INDBLIK I EU POLITIK Handel Frihandel er en kilde til økonomisk vækst Når vi åbner nye markeder, vokser vores økonomier. Det opnår vi kun med en aktiv frihandels- og investeringspolitik fra EU s side.
INDHOLD Derfor har vi brug for en handelspolitik... 3 INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Hvordan EU udvikler handelspolitikken................ 7 Sådan er handelspolitikken skruet sammen...10 Handelspolitikkens fremtid....15 Læs mere....16 Her finder du alle publikationerne: http://europa.eu/pol/index_da.htm http://europa.eu/!fb36qn Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Handel Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: istockphoto.com/grzegorz Petrykowski 16 s. 21 29,7 cm ISBN 978-92-79-42726-8 doi:10.2775/9803 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.
H A N D E L 3 Derfor har vi brug for en handelspolitik EU s handelspolitik skal ses på baggrund af to fænomener i vores hverdag. Det første er EU s betydning som en af de større medspillere på verdensscenen. Det andet er, hvordan globaliseringen påvirker det internationale miljø. EU er verdens største økonomi, den største im- og eksportør, førende investor og modtager af investeringer udefra samt den største bistandsyder. Med kun 7 % af verdens samlede befolkning tegner EU sig for over en fjerdedel af den globale produktion målt ud fra bruttonationalproduktet (BNP), som er den samlede værdi af alle varer og tjenesteydelser. Det indre marked med fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, mennesker og kapital inden for EU s grænser er hjørnestenen i EU s evne til at skabe arbejdspladser ved at handle med andre lande og regioner. Det er EU og ikke de enkelte lande, der har ansvaret for dette marked. Det administrerer også handelsforbindelserne med den øvrige verden. EU taler med én stemme og har derfor mere indflydelse i internationale handelsforhandlinger, end et enkelt EU land kunne håbe på. EU er en aktiv politisk og økonomisk medspiller med stigende regionale og globale interesser og ansvar. VERDENS STØRSTE ØKONOMIER (2013) EU (28 medlemslande) BNP i løbende priser (mia. euro) % af global BNP Offentlig bruttogæld % af BNP 13 186 17,2 88,0 Argentina 460 0,9 41,0 Australien 1 134 1,0 28,6 Brasilien 1 691 3,0 66,2 Canada 1 375 1,5 88,8 Kina 7 130 15,8 39,4 Indien 1 413 6,6 61,5 Indonesien 655 2,3 26,1 Japan 3 688 4,6 243,2 Mexico 949 2,0 46,4 Rusland 1 579 3,4 13,9 Saudi-Arabien 564 1,5 2,7 Sydafrika 264 0,7 45,2 Sydkorea 982 1,7 33,9 Tyrkiet 617 1,4 36,3 USA 12 626 16,5 104,2 Hele verden 56 245 100,0 Kilde: IMF WEO. EU handel: nøgletal EU s andel af verdenshandelen: 16,4 % 2013 Direkte udenlandske investeringer i EU: 3 947 mia. euro 2012 Direkte investeringer fra EU i andre lande: 5 207 mia. euro 2012 Handelsoverskud på industrivarer, ekskl. olie: over 400 mia. euro 2013 Handelsoverskud på tjenesteydelser: 110 mia. euro 2013 EU-udviklingsstøtte: 56,5 mia. euro 2013 EU har en af verdens mest udadvendte økonomier, og det skal det fortsat have. Samhandelen med resten af verden blev fordoblet mellem 1999 og 2010, og nu er næsten tre fjerdedele af importen til EU fri for afgifter eller belagt med formindskede afgifter. På de varer, der stadig er afgiftsbelagte, var gennemsnitssatsen i 2012 kun 2,2 % for industrivarer og 2,6 % for varer som helhed. EU er den største handelspartner for 59 lande i verden. Til sammenligning er tallet for 36 for Kina og 24 for USA. Europas udenrigshandel med varer og tjenesteydelser svarer til 35 % af EU s BNP det er fem procentpoint højere end USA. EU er et stort marked, der importerer lige så mange landbrugsvarer fra udviklingslandene som Australien, Canada, Japan, New Zealand og USA tilsammen (disse landes samlede indbyggertal svarer nogenlunde til EU s).
4 I N D B L I K I E U P O L I T I K istockphoto/rainerplendl I dag produceres f.eks. biler ikke længere på ét sted fra start til slut. Denne åbenhed giver styrke, for vi lever i en verden i konstant forandring. Globalisering en kombination af teknologisk udvikling og økonomisk liberalisering gør det muligt for varer, tjenesteydelser, kapital, virksomheder og mennesker at komme næsten overalt på jorden nemt og hurtigt. Globalisering Nu til dags bliver produkter ikke længere lavet på ét sted fra start til slut. I stedet bliver de samlet over en lang række individuelle processer, der ofte foregår forskellige steder i verden. Teksten»Made in«efterfulgt af et enkelt landenavn er nu undtagelsen snarere end reglen. Det betyder, at vi har brug for en mere sofistikeret tilgang til im- og eksport end at se på færdigvarer som noget, der bare bliver indført til eller udført fra et land. Væksten i andre økonomiske kraftcentre, f.eks. Brasilien, Indien og Kina, betyder, at der bliver konkurreret mere på prisen og kvaliteten af de varer, de fremstiller. Hvad der er endnu vigtigere, er, at der samtidig også konkurreres mere om adgang til energi og råmaterialer. Samtidig er disse lande ved at skabe en ny gruppe velstående forbrugere, og deres økonomier er mere åbne end for 10-15 år siden. Den kinesiske importtold er faldet fra 19,8 % i 1996 til 4,7 % i 2012. I Indien er tallet for den samme periode faldet fra 20,1 % til 7,0 % og i Brasilien fra 13,8 % til 10,0 %, selv om der stadig findes mindre synlige hindringer for eksport fra EU. VERDENS STØRSTE HANDELSNATIONER % af global eksport af varer, 2013 % af global eksport af tjenesteydelser, 2013 Andre 55 % EU 15 % Andre 42 % EU 25 % USA 10 % Japan 5 % USA 19 % Kina 15 % Indien 4 % Kina 6 % Japan 4 % Kilde: Eurostat - WTO.
H A N D E L 5 EU s aktive handelspolitik over for nye markedsøkonomier bringer nye muligheder for vækst og handel. Den Internationale Valutafond (IMF) vurderer, at 90 % af den fremtidige økonomiske vækst fra 2015 vil blive skabt uden for Europa (Kina tegner sig for en tredjedel). istockphoto/kikkerdirk Frihandel kan være med til at hjælpe EU ud af den nuværende krise. Frihandel og konkurrenceevne EU s handelspolitik er en integreret del af den overordnede 2020-strategi, der skal øge beskæftigelsen og skabe en mere moderne, velfungerende og bæredygtig økonomi. En dynamisk indenlandsk økonomi betyder, at EU skal være mere konkurrencedygtig på verdensmarkedet. Frihandel er vigtigere end nogensinde før, hvis vi skal have økonomisk vækst og skabe nye job. To tredjedele af importen består af råmaterialer, halvfabrikata og komponenter, som fabrikanterne i EU skal bruge. Europas markeder skal stå åbne for denne import. Hvis tilstrømningen bliver begrænset, eller hvis prisen for at importere bliver hævet, kan det give bagslag i form af højere priser på varer og lavere konkurrenceevne for europæiske virksomheder, både ude og hjemme. Frihandel kan være med til at hjælpe EU ud af den nuværende krise, som begyndte i USA, da markedet for realkredit til boligejere med lav kreditværdighed (»subprime«) brød sammen i 2007-2008. Men krisen har også afsløret indbyggede svagheder inden for EU. I takt med at det indre marked uddybes, og der kommer målrettede europæiske investeringer i forskning, uddannelse og energi, er frihandel netop en af de ting, der kan stimulere den europæiske økonomi. Økonomisk potentiale Kommissionen vurderer, at hvis alle de igangværende frihandelsaftaler går igennem, kan det betyde, at EU s BNP stiger med over 2 %. Det svarer til, at EU s økonomi blev udvidet med f.eks. Danmark eller Østrig. Derudover kan det betyde over 2 millioner nye job. Yderligere fordele ved frihandel Åbne markeder skaber mere økonomisk vækst samt flere og bedre job for både Europa og dets partnere. I 2011 var omkring 14 % af arbejdsstyrken i Europa direkte eller indirekte afhængig af eksport til resten af verden. Dette tal er steget med ca. 50 % siden 1995. Direkte udenlandske investeringer er også afgørende for jobskabelsen over 4,6 millioner medarbejdere i Europa. Liberalisering af handelen skaber nye muligheder for innovation og øget vækst i produktiviteten. Handels- og investeringsstrømme spreder nye idéer og innovation, nye teknologier og den bedste forskning, hvilket fører til bedre produkter og tjenesteydelser for både private og virksomheder. Erfaringer fra EU landene viser, at hvis en økonomi åbnes med 1 %, er resultatet en stigning på 0,6 % i arbejdskraftens produktivitet året efter. Blandt fordelene ved handel er, at forbrugerne får lavere priser og flere valgmuligheder, fordi importerede fødevarer og forbrugsgoder samt komponenter til produkter, der fremstilles i Europa, bliver billigere.
6 I N D B L I K I E U P O L I T I K EU lægger stor vægt på overordnede sociale og miljømæssige spørgsmål. Frihandelsaftaler kan også bruges til at udbrede bæredygtig udvikling, god regeringsførelse og respekt for menneskerettighederne. Hvis handelen skal foregå gnidningsløst, er det ikke nok bare at aftale en lavere eksporttold. Der skal stå respekt om retsstaten, så der findes et stabilt og forudsigeligt juridisk miljø derfor er det afgørende, at der gøres noget ved mindre synlige handelshindringer, f.eks. toldformaliteter, bureaukrati og i visse tilfælde uetisk forretningspraksis. EU S STØRSTE HANDELSPARTNERE: VARER 300 Shutterstock 250 200 150 EU-eksport (mia. euro) EU-import (mia. euro) 100 Handel drejer sig om mere end at flytte rundt på fysiske varer: Handel betyder også tjenesteydelser og investeringer. 50 0 USA Kina Rusland Schweiz Norge Tyrkiet Japan Sydkorea Brasilien Indien Ikke kun varer og tjenesteydelser Tidligere, hvor handel betød, at fysiske produkter blev flyttet fra én verdensdel til en anden, handlede forhandlingerne næsten kun om toldsatser og kvoter. Nu, hvor økonomierne er mere sofistikerede, dækker handelspolitikken en bred vifte af aktiviteter og praksisser. Der er bl.a. tale om tjenesteydelser, intellektuel ejendomsret, direkte udenlandske investeringer, standarder for plante- og dyresundhed samt for industri- og håndværksprodukter, godkendelsespraksis og indenlandsk beskatning. Afrika: import 168,3, eksport 154,7 Central- og Sydamerika: import 102,4, eksport 120,9 Andre lande i Europa: import 477,6, eksport 488,7 Nordamerika: import 223,8, eksport 320,5 Oceanien: import 14,6, eksport 39,0 Asien: import 678,6, eksport 573,7 Tallene gælder for 2013. Kilde: Eurostat.
H A N D E L 7 Hvordan EU udvikler handelspolitikken EU har ansvaret for landenes handelspolitik, og Kommissionen forhandler på deres vegne. Dette betyder, at et enkelt land ikke må forhandle bilaterale handelsaftaler med lande uden for EU. Denne ansvarsfordeling er baseret på EU traktaterne. Formålet med frihandelsaftaler: at åbne nye markeder for varer og tjenesteydelser at øge beskyttelsen og mulighederne for at investere at gøre handelen billigere ved at nedsætte toldsatserne og bureaukratiet at øge handelen ved at gøre toldklareringen lettere og fastsætte sammenlignelige tekniske og sundhedsmæssige standarder at skabe øget sikkerhed gennem klare regler om intellektuel ejendomsret, konkurrence og offentlige indkøb at støtte bæredygtig udvikling ved at skabe samarbejde, indsigt og dialog om sociale og miljømæssige spørgsmål. Det samme gælder for forsyningskæderne inden for EU, hvor de økonomiske grænser er utydelige, og handelsforbindelserne er under forandring. Når virksomheder eksporterer, skaber de ikke kun arbejdspladser i det land, som varerne og tjenesteydelserne forlader, men også rundt omkring i EU. Tjenesteydelser er særligt vigtige, fordi de er med til at integrere EU i de globale forsyningskæder og holde på europæiske arbejdspladser. Omkring en tredjedel af de job, der skabes, ved at fremstillede varer eksporteres fra Europa, findes i firmaer, der driver støttevirksomhed for eksportørerne. Samlet set udgør tjenesteydelserne 50 % af den indenlandske merværdi i Europas eksport til resten af verden. EU S STØRSTE HANDELSPARTNERE: TJENESTEYDELSER 200 150 100 EU-eksport (mia. euro) EU-import (mia. euro) 50 Nye tider De grundlæggende ændringer i de globale forsyningskæder betyder, at det bliver vigtigere, hvor merværdien skabes, end hvor eksporten faktisk registreres. Derfor skal EU s handelspolitik opretholde og om nødvendigt genskabe EU s plads i de globale forsyningskæder i stedet for at prøve at bevare hvert enkelt led i produktionsprocessen på hjemmebanen. Handel drejer sig i stigende grad om at tilføje værdi fra forskning, udvikling og udformning til fremstilling af komponenter, samling og logistik. 0 USA Schweiz Tallene gælder for 2013. Kilde: Eurostat. Kina Rusland Mens små og mellemstore virksomheder ikke altid selv eksporterer direkte, leverer mange af dem dele, komponenter og tjenesteydelser, som indgår i større virksomheders eksport. En vare, der officielt er registreret som eksport fra Tyskland, kan sagtens indeholde dele, der er fremstillet i Belgien, Polen eller Tjekkiet. Japan Canada Indien Brasilien Hongkong
8 I N D B L I K I E U P O L I T I K Multinational fremstillingskæde Kina er et godt eksempel på, hvordan produktionen nu er delt mellem flere lande. En bestemt smartphone, der fremstiles i Kina, får f.eks. under 4 % af sin merværdi tilføjet i Kina, men over 16 % i Europa. Nogle smartphones eller tavle-pc er, der er»made in China«, får måske endda over halvdelen af deres merværdi i Europa. Det samme gælder andre produkter lige fra legetøj til flyvemaskiner. Men de fleste lande går stadig meget efter indenlandsk merværdi i fremstillingen af eksportvarer. Omkring 87 % af merværdien i EU s eksport er indenlandsk. For Kina er tallet 76 %. Værditilvækstkæder bliver stadig mere afgørende, hvis vi skal forstå handelens betydning, især for arbejdsmarkederne. De voksende produktionsforbindelser mellem EU og Kina betyder f.eks., at over 1,1 millioner job i EU i 2009 blev understøttet af kinesisk eksport, mens 5,5 kinesiske arbejdspladser var afhængige af eksporten fra EU. Frihandelsaftaler EU arbejder aktivt sammen med sine partnere nogle gange inden for regionale grupperinger om at forhandle omfattende frihandelsaftaler. Aftalerne medfører privilegeret adgang til landenes markeder og er en godkendt undtagelse fra Verdenshandelsorganisationens (WTO) grundprincip om, at alle handelspartnere skal behandles ens. Aftalerne varierer alt efter, hvilke ambitioner og muligheder det land eller den gruppe lande, EU forhandler med, har. Der er ingen standardløsninger. EU s mange partnere har forskellige interesser, og derfor skræddersys aftalerne til den konkrete situation. Frihandelsaftaler med industrilande og nye økonomier handler om økonomi, og de går normalt ud på, at Økonomiske partnerskabsaftaler indeholder både handels- og udviklingsaftaler. istockphoto/joesboy markederne skal åbnes gensidigt. De økonomiske partnerskabsaftaler med landene i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet indeholder målsætninger om både handel og udvikling. EU s handelspolitik sætter fokus på centrale partnere som USA, Canada og Japan, men der arbejdes også med nye økonomier som Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika (»BRIKS landene«). De anses for at være de nye dynamoer i verdensøkonomien. For eksportørerne i EU er fordelene ved aftaler med sådanne lande helt klare. Den gennemsnitlige toldsats ved eksport til resten af verden er stadig omkring 5 %. I visse lande er tallet betydeligt højere. Normalt vil en aftale omfatte forskellige sektorer og emner, og den vil samtidig indeholde en tidsplan for nedsættelsen af toldsatsen for de enkelte produkter. Nu til dags indeholder (EU s) handelsaftaler også emner uden for toldområdet, lige fra intellektuel ejendomsret til offentlige indkøb. De rummer forskellige bestemmelser, f.eks. om oprindelse, så man kan afgøre, hvilke produkter der kan indføres til lavere afgifter eller helt uden. Disse aftaler styrker EU s regelbaserede system, som er mere vidtgående end WTO, fordi det indgår som en fast bestanddel i aftalerne, så handel og investeringer beskyttes og får lov til at vokse sig stærke. Intellektuel ejendomsret Europas konkurrencedygtighed i den globale økonomi er overvejende baseret på innovation og merværdien fra de varer, det fremstiller. Det underminerer den økonomiske vækst og beskæftigelsen, når europæiske idéer, varemærker og produkter bliver piratkopieret og forfalsket. Beskyttelse af intellektuel ejendomsret, f.eks. patenter, varemærker, design, copyright eller geografiske betegnelser, bliver stadigt vigtigere for europæiske opfindere og virksomheder, så samvittighedsløse konkurrenter ikke kan lave ulovlige kopier. EU beskytter den intellektuelle ejendomsret på flere måder. Inden for WTO stod det som forkæmper for aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder. EU forhandler også om relevante bestemmelser i bilaterale handelsaftaler og arbejder tæt sammen med ikke-eu-landes myndigheder om at styrke beskyttelsen af disse rettigheder.
H A N D E L 9 Investeringer EU er den største kilde til direkte udenlandske investeringer og støtter klare regler til at beskytte denne form for finansiering, som spiller en afgørende rolle med at skabe virksomheder og arbejdspladser i udlandet og opbygge globale forsyningskæder. HVOR FLYDER INVESTERINGERNE HEN, OG HVOR KOMMER DE FRA? Direkte udenlandske investeringer fra EU Andre lande 22 % Hongkong 3 % Norge 4 % Canada 4 % Kina (undtagen Hongkong) 4 % Rusland 4 % Direkte udenlandske investeringer i EU Andre lande 10 % Hongkong 2 % Singapore 2 % Brasilien 3 % Rusland 3 % Norge 3 % Canada 4 % Schweiz 11 % I alt: 341 mia. euro Schweiz 11 % Brasilien 8 % I alt: 303 mia. euro Offshore finanscentre 18 % USA 28 % Offshore finanscentre 14 % USA 45 %»Direkte udenlandske investeringer«betyder, at en person eller et firma ejer en virksomhed eller en del af den i udlandet. Så»direkte udenlandske investeringer fra EU«betyder, at nogen i EU er (med)ejer af virksomheder i et land uden for EU. Det modsatte gælder ved»investeringer fra«. Tallene er gennemsnittet for 2009-2012 for de 27 EU-lande. Kilde: Eurostat. Formålet er at give investorerne retssikkerhed sammen med et stabilt, forudsigeligt, retfærdigt og ordentligt reguleret miljø, hvor de kan gøre forretninger. Det opnås for det meste gennem WTO s almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) og om muligt gennem bilaterale aftaler. Efter at Lissabontraktaten trådte i kraft, har EU fået tildelt ansvaret for at forhandle om beskyttelse af europæiske investeringer i lande uden for EU. Offentlige udbud EU arbejder på at sikre, at europæiske virksomheder har lige adgang til at konkurrere om offentlige indkøb i andre lande, når de offentlige myndigheder skal have leveret varer, arbejde eller tjenesteydelser. Der kan være tale om større infrastrukturprojekter som veje og hospitaler eller indkøb af IT-udstyr. Hvert år bliver der udbudt indkøb til en værdi af omkring 1 billion euro. WTO gik med til at ændre sin aftale om offentlige udbud i 2011. Dermed er der taget endnu et stort skridt i retning af at åbne det internationale marked for offentlige indkøb. Kommissionen er gået et skridt videre ved at foreslå lovgivning, der forhindrer virksomheder i lande uden for EU, som ikke tilslutter sig WTO-reglerne og diskriminerer mod EU-virksomheder, i at byde på europæiske kontrakter. Sådan forhandles frihandelsaftaler Der går mange måneder med grundige forberedelser, før der indledes forhandlinger om en handelsaftale. Blandt andet foretages der offentlige høringer, vurdering af en aftales mulige konsekvenser for Europas virksomheder og forbrugere samt formelle og uformelle drøftelser mellem Kommissionen og det relevante land eller region for at fastslå, hvilke emner der skal forhandles om. Efter disse omfattende forberedelser beder Kommissionen om godkendelse fra Rådet (der består af repræsentanter fra EU-landenes regeringer) til at indlede forhandlinger. Det aftales, hvilke resultater Kommissionen skal forsøge at opnå. Under forhandlingerne, som typisk varer flere år, holder Kommissionen løbende Rådet og Parlamentet orienteret om udviklingen. Når der er truffet en aftale, skriver Rådet formelt under. Parlamentet har med Lissabontraktaten fået ret til at godkende eller afvise teksten, men det kan ikke ændre i den. Det kan også ske, at enkelte EU-lande skal bekræfte en aftale i henhold til deres egne procedurer og samtidig give grønt lys på internationalt plan. Aftalen træder i kraft på en bestemt dato, men den kan godt anvendes midlertidigt inden da.
10 I N D B L I K I E U P O L I T I K Sådan er handelspolitikken skruet sammen EU s handelspolitik bygger på tre hovedområder: en aktiv rolle i multilaterale forhandlinger, der føres inden for WTO tættere bilaterale handelsforbindelser med enkelte lande og regioner og såkaldte autonome foranstaltninger, hvor der f.eks. gives særbehandling til udviklingslande en strategi, som skal finde og fjerne bestemte hindringer på de vigtigste eksportmarkeder. Multilateral metode EU går stærkt ind for multilaterale initiativer. Det bakkede klart op om Dohaudviklingsrunden, som blev lanceret af WTO i 2001 for at forhandle om yderligere handelsliberalisering for varer og tjenesteydelser, give udviklingslandene bedre markedsadgang og revidere handelsreglerne. Verdenshandelsorganisationen WTO blev stiftet den 1. januar 1995 som arvtager til den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), der blev etableret i kølvandet på anden verdenskrig. WTO har i øjeblikket 160 medlemslande og 24 observatører. Organisationen har været med til at skabe et sæt regler, der holder verdensøkonomien åben for handel. Den administrerer WTO s handelsaftaler, giver et forum for forhandlinger, løser uoverensstemmelser, overvåger landenes politikker, giver teknisk bistand og kurser til udviklingslandene og organiserer samarbejde med andre internationale organisationer. Der lanceres en ny runde handelsforhandlinger, når WTO s medlemmer ønsker at modernisere de multilaterale regler. Den seneste runde (som stadig er i gang) er Doharunden. Der vil være store fordele at hente, hvis forhandlingerne får et positivt resultat. Det vurderes, at verdenshandelen vil stige med 2 %, og både handelsprocedurerne, logistik og transport vil blive lettere. Imidlertid er der ikke opnået enighed på grund af de komplekse emner og deltagernes forskellige interesser. EU spiller en nøglerolle i WTO. iwto
H A N D E L 11 FRIHANDELSAFTALER EU baner nye veje med sin dagsorden for gensidig åbning af markederne over for de vigtigste bilaterale handelspartnere. Det væsentligste instrument er frihandelsaftaler. Før 2006 tegnede de sig for under en fjerdedel af EU s handel. Hvis alle de forhandlinger, som nu er i gang, ender med frihandelsaftaler, stiger dette tal til to tredjedele. Ved udgangen af 2012 havde EU allerede 28 gældende handelsaftaler. GÆLDENDE FRIHANDELSAFTALER De østlige nabolande: I 2013 afsluttede EU forhandlingerne om et vidtgående og bredt frihandelsområde (DCFTA) med Armenien, Georgien og Moldova som led i mere omfattende associeringsaftaler. Forhandlingerne med Ukraine blev afsluttet i december 2011. Associeringsaftalerne (herunder DCFTA) blev bekræftet af Georgien, Moldova og Ukraine i sommeren 2014. Aftalerne med Georgien og Moldova har været midlertidigt gældende siden september 2014. Aftalen med Ukraine har været midlertidigt gældende fra november 2014, bortset fra DCFTA, som gælder midlertidigt fra 1. januar 2016. I september 2013 besluttede Armenien at tilslutte sig toldunionen med Rusland og indstillede AA/DCFTA-processen med EU. Peru og Colombia: Handelsaftalen blev underskrevet i juni 2012. Den har været midlertidigt gældende i Peru siden marts 2013 og i Colombia siden den august 2013. Da det første kalenderår med midlertidig gyldighed var gået, var samhandelen mellem EU og Peru 8,7 mia. euro og 13,5 mia. euro mellem EU og Colombia. I juli 2014 afsluttede EU og Ecuador forhandlingerne om Ecuadors tiltrædelse af aftalen. Sydkorea: Frihandelsaftalen mellem EU og Sydkorea trådte i kraft i juli 2011. Det er den første færdige aftale i en ny generation af frihandelsaftaler, som EU lancerede i 2007. Det er den mest vidtgående af sin slags indtil nu, og den fjerner handelshindringer og gør det lettere for europæiske og koreanske virksomheder at gøre forretninger med hinanden. I frihandelsaftalens tredje år steg EU s vareeksport til Korea med 35 % til 41,5 mia. euro i forhold til 30,6 mia. euro i året, før aftalen trådte i kraft. I samme periode steg eksporten af de varer, der helt eller delvis er liberaliseret som led i aftalen, endnu mere. Stigningen var på 46 % for fuldt ud liberaliserede varer og 37 % for delvis liberaliserede varer. Chile: Associeringsaftalen fra 2002 rummede en omfattende frihandelsaftale, som trådte i kraft året efter. Den bilaterale handel er mere end fordoblet siden 2003 og nåede 18 mia. euro i 2013. EU er Chiles næststørste importkilde og tredjestørste eksportmarked. Mexico: Siden frihandelsaftalen trådte i kraft i oktober 2000, er den samlede bilaterale handel fordoblet fra 21,7 mia. euro til 45 mia. euro i 2013. EU og Mexico overvejer nu at opdatere aftalen, så den i højere grad er på linje med den seneste generation af handelsaftaler og afspejler udviklingen i Mexicos økonomi. Sydafrika: Med handels-, udviklings- og samarbejdsaftalen, som trådte i kraft i 2000, blev der etableret et frihandelsområde, der dækker 90 % af den bilaterale handel mellem EU og dets største samhandelspartner i Afrika. Det sydlige Middelhavsområde: Fra 1995 til 2002 blev der indgået associeringsaftaler med Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed og Tunesien, som omfattede frihandelsaftaler om handel med varer. Centralamerika (Costa Rica, El Salvador, Guatemala, Honduras, Nicaragua og Panama): Associeringsaftalen mellem EU og Centralamerika blev underskrevet i juni 2012. Handelsdelen af aftalen har været midlertidig gældende i forhold til Honduras, Nicaragua og Panama siden august 2013, Costa Rica og El Salvador siden oktober 2013 og Guatemala siden december samme år. I 2013 beløb samhandelen mellem de to regioner sig til 12 mia. euro. INDGÅEDE FRIHANDELSAFTALER, DER IKKE ER TRÅDT I KRAFT Singapore: Frihandelsaftalen mellem EU og Singapore var stort set klar i september 2013, og forhandlingerne om beskyttelse af investeringer blev afsluttet i oktober 2014. Singapore er det første medlem af ASEAN (Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien), som har indgået en aftale med EU. Canada: Forhandlingerne om en omfattende økonomiog handelsaftale (CETA) mellem EU og Canada blev afsluttet i september 2014. Dermed forsvinder 99 % af toldsatserne og mange andre hindringer for handelen, og det kan betyde 12 mia. euro ekstra for EU s BNP, når aftalen er fuldt gennemført. Hele teksten findes online. Aftalen skal nu godkendes af begge parter, før den kan træde i kraft. Landene i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet (AVS): Økonomiske partnerskabsaftaler (EPA er) er ved at blive gennemført mellem AVS-landene og EU. I over
12 I N D B L I K I E U P O L I T I K 30 år har landene haft præferenceadgang til det europæiske marked. Det har dog ikke i tilstrækkelig grad kunnet styrke de lokale økonomier, fremme væksten eller øge AVS-landenes eksport til EU. Formålet med aftalerne er at hjælpe AVS-landene med at blive integreret I verdensøkonomien, skabe bæredygtig vækst og mindske fattigdommen. Der gælder i øjeblikke fire aftaler, som dækker Caribien (14 lande), Centralafrika (Cameroun), Stillehavet (Papua New Guinea og Fiji) og Østafrika (Madagaskar, Mauritius, Seychellerne og Zimbabwe), og I 2014 blev forhandlingerne om yderligere to EPA er afsluttet: en med Vestafrika (16 lande) og en med Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab (6 lande). FRIHANDELSAFTALER, DER FORHANDLES Indien: Forhandlingerne begyndte i 2007. De er EU s første forsøg på at få en af de store nye økonomier med i en bilateral handelsliberalisering. ASEAN (Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien): Der foregår bilaterale forhandlinger med individuelle medlemmer (se Singapore ovenfor). De blev indledt med Malaysia i maj 2010, Vietnam i juni 2012 og Thailand i marts 2013. EU betragter frihandelsaftalerne med de enkelte ASEAN-lande som begyndelsen på en aftale mellem de to regioner, hvilket er målet på lang sigt. Mercosur (Argentina, Brasilien, Paraguay, Uruguay og Venezuela): I 2013 var Mercosur EU s sjettestørste aftager, og vareeksporten nåede 57 mia. euro. EU s eksport af tjenesteydelser var 21 mia. euro i 2012. Hvis forhandlingerne om en frihandelsaftale mellem EU og Mercosur lykkes, vil det skabe det største frihandelsområde mellem to af verdens regioner (Europa og Sydamerika) og give store fordele til begge parter. Golfstaternes Samarbejdsråd (Bahrain, De Forenede Arabiske Emirater, Kuwait, Oman, Qatar og Saudi- Arabien): en vigtig samhandelspartner for EU. Forhandlingerne blev afbrudt i 2008, men der holdes stadig uformel kontakt. Japan: I marts 2013 indledte EU og Japan officielt forhandlingerne om en frihandelsaftale. De igangværende drøftelser handler bl.a. om Handelen skal også komme udviklingslandene til gode. istockphoto/stefaniegiglio
H A N D E L 13 gradvis liberalisering af handelen med varer og tjenesteydelser, investering, offentlige indkøb og afskaffelse af andre handelshindringer end told. Marokko: Forhandlingerne om et vidtgående og omfattende frihandelsområde (DCFTA) med EU begyndte i marts 2013. USA: EU s økonomiske partnerskab med USA er uden sidestykke i omfang og intensitet, men det har stadig et stort potentiale. Med en gennemsnitstoldsats på omkring 4 % kan det realiseres, hvis der tages fat på andre hindringer end told. Forhandlingerne om et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP) blev indledt i juli 2013. Ifølge en uafhængig undersøgelse vil et fuldt gennemført og omfattende TTIP kunne betyde en økonomisk gevinst for EU på 119 mia. euro om året. Dette vil give en familie på 4 yderligere 545 euro i disponibel husstandsindkomst om året. FREMTIDIGE FORHANDLINGER Det sydlige middelhavsområde (Egypten, Marokko og Tunesien): I december 2011 godkendte EU-landene forhandlingsmandater, der skal udvide og forlænge de nuværende frihandelsaftaler. De første forhandlinger blev indledt med Marokko i 2013 (se ovenfor). Frihandelsaftaler er en central bestanddel af mange associeringsaftaler. EU er også forbundet med en række naboer gennem toldunioner (Andorra, San Marino og Tyrkiet). Der gælder frihandelsaftaler i Europa med Færøerne, Island, Norge og Schweiz og i det sydlige middelhavsområde (Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Marokko, Den Palæstinensiske Myndighed, Syrien og Tunesien). Ud over stabiliserings- og associeringsaftalerne med Vestbalkan findes der også et selvstændigt handelssystem mellem EU og Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro, Serbien og Kosovo (*). (*) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med UNSCR 1244/1999 og ICJ s udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring. Strategiske forbindelser Kina: Kina er nu EU s næststørste handelspartner, kun overgået af USA, og EU er Kinas største handelspartner. I november 2013 bekendtgjorde EU og Kina, at der var indledt forhandlinger om en omfattende investeringsaftale. Den vil give mulighed for gradvis liberalisering af investeringer og fjerne restriktioner for investorer på parternes markeder. Rusland: EU er Ruslands ubetinget største handelspartner og tegner sig for over halvdelen af landets im- og eksport. Med Ruslands indmeldelse i WTO i 2012 faldt importtolden, og der opstod et forum, hvor bilaterale problemer kan drøftes. I modsætning til, hvad EU havde forventet, er Rusland efterfølgende slået ind på en mere protektionistisk kurs, som er blevet forstærket af krisen i Ukraine. Udviklingslande EU opfordrer aktivt udviklingslandene til at bruge handel som et middel til at opbygge deres egen økonomi og forbedre levestandarden. Væksten i handelen kan øge deres eksportindtægter og hjælpe til med at diversificere deres økonomier, så de kan eksportere andet end råvarer og råmaterialer. For at hjælpe udviklingslandene med at eksportere var EU den første organisation i verden, der etablerede en generel præferenceordning (GSP) i 1971, hvorefter alle udviklingslande fik særlige importsatser og dermed den vigtige adgang til de europæiske markeder. Men i de sidste fire årtier har den globale økonomiske balance og handelsbalancerne forandret sig drastisk. Adskillige mere avancerede udviklingslande har kunnet integrere sig i verdenshandelssystemet, mens et større antal fattigere lande i stigende grad halter bagefter. I dette konkurrenceprægede miljø skal kun de mest trængende lande have særlig fordelagtige handelsvilkår. Derfor fokuserer den nye generelle præferenceordning (GSP) der gælder fra 2014 på fordelene for de mindst udviklede lande samt andre lavindkomstlande og lavere mellemindkomstlande uden præferenceadgang til EU. I øjeblikket er der 88 af sådanne lande. Lande som Brasilien, Kuwait, Rusland og Saudi-Arabien, som Verdensbanken klassificerer som højindkomstlande eller øverste mellemindkomstlande, og partnerlande med en anden form for præferenceadgang til EU, som svarer til eller endda er bedre end GSP (f.eks. en frihandelsaftale), kan ikke længere få GSP-behandling.
14 I N D B L I K I E U P O L I T I K Et særligt incitament, GSP+, giver yderligere reduktioner af toldsatserne til udsatte lande, der tilslutter sig op til 27 internationale konventioner om menneske- og arbejdstagerrettigheder samt standarder for miljø og god regeringsførelse. EU s ordning»alt andet end våben«giver også 49 af de mindst udviklede lande told- og kvotefri adgang til Europas markeder for alle produkter bortset fra våben og ammunition. Desuden har Europa-Kommissionen en særlig hjælpeservice, der på fire sprog (engelsk, fransk, portugisisk og spansk) tilbyder eksportrådgivning til udviklingslande, som mangler kapacitet til selv at give denne rådgivning. Strategi for markedsadgang Strategien skaber nye muligheder for EU virksomheder, der eksporterer til markeder uden for EU, især til de lande, der ikke er indgået frihandelsaftale med. Et partnerskab mellem Kommissionen, EU landene, erhvervslivet og den lokale ekspertise, f.eks. handelskamre, hjælper med at finde og fjerne nye handelshindringer. En database om markedsadgang en gratis og interaktiv tjeneste som administreres af EU, giver oplysninger om forholdene i lande uden for EU. Der er bl.a. tale om handelshindringer i bestemte sektorer, importformaliteter, databaser om statistikker og forskellige studier. WTO s procedurer for bilæggelse af tvister er det væsentligste forum til løsning af handelsuoverensstemmelser. Ethvert medlem kan indbringe en sag, som derefter undersøges af et særligt panel i overensstemmelse med gældende, internationalt aftalte regler. Hvis et medlem ikke overholder en henstilling, kan en erstatning eller sanktioner komme på tale. I overensstemmelse med WTO s regler har EU sine egne instrumenter til at forsvare handelen, så der garanteres lige spilleregler i en verden, der er præget af konkurrence. Instrumenterne udformes nøjagtigt for at sikre lige vilkår for alle og samtidig undgå protektionistisk misbrug. Der kan opstå urimelig konkurrence fra to kilder: tilskud og dumping. I første tilfælde gives der statsstøtte til en bestemt sektor. Dermed fordrejes konkurrencen, fordi de varer, der er ydet tilskud til, bliver kunstigt konkurrencedygtige. I sidstnævnte tilfælde sælger producenter fra lande uden for EU deres varer på EU markedet til en pris, der ligger under den normale salgspris på hjemmemarkedet. Når Kommissionen får mistanke om, at der enten gives tilskud eller foregår dumping, eller modtager påstande om en sådan adfærd, udfører den en undersøgelse. Hvis den konstaterer, at der sker brud på de aftalte handelsregler, kan EU iværksætte såkaldte udligningsforanstaltninger, f.eks. yderligere afgifter, for at fjerne den urimelige konkurrencefordel, som det pågældende land havde håbet på at opnå. Beskyttelse af handelen Forhandlinger om handelsaftaler kan være med til at bane vejen for velstand i fremtiden, men det er lige så vigtigt at sikre, at eksisterende rettigheder og regler overholdes og håndhæves. Hvor dette ikke er tilfældet, kan det undergrave EU s evne til at konkurrere internationalt, og det er til skade for den indenlandske beskæftigelse. Kommissionen lægger særlig vægt på ordentlig håndhævelse. Den overvåger handelspartnernes adfærd nøje, så den kan gribe hurtigt ind, hvis der opstår diskriminerende eller uforholdsmæssige handelshindringer, f.eks. problemer med at få patenter eller licenser, eller hvis der konstateres urimelig handelspraksis. Håndhævelsen kan foregå på forskellige måder: gennem diplomatiske og politiske kontakter, forhandling, reguleringsmæssigt samarbejde og WTO.
H A N D E L 15 Handelspolitikkens fremtid EU er fast besluttet på at gennemføre sin ambitiøse plan for den internationale handel. Det tror på åbne markeder og på, at handel er en del af løsningen på den økonomiske krise. Det er også til fordel for EU s handelspartnere (både enkelte lande og regionale blokke) at få gennemført forhandlingerne, da EU er verdens største marked for deres eksport. Frihandelsaftaler kritiseres undertiden. I Europa beskyldes de fra tid til anden for at udsætte producenterne i EU for urimelig konkurrence fra billig import. Fra et helt andet perspektiv anklages EU for at forsøge at trænge ind på andre markeder, især i udviklingslandene, og true lokale arbejdspladser. Hvad denne kritik ikke tager højde for er, at beviserne peger i modsat retning, og at aftalerne giver store fordele for både EU og dets partnere. Bekæmpelse af protektionisme Det kan ikke undgås, at nogle ser protektionisme som løsningen på mange underliggende problemer. G20 (gruppen af store industrilande) har formelt forpligtet sig til ikke at vedtage handelsbegrænsende foranstaltninger og til omgående at tage affære, hvis der indføres sådanne begrænsninger. I hverdagen kan virkeligheden imidlertid være forskellig fra de ord og principper, der aftales på topmøderne. På trods af de afgivne forpligtelser er mange nye økonomier mere tilbøjelige til at indføre foranstaltninger, der kan fordreje samhandelen, for at beskytte deres hjemmemarked mod den internationale konkurrence. EU vil fortsat kæmpe mod protektionisme. Hvis EU selv indførte sådanne protektionistiske tiltag, ville det mere være til skade end til gavn, fordi EU er afhængigt af mange importerede produkter. Hvis de stiger i pris, mister EU konkurrenceevne både ude og hjemme, og det koster både produktion og arbejdspladser i Europa. Hvis restriktionerne øges med 10 %, kan det føre til et fald på 4 % i nationalindkomsten. Som verdens største handelsregion har EU en oplagt interesse i åbne markeder og afklarede reguleringsforhold. EU er bevidst om sit klare ansvar over for sine egne borgere og resten af verden. Det vil gå videre med sin nuværende strategi og arbejde ihærdigt for et åbent og fair internationalt handelssystem gennem multi- og bilaterale aftaler. Den hollandske by Rotterdam har en af verdens største containerhavne. istockphoto/opla
16 I N D B L I K I E U P O L I T I K NA-04-14-870-DA-C Læs mere XX EU trade: http://ec.europa.eu/trade/ XX EU Trade Newsletter: http://trade.ec.europa.eu/eutn/ XX Export Helpdesk: http://exporthelp.europa.eu XX Market access database: http://madb.europa.eu XX Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: 00 800 6 7 8 9 10 11 http://europedirect.europa.eu ISBN 978-92-79-42726-8 doi:10.2775/9803