TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag): 24,2 (58.200 anslag) GENEREL INFORMATION: All rights reserved - ingen del af denne publikation må gengives uden forudgående tilladelse fra forfatteren. BEMÆRK: Denne rapport er udarbejdet som en del af uddannelsen til bygningskonstruktør alt ansvar vedrørende rådgivning, instruktion eller konklusion fraskrives!

VIAUC Brandteknisk dokumentation af Ejer Bavnehøj daginstitution Dan Knudsgaard 4/4/2014

Forord Rapporten er en del af mit afsluttende 7. semester som bygningskonstruktør. Rapporten er en brandteknisk dokumentation på baggrund af mit bachelor projekt. Den er bygget op efter Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 kap. 1.1.2. Der er taget udgangspunkt i et dispositionsforslag, venligst udlånt af mit praktiksted Arkitekter Johansen og Rasmussen A/S. Projektet udgør en tilbygning til en eksisterende skole og idrætshal. Denne tilbygning vil blive brugt som daginstitution. I rapporten kommer jeg omkring hvordan en bygning brandsikres, og hvilke tiltag der må tages for at overholde kravene til brandsikring. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 1 af 32

Abstract This thesis is a part of my final exam on the Bachelor of architectural technology and construction management. The thesis is build according to Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri. In this thesis I will go through the process of making the building safe in regards of fire. The thesis is based upon a project in its early stage of design. This project is kindly lent out by my former place of internship Arkitekter Johansen og Rasmussen. This thesis will show how the constructions will protect against materiel damage, but mainly how people will be able to bring themselves and other to safety. The building in this case was fairly simple, and well thought out, giving a good base for later in this project. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 2 af 32

Indholdsfortegnelse Forord... 1 Abstract... 2 Problemformulering... 5 1. Indledning... 7 1.1 Er bygningen udformet på traditionel vis... 7 1.2 Anvendes traditionelle byggemetoder og materialer... 7 1.3 Er bygningen stor, høj eller kompleks... 8 1.4 Er der en stor personbelastning... 8 1.5 Skal bygningen anvendes til brandfarlig virksomhed... 8 1.6 Delkonklusion... 8 2. Bygningens anvendelse... 8 2.1 Virksomhed... 8 2.2 Antal personer i bygningen... 8 2.3 Personernes placering i bygningen... 10 2.4 Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje... 11 2.5 Personernes mobilitet... 11 2.6 Dagophold og/eller natophold... 11 2.7 Fastlæggelse af anvendelseskategori(er), jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.1.1, stk. 1, anvendelseskategorier.... 11 2.8 Delkonklusion... 13 3. Placering af bygningen på grunden... 14 3.1 Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden... 14 3.2 Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund... 15 3.3 Placering og udførelse af eventuel brandvæg... 16 3.4 Delkonklusion... 16 4. Flugtvejsforhold... 17 4.1 Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen... 17 4.2 Placering af flugtveje... 17 4.3 Udformning af flugtvejsgange... 17 4.4 Udformning af flugtvejstrapper... 18 4.5 Gangafstande... 18 4.6 Dørbredder... 18 4.7 Åbningsretning for døre og lignende... 19 4.8 Redningsåbninger... 19 4.9 Delkonklusion... 19 5. Passive brandsikringstiltag... 19 5.1 Afstand til andre bygninger på samme grund... 19 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 3 af 32

5.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning... 20 5.3 Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele... 21 5.4 Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger... 24 5.5 Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg... 25 5.6 Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne... 26 5.7 Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber... 26 5.8 Skilte og markering... 27 6. Aktive brandsikringstiltag... 27 6.1 Automatisk brandalarmanlæg... 27 6.2 Automatisk sprinkleranlæg... 27 6.3 Røgalarmanlæg... 28 6.4 Varslingsanlæg... 28 6.5 Brandventilation... 29 6.6 Brand- og røgsikring af ventilationsanlæg... 29 6.7 Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg... 29 6.8 Flugtvejs- og panikbelysning... 29 6.9 Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel... 29 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder... 30 7.1 Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning... 30 7.2 Brandredningsarealer... 30 7.3 Placering af brandhaner... 30 7.4 Stigrør... 30 7.5 Mulighed for røgudluftning... 30 7.6 Brandmandselevator... 31 7.7 Placering af brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende... 31 8. Konklusion... 31 9. Billedliste... 32 10. Kildeliste... 32 11. Bilagsliste... 32 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 4 af 32

Problemformulering Baggrundsinformation og præsentation af emne Specialet laves som en del af 7. semester på bygningskonstruktør uddannelsen. Specialet omhandler brand, og brandteknisk dokumentation. Med udgangspunkt i eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 kapitel 1.1.2 vil jeg udarbejde en brandteknisk dokumentation som indeholder punkterne 1-7 fra eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har valgt at arbejde inden for emnet brand, da det er et stort område i byggeri, og er noget der har stor betydning for udformningen af byggeri, og hvad der kan lade sig gøre. Formålet med rapporten er at vise hvordan brandkravene opfyldes, og få mere indblik i den brandtekniske dokumentation. Jeg mener dette vil give mig en vigtig kompetence som jeg kan bruge i hverdagen når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Problemformulerings spørgsmål Rapporten opbygges efter eksempelsamlingens kapitel 1.1.2 1. Indledning 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvejsforhold 5. Passive brandsikringstiltag 6. Aktive brandsikringstiltag 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder Afgrænsning Jeg vil undlade punkt 8, Drift og vedligehold, da dette kan være problematisk i denne tidlige fase af projekteringen. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 5 af 32

Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg vil gøre brug af BR10 gennem SBI 230. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2012, Brandsikring af byggeri (DBI) 3. udgave, 1. oplag april 2012. Disse vil blive brugt i udarbejdelsen af den brandtekniske dokumentation. Valg af metode og empiri Jeg vil udarbejde den brandtekniske dokumentation på baggrund af mit bachelor projekt, bestående af en daginstitution i Ejer Bavnehøj (Se bilag 1). Rapportens struktur og argumentation Jeg opbygger rapporten efter Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri kap. 1.1.2 punkt 1-7. Denne omhandler det typiske indhold i en brandteknisk dokumentation. Rapporten vil være bygget op således at jeg vil analysere punktet i forhold til mit bachelor projekt. Herefter vil jeg skrive et svar til myndighederne, som det vil være beskrevet i en brandteknisk dokumentation. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 6 af 32

1. Indledning Denne rapport tager udgangspunkt i dispositionsforslaget til Daginstitution i Ejer Bavnehøj tegnet af arkitekter Johansen og Rasmussen A/S. Rapporten er lavet efter eksempelsamlingens kapitel 1.1.2 og vil gennem punkterne i rapporten beskrive en analyse af hvert punkt, samt et svar til kommunen som dette vil fremgå i en færdig brandteknisk dokumentation. 1.1 Er bygningen udformet på traditionel vis Bygningen er udført traditionelt. Bygningen er udført med fladt tag, af huldæk som varm konstruktion. Midt på bygningen findes en hævning på taget, med vinduesbånd, der sikrer lys til det store fællesrum. Bygningen er i en etage. Denne er opdelt i fire grupperum, med dertil hørende puslerum og garderobe. Dertil er også diverse aktivitets rum, stort industri køkken, teknik rum og handicap toilet. Der er udgang til det fri fra alle rum. Bygningen er to steder bygget sammen med eksisterende bygninger. Ved sammenbygning sikres sektionsadskillelse. Selvom bygningen ikke er firkantet, er den i brandmæssig henseende ganske traditionel og simpel. Bygningen er simpel bygning i et plan. Selvom den ikke er firkantet, er den simpel og set i brandmæssig henseende nem at overskue. Bygningen har et brutto areal på 928.5m² 1.2 Anvendes traditionelle byggemetoder og materialer Til bygningens ydervægge benyttes letbeton elementer. Disse bliver isoleret med papirulds isolering, og beklædt med en regnskærm af plader som Cembrit Metro. Taget bliver lavet af huldæks-elementer. Dette bliver udført som varm konstruktion med isolering udvendig og tagpap beklædning. Det er altså hovedsageligt elementer, med traditionelle byggemetoder og materialer. Til skillevægge og ydervægge anvendes letbeton elementer med papirulds isolering. Tagkonstruktionen udføres af huldæk med isolering og tagpap. Store vinduespartier udføres som alu, og træ-alu partier. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 7 af 32

1.3 Er bygningen stor, høj eller kompleks Bygningen er en mindre bygning i en etage. Med 928.5m² brutto areal og gulv i terræn niveau. Da alle lokaler har udgang direkte til det fri betragtes denne ikke som kompleks. Bygningen har mange kanter og hjørner, men fra alle rum kan man komme direkte til terræn i det fri. Bygningen anses derfor ikke for at være kompleks. Bygningen er 928,5m², i en etage. Alle rum har udgang direkte til terræn i det fri. Den betragtes hverken som stor, høj eller kompleks. 1.4 Er der en stor personbelastning Grupperummene må maksimalt indeholde 26 børn (Se pkt. 2.2). Der regnes med 4 pædagoger pr. grupperum. Det store fællesrum, samt landsbytorvet, kan begge indeholde flere end 50 personer, og der kan derfor være af høj personbelastning i disse rum. Dette stiller krav til antallet af flugtveje og redningsåbninger, samt det samlede fribredde af flugtveje. Størstedelen af rummene er beregnet til under 50 personer. Ifølge figur 1 rumbelastnings skema kan rum 1.15 og 1.30 kan have stor personbelastning, som er flere end 50 personer, dog ikke over 150 personer. 1.5 Skal bygningen anvendes til brandfarlig virksomhed Bygningen vil blive brugt som daginstitution og vil derfor ikke gå ind under brandfarlig virksomhed efter 40 i brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976. 1.6 Delkonklusion Bygningen er udført traditionelt og simpelt, med traditionelle byggematerialer (beton, huldæk). Bygningen er med sine 928.5m² ikke stor, og med en etage heller ikke høj. Den anses ikke for kompleks. Enkelte rum kan have en personbelastning større end 50 personer, og skal deraf have tilpasset antal flugtveje og redningsåbninger. Bygningen skal ikke anvendes til brandfarlig virksomhed. 2. Bygningens anvendelse 2.1 Virksomhed Bygningen anvendes som skole og daginstitution. I den ene ende af bygningen findes daginstitutionen. Ud mod parkeringsplads findes landsbytorv som er et samlingspunkt. Herfra kan man komme til skolen, idrætshallen eller daginstitutionen. 2.2 Antal personer i bygningen I vuggestuer skal der afsættes minimum 3 m² gulvplads pr. barn iht. BR10. På denne måde opnår man et kvalitets niveau C. Hvis man vil højne niveauet skal man afsætte minimum 4.5 m² gulvplads pr. barn. Hvis man regner de fire grupperum, to aktivitetsrum og det store fællesrum sammen har vi tilsammen 319 m². Derved kan vi udlede at der maksimalt vil kunne være 104 børn i daginstitutionen. Dertil vil der maksimalt være 4 pædagoger pr. grupperum. BR10 (kap 5.1.1 stk. 1) betegner rum hvor der opholder under 50 personer samtidigt som rum med få personer. Ud fra rumbelastningsskemaet kan jeg se at der er to rum hvor der kan opholde sig over 50 personer samtidigt. Konsekvenserne af dette vil være krav til flugtveje og redningsåbninger, samt fribredde i døre. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 8 af 32

Udover daginstitutionen vil der også kunne være personer der skal benytte den eksisterende sportshal. Disse vil være på landsbytorvet. Figur 1 Personbelastning i anvendelseskategori 3 Eksempelsamling tabel 2.2 Landsbytorvet må betegnes som område med stoleopstilling med eller uden borde. Denne tabel kan benyttes ved anvendelseskategori 3, for at beregne den maksimale personbelastning. Denne kan dog blive begrænset af bredden på de mulige flugtveje. Hvis vi benytter os af tabellen vil der maksimalt kunne opholde sig 183 personer i lokalet, da der regnes med en person pr. m² gulvareal. For at rummet skal kunne betjene dette, skal den samlede fri bredde i flugtveje dog være mindst 10 mm pr. person som rummet er beregnet til. For at rummet kan benyttes til 183 personer skal der altså være en fri bredde på 1830 mm minimum. Da 183 personer ikke vil blive aktuelt, kan vi i stedet sætte et maks. antal personer på 150, for ikke at udløse yderligere skærpelser til brandkravene. Der vil iht. udarbejdet rumbelastningsskema i pkt. 2.3 være rum med mere end 50 personer. Der vil samlet maksimalt være 104 børn, med 16 pædagoger i daginstitutionen. I skoleafdelingen vil der være et rum med større personbelastning end 50 personer, dog ikke over 150 personer i et rum. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 9 af 32

2.3 Personernes placering i bygningen For at skabe et overblik over bygningen er følgende rumbelastningsskema udarbejdet. Det viser hvor stor personbelastning der maksimalt kan forekomme i bygningen. Figur 1. Rum-belastnings skema Figur 2 Rumbelastnings-skema 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 10 af 32

2.4 Personernes kendskab til bygningens indretning og flugtveje De ansatte i daginstitutionen har kendskab til bygningens indretning og flugtveje. Alle vuggestuebørn skal hjælpes med evakuering i tilfælde af brand, da børn kan være utilregnelige. Personalet skal kunne bringe disse i sikkerhed. Personer udenfor daginstitutionen har ikke nødvendigvis kendskab til flugtveje, men kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. 2.5 Personernes mobilitet I daginstitutionen forventes det ikke at alle der opholder sig i bygningen har mulighed for selv at kunne bringe sig i sikkerhed. Det forventes at personalet i daginstitutionen vil være uddannet til at bringe børn i sikkerhed. Landsbytorvet er et samlingspunkt mellem daginstitution, skole og idrætshal. Disse personer forventes mobile, og med mulighed for at bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. 2.6 Dagophold og/eller natophold Bygningen vil som institution for børn hovedsageligt blive brugt til dagophold. Bygninger i anvendelseskategori 6 kan bruges tillige til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningen ikke ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 2 og 3 benyttes kun i rum til dagophold. 2.7 Fastlæggelse af anvendelseskategori(er), jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.1.1, stk. 1, anvendelseskategorier. I henhold til BR10 skal en bygning inddeles i anvendelseskategorier efter hvilken anvendelse bygningen vil have. Dette gøres for at sikre den korrekte brandsikring af bygningen i forhold til hvad denne skal anvendes til. Ud fra forholdende i det pågældende projekt, kan jeg se der vil være mulighed for at arbejde med tre anvendelseskategorier i det pågældende projekt. - Anvendelseskategori 6 omfatter bygningsafsnit til dagophold og eventuelt tillige til natophold, hvor de personer som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 6: Ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehaver. - Anvendelseskategori 3 omfatter bygningsafsnit til dagophold for mange personer, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 3: Butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restaurationer, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved f.eks. indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre lignende rum beregnet til mere end 50 personer. - Anvendelseskategori 2 omfatter bygningsafsnit til dagophold med få personer pr. rum, hvor de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, ikke nødvendigvis har kendskab til bygningsafsnittets flugtveje, men er i stand til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. Anvendelseskategori 2: Undervisningsrum, skolefritidsordninger og fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum beregnet til højst 50 personer. Hvert rum udgør en brandmæssig enhed. BR10 kap 5.1.1 stk. 1 Anvendelses kategori 6 skal anvendes når der er tale om vuggestue og børnehaver, derfor skal denne anvendes til den pågældende bygning. Daginstitutionen vil derfor være anvendelseskategori 6. Landsbytorvet vil kunne udføres som anvendelseskategori 3, da denne er en del af skolen, og idrætshallen. Anvendelseskategori 2 er også for skoler, men denne omfatter rum der er beregnet til færre end 50 personer. Foreningslokale (Rum 1.23) kan nøjes med anvendelseskategori 2. Hvis denne var i anvendelseskategori 3 ville der blive stillet krav om to af hinanden uafhængige flugtveje. Da denne kan sættes til anvendelseskategori 2, vil 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 11 af 32

kravet blive ændret til en flugtvej og en redningsåbning. Hvis vi skulle have to af hinanden uafhængige flugtveje, ville det være nødvendigt at ændre på dispositionsforslaget. For at to døre er af hinanden uafhængige skal afstanden mellem dørene være minimum 5 meter. Disse bygningsafsnit bliver opdelt af brandcelleopdelinger. Grupperum 1.1/1.2/1.8/1.12 Disse er en del af daginstitutionen, og vil blive benyttet af denne. Lokalerne vil derfor blive betragtet som daginstitution og vil derfor være anvendelseskategori 6. Grov garderobe 1.3/1.4/1.9/1.13 Disse rum vil blive benyttet af børn i daginstitutionen til opbevaring af deres tøj og andet. Lokalerne vil blive betragtet som daginstitution og vil derfor være anvendelseskategori 6. Garderobe 1.5/1.7/1.10/1.14 Disse rum vil ligesom grov garderoben blive benyttet af daginstitutionen til opbevaring af deres tøj og andet. De vil derfor ligeledes være anvendelseskategori 6. Puslerum 1.6/1.11 Disse rum vil blive benyttet af daginstitutionen og er derfor i anvendelseskategori 6. Fællesrum 1.15 Det store fællesrum benyttes af alle grupperummene. Børnene vil her kunne lege fælles med de andre grupperum. Denne er derfor i anvendelseskategori 6. Kreativ værksted 1.16 Dette vil blive benyttet af daginstitutionen til kreative input og er derfor i anvendelseskategori 6. Depot 1.18 Dette rum vil blive brugt til opbevaring af diverse ting der tilhører det kreative værksted. Det vil blive benyttet af daginstitutionen og er derfor i anvendelseskategori 6. Motorik rum 1.19 Ligesom det kreative værksted vil dette blive brugt til at udvikle børnene i daginstitutionen. Det vil blive benyttet af daginstitutionen og er derfor i anvendelseskategori 6. Depot 1.20 Dette rum vil blive brugt til opbevaring af diverse ting der tilhører fællesrummet. Det vil blive benyttet af daginstitutionen og er derfor i anvendelseskategori 6. Køkken 1.21 Dette vil kunne betjene både daginstitutionen og fællesrummet mellem skole og idrætshal. Det vil blive benyttet af folk der som oftest har deres gang i daginstitutionen. Det placeres derfor i anvendelseskategori 6. The køkken 1.22 Dette lokale vil hovedsageligt blive benyttet af skolen. Det placeres af denne grund i anvendelseskategori 2. Foreningslokale 1.23 Dette rum vil blive brugt til møder i forbindelse med skole eller idrætshallen. Dette rum vil derfor være i anvendelseskategori 2. Sanserum 1.24 Dette rum er en del af daginstitutionen og vil blive benyttet af denne. Det vil være i anvendelseskategori 6. Landsbytorv / vindfang 1.29/1.30 Disse rum vil hovedsageligt blive benyttet af skolen / idrætshallen. De vil blive brugt til maksimalt 150 personer, og vil være i anvendelseskategori 3. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 12 af 32

Bygningen vil arbejde med tre anvendelseskategorier. Daginstitutionen vil udgøre anvendelseskategori 6, da denne skal anvendes som daginstitution. Landsbytorvet vil benytte anvendelseskategori 3, da denne er en del af skolen og idrætshallen, og vil benyttes som forbindelse mellem disse, samt daginstitutionen. Foreningslokalet (Rum 1.23) vil blive anvendelseskategori 2, da dette rum er beregnet til færre end 50 personer. Inddelingen af anvendelseskategorier vil være som følger. Gul: Anvendelseskategori 6 Blå: Anvendelseskategori 3 Grøn: Anvendelseskategori 2 Figur 3 - Anvendelseskategorier Bygningen vil være opdelt således at alle rum har mulighed for flugtvej til det fri. Den gule anvendelseskategori 6 vil være daginstitutionens bygningsafsnit. Den blå anvendelseskategori 3 vil være fællesområde mellem skole og idrætshal. Den grønne anvendelseskategori 2 vil være et mødelokale for enten skole eller foreninger der benytter sig af idrætshallen. 2.8 Delkonklusion Den nye bygning vil fungere som daginstitution og fællesrum mellem skole og idrætshal. Det forventes ikke at alle har kendskab til bygningens flugtveje. Det forventes heller ikke at alle kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Daginstitutionen vil derfor være i anvendelseskategori 6. Resten af bygningen forventes folk at kunne bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Landsbytorvet (Rum 1.30) forventes hovedsageligt brugt af skole og benyttere af idrætsfaciliteterne. Dette rum vil være beregnet til flere end 50 personer, og vil derfor være i anvendelseskategori 3. Foreningslokalet vil være anvendelseskategori 2, da dette er et lokale der ikke benyttes af mere end 50 personer. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 13 af 32

3. Placering af bygningen på grunden 3.1 Situationsplan, herunder bygningens placering på grunden Figur 4 - Situationsplan Bygningens beliggenhed er Risvej 28, Tebstrup i Skanderborg kommune. Grunden har matrikel nummer 9b. Bygningen vil ligge forholdsvis centreret på grunden. Den korteste afstand til skel måler 59,8 meter. Den fremtidige bygning bliver bygget sammen med bygning 28A og 28D. Ved sammenbygning sikres sektionsadskillelse af bygningen. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 14 af 32

3.2 Brandmæssige adskillelser i forhold til skel og i forhold til andre bygninger på samme grund For at sikre mod evt. brandspredning til andre bygninger på nabogrunde, skal man sørge for at placere bygningen i korrekt afstand fra skel, vej eller sti. Samtidig skal man sikre at konstruktioner udføres så der ikke er risiko for brandspredning. Bygninger skal placeres i en sådan afstand fra naboskel, vej eller sti eller skal udføres på en sådan måde, at der ikke er risiko for brandspredning til bygninger på anden grund. BR10 kap 5.5.3 stk. 1 Figur 5 Bygninger på egen grund Ved flere bygninger på samme grund skal man placere dem i en sådan afstand at man sikrer imod brandspredning mellem de to bygninger. Hvis man vælger at opføre bygningerne nærmere end dette, vil bygningerne blive betragtet som én bygning. Da bygningen ligger 59,8 meter fra nærmeste skel, bliver der ingen problemer i forhold til dette. Den fremtidige bygning skal sammenbygges med to eksisterende bygninger. Her skal der her tages hensyn til at dette fremtidigt bliver betragtet som en bygning. Der oprettes derfor brandsektionering ved disse sammenbygninger for at sikre mod brandspredning. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 15 af 32

Figur 6 Afstand til skel Eksempelsamlingen s. 105 figur 5.11 Da der er mindst 10 meter til skel kan bygningen udføres med K1 10 D-s2,d2 beklædnings klasse 2, samt en tagbeklædning af ringere end Broof (t2) Bygningen er placeret midt på grunden. Da der er 59,8 meter til nærmeste skel bliver der intet problem i forhold til dette. Der er på grunden to eksisterende bygninger. Disse bliver sammenbygget med den nye bygning, og vil derfor fremtidigt blive betragtet som én bygning. Der udføres brandsektionering (læs pkt. 5.3) hvor disse er sammenbygget. 3.3 Placering og udførelse af eventuel brandvæg Da den fremtidige bygning er langt fra skel, vil det ikke være nødvendigt med en brandvæg i dette tilfælde. Hvis vi havde haft en placering på bygninger der lå under de 2.5 meter ville det være nødvendigt med en brandvæg. Hvis en bygning placeres nærmere naboskel eller vej- og stimidte end 2,5 meter, vil det normalt være nødvendigt at udføre en brandvæg. Brandvæggen kan udføres som bygningsdel klasse REI 120 A2-s1,d0 (BS-bygningsdel 120) og må ikke svækkes af gennemføringer eller installationer. BR10 kap 5.5.3 Da der ingen andre bygninger ligger indenfor 2,5 meter, og der er længere til naboskel eller vej- og stimidte, udføres der ingen brandvæg i projektet. 3.4 Delkonklusion Bygningen er placeret hensigtsmæssigt på grunden. Den er bygget sammen med to eksisterende bygninger på grunden, hvor der tages hensyn til vinkelsmitte og brandsektionering af disse. Bygningen vil efter sammenbygning med de eksisterende bygninger være at betragte som en bygning, og brandopdeles efter dette. Bygningen udføres med ydervægge som overholder kravene for beklædnings klasse K1 10 D-s2,d2 klasse 2 beklædning, samt en tagbeklædning der overholder beklædningsklasse Broof(t2). Dette gøres for at sikre imod brandspredning. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 16 af 32

4. Flugtvejsforhold 4.1 Beskrivelse af flugtvejsstrategien, herunder total evakuering til terræn i det fri eller evakuering til et sikkert sted i bygningen Bygningen indrettes således at der altid er mulighed for at flygte direkte til det fri. Bygningen er opdelt således der altid vil være mulighed for at flygte i to forskellige retninger, så man ikke kan blive indespærret ved brand. Fra center af bygningen vil der være mulighed for at benytte samtlige flugtveje, og man vil hurtigt kunne bringe sig i sikkerhed. Fra et vilkårligt punkt i bygningen vil der altid være flugtmulighed gennem mindst to af hinanden uafhængige flugtveje. Dette sikrer imod indespærring ved brand. 4.2 Placering af flugtveje Personer der befinder sig i bygningen vil altid have mulighed for direkte flugtvej til det fri. Hvor mange flugtveje der skal være afhænger af lokalets areal og hvor mange personer der kan opholde sig i lokalet. Tabel 13. Adgang til flugtvej og redningsåbning. Lokalets areal Antal personer Antal adgange til flugtvej Redningsåbning Mindre end 150 m 2 Mindre end 50 1 1) Ja Større end 150 m 2 Mindre end 50 2 Ja - Større end 50 Min. 2 uafhængige flugtveje 2) Nej Figur 7 - Flugtveje BR10 kap. 5.2 stk. 3 Da landsbytorvet (1.30) er over 150 m², og kan have en personbelastning over 50 personer skal dette have to af hinanden uafhængige flugtveje. Fællesrummet fylder i sig selv kun 114 m², men da der ikke er nogen brandadskillelse mellem fællesrum og garderober bliver dette til 183 m² total. Da dette rum periodevis kan indeholde over 50 personer, skal det have min. to af hinanden uafhængige flugtveje. Da dette lokale er placeret centralt kan det benytte alle flugtvejene for de enkelte rum, og overholder derfor disse krav. Rum med særlig brandfare bør dog altid have adgang til to flugtveje. Antallet af flugtveje afgøres af personbelastningen. Da der ikke er over 150 personer, er det nok at have to af hinanden uafhængige flugtveje. Rum 1.15 og 1.30 kan have personbelastning over 50 personer. Disse skal have minimum to af hinanden uafhængige flugtveje. De resterende lokaler i bygningen er mindre end 150 m², og har en personbelastning under 50 personer. Disse kan nøjes med en flugtvej og en redningsåbning. Alle rum har flugtvej til terræn i det fri. 4.3 Udformning af flugtvejsgange Bygningen har ikke nogen flugtvejsgange, da der altid er flugtvej direkte til det fri. Hvis den havde flugtvejsgange skulle disse minimum være 1,3 m bredde. Kravet er 0,01 m pr. person som skal benytte denne flugtvejsgang. Hvis det f.eks. havde været et hospital og en båre skulle kunne passere samtidig med en brandmand ville kravet være minimum 1,8 m. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 17 af 32

Der er projekteret en trappe til balkon i landsbytorvet (rum 1.30) Denne vil udføres i en meters bredde. Dette tillader op til 100 personer benytter denne. Dog bliver dette begrænset af arealet, da dette ikke tillader en personbelastning på 100 personer. Da alle bygningens rum vil have adgang direkte til det fri, vil brandstrategien ikke indeholde flugtvejsgange. 4.4 Udformning af flugtvejstrapper En flugtvejstrappe er en trappe der fører direkte til terræn i det fri, eventuelt via. et forrum eller vindfang. Bygningen har ingen flugtvejstrapper. Hvis bygningen havde gulv i øverste etage over 5,1 m over terræn skulle flugtvejstrappe placeres i trapperum som udgør egen brandsektion. Igen regnes der med 0,01 m pr. person der benytter flugtvejstrappen, dog min. 1 meter. Intern trappe udføres som R60 for at denne bliver stående i den tid der er nødvendig for evakuering af folk. Denne betegnes ikke som en flugtvejstrappe da det er en intern trappe der fungerer i samme brandsektion. Da bygningen er i en etage, indeholder denne ingen flugtvejstrappe. Intern trappe udføres som R60. 4.5 Gangafstande Der må maksimalt være 25 m til nærmeste udgang, eller dør til flugtvej i henhold til BR10 kap. 3.2 stk. 3. Denne kan måles fra vilkårligt punkt i brandcellen. I den ny bygning er der alle steder under 25 meter til nærmeste flugtvej. Ingen gangafstande i bygningen overstiger 25 m til nærmeste flugtvej. 4.6 Dørbredder Døre til og i flugtveje skal have en fri bredde på mindst 0,77 meter, jf. kapitel 3.2.1, stk. 4, om krav til fri passage gennem døre til fælles adgangsveje. I lighed med flugtvejsgange og trapper bør bredden tilpasses antallet af personer. BR10 kap. 5.2. stk. 3. Udgangsdøre og flugtvejsdøre bliver dimensioneret efter det antal personer der skal benytte dem. Minimum er dog 0,77 m. Der regnes med 0,01 m pr. person der skal benytte udgangen. En 9m dør giver en fribredde på 0,77 m. Døre med en fri bredde på 0,77 meter vil tillade op til 77 personer at benytte flugtvejen. Udgange fra landsbytorv (Rum 1.30) udføres som 18m dobbeltdøre med en fri bredde på min. 1,5 meter. Disse vil kunne servicere 150 personer. Alle bygningens indvendige døre er udført som 9m døre. Disse har en fri bredde på 0,77 m. Dørene ved hovedindgangen, samt andre dobbeltdøre i den nye bygning udføres som 18 m døre med fri bredde på min. 1,5 meter. Alle døre overholder BR10 s krav for fælles adgangsveje, samt Eksempelsamlingens anvisninger for døre i flugtveje. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 18 af 32

4.7 Åbningsretning for døre og lignende Da der ikke er flere personer end 150 der benytter en vilkårlig flugtvejsdør i bygningen ved brand, kan disse åbne i vilkårlig retning og skal bestykkes iht. DS/EN 179. Ved de to-fløjede døre bør man anbringe et beslag der åbner begge døre samtidig ved betjening af enkelt greb. Døre åbner generelt i flugtvejsretning. De to-fløjede døre udføres med beslag der åbner begge døre samtidig ved enkelt greb. 4.8 Redningsåbninger Redningsåbninger er åbninger i byggeriet hvor personer kan give sig til kende for redningsberedskabet i tilfælde af brand. De kan også bruges til røgudluftning. Redningsåbninger skal dimensioneres så disse kan bruges til personredning ved hjælp af stiger. Redningsåbninger er vigtige da disse kan benyttes hvis flugtvejene bliver blokeret. Ved udformningen af redningsåbninger er det vigtigt at tage højde for hvor mange personer brandcellen/rummet er beregnet til, jf. bygningsreglement 2010, kapitel 5.2 stk. 7. Det vil ofte være tilstrækkeligt at der i en brandcelle/rum med op til 10 personer er 1 redningsåbning til personredning. Er der mere end 10 personer, bør antallet af redningsåbninger til personredning øges tilsvarende. Dette omfatter dog ikke: - Brandceller/rum hvorfra der er to af hinanden uafhængige flugtveje helt til terræn i det fri. - Brandceller/rum hvorfra der er dør direkte til terræn i det fri. - Brandceller/rum hvorfra der gennem to døre er adgang til redningsåbninger i naborum, der ikke er i åben forbindelse med hinanden. I adskillelsen mellem naborum, der ikke må være i åbenforbindelse med hinanden, må der være en dør. Dør til flugtvejstrappe, kan sidestilles med dør til naborum med redningsåbning. Eksempelsamling kap. 2.7.1 s. 38 I anvendelseskategori 6 skal vi have en redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer. Dog kan de hvis der er 2 af hinanden uafhængige flugtveje undlades. Disse skal være placeret i umiddelbart modsatte ender af lokalet. Alle de lokaler, hvor der er dør direkte til terræn i det fri, kan undlade redningsåbning. Foreningslokalet (Rum 1.23) har kun en flugtvej som leder til anden brandcelle. Derfor udføres denne med redningsåbning hvorfra man kan komme direkte til terræn i det fri. De rum i bygningen der har dør direkte til terræn i det fri, vil ikke have krav om redningsåbning. Foreningslokale (Rum 1.23) udføres med redningsåbning. 4.9 Delkonklusion Dispositionsforslaget er forholdsvis gennemtænkt, der er flugtveje fra alle rum direkte til terræn i det fri, enten gennem dør eller redningsåbning. Alle rum har mulighed for at flygte i to forskellige retninger. Dørbredder udføres så det stemmer overens med kravene, og anvendelsen af disse. Der er i projektet hverken flugtvejstrapper eller flugtvejsgange. 5. Passive brandsikringstiltag 5.1 Afstand til andre bygninger på samme grund Bygningen bliver bygget sammen med de eksisterende bygninger på samme grund. Her skal der tages hensyn til at den korrekte brand-opdeling anvendes. Da denne vil blive opdelt af en sektionsvæg skal man også sikre mod evt. brandspredning f.eks. i forbindelse med vinkelsmitte. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 19 af 32

De 2 eksisterende bygninger på grunden bygges sammen med denne nye bygning. Hele byggeriet bliver derfor at betragte som en bygning. Der bliver udført brandsektionsopdeling ved sammenbygning af disse bygninger (Læs pkt. 5.3). 5.2 Placering og udførelse af udvendige overflader og tagdækning Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. BR10 kap 5.5 stk. 1 I henhold til BR10 skal spredning af brand og røg forhindres i den tid der er nødvendig for evakuering. Dette kan opnås ved at bruge den korrekte beklædningsklasse. Ifølge Eksempelsamlingen skal man i anvendelses kategori 6 i en etage, minimum benytte sig af beklædnings klasse 2. Eksempelsamlingen har eksempler på hvordan man kan udføre den udvendige vægoverflade i den korrekte beklædnings klasse. Figur 8 Udvendige vægoverflade Eksempelsamling s. 85 tabel 5.3 Da bygningen kun er i en etage kan man nøjes med beklædnings klasse 2. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 20 af 32

Da den udvendige regnskærm kan udgøre en øget risiko for brandspredning anbefaler Eksempelsamlingen dog at denne udføres som klasse A materiale. Der anvendes i projektet en regnskærm af eternit beklædning som Cembrit Metro (Se bilag) En regnskærm kan, alt efter udførelsen, medføre en øget risiko for brandspredning. Risikoen for brandspredning kan reduceres ved, at regnskærmen (inklusive ophængningssystemet) udføres af materiale klasse B-s1,d0 [klasse A materiale]. Sædvanligvis kan det dog accepteres, at ophængningssystemet udføres af materiale klasse D-s2,d2 [klasse B materiale], hvis ophængningssystemets fri overflade udgør højst 10 pct. Af den samlede overflade i det ventilerede hulrum. Eksempelsamlingen 5.2.1 s. 83 For at sikre imod brandspredning skal de udvendige overflader opretholde visse krav. Ved en bygning i en etage kan vi bruge beklædningsklasse 2. Udvendige overflader overholder beklædningsklasse 1. Derved overholder vi kravene stillet til den udvendige vægoverflade. Regnskærmen udføres af klasse A materiale for at sikre mod unødig risiko for brandspredning. Tagbeklædningen er tagpap og dette materiale overholder broof(t2). På denne måde sikrer vi imod brandspredning. 5.3 Placering og udførelse af de brandmæssige enheder, herunder brandsektioner, brandceller og andre brandadskillende bygningsdele En bygning skal opdeles i brandmæssige enheder, således at man kan sikre at branden ikke spreder sig i den tid der er nødvendig for at kunne evakuere personer i bygningen. Bygninger skal opføres og indrettes, så en brand kan begrænses til den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre brandmæssige enheder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets indsats. BR10 kap. 5.5 stk. 1 Ved at inddele bygningen i brandceller og sektioner sikres dette. Den ny bygning er et bygningsafsnit i sig selv. Denne opdeles i brandceller. Det udleverede dispositionsforslag viser fællesrum for børnehave, og landsbytorvet som et stort rum, med muligheden for at lukke af med en skydedør. Denne skydedør vil udgøre en brandcelle opdeling. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 21 af 32

Figur 9 Brand-opdeling Brandcelle opdeling udføres af letbeton elementer. Døre i cellevægge udføres som anført på planen. Mellem fællesrum og landsbytorv udføres en skydedør. Denne skal også overholde brandcellekrav. Mellem de to eksisterende bygninger og den nye bygning sikres sektionsopdeling. Her skal samtidig sikres mod vinkelsmitte. Denne tilbygning bygges altså sammen, således at hele bygningen ses som en enkelt bygning i brandmæssig sammenhæng. Den nye brandsektion bliver altså 928.5 m². Denne sektion benytter sig af tre anvendelseskategorier. Ifølge BR10 kap. 5.5.3 stk. 1 skal man mellem brandsektioner sikre for vandret brandspredning, også kaldet vinkelsmitte. Dette sikrer man ved at udføre væggen i bygningsdel klasse EI60-a2-s1,d0 uden åbningen i et område på 2,5 meter fra adskillelsen. Risikoen for brandsmitte siges at være tilstede hvis vinklen på to brandvægge er under 135 grader. De 2,5 meter kan enten måles på langs med en af facaderne, eller på skrå over vinklen. Bygningsafsnit: Et bygningsafsnit er den del af byggeriet som indeholder flere rum med forskellige anvendelseskategorier, men hvor det er hensigtsmæssigt at arbejde med en overordnet anvendelseskategori for den del af byggeriet, da rummene har en sammenlignelig brandrisiko. I et bygningsafsnit vil man så arbejde ud fra at overholde kravene til den højeste anvendelseskategori. Et bygningsafsnit er ét eller flere rum med en brandmæssig sammenlignelig risiki. Til bygningsafsnit hører også gange, trapper og rum, som har direkte tilknytning til det pågældende bygningsafsnit, f.eks. mindre kontorer, depotrum og toiletter. BR10 5.1.1, stk 1 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 22 af 32

Jeg har i dette tilfælde valgt at inddele i to bygningsafsnit. Bygningsafsnit 1 indeholder alle rum i daginstitutionen, inklusive køkkenet. Dette afsnit vil blive benyttet af daginstitutionen, og vil derfor være i anvendelseskategori 6. Bygningsafsnit 2 vil udgøre resten af den nye bygning. Denne bliver benyttet af skolen og personer som benytter idrætshallen. Den vil hovedsageligt bestå af lokaler i anvendelseskategori 3. Dog vil foreningslokalet være anvendelseskategori 2. Eksempelsamlingen anbefaler at bygningsafsnit der udgør et eller flere opholdsrum i en daginstitution udføres som selvstændig brandsektion. Da bygningen er i enkelt plan med flugtveje til det fri fra alle rum, vil dette ikke menes nødvendigt. Hvis det skal brandsektioneres fra bygningsafsnittet i anvendelseskategori 3, vil dette stille krav til vægge, døre og gennembrydninger i denne. Eksempler på enheder, som det anbefales at udføre som selvstændige brandceller, er: gang, der er flugtvej boligenhed kollegieværelse med entre og toilet fælleskøkken ved kollegier forsamlingslokale kontorlokale et eller flere kontorlokaler mindre end 150 m2, hvis alle lokaler har direkte adgang til flugtvej værksted butik med mindre lagerrum lagerrum personalerum kantine storkøkken undervisningsrum rum i daginstitutioner. Rum med samme anvendelse kan udgøre en brandcelle. udstillingslokale garage sengestue på sygehus eller plejeinstitution hotelværelse med toilet mv. teknikrum, ventilationsrum og større eltavlerum tagrum, der ikke er udnyttet men som kan udnyttes. Eksempelsamling kap 5.2.4 s. 90 Eksempler på bygningsafsnit, som det anbefales at udføre som selvstændige brandsektioner, er: - Et eller flere opholdsrum i en daginstitution med tilhørende gange, depotrum og lignende rum med direkte tilknytning til de pågældende daginstitutionsafsnit. - Et eller flere kontorlokaler med tilhørende gange, arkivrum, depotrum og lignende rum med direkte tilknytning til de pågældende afsnit. - En garage med areal større end 150 m² - En butik med tilhørende service- og lagerrum. Eksempelsamlingen kap. 5.2.5 s. 91 I henhold til Eksempelsamlingen kap 5.2.5 tabel 5.4 s. 92 og 93 anbefales det at sektionsvægge overholde følgende brandmodstandsevne: Anvendelseskategori 2 og 3 i bygninger med 1 etage : Bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 23 af 32

eller Bygningsdel klasse EI 60 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 60] [klasse B materiale] udført med beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem] Dertil anbefaler eksempelsamlingen at brandsektioner i anvendelseskategori 2 og 3 i bygninger med 1 etage ikke overstiger følgende m² : Maximalt areal (m²) af brandsektion 1.000 m² Maximalt areal (m²) af sprinklet brandsektion 10.000 m² Anvendelseskategori 6 i bygninger med 1 etage : Bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] eller Bygningsdel klasse EI 60 D-s2,d2 [BD-bygningsdel 60] [klasse B materiale] udført med beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0 [60 minutters brandbeskyttelsessystem] Dertil anbefaler eksempelsamlingen at brandsektioner i anvendelseskategori 6 i bygninger med en etage ikke overstiger følgende m² : Maximalt areal (m²) af brandsektion 2.000 m² Maximalt areal (m²) af sprinklet brandsektion 2.000 m² Cellevægge Cellevægge bør, i henhold til Eksempelsamlingen, udføres som bygningsdel klasse EI 60. De bygningsdele, som afgrænser en brandcelle, vil som regel yde den fornødne brandmodstandsevne, hvis de f.eks. udføres som bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60]. Eksempelsamlingen kap. 5.2.4 s. 90 Den nye bygning opdeles i to bygningsafsnit. Denne adskilles fra de eksisterende bygninger på grunden af brandsektionsvægge. Bygningen indeholder 3 anvendelseskategorier. Denne er opdelt i brandceller efter gældende krav. (Se bilag) Ved sektionsopdelingen til de eksisterende bygninger sikres mod vinkelsmitte i 2,5 meter. 5.4 Placering og udførelse af indvendige overflader og gulvbelægninger Eksempelsamlingen beskriver hvilke indvendige beklædningsklasser man skal overholde afhængig af hvad anvendelses kategori man arbejder med. Indvendige overflader skal udføres på en sådan måde, at de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgudviklingen i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed. BR10 5.5.1 stk. 1 Kravene til belægninger og overflader er inddelt efter bygningens etager, samt størrelse af brandceller. Da bygningen er i en etage, men indeholder brandceller over 150 m², vil jeg gå ud efter kravene der passer til dette. Eksempelsamlingen anbefaler i dette tilfælde i tabel 5.1 s. 82, de følgende beklædninger : Anvendelseskategori 2 Vægbeklædning : Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Loftbeklædning : Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Gulvbelægning : Ingen krav til denne. Anvendelseskategori 3 Vægbeklædning : Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Loftbeklædning : Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Gulvbelægning : Gulvbelægning klasse Dfl-s1 [klasse G gulvbelægning] 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 24 af 32

Anvendelseskategori 6 Vægbeklædning : Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Loftbeklædning : Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [klasse 1 beklædning] Gulvbelægning : Ingen krav til denne. I anvendelseskategori 6 bliver der stillet krav til væg- og loft-beklædning. Begge dele skal overholde klasse 1 beklædning. Lofter udføres som nedsænkede lofter af gips, ophængt i stålskinnesystem. Dette overholder Eksempelsamlingens anvisninger om klasse B-s1,d0 materialer. Vægge er letbeton elementer som pudses og males. Disse vægge overholder derfor Eksempelsamlingens anbefalinger om klasse K1 10 B-s1,d0 klasse 1 beklædning. Der stilles kun krav i anvendelseskategori 3 om gulvbelægning. Her udføres gulve med linoleum som overholder en klasse G gulvbelægning. 5.5 Placering og udførelse af gennemføringer, branddøre, ventilationsanlæg Ved gennemføringer i brandadskillende bygningsdele, f.eks. ved ventilationsføring, skal det sikres at der bliver lukket tæt således adskillelsernes brandmæssige egenskaber ikke forringes (BR10 5.5.2 stk. 4). Eksempler på muligheder for brandtætning kan f.eks. findes i DBI vejledningen Brandtætninger som illustrerer hvordan dette kan udføres. Branddøre i brandcellevægge skal i anvendelseskategori 6 generelt udføres som EI 2 30-C. Dog er der tilfælde hvor dette kan være anerledes f.eks. hvis det er en dør imellem flugtvejsgang og et rum som denne betjener, kan døren udføres som EI 2 30. Hvis det er mellem flugtvejsgang og baderum, wc-rum eller lign. er der ingen krav til døren, da disse betragtes som rum med ubetydelig brandbelastning. I brandsektionsvægge skal disse generelt udføres som EI 2 60-C. (Brandsikring af byggeri 6.4.5.1) EI2 30-C er en dør der overholder 30 minutters brandkrav. C betyder at døren er selvlukkende, som sikrer at døren altid holdes lukket når denne ikke er i brug. EI2 30 er samme dør, uden close, som kan benyttes mellem rum hvor der ikke er stor gennemgang og døren som oftest vil være lukket. ABDL (Automatisk branddørlukningsanlæg) er en måde at sikre at branddøre lukker hvis der detekteres røg i bygningen. Dette kan være med til at mindske skader på materiel og mennesker. ABDL kan benyttes ved døre der skal udføres som EI2 30-C, men hvor anvendelsen betyder den gerne vil kunne holdes åben. Derved sikrer man at ved evt. brand vil denne dør blive lukket. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 25 af 32

Der ønskes iht. dispositionsforslaget 2 skydedøre i bygningen. Disse skal overholde de samme krav som almindelige døre, og kan derfor hurtigt blive dyre at udføre. For at udføre skydedør må væggen udvides således der er plads til skydedøren kan åbnes. Dette er en samtale der må tages med bygherre om hvorvidt dette stadig er et ønske. Alternativt kan der laves solid væg med branddør som en billigere løsning. Figur 10 Skydedør Branddøre udføres efter krav i BR10 og anbefalinger i ES omkring gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele. Branddøre angives på færdige brandplaner. Døre i brandcelle vægge vil generelt være udført som EI2 30-C. Hvor disse gerne vil holdes åbne udføres ABDL. Dette er angivet på brandplaner. Døre i brandsektions vægge vil generelt være udført som EI2 60-C. Gennembrydninger i forbindelse med gennemføringer udføres efter DBI Brandteknisk Vejledning 31. Ventilationsanlæg udføres i overensstemmelse med DS 428 5.6 Placering og udførelse af bærende bygningsdele og deres brandmodstandsevne Kap. 3.3 Tabel 3.1 Eksempelsamling I anvendelseskategori 6 bliver der stillet krav om R60. Dette er fordi folk ikke nødvendigvis er selvhjulpne, og derfor kan en evt. evakuering tage længere tid end normalt. I en bygning med en etage er kravene til de bærende bygningsdele ganske simple. Disse skal overholde en R60. Bærende bygningsdele omfatter vægge, søjler, bjælker, etageadskillelser og mere. Spær konstruktionen er også en del af de bærende bygningsdele hvis denne f.eks. har indflydelse på andre bærende bygningsdeles stabilitet. Bygningens bærende ydervægge udføres i letbeton elementer. Disse skal overholde 60 minutter. I det store fællesrum anvendes søjler som bærende for den hævede tagkonstruktion. Disse skal brandbeskyttes / branddimensioneres til 60 minutter. 5.7 Anvendte byggevarers og bygningsdeles brandmæssige egenskaber Tag: Tagkonstruktionen udføres som huldæk. Dette udføres som varmt tag, dvs. isolering ligger udenpå den bærende konstruktion. Huldækket skal overholde R60 så dette forbliver i den tid der er nødvendig for evakuering. Vægge: Ydervægge udføres i letbeton elementer. De bærende ydervægge skal overholde en R60. Væggene er indvendigt pudset og malet. Udvendigt er vægge beklædt med minimum beklædningsklasse K1 10 D-s2,d2 klasse 2 beklædning. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 26 af 32

Skillevægge udføres også i letbeton elementer, disse skal overholde krav til den brandopdeling de skal overholde. Søjler / Bjælker: Disse udføres i stål eller beton. De skal dimensioneres af ingeniør efter styrke- og brandkrav. Yderligere kan de beklædes med brandisolerende materiale, som Rockwool Conlit R60 brandbeskyttelse eller tilsvarende, for at sikre at overholde de relevante brandkrav. 5.8 Skilte og markering Flugtvejene skal sikres som lette at identificere. Hvis det menes nødvendigt kan dette udføres ved hjælp af skiltning. Flugtvejsskilte kan udføres som belyste, gennemlyste eller selvlysende. Disse placeres i fornødent omfang for at klarlægge flugtvejs muligheder. Da det er en simpel bygning i en etage, udføres ingen skilte. Hvert rum har udgang direkte til det fri. Derfor vurderes det ikke nødvendigt med flugtvejsskilte. 6. Aktive brandsikringstiltag 6.1 Automatisk brandalarmanlæg Et automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) er et brandalarmeringssystem som afgiver alarm direkte til redningsberedskabet. Dette gøres allerede ved begyndelsesfasen af brand og sætter gang i bygningens varslingsanlæg. Der skal altid installeres automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) i bygningsafsnit i anvendelses kategori 6. Brandsikring af byggeri s. 230 kap. 6.5.1. Et ABA-anlæg skal installeres når vi befinder os i anvendelses kategori 6, for at slå brandalarm hurtigst muligt. I anvendelses kategori 6 bør dette system også tilsluttes et lokalsignal således at personalet bliver alarmeret om branden tidligst muligt. Ved en tilbygning som denne skal ABA anlægget installeres i hele bygningen, inkl. de eksisterende bygningen, da denne fremtidigt bliver at betragte som en bygning. Der udføres ABA-anlæg i hele bygningen. ABA-anlægget udføres med lokalsignal som alarmerer personalet hurtigst muligt. 6.2 Automatisk sprinkleranlæg I bygninger som har soverums afsnit med et samlet etageareal større end 1000 m² og hvor bygningen er i mere end 1 etage skal der installeres automatisk springeranlæg (AVS-anlæg). Brandsikring af byggeri s. 230 kap 6.5.2 Da bygningen ikke har et soverums afsnit, samt etageareal større end 1000 m² så vil dette ikke være nødvendigt at udføre. Hvis at bygningen havde haft et soverums afsnit ville dette stadig ikke være nødvendigt, da bygningen kun er på ca. 930 m². Først når bygningen overskrider 1000 m², i mere end en etage og samtidig har soverums afsnit vil dette skulle udføres. I anvendelseskategori 3 vil man ved rum over 1000 m² udføre automatisk sprinkleranlæg. Dog kan dette undlades hvis man har automatisk brandventilation. Ved bygningsafsnit over 2000 m² skal dette også udføres. Projektet er totalt under 1000 m² og vil derfor ikke stille krav om dette iht. anvendelseskategori 3. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 27 af 32

I anvendelseskategori 6 stilles der krav om automatisk sprinkleranlæg ved bygninger med etageareal over 1000 m², soveafsnit på over 1000 m² etageareal og bygning i mere end en etage. Dette vil man selvfølgelig tage en forhåndssamtale med brandmyndighederne om, for at sikre sig at dette er korrekt, således man ikke ender med en pludselig væsentlig fordyrelse af projektet. Automatisk sprinkleranlæg udføres ikke, da bygningen er under 1000m². 6.3 Røgalarmanlæg Stk. 13 Bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal i den enkelte bolig udføres med røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen og er udført med batteribackup. BR10 5.4 stk. 13 Et røgalarmanlæg er et anlæg af forbundne røgalarmer, der giver alarm i den brandmæssige enhed hvor røgen registreres. Dette giver ikke alarm til redningsberedskabet. Røgalarmanlæg hører hovedsageligt til i anvendelseskategori 4 og 5. Da der udføres alternative røgalarmeringsanlæg, vil dette blive undladt i det pågældende projekt. 6.4 Varslingsanlæg Et decideret varslingsanlæg er ikke et krav i anvendelseskategori 6. Dog er der krav om varsling af personale. Varslingsanlæg er et anlæg der alarmerer personer der befinder sig i bygningen ved brand. Dette kan tilsluttes ABA anlægget. Et varslingsanlæg kan udføres med trykknap til aktivering af disse. Det er dog vigtigt det placeres hensigtsmæssigt. Da der er tale om en daginstitution skal man sikre sig imod unødige alarmeringen. Dette kan f.eks. gøres ved høj placering på væg. Da varslingsanlægget i dette tilfælde ville blive tilsluttet til ABA anlægget, er det unødvendigt med tryk knapper. Varslingsanlæg kan udføres med akustisk signal, hvor det mest effektive er en indtalt besked eller live meddelelse. Det kan også udføres med ringetone eller lignende. Ved valg af signal skal der tages hensyn til bygningens anvendelse. Hvis der f.eks. er tale om hørehæmmede personer, skal der benyttes et visuelt advarsels system. I dette tilfælde kan der være tale om støjende børn De talende beskeder skal udføres efter standarderne DS/EN 54-16, Brandalarmsystemer Del 16: Talevarsling, kontrol og indikeringsudstyr (Dansk Standard, 2008e) samt DS/EN 54-24, Brandalarmsystemer Del 24: Komponenter til stemmealarmsystemer - Højttalere (Dansk Standard, 2008f). Økonomisk set er dette dog en dyr løsning, da der i anvendelseskategori 6 kun er krav om varsling af personale, men ikke et decideret varslingsanlæg. Derfor vil dette blive undladt af økonomiske årsager. Stk. 9 Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje i anvendelseskategori 2 og 3 beregnet til mere end 150 personer skal udføres med varslingsanlæg. I bygningsafsnit, hvor alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er rum beregnet til mere end 150 personer, kan varslingsanlæg udelades. BR10 5.4 Stk. 9 Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3 skal udføres med varslingsanlæg hvis disse er beregnet til mere end 150 personer. I dette projekt er der ingen bygningsafsnit beregnet til mere end 150 personer, og varslingsanlæg kan derved udelades. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 28 af 32

I anvendelseskategori 6 stilles der ingen krav om varslingsanlæg. I anvendelseskategori 2 og 3 er der ingen rum beregnet til mere end 150 personer. Derfor udføres ingen varslingsanlæg i dette projekt. 6.5 Brandventilation Stk. 8 Rum i anvendelseskategori 1 og 3 med et gulvareal større end 1.000 m² skal udføres med et automatisk brandventilationsanlæg eller et automatisk sprinkleranlæg. BR10 5.4 Stk. 8 Da rum i anvendelseskategori 3 ikke overstiger et gulvareal større end 1.000 m², kan det udelades at udføre brandventilation. Næsten alle rum har væg direkte til det fri, med mulighed for naturlig ventilation. Der oprettes ovenlys med mulighed for at åbne disse i de store fællesrum i midten af bygningen. 6.6 Brand- og røgsikring af ventilationsanlæg Ventilationsanlæg udføres så dette ikke kan medvirke til spredning af brand/røg. Ventilationsanlæg udføres ydermere i overensstemmelse med DS 428 som omhandler brandventilation. 6.7 Placering og udførelse af automatiske branddørlukningsanlæg Automatisk branddørlukningsanlæg er et anlæg som holder selvlukkende døre i åben stilling. Disse vil så ved en given røgkoncentration lukkes. Aktivering af et sådant anlæg kan kobles sammen med det automatisk brandalarms-anlæg. Det kan også ske ved selvstændige detektorer. ABDL vil være på de døre der skal udføres som EI2 30-C, men efter anvendelsen vil være døre der skal kunne stå åbne. 6.8 Flugtvejs- og panikbelysning I anvendelseskategori 6 skal dette udføres hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end 1000 m². Da bygningen i dette tilfælde er under, kan dette undlades. I anvendelseskategori 2 og 3 skal dette udføres ved flugtveje eller opholdsrum der er beregnet til mere end 150 personer. Der udføres ikke flugtvejs-og panikbelysning, da bygningsafsnittet er under 1000 m², samt der ingen bygningsafsnit eksisterer beregnet til mere end 150 personer. 6.9 Vandfyldte slangevinder og andet slukningsmateriel For hver brandsektion i anvendelseskategori 6 skal der installeres slangevinder. Denne skal installeres i et sådant omfang at der aldrig er mere end 25 meter til den nærmeste slangevinde. Herunder skal tages hensyn til ruminddeling, inventar og andet der kan stå i vejen. I anvendelseskategori 2 og 3 skal disse kun udføres hvis der er flugtveje eller opholdsrum der benyttes af mere end 150 personer. Der placeres en slangevinder i daginstitutionen, som dækker over denne. I den resterende del af bygningen placeres pulverslukker. Disse er placeret iht. brandplanen. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 29 af 32

Der udføres vandfyldte slangevinder i bygningen. Placeringen af disse er angivet på brandplanen(se bilag). De er placeret med maksimalt 25 meter i ganglinje mellem disse. Pulverslukker placeres på landsbytorvet. 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder 7.1 Adgangsveje for redningsberedskabet, nøgleordning Redningsberedskabets materiel skal kunne føres frem til enhver dør til terræn i det fri. Dette kan ske fra offentlig vej, eller befæstet kørevej. Fra disse må der maksimalt være 40 m i ganglinje. Redningsberedskabet skal kunne få adgang til bygning. F.eks. placeres en nøgleboks for at sikre adgang til en aflåst bygning. Hovedindgangen kan man køre direkte op til. Der skal sikres en kørevej bagom den eksisterende hal der giver adgang til den anden side af bygningen. Ved udførelse af befæstet kørevej skal det sikres at denne kan holde til beredskabets køretøjer. Der er adgang fra parkeringsplads direkte op til hovedindgangen. Befæstet kørevej udføres på den nordlige side af bygningen. Derved kan redningsberedskabet få adgang til enhver dør til terræn. 7.2 Brandredningsarealer Brandredningsarealer benyttes ved bygninger i flere etager. Her skal man kunne redde folk fra redningsåbninger, altangange o.l. Et brandredningsareal er et areal hvor redningsberedskabet kan rejse en stige hvorfra de kan evakuere bygningen. Højden til gulv i øverste etage afgør om redningsberedskabet benytter håndstiger eller motorstiger. Da bygningen kun er i en etage, udføres ingen brandrednings arealer. 7.3 Placering af brandhaner Brandhane placeres efter aftale med brandmyndighederne / myndighederne. 7.4 Stigrør Stigrør benyttes ved bygninger i flere etager, hvor gulv er mere end 22 m over terræn. Stigrør installeres i trapperum, og bruges til at fragte vand til slukningsarbejde på enhver etage. Det vil ikke være nødvendigt at udføre stigerør i en bygning i en etage. Da bygningen kun er i en etage, udføres ingen stigrør. 7.5 Mulighed for røgudluftning Der skal være mulighed for røg udluftning. Dette etableres for at give redningsberedskabet mulighed for at udlufte kold røg. Det er bygningsafsnittet som helhed der skal kunne udluftes, derfor behøves hvert rum ikke at kunne røgudluftes direkte til det fri. Røgudluftning kan etableres ved naturlig udluftning eller mekanisk udluftning. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 30 af 32

Der er mulighed for røgudluftning langs alle ydervægge via naturlig udluftning i vinduespartier. Tagvinduer udføres med mulighed for at åbne, og kan således hjælpe med til røgudluftning. Ventilationsanlæg udføres ikke med mekanisk røgudluftning. 7.6 Brandmandselevator Ifølge kapitel 6.4 i Eksempelsamlingen kan man forbedre redningsmulighederne ved at udføre en brandmandselevator. Denne vil i tilfælde af brand køre til stueetagen, hvorfra rednings-beredskabet vil kunne benytte sig af denne til evakuering af bygningen. Brandmandselevator udføres ved høje bygninger hvor mange personer ikke er selvhjulpne ved brandevakuering, og behøver hjælp til dette. Denne skal placeres i egen brandsektion. Da bygningen kun er i en etage, udføres ingen brandmandselevator. 7.7 Placering af brandcentral, betjeningspaneler, sprinklercentral og lignende Betjeningspaneler for varslingssystem mv. er placereret i vindfang ved hovedindgang. 8. Konklusion I denne rapport har jeg arbejdet med brandteknisk dokumentation, hvor jeg har taget udgangspunkt i et dispositionsforslag på en bygning. Da bygningen er i en etage med adgang til terræn i det fri, har brandsikkerheden været til at overskue, og der har kun været små justeringer i det udleverede dispositionsforslag, for at få dette til at overholde brandkravene. Personbelastningen i har i enkelte rum overskredet 50 personer, dog ikke mere end 150 personer. Dispositionsforslaget har derfor kun måttet foretage enkelte ændringer for at kunne overholde krav til brand. Dette er blandt andet krav til fri bredde i flugtveje i rum med større personbelastning. Bygningen er placeret midt på stor grund som på den måde sikrer ingen problemer i forhold til skel eller bygninger på andre grunde. Dog er der to eksisterende bygninger på grunden som bygges sammen med den nye bygning, og det er et af de punkter der skal holdes ekstra øje med. Den nye bygning udgør sin egen brandsektion og er opdelt fra de eksisterende bygninger af sektionsopdeling, hvor der sikres mod vinkelsmitte. Af aktive tiltag skal der i denne bygning udføres automatisk brandalarmeringsanlæg, samt ABDL på enkelte ofte benyttede døre der ønskes holdt åbne. Da bygningen ikke har et soverums afsnit slipper vi for sprinkleranlæg som ville være en væsentlig fordyrelse af dispositionsforslaget. 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 31 af 32

9. Billedliste Billede Side Figur 1 Personbelastning i anvendelseskategori 3... 9 Figur 2 Rumbelastnings-skema... 10 Figur 3 - Anvendelseskategorier... 13 Figur 4 - Situationsplan... 14 Figur 5 Bygninger på egen grund... 15 Figur 6 Afstand til skel... 16 Figur 7 - Flugtveje... 17 Figur 8 Udvendige vægoverflade... 20 Figur 9 Brand-opdeling... 22 Figur 10 Skydedør... 26 10. Kildeliste Love, reglementer og bekendtgørelser BR10 Bygningsreglement 2010 af energistyrelsen www.bygningsreglementet.dk Bøger Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 af energistyrelsen DBI Brandsikring af byggeri af DBI 11. Bilagsliste Bilag 1: Udarbejdet dispositionsforslag af Ejer Bavnehøj daginstitution. Kilde: Arkitekter Johansen & Rasmussen A/S Bilag 2: Situationsplan Bilag 3: Brandplan Bilag 4: Brandsnit Bilag 5: Huldæk elementer Kilde: Contiga Bilag 6: Letbeton elementer Kilde: Contiga Bilag 7: Facadeplader Kilde: Cembrit 7. semester speciale Dan Knudsgaard Side 32 af 32

Totalentreprisekonkurrence NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj

INDHOLD Situationsplan 1:1000 3 ARKITEKTUR OG FUNKTIONER Idé, funktion og intentioner Intro Arkitektoniske intentioner Hoveddisposition - En fælles kerne Udearealer Legeplads til børn Gaden Legearealet for indskoling og SFO Perspektiv Plan 1:200 Sydfacade 1:200 Nordfacade 1:200 Perspektiv Vestfacade 1:200 Snit A 1:200 Østfacade1:200 Snit B 1:200 Interiør 4 5 6 7 8 9 10 11 TEKNISKE FORHOLD Konstruktioner og materialer Indeklimamærkede elementer Materialeforbrug Energi og bæredygtighed Isolering og tæthed Optimale dagslysforhold Solafskærmning Varmeakkumulerende egenskaber Ventilation Solcelleanlæg BE10 NØGLETAL AREALFORDELING Ny bygning 12 13 14 15

NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj Situationsplan 1:1000 A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 3

ARKITEKTUR OG FUNKTIONER Idé, funktion og intentioner Intro At bygge dagtilbud til børn er altid en særlig udfordrende opgave. Her kræves en særlig indsats for at sætte sig ind i børnenes, forældrenes og pædagogernes sted, således for at forstå deres særlige behov og ønsker. De konventionelle begreber omkring dagtilbud skal gentænkes og de arkitektoniske virkemidler skal nøje overvejes. Tryghed, nærvær, fællesskab og overskuelighed bliver gennemgående begreber og arkitekturen skal hele vejen igennem støtte op om disse særlige værdier. Når dette samtidig skal kombineres med de eksisterende forhold, samt fremadrettede tanker omkring bæredygtighed og energi, skabes grundlaget for et helt særligt projekt. Arkitektoniske intentioner Gennem udviklingsprocessen har projektets klare mål og intention været at skabe de bedste rammer for Landsbyordningen Ejer Bavnehøjs liv nu og langt ud i fremtiden. Dette stiller krav til de bygningsmæssige rammer, som klart skal understøtte og fremme inklusionen af tilbygningen til den eksisterende hal og skole. I såvel den samlede bebyggelse som i detaljen er det projektets klare ide og ambition: At skabe et fysisk og visuel sammenhæng mellem skole, hal og institution, hvor et stærkt fællesskab mellem enhederne skabes. Indvendig gennem et landsbytorv, der forbinder de tre enheder og bliver Landsbyordningens nye kraftcenter og udvendig gennem et fælles indgangsparti, hvor en horisontal skrånende tagflade forbinder skolens tag med hallens At lave et nutidigt udtryk med et passende harmonisk formsprog, der spiller op til de eksisterende bygninger. At skabe et kompakt byggeri, hvor afstanden mellem funktionerne i huset minimeres. At byggeriet er til inspiration for brugerne både inde og ude. Hoveddisponering - En fælles kerne Landsbyordningen Ejer Bavnehøj er mangfoldig og ligger vægt på læring, udvikling, trivsel og aktiviteter for børn i alderen fra 3 18 år. Yderligere er stedet også et kraftcenter i lokalmiljøet til gavn og glæde for alle i lokalområdet. Med udgangspunkt i landsbyordningens vision om at skabe et fysisk sammenhæng mellem institution, skole og hal, er den nye tilbygning disponeret således, at landsbytorvet udgør en fælles kerne, der forbinder de tre enheder. Funktionelt er den fælles kerne disponeret med et torv, hvorfra en fælles indgang, fordelingsgang, foreningslokale, mødelokale, bod og flexrum er en del af denne. I overgangen fra kerne til hal er flexrummet disponeret mod vest, hvorfra der gennem et glasparti er skabt visuel kontakt til hallen. Ved overgangen mellem torv og institution, er køkken med tilhørende bod, the-køkken og skrankeåbning disponeret. På den måde bliver køkkenet et centralt og synligt ankerpunkt mellem torv og institution. der er direkte udgang til den primære og nære legeplads. Funktionsmæssigt mener vi at have opfyldt alle de stillede funktionskrav. Udearealer Legeplads til børnehave Vi har lagt vægt på, at der så direkte som muligt, etableres et sammenhæng imellem børnehavens inde arealer og den primære legeplads. Derfor er denne placeret umiddelbart vest for den nye bygning op langs den markante skovplantning nord for dette areal. For at sikre et støjdæmpet opholdsareal, opbygges en støjvold langs skovbrynet. Støjvolden udføres med varierende hældning i vest siden, således at den bidrager til et varieret og oplevelsesrigt legeareal. Omkring bygningen anlægges fliseareal til ophold og færdsel. Det foreslås, at pladsen afvandes via en vandrende, der også kan fungere som lege aktivitet. Der anlægges faldsandearealer til opsætning af legeredskaber og sandkasse til mere rolig leg. Naturmaterialer som kampesten anvendes rundt i arealet. Det tilstræbes at arealet kommer til at rumme et væld af variations- og lærings muligheder. Det sekundære legeareal er placeret øst for støjvolden. Man kan blandt andet komme til det ved at gå op over støjvolden. Med sine mange store, gamle træer og det dramatiske terræn, rummer denne del af legepladsen mulighed for mere voldsomme lege. Her kan f. eks. opsættes en lang rutsjebane, el. l.. Den eksisterende rampe/ trappe er nu en, del af legearalet. Nord for legepladsen etableres der en ny rampe, der forbinder den højt liggende boldbane med den lavtliggende, idet den nuværende rampe fremover bliver en del af legepladsen. Gaden Arealet mellem sportshallen og skolen lukkes nu for enden med den nye bygning, og der opstår et intimt udeareal, der tjener som ankomstplads, både til hallen, skolen, børnehaven og landsbytorvet. Gaden ender således i landsbytorvet. Vi foreslår, at pladsen forbliver asfalteret, men prydes med mønstre i termoplast, der under streger stedets aktiviteter og livlighed. På pladsen opsættes f.eks. bænke, bordtennisbord og basket net. Legearealet for indskoling og SFO Dette areal bliver, efter nedrivning af div. bygninger, betragteligt større. Vi foreslår, at der også her etableres støjdæmpning ved etablering af en støjvold, der som ved børnehaven udformes, så den bliver en del af legearealet. En lang mooncar bane anlægges, og der etableres et nyt udfordrende lege område, der står i direkte forbindelse med den eksisterende skolegård. Mooncarskuret opsættes nord for skolebygningen. NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj I direkte forlængelse af den fælles kerne, er institutionens fællesrum placeret og udgør den centrale enhed i midten af institutionen, som dennes funktioner samler sig om. Rummet er udformet med nicher og åbninger for fleksibel udnyttelse. Værksted og motorikrum er placeret side om side ved øst facaden og har direkte adgang til værkstedsgård. De fire baser er arrangeret side om side to og to, hvorimellem en dør mellem rummene gør det muligt at bevæge sig på tværs af to baser. Herved kan forskellige arrangementer og aktiviteter forbinde baserne to og to. Til hver to baser hører der et fælles toiletrum og hver base har deres egen garderobe med tilhørende grov-garderobe, hvorfra A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 4

NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj Perspektiv A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 5

NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj A B B Plan 1:200 A A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 6

NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj Sydfacade 1:200 Nordfacade 1:200 A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 7

NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj Hovedindgang A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 8

NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj Vestfacade 1:200 Snit A 1:200 A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 9

NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj Østfacade 1:200 Snit B 1:200 A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 10

NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj Interiør af Landsbytorv A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 11

TEKNISKE FORHOLD Konstruktioner og materialer Omkring materialer er der allerede på dette stadie foretaget nogle valg omkring konstruktionerne i bygningen med henblik på bæredygtighed. Materialer bør dog ikke alene vælges på baggrund af et lavt CO2 footprint. Det er vigtigt også at vælge materialer som på anden vis kan bidrage til bygningskvaliteten. Begge dele har været i fokus i valget af konstruktioner og materialer. Letbeton elementer i skille- og ydervægskonstruktioner - gode varmeakkumulerende egenskaber - lavere CO2 footprint sammenlignet med betonelementer eller brændt tegl. Papiruldsisolering i ydervægge - bedre CO2 footprint end mineraluld og glasuld - lavet af genbrugspapir Huldæk i tagkonstruktionen - gode varmeakkumulerende egenskaber - reduceret anvendelse af stål, som er kendt med stort CO2 footprint. - bedre sikring af samlinger mellem vægge og tag, både af hensyn til tæthed og lydisolation Konstruktionselementerne udført af uorganiske materialer, således at bygningen sikres mod dannelse af råd og svamp ved eventuel fugtindtrængning. Desuden er bygningen valgt udført tung af letbeton elementer, idet der er taget hensyn til bygningens brug samt forhold omkring især tæthed og lydisolering. Indeklimamærkede elementer Den valgte elementleverandør, leverer letbeton elementer som er indeklimamærkede, hvilket bl.a. omfatter dokumentation af elementernes lugt, afgasning og partikelafgivelse. Indeklimamærket er en garanti for at elementerne ikke bidrager til et dårligt indeklima i brugsperioden. Materialeforbrug Beton Fundamenter : 47 m 3 Gulvpladen : 84 m 3 Huldæk : 115 m 3 Letbeton : 150 m 3 Stål Konstruktionsstål : 6 t Armering i beton : 18 t Isolering Papiruld : 170 m 3 Polystyren : 650 m 3 Vinduer Alu : 106 m 2 Træ / alu : 2,2 m 3 Facadematerialer Træ : 2,2 m 3 Fibercement : 2,4 m 3 Døre Trædøre træ + træfiber : 22 stk. 36m 2 Gips Gips : 0 m 3 Akustiklofter Træbeton : 500 m 2 Mineraluldsplader : 290 m 2 NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 12

NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj Energi og bæredygtighed Da det er et krav at den nye daginstitution i Ejer Bavnehøj skal være en bæredygtig lavenergibygning, er det vigtigt først og fremmest at fokusere på udnyttelse af bygningens passive egenskaber. Passive egenskaber som høj isoleringsevne, tæthed, varmeakkumulerende egenskaber og dagslys er altafgørende for at reducere bygningens energibehov og samtidig sikre et godt indeklima. Dertil kommer valg omkring materialer, som samtidig med at understøtte et lavt energiforbrug, også skal være bæredygtige. Med vort forslag har vi ønsket at vise, at man med høj udnyttelse af bygningens passive egenskaber, brug af energieffektive tekniske løsninger og et bevidst materialevalg, kan frembringe et lavenergibyggeri, som med enkle, sikre og robuste løsninger samtidig kræver et minimum af vedligehold og sidst men ikke mindst har lang holdbarhed. Isolering og tæthed En af de vigtigste faktorer i henhold til at reducere energifor bruget er at minimere bygningens varmetab. Dette er først og fremmest gjort ved at fokusere på en så kompakt bygningskrop som muligt, samt lave U-værdier for konstruktionerne. U-værdi (W / m 2 K) Tag og terrændæk 0,08 Ydervægge 0,11 Vinduer 0,9 Ovenlys 1,2 En velisoleret bygningskrop er også medvirkende til at forsikre bygherren mod fremtidige prisstigninger på brændsel. Bygningen udføres ekstra tæt, så kravene i lavenergiklasse 2020 overholdes. Bl.a. er tagkonstruktionen valgt udført tung med huldæk overalt, netop for at sikre tættest mulig tagkonstruktion. Herved minimeres infiltration af den kolde vinterluft, og unødvendigt varmetab undgås. Optimale dagslysforhold Idet bygningen skal overholde bygningsklasse 2020 stilles der krav til rudearealet i forhold til gulvarealet i opholdsrum af hensyn til sikring af dagslystilgangen. Alle opholdsrum i den nye institution Ejer Bavnehøj overholder selvfølgelig disse krav. At sikre gode daglysforhold er af afgørende betydning i to henseender. Dels fordi dagslyset som lyskilde er unik og af stor betydning for menneskets komfort og trivsel børn som voksne, og dels fordi dagslyset er den væsentligste faktor i reduceringen af belysnings behov og dermed elbehovet. Lysstyring sikrer at lyset kun tændes ved behov. Solafskærmning En del af institutionens solafskærmning findes allerede som en del af bygningens grundform og placeringen mellem eksisterende byggeri skole og hal. For grupperummene mod vest vælges glas med en lav g-værdi, hvilket reducerer den uønskede varmetilførsel fra solen til rummene i forhold til almindelige ruder. Glassene fremstår ufarvede og klare, og tillader således stadig optimal dagslystilgang til rummene. Ved at vælge solafskærmning i glasset, frem for ekstern mekanisk solafskærmning, reduceres samtidig omkostninger til drift og vedligehold og der sikres uhindret udsyn for børn og voksne som opholder sig i rummene. Varmeakkumulerende egenskaber Bygningen udføres med tunge konstruktioner i terræn, tag, skillevægge og ydervægge. Det betyder at bygningen i sig selv er termisk regulerende. Konstruktionerne har en kølende egenskab om dagen og en opvarmende egenskab om natten, således at konstruktionerne udligner de daglige temperaturudsving der vil være, med en bedre indeklimakomfort til følge. Ventilation Der anvendes ved alle tekniske løsninger anerkendte komponenter, som sikrer en høj grad af driftsikkerhed med fokus på lave vedligeholdsomkostninger. Både køkkenanlæg og komfortanlæg placeres i teknikrummet, hvor plads og adgangsforhold giver et overskueligt og veldisponeret teknikrum. Ventilationskanaler føres fra teknikrummet rundt i bygningen under nedhængt loft, således at hovedføringsvejene danner end ring i bygningen over toiletter, garderober og køkken. De valgte føringsveje giver korte kanalstrækninger, hvilket reducerer tryktabet i kanalerne og dermed anlæggets energiforbrug. Derudover er føringsvejene valgt med henblik på at mindske områder med nedhængt loft. Der indblæses og udsuges til fællesrum og grupperum via riste i væggene. Derved opnås en god ventilation i rummene, samtidig med at kanalføringer begrænses. Energiforbruget for komfort ventilationen er optimeret ved et anlæg med et lavt specifikt elforbrug, svarende til bygningsreglementets krav for bygningsklasse 2020. Komfortanlæggets roterende veksler sikrer samtidig en høj varmegenvindingsgrad. Solcelleanlæg Med de passive tiltag, den velisolerede klimaskærm og energioptimerede anlæg for varme, ventilation og belysning har bygningen i sig selv et lavt energiforbrug. For at nå det sidste stykke vej i opfyldelsen af en klasse 2020 bygning, etableres et solcelleanlæg på ca. 125 m2. Solcelleanlægget tænkes placeret optimalt på den sydvendte tagflade på den eksisterende skolebygning. A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 13

BE10 nøgletal Foreløbig energirammeberegning som skitserer hvordan bygningen overholder bygningsklasse 2020. Side 1 af 2 Model: Daginstitution Ejerbaunehøj_004 SBi Beregningskerne 6, 11, 11, 24 Be10 nøgletal: Daginstitution Ejerbaunehøj Transmissionstab, W/m² Klimaskærm ekskl. vinduer og døre 2,6 Energiramme BR 2010, kwh/m² år Energiramme BR 2010, uden tillæg 73,2 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 73,2 Samlet energibehov 19,3 Energiramme lavenergibyggeri 2015, kwh/m² år Energiramme lavenergibyggeri 2015, uden tillæg 42,1 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 42,1 Samlet energibehov 19,3 Energiramme Byggeri 2020, kwh/m² år Energiramme Byggeri 2020, uden tillæg 25,0 Tillæg for særlige betingelser 0,0 Samlet energiramme 25,0 Samlet energibehov 24,0 Bidrag til energibehovet, kwh/m² år Varme 36,3 El til bygningsdrift 11,7 Overtemperatur i rum 0,0 Netto behov, kwh/m² år Rumopvarmning 25,3 Varmt brugsvand 6,0 Køling 0,0 Udvalgte elbehov, kwh/m² år Belysning 6,3 Opvarmning af rum 0,0 Opvarmning af varmt brugsvand 0,0 Varmepumpe 0,0 Ventilatorer 4,8 Pumper 0,5 Køling 0,0 Varmetab fra installationer, kwh/m² år Rumopvarmning 1,9 Varmt brugsvand 0,7 A Ydelse R K I T fra E K særlige T E R kilder, kwh/m² år Solvarme JOHANSEN & RASMUSSEN A/S Samlet energibehov 24,0 Bidrag til energibehovet, kwh/m² år Varme 36,3 El til bygningsdrift 11,7 Overtemperatur i rum 0,0 Netto behov, kwh/m² år NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj Rumopvarmning 25,3 Varmt brugsvand 6,0 Køling 0,0 Udvalgte elbehov, kwh/m² år Belysning 6,3 Opvarmning af rum 0,0 Opvarmning af varmt brugsvand 0,0 Varmepumpe 0,0 Ventilatorer 4,8 Pumper 0,5 Køling 0,0 Varmetab fra installationer, kwh/m² år Rumopvarmning Side 2 1,9 af 2 Varmt brugsvand 0,7 Ydelse fra særlige kilder, kwh/m² år Solvarme 0,0 Varmepumpe 0,0 Solceller 18,5 file:///l:/esbensen/2012/12009%20konkurrencer/k12021%20daginstitution%20ejer... 14-05-2012 Vindmøller 0,0 Elbehov 25,8 14 file:///l:/esbensen/2012/12009%20konkurrencer/k12021%20daginstitution%20ejer... 14-05-2012

NY DAGINSTITUTION Ejer Bavnehøj AREALSKEMA Nybygning Grupperum (4stk. á 41,7 m 2 ) Garderober inkl. grovgarderobe (4 stk.) Udetoilet Børnetoiletrum (2 stk. á 17 m 2 ) Kreativt værksted Depot (kreativt værksted) Motorik Gang Depot Grupperum / nicher ifm. fællesrum Fællesrum (ifm. torv) Fordelingsareal Produktionskøkken inkl. depot Fælles tekøkken ifm. landsbytorv Landsbybod inkl. depotskabe Landsnytorv Fordelingsgang Vindfang Flekslokale Møde / samtalerum ifm. landsbytorv Foreningslokale Toiletkerne med hc toilet og pers. toilet Balkon Teknikrum Indskolingsgarderobe Nettoareal (alle rum) 172,6 m 2 762 m 2 5,9 m 2 34,4 m 2 25,1 m 2 4,9 m 2 35,5 m 2 4,9 m 2 4,6 m 2 17,8 m 2 72,1 m 2 50,5 m 2 48,5 m 2 7,8 m 2 8,6 m 2 63,5 m 2 41,7 m 2 6,2 m 2 34,2 m 2 8,1 m 2 10,4 m 2 11,9 m 2 23,3 m 2 29,7 m 2 24,0 m 2 822,4 m 2 Bruttoareal (inkl. ydervægge og skillevægge) 901,3 m 2 Nettoareal (eksl. fordelingsareal) Bruttoareal (inkl. fordelingsareal) 771,9 m 2 928,5 m 2 RTI skur Mooncar skur 20,0 m 2 8,0 m 2 A R K I T E K T E R JOHANSEN & RASMUSSEN A/S 15

Totalentreprenør Arkitekter Ingeniør Landsskabsarkitekt TIME Construction A/S ARKITEKTER JOHANSEN & RASMUSSEN A/S Sloth Møller A/S Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Birgitte Henningsen MAA PLR

4 5 6 8530 8530 GRUPPERUM 1.1 43 m² EI2 30 ABDL GRUPPERUM 1.2 43 m² GROV GARDEROBE 1.3 8 m² EI2 30 EI2 30 EI2 30 ABDL ABDL GROV GARDEROBE 1.4 8 m² EI2 30 GARDEROBE 1.5 17 m² PUSLERUM 1.6 18 m² GARDEROBE 1.7 17 m² EI2 30 EI2 30 1 GROV GARDEROBE 1.9 7 m² GARDEROBE EI2 30 1.10 17 m² FÆLLESRUM 1.15 114 m² EI2 30 SKYDEDØR EI2 30 ABDL KREATIV VÆRKSTED 1.16 25 m² EI2 30 UDE TOILET 1.17 6 m² DEPOT 1.18 5 m² 2 3 8530 8530 GRUPPERUM 1.8 43 m² EI2 30 ABDL GRUPPERUM 1.12 43 m² EI2 30 ABDL EI2 30 ABDL GROV GARDEROBE 1.13 7 m² PUSLERUM 1.11 18 m² EI2 30 GARDEROBE 1.14 18 m² EI2 30 EI2 30 DEPOT 1.20 5 m² EI2 30 TEKNIK RUM 1.25 31 m² SANSERUM 1.24 8 m² EI2 30 3100 EI2 60-C TAGVINDUE SKYDEDØR EI2 30 ABDL 2500 P VINDUESBÅND I TAG 3500 2700 EI2 30 EI2 30 KØKKEN 1.21 48 m² EI2 30 THE KØKKEN 1.22 8 m² EI2 30 TAGVINDUE TAGVINDUE LANDSBY-TORV 1.30 183 m² MOTORIK RUM 1.19 36 m² EI2 30 FORENINGS LOKALE 1.23 11 m² EI2 30 R TRAPPE TIL BALKON BRANDSEKTION R P BRANDCELLEADSKILLELSE (R)EI60 A2-s1,d0 BRANDSEKTIONSADSKILLELSE (R)EI60 A2-s1,d0 BÆRENDE BYGNINGSDELE R60 SLANGEVINDER FLUGTVEJ REDNINGSÅBNING PULVERSLUKKER NOTER: ABA ANLÆG UDFØRES I HELE BYGNINGEN TRAPPE UDFØRES SOM R60 EI2 30 EI2 60-C EI2 60-C EI2 60-C H. TOILET 1.26 6 m² FORRUM 1.27 4 m² EI2 30 TOILET 1.28 3 m² VINDFANG 1.29 6 m² BRANDSEKTION

BRANDCELLEADSKILLELSE (R)EI60 A2-s1,d0 BRANDSEKTIONSADSKILLELSE (R)EI60 A2-s1,d0 BÆRENDE BYGNINGSDELE R60 SLANGEVINDER FLUGTVEJ R REDNINGSÅBNING TEKNIK RUM 1.25 31 m² LANDSBY-TORV 1.30 183 m² P PULVERSLUKKER NOTER: ABA ANLÆG UDFØRES I HELE BYGNINGEN TRAPPE UDFØRES SOM R60

Nr.: CT.1168.O1 DATABLAD FORSPÆNDTE HULDÆK Databladene bliver løbende revideret, den aktuelle version kan altid findes på www.contigatinglev.dk

Nr.: CT.1168.O1 Generelt Forspændte huldæk anvendes normalt som enkeltspændte plader til etage- og tagdæk i bolig, erhvervs- og industribyggeri. Produktionen af huldæk foregår ved Tinglev Elementfabrik (CT) på lange støbebaner ved ekstrudering; en fremstillingsmetode hvor betonen formes og komprimeres maskinelt under ekstruderens fremdrift. Element-geometrien(huller, længder m.m.) afsættes på betonen med et integreret CAD/CAM system, hvorefter udsparinger, recesser og langsgående snit etableres i den friske beton. Elementerne hærder herefter til de har opnået tilstrækkelig styrke. Efter afhærdning softafspændes opspændings-linerne og huldækkene skæres i den afsatte længde og læsses direkte på bukke i den fastlagte læsserækkefølge- klar til levering. Er der spørgsmål som ikke besvares i nærværende datablad, kan disse rettes til os på: info@huldæk.dk Standardbredd e (Modulmål) [mm] Tykkelse [mm] 1194 (1200) 180/220/265/320/40 0 Maskinelt ilagt tværarmering 2394 (2400) 220/265 Y 10/800 i oversiden Tabel 1: Produktsortiment-huldæk Herudover kan der produceres smallere paselementer (se indstiksblad nr. CT.1168.I1 I8) Kontrol CT er produktcertificeret i henhold til gældende produktstandarder og overvåges af Dancert(www.dancert.dk). Huldækkets bredde (B): B < 2400 mm Produktion s-standard DS/EN 1168 (metode 3) Tabel 2: Produktstandarder - Certifikat nr. 1073- CPD- B069-03 Deklaratio n nr. DE 4.2.1 Huldæk udføres i skærpet kontrolklasse. Kontrol udover dette skal aftales særskilt. Betonkvalitet Ekstruderede huldæk Masssiv støbninger Tabel 3: Betonkvalitet Karak. trykstyrke (f ck,cyl ) Miljøklass e 50 MPa P+M 1 35 MPa P Overflader Huldækkenes formside overholder kravene til BO 28 i henhold til Bips A24. Den frie overflade er ikke omfattet af Bips A24. Overfladens karakter vil svare til BO43, mens der for overfladens geometri vil kunne forekomme større afvigelser end angivet for BO 53. Der henvises i øvrigt til afsnittet omhandlende tykkelsestolerancer. Spændarmering Standard EN 10138-3 Type Styrkeklasse Diameter Karakteristik maksimal spænding f mk Karakteristisk 0,1 % spænding f p0,1k Liner Duktilitet f pk /f p0,1k 1,1 1860 MPa 9,3 /12,5 /15,2 mm 1860 kn 1660 kn Duktilitet e uk 3,5 % Relaksation Overfladeegenskaber R1 Initial opspænding 1150 / 1000 / 805 MPa 2 Tabel 4 - Forspændingsstål Opspænding foretages med præcision svarende til klasse A i henhold til DS/EN 13369 pkt. 4.2.3.2.2 Slap armering Der benyttes slap armering i massive udsparinger samt til tværarmering. P Stangarmering Standard DS/EN 10080 standard-diameter* 6, 8, 10, 12, 16 Klasse iht. EN 1992-1- 1 Karak. flydesspænding (R m ) Tabel 5: Slap armering Tolerancer: [m] B 550 MPa [mm] Længde 3 L 7,2 m +/- 12 mm 7,2 m L 14,4 m +/- 20 mm L> 14,4 m +/- 30 mm 1 Miljøklasse XF1 er ikke omfattet. Der iblandes luftindføringsmiddel, men luftmængden i den friske beton kan ikke kontrolleres. 2 Liner i toppen opspændes til 805 Mpa. Liner i bund opspændes til 1150 hhv. 1000 afhængig af antal og diameter. 3 Tolerancen for afvigelse fra ret vinkel kan ved 2400mm brede elementer resulterer i større tolerancer end her angivet.

Bredde Fuldbredde +/- 5 mm Paselement +/- 20 mm Tykkelse* T< 320 mm +/- 8 mm Udsparing,placerin g Udsparing, størrelse T 320 mm +/- 12 mm - +/- 20 mm - +/- 50 mm Pilhøjde - se beskrivelse Afvigelse fra ret vinkel Tabel 6: Tolerancer - Max 6 mm pr 0,5 m *Tykkelsen af huldækket kontrolleres som middelværdien af 6 målinger foretaget over henholdsvis kanal og kanalvæg. Den angivne tolerance er derfor tolerancen på middelværdien og der vil kunne forekomme større afvigelse lokalt. I det skårne element vil der kunne forekomme en grat i bunden af huldækket langs den skårne kant. Længdetolerancer kontrolleres i forhold til den skårne kant. Vederlag Huldæk fremstilles som standard med skrå ender. Skrå ender udgraves normalt i den uhærdede beton og vil fremstå ru/afrevet. (se indstiksblad pkt. q og r ) Nr.: CT.1168.O1 Løft Der istøbes som standard 4 kuglehovedankre af fabrikat Pfeifer 4 i hvert huldækelement Kanalerne vil være massivstøbte omkring løftebeslaget. Ved dimensioneringen af løftebeslagene er forudset en skråtræksvinkel på 45 grader med vandret, og en jævn fordeling af lasten på alle 4 løftebeslag. Dette forudsætter anvendelse af udligningstrekant og afkortning af kæder. Der kan maksimalt istøbes kuglehovedankre med en kapacitet på 5 t. For huldækelemter med større vægt kan der forbores til montage af elefantfødder. Alternativt kan der planlægges med større skråtræksvinkel og/eller anvendelse af løfteåg for at reducere tillægsfaktoren for skråt træk.(se også instiksblad CT.1168.I1 - I8) Smigelementer Når en elementende skæres i smig under en vinkel på 30 grader eller mindre, fjernes spidsen, så enden udgøres af en hel kanal. (se indstiksbladene pkt. visse tilfælde kan den skrå ende i smiget ikke produceres. (se under pkt. Vederlag) u ). I Udsparinger Udsparinger udgraves i den uhærdede beton og vil fremstå ujævne/afrevne. Udsparingers tilladte udformning er afhængig af placering, huldækkets belastning og huldækkets samlede geometri. CT s begrænsninger for standardudsparinger er angivet på indstiksbladene for de enkelte dæktyper. Antal, placering og størrelse af udsparinger skal i hvert tilfælde afklares med den statisk ansvarlige. Foto1: Skrå ende ende Figur 1: skrå Hammerhovedudsparing Der er ved forsøg eftervist, at en uarmeret fuge kan optage en skivelast på 20 kn/m i regningsmæssig forskydning. For at øge forskydningsbæreevnen i udstøbningsfugerne, kan de forspændte huldæk udføres med hammerhoved -udsparinger. Hammerhoveder medføre, afhængig af indbyrdes afstand og armering, en forskydningsbæreevne på 30 kn/m L 7,2 m 65 mm 7,2 m L 14,4 m 80 mm L> 14,4 m 90 mm Tabel 6: Vederlagsdybder ved projektering Der bør ved projektering af det element, som huldækket har vederlag på tages højde for geometriske tolerancer på dette element samt tolerancen på placering af eventuelt udragende armering/strittere eller gevindstænger. Pilhøjder CT angiver i sine statiske beregninger en montagepilhøjde samt en pilhøjde for langtidslast(inkl. svind og krybning). Pilhøjden vil variere som følge af produktions- og lagringsforhold, og de beregnede værdier vil derfor være forbundet med stor usikkerhed. Pilhøjdeforskelle mellem naboelementer kan justeres af montøren før sammenstøbning ved højdejustering af vederlaget eller ved belastning/aflastning af huldækelementerne. 250mm h Figur 2: Hammerhovedudsparing Dæktykkelse Højde (h) < 320 mm 75 +/- 20 mm 320 115 +/-20 mm Tabel 7: Hammerhoved standardspecifikationer 4 Pfeifers løftesystem er dokumenteret at være kompatibelt med DEHA s kuglehovedankre