FÆLLESSKAB. Nr. 1 2003 38. årgang ISSN 0902-9735

Nr. 1 2003 38. årgang ISSN 0902-9735 Udgivet af KIRKELIG SAMLING OM BIBEL OG BEKENDELSE Kirkens Ja og Nej Nr. 1 april 2003 Fællesskab.....1 Ny teologisk studieordning... 2 Redaktørskifte...5 Diskriminering i folkekirken.. 5 Mindeord...7 Er bibeltro præster snart fortid.. 8 Bestyrelsen... 10 Plenarkredsen... 11 Den nye anglikanske ærkebiskop..12 Nyt fra bestyrelsen... 13 Mangel på præster...14 KIRKELIG INFORMATION udkommer med 4-6 nr. årligt og koster for 2003 kr. 90,- (studerende og pensionister kr. 60,-). Abonnement bestilles hos redaktion eller ekspedition (adresser på bagsiden) og fortsætter indtil afbestilling. I Danmark og på Færøerne melder abonnenter flytning til posthuset, som sender meddelelse til ekspeditionen. Abonnenter i udlandet melder flytning til ekspeditionen. FÆLLESSKAB Der er jævnligt nogle, der efterlyser fællesskab i menigheden. Det er en mangelvare, mener de. Men spørgsmålet er, hvad det er for et fællesskab, de efterlyser?! Er det mon et meningsfællesskab? Eller er det nærheden i en lille, overskuelig gruppe, hvor man kan have et tæt, personligt fællesskab? Men sagen er jo den, at fællesskabet er der! Det skal ikke først etableres. Det er en virkelighed i kraft af dåben og træder synligt frem i gudstjenesten, hvor vi samles om Ordet og sakramenterne til vejledning og opbyggelse af menigheden. Når man så alligevel efterlyser fællesskab, har det sikkert noget at gøre med, at man har en forventning om, at det er noget, andre så at sige giver én eller inddrager én i. Men sådan er det ikke! Det drejer sig ikke om, hvad andre kan eller skal gøre for én. Kommer man på dén måde, kommer man faktisk som tilskuer, der skal se, om de andre reagerer, som man synes, de skal. Man skal i stedet vove at være en aktiv del af det, der foregår, - for i grunden er man allerede part, fordi man er døbt. Så vil man opdage, at man faktisk også kommer til at føle, at man hører til. I grunden kan man sammenligne fællesskabet i en menighed med fællesskabet i en familie. Her hører man også til på forhånd, men det er op til én selv at fylde sin plads i fælles-

skabet. Det kan ingen anden gøre for én. Og en familie er jo da heller ikke et meningsfællesskab, menderimod et fællesskab med plads til forskellighederne. Det afhænger altså først og fremmest af én selv, om man oplever at være en del af fællesskabet i menigheden. Betingelsen er blot, at den enkelte fylder sin plads! Svend Erik Larsen NY TEOLOGISK STUDIEORDNING ved sognepræst Svend Erik Larsen, Aalborg I en pjece om det teologiske studium, som studienævnet på Århus Univer-sitet udsendte i 2. oplag 1971 hedder det om teologiens indhold og opgave: Teologien må være skriftstudium, fordi de bibelske skrifter er den primære kilde til den kristne forkyndelse; den må være historisk studium for at kunne følge denne forkyndelse på dens vandring op gennem historien; og endelig må den være systematisk.for at hjælpe kirken til en adækvat udtryksmåde med henblik på den aktuelle forkyndelse. Noget kunne tyde på, at forståelsen har ændret sig ganske væsentligt siden. Det fremgår af de seneste måneders debat om især den nye studieordning på Det teologiske Fakultet i Århus. Når der har været behov for nye studieordninger, hænger det sammen med, at de akademiske uddannelser skal indrettes efter internationale standarder med en grundlæggende bachelor-uddannelse og en kandidat-uddannelse som overbygning. I KRISTELIGT DAGBLAD den 20. februar gav biskop Karsten Nissen, Viborg, udtryk for bekymring over, at der blev lagt op til, at faget Ny Testamente kun blev obligatorisk i et halvt år på bachelor-uddannelsen. Vi kan ikke bruge en præst i folkekirken uden en forsvarlig nytestamentlig baggrund. Han kritiserer også, at det frie pensumvalg synes at forsvinde. Det kunne føre til, at der drives en særlig norm-teologi, hvor lærerne bestemmer, hvilke bøger, der skal læses. Også censorkorpsets formand, sognepræst Kaj Mogensen, er betænkelig ved, at studiet af Ny Testamente får så lidt plads i studiet. Det Nye Testamente udgør kristendommens historiske og indholdsmæssige grundlag. Det er et kraftigt brud på evangelisk-luthersk tradition, at man helt kan undgå faget på overbygningen af uddannelsen. I øvrigt påtaler han kravet om et fast pensum og konstaterer, at studiet bliver skolepræget, hvorfor det frie studium bliver fortid. 2

Professor i Ny Testamente på Menighedsfakultetet i Århus, teol. dr. Peter Legarth kalder den kommende studieordning for en markant forringelse af det teologiske studium i Århus. Han kalder i øvrigt det såkaldte fællespensum for et tvangspensum og præciserer, at det hidtil har været fagenes indhold, der har været fastlagt ikke bestemte fremstillinger. For bibelfagenes vedkommende har det betydet, at det var bibelteksterne selv, der var pensum ikke en af en lærer udvalgt kommentar. Nu flyttes fokus fra teksterne til bestemte måder at læse dem på. I øvrigt opfordrer han landets biskopper til at reservere sig over for nedprioriteringen af Ny Testamente. Efter hans opfattelse bør en kandidateksamen fra Århus ikke fremover automatisk give adgang til præsteembede i folkekirken. Studieleder, professor i Ny Testamente, dr. theol. Ole Davidsen, tager i samme avis til genmæle. Efter hans opfattelse er tiden løbet fra det frie studium. Tiden er ikke længere til frie pensa. Så understreger han, at fremtidens studerende vil få øgede muligheder for at specialisere sig. Det betragter han som et fremskridt, men naturligvis betyder det, at fremtidige kandidater vil have mere individuelle sammensætninger af deres uddannelse. Eventuelt må biskoppen så bede kandidaten læse et ekstra fag, inden den pågældende kan få embede som præst. Nogle dage senere den 26. februar afviser Ole Davidsen, at fællespensum skulle være et forsøg på at indføre norm-teologi. Hans opfattelse er, at der tværtimod er tale om en opdatering af studiet, og at den nye studieordning rummer en væsentlig styrkelse af teologisk uddannelse. Han understreger, at man ikke har haft noget ønske om at nedprioritere Ny Testamente, men nok at give de studerende større valgfrihed. Samme dag understreger fakultetets dekan, Carsten Riis, at de kommende kandidater fuldt ud vil leve op til myndighedernes forventninger, idet de vil få en ballast, der udruster dem til et langt arbejdsliv i den folkekirkelige virkelighed. Det bliver kandidater, som folkekirken får glæde af. Trods en vis usikkerhed over for den nye studieordning kaldes den af studerende for spiselig, selv om den studerendes ret til selv at vælge pensum begrænses. Men generelt forringes studiet ikke. I KRISTELIGT DAGBLAD den 27. februar vurderer tidl. rektor for Præstehøjskolen Niels Thomsen forslagene til nye studieordninger i København og Århus. Det københavnske forslag karakteriseres som mere konservativt end det århusianske. Det lider heller ikke af den samme berøringsangst i forhold til folkekirken, men henviser tydeligt og klart til, at en cand. theol. vil ha-ve fået en uddannelse, der kvalificerer til at blive præst i folkekirken. I Århus-forslaget taler man i stedet om at man skal kunne formidle faget på bredt og 3

kvalificeret niveau. Men siger Niels Thomsen at være præst er ikke at formidle faget teologi. Generelt rejser han det spørgsmål, om ikke resultatet bliver, at den almene viden og kunnen bliver for lille i forhold til, hvad en præst skal kunne. For eksempel i Ny Testamente. Om den omtalte valgfrihed siger han, at det ser ud, som om valgfriheden først og fremmest er lærernes. I et nyt indlæg den 4. marts peger Peter Legarth på yderligere et problem: At man på bekostning af teologiens klassiske fag indfører nye obligatoriske fag som religionsteori og religionsfænomenologi. Dagen efter melder biskop Holger Jepsen sig med et indlæg med overskriften Farlig fornyelse. Også han peger på religionsfaget og på nedprioriteringen af Ny Testamente som et problem, der ganske klart betyder en svækkelse af de teologiske hovedfag. Ganske særligt peger han på den mulige nedprioritering af de systematiske fag. Her peger han på, at det er af afgørende betydning for kirken, at den dogmatiske gennemtænkning holdes ved lige og løbende finder sted. Her må der ikke nedprioriteres! Tværtimod! Hvis den teologiske uddannelse da fortsat skal være betingelse for at blive præst! Og det ønsker han, den skal! Den 7. marts kan KRISTELIGT DAGBLAD så melde, at kritikken af studieordningsforslaget har båret frugt. Ny Testamente bliver obligatorisk også på kandidat-uddannelsen, 4 og så bliver det skrevet ind i studieordningen, at man har ret til at opgive særpensum. Tilbage står så spørgsmålet om indførelsen af de to nye religionsfag. Det første religionsfag I omfatter religionsteori og religions-fænomenologi. Det er placeret i studiets første semester som et introduktionsfag. Det andet religionsfag II er et grundigere studium af en eller flere ikkekristne religioner senere i studiet. Lektor i Gammel Testamente på Menighedsfakultetet, Carsten Vang, tager dette op i KRISTELIGT DAG- BLAD den 11. marts. Han understreger vigtigheden af, at en teologisk studieordning af i dag sikrer, at kommende præster har et godt kendskab til andre, levende religioner. Men det, man lægger op til i Århus, er, at teologien i højere grad bliver en sammenlignende religionsvidenskab med særlig vægt på den jødisk-kristne religion. Dette ser han bekræftet af, at det om læsningen af evangelierne og Paulus breve siges, at den skal give en indføring i Ny Testamente med henblik på studiet af urkristen religion/nytestamentlig teologi. I et indlæg den 13. marts hævder professor dr. theol. Svend Andersen, at indførelsen af religionsfagene blot var en genindførelse, idet religionsfaget tidligere indgik i den teologiske forprøves pensum. Deri har han uret, idet der dengang var tale om religionshistorie, hvor enhver antydning af, at de pågældende religioner stadig var i live, manglede. Den slags måtte man

orientere sig om hos missionsteologerne! Den 1. april giver han så i øvrigt Carsten Vang ret: Da kristendommen for mange mennesker i dag er én religion blandt mange, skal præster være fortrolige med religionsvidenskabens måde at betragte religionerne på!!! REDAKTØRSKIFTE Fra næste nummer af KIRKELIG INFORMATION vil pastor em. H.O. Okkels på ny være bladets redaktør, efter at sognepræst Svend Erik Larsen har varetaget hvervet siden 1996. Trods megen travlhed i et krævende by-embede er det lykkedes Svend Erik Larsen ikke blot at redigere bladet, men også en tid at sætte det, - samtidig med, at han har skrevet vægtige indlæg til spalterne. For dette arbejde vil vi gerne takke ham. Vi ser hen til, at der fortsat kan komme værdifulde indlæg fra ham. Der skal også lyde en tak til H.O. Okkels, fordi han igen påtager sig rollen som redaktør. Han har tidligere vist stor dygtighed på posten. Hartvig Wagner formand for KSBB DISKRIMINERING I FOLKEKIRKEN af sognepræst Jens Kr. Holmgaard, Bølling Vi skal alle sammen være her! Bestemt ikke et urimeligt krav at stille til en kirke, der smykker sig med folkenavn og mener sig bøjet efter paradigmet: Ingen kan udtale sig på folkekirkens vegne. BREDDEN Spørgsmålet er nu, om den erklærede bredde også står mål med virkeligheden og hverdagen i folkekirken? Det er ganske vist, at folkekirken er bred og lægger hus til mange holdninger. De seneste årtier har vist, at den har evnet at optage mange mindretalsholdninger i sig også i en så-dan grad, at nogle måske vil være af dén opfattelse, at byggeriet er nået langt ud over sit fundament: Den evangelisk-lutherske tro. Jeg tænker på biskoppernes accept af et gudstjenestelignende ritual for velsignelse af homofile. Vi oplevede i dén sag, at et ganske lille mindretal 5

i folkekirken blev hørt og fik givet råde- og kirkerum blå-stemplet af folkekirkens øverste åndelige vejledere og hyrder. Ligeledes har vi set folkekirken lægge rum til fraskiltes vielse og fraskiltes besiddelse af hyrdeembedet. Vi har set, at besiddelse af hyrdeembedet uanset indehaverens seksuelle tilbøelighed og køn ikke længere er genstand for diskussion. Alt i alt er det vel udtryk for, at kirkeskibets kurs mod det liberalistiske udgangspunkt: vi skal alle kunne være her, er holdt støt og godt. Nogle vil sikkert forklare den folkekirkelige kurs ved et andet ord end liberalisme f.eks. ved ordet: sekularisering i dén betydning, at folkekirken i virkeligheden er på vej til at omdanne sig selv til at være et spejlbillede af vort folks pragmatiske holdninger og meninger. MINDRETALSRET? Vel, vi skal jo alle sammen være her; men spørgsmålet er så, om allemandsretten nu også omfatter alle mand? Det er muligt, at bøsser og lesbiske stadig føler sig en anelse fremmede i folkekirken, fordi de kun har fået et biskoppeligt administreret ritual, og endnu ikke et kongeligt autoriseret, til velsignelse af deres kærlighed; men efter fleres opfattelse er det kun et spørgsmål om tid. Det er måske også lidt synd for dem men! Føler de sig endnu lidt fremmede i folkekirken, så har de dog god vind med sig alle vegne. De kan få et 6 samlet bispekollegium op på mærkerne og i tale; men der er vel også andre i folkekirken end dem! Andre, som kunne føle sig endnu mere fremmede? Derfor spørger jeg: Hvorfor kan vi ganske vist heller ikke mange som har en svag samvittighed m.h.t. spørgsmålet om kvindelige præster og kvinders ordination ikke få biskopperne i tale om en ordinations- og tilsynspraksis, der tager hensyn til denne, vor svaghed? Det kan vi tilsyneladende ikke. Man trækker i sin postmodernitet lidt på smilebåndet ad en sådan gammeldags og forhistorisk holdning. Ikke blot én biskop har vi, som vil give særordination og undsige sig tilsynet med kvindelige præster. Det må vist siges at være diskriminering og en diskriminering, der desværre har selvforstærkende virkning ved de demokratiske flertalskræfter i folkekirken. Præster og menigheder af nævnte observans har ikke længere mange chancer for at blive hørt og få givet rum i folkekirken. Der er et demokratisk underskud. MINDRETALSBISKOP? Måske kunne det kommende bispevalg i Ribe stift være med til at rette lidt op på vores demokratiske underskud eller i det mindste sætte fokus på det? Hvis det skulle lykkes at opstille en bispekandidat, der melder ud, at han ikke vil føre tilsyn med kvindelige præster, vil ministeren så tage hensyn til det mindretal, der måtte stå

bag? Jeg ved godt, at det er et stort forlangende, som næppe lader sig efterkomme uden en masse kirkepolitisk bøvl; men måske kunne man så tænke sig mindretallets problem løst ved, at mindretalskandidaten administrativt blev udnævnt som ad hoc-biskop til den valgte og helt ad hoc varetog tilsynet med det mindretal af præster og menigheder med et gammelkirkeligt embedssyn. Helt og aldeles ad hoc uden politiske og administrative opgaver, men alene med den opgave at føre det åndelige tilsyn med den gruppe af præster og menigheder i kongeriget, som har brug for et sådant tilsyn gennem et synliggjort hyrde-embede. Hvis der ikke findes en løsning, er jeg bange for, at den såkaldt folkekirkelige rummelighed udtalt ved ordene: Vi skal jo alle sammen være her kun er et udtryk for et vi, der ikke omfatter os. (Artiklen har tidligere været trykt i Kristeligt Dagblad) MINDEORD OM BISKOP JOHS. W. JACOBSEN I flere mindeord om afdøde biskop Johs. W. Jacobsen har man med rette blandt mange af biskoppens fine karaktertræk fremhævet hans respekt for og hensyntagen til personer med andet syn og anden holdning end biskoppens personlige. To konkrete eksempler herpå fortjener at blive nævnt. Johs W. Jacobsen var bevidst om, at der med forgængeren biskop Chr. Bauns afsked var opstået et problem for kandidater med kirkens klassiske syn på kirkens embede og på ordination. Han indbød derfor præster med dette syn til møder i Viborg bispegård, og sammen med biskopperne W. Westergaard Madsen og J. B. Leer- Andersen udvirkede han derefter, at samtlige biskopper i 1973 indstillede til kirkeministeriet, at der skabes hjemmel for, at ordinationen i påkommende tilfælde overdrages til en anden gejstlig, hvis teologiske standpunkt ordinanden er i overensstemmelse med. Ordningen kom dog ikke i stand, men Johs. W. Jacobsen beholdt sin sympati for ordinander og præster med et andet syn end hans. Denne holdning kom også smukt til udtryk, da biskop Baun som emeritus skulle ordinere Frank Villy Nør i Herning Sct. Johannes Kirke i forbindelse med Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse s årsstævne i Herning i 1971. Umiddelbart forud kørte Johs. W. Jacobsen til Herning og afleverede på eget 7

initiativ Viborgs bispekåbe med ordene: Jeg synes, biskop Baun skal være iført sin gamle bispekåbe ved denne højtidelige lejlighed! Også personligt har jeg nydt godt af biskop Johs. W. Jacobsens i mødekommenhed og hjælp og vil mindes ham og hans gode hustru med stor respekt og taknemmelighed. Pastor em. Hartvig Wagner ER BIBELTRO PRÆSTER SNART FORTID? Dét spørgsmål stillede den norske avis DAGEN i en lederartikel den 9. februar. Baggrunden var en debat i bladet om, om kursen muligvis er sat mod en kirke, der senest om en generation vil være uden bibeltro præster. En problemstilling, som også er aktuel i Danmark. Lederskribenten peger på en række sager i de senere år, som synes at give grundlag for en påstand om, at kursen går i den nævnte retning. Først nævnes Børre Knudsens nedlæggelse af den statslige del af sit sognepræsteembede i 1979. For-målet var her at fremprovokere en retslig prøvelse af abortloven i forhold til grundloven. I 1983 afgjorde højesteret, at grundloven ikke længere havde kristelig bærekraft til at standse ugudelig lovgivning. Fra da af er dette gældende ret i Norge. Selv om vi ikke har haft tilsvarende sager i Danmark, er der ingen tvivl om, at det samme princip gælder. Medlemmer af folketinget og andre politikere har jævnligt udtalt, at enhver religiøs opfattelse har absolut vigepligt for det, som demokratiet beslutter. Børre Knudsens sag udløste flere af tilsvarende slags. I Kørner-sagen fra 1989 var der tale om en ren parallelsag. I Nessa-sagen i 1990 kom der et nyt moment ind i billedet, idet man også fremhævede biskopper-nes magt over præsterne. I 1992 gik den såkaldte Kvæfjord-dom imod strømmen, men det endte alligevel med, at biskoppen fik det, som han ville. Homofilistriden udløste derefter fra 1995 yderligere to præste-retssager og en lærenævnssag. I alle tre sager var det bibeltro-skaben, der tabte. Lederskribenten nævner herefter, at DAGEN har advaret bibeltro præster mod at fremprovokere flere sager, da dette ikke er en farbar vej. Det har vist sig, at biskopperne, rådskirkeligheden (kirkerådet), retsapparatet og statsapparatet står bibel- 8

troskaben imod. Af hensyn til kirkefolket gælder det nu om, at de bibeltro præster fortsætter deres tjeneste så længe som muligt. Faktisk er det jo ikke dem, der har tabt. Det var i grunden biskopperne, som nok formelt fik tilkendt stor magt over præsterne, men det viste sig hurtigt, at det var tidsåndens, politikernes og mediernes teologiske budskab, der er den egentlige læreautoritet i Den Norske Kirke. I Danmark er situationen stort set den samme. Her har ikke mindst en dåbssag Feldbæksagen vist, at det ikke er biskopperne, men den statslige præsteret, der sidder inde med læremyndigheden. Men når spørgsmålet er, om der fortsat vil være bibeltro præster i Den Norske Kirke, hænger det sam-men med noget andet: Menighedsfakultetet, som tidligere har haft så stor betydning, er blevet et åndeligt forarmet fakultet, og derfor er der ikke nogen tilgang af betydning af bibeltro præster. Det rejser spørgsmålet, om man skal overveje andre uddannelsesmuligheder. Men før der tages initiativer her, bør man overveje, hvad det er for en fremtid i Den Norske Kirke, man vil uddanne bibeltro præster til. Spørgsmålet er, om et bibeltro lægfolk fylder så meget, at bibeltro præster overhove-det får rum i kirken. Selv om forholdene er andre i Norge, er det tydeligt, at tendenserne også her går i samme retning. Der er tydelige tendenser til, at de frie teologiske uddannelsessteder her udvikler sig i samme retning som Menighedsfakultetet i Oslo. Det ses bl.a. i, at kandidater i stigende grad tilpasser deres holdninger, så de får mulighed for at komme gennem især menighedsrådenes nåleøje. Også her i landet er biskopperne reelt sat ud af spillet. Det er staten politikerne der har fat i den lange ende, og fra statens side gøres der af demokratiske grunde ikke så lidt for at styrke menighedsrådenes magt. Der er god grund til at spørge, om ikke bibeltro præster også snart vil være fortid i folkekirken? Den offentlige mening vil gennem menighedsrådene uanset biskoppernes holdning sikkert vide at sørge for, at de ikke får embede!!! v/ Svend Erik Larsen 9

KIRKELIG SAMLINGS BESTYRELSE (* forretningsudvalg De nye medlemmer er fremhævet) Lektor, dr. theol. Georg S. Adamsen Februarvej 28, 8210 Århus V Tlf. 86 15 68 28 E-mail: gsa@menighedsfakultetet.dk Cand. theol. Karsten Christensen Gåsebæksvej 18,4 th. 2500 Valby Tlf. 36 46 06 61 E-mail: kchirtshals@hotmail.com Pastor em. Olav Fog Johs. P. Sørensens Vej 30, Tebstrup 8660 Skanderborg Tlf./fax 86 53 80 08 E-mail: olavfog@tele2adsl.dk *Sognepræst Jens Kristian Holmgaard Kildevej 73, Bølling, 6900 Skjern Tlf. 97 36 80 27 E-mail: jkh@km.dk Sognepræst Villy Klit-Johansen Skolegade 32, Hellevad 6230 Rødekro Tlf. 74 66 94 31 E-mail: villy@klit-johansen.dk Sognepræst Svend Erik Larsen Kærlundsvej 14, 9000 Ålborg Tlf. 98 12 36 17 * fax 98 12 36 39 E-mail: sela@km.dk Arkitekt Jakob Mortensen Gammelby Mosevej 7, 6600 Vejen Tlf. 75 36 82 10 (priv.) * 75 35 17 22 (arb.) * fax 75 36 48 85 Sognepræst Leif H. Mortensen Kirkegade 19, 7490 Aulum Tlf. 96 41 02 44 * fax 96 41 02 45 E-mail: lhm@km.dk Cand. theol. Erik Okkels Bogfinkevej 3, 1.tv., 8210 Århus V Tlf. 86 10 08 10 E-mail: erik_okkels@hotmail.com Redaktør af Kirkelig Information: Pastor em. Hans Olav Okkels Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Tlf./fax 75 44 36 34 E-mail: hansolav@os.dk Pastor Steen Sunesen Kalmargade 37, st.th. 8200 Århus N Tlf. 86 10 83 48 E-mail: sunesen@post.tele.dk Lektor Ole Techow Højsetvej 4, 6534 Agerskov Tlf. 74 83 36 64 * fax 74 83 37 11 Mobil 40 31 34 64 E-mail: ole.techow@adslhome.dk 10

* Næstformand: Sognepræst Jørgen Bækgaard Thomsen Skjoldbjergvej 9, 6623 Vorbasse Tlf. 75 33 30 35 E-mail: jbt@km.dk Pastor em. Poul Ulsdal Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 81 05 *Formand: Pastor em. Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf./fax 97 21 52 27 E-mail: hartvig_wagner@get2net.dk Æresmedlem: Provst em. Erich Alshauge Vinkelvej 8H, 6870 Ølgod Tlf. 76 98 26 66 KIRKELIG SAMLINGS PLENARKREDS: Stud. theol. Hans-Ole Bækgaard P. M. Møllersvej 14, 1. tv. 8000 Århus C Tlf. 86 18 79 46 E-mail: hob@stud.menighedsfakultetet.dk Sognepræst Jesper Hornstrup Nørregade 27, Vammen 8830 Tjele Tlf. 86 69 01 50 E-mail: jeh@km.dk Gårdejer Bent Iversen Sønder Skjerkvej 3, 7490 Aulum Tlf. 97 47 27 88 E-mail: orgalanist@yahoo.com Sognepræst Martin Jensen Vandmøllevej 3, 6893 Hemmet Tlf. 97 37 50 98 E-mail: marj@km.dk Stud. psyk. Mette Dalum Kristensen Skovvangsvej 180, st.tv. 8200 Århus N Tlf. 86 78 68 31 E-mail: mette.dalum@mail.tele.dk Bibelskolelærer Peder O.R. Kølle Nobilisvej 13, 7100 Vejle Tlf.75 84 32 55 E-mail: peder@imb.dk Sognepræst Jens Christian Larsen H.P. Ørumsgade 38 2100 København Ø Tlf. 39 27 24 76 E-mail: jcla@km.dk Efterskolelærer Sten F. Mortensen Langsigparken 17, 6740 Bramming Tlf. 75 17 22 60 E-mail: stemo@mail.tele.dk 11

DEN NYE ANGLIKANSKE ÆRKEBISKOP Vi har tidligere omtalt valget af den nye ærkebiskop af Canterbury den 52 årige dr. Rowan Williams. Han er nu i slutningen af februar blevet officielt indsat i embedet som overhoved for verdens ca. 70 mill. anglikanere. Man var på forhånd klar over, at han er en kontroversiel person. Dette synes hans indsættelsesprædiken da også at bekræfte. Her tager han de svage i forsvar og understreger, at ingen må gøres til syndebuk, fordi de er anderledes hvad næppe mange vil være uenige i. Men han formulerer sig på en sådan måde, at en del sikkert vil høre hans ord som et skjult opgør med sine modstandere. Vi skal lære at være menneske side om side med alle slags mennesker. Når han her nævner minoriteter, er det nærliggende at tænke på hans forsvar for landets homoseksuelle. Her har han ganske vist afvist at tale om ægteskab. Det er ikke passende sprogbrug. Men han kan se argumenterne for at anerkende trofaste forhold mellem to af samme køn. Det er allerede sådan, at der er bispedømmer i USA og Canada, der praktiserer velsignelse af homofile forhold, og mange frygter, at ærkebiskoppens holdning kan være med til at fremme dette andre steder. Derfor er der da også grupper i kirken, der anser ærkebiskoppen for at være en falsk lærer. I denne forbindelse tæller spørgsmålet om kvindelige præster og biskopper også med. I 1994 tillod synoden, at kvinder kunne blive præster, men man har endnu ingen kvindelige biskopper i England. Men ærkebiskop Williams mener, at tiden nu er inde til, at man får åbnet her. Det har synoden allerede åbnet mulighed for. Problemet er bare, at det meget vel kunne føre til splittelse. Der er også blevet talt om at etablere mulighed for et alternativt tilsyn. Her kunne det evt. komme på tale at oprette en særlig kirkeprovins med henblik herpå. Ærkebiskoppen har ytret nogen sympati for denne ordning. Sammen med den rom.-katolske kirkes leder i England har han i øvrigt blandet sig i den politiske debat med en fredserklæring rettet mod premierminister Tony Blairs politik over for Irak. Og så har det vakt opsigt, at han har stillet sig bag kravene om stramninger i asyl- og flygtningepolitik. Her spiller frygten for terror ind, men det har overrasket, at ærkebiskoppen og andre kirkelige ledere har bakket kravene om særligt sikre indkvarteringer af asylansøgere op! v/ Svend Erik Larsen 12

NYT FRA BESTYRELSEN Med årene er den gamle garde i Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse, KSBB svundet ind. Bestyrelsen har derfor grundigt overvejet fremtiden for det arbejde, der begyndte med udgivelsen af pjecen Kirkens Ja og Nej i 1964. Gennem de sidste to år har bestyrelsen konsulteret en lang række personer, som hen ad vejen har vist forståelse for og støttet KSBB. Fra disse personer og kredse har vi modtaget forskellige forslag vedrørende fremtiden. Et af forslagene har været at nedlægge KSBB, for at give plads for et helt nyt udspil på samme grund som KSBB. Med dette forslag fulgtev mange værdifulde tanker, som bestyrelsen har lyttet til. Samtidig modtog bestyrelsen mange opfordringer til at fortsætte sit arbejde, som vi ikke har kunnet sidde overhørig. En forudsætning herfor har været at finde nye medlemmer til bestyrelsen som supplement til siddende medlemmer og som erstatning for ældre medlemmer på vej til at træde ud. En henvendelse til en række af KSBB støtter har båret frugt, og en udvidet bestyrelse er nu sammensat, som det fremgår andet sted i dette nr. VELKOMMEN Der skal lyde et hjerteligt velkommen til de nye medlemmer og en tak, fordi de sammen med vi gamle er klar til at tage de udfordringer op, der mere og mere trænger sig på i en tid, hvor det er bydende nødvendigt at hævde og fastholde folkekirkens uopgivelige fundament: Guds ord i Den hellige Skrift og den evangelisk-lutherske bekendelse. Samtidig skal der også lyde en stor tak til to medlemmer, som gennem mange år har ydet en stor og trofast indsats og nu er trådt ud af bestyrelsen: Beate Højlund, Hirtshals og Lisbet Dalum Kristensen, Borum. Begge har bidraget både med gode input og praktisk støtte. GODT I GANG Den udvidede bestyrelse har holdt to møder og konstitueret sig med Hartvig Wagner, Herning som formand og Jørgen Bækgaard Thomsen, Vorbasse som næstformand. Jens Kristian Holmgaard, formanden og næstformanden er forretningsudvalg. Ved møderne har vi dannet os et overblik over, hvilke opgaver der ligger nærmest for. En række udvalg er nedsat, hvori også nye medlemmer har plads. Det har været en særlig opmuntring at mærke en samhørighed i bestyrelsen, som lover godt for det kommende arbejde. Vi tør dog ikke melde ud, at der straks vil ske en hel masse. Vi behøver tid til grundige overvejelser af mål og midler. På flere måder er den kirkelige situationen nu forskellig fra den, der rådede, da KSBB 13

blev til. De unge i bestyrelsen vil gerne prøve deres tanker af på vi gamles erfaring, og vi vil gerne drage nytte af de unges nære oplevelser af den nye tids kirkelige hverdag i arbejdet. Derfor mødes bestyrelsen til fortsat rådslagning på Hellig Kors Kloster 4. 5. maj. ÅRSSTÆVNET 26. - 27. SEPTEMBER Stævnet holdes i Sct. Pauls Kirke i Århus. Vi håber, at vi ved den lejlighed kan præsentere rigtig mange deltagere for KSBB s bedømmelse af den kirkelige situation og for det kommende arbejdsprogram, ligesom vi gerne lytter til, hvad venner af KSBB har at sige til os. Endeligt program bringes i næste nummer af Kirkelig Information, men vi kan allerede meddele følgende: Fredag aften har lektor, dr. theol. Georg S. Adamsen emnet Er det stadigvæk muligt at tale om og kræve bekendelsestroskab? Et bibeltheologisk bidra. Lørdag holder pastor Steen Sunesen skriftemålsgudstjeneste med nadver. Derefter aflægges og drøftes årsberetning. Om eftermiddagen har rektor, pastor Bengt Birgersson, Göteborg emnet Når grundvoldene vakler, hvad gør da den retfærdige? (Sl 11,3). Birgersson er formand for udvalget vedrørende oprettelse af en Missionsprovins i Sverige, som nærmere omtales i dette blad. Lørdag aften holder H.O. Okkels det afsluttende foredrag. Hartvig Wagner MANGEL PÅ PRÆSTER I SVERIGE - MISSIONSPROVINS MANGEL PÅ PRÆSTER? I den senere tid har man i KD kunnet læse om tiltagende præstemangel i Sverige, så at man der ønsker at importere fremmed arbejdskraft i form af theologiske kandidater og præster fra blandt andet Danmark. Hvad der derimod ikke har været omtalt, er det stadigt stigende antal af mandlige theologiske kandidater - i øjeblikket over 30 - der er blevet nægtet adgang til embede i Svenska kyrkan (SK), udelukkende fordi de ikke reservationsløst vil sige ja til kvindelige præster. Spørgsmålet om kvindelige præster er i dag blevet et bekendelsesspørgsmål i Svenska Kyrkan. I nu snart 10 år har man ikke lovligt kunnet få præster, der var imod ordningen med kvindelige præster. Den 3. oktober 1993 besluttede Svenska Kyrkans bispemøde dette. Det betød allerede dengang, at man ikke kunne blive optaget på de svenske pastoralseminarer. Siden er situationen blevet skærpet. Allerede 1994 skærpede Kyrkomötet, Svenska Kyrkans øverste myndighed, reglerne. 14

Udviklingen kulminerede med de nye behørigheds (retmæssigheds) regler i den nye kirkeordning 2000. Herefter er det ikke kun åbenbare modstandere, der stoppes, men præstekandidater kan tvinges til at modtage nadveren af kvindelige præster for at bevise deres lojalitet. De nye behørighedsregler gælder ikke kun for præstekandidater, men også for diakoner/diakonisser og for alle kirkelige tjenester med arbejdsledende funktioner. At dette også gælder biskopper og bispekandidater, så man fornylig i forbindelse med bispevalget i Bo Gierts gamle stift, Göteborgs stift, da en af kandidaterne ved den offentlige udspørgning ikke udtalte sig entydigt om, hvorvidt han selv ville ordinere kvinder og ikke bare lade andre forestå det. Bispevalget blev i første omgang udskudt, for at pågældende bispekandidat kunne omprøves endnu engang af behörighetsnämnden. Konklusionen på alt dette er, at det gamle syn på præstetjenesten helt har mistet sin hjemstedsret i Svenska Kyrkan, og at det kun er et spørgsmål om tid, før præster med dette syn er gået på pension. Det vil sige, at der ikke længere vil kunne læres ret om embedet i SK, og at der vil blive øvet vold imod alle de menigheder og hele det lægfolk, som deler det bibelske syn på embedet. Det er menigheden i Sverige, der er den virkelige taber. Den er ved at fratages det, vor lutherske bekendelse, Den augsburgske bekendelse artkl. 5, nævner som en nødvendighed for den sande og frelsende tro: For at vi kan opnå denne tro, er der indstiftet et embede til at prædike evangelium og uddele sakramenter. MISSIONSPROVINS? Dette er baggrunden for tankerne om dannelsen af en missionsprovins i Sverige inden for Svenska Kyrkan. Målet er at danne en kirkelig struktur for de fremvoksende gudstjenestefællesskaber og at være et netværk til støtte for bekendelses-, missions- og vækkelsesbevægelser. Endvidere at give en kirkelig ordning, hvor mænd kan rettelig kaldes og indsættes i prædikeembedet. Visionen er vokset frem i et samtaleforum af både lav- og højkirkelige. Den 15. august 2002 blev Arbejdsgruppen for dannelsen af en missionsprovins nedsat ved et møde i Gøteborg. Den 18. januar 2003 fremlagde den under stor mediebevågenhed sin rapport. Resultatet blev, at der stiftedes en støtteforening til oprettelse af en missionsprovins. Cand.theol. Erik A.H. Okkels TIL KALENDEREN: Nordeuropæisk LutherAkademi afholder dette års symposium den 14.-17. august i Finland, Hangö, på svenska evangelie Foreningens Folkehøjskole dér. Dette års tema bliver kirkeforståelsen. Notér datoen allerede nu! Nærmere program følger senere. 15

RESERVERET POSTVÆSENET ADRESSER KIRKELIG SAMLING OM BIBEL OG BEKENDELSE FORMAND Pastor Hartvig Wagner Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Tlf. og fax 97 21 52 27 E-mail: hartvig_wagner@get2net.dk KASSERER Direktør Leo Dalum Kristensen Bysvinget 18A, Borum, 8471 Sabro Tlf. 86 94 87 51 E-mail: leo.dalum@post.tele.dk Postgiro 6 01 16 16 Kassereren modtager gaver til Kirkelig Samling og betaling for bogkøb. BOGEKSPEDITION Sognepræst Martin Jensen Vandmøllevej 3, 6893 Hemmet Tlf. 97 37 50 98 E-mail: marj@km.dk KIRKELIG INFORMATION Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Svend Erik Larsen Kærlundsvej 14, 9000 Aalborg Tlf. 98 12 36 17 fax 98 12 36 39 E-mail: sela@km.dk I redaktionen i øvrigt: Pastor Hans Olav Okkels, Lundsmarkvej 55, Roager, 6760 Ribe Pastor Poul Ulsdal, Kirkegade 88, 6700 Esbjerg Pastor Hartvig Wagner, Revlingens Kvarter 74, 7400 Herning Sognepræst Villy Klit-Johansen, Skolegade 32, Hellevad, 6230 Rødekro Lærer Sten F. Mortensen, Langsigparken 17, 6740 Bramming Ekspedition: Kirkelig Samlings kasserer Adr.: Se ovenfor!