OMSORG FOR ET BEDRE LIV. Den Omsorgsfulde By

OMSORG FOR ET BEDRE LIV Den Omsorgsfulde By

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord.................................................................................. 3 Målgruppe............................................................................... 4 Hvad er omsorg........................................................................... 6 Egenomsorg.............................................................................. 8 1.Netværkets omsorg..................................................................... 10 Pårørende som de primære omsorgsgivere Det frivillige arbejde De professionelles omsorg................................................................ 12 Faglighed i team At få den rette omsorg Boliger og teknologi...................................................................... 15 Designet af denne politik er velvilligt leveret af designbureauet STUPID Studio og belaster derfor ikke kommunens økonomi yderligere. Omsorg er mere end hjælp til at opretholde hygiejne, hjælp til medicin og til mad og indkøb. Omsorg kræver involvering og medfølelse fra omsorgsgiveren og lyst og evne til at modtage fra den ældre. Indlæg på omsorgspolitikkens hjemmeside www.denomsorgsfuldeby.dk

OMSORG FOR ET BEDRE LIV Af sundheds- og omsorgsrådmand Dorthe Laustsen 3 Denne omsorgspolitik markerer, hvordan vi sammen med borgerne og deres netværk vil sætte fokus på indflydelse, trivsel og livskvalitet. Målet for den nye omsorgspolitik er at: borgerne får størst mulig indflydelse på hjælpen borgernes trivsel er i fokus borgerne kan klare sig selv længst muligt borgerne får en værdig livsafslutning Omsorgspolitikken skal understøtte, at borgerne får et trygt og værdigt liv. Hjælpen skal karakteriseres ved medmenneskelighed, nærvær og respekt. En afgørende forudsætning for at det kan lykkes er, at medarbejderne og borgernes netværk involverer sig med troværdighed og engagement og med respekt for den enkeltes ønsker og privatliv. Kvalitet i omsorgsarbejdet er at rumme borgernes forskellighed og udføre hjælpen, så den til enhver tid er tilpasset deres individuelle behov. Vi vil en omsorgspolitik hvor trivslen er i fokus. Det betyder, at borgerne bestemmer over egne tider og rutiner, spiser den mad de kan lide, kommer ud, når de har lyst og mødes med andre mennesker i sociale sammenhænge. Det betyder også, at de får nye indtryk og oplevelser hele livet. Og at de kan købe tøj og ting efter egen smag og vælge hvordan de gerne vil bo. Den nye omsorgspolitik skal føres ud i livet de næste fire år. Med den vil vi i Sundhed og Omsorg fremme en kultur, hvor borgernes behov og motivation for at kunne klare sig selv altid står i første række. Det kræver, at vi gentænker alle samarbejdsrelationer, vores systemer og daglige praksis. Helt konkret betyder det, at vi støtter op om at frivillige og pårørende bliver en naturlig del af borgernes hverdag. Det er dokumenteret, at personlige netværk skaber livsglæde og livskvalitet, og det skal der være de bedste betingelser for. Omsorgspolitikken danner sammen med sundhedspolitikken en paraply over alle delpolitikker og opgaveområder i Sundhed og Omsorg. Den understreger, at den enkelte borgers behov og muligheder skal være i fokus i tilrettelæggelsen af alle indsatser. På den måde drager vi omsorg for et godt liv.

4 MÅLGRUPPEN Omsorgspolitikkens målgruppe er borgere, som får hjælp til at leve et godt hverdagsliv. Det gælder både borgere over 65 år og borgere under 65 år, uanset boform. Målgruppen for politikken er også borgere, der uden forebyggende indsats vil blive afhængige af varig hjælp. Den demografiske udvikling i Århus Kommune betyder, at antallet af ældre medborgere stiger ganske betydeligt i perioden 2009-2017. Samtidig er gruppen af yngre modtagere af hjælp også voksende. Størstedelen af kommunens borgere over 65 år er aktive og helt selvhjulpne. Ud af denne gruppe har knap 1/3 behov for en eller anden form for hjælp fra Århus Kommune f.eks. træning, rengøring, sygepleje eller pleje. Endelig er der en mindre gruppe borgere, som har behov for meget hjælp døgnet rundt. Hvordan hjælper vi disse grupper bedst med det, de har brug for? I den sammenhæng ser vi på tre forskellige former for omsorg den omsorg, borgerne tager for sig selv, netværkets omsorg og omsorgen fra professionelle medarbejdere. Udviklingen i omsorgspolitikkens målgruppe I 2009 er der 2130 beboere i plejeboliger og 8877 borgere modtager praktisk hjælp 31,4 % flere borgere mellem 65 og 84 år i 2017 14,7 % flere borgere over 85 år i 2017 17 % af modtagerne af hjælp og støtte er borgere under 65 år i 2008, og antallet er stigende

5 OMSORG ER TRYGHED OMSORG ER NÆRVÆR OG MEDMENNESKELIGHED OMSORG ER AT GIVE OG MODTAGE OMSORG ER AT TAGE ANSVAR FOR ANDRES VELBEFINDENDE OMSORG ER TANKE PÅ ANDRES BEHOV OMSORG ER AT OPFYLDE DE SPONTANE BEHOV Borgernes forskellige syn på omsorg

6 HVAD ER OMSORG Den nye omsorgspolitik forstår omsorg som det at tage hånd om andres behov gennem nærvær, respekt og medmenneskelighed i et gensidigt forhold. I den sammenhæng skelner vi mellem egenomsorg, netværkets omsorg og de professionelles omsorg. Ved egenomsorg forstår vi, at den enkelte borger tager vare på sin egen trivsel og livskvalitet. Netværkets omsorg er støtten fra familie/pårørende, venner og netværk. Det er en ligeværdig relation mellem mennesker, baseret på åbenhed, tillid og nærvær. I den professionelle omsorg tager omsorgsmedarbejderen med sin faglige viden, erfaring og medmenneskelighed ansvar for, at borgeren får den rette støtte til at bevare en høj livskvalitet. Jeg tænker, at Fatme har nogle andre måder at forholde sig til tingene på, frem for at tænke, at nu skal jeg ud til én fra Tyrkiet i dag. Medarbejder om det personlige møde Efter et sygdomsforløb kunne jeg ikke længere overse at komme ud af sengen. En dag så jeg, at en dement dame var faret vild. Jeg satte mig med hende ved klaveret og spillede for hende. En medarbejder så det, og spurgte om jeg kunne spille til jul. Efter det indså jeg, at der var brug for mig, og at jeg stadig kunne noget. Borger om at genopdage egne ressourcer

7 Nogle beboere har været på ferie. En fortæller: Det var kanon, det var hyggeligt! Jeg har aldrig grinet så meget, jeg fik ondt i maven. Det var især festen, der var sjov. Jeg fik taget en masse billeder, som jeg skal have fremkaldt. En anden siger: Jeg har ikke sovet til middag, siden dagen før vi tog på ferie. Op om morgenen og tidligere i seng om aftenen. Nu går jeg til maling, og jeg kan bedre komme op i cafeen til middag og købe mad. Borgere om betydningen af at gøre noget ud over det sædvanlige og om vigtigheden af det sociale fællesskab På mit lokalcenter holdes beboermøde en gang om måneden. På beboermøderne bliver de ønsker, vi kommer med taget alvorligt, og der er en tryghed i at vide, at det bliver ført ud i livet på et tidspunkt. Borger om at have indflydelse på sin egen hverdag De medarbejdere, jeg møder, har altid respekt for mine ønsker. Jeg har aldrig været vant til at gøre særlig meget rent, men til gengæld vil jeg gerne selv kunne bevæge mig udenfor. Derfor har jeg sammen med personalet valgt, at det er det, de skal hjælpe mig med. Mit hjem er mit private, så det vil jeg ikke have, at de skal rode i. Der hjælper min søn, hvis jeg synes der er brug for det. Fremtidens omsorgsmodtager om hvordan systemerne indrettes efter hans behov BORGEREN I CENTRUM

8 EGENOMSORG Det enkelte menneske har ret til at trives og være tryg hele livet, uanset behovet for hjælp og støtte. Det at trives handler om at have mulighed for en tilværelse, hvor man selv bestemmer og sætter rammerne. Den professionelle omsorgsmedarbejder er kun en lille del af dette. Medarbejdernes største opgave er først og fremmest at støtte op om den enkelte ved at have fokus på alle de forhold, der har betydning for trivsel og livsglæde. En støtte, som naturligvis er afhængig af den enkeltes fysik, livserfaring, livsstil, personlighed og familiemæssige situation. Kernen i dette er den enkeltes ønske om og ansvar for - at drage omsorg for sig selv og bidrage med sine egne ressourcer. Ansvaret skal dog aldrig være større end borgeren selv kan magte, og borgeren skal støttes i at tage dette ansvar. De skal altid have mulighed for at fortælle om de ønsker og behov, der måtte være for at kunne trives bedst muligt. Vi vil Have fokus på alle de forhold, der har betydning for borgerens trivsel Give borgeren størst mulig indflydelse på hjælpen og sin egen dagligdag Støtte op om at borgeren kan drage omsorg for sin egen trivsel - fysisk, psykisk og socialt Styrke muligheden for at borgeren kan modtage tilbud om hjælp til selvhjælp og sundhedsfremme Nogle borgere er så svækkede, at de ikke kan drage omsorg for sig selv. Her skal borgerens netværk, i samarbejde med medarbejderne, naturligvis tage hånd om, at den enkelte får den rette hjælp.

BORGERNES TRIVSEL 9 TRIVSELSFAKTORER Venner Netværk Pårørende Mad og ernæring Pleje Velvære Personale Hjælpemidler Tilgængelighed Træning Hverdagsliv Bolig Figuren illustrerer, at mange forskellige forhold i omgivelserne kan have indflydelse på borgerens trivsel. Faktorerne kan have forskellig betydning for den enkelte, afhængigt af livsstil, præferencer, livserfaring, værdier, mestringsevne mv. Frit efter Kurt Møller & Mary-Ann Knudstrup: Trivsel og plejeboligens udformning, Servicestyrelsen 2008

10 NETVÆRKETS OMSORG Pårørende som de primære omsorgsgivere Pårørende er borgerens vigtigste ressource. Vi vil støtte op om, at borgere og pårørende kan bevare den gensidige omsorg, når en borger får behov for hjælp og støtte. Pårørende er første led i menneskets sociale netværk og har dermed afgørende betydning for borgerens daglige trivsel. Pårørende har viden om den enkeltes personlighed, livserfaring, vaner og ønsker - alt det, som kan være med til at tilrettelægge hjælp og støtte på den bedst mulige måde. Pårørende og medarbejdere har et fælles ansvar for, at borgeren trives. Pårørende kan bl.a. hjælpe med praktiske gøremål i borgerens hjem og deltage i sociale arrangementer. Derfor skal medarbejderne aktivt invitere til dialog og samarbejde. I samspillet mellem pårørende og medarbejdere skal der være klarhed over roller, muligheder og gensidige forventninger - og samarbejdet skal naturligvis ske i respekt for den enkelte borgers behov og ønsker og personlige relationer. I den sammenhæng er det vigtigt, at rammerne understøtter de pårørendes muligheder for samvær med borgerne. Ligesom der skal være muligheder for aflastning for dem, som passer deres slægtninge. Vi vil Styrke og udvikle dialogen og samarbejdet med pårørende Informere om pårørendes muligheder for at deltage og hjælpe i forbindelse med aktiviteter og hverdagsliv på lokalcentret og i plejeboliger Indgå aftaler med pårørende om, hvad de har lyst til og mulighed for at hjælpe med Udbygge tilbud om afløsning og aflastning af pårørende, der passer deres slægtninge Målet er, at personale og pårørende handler i fællesskab til gavn for borgeren. Sundhed og Omsorgs pårørendepolitik Jeg synes, at det ville være en god idé at invitere og opfordre pårørende til at deltage i og tage den svage beboer i familien med til arrangementer, eks. til Skt. Hans og musikunderholdning. Forslag fra brugerrådsmedlem

11 Det frivillige arbejde De frivilliges indsats styrker sociale netværk og fællesskaber. De står for en bred vifte af aktiviteter og skaber gensidig livsglæde og livskvalitet. Derfor har de også en uvurderlig rolle i omsorgen. De frivilliges indsats supplerer de professionelle medarbejdere og øger kvaliteten af den samlede indsats. Derfor ønsker vi i Sundhed og Omsorg at videreudvikle og forbedre betingelserne for deres arbejde. Vi vil bl.a. fremme samarbejdet mellem medarbejdere, frivillige på lokalcentre og frivillige foreninger og organisationer med det formål at styrke livsglæde og livskvalitet for de beboere, der har det største behov for støtte. De frivilliges indsats skal altid ske i respekt for borgeren. Vi skal give plads til frivillige og lade frivilliges indsats være en naturlig del af dagligdagen. Medarbejderne skal udvise stor fleksibilitet i forhold til at ledsage borgere til arrangementer arrangeret af de frivillige - særligt overfor de borgere, som kun har et lille netværk. Vi skal respektere, at de frivilliges indsats bygger på lyst og vi skal ikke pålægge frivillige opgaver. Vi vil Videreudvikle rammerne for det frivillige arbejde og derigennem sikre de frivillige gode vilkår Støtte op om de frivilliges indsats, bl.a. gennem støtte til aktiviteter og kurser Styrke og udvikle samarbejdet mellem frivillige og Sundhed og Omsorg med fokus på inddragelse og medindflydelse på lokalcentrenes aktiviteter, fællesarealer og caféer Der er brug for frivillige. Frivillige vælger og prioriterer selv deres indsats. Sundhed og Omsorgs frivilligpolitik Frivillige på lokalcentrene kan ledsage borgerne til arrangementer på lokalcentret. Dette kræver, at medarbejderne involverer de frivillige og fortæller, når der er behov for hjælp. Forslag fra brugerrådsmedlem

12 DE PROFESSIONELLES OMSORG Faglighed i team Medarbejdernes indsats skal tilrettelægges i samarbejde med borgeren og netværket. Medarbejderen har ansvar for hele tiden at bringe sin faglighed i spil og være fleksibel med det formål, at borgeren kan trives og være mest mulig selvhjulpen. Planlægningen af indsatsen skal ske med udgangspunkt i den enkeltes behov, livserfaringer, værdier, ønsker, helbred, sociale forhold, kulturelle og religiøse baggrund mv. Borgeren skal opleve, at der er god koordinering og sammenhæng i hjælpen. I samspillet mellem borgerens ønsker og den faglige vurdering kan der i nogle tilfælde opstå dilemmaer, når borgeren ikke er bevidst om livsnødvendige behov. Der må hverken opstå omsorgssvigt, overdreven omsorg eller brud på retssikkerheden. At bruge sin faglighed betyder at have de rette kompetencer og kunne anvende dem i jobbet. Men det handler også om at være god til at spørge kolleger med andre kompetencer, når der er behov for det. For at borgeren kan få den rette støtte, vil vi styrke faglighed og selvledelse. Team skal kunne mødes og diskutere nye muligheder. Kreativitet og idéer skal bringes i spil og deles i hele organisationen. Vi vil Afsætte tid til sparring og koordinering af hjælp og støtte til borgerne i de enkelte team Give medarbejdere et større råderum i deres daglige arbejde Styrke fagligheden, det forebyggende arbejde og opmærksomheden på borgernes individuelle behov gennem kompetenceudvikling Sprede viden om god praksis i organisationen Arbejde med en kultur, hvor medarbejdernes samspil med borgeren baseres på kommunens TRE værdier, troværdighed, respekt og engagement Det handler om at udvikle en kultur i omsorgen, som er præget af dialog med borgerne om deres behov og hvad hjælp til selvhjælp gavner Medarbejder om formålet med omsorgsarbejdet Nogle gange kan jeg mærke, at Hr. Hansen har mere brug for, at jeg tager mig tid til at tale med ham, end at der bliver støvsuget under sengen. Det er svært, når der står på min seddel, at jeg skal støvsuge. Men min faglighed siger mig, at jeg gør det rigtige, når jeg taler med ham. Og jeg tror også, at det giver ham den største livsglæde. Medarbejder om fleksibilitet i hverdagen.

13 At få den rette hjælp og støtte Borgere, som ikke er afhængige af hjælp, har typisk større udfoldelsesmuligheder og bedre helbred. Målet er, at borgeren kommer til at kunne klare sig selv bedst muligt, eventuelt med hjælpemidler. Ethvert besøg hos borgeren er derfor i princippet et forebyggende besøg. Vi vil nytænke alle indsatser, kvalitetsstandarder, visitationspraksis, plejeplaner mv., så borgeren, i samarbejde med medarbejdere, pårørende og eventuelt en bisidder, får størst mulig indflydelse på hjælpen. Der skal hver gang ske en individuel tilpasning af hjælpen. Den enkelte medarbejder skal ud fra sin faglighed og sunde fornuft - og sammen med borgeren - løbende vurdere, hvad der er behov for. Hjælpen skal foregå med respekt og medmenneskelighed, så borgeren bevarer sin værdighed og selvbestemmelse. Vi skal samtidig være opmærksomme på, at behovet for pleje og praktisk hjælp nogle gange udspringer af psykiske og sociale problemstillinger. Det betyder, at vi opprioriterer tiltag, der kan være med til at skabe livsglæde og give mulighed for at indgå i sociale fællesskaber. Alt sammen med henblik på at borgerne kan få mere overskud til selv at klare hverdagen. Der skal særligt tages hensyn til svækkede borgere, som ikke har mulighed for at drage nytte af netværket i lokalområdet. Her har kommunen et særligt ansvar for at borgerne trives fysisk, psykisk og socialt. Borgerne skal sikres en værdig livsafslutning. Vi vil Opprioritere omsorgen for at svækkede borgeres fysiske, psykiske og sociale behov opfyldes Sikre gode rammer for borgernes trivsel og evne til at klare sig selv Have fokus på borgernes livsafslutning og sikre en værdig død Sikre at borgerne medvirker ved afdækning af muligheder for hjælp og ved formulering af deres mål for indsatsen Udbygge og synliggøre viften af tilbud inden for rehabilitering, træning, sundhedsfremme og forebyggelse

14

BOLIGER OG TEKNOLOGI 15 Boligen og borgerens mulighed for at være privat har stor betydning for den enkeltes trivsel og livsglæde. Medarbejderne er gæster i borgernes hjem, og vi respekterer borgerens grænser for, hvordan vi færdes i hjemmet. Borgerne skal have maksimal indflydelse på deres egen bolig og fællesarealerne omkring den. Det skal ske ved at styrke beboerdemokratiet i kommunens boliger, så borgerne selv kan blive en central og aktiv del af beslutningsprocessen. Vi vil bygge større, mere fleksible og fremtidssikrede boliger, som er lyse og imødekommende. Boligerne skal have en beliggenhed, så borgerne sikres mulighed for livsindhold og oplevelser. Den moderne ældre- og plejebolig skal føles som et rigtigt hjem samtidig med, at den er miljøvenlig og fungerer som arbejdsplads for kommunens ansatte. Der skal være plads til at få gæster i den private bolig ligesom alt skal være nemt at komme til. Og så skal boligen være et trygt sted at opholde sig, hvor man ved at der er hjælp at hente til det man ikke selv kan. Teknologien bidrager til at understøtte og forstærke trygheden, sikkerheden, de daglige gøremål og mobiliteten i borgerens daglige færden. Den kan blandt andet medvirke til at skabe øget tilgængelighed, muliggøre at borgeren selv kan klare personlig hygiejne, mv. Teknologien støtter op om borgernes selvhjulpenhed og så frigiver den ikke mindst tid tid til omsorg og til en mere personlig kontakt mellem borger, pårørende og medarbejder. Vi vil Modernisere og bygge fleksible 2-rums ældre- og plejeboliger Styrke beboerdemokrati i kommunens boliger Tænke plejeboliger sammen med sundhedsog velværecentre og faciliteter til frivillige og pårørende Anvende teknologiske hjælpemidler, der understøtter borgerens selvhjulpenhed og medarbejdernes arbejdsmiljø Udarbejde en pjece om små hjælpemidler i hverdagen Jeg sørger altid for at banke på døren, når jeg skal ind til en beboer på lokalcentret også selvom døren står åben. Det er vigtigt at respektere privatlivets fred. Medarbejder om at arbejde i borgerens hjem De Bynære Havnearealer vil være et spændende sted at bygge ældre- og plejeboliger. Idé fra borger For mig er det vigtigt, at jeg kan klare mig selv længst muligt. Jeg vil meget hellere købe en robotstøvsuger eller installere et moderne toilet, hvis det betyder, at jeg ikke har behov for at få besøg af hjemmeplejen. Borger om den moderne teknologi

16 DEN OMSORGSFULDE BY Over 200 borgere i Århus Kommune har bidraget til denne nye omsorgspolitik. De er kommet med gode idéer og masser af viden om, hvad der er vigtigt, når vi taler om omsorg. Med omsorgspolitikken starter som sagt også en fireårig spændende proces. Vi ser frem til at føre de mange nye tiltag ud i livet i samme ånd, som de er blevet til. Politikken vil fremover sætte rammer og retning for øvrige politikker, indsatsområder, lederudvikling og andre tiltag i Sundhed og Omsorg. Ikke mindst ser vi frem til, at der gennem en fortsat dialog blandt borgere, pårørende, frivillige og professionelle medarbejdere skabes den omsorg, der giver værdi og glæde i tilværelsen. Rigtig god fornøjelse! 2008 2010 2012 Århus Kommune Sundhed og Omsorg