Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf, mod at de i stedet udfører samfundstjeneste. Samfundstjeneste betyder, at den dømte kan blive boende hjemme, passe sit sædvanlige arbejde og få lejlighed til at betale lidt tilbage til samfundet på en positiv måde. Samfundstjeneste fastholder på den måde de dømte i fællesskabet i stedet for at udelukke dem fra det. Bliv vært for en samfundstjenestedømt Er I en institution, organisation eller forening, som er offentlig, offentligt støttet eller har et almennyttigt formål, har I mulighed for at blive samfundstjenestested og gratis få udført arbejde, som I ellers ikke ville få gjort. Samtidig kan I være med til at løse en vigtig samfundsopgave. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste kan være fastsat som et vilkår ved en betinget dom eller ved prøveløsladelse. I forbindelse med en samfundstjenestedom beslutter retten, hvor mange timers samfundstjeneste den dømte skal udføre - ved prøveløsladelse er det Kriminalforsorgen, der fastsætter dette. Det mindste antal er 30 timer og det højeste 240 timer. Samfundstjeneste træder i stedet for en fængselsstraf på op til ca. et års fængsel og skal almindeligvis udføres inden for en periode af 4 til 12 måneder. Inden dommen eller prøveløsladelsen har Kriminalforsorgen - ud fra en grundig beskrivelse af den sigtedes eller indsattes sociale og personlige forhold - foretaget en vurdering af, om han eller hun vil være i stand til at overholde de aftaler, der er forbundet med at udføre samfundstjeneste. De dømte er altid undergivet tilsyn af Kriminalforsorgen i den periode, de skal udføre samfundstjeneste. Det betyder blandt andet, at Kriminalforsorgen har regelmæssig kontakt med de dømte, også på tidspunkter hvor de ikke udfører samfundstjeneste. På den måde kan Kriminalforsorgen dels sikre sig, at de dømte overholder eventuelle andre betingelser for dommen (for eksempel vilkår om at følge en behandling for alkoholmisbrug), dels give de dømte råd og vejledning om sociale og personlige problemer. Kriminalforsorgen har pligt til at kontrollere, at de samfundstjenestedømte overholder vilkårene. Hvis en dømt for eksempel ikke møder på arbejdet som aftalt eller på anden måde overtræder vilkårene, vil han/hun blive indberettet med henblik på, at dommen eller reststraffen i stedet skal afsones. De fleste samfundstjenestedømte er straffet for berigelseskriminalitet (indbrud, tyveri, bedrageri, dokumentfalsk osv.) eller overtrædelse af færdselsloven (typisk spirituskørsel eller kørsel uden kørekort). Nogle er dømt for vold, røveri, narkotikakriminalitet mv. Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2010 Side 6 af 12
Det er Kriminalforsorgens erfaring, at de dømte er gode til at passe deres samfundstjeneste og nemt finder sig til rette blandt de øvrige, som arbejder på stedet. Dette giver sig blandt andet udslag i, at mange bevarer kontakten til samfundstjenestearbejdspladsen, efter at de har færdiggjort samfundstjenesten. Det er kun sket enkelte gange, at en dømt har misbrugt tilliden på samfundstjenestestedet og har begået kriminalitet (tyveri) over for samfundstjenestestedet. Samfundstjenestesteders erfaringer med "samfundstjenere" Kirkens Korshærs varmestue Istedgade, 10 års erfaring Leder Ingrid Nielsen: "Vi har utroligt gode erfaringer med samfundstjenere. Vi har flere gange oplevet, at samfundstjenere ligefrem er blevet omvendt i deres forhold til vores brugere, der jo hovedsageligt er narkomaner og andre stofmisbrugere. Nogle er startet med en virkelig negativ det er deres egen skyld, de skal bare tage sig sammen"-holdning over for brugerne, men er endt med at fortsætte som frivillige hjælpere, når straffen var udstået. Samfundstjenerne laver nøjagtigt det samme arbejde som de øvrige, det vil sige praktisk arbejde som servering og tøjuddeling og socialt arbejde som samtale med brugerne. Som arbejdsplads er vi utroligt taknemmelige over for den arbejdskraft og de ressourcer, som samfundstjenerne tilfører os, og de glider ind på fuldstændig lige fod med resten af personalet og bliver hurtigt en del af gruppen." Køge Sejlklub, 18 års erfaring Formand Erland Vornøe: "Det var en kollega i politiet, der fik os med i forsøgsordningen for næsten 20 år siden, og bortset fra enkelte pauser så har vi haft samfundstjenere lige siden. De vedligeholder og renoverer klubbens bygninger, møbler og både. Sliber, maler og luger. Når det forløber bedst, bliver de nærmest medlemmer af klubben, og alle får tilbudt et sejlkursus. Når det går værst, så ryger de ud af klappen. Jeg synes, samfundstjenesten er en god ordning, og det er fint, at man giver de unge en chance for at kunne leve videre i hverdagen; men der skal være konsekvens. Samfundstjeneste er en straf, og aftalerne skal overholdes. Det skal ikke gå op i lal. Det gør jeg soleklart fra starten, og hvis de ikke kan indfinde sig under det, så er det ud. Det er dog de færreste, der ikke kan det. Langt de fleste er jo unge drenge med masser af gå-på-mod, der bare ikke rigtigt har fundet ud af, hvordan samfundet fungerer." KFUM-spejderne i Hellerup, 18 års erfaring Kontorassistent Jutta Zastrow: "Vi har hovedsageligt gode erfaringer med samfundstjenere, men der er selvfølgelig nogen, der engagerer sig mere end andre. Ved ansættelsessamtalen gør vi det klart, at det er helt op til dem selv, om de for eksempel vil være med til morgenkaffen eller ej. Nogle kommer bare og passer deres arbejde; men en ung mand endte med at komme med til vores julefrokost. Vi havde også en pige, der var helt ødelagt over sin dom; men hun er kommet gennem det sorte hul og har været med til at planlægge vores korpslejr. Samfundstjenerne bruges ellers mest til kontorarbejde som fotokopiering, pakning og udsendelse af materiale. For vores vedkommende er samfundstjenesten en mulighed for at hjælpe andre mennesker og samfundet, og det gør vi med glæde. Personligt giver samfundstjenerne os også et indblik i en helt anden verden end vores egen. Man får stof til eftertanke." Fortsættes FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2010 Side 7 af 12
Betingelser for at blive godkendt som samfundstjenestested Kriminalforsorgen vil gerne i kontakt med institutioner, organisationer og foreninger, som vil stille sig til rådighed som samfundstjenestearbejdspladser. Der er nogle få krav, som skal være opfyldt for at komme i betragtning som samfundstjenestested: Der skal være tale om en institution, organisation eller forening, som enten er offentlig, offentligt støttet eller har et almennyttigt formål. Det arbejde, den dømte skal udføre, må ikke være arbejde, som ellers ville blive udført af lønnet arbejdskraft. Arbejdet, som den dømte skal udføre, må ikke skabe profit, hverken for enkeltpersoner eller virksomheder. Arbejdspladsen skal godkendes af det lokale arbejdsmarkedsråd. Der stilles ikke specielle krav til det arbejde, den dømte skal udføre. Samfundstjenestestedet må dog garantere, at der reelt er arbejde, som skal udføres, så den dømte ikke kommer til at gå og kede sig. Det er en forudsætning, at der ikke er mere end en samfundstjenestedømt på arbejdsstedet ad gangen. Et arbejdssted kan dog beskæftige flere dømte samtidig, når blot de er der på forskellige tidspunkter. Det er frivilligt at melde sig som samfundstjenestested, og man kan til enhver tid træde ud af ordningen. Man er således ikke bundet længere, end man selv vil. Som samfundstjenestested samarbejder man med den lokale afdeling af Kriminalforsorgen, som står for administrationen af samfundstjenesteordningen. For at sikre et godt og smidigt samarbejde er det praksis, at der på hvert enkelt samfundstjenestested udpeges en eller flere kontaktpersoner, som har det daglige samarbejde med Kriminalforsorgen. Rent praktisk foregår samarbejdet således, at Kriminalforsorgen retter henvendelse til samfundstjenestestedet, når man har en dømt, som man finder passer til det konkrete samfundstjenestested. Samfundstjenestestedet bliver orienteret om den dømte, herunder hvilken kriminalitet han eller hun er dømt for. Hvis samfundstjenestestedet siger ja til at beskæftige den pågældende, aftales det på et møde mellem samfundstjenestestedet, den dømte og Kriminalforsorgen, hvornår samfundstjenesten skal afvikles. Normalt skal der i gennemsnit afvikles seks til otte timer om ugen; men der er også mulighed for at indgå individuelle aftaler, som passer samfundstjenestestedet. Samfundstjenestestedet har ved dette møde mulighed for at vurdere, om man mener, den dømte passer til samfundstjenestestedet. Det er Kriminalforsorgen, som har ansvaret for, at den dømte passer samfundstjenesten; men det sker selvfølgelig i samarbejde med samfundstjenestestedet. Det betyder, at en medarbejder fra Kriminalforsorgen jævnligt, og mindst en gang om måneden, vil aflægge besøg på samfundstjenestestedet, dels for at sikre at den dømte passer det, han/hun skal, dels for at høre, om samarbejdet forløber, som det skal. Samfundstjenestestedet har mulighed for at kontakte Kriminalforsorgen, hvis det er nødvendigt, og kan altid afbryde et samfundstjenesteforløb, hvis man ikke mener, at samarbejdet med den dømte fungerer, som det skal. Samfundstjenestestedet skal ikke betale for det arbejde, den dømte udfører; det er således gratis at være samfundstjenestested. Hvis den dømte kommer til skade under samfundstjenesten eller forvolder skade på samfundstjenestestedet, og samfundstjenestestedets forsikring ikke dækker skaden, vil Kriminalforsorgen dække udgiften efter gældende regler på området. Kilde: www.kriminalforsorgen.dk (Bearbejdet) FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2010 Side 8 af 12
Kilde: Nyt fra Kriminalforsorgen. Nr. 6. 2008. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2010 Side 10 af 12
Kilde: Nyt fra Kriminalforsorgen. Nr. 2. 2008. FVU-læsning trin 4.1 opgavesæt A, 2010 Side 12 af 12