SAMFUNDSTJENESTE. gavner alle parter

Transkript

1 SAMFUNDSTJENESTE gavner alle parter

2 SAMFUNDSTJENESTE FOREBYGGER NY KRIMINALITET Samfundstjeneste kan gives enten som vilkår for en betinget dom eller som vilkår for en prøveløsladelse. I 2013 fik personer dom med vilkår om samfundstjeneste. Man kan blive idømt samfundstjeneste i timer. Samfundstjeneste blev etableret i Danmark som forsøg i I 1992 blev den vedtaget ved lov.

3 Hvert år bliver omkring personer idømt samfundstjeneste, og det tal forventes at stige på grund af nye tiltag fra regeringen. Ændringerne er glædelige, blandt andet fordi vi ved, at samfundstjeneste forebygger tilbagefald til ny kriminalitet. I maj 2014 fastslog Justitsministeriets Forskningskontor, at risikoen for at blive dømt for ny kriminalitet mindskes med op til 39 procent, når der idømmes samfundstjeneste i stedet for fængselsstraf. I denne publikation sætter vi fokus på den gode historie om samfundstjeneste: Vi skal høre, hvad de dømte siger, hvad samfundstjenestestederne fortæller, og hvorfor dommerne mener, at samfundstjeneste er et godt redskab. Samfundstjeneste er et godt alternativ til fængselsstraf, idet den dømte i stedet skal udføre ulønnet arbejde i en offentlig eller almennyttig institution i nogle timer om ugen. På den måde undgår han eller hun at blive påvirket af mere hærdede indsatte, som det ofte sker i fængsler. Samtidig kan den dømte bevare sit arbejde eller passe sin uddannelse og fortsat tage sig af sine børn og sin familie, ligesom det er billigere for samfundet, end hvis vedkommende skal afsone en fængselsstraf. De gode erfaringer med samfundstjeneste er mange. På arbejdspladserne får de et andet syn på de personer, de får ud, fordi de lærer dem at kende, og fordi der bliver udført noget arbejde, som ellers ikke ville blive gjort. Det gør, at medarbejderne kan bruge mere tid på deres egentlige opgave, som for eksempel at passe ældre, hvis det drejer sig om et plejehjem. For de dømte selv kan det at komme ud på en arbejdsplads og fungere blandt andre mennesker være en vej til et liv uden kriminalitet. De ser, at der er en anden måde at leve på og tager det ofte til sig. Og det sker da også jævnligt, at folk bliver ansat, hvor de har været i samfundstjeneste. Samfundstjeneste er trods de gode ting, der er at sige, dog først og fremmest en straf, og sådan skal det være. Samfundstjeneste griber afgørende ind i de dømtes fritid og ofte i en ganske lang periode. Bliver de for eksempel idømt 100 timers samfundstjeneste, kan det betyde, at de skal arbejde nogle timer hver lørdag i otte måneder i træk og samtidig skal komme til samtaler i Kriminalforsorgen. Politikerne har gennem årene udvidet brugen af samfundstjeneste flere gange. Siden marts 2012 har det for eksempel været muligt at idømme op til 300 timers samfundstjeneste mod tidligere 240. Og i juni 2014 foreslog Straffelovrådet, der er nedsat af Justitsministeriet, at man endnu engang udvider rammen for, hvornår der kan idømmes samfundstjeneste. Med politikernes tiltag og Kriminalforsorgens arbejde håber vi, at der fremover vil ske en markant stigning i antallet af domme med vilkår om samfundstjeneste. Det betyder, at vi også står med en anden opgave nemlig at skaffe flere steder rundt om i landet, hvor klienterne kan afvikle samfundstjeneste. Vi håber, at denne publikation vil åbne endnu flere døre for samfundstjenesten. Kriminalforsorgsleder Lene Skov Direktoratet for Kriminalforsorgen 3

4 Han vil gøre sig uundværlig Da Torben Christiansen begyndte i samfundstjeneste, var han hjemløs. Han havde været uden arbejde og forsørgelse i to år. Nu er han ansat i jobtilskud og har fået et sted at bo. 4 D et var gået ned af bakke for den nu 58-årige Torben Christiansen de sidste ni år, da han i december 2013 blev idømt 40 timers samfundstjeneste for truende adfærd over for en kvinde og hendes datter: Han boede på det tidspunkt i skoven, var uden arbejde og forsørgelse og drak for mange øl. Men i februar 2014 startede han med at afvikle samfundstjeneste på Bagsværd Stadion, og det har han gjort så godt, at de har ansat ham i løntilskud. Han håber, at han en dag kan blive fastansat. Det er på en måde heldigt, at jeg blev dømt og fik samfundstjeneste. Ellers havde jeg stadig boet i en sovepose i skoven uden at have penge at leve for. I dag er jeg i gang med noget, jeg er god til, og jeg har lige fået min egen toværelses lejlighed, siger han. Slået ud af konens død Torben Christiansen kone døde af kræft i spiserøret i 2004 efter kun tre måneders sygdom. Han og konen havde været gift 17 år. De havde ingen børn, men et godt liv sammen, og det slog ham helt ud at stå alene tilbage. Han holdt op med at spise og betale regninger, og efter et år blev han smidt ud af sin lejlighed og boede herefter på gaden og i skoven. Trods Torben Christiansens ustabile situation lykkedes det ham at bevare sit arbejde som lastbilchauffør. Han blev dog tiltagende trist, og i 2012 stoppede han med at arbejde, men undlod at søge kontanthjælp, fordi han ikke brød sig om at bede andre om hjælp. Herefter blev hver dag en kamp for at klare sig, og forbruget af øl steg, indtil den dag han blev sigtet og endte i retten. Jeg vidste ikke, at der var noget, der hed samfundstjeneste. Men da jeg hørte om det, var jeg ikke i tvivl om, at det ville være godt for mig at komme ud og arbejde blandt andre mennesker og langt bedre end at komme i fængsel, siger han. Efter at Torben Christiansen begyndte på Bagsværd Stadion, har hans dagligdag fået et helt andet indhold: Han kridter sportsbaner, gør rent i omklædningsrummene og kører med en gravemaskine. I starten var han nervøs for, om han kunne passe arbejdet ordentligt og komme op om morgenen. Og hvordan møder man ren på arbejde, når man bor i skoven? Men det viste sig, at der er et bad på stadion, som han kan bruge. Han er ikke en eneste dag mødt for sent på arbejde, og ikke mindst er han god til at bruge sine hænder og kan lide de opgaver, han skal varetage. Bedre end han havde forestillet sig Det er meget bedre, end jeg havde forestillet mig. De folk, jeg arbejder med, ved godt, at jeg er dømt, og at jeg ikke har haft et sted at bo, men de har alle sammen været søde, og jeg har været meget opmærksom på at gøre mig umage. Faktisk besluttede jeg fra starten, at jeg ville forsøge at gøre mig uundværlig. Det var det bedste, jeg kunne gøre for mig selv, siger han og fortsætter: Jeg sørger for altid at løse opgaverne tilfredsstillende, så chefen ved, at han ikke behøver komme forbi og kontrollere det, jeg laver. Jeg viser, at jeg kan tænke selv, og så kan chefen tage sig af andre ting. For Torben Christiansen er livet blevet 571 personer blev idømt samfundstjeneste i 1992 mere lyst, og han har fået mere selvværd, fordi han hver dag mærker, at folk er glade for det, han laver. Jeg var ved at blive forhutlet af at leve i skoven, og jeg havde næppe holdt til det meget længere. Men nu har jeg fået en rytme i mine dage. Jeg drikker færre øl, og jeg har ikke haft de triste tanker, siden jeg startede. Uanset om jeg kan blive på stadion eller kommer et andet sted hen at arbejde, så har samfundstjenesten betydet, at jeg har fået mit liv til at fungere igen, og det har givet mig nyt håb.

5 Efter at 58- årige Torben Christiansen begyndte på Bagsværd Stadion, har han fået sit liv til at fungere igen personer blev idømt samfundstjeneste i

6 For Nikolai Pil betød samfundstjeneste først og fremmest, at han ikke mistede det arbejde, han er så glad for. Fik mulighed for at beholde sit arbejde Nikolaj Pil var lettet, da han blev idømt samfundstjeneste, for det betød at han kunne fortsætte med at passe sit arbejde. Men det kom også til at udvikle ham personligt, så han i dag er mere tolerant. 6

7 grund ofte uvenner med sin far. Da han var 15 år, valgte han at flytte hjemmefra og skulle derefter klare sig selv. Det havde altid været et mål for ham at blive økonomisk uafhængig, så da han som 17-årig fik et job som ufaglært bygningskonstruktør, begyndte hans tilværelse at vende: Han fik penge mellem hænderne, struktur i sin hverdag og blev en stabil medarbejder, og det sidste kom ham til gode, da han blev anholdt. Fakta om recidiv ved samfundstjeneste En undersøgelse fra Justitsministeriets Forskningskontor fra 2014 viser, at risikoen for at lave ny kriminalitet mindskes med op til 39 procent, hvis man får samfundstjeneste i stedet for fængsel. Behøvede ikke forsømme arbejdet Chefen var ikke glad, da jeg ringede og fortalte, at jeg kom nogle timer for sent, fordi jeg sad i detentionen. Han og mine kollegaer blev forskrækkede over, at jeg var sigtet for at have slået en anden. Men de var glade for mig. Og det var en kæmpe hjælp, da det senere viste sig, at jeg blev idømt samfundstjeneste og ikke behøvede at forsømme mit arbejde. Nicolai Pil blev idømt 40 timers samfundstjeneste, som han afviklede på Bomi-Parken plejehjem på Amager med fem timer hver anden søndag i fire måneder. På den måde kunne han forsætte sin tilværelse som hidtil og samtidig yde en indsats på plejehjemmet, hvor han gik til hånde med rengøringen, hjalp med at forberede maden og talte med beboerne. Jeg var vant til at arbejde med maskiner, men her var mennesker, og det gjorde indtryk på mig, at de var så glade for min hjælp. Mange var kede af det og urolige, men de blev gladere, når der skete noget omkring dem. Og de elskede, når jeg sad med dem. Pludselig kunne jeg se, hvad det betød for mine omgivelser, når jeg var venlig, siger han. D a 21-årige Nicolai Pil blev anholdt og kom i detentionen den 30. december 2013, fordi han var kommet op og slås på et værtshus, var han hundeangst for at få en fængselsdom. Han havde kæmpet for at få en god tilværelse op at stå, siden han var 17 år, og nu var han bange for, at han ville miste arbejde, og alt det han havde opnået. Da jeg hørte, at samfundstjeneste var en mulighed, blev jeg enormt lettet. Hvis jeg var kommet i fængsel, var jeg helt sikkert blevet mere hård for at klare opholdet, og jeg havde risikeret at miste mit arbejde. Jeg tror, fængslet ville have fået mig til at opgive totalt. Nicolai Pil havde en barsk opvækst. Han voksede op med sin far, fordi hans mor drak og ikke magtede at passe ham. Og han blev en vred ung mand. Han gjorde oprør, blev smidt ud af skoler i flere omgange, røg hash dagligt og var af samme Blev mere moden For Nicolai Pil betød samfundstjeneste først og fremmest, at han kunne beholde det arbejde, han er så glad for. Men det var også med til at modne ham personligt. Det fik ham til at søge hjælp for at få styr på sin vrede via et tilbud om vredesbehandling i Kriminalforsorgen. Noget han stadig benytter. Jeg har været opfarende, siden jeg var ung teenager, men jeg blev mere rolig og tolerant af at være sammen med de ældre. Jeg oplevede, at jeg havde fået en ekstra chance, og det blev klart for mig, at jeg måtte gøre noget for at slippe min vrede. For ellers ville jeg bare ende i fængsel på et senere tidspunkt, siger han. I dag handler Nicolai Pils tilværelse ikke kun om at klare sig godt økonomisk, han er også meget opmærksom på, hvordan han opfører sig over for andre. Han ryger mindre hash og har sorteret i sine venner, så han i dag kun omgås personer, der er gode for ham. På den måde er der i dag flere ting i hans tilværelse, der fungerer. Den vrede, jeg i dag arbejder for at få væk, var blevet værre, hvis jeg var kommet i fængsel. Og nu er jeg i stedet blevet mere mild. Jeg har stadigvæk mit arbejde og overvejer at starte på ingeniøruddannelsen. Der er mange ting, der ser lysere ud for mig i dag, fordi mit personlige fundament er blevet stærkere. Og så giver det mig en god følelse, at jeg bidrager til samfundet frem for at være en belastning, siger han. 7

8 Samfundstjeneste hjalp ham tilbage til samfundet Efter mere end to år i fængsel var Allan bange for, at han ikke længere kunne fungere med andre mennesker. I dag er han tilbage på arbejdsmarkedet. 8 Da min advokat sagde, at jeg havde mulighed for at blive prøveløsladt efter at have afsonet halv tid, var min plan lagt, og efter det gjorde jeg alt for at få den opfyldt. Jeg havde gradvist mistet mine sociale kompetencer i fængslet, fordi jeg hele tiden skulle være på vagt for at passe på mig selv. Derfor vidste jeg, at det var vigtigt for mig at komme ud hurtigst muligt. Sådan lyder det fra 37-årige Allan Sørensen, der i december 2010 blev idømt fire og et halvt års fængsel for at være i besiddelse af et kilo kokain, som han havde planer om at sælge videre. Jeg var glad for penge, selvom jeg egentlig havde nok, men kendte en, der handlede, og så blev jeg fristet. Men det har haft kæmpe konsekvenser for mit liv. Jeg mistede mit gode arbejde som mekaniker, jeg skuffede en masse mennesker, blandt andet mine forældre, som troede, at jeg var en god dreng. Og økonomisk har det været dyrt, for alle regninger ventede jo bare på mig, da jeg kom ud, siger han. Mærkelig af at være i fængsel Men det havde også personlige omkostninger for Allan Sørensen at sidde fængslet. Man bliver mærkelig af at sidde inde. Hvis man ikke vil trynes eller udelukkes, skal man holde en facade og ikke vise svaghed, så man vænner sig helt af med at dele følelser og tanker med andre. Når man har levet i det miljø længe, kan man godt blive nervøs over, om man overhovedet er i stand til at være sammen med andre mennesker på en almindelig måde. Ved at starte på handelsgymnasium og ved at deltage i behandling, hvor han lærte at takle problemer uden at begå kriminalitet og undgå disciplinærsager, fik Allan Sørensen i november 2013 mulighed for at blive prøveløsladt efter to år og tre måneder, hvor halvdelen af fængselsstraffen var afsonet. Til gengæld skulle han være i tilsyn af Kriminalforsorgen i et år og udføre samfundstjeneste i 120 timer på Plejecenter Sølund i København. De ældre satte hans liv i perspektiv I starten dukkede jeg nakken, fordi jeg følte, at alle kunne se, at jeg havde siddet inde. Men folk tog godt imod mig på plejehjemmet, og da jeg først fandt ud af, hvad jeg skulle lave, blev jeg hurtigt mere rolig. Og så var det en ubeskrivelig lettelse at opleve, at jeg stadig kunne fungere uden for fængslet, siger han og fortsætter: Jeg stod i køkkenet, smurte madder og ryddede op, så personalet kunne tage sig af de ældre, og alle var tydeligvis glade for det, jeg lavede. Samtidig satte det mit eget liv i perspektiv at være sammen med de ældre, hvoraf de fleste var meget syge og demente. Det blev klart for mig, at jeg havde meget at være glad for, fordi jeg var ung og rask og stadig kunne nå at forme mit liv i en god retning. Selvom Allan Sørensen aldrig var i tvivl om, at samfundstjenesten var en straf, fordi han tilbragte seks timer på plejecentret hver lørdag i syv måneder i træk, så gav det ham mulighed for at genopbygge sit liv: Han fik øvet sig i igen at passe et arbejde, han fik genetableret kontakten og tilliden til familie og venner, og han begyndte at betale af på sin gæld. I dag er han tilbage på arbejdsmarkedet som mekaniker, og han har en kæreste, han vil stifte familie med. Jeg er stadig mærket af tiden i fængslet jeg bærer på en skam, og sådan vil jeg nok altid have det i et eller andet omfang. Men ingen har glæde af, at jeg går ned på grund af min fortid, så jeg har hele tiden set det som min opgave at komme videre og få mit liv tilbage. Jeg er nået langt, og her har samfundstjenesten været en stor hjælp. Prøveløsladelse på halv tid Straffelovens 40a giver mulighed for prøveløsladelse på halv tid i stedet for som normalt på to tredjedel tid: Når den dømte har ydet en særlig indsats under afsoningen, herunder deltaget i behandling, uddannelse, arbejdstræning eller er påbegyndt arbejde. Der KAN i disse tilfælde tilknyttes vilkår om samfundstjeneste. Hvis den dømtes forhold taler derfor. Der SKAL i disse tilfælde tilknyttes vilkår om samfundstjeneste.

9 Allan Sørensen fik troen på sig selv tilbage, da han efter en fængselsdom blev prøveløsladt mod at afvikle samfundtjeneste på et plejehjem. I dag er han tilbage på arbejdsmarkedet som mekaniker. 40a giver mulighed for prøveløsladelse på halv tid 9

10 Arbejdspladser Godt for arbejdsmiljøet at løse en samfundsopgave Siden samfundstjeneste blev indført i Danmark 1982, er antallet af samfundstjenestesteder steget støt og roligt. I dag er der cirka 1100 offentlige institutioner og frivillige organisationer landet over, der modtager folk i samfundstjeneste. Ordningen blev de første mange år primært benyttet til personer, der var dømt for eksempelvis tyveri og bedrageri, men i dag har tæt ved hver femte person, der bliver idømt samfundstjeneste, en dom for simpel vold. Og antallet af voldsdømte i samfundstjeneste forventes at stige, hvis Straffelovrådets forslag bliver til lov. Men hvad siger samfundstjenestestederne selv? Hvad er deres erfaringer og overvejelser? Vi har spurgt fire meget forskellige samfundstjenestesteder. Jytte Keinicke Jensen Økonoma Demenscenter Bryggergården Vesterbro 10 Hvad har I gjort jer af overvejelser som samfundstjenestested? Vi har ikke haft bekymringer, men vi tænker os om og placerer for eksempel ikke folk, der er dømt for tyveri, i plejeafdelingen. Hvis dommerne har idømt folk samfundstjeneste, er det fordi, det er den rigtige straf. De skal have en chance, og det vil vi gerne bidrage til. Vi har ikke haft problemer med at tage voldsdømte. Dem har vi haft en del af, og det har ikke på noget tidspunkt givet os problemer. Oplever I, at det er en hjælp at have folk i samfundstjeneste? Vi investerer selvfølgelig tid i dem, så de føler, at de hører til, men de yder også en reel indsats. De hjælper for eksempel med at bage boller og ordne grøntsager. Det betyder, at vi kan tilbyde en bedre kvalitet mad: Nu serverer vi skrællede friskkogte kartofler i stedet for de vakuumpakkede, der er kogt på forhånd, og gulerødderne er ikke længere frosne.

11 Bent Mygind Sloth Kirketjener Københavns Domkirke Hvad har I gjort jer af overvejelser som samfundstjenestested? I starten var der nogle, der var nervøse for at have kriminelle gående i kirken. Men i de 30 år vi har haft folk i samfundstjeneste, har vi kun haft omkring fem episoder, hvor folk har fået stjålet noget. Og det er ikke mere, end vi har haft med de frivillige, som arbejder her. Vi har ikke haft mange med voldsdomme, men har ingen betænkeligheder ved at tage dem ind. I øvrigt bliver vores folk altid mindre bekymrede, når de først lærer personen at kende og glemmer ofte, at han har begået noget kriminelt. Oplever I, at det er en hjælp at have folk i samfundstjeneste? Vi bruger dem blandt andet til at gøre rent og pakke blomster ud til begravelser, og det er en aflastning. Omvendt bruger vi meget tid på at tale med folk, fordi vi gerne vil have, at de har det godt. Så det går nok nogenlunde lige op. Hvad har det betydet for kulturen på jeres arbejdsplads? Jeg synes, at vi er blevet mere rummelige og nuancerede ved at have folk tæt inde på livet frem for at læse om dem i avisen. Det gør noget godt for en arbejdsplads, at man gør noget for andre. Alle bliver mere glade, så det vil jeg ikke undvære. Hvad har det betydet for kulturen på jeres arbejdsplads? Det har gjort os mere rummelige og stærke som personer. Vi har haft mange forskelige mennesker i samfundstjeneste og er blevet mindre bange for det anderledes. Samtidig taler vi mere sammen på arbejde, for vi samarbejder om de personer, der afvikler samfundstjeneste. Og så giver det os alle en god følelse, at vi hver dag støtter mennesker i en svær situation. 11

12 Ole Nielsen Forvalter Service- og beredskabsforvaltningen Horsens Kommune Hvad har I gjort jer af overvejelser som samfundstjenestested? Vi har ikke haft bekymringer med at tage folk ind, men jeg har valgt personer fra, der er dømt for tyveri, for jeg vil ikke risikere, at de får adgang til vores materiel og biler. Til gengæld har vi ikke betænkeligheder med folk, der er dømt for mindre alvorlig vold. Vi har haft mange personer i samfundstjeneste igennem tiden og har ikke haft problemer med dem. Sanne Rubinke Direktør Den Økologiske Have Odder Hvad har I gjort jer af overvejelser som samfundstjenestested? Jeg vil gerne vide, hvad folk er dømt for. Er de dømt for tyveri, placerer vi dem ikke ved kassen, men vi har ikke oplevet at afvise nogen. Vi er en non profit virksomhed, en demonstrationshave for økologi og bæredygtighed, og det hænger efter min mening godt sammen med at have folk i samfundstjeneste. Vi har haft 10 personer igennem i de to år, jeg har været direktør i haven, og jeg har kun oplevet, at folk har været meget motiverede for at afviklet deres timer. Oplever I, at det er en hjælp at have folk i samfundstjeneste? Helt bestemt. Vi havde i vinter en murer i samfundstjeneste, som hjalp med at få støbt et fundament til et drivhus, som vi ellers ikke ville have fået lavet, og han vidste, hvad det var for materiale, vi skulle købe. Mange fortæller, at de er lettede over, at de ikke kom i fængsel, og de føler, at arbejdet med at passe haven eller vores dyr er meningsfyldt. Og så nyder de, når gæsterne roser stedet. Hvad har det betydet for kulturen på jeres arbejdsplads? Det bidrager positivt til en kultur, hvor man er åben og ikke fordømmende. Mange medarbejdere har fået respekt for samfundstjenestepersonerne, fordi de har lært dem at kende. Det styrker fællesskabet, at vi er med til at løse en opgave, så det har vi tænkt 12 os at blive ved med.

13 Oplever I, at det er en hjælp at have folk i samfundstjeneste? De laver fortrinsvis forefaldende arbejde rydder op, holder orden på genbrugspladsen, sorterer affald, gør maskiner rene og maler. Langt de fleste yder en seriøs indsats, og mange er glade for at være hos os, fordi vi er en ude-arbejdsplads, hvor der altid er noget at lave. Vi har været ude for at afbryde et forløb enkelte gange, fordi personen ikke var motiveret, men vi har også flere Hvad har det betydet for kulturen på jeres arbejdsplads? Vi er en mandearbejdsplads og er meget kontante i vores facon, og det tror jeg er godt for de personer, der kommer her. Men det giver os også en rummelighed, at vi får så mange typer mennesker her. Vi vil gerne yde vores bidrag til, at samfundet fungerer, og det gør vi på denne her måde. Det har både jeg og medarbejderne det godt med. gange efterfølgende ansat personer, vi har haft i samfundstjeneste, fordi det er gået godt. 30år så længe har Københavns Domkirke haft folk i samfundstjeneste 13

14 Peter Mørk er taknemmelig over, at hans børn slap for at opleve ham i fængsel. POLITISKE TILTAG, DER SKAL ØGE BRUGEN AF SAMFUNDSTJENESTE Fra marts 2012 ændredes straffeloven således, at der kan idømmes 300 samfundstjeneste i timer mod før 240 timer. Fra juli 2013 blev det obligatorisk at indhente personundersøgelse i stort set alle sager på sigtede over 18 år for at afklare, om de er egnede til at udføre samfundstjeneste. 14

15 Skånet for en far i fængsel Da Peter Mørk blev sigtet for tyveri, var hans største frygt, at hans børn skulle opleve ham i fængsel. Men han blev idømt samfunds tjeneste, og derfor kunne han fortsætte med at være far og passe sit arbejde. D a politiet kørte op foran den nu 40-årige Peter Mørks dør en dag i december 2012 for at anholde ham, fortrød han inderligt, at han dagen før var faldet for fristelsen til at stjæle en lastbil og liter dieselolie. Han havde tilbragt omkring 10 år i fængsel som ung, fordi han dengang var narkoman og konstant skulle skaffe penge til stoffer. Men i 2003 blev han clean, og siden havde han opbygget en tilværelse, som han var stolt af, og som betød alt. Jeg har siddet inde mange gange, men det er 13 år siden sidst, og dengang var jeg kun mig selv. Men nu havde jeg en kæreste, to børn, et arbejde og en god omgangskreds, jeg kunne miste, og det var fuldstændig uoverskueligt, siger han. Peter Mørk havde en tryg opvækst, men han sig følte altid anderledes og klarede sig ikke godt i skolen. Da han var 14 år, blev forældrene skilt, og det tog hårdt på ham. Han begyndte at ryge hash og følte, at det åbnede for en verden, hvor intet ubehageligt kunne ramme ham. Kort efter begyndte han at tage amfetamin, sovepiller og ryge heroin, og da han var 18 år, var han afhængig af at sprøjte heroin. Peter Mørk stjal for at få penge til stoffer, han røg ind og ud af fængsler, hans far slog hånden af ham, og hans mor var knust. Sådan gik de næste mange år, indtil han i 2003 blev clean blandt andet med hjælp fra en misbrugsbehandling i Statsfængslet på Kragskovhede. En almindelig tilværelse Siden Peter Mørk droppede stofferne, har han arbejdet målrettet på at få en almindelig tilværelse op at stå. Han fik kæreste, to børn, et arbejde og betalte hver måned af på den gæld, han havde fået blandt andet som følge af sagsomkostninger. Men afdragene på gælden var så store, at han næsten ikke havde penge til sig selv, og for to år siden faldt han for fristelsen til at tage lastbilen og dieselolien. Jeg er så ked af, at jeg faldt tilbage til mit gamle mønster med at skaffe hurtige penge, for det er imod alt det, jeg har kæmpet for, siden jeg fik børn. Peter Mørk var sikker på, at han med sin fortid ville komme i fængsel igen. Men han blev blandt andet idømt 60 timers samfundstjeneste, som han er ved at afvikle i Den Økologiske Have i Odder, hvor han lægger fliser og fælder træer. Jeg kan slet ikke sige, hvor glad jeg er for det. Alle har modtaget mig godt, og jeg bliver respekteret for den, jeg er. Men samtidig er jeg ikke i tvivl om, at det er en straf. For jeg skal passe det ved siden af mit arbejde som skraldemand. Og hver lørdag og søndag, når jeg møder, bliver jeg jo mindet om, at jeg er ved at afvikle en dom. Voldsomt at besøge far i fængsel Alligevel vil Peter Mørk ikke bytte for noget: Jeg oplever, at det er en chance, dommeren har givet mig. Jeg bor i en lille by med indbyggere, hvor alle ved alt, og hvor man ikke skal skille sig for meget ud. Den sociale konsekvens af min kriminalitet ville have været stor for mig, hvis jeg skulle afsone. Og det havde været katastrofalt for mine børn, hvis de skulle peges ud og udelukkes fra fællesskaber i skolen, fordi de har en far, der sidder i fængsel. Peter Mørk ville også have følt det som et kæmpe svigt, hvis hans børn skulle besøge ham i fængsel. For han har oplevet, hvor voldsomt det virker på børn at se deres far bag lås og slå. Jeg har venner, hvor jeg har taget deres børn med ind og besøgt dem i fængsel, og det er et hårdt miljø, som chokerer børn. Ud af de fire børn jeg havde med, er de tre nu selv straffede. Jeg er så taknemmelig over, at jeg er sluppet for at komme i den situation. Nu har mine børn en far, der lægger dem i seng og kysser dem godnat, som andre fædre gør. Jo mindre dårlig påvirkning, jo større er deres mulighed for at få et bedre liv end mit, siger han og fortsætter: Jeg brød ned i mange år, hvor de fleste andre byggede deres tilværelse op. I de sidste mange år er det lykkedes mig at bygge op og være der for mine børn. Det har jeg fået mulighed for at fortsætte med, fordi jeg fik samfundstjeneste, og det er stort for mig. 15

16 1.100 aktive samfundstjenestesteder Flere vil få samfundstjeneste Samfundstjeneste er langt at foretrække frem for fængsel, hvis det er muligt, mener retspræsident i Retten i Helsingør og præsident i Østre Landsret. De forventer, at flere vil få samfundstjeneste fremover. 16 Vi ved fra forskning, at det bedste middel til at undgå ny kriminalitet er, at den dømte kan fortsætte med sit arbejde eller uddannelse og bevare kontakten til sin familie. Det kan vi opnå med samfundstjeneste, og samtidig får den dømte en straf for dét, han eller hun har begået. Sådan lyder det fra Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident ved Retten i Helsingør siden Birgitte Holmberg Pedersen glæder sig over, at politikerne de seneste år i flere omgange har udvidet rammen for, hvornår man kan idømme samfundstjeneste. Det er en god udvikling, og jeg støtter fuldt ud, at flere skal have samfundstjeneste. Vi skal sanktionere også af hensyn til ofrene, men vores opgave er også at se på, hvordan vi forhindrer, at det sker igen, siger hun. Det er da også retspræsidentens indtryk, at domstolene rundt om i landet er lydhøre, når de bliver præsenteret for en anmodning om samfundstjeneste. Dommerne ved godt, at samfundstjeneste fører til mindre kriminalitet, og det oplyser vi også domsmændene om, når vi skal tage stilling til, om der skal idømmes fængselsstraf eller samfundstjeneste, siger hun og fortsætter: I retten kommer domsmændene tæt på den tiltalte. De hører nuancerne, og så bliver det klart, hvor vigtigt det er, at personen ikke bare bliver straffet, men også får en mulighed for at fortsætte sit liv uden at begå ny kriminalitet. Blandt andet derfor vil domsmændene meget ofte tale for samfundstjeneste, forklarer hun. Dommerne lydhøre Trods lydhørhed blandt dommere, mener Birgitte Holmberg Pedersen, at domstolene kan bruge samfundstjeneste mere, end de gør i dag. Jeg tror ikke, at der er nogen i Retten i Helsingør, der ikke vil idømme samfundstjeneste, hvis det er muligt. Men det er ikke altid, at der følger en anmodning om samfundstjeneste med, når vi får en sag. Anklagemyndigheden skal derfor være opmærksom på, at de skal lægge op til samfundstjeneste i flere sager, siger hun. Med de seneste politiske tiltag er Birgitte Holmberg Pedersen dog ikke i tvivl om, at der fremover vil blive idømt flere domme med samfundstjeneste. Jo mere bevidste vi bliver om, at der fra politisk hold er et ønske om at øge brugen af samfundstjeneste. Og jo mere velkendt det bliver, at samfundstjeneste nedsætter risikoen

17 Samfundstjeneste er et godt kriminalpræventivt middel, mener retspræsident ved retten i Helsingør Birgitte Holmberg Pedersen og præsident for Østre Landsret Bent Carlsen. for tilbagefald til kriminalitet, jo mere vil vi dommere benytte ordningen, vurderer hun. Også Bent Carlsen, præsident for Østre Landsret, mener, at samfundstjeneste er et godt kriminalpræventivt middel. Han er formand for Straffelovrådet, der i juni 2014 kom med en betænkning om, hvordan brugen af samfundstjeneste kan øges. Fængselstraf er dyrt og kan være socialt invaliderende. Derfor er det langt at foretrække, hvis man kan idømme samfundstjeneste. Samtidig skal vi kunne forsvare brugen af samfundstjeneste over for befolkningen og ofrene. Det mener jeg, vi kan, når vi ser bort fra den alvorligste kriminalitet, fordi samfundstjeneste er en ganske indgribende sanktion. Og fordi undersøgelser viser, at samfundstjeneste, bedre end fængselsstraf, begrænser ny kriminalitet, siger han. Brugen af samfundstjeneste udvidet Tidligere blev samfundstjeneste primært benyttet i sager, hvor personer blev dømt for berigelseskriminalitet som for eksempel tyveri og bedrageri. Men brugen af ordningen har ifølge Bent Carlsen udviklet sig og anvendes i dag i stadig flere sager, hvor den dømte har begået mindre alvorlig vold. Det kan for eksempel være en ung mand, der bliver rodet ind i et værtshusslagsmål, men som ellers har et velfungerende liv og er i gang med uddannelse eller arbejde. Erfaringen har vist, at vi trygt kan idømme samfundstjeneste i sager med førstegangslovovertrædere, hvor det drejer sig om simpel vold. Det er også det, vi i Straffelovrådet bygger videre på, når vi anbefaler, at man ikke skal se så meget på typen af kriminalitet, men mere på grovheden i den enkelte sag, siger Bent Carlsen. Grov vold og banderelateret kriminalitet bør således fortsat efter Straffelovrådets opfattelse som udgangspunkt føre til fængselsstraf. Tal fra Kriminalforsorgen viser, at der trods forskellige politiske tiltag de seneste år har været en flad kurve i forhold til at idømme samfundstjeneste. Men den udvikling vil kunne vendes, vurderer Bent Carlsen. Domstolene vil øge brugen af samfundstjeneste, hvis der er tilslutning til det i Folketinget. Her spiller Straffelovrådets nye betænkning en afgørende rolle. Den vil formentlig føre til et lovforslag i løbet af efteråret 2014, og bliver det vedtaget, vil der ikke gå lang tid, før vi vil se, at flere bliver idømt samfundstjeneste, siger han. 17

18 Samfundstjeneste DERFOR FOREBYGGER DEN NY KRIMINALITET Kan fortsætte med at passe sit arbejde eller sin uddannelse Kan bevare sin bolig Kan være hjemme hos sin familien Undgår negativ påvirkning af et fængselsophold DERFOR ER DET EN STRAF Får berøvet sin fritid Betaler tilbage med gratis arbejde Er underlagt kontrol og tilsyn af Kriminalforsorgen Afviklingen strækker sig over en længere periode Bliver hver gang mindet om, at han eller hun afvikler en dom Hvis vilkåret ikke overholdes, skal straffen istedet afsones i fængsel Fakta om samfundstjenestesteder Et samfundstjenestested skal enten være: en offentlig arbejdsplads være offentligt støttet have et almennyttigt formål. Der er cirka arbejdspladser registreret som aktive samfundstjenestesteder. Der er blandt andet tale om biblioteker, kirker, havne, væresteder, genbrugsbutikker, sportshaller, genbrugsstationer og plejehjem. 18

19 » Jeg kan ikke sige, hvor glad jeg er for at have fået samfundstjeneste. Men samtidig er jeg ikke i tvivl om, at det er en straf. For jeg skal passe den ved siden af mit arbejde som skraldemand. Og hver lørdag og søndag, når jeg møder, bliver jeg mindet om, at jeg er ved at afvikle en dom. «Peter Mørk 19

20 Udgivet af Direktoratet for Kriminalforsorgen, Tekst: Birgitte Rørdam. Fotograf: Ricky Molloy. Grafisk tilrettelæggelse: Koefoed/Ægir. Tryk: Jørn Thomsen Offset A/S