet (W/m²) Standby (W/m²) Nat (W/m²) Mekanisk køling Beskrivelse Andel af etageareal El-behov Varme-behov Mekanisk køling, kwh-el/kwh-køl, kwh-varme/kwh-køl Belastningsfaktor 1,2 Varmekap. faseskift (køling) Wh/m² Forøgelsesfaktor 1,5 Dokumentation Varmefordelingsanlæg Opbygning og temperaturer Fremløbstemperatur 65, C Returløbstemperatur 4, C Anlægstype 2-streng Anlægstype Pumper Pumpetype Beskrivelse Antal Pnom Fp Konstant drift i opvarmningssæson Cirkulations pumpe 1 16, W,4 59

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Varmerør Rørstrækninger i fremløb og returløb l (m) Tab (W/mK) b Udekomp (J/N) Afb. sommer (J/N) Varmt brugsvand Beskrivelse Varmtvandsforbrug, gennemsnit for bygningen Varmt brugsvand temperatur Varmt brugsvand 12, liter/år pr. m²-etageareal 5, C Vandvarmere Elvandvarmer Beskrivelse Andel af VBV i separate elvandvarmere Varmetab fra varmtvandsbeholder Temperaturfaktor for opstillingsrum Elvandvarmer,, W/K 1, Gasvandvarmer Beskrivelse Andel af VBV i separate gasvandvarmere Varmetab fra varmtvandsbeholder Gasvandvarmer,, W/K Virkningsgrad,5 Pilotflamme Temperaturfaktor for opstillingsrum 5, W 1, 6

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Kedel Beskrivelse Brændsel Kedel Olie Antal kedler 1 Nominel effekt Andel af nominel effekt til VBV produktion, -, kw 1, Nominelle virkningsgrader Type Last Virkningsgrad Kedel temp. Korrektion Fuldlast 1,,97 7, C,1 -/ C Dellast,3,97 35, C,1 -/ C Tomgangstab Type Last Tabsfaktor Andel til rum Temp. dif. Tomgang,,1,5 3, C Driftsforhold Kedeltemp, min 5, C Temperaturfaktor for opstillingsrum Blæsereffekt El til automatik 1, 1, W 5, W Anden rumopvarmning Direkte el til rumopvarmning Beskrivelse Andel af etageareal Supplerende direkte rumopvarmning, Brændeovne, gasstrålevarmere etc. Beskrivelse Andel af, 61

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Brændeovne, gasstrålevarmere etc. etageareal Virkningsgrad,4 Luftstrømsbehov,1 m³/s 62

Speciale Energioptimering, af 198 ere parcelhuse på Færøerne Ingi G. Olsen Bilag 5: U-værdi og fugt analyse 63

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD1 - Før INDE UDE Anvendelse: Gulv mod jord Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rsi,17 1 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44,6 2 Kapillarbrydende lag indeholder: - -,2 Generiske Materialer Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 - Lambda forøget faktor 1,2 for 75 mm -,764 - Rj 1,5,3 1,93 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U = 1 / 1,93 =,52 W/(m²K) Umax =,3 W/(m²K) U =,52 W/(m²K) RC= 1,92 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD1 - Før INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. UDE Anvendelse: Gulv mod jord Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44 8, 12,,6 Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 1,,15,21 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD1 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD1 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 12,7 4,6 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 12,8 4,8 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 12,8 4,9 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 13,4 6,1 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 14,3 7,9 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 15,2 9,9 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 15,7 11, august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 15,8 11,2 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 15,2 9,9 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 14,4 8,3 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 13,2 5,7 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 12,8 4,9 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,558 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD1 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Før INDE Dette er en skitse UDE Anvendelse: Gulv mod jord Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rsi,17 1 Generiske Materialer Parket, 2 mm,2,182,11 2 Generiske Materialer Krydsfiner, 7 kg/m³,18,17,11 3 Inhomogent materialelag bestående af:,7,44 1,6 3a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-4 Generiske Materialer Vindpap (vindtæt afdækning),1 1,, 5 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44,6 6 Kapillarbrydende lag indeholder: - -,2 Generiske Materialer Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 - Lambda forøget faktor 1,2 for 75 mm -,764 - Rj 1,5,49 3,74 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 3,74 +, =,27 W/(m²K) Umax =,3 W/(m²K) U =,27 W/(m²K) RC= 3,7 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Før INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. UDE Anvendelse: Gulv mod jord Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Parket, 2 mm,2,182 9, 1,8,11 Krydsfiner, 7 kg/m³,18,17 9, 1,62,11 Mineraluld 38,7,38 1,,7 1,84 Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44 8, 12,,6 Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 1,,15,21 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Risiko for kondens. Det vurderes, at kondensat vil fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede fugtmængde bør vurderes. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1-1 -2-3 nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 18,4 3,7 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 18,4 3,9 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 18,5 4, april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 18,6 5,2 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 18,8 7,2 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 19, 9,3 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 19,1 1,4 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 19,1 1,6 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 19, 9,3 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 18,8 7,6 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 18,5 4,8 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 18,4 3,9 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,95 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Intern kondens forekommer. Denne forventes dog at fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede maksimalmængde fugt skal betragtes under hensyntagen til nationale bygningsreglementer og anden vejledning i produktstandarder. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Månedlig fugtindhold gc [g/m²] Akkumuleret fugtindhold Ma [g/m²] Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³ / Mineraluld 38 nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt gc 4 12 15 12 11-2 -33 --- --- --- --- Ma 4 16 31 42 53 53 33 --- --- --- --- --- Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter INDE Dette er en skitse UDE Anvendelse: Gulv mod jord Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rsi,17 1 Generiske Materialer Parket, 2 mm,2,182,11 2 Generiske Materialer Krydsfiner, 7 kg/m³,18,17,11 3 Inhomogent materialelag bestående af:,7,44 1,6 3a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-4 Generiske Materialer Vindpap (vindtæt afdækning),1 1,, 5 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44,6 6 Generiske materialer Polystyren,2,41 4,88 Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 7 Kapillarbrydende lag indeholder: - -,2 Generiske Materialer Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 - Lambda forøget faktor 1,2 for 75 mm -,764 - Rj 1,5,69 8,62 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 8,62 +, =,12 W/(m²K) Umax =,3 W/(m²K) U =,12 W/(m²K) RC= 8,33 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. UDE Anvendelse: Gulv mod jord Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Parket, 2 mm,2,182 9, 1,8,11 Krydsfiner, 7 kg/m³,18,17 9, 1,62,11 Mineraluld 38,7,38 1,,7 1,84 Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44 8, 12,,6 Polystyren,2,41,6,12 4,88 Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 1,,15,21 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 19,4 3,5 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 19,5 3,7 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 19,5 3,9 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 19,5 5,1 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 19,6 7,1 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 19,6 9,2 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 19,7 1,4 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 19,7 1,6 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 19,6 9,2 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 19,6 7,5 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 19,5 4,7 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 19,5 3,8 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,967 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 12. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter 2 INDE UDE Anvendelse: Gulv mod jord Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rsi,17 1 Generiske Materialer Linoleum på 2 lag (1/4 tomme) træfiberplade,13,127,1 2 Generiske Materialer Armeret Beton, (2 % stål), 24 kg/m³,7 2,64,3 3 Generiske materialer Polystyren,7,41 1,71 Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 4 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44,6 5 Kapillarbrydende lag indeholder: - -,2 Generiske Materialer Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 - Lambda forøget faktor 1,2 for 75 mm -,764 - Rj 1,5,453 3,76 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 3,76 +, =,27 W/(m²K) Umax =,3 W/(m²K) U =,27 W/(m²K) RC= 3,7 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 12. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter 2 INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. UDE Anvendelse: Gulv mod jord Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Linoleum på 2 lag (1/4 tomme) træfiberplade,13,127 8, 1,,1 Armeret Beton, (2 % stål), 24 kg/m³,7 2,64 8, 5,6,3 Polystyren,7,41,6,4 1,71 Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,15 2,44 8, 12,,6 Sten min. Ø 4 mm - kapillarbrydende lag,15,7 1,,15,21 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 12. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter 2 Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse for kælderydervægge og terrændæk kan være upålidelige. Der tilrådes forsigtighed ved fortolkning af resultater. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 12. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter 2 Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 18,3 3,7 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 18,3 3,9 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 18,3 4,1 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 18,4 5,3 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 18,6 7,2 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 18,9 9,3 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 19, 1,5 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 19, 1,7 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 18,9 9,3 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 18,7 7,6 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 18,4 4,9 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 18,3 4, Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,896 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 12. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TD2 - Efter 2 Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Før UDE INDE Dette er en skitse Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44,8 2 Generiske Materialer Vindpap (vindtæt afdækning),1 1,, 3 DS 418 Ikke ventileret hulrum: 15 mm, opadrettet,15,94,16 varmestrøm 4 Inhomogent materialelag bestående af:,5,46 1,1 4a Generiske Materialer Celleglas 4 93,2 %,4 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 4b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-5 Generiske Materialer Krydsfiner, 3 kg/m³,12,9,13 Rsi,13,273 1,64 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for mekanisk fastgørelse duf =,5 W/(m²K) Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 1,64 +,5 +, =,61 W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U =,61 W/(m²K) RC= 1,64 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Før UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Anvendelse: Ydervæg Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44 8, 15,6,8 Ikke ventileret hulrum: 15 mm, opadrettet varmestrøm,15,94 1,,2,16 Træ [45 kg/m³],5,12 2, 1,,42 Krydsfiner, 3 kg/m³,12,9 5,,6,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Risiko for kondens. Det vurderes, at kondensat vil fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede fugtmængde bør vurderes. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 4-4 -8 nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 16,2 4, februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 16,2 4,2 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 16,2 4,4 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 16,5 5,6 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 17, 7,5 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 17,5 9,5 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 17,8 1,7 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 17,8 1,9 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 17,5 9,5 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 17,1 7,9 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 16,4 5,2 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 16,2 4,3 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,768 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Intern kondens forekommer. Denne forventes dog at fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede maksimalmængde fugt skal betragtes under hensyntagen til nationale bygningsreglementer og anden vejledning i produktstandarder. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Månedlig fugtindhold gc [g/m²] Akkumuleret fugtindhold Ma [g/m²] Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³ / Ikke ventileret hulrum: 15 mm, opadrettet varmestrøm nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt gc 24 42 48 4 4 16-26 -73-15 -11 --- --- Ma 24 67 115 154 195 211 185 112 7 --- --- --- Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,13 1 Generiske Materialer Træ [45 kg/m³],22,12,18 2 Inhomogent materialelag bestående af:,38,8 4,54 2a DS 418 Ventileret hulrum 93,2 %, - 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-3 Inhomogent materialelag bestående af:,25,8 2,98 3a DS 418 Ventileret hulrum 93,2 %, - 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-4 Generiske Materialer Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13,9 5 Inhomogent materialelag bestående af:,95,44 2,17 5a Generiske Materialer Mineraluld 38 93,2 %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 5b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-6 Inhomogent materialelag bestående af:,12,44 2,74 6a Generiske Materialer Mineraluld 38 93,2 %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 6b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-7 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44,8 8 Generiske Materialer Vindpap (vindtæt afdækning),1 1,, 9 DS 418 Ikke ventileret hulrum: 15 mm, opadrettet,15,94,16 varmestrøm 1 Inhomogent materialelag bestående af:,5,46 1,1 1a Generiske Materialer Celleglas 4 93,2 %,4 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 1b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-11 Generiske Materialer Krydsfiner, 3 kg/m³,12,9,13 Rsi,13,585 6,74 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 2/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 FEJL U-værdikorrektion ved indlæsning i henhold af LOGO:File til DS 418 not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Korrektion for mekanisk fastgørelse duf =,15 W/(m²K) Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 6,74 +,15 +, =,16 W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U =,16 W/(m²K) RC= 6,25 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Anvendelse: Ydervæg Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13 7,,84,9 Mineraluld 38,95,38 1,,1 2,5 Mineraluld 38,12,38 1,,12 3,16 Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44 8, 15,6,8 Ikke ventileret hulrum: 15 mm, opadrettet varmestrøm,15,94 1,,2,16 Celleglas 4,5,4 999999, 49999,95 1,25 Krydsfiner, 3 kg/m³,12,9 5,,6,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 19,5 3,5 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 19,5 3,7 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 19,5 3,9 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 19,5 5,1 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 19,6 7,1 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 19,6 9,2 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 19,7 1,4 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 19,7 1,5 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 19,6 9,2 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 19,6 7,5 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 19,5 4,7 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 19,5 3,8 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,967 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 6/6 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV1 - Efter 2 Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Før UDE INDE Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44,8 Rsi,13,195,25 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U = 1 /,25 = 4, W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U = 4, W/(m²K) RC=,25 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Før UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Anvendelse: Ydervæg Materiale d lambda Q µ Q sd R [m] [W/(mK)] [-] [m] [m²k/w] Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44 8, 15,6,8 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Risiko for indvendig overfladekond. Vurder risikoen, som ofte skyldes høj relativ fugtighed pga. fugtighedsklasse. Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 8,8 5,2 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 8,9 5,4 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 9,1 5,6 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 9,9 6,6 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 11,2 8,4 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 12,6 1,3 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 13,4 11,3 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 13,6 11,5 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 12,6 1,3 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 11,5 8,8 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 9,6 6,3 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 9, 5,5 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,324 f Rsi <= f Rsi,max, konstruktionen overholder ikke krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Efter UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,13 1 Generiske Materialer Træ [45 kg/m³],22,12,18 2 Inhomogent materialelag bestående af:,38,8 4,52 2a DS 418 Ventileret hulrum 93, %, - 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-3 Inhomogent materialelag bestående af:,25,8 2,98 3a DS 418 Ventileret hulrum 93, %, - 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-4 Generiske Materialer Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13,9 5 Inhomogent materialelag bestående af:,95,44 2,17 5a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 5b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-6 Inhomogent materialelag bestående af:,12,44 2,74 6a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 6b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-7 Generiske Materialer Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44,8 Rsi,13,57 5,35 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for mekanisk fastgørelse duf =,1 W/(m²K) Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 5,35 +,1 +, =,2 W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U =,2 W/(m²K) RC= 5, m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Efter UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Anvendelse: Ydervæg Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13 7,,84,9 Mineraluld 38,95,38 1,,1 2,5 Mineraluld 38,12,38 1,,12 3,16 Armeret Beton, (1 % stål), 23 kg/m³,195 2,44 8, 15,6,8 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Efter Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Efter Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 19,3 3,5 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 19,3 3,7 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 19,3 3,9 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 19,4 5,1 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 19,5 7,1 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 19,6 9,2 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 19,6 1,4 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 19,6 1,6 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 19,6 9,2 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 19,5 7,5 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 19,4 4,7 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 19,3 3,8 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,959 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: KV2 - Efter Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Før UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Generiske Materialer Træ [45 kg/m³],22,12,18 2 Inhomogent materialelag bestående af:,5,299,17 2a DS 418 Ikke ventileret hulrum: 5 mm, opadrettet 93, %,313 - varmestrøm 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-3 Asfald imp. plade,12,12,1 4 Inhomogent materialelag bestående af:,15,46 3,29 4a Generiske Materialer Celleglas 4 93, %,4 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 4b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-5 Generiske Materialer Aluminumsfolie,5 mm, 2,, 6 Generiske Materialer Krydsfiner, 5 kg/m³,18,13,14 Rsi,13,252 4,5 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for mekanisk fastgørelse duf =,5 W/(m²K) Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 4,5 +,5 +, =,25 W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U =,25 W/(m²K) RC= 4, m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Før UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Anvendelse: Ydervæg Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Træ [45 kg/m³],22,12 2,,44,18 Ikke ventileret hulrum: 5 mm, opadrettet varmestrøm,5,313 1,,5,16 Asfald imp. plade,12,12,2,,1 Træ [45 kg/m³],15,12 2, 3, 1,25 Aluminumsfolie,5 mm, 2, 999999, 5,, Krydsfiner, 5 kg/m³,18,13 7, 1,26,14 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 18, 3,7 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 18,1 3,9 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 18,1 4,1 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 18,2 5,3 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 18,5 7,2 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 18,7 9,3 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 18,9 1,5 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 18,9 1,7 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 18,7 9,3 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 18,5 7,6 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 18,2 4,9 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 18,1 4, Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,882 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Efter 2 UDE INDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. Anvendelse: Ydervæg Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,13 1 Generiske Materialer Træ [45 kg/m³],22,12,18 2 Inhomogent materialelag bestående af:,38,8 4,52 2a DS 418 Ventileret hulrum 93, %, - 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-3 Inhomogent materialelag bestående af:,25,8 2,98 3a DS 418 Ventileret hulrum 93,2 %, - 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-4 Generiske Materialer Krydsfiner, 7 kg/m³,12,17,7 5 Inhomogent materialelag bestående af:,95,49 1,93 5a Generiske Materialer Granulat, mineraluld 44 93,2 %,44 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 5b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-6 Inhomogent materialelag bestående af:,12,44 2,74 6a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 6b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-7 Inhomogent materialelag bestående af:,15,44 3,43 7a Generiske Materialer Mineraluld 38 93,2 %,38 - Murbindere / Fastgørelse Rustfast stål ø 4mm Stk./m²: 4/m² 17, - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 7b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-8 Generiske Materialer Aluminumsfolie,5 mm, 2,, 9 Generiske Materialer Krydsfiner, 5 kg/m³,18,13,14 Rsi,13,48 8,57 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for mekanisk fastgørelse duf =,1 W/(m²K) Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 8,57 +,1 +, =,13 W/(m²K) Umax =,4 W/(m²K) U =,13 W/(m²K) RC= 7,69 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Efter 2 UDE INDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. Anvendelse: Ydervæg Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Krydsfiner, 7 kg/m³,12,17 9, 1,8,7 Træ [45 kg/m³],95,12 2, 1,9,79 Mineraluld 38,12,38 1,,12 3,16 Træ [45 kg/m³],15,12 2, 3, 1,25 Aluminumsfolie,5 mm, 2, 999999, 5,, Krydsfiner, 5 kg/m³,18,13 7, 1,26,14 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Efter 2 Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Efter 2 Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 19,3 3,5 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 19,3 3,7 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 19,3 3,9 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 19,3 5,1 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 19,4 7,1 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 19,5 9,2 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 19,6 1,4 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 19,6 1,6 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 19,5 9,2 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 19,4 7,5 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 19,3 4,7 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 19,3 3,8 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,956 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: YV1 - Efter 2 Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Efter UDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. INDE Anvendelse: Tag med hældning <= 6 Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,1 1 Generiske Materialer Asfaltpap på tagunderlag af træ, ca. 25 mm,25,83,3 2 Inhomogent materialelag bestående af:,45,8 5,36 2a DS 418 Ventileret hulrum 93, %, - 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-3 Generiske Materialer Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13,9 4 Inhomogent materialelag bestående af:,145,44 3,32 4a Generiske Materialer Mineraluld 38 93, %,38 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 4b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-5 Inhomogent materialelag bestående af:,15,46 3,29 5a Generiske Materialer Celleglas 4 93, %,4 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 5b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-6 Generiske Materialer Aluminumspapir,4 mm, 2,, 7 Inhomogent materialelag bestående af:,25,151,17 7a DS 418 Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet 86, %,156 - varmestrøm 7b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 14, %,12-8 Generiske Materialer Træ, 16 mm,16,12,13 Rsi,1,418 7,2 er ikke inkluderet i beregningen Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 7,2 +, =,14 W/(m²K) Umax =,25 W/(m²K) U =,14 W/(m²K) RC= 7,14 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Efter UDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. INDE Anvendelse: Tag med hældning <= 6 Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Krydsfiner, 5 kg/m³,12,13 7,,84,9 Mineraluld 38,145,38 1,,15 3,82 Celleglas 4,15,4 999999, 149999,9 3,75 Aluminumspapir,4 mm, 2, 25, 1,, Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet varmestrøm,25,156 1,,3,16 Træ, 16 mm,16,12 2,,32,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Efter Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Efter Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 19,5 3,5 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 19,5 3,7 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 19,5 3,9 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 19,5 5,1 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 19,6 7,1 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 19,7 9,2 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 19,7 1,3 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 19,7 1,5 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 19,7 9,2 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 19,6 7,5 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 19,5 4,7 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 19,5 3,8 Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,97 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Efter Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Før UDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. INDE Anvendelse: Tag med hældning <= 6 Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Generiske Materialer Asfaltpap på tagunderlag af træ, ca. 25 mm,25,83,3 2 Inhomogent materialelag bestående af:,15,46 3,29 2a Generiske Materialer Celleglas 4 93, %,4 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 7, %,12-3 Generiske Materialer Aluminumspapir,4 mm, 2,, 4 Inhomogent materialelag bestående af:,25,151,17 4a DS 418 Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet 86, %,156 - varmestrøm 4b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 14, %,12-5 Generiske Materialer Træ, 16 mm,16,12,13 Rsi,1,216 4,3 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 4,3 +, =,25 W/(m²K) Umax =,25 W/(m²K) U =,25 W/(m²K) RC= 4, m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Før UDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. INDE Anvendelse: Tag med hældning <= 6 Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Asfaltpap på tagunderlag af træ, ca. 25 mm,25,83 5, 125,,3 Træ [45 kg/m³],15,12 2, 3, 1,25 Aluminumspapir,4 mm, 2, 25, 1,, Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet varmestrøm,25,156 1,,3,16 Træ, 16 mm,16,12 2,,32,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Risiko for kondens. Det vurderes, at kondensat vil fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede fugtmængde bør vurderes. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 4-4 -8 nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 18,1 3,7 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 18,1 3,9 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 18,1 4,1 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 18,2 5,3 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 18,5 7,2 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 18,7 9,3 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 18,9 1,5 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 18,9 1,7 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 18,7 9,3 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 18,5 7,6 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 18,2 4,9 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 18,1 4, Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,883 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: TA1 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Intern kondens forekommer. Denne forventes dog at fordampe i løbet af sommermånederne. Risikoen for nedbrydning af byggematerialer og forringelse af den termiske ydeevne pga. den beregnede maksimalmængde fugt skal betragtes under hensyntagen til nationale bygningsreglementer og anden vejledning i produktstandarder. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Månedlig fugtindhold gc [g/m²] Akkumuleret fugtindhold Ma [g/m²] Asfaltpap på tagunderlag af træ, ca. 25 mm / Træ [45 kg/m³] nov dec jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt gc 2 4 4 4 4 1-4 -1-4 --- --- --- Ma 2 5 1 14 17 18 14 4 --- --- --- --- Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Før UDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. INDE Anvendelse: Loft mod uudnyttet loftsrum Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Inhomogent materialelag bestående af:,15,46 3,29 1a Generiske Materialer Celleglas 4 93,2 %,4 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 1b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-2 Inhomogent materialelag bestående af:,25,151,17 2a DS 418 Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet 86,96 %,156 - varmestrøm 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 13,4 %,12-3 Generiske Materialer Aluminumspapir,4 mm, 2,, 4 Generiske Materialer Træ, 16 mm,16,12,13 Rsi,1,191 3,73 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 3,73 +, =,27 W/(m²K) Umax =,25 W/(m²K) U =,27 W/(m²K) RC= 3,7 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Før UDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. INDE Anvendelse: Loft mod uudnyttet loftsrum Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Træ [45 kg/m³],15,12 2, 3, 1,25 Træ [45 kg/m³],25,12 2,,5,21 Aluminumspapir,4 mm, 2, 25, 1,, Træ, 16 mm,16,12 2,,32,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 3/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Før Kondensrisiko beregning - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for overfladekondens Ingen risiko for kondens. Intern kondens og fordampning per måned gc [g/m²] 1,,5, -,5-1, jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Konstruktion, kondensområde Kondensrisikoanalyse er foretaget i henhold til DS/EN ISO 13788:22, og bør kun anvendes som vejledende vurdering af risiko for kondensdannelse. Metoden er baseret på en række forenklinger i de dynamiske og rumlige fugttransportprocesser og har derfor visse begrænsninger. I tvivlstilfælde bør resultaterne altid vurderes yderligere, især ved høj fugtbelastning i rumluften. Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 4/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Før Ingen risiko for overfladekondens FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Frit input af klimadata 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 Måned Te [ C] phi_e --- Ti [ C] phi_i --- pe [Pa] delta p [Pa] pi [Pa] ps(tsi) [Pa] Tsi,min [ C] frsi --- Tsi [ C] Tse [ C] januar 3,4,89 2,,45 693 358 152 1315 11,,46 17,8 3,8 februar 3,6,88 2,,45 695 356 152 1315 11,,453 17,8 3,9 marts 3,8,88 2,,45 75 346 152 1315 11,,446 17,8 4,1 april 5,,87 2,,45 759 293 152 1315 11,,42 18, 5,3 maj 7,,87 2,,45 871 18 152 1315 11,,31 18,3 7,3 juni 9,1,88 2,,45 117 35 152 1315 11,,177 18,6 9,3 juli 1,3,89 2,,45 1114-63 152 1315 11,,75 18,7 1,5 august 1,5,9 2,,45 1142-91 152 1315 11,,56 18,7 1,7 september 9,1,89 2,,45 128 23 152 1315 11,,177 18,6 9,3 oktober 7,4,89 2,,45 916 136 152 1315 11,,288 18,3 7,7 november 4,6,88 2,,45 746 36 152 1315 11,,417 18, 4,9 december 3,7,89 2,,45 78 343 152 1315 11,,45 17,8 4, Den kritiske måned er januar med f Rsi,max =,46 f Rsi =,867 f Rsi > f Rsi,max, konstruktionen overholder krav. Nr. Forklaring 1 Udetemperatur 2 Relativ fugtighed - ude 3 Temperatur - inde 4 Relativ fugtighed - inde 5 Udvendigt partialtryk p e = e * p sat (T e ); p sat (T e ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 6 Forskel i partialtryk. Sikkerhedsfaktoren 1.1 i henhold til DS EN ISO 13788, kapitel 4.2.4 er allerede inkluderet 7 Damptryk - inde p i = i * p sat (T i ); p sat (T i ) i henhold til formel E.7 og E.8 i DS EN ISO 13788 8 Minimum mætningsdamptryk på overfladen beregnet som p sat (T si ) = p i / si, hvor si =,8 ( kritisk overfladekondens ) 9 Min. overfladetemperatur som funktion af p sat (T si ), formel E.9 og E.1 i DS EN ISO 13788 1 Temperaturfaktor i henhold til 3.1.2 i DS EN ISO 13788 11 Indvendig overfladetemperatur beregnet som Tsi = Ti - Rsi * U * (Ti - Te ) 12 Udvendig overfladetemperatur beregnet som Tse = Te + Rse * U * (Ti - Te ) Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 5/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Før Intern kondens - resume FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Ingen risiko for kondens. Klimaforhold Frit input af klimadata jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec Temperatur - inde [ C] Ti 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, 2, Relativ fugtighed - inde [%] phi_i 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, 45, Udetemperatur [ C] Te 3,4 3,6 3,8 5, 7, 9,1 1,3 1,5 9,1 7,4 4,6 3,7 Relativ fugtighed - ude [%] phi_e 89, 88, 88, 87, 87, 88, 89, 9, 89, 89, 88, 89, Beregnet med Rockwool 3.4.2

FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Konstruktion 1. maj 213 U-værdi i henhold til DS 418 Side 1/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Efter UDE Dette er en skitse Det antages at de bærende elementer krydser hinanden i rette vinkler. Størrelsen af områderne er beregnet som den procentvise del af hele området. INDE Anvendelse: Loft mod uudnyttet loftsrum Producent Navn Tykkelse [m], antal Lambda [W/(mK)] Q R [m²k/w] Rse,4 1 Generiske Materialer Mineraluld 38,12,38 3,16 Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 2 Inhomogent materialelag bestående af:,15,46 3,29 2a Generiske Materialer Celleglas 4 93,2 %,4 - Luftspalte Niveau : du'' =. W/(m²K) 2b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 6,98 %,12-3 Inhomogent materialelag bestående af:,25,151,17 3a DS 418 Ikke ventileret hulrum: 25 mm, opadrettet 86,96 %,156 - varmestrøm 3b Generiske Materialer Træ [45 kg/m³] 13,4 %,12-4 Generiske Materialer Aluminumspapir,4 mm, 2,, 5 Generiske Materialer Træ, 16 mm,16,12,13 Rsi,1,311 6,89 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. U-værdikorrektion i henhold til DS 418 Korrektion for luftspalter dug =, W/(m²K) U = 1 / 6,89 +, =,15 W/(m²K) Umax =,25 W/(m²K) U =,15 W/(m²K) RC= 6,67 m²k/w Beregnet med Rockwool 3.4.2

Beskrivelse af konstruktionen 1. maj 213 Side 2/5 Projekt: Variant: V1 Konstruktion: EA 2 - Efter UDE FEJL ved indlæsning af LOGO:File not found: 'C:\Program Files\Rockwool DK 3.4\Energy\res\printlogo_EC.bmp' Kun materialer, der indgår i kondensberegningen, vil blive vist i udskriften. Kondensberegning i henhold til DS/EN ISO 13788:22 er foretaget for en konstruktion, der indeholder inhomogene lag. Beregningen er kun gældende for det valgte konstruktionssnit. Det anbefales at foretage beregningen for de resterende konstruktionssnit. Yderligere bør resultaterne i tvivlstilfælde vurderes yderligere. INDE Anvendelse: Loft mod uudnyttet loftsrum Materiale d [m] lambda [W/(mK)] Q µ [-] Q sd [m] R [m²k/w] Mineraluld 38,12,38 1,,12 3,16 Træ [45 kg/m³],15,12 2, 3, 1,25 Træ [45 kg/m³],25,12 2,,5,21 Aluminumspapir,4 mm, 2, 25, 1,, Træ, 16 mm,16,12 2,,32,13 Q.. Byggematerialernes fysiske egenskaber er grupperet i 5 kvalitetsklasser. Disse klasser er.. A: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er underlagt kontinuerlig tredjepartskontrol... B: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren. Data er certificeret af tredjepart... C: Data er indtastet og verificeret af producenten eller leverandøren... D: Data er indtastet af Rockwool uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre... E: Data er indtastet af brugeren af Rockwool programmet uden speciel aftale med producent, leverandør eller andre. Beregnet med Rockwool 3.4.2