Sagsnr.: 2014-413-00110 Selvevalueringshandlingsplan for: Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering (MedIS) Bacheloruddannelsen i medicin Studienævn for Medicin School of Medicine and Health Aalborg Universitet Handlingsplanen er behandlet i studienævnet d. 22. okt. 2014 Handlingsplanen er godkendt af studielederen d. 30. okt. 2014 Handlingsplanen er justeret af studielederen d. 12. dec. 2014 Status på impl. af handlingsplanen (år 2) er behandlet i studienævnet d. 25. nov. 2015 Møde vedr. status på impl. af handlingsplan (år 2) er afholdt 8. jan. 2016 Status på impl. af handlingsplanen (år 2) er justeret af studieleder og studienævnsformand 19. jan. 2016 1
Indhold Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af handlingsplanenerne:...3 Handlingsplan for bacheloruddannelserne i Medicin med Industriel Specialisering (MedIS) og Medicin...5 2
Generelle bemærkninger om udarbejdelsen af handlingsplanenerne: Formål: Udarbejdelsen af selvevalueringshandlingsplanerne sker som en del af Aalborg Universitetets arbejde med løbende og systematisk kvalitetssikring og udvikling af universitetets uddannelser, herunder universitetets Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser, der er en del af udmøntningen af universitetets kvalitetssikringspolitik. Handlingsplanerne udarbejdes af studielederen i samarbejde med studienævnsformanden samt i påkrævet omfang i samarbejde med og med bidrag fra institutlederen/-erne. Handlingsplanerne udarbejdes på baggrund af den udarbejdede selvevalueringsrapport og det afholdte selvevalueringsmøde, ligesom de i relevant omfang justeres på baggrund af studienævnsformandens statusrapport vedr. årets studienævnsrapport. Udkast til handlingsplanerne behandles på studienævnsmøde sammen med studienævnsformandens statusrapport vedr. årets studienævnsrapport. Studielederen færdiggør udkastet til handlingsplanerne og sender dem til dekanatet. Handlingsplanerne udgør grundlaget for afholdelsen af handlingsplansmøde mellem dekanat, studieleder, studienævnsformand og institutleder(e), hvor handlingsplanen drøftes, en eventuel justering af handlingsplanen aftales. Derefter justerer studielederen evt. handlingsplanerne og sætter implementering i gang. Studielederen udarbejder i samarbejde med studienævnsformanden (med brug af indeværende skabelon) en skriftlig statusrapport hhv. 1 og 2 år efter udarbejdelsen af handlingsplanerne (jf. figur I) som behandles på et studienævnsmøde i sammenhæng med den årlige studienævnsrapport. Statusrapporterne udgør grundlaget for et statusmøde med dekanatet, der kan give anledning til justeringer af handlingsplanen. Figur I: Selvevalueringscyklussen År 1 - Forår: Selvevalueringsrapport og selvevalueringsmøde - Efterår: Strategi- og hanlingsplan År 3 - Efterår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan År 2 - Efterår: Statusrapport vedr. implementering af strategi- og handlingsplan Skabelonens udarbejdelse og opbygning: Skabelonen består af et generisk skema, der udfyldes for hver af de uddannelser under studienævnet, der gennemføres selvevaluering af. Der udarbejdes således én handlingsplan pr. uddannelse. Eventuelle tværgående handlinger der gennemføres for flere beslægtede uddannelser kan beskrives fuldt i handlingsplanen for én af disse uddannelser, mens der blot refereres til det pågældende handlingspunkt i handlingsplanerne for de øvrige uddannelser. For hvert punkt i handlingsplanen skal følgende afklares og udfyldes: o Det kvalitetsområde (benævnt delområder i Skabelon til selvevalueringsrapporter for eksisterende uddannelser på TEKNAT og SUND), handlingen vedrører. o Kort beskrivelse af forbedringspotentialet/udfordringen som dette/denne er identificeret i selvevalueringsrapporten eller ifm. selvevalueringsmødet. o Kort beskrivelse af hvilke(n) handling(er), der sættes i værk for at indfri forbedringspotentialet/imødekomme udfordringen. o I relevant omfang beskrives opmærksomhedspunkter eller krav, der skal tages hensyn til ved gennemførelsen af handlingen; det kunne eksempelvis være inddragelse af undervisere, studerende, aftagere eller andre interessenter, relevante tilgængelige ressourcer eller fx områder, der skal være særligt fokus på ifm. en studieordningsrevision. 3
o Den person på universitetet, der er ansvarlig for at sikre realiseringen af handlingen. Øvrige ansatte, der skal bidrage til handlingens realisering kan angives i parentes. o Den organisatoriske enhed, der skal finansiere hver handling samt om finansieringen sker som en del af en eksisterende bevilling eller en særskilt bevilling. o Hvornår handlingen skal igangsættes, eventuelle milepæle samt hvornår handlingen skal være endeligt gennemført (senest ved den afsluttende statusrapport, der udarbejdes i efteråret af år 3, jf. figur 1 ovenfor). For hver uddannelse beskrives eventuelle fravalgte handlinger, herunder baggrunden for fravalget, som det sidste punkt i handlingsplanen for den enkelte uddannelse. Hvis handlingsplanen justeres ifm. et afholdt statusmøde med dekanatet, angives dette på forsiden. Eventuelle bilag skal nummereres og have en sigende titel. 4
SER selvevalueringsrapport SEM selvevalueringsmøde SL studieleder IL - institutleder SNF studienævnsformand SN - studienævn Handlingsplan for bacheloruddannelserne i Medicin med Industriel Specialisering (MedIS) og Medicin Frafald, effektivitet og optag At 50 % af de studerende på MedIS gennemfører studiet på normeret tid. MedIS/Medicin Punkt 1. Nøgletal for uddannelsen Af SER fremgår, at der for startårgangene på MedIS 2007 2009 har været en frafaldsandel på ml. 23 og 33 % og at der også for de senere årgange, hvor frafaldet fortsat kan stige er tale om høje frafaldsandele (SER, s. 8). Hvad angår effektivitet, så har studerende på MedIS-uddannelsen i de seneste 3 år (10/11, 11/12 og 12/13) optjent lige under 80 % af de STÅ, som de kunne have optjent. I 08/09 og 09/10 lå STÅindtjeningen på knap 90 %. I relation hertil er bemærket, at der i 11/12 og 12/13 er sket en betragtelig stigning i antallet af studerende (SER, s. 10). At der i handlingsplansperioden sker en stigning i %- andelen af optjente STÅ blandt de studerende på MedIS. Målet er, at %- andelen stabiliserer sig på 85% At et højere antal AAU MedIS og Medicin bachelorer optages på AAU MedIS og Medicin kandidatuddannelserne. I forhold til at mindske frafald og øge effektivitet samt optaget på egne kandidatuddannelser sættes flere handlinger i gang. På grund af samlæsning mellem MedIS og Medicin vil tiltagene ofte få betydning for begge uddannelser. I følgende fremgår, om indsatserne er målrettet én af eller begge uddannelser: 1) Optaget på MedIS begrænses til max 120 studerende. 2) Det undersøges om biologi A kan gøres til adgangskrav for bacheloruddannelserne. 3) Der indføres ekstraordinære reeksamener på udvalgte fag på MedIS og Medicin. 4) Omgængere på 1., 3. og 5. sem. MedIS og Medicin tilbydes mentorsamtaler med semesterkoordinator. I relation hertil opstilles statistikværktøj til monitorering af omgængerfrekvens (SER, s. 11). 5) Afklaring af en evt. brug af ældre studerende som tutorer/mentorer. 6) Der sker i højere grad henvisning til/inddragelse af den decentrale studievejledning ved vejledning af frafaldstrue- 1) Studiekontoret + SL 2) SL +SNF 3) SL, SNF og IL 4) SNF + SL 5) SNF + SL 6)SNF + SL 7) + 8) SL 9) SL Skole og SN 3) Der afsættes ressourcer til afholdelse. 5) Udviklingen følges løbende på Studierådsmøder og ved møder med Studievejledningen hvis behov tilføres ekstra ressourcer til Studievejledningen. 7 + 8) Der afsættes ressourcer til handlingen. 1) Begrænset optag indføres fra sept. 2015. 2) F15. 3) Pr. aug. 2015 indføres ekstraordinære reeksamener. SN beslutter i E14 udformning/nærmere omstændigheder. 4) Implementeres fra E14 ved information fra SNF til semesterkoordinatorer. 5) F15 6) Fra E14 som del af frafaldstruedeproceduren. 7) E16 5
På AAU Medicin kandidat er der de to første årgange 2013 og 2014 optaget henholdsvis 36 og 38 studerende fra AAU Medicin bachelor. de MedIS og Medicin. 7) Der iværksættes projekt vedr. hvordan der fremover skal foretages systematisk undersøgelse af årsager til frafald på MedIS og Medicin før afsluttet bachelor samt belysning af de bachelorstuderendes planer for uddannelse efter bachelor. Der er også ønske om at indhente data om, hvor tidligere bachelorstuderende, der ikke er fortsat på AAUkandidatuddannelser, er gået hen. 8) E14/F15. 8) Der udarbejdes profilbrochure for MedIS. Brochuren har fokus på uddannelsens indhold og erhvervssigte og indeholder bl.a. profiler for kandidater, der er i job. Profilbrochuren er rettet mod såvel studerende som aftagere med formål at tydeliggøre uddannelsens identitet. Status år 2 Ad. 1) Adgangsbegrænsning er indført pr. september 2015. Ad. 2) Biologi A er nu adgangskrav til bacheloruddannelsen. Skolen har været i dialog med studienævnet og øvrige medicinuddannelser og Uddannelses- og Forskningsministeriet om indførelsen af adgangskravet. Ad. 3) Der er med virkning fra august 2015 indført ekstraordinære reeksaminer i forudsætningsfag på modulerne: 1.1, 1.3, 1.5, 3.1, 5.1 og 5.2. Ad. 4) Pga. studiefremdriftsreformen er antallet af omgængere væsentligt reduceret. Studerende kan ikke selv vælge at være omgængere. Omgængere skal have samtale med studievejledningen i forbindelse med ansøgning om dispensation for tilmeldingskrav. I skolen arbejdes med udvikling af bedre registreringsværktøj i forhold til studerende, der er kommet bagud på studiet. Ad. 5) Der er ikke sket afklaring/handlet herpå. Udvikling i frafald og effektivitet følges og afklaring af behov for brug af ældre studerende som tutorer/mentorer udsættes til år 3 2016. Ad. 6) Studerende bliver ved frafaldssamtaler, hvor relevant, henvist til studievejledningen. Ad. 7) De studerende angiver ved udmeldelse i STADS Selvbetjening begrundelse for udmeldelse. Der foretages og udsendes fra centralt hold statistik herfor to gange årligt til studienævnene første gang i august 2015. På statusmøde for implementering af selvevalueringshandlingsplan jan 2016 er aftalt, at der skal foretages en undersøgelse/analyse af overgangsfrekvens på Medicin og MedIS fra bachelor- til kandidatuddannelserne på AAU. SMH er ansvarlig. På baggrund af resultat tages stilling til evt. videre handlinger herunder evt. datatræk fra DS. Undersøgelsen foretages F16. Ad. 8) Der er udarbejdet profilbrochure for MedIS. Status år 3 Ad 4) IT-Service er blevet forespurgt om mulighederne vedr. bedre registreringsværktøj, men har ikke ressourcer til at indgå i et sådant projekt. Vi afventer udvikling af generelle studieadministrative IT-systemer. Ad 5) Der er fortsat ikke sket afklaring/handlet herpå. Udvikling i frafald og effektivitet følges og afklaring af behov for brug af ældre studerende som mentorer udsættes til næste selvevalueringsrunde (2017-2020). 6
Ad 7) SMH har i november 2016 indhentet overgangsfrekvenser hos statistikenheden, som har vist sig tilfredsstillende. Der fremsendes desuden løbende udmeldelsesbegrundelser fra Fakultetet. Analysen af disse har desuden ikke vist nogen systematik der kan handles på. Se Bilag 1 Overgangsfrekvenser for BA i medicin og MedIS og Bilag 2 Udmeldelsesbegrundelser juni 2016 Studerende på bacheloruddannelsernbejde SL samar- Der er sket E14. Mol- ressourcetil- har ytret ønske om dova førsel til materialer/kursus. Frafald og flere faglige aktiviteter effektivitet relateret til grundfagene. 2. Nøgletal for uddannelsen MedIS/Medicin Der er igangsat en række tiltag bl.a. bliver materialesamlingen i studiesalen for Medicin og MedIS-uddannelserne udbygget, der bliver yderligere tilbud om dissektionskurser og der formidles undervisningstur i praktisk anatomi/dissektion på det medicinske universitet i Moldova. Der afklares permanent ansvar/varetagelse af de forskellige opgaver. IL (underviser på uddannelsen) kurser og studiesal/mat. Status år 2 Der er permanent indført organdissektionskurser på relevante moduler på bachelorsemestre. Ansvarlig VIP er udpeget. Undervisningsturen til Moldova blev afholdt i E14. For nuværende planlægges ikke yderligere eksterne tiltag. Internt udbygges det faglige studiemiljø i forhold til anatomi og fysiologi. Der er på HST s budget afsat midler til indkøb af udstyr / materialer. Status år 3 Alle punkter gennemført i år 2. Plastinerede lig er desuden under indkøb og anskaffelsen forventes færdig i 2019. 3. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet 1) Skole og studienævn udarbejder skabelon til semesterevalueringsrapport. Alle semesterkoordinatorer modtager skabelon og information om opgaven. SMH-udd. Af SER fremgår ønske om i højere grad systematisk at inddrage og få tilbagemeldinger fra undervisere i forbindelse med undervisnings- /semesterevalueringe r (SER, s. 15). I højere grad at involvere og systematisere involveringen af undervisere i semesterevalueringer. Højere grad af inddragelse af tilbagemeldinger fra undervisere i evalueringerne tænkes også ind i udviklingsarbejdet under pkt. 4. nedenfor. 2) Alle semesterkoordinatorer udarbejder ved semestrets afslutning semesterevalueringsrapport, som bl.a. omfatter underviserers input til evaluering og videreudvikling af semestret. 1) SL + SNF 2) IL 1) E14/primo F15. 2) Ved afslutning af E14 sem./primo F15. 7
Status år 2 Ad. 1 og 2) Skabelon for semesterevalueringsrapporter blev udarbejdet vinteren 2014/2015 og godkendt i studienævnene januar 2015. Semesterkoordinatorer har efterfølgende udarbejdet semesterevalueringsrapporter for E14- og F15-semestre, som er behandlet i studienævnet. Status år 3 Alle punkter gennemført i år 2. 4. Input om undervisningens og studiemiljøets kvalitet SMH-udd. Der er behov for revidering af de elektroniske semester-og uddannelsesevalueringsskemaer. Indholdsmæssigt skal ske justeringer i forhold til skolens/sn s behov for viden, skemaerne skal i højere grad målrettes de enkelte uddannelser og der skal evt. inkluderes yderligere spørgsmål vedr. studiestart og studiemiljø. Desuden er ønske om højere svarprocent. At spørgeskemaundersøgelserne indholdsmæssigt opfylder nuværende behov i forhold til evaluering af undervisning, semestre og uddannelser. At få enklere og mere målrettede spørgeskemaer, der er mere operationelle hvad angår både besvarelse og anvendelse/opfølgning. 1) Der nedsættes projektgruppe med repræsentanter fra skole og studienævn, som skal udarbejde nyt koncept for undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer. 2) Nyt forenklet koncept for elektronisk spørgeskemaundersøgelser - undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer implementeres. 3) Der sættes fokus på formidling til studerende om tiltag, der iværksættes på baggrund af undervisnings-, semesterog uddannelsesevalueringer. Konkret udarbejdes i den kommende tid information fra SN i Moodle, samtidig fastlægges en procedurer for, hvordan der fremover sker bredere formidling. 1) SL + SNF 2) SL + SNF 3) SNF + SL 1) Der afsættes ressourcer til udviklingsarbejdet. 1) Primo F15. 2) Fra semesterevaluering for E15 primo F16. 3) E14/F15. At højne svarprocenten til gennemsnitlig 60 % på uddannelser under SUND. Status år 2 Ad. 1og 2) Der er nedsat udviklingsgruppe ml. skole og Diana Stentoft, Centre for Health Science Education and Problem-based Learning, som med inddragelse af studienævn, udarbejder nyt koncept for undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer. Arbejdet blev igangsat F15. Der forventes gennemført pilottest på nyt elektronisk spørgeskema på udvalgte semestre ved semesterevaluering af E15. Efterfølgende arbejdes videre med udrulning af konceptet på alle semestre/uddannelser gældende pr. semesterevalueringen for F16. Ad. 3) Referater fra studienævnsmøder er nu åbne at finde på studienævnets hjemmeside. I Moodle gøres studerende opmærksom på, når referater fra studienævnsmøder er offentliggjort. Ved udsendelse af semesterevalueringsspørgeskemaer gøres opmærksom på, hvornår evalueringsresultaterne behandles i studienævnet. Status år 3 Alle punkter gennemført i år 2. 8
Det nye koncept for semesterevalueringer er indført som fast procedure. Det indskrives i den nye handlingsplan for 2017-2020, at der fortsat arbejdes med at sikre, at der på alle semestre afsættes tid til at besvare evalueringen, så der sikres høje svarprocenter. Spørgeskema, afrapportering mv. vil desuden løbende blive evalueret, hvilket ligeledes vil indgå i selvevelueringshandlingsplanen for 2017-2020. Der skal ske revidering Ny studieord- 1) Udarbejdelse af revideret studieord- 1) SNF 1) Revidegen af studieordninning for bachening for bacheloruddannelserne. SN ringsarbejdet for bacheloruddannelsen. lor MedIS og inddrager relevante undervisere i proces- 2) SNF påbegyndes Medicin sen. ultimo 2014. 5. Input fra aftagere og censorkorps vedr. uddannelsens kvalitet og relevans MedIS/Medicin SMH-udd. 2) Der afholdes seminar om kvalitet i uddannelse og undervisning for begge studienævn under SMH. I arbejdet med revidering skal bl.a. inddrages og tages stilling til flere af de input/drøftelser, som var ved SEM samt ved møde med aftagerpanelet i okt. 2014: - Tydeliggørelse af, at der er tale om to uddannelser MedIS og Medicin selvstændige mål, profil og indhold - Øget klarhed i formidling af MedISuddannelsens indhold - i forhold til både potentielle studerende og aftagere. - Stillingtagen til forslag om supplerende/nye fokusområder på MedIS/Medicin uddannelserne psykiatri, geriatri, projektledelse, forretningsforståelse m.v. - Projekt- og 1. nov. 2015 afleveres udkast til studieordning til fakultetet. 2) Afholdes dec. 2014. 9
casearbejde - tydeliggørelse af fokus/indhold for de to uddannelser, muligheder for tværfagligehed - Stillingtagen til overflytning fra MedIS- til Medicinuddannelsen m.v. (ref. fra SEM) - Stillingtagen til inddragelse af aftagere ifbm. studieordningsrevisionen evt. analyse af behov i aftagerpanel eller blandt farmavirksomheder. Status år 2 Ad. 1) Studieordningsrevisionen er under udarbejdelse er afleveret til fakultetet ultimo 2015 med henblik på dekanens godkendelse. Ad. 2) Seminar blev afholdt 02.12.14. Status år 3 Ad 1) Studieordning genindsendt sommer 2016. P.t. afventes dekanens godkendelse. 6. Pædagogisk kompetenceudvikling af undervisere I november 2014 er besluttet ny politik for undervisernes pædagogiske kompetenceudvikling på Aalborg Universitet. 1) I relation til politikkens retningslinjer sætter institutterne yderligere fokus på arbejdet med pædagogisk kompetenceudvikling udviklingen af allerede eksisterende og ny tiltag/procedurer. Der udarbejdes konkretiseret plan for udviklingsarbejdet. 1) IL 2) IL og SL 1) Primo F15 2) E14/primo F15 2) Der sættes i samarbejde mellem institutter og skole fokus på at systematisere anvendelsen af undervisnings- og semesterevalueringer, tilbagemeldinger fra semesterkoordinatorer m.v. i den løbende opfølgning på kvaliteten af undervisningen. Der udarbejdes procedure for koor- 10
dinering og opfølgning mellem studienævn, skole og institutter. Pr. 2014 er etableret Centre for Health Science Education and Problem-based Learning. Der arbejdes med udbyggelse af centeret i løbet af 2015 for yderligere understøttelse af arbejdet med pædagogisk kompetenceudvikling på SUND s uddannelser. Status år 2 Ad. 1) Institutterne/institutlederne har udarbejdet politik for pædagogisk kompetenceudvikling. Ad. 2) Der er på HST udnævnt undervisningsleder. Der samarbejdes ml. undervisningsleder, studieleder og studienævnsformænd om konkretisering af procedure. Forventes at foreligge E16. Status år 3 Ad 2) Samarbejdet ml. institutleder og studieleder er nu formelt beskrevet i den centrale bemandingspolitik og i fakultetets udmøntningsnotat, der afventer godkendelse af prorektor. 7. - SMH-udd. Der skal udarbejdes semesterbeskrivelser for alle semestre på bacheloruddannelsen MedIS og Medicin bachelor Der foreligger semesterbeskrivelser for alle efterårssemestre ved studiestart E15. 1) Arbejdsgruppe nedsat af studienævn, skole og institut udarbejder første beskrivelser, som ligger til grund for afklaring af niveau/omfang af og procedurer for udarbejdelse/godkendelse af semesterbeskrivelser i studienævnene. 1) SL + SNF 2) SNF 3) SNF Der afsættes ressourcer til udviklingsarbejdet. 1) E14/primo F15. For alle forårssemestre foreligger semesterbeskrivelser ved studiestart F16. 2) Der udarbejdes og godkendes semesterbeskrivelser for alle E15 semestre. 3) Der udarbejdes og godkendes semesterbeskrivelser for alle F16 semestre. 2) F15 - medio aug. 2015 foreligger/er af SN godkendt semesterbeskrivelser for alle E15 semestre. 3) E15 - medio jan. 2016 foreligger/er af SN godkendt semesterbeskrivelser for alle F16 semestre. Status år 2 Ad. 1, 2 og 3) Arbejdsgruppe har været nedsat og i samarbejde med studienævn og skole blev i foråret 2015 udarbejdet vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser version 1. I marts 2015 blev afholdt workshop herom. Der er i studienævnet godkendt og på SMH s hjemmeside offentliggjort semesterbeskrivelser for E15. For nuværende arbejdes med justering af vejledning/skabelon og behandlingsprocedure for version 2 af semesterbeskrivelser gældende for forårssemestre 2016. Status år 3 Der arbejdes fortsat med semesterbeskrivelser og med løbende forbedringer af disse. Fravalg I SER (s. 9) er nævnt at der skal iværksættes undersøgelse af niveau på optagelseskarakteren. Undersøgelsen er gennemført sommeren 2014 og der igangsættes ikke 11
tiltag udover allerede i handlingsplanen nævnte i forhold til frafald og effektivitet. Bilag: Flere fokuspunkter fra SEM indgår i handlingsplanen for Kandidatuddannelsen i MedIS: - Internationalisering/udlandsophold - Information/kommunikation målrettet jobsøgning for MedIS er - Udbredelse af kendskabet til MedIS-uddannelsen blandt aftagere herunder kendskabet til projektsamarbejde (udbytte, ressourcer m.v.) Selvevalueringsrapport for: Bacheloruddannelsen i medicin med industriel specialisering (MedIS) og Bacheloruddannelsen i Medicin, juni 2014. Referat af selvevalueringsmøde vedr. MedIS og Medicin, 28. august 2014. 12