Bogø områdebeskrivelse Bårse Præstø Jungshoved Lundby Allerslev / Skibinge Ørslev Mern Midt Møn Kastrup / Neder Vindinge Kalvehave Vordingborg Nyråd Stensved Stege Lendemarke Midt Møn Bogø Vestmøn Østmøn
2
Befolkning og boliger Vordingborg Kommune Kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune har i 2007 vedtaget en overordnet vision for den fremtidige udvikling: Vordingborg Kommune er levende byer og liv på landet. Udviklingen af kommunen sker i tæt dialog med borgerne gennem bæredygtige løsninger. Vi bygger på en spændende historie som hjemsted for Danmarks fødsel og demokratiets vugge. I Vordingborg står vi for: Det hele liv Sundhed og trivsel Udvikling og dynamik Smuk natur med skov, kyst og vand Spændende kultur Vordingborg Kommune har et samlet areal på 621 km 2 med en samlet kyststrækning på 385 km. Befolkningen i Vordingborg Der bor 46.600 personer i Vordingborg Kommune som helhed (2008). Dette folketal forventes at stige til 47.960 i 2019. Der forventes flere personer over 65 og færre personer i aldersgruppen 30-44. 1/3 af kommunens borgere bor i Vordingborg, Præstø og Stege, 1/3 bor i Stensved og 12 lokalcentre og 1/3 bor i kommunens 66 afgrænsede landsbyer og i det åbne land. Befolkningsudvikling Forslag til Kommuneplan for Vordingborg Kommune I forslag til kommuneplan 2009-2021 er Vordingborg by egnscenter og kommunecenter. Præstø og Stege er bycentre. Derudover er de mindre byer: Lundby, Bårse, Kalvehave-Viemose, Mern, Ørslev, Nyråd, Kastrup-Neder Vindinge, Stensved og Bogø udpeget som lokalcentre og endelig Damme/Askeby samt Borre/Hjertbjerg/Klintholm som samarbejdende lokalcentre. I kommuneplanforslaget er endvidere 66 afgrænsede landsbyer i kommunen, samt flere mindre ikke afgrænsede landsbyer. Oplæg til 17 områdebeskrivelser I forarbejdet til kommuneplanen holdt Vordingborg Kommune 17 workshops (et i hvert lokalområde) i foråret 2008, hvor lokalråd og borgere blev præsenteret for en karakteristik af lokalområdet. Karakteristikken af lokalområderne er udarbejdet af konsulentfirmaet Cowi A/S, som har gennemført en kortlægning og analyse af alle lokalområder ud fra GIS-analyser og ved besigtigelser (GIS står for Geografisk Informationssystem). Beskrivelse af livet i lokalområderne bygger på fokusgruppeinterviews i hvert enkelt lokalområde i foråret 2008, hvor det har kunnet lade sig gøre og i enkelte tilfælde ved telefoninterviews af enkeltpersoner. Denne beskrivelse er således ikke en fyldestgørende beskrivelse, men er udtryk for det de interviewede personer lagde vægt på ved samtalen. På workshopmøderne fik borgerne mulighed for at fremme deres ønsker til kommuneplanen fx. nyudlæg til boliger / erhverv, cykelstier, skovrejsning, kulturmiljøer mv. Borgernes forslag er medtaget i hovedstrukturens mål og retningslinjer og / eller i rammerne for lokalplanlægningen i det omfang, det har været relevant i forhold til de emner, der reguleres gennem kommuneplanen og øvrige interesser, der skal varetages i planen. Borgernes ønsker kan ses på kommunens hjemmeside. Denne områdebeskrivelse er et baggrundsnotat for kommuneplanens hovedstruktur og rammedel. Befolkning og boliger på Bogø Befolkningsudviklingen i lokalområdet forventes faldende med i alt 12%. Udviklingen i Bogø lokalområde går dermed modsat den samlede kommunes forventede befolkningsudvikling, som forventes at stige med 2%. Aldersfordelt ses den største nedgang blandt børn og befolkningen i den erhvervsaktive alder. Hvorimod aldersgruppen 80 år og derover udviser en forventet stigning på 60%.
Livet i Bogø Lokal område Bogø har en stærk tradition for foreningsliv. Her er et stort udbud af forskellige aktiviteter, og der er tradition for, at skabe nye tilbud, når nye behov opstår: Hvis man mangler et sted at gå hen med sine interesser, stifter man en ny forening. På grund af det aktive foreningsliv er øboernes sociale netværk veludbygget. Alle kender hinanden og det er nemt for tilflyttere at falde til. Bogø kostskole tegner sig for flere af de tiltag, der etableres. F.eks. er de i gang med at lave et handicapvenligt ridecenter med plads til 24 heste. Andre eksempler er Foreningen Vesterskov (hel eller delvis genrejsning af Bøgø Vesterskov) og Bogø Vandværk (andelsselskab) Bogøborgernebåde om de faste, ugent lige aktiviteter og til de årligt tilbagevendende begivenheder som Grundlovsfesten eller til Running Dinner, hvor der sidste gang mødte 120 borgere op. På Bogø findes desuden flere forskellige steder, som kan lånes til sociale arrangementer. Også i Kirken dyrkes det fælles liv. Der arrangeres f.eks. hver måned spaghetti-gudstjeneste for børn og voksne, med stort fremmøde. Tærø Rundt er Sjællands næststørste kapsejlads og er et meget stort tilløbsstykke. Færgen Ida sejler mellem Bogø Havn og Stubbekøbing. Ud over sin faste rutefart fra maj til september sejler færgen i løbet af sommeren hver onsdag aften med musikarrangementer, der trækker folk til uden for lokalområdet. Færgen Ida Oplæg til områdebeskrivelser er udarbejdet af COWI A/S for Vordingborg Kommune til brug for Kommuneplan 2009. Kortet på forsiden illustrerer højdeforskelle i kommunens område. Kig mod Sjælland fra Tjørnedalsvej
Byer og landsbyer 1 Bogø 2 Bogø Hovedgade 3 4 5 Indkørslen til byen finder man hvor landevejen passerer havnen (5), og fra vejen ses et nyere parcelhusområde som den klareste markering af, at her ligger en by. Byens udstrækning markeres af havnen og kirken, der samtidig sammen med efterskolen (3) og møllen (4) er byens mest markante vartegn. Den ældste del af bebyggelsen i nord er typisk landsbybebyggelse (2) med gårde og småhuse tæt bebygget i gadelinien. Længere mod syd findes byens funktionelle centrum ved brugsen. Bebyggelsen er stadig tæt, men præges af de lidt større kaptajnshuse. Længst mod syd er bebyggelsen mere åben, især vest for vejen hvor der liggere et nyere kvarter med parcel- og sommerhuse. Et andet nyere boligområde ligger i den nordlige del af byen ved skolen. Generelt er bebyggelsen så tæt, at der ikke er mange kig til det åbne landskab. Hvor de findes bidrager de til gengæld til at give byen karakter. I den nordlige bydel er der gode muligheder for ture i landskabet ad småveje og stier, men der er begrænsede muligheder for rundture. Bogø Hovedgade Bogø Hovedgade Bogø by Bogø by er den eneste bydannelse på Bogø. Byen strækker sig fra den ældre landsby med kirken (1) midt på øen, langs bygaden til havnen i syd. Hovedgaden og hovedparten af bebyggelsen er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø. Umiddelbart øst for byen ligger et større sommerhusområde.
Natur Grønbroget tudse Eksisterende naturværdier På Bogø findes værdifulde strandenge der ligesom størstedelen af havet omkring er del af det internationale naturbeskyttelsesområde Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund. Særligt værdifulde er strandengene ved Møn-dæmningen og Madeengene. Engene afgræsses og der vokser halvsjældne plantearter som bregnen slangetunge og soløjealant. Herudover er Bogø kendt som et af de få steder i Danmark hvor den meget sjældne planteart, sort rævehale vokser. Voksestedet findes øst for færgelejet. Bogø er et af kerneområderne i Danmark for den sjældne padde grønbroget tudse. Arten er relativt almindelig på øen og findes bl.a. ved Bredemade. Udover strandengene rummer også Bogø Østerskov naturmæssige værdier. Skov en er en lys og varieret løvskov med en del gamle bøgetræer og arter som ask, ahorn, hassel, navr og storbladet lind. Skoven er levested for flere orkidearter, deriblandt tyndakset gøgeurt, ægbladet fliglæbe og skovgøgelilje. Den nyplantede Vesterskov vil med tiden også få naturmæssig værdi. Trusler Den intensive landbrugsdrift på Bogø er en trussel mod de naturværdier der findes. Både i form af det are al der optages og fragmenteringen af landskabet og i form af den store næringsstoftilførsel der sker fra de dyrkede arealer. Næringstilførslen er især et problem for vandkvaliteten i de kystnære havområder. Næringsstofbelastning er et mindre problem på strandengene, som er den dominerende naturtype på øen, da disse er mindre følsomme overfor øget næringsstofpåvirkning. Den invasive art Kæmpe-Bjørneklo er et problem flere steder på Bogø. Grønbroget tudse er den paddeart, der oftest dør i trafikken. Herudover er den truet af andehold og fisk i vandhuller. På strandengen er tilgroning af både ynglevandhuller og fødesøgningsområder på selve engen en trussel. Det er endnu meget usikkert, hvad fremtidige klimaforandringer vil betyde for naturen. Alt andet lige, vil større, sammenhængende naturområder bedre kunne modstå forventede ændrede nedbørsmønstre med flere ekstremer og havspejlsstigning. På Bogø bør der være særlig opmærksomhed på om strandengene kan brede sig ind i landet, hvis de nuværende strandengsområder bliver oversvømmet som følge af havspejls stigninger.
Landskab og oplevelsesværdier Landskabskvaliteter Landskabet i lokalområdet Bogø, bærer præg af et intensivt opdyrket landskab og nærheden til kysten på hele øen. En stor del af landskabet på Bogø fremstår som morænelandskab dannet i sidste istid og i den vestlige del med overlæg af dødislandskab. Karakteren af landskabet er præget af at være et landbrugslandskab med spredte gårde og huse, hvor der flere steder er gode udsigtsmuligheder til det omkringliggende havområde. Et af de mest markante landskaber på Bogø er dødislandskabet på det vestlige Bogø, se kort ovenfor. Her er terrænet kuperet med mange små bakker og lavninger, men flere af de små afløbsløse søer, der tidligere sås i området, er blevet inddraget i landsbrugsdriften. Generelt er Bogø domineret af intensiv landbrugsdrift med store marker. Ved den nordlige del af Bogø By, Gammel By, er det stadig muligt at se levende hegn mellem markerne, som stammer tilbage fra stjerneudskiftningen. Navnet Bogø stammer fra bøgens frø, bog. Østerskov, som ligger i den nordøstlige del af øen, rummer en del bøgetræer herunder områder med meget gammel bøg. Det er en lys og varieret løvskov, hvor træerne vokser helt ned til den smalle stenede strand. I den nordvestlige del af skoven ved en gammel dansepavillon, ligger Hulehøj. Det er en utildækket jættestue fra yngre stenalder. Det er muligt at komme ind i kammeret gennem en 6 m lang gang. Vesterskoven blev fældet af bønderne på Bogø tilbage i 1770 erne. De solgte træet for at kunne købe sig fri af godserne. Der er nu plantet ny skov i området. Langs kysten ved Bogø er der flere steder bræmmer af tæt rørskov, f.eks. ud for Østerskov. Bredemade Eng er strandenge på sydsiden af øen. Ved kysten mod øst er der strandsump med tagrør. Her er der mulighed for at se ynglende vand- og vadefugle. Et markant menneskeskabt landskabselement ved Bogø er Bogø-Møn dæmningen, som blev anlagt under 2. verdenskrig for at sammenføre Bogø og Møn. Også Farø-Broen fremstår meget markant i landskabet, der ellers er forholdsvist upåvirket af markante tekniske elementer. Oplevelsesværdier og nærrekreation Generelt rummer både selve øen og havet og kyststræk ningerne, der omkranser Bogø, store rekreative og oplevelsesmæssige værdier. Langs kysten og ved Bogø-dæmningen er der mulighed for at se på fugle eller for at fiske eller dyrke sejlsport. Farø Vad er en national kitesurfing lokalitet. Ved Skåninge Bro, på den nordlige side af Bogø er der bademuligheder fra en badebro ved lystbådehavnen. Bogø-Stubbekøbing binder via færgeoverfarten Bogø og Møn sammen med resten af den regionale cykelrute. Østerskov er udpeget som særligt friluftsområde og indbyder med sit stinet til skovture for både turister og bogøborgere. Nærheden til disse rekreative grønne områder er pga. lokalområdets størrelse generelt gunstig, dog er der i den vestlige del af Bogø stor afstand til grønne områder til rekreation og motion. Af kulturhistoriske elementer kan nævnes Bogø by samt Hulehøj.
Perspektiver Jollehavn ved Bogø Havn Perspektiver for natur og landskab Det er vigtigt at de sammenhængende åbne landskaber og naturen styrkes og sikres. Der er mulighed for at skabe større sammenhæng mellem de strandenge der findes på Bogø i dag ved at udtage de mellemliggende landsbrugsarealer af driften og tillade, at arealerne kan oversvømmes af havvand. Ligeledes kan arealer bag ved de eksisterende strandenge tages ud af omdrift, således at disse på sigt kan blive til nye strandenge. Det vil forbedre den rekreative oplevelsesmæssige værdi væsentligt, hvis der etableres en cykelsti fra Bogø Havn til Stege by. Den internationale cykelrute København-Berlin løber her, men der findes ikke cykelsti langs vejen. Ligeledes vil etablering af et stisystem rundt om Bogø By forbedre adgangen til nær-rekreative aktivitetsmulig heder. Den internationale vandrerute Nortseatrail løber vil kunne udbygges og forbedres yderligere. For at tydeliggøre dødislandskabet på den nordvestlige del af øen, kan landbrugsdriften ekstensi veres og skovtilplantning undgås. Udviklingsmuligheder for Bogø by Bogø by ligger tæt på motorvejen mellem Sjælland og Falster, og der er derfor gode transportmuligheder. De eksisterende bolugudbygningsbehov vurderes dog som værende tilstrækkelige. Udvikling med nye boliger vanskeliggøres også af det store sommerhusområde mod øst, og hensynet til landskabet omkring byen. Som eventuelle fremtidige boligudbygningsmuligheder kan peges det eksisterende bolig område nord for byen et område mellem Skov gårdsvej og Østerskovvej samt på området øst for efterskolen. Bogø Mølle
Planforhold og perspektiver for planlægning Hovedparten af Bogø ligger i landzone. Kun Bogø by ligger i byzone. Anvendelsesmuligheder for henholdsvis by og landzone reguleres i kommuneplanen gennem retningslinjer i hovedstrukturen og gennem rammer for lokalplanlægningen. Sidstnævnte vedrører hovedsagelig byzonen, mens retningslinjerne primært regulerer overordnet bymønster, detailhandel og anvendelsen af det åbne land (fritids-områder, natur, landskab og miljø samt tekniske anlæg). Bogø by Bogø By er udpeget som lokalcenter. Hovedparten af bebyggelsen er beliggende i byzone. Der er mulighed for nyt boligbyggeri på arealer nord for Jørgensmindevej og nord for boldbanerne mod Østerskovvej samt vest for Bogø Hovedgade. I området skal der blandt andet opføres ældreboliger. Der er i øvrigt mulighed for huludfyldning i den eksisterende husrække. Der er fastlagt rammer for Bogø sommerhusområde. Der er mulighed for en ny campingplads på Bogø. (uændret i forhold til regionplan 2005-2017). Grundvand De centrale dele af lokalområdet indeholder grundvandsressourcer, der særligt skal beskyttes mod forurening både af hensyn til drikkevandsforsyningen og tilstanden i vådom råderne. Grundvandet bruges til drikkevand og erhverv, og er en vigtig naturlig ressource med stor betydning for tilstanden i vådområder. Farøbroen Boligområde Centerområde Erhvervsområde Havneområde Jordbrugsområde Landsbyafgrænsning Område til offentlige formål Rekreative områder Sommerhusområde Tekniske anlæg De centrale dele af lokalområdet rummer udpegede områder, hvor kommunen laver indsatsplaner for at beskytte grundvandet. I disse områder er der særlig fokus på forureningsfarer. Der er mulighed for et ridecenter ved Bogø kostskole og et mindre boligområde vest for Bogø Hovedgade.