KARATENYT NR. 01 FEBRUAR 04 JAPAN-TEMA

KARATENYT NR. 01 FEBRUAR 04 JAPAN-TEMA VM set fra dommerhjørnet Den japanske forbindelse Træningslejr på japansk Sumotræning fra første parkét Ny 4. dan i Dansk Kyokushin Kalender 2004 BRIAN JAKOBSEN Teknikerprisen ved VM 2003

Det er herligt at træne Karate. Man står i halvanden time råber, slår og sparker huller i luften. Og der er ingen, der synes man er underlig! VELKOMMEN TIL DET FØRSTE NUMMER AF DET NYE KARATE-NYT (Det første udkom... i februar 1971!) Der sker MEGET i klubberne, til stævnerne, på træningslejrene og på rejserne. Så meget, at det er værd at åbne et medie for, så vi kan dele vores oplevelser med andre, der træner kyokushin. Højt- som lavtgraduerede. Jo bedre vi er til at dele nyheder og historier på tværs af klubberne, des bedre lærer vi hinanden at kende. Måske bliver vi endnu bedre til at lære af hinanden? Som Shihan Midori siger: Kyokushin er én stor familie. Fat pennen uden bekymring for stave-, slåfejl eller manglende skriveevner, alle for indslag er velkomne: Oplevelser fra stævner og lejre Læserbreve Sjove historier Kuriositeter beslægtet med sporten Skriv til: po@podesign.dk Subject: Karate-nyt eller til nedenstående adresser På redaktionens vegne: OSU NO SEISHIN! Per Ole Lind KARATENYT vol. 1, nr. 1 februar 2004 Ansv.redaktør/layout: Per Ole Lind, po@podesign.dk DKO redaktør: Erik Sigvaldason, erik.sigvaldason@medtronic.com Redaktør: Helle Bisgaard, hellebis@hotmail.com Redaktør: Tine Albertsen, tinbert@yahoo.com Frekvens: 2-3 gange årligt + særnumre Nr. 2: DO, EM, KATA. Deadline: 20/05/04 Fra forsiden: Brian Jakobsen, 1. kyu fra Aabenraa/Nansensgade, fik en fornem placering blandt de 16 bedste ved VM 2003. Han modtog desuden den eftertragtede teknikerpris. Ved Sayonarafesten, hvor prismodtagerne fik taletid, benyttede Brian lejligheden til at takke landstræneren, hans VMkolleger, (se bagsiden) den danske supportgruppe samt kæmperne fra kampholdet op til VM. INDHOLD EN TUR I DEN VARME STOL 04 VM set fra dommerhjørnet AYUMI DEN JAPANSKE FORBINDELSE 06 Om HikitéTravels japanske division INTERNATIONAL SEMINAR CAMP I JAPAN 08 Træningslejr på japansk TIL MORGENTRÆNING MED DE TUNGE 10 Sumotræning fra første parkét FESTER OG GÆSTER 12 SENSEI MADS FRIIS WISØEFELDT 4. DAN 16 Dansk Kyokushin har fået en ny 4. dan! TAKT OG TONE PÅ JAPANSK 18 Japanske høflighedstips KALENDER 2004 19 Aktiviteter i det kommende år REKREATION PÅ JAPANSK 20 Rejsebrev fra Japan - efter VM 2 KARATENYT KARATENYT3

EN TUR I DEN VARME STOL Dette års VM var på flere måder en historisk begivenhed. For første gang fik Danmark en medalje med hjem - Brian Jakobsen vandt tekniker-prisen. For det andet, har der aldrig været så mange supportere fra Danmark tilstede ved et VM - vi var 35. Derudover har vi aldrig haft en dansker til graduering til 4. dan i Japan. Det skete i år ved Sensei Mads Friis. Endnu en rekord for Danmark var antallet af danske dommere. Vi var dette VM hele tre dommere fra Danmark: Shihan Jan Bülow (som er formand for dommer komiteen i Europa), senpai John Sønderup og sensei Erik Sigvaldason. F ra de Japanske arrangøres side var der lagt et stort arbejde i at arrangere og planlægge møder og kurser for dommere og kampledere. Torsdagen inden stævnet deltog shihan Jan Bülow i mødet for WKO dommer komité. Fredag var der så to møde/kurser først et for kampledere og senere et for hjørnedommere. Senpai John og jeg skulle deltage i møderne om fredagen. Vi ankom fra Danmark samme dag, så vi vidste, at det ville blive lidt hektisk. Allerede under flyveturen prøvede vi at planlægge turen til Stadium. Vi ankom til mødet kun 3 minutter før start, men vi nåede det. Efter 12 timers flyvetur og 2 timers togtur i den japanske undergrund med jetlag i kroppen var vi lidt trætte. Det blev dog hurtig klart for os, at dommerkurset blev taget meget alvorligt, og mødet blev derfor alligevel meget spændende. Vi friskede hurtigt op, da vi fik en meget seriøs gennemgang af reglerne. Alle detaljer blev gennemgået meget grundigt. Shihan Kobajoshi (formand for WKO dommer komité) lagde megen vægt på dommernes flagføring, fremtoning osv.. Ved VM er der dommere fra mange lande, derfor blev alt oversat til japansk, engelsk, russisk og spansk. Det tog lang tid, så efter den fælles gennemgang blev vi inddelt i grupper. En gruppe for hver af de 4 sprog. Her blev reglerne gennemgået i sammenhæng med, hvordan man skal dømme. Der var rig mulighed for at stille spørgsmål, så det kom nogle lange og gode diskussioner ud af. Det er jo vigtigt, at vi alle dømmer på den samme måde. Efter et langt kursus havde vi en rigtig god fornemmelse for, hvordan vi skulle dømme og hvilket niveau man ønskede ved dette VM. Efter mødet havde senpai John Sønderup og jeg stadig en del rejseaktivitet. Først skulle vi til det oficielle hotel og hente vores adgangskort, så vi kunne komme ind til stævnet næste dag. Det tog 1 time at få lavet adgangskortet! Og så var der kun en tur tilbage. Vi skulle finde vores hotel. Det var ikke helt nemt. Det lykkes dog tilsidst. Puha, endelig, ca. 22 timer efter, at vi tog hjemmefra! Endelig kom den store dag. Vi mødtes i hallen ved 8-tiden. Det var fantastisk endeligt at være der. Det er noget helt specielt at overvære et VM. De bedst kæmpere samles og dyster. Derfor er det også her, de bedste dommere skal være. Kæmperne har brugt måneder/år på at træne op til dette. De skal selvfølgelig have den bedste og mest fair bedømmelse. Det blev en lang dag, da vi alle tre skulle dømme i henholdsvis tredie-, anden- og sidste blok af kampe. Sent om eftermiddagen kom øjeblikket endelig, hvor man skulle op på podiet. Det bliver til virkelighed idet ens navn bliver læst op sammen med dommerteamet. Vi havde nogle gode kampe at dømme. Bl.a. havde jeg fornøjelsen af uddele to halve point til senpai Dennis Truelsen, samt dømme en af verdensmesterens Suzuki s kampe. Det var en stor oplevelse at være så tæt på kæmperne og være med i afviklingen at dette års VM. Erik Sigvaldason KARATENYT5

AYUMI DEN JAPANSKE FORBINDELSE To år tidligere havde vi stiftet bekendtskab med en japansk pige Ayumi, som på sin rundrejse i Europa var forbi Danmark. Siden havde jeg holdt kontakten ved lige. Vi besluttede at spørge hende til råds med hensyn til at finde overnatninger til 30 danskere i Tokyo. Som japanere er flest, var hun fuld af gode råd, og hun ville gerne sørge for at vi fik hotel til en god pris i den rigtige ende af byen. Derfor blev Ayumi hurtigt til: HikitéTravel Japan Division! D en 2. oktober 2003 tog jeg sammen med næsten 30 andre karate-folk til Japan for at se VM. Nogle karate-rejser tidligere var Maris og mit rejseselskab HikiteTravels blevet mere og mere officielt, så da vi også arrangerede denne rejse, besluttede vi at møde op i lufthavnen med logo-skjorter og tasker. Nogle troede faktisk at det var et rigtigt rejsebureau vi arbejdede for. Normalt plejer vi selv at stå for hele rejsen inklusiv ophold for vores rejsefæller. Men denne gang sendte vi en email til Ayumi og bad hende om hjælp. Ayumi bor slet ikke i Japan for tiden. Det er ikke nemt for japanske piger at få studie i hjemlandet, derfor er der mange som tager til Australien eller USA. Ayumi har valgt Australien, hvor hun studerer massageterapi. Hendes veninde Yuki fortæller, at Ayumi ikke er som andre japanske piger. Ayumi er en meget åben og veltalende pige, som har mod på lidt af hvert. Hun har altid hovedet løftet højt, hvilket ikke er normalt for kvinder i Japan, som er meget ydmyge og underdanige. For os europæere er det afslappende og rart at være i selskab med sådan en pige, men japanere føler sig presset af hende og nogle bliver endda fornærmede. Vi oplevede det, da vi kom hjem en sen aften, hvor hotelmanageren stoppede os for at høre os om nogle værelsesændringer vi havde gjort. For mig en normal samtale, hvor Ayumi oversatte mellem mig og hotelmanageren. Men hun fortalte mig bagefter, at han havde talt hårdt til hende. Hun mente at det var fordi hun så ham i øjnene. SENSEI AYUMI Som os andre træner Ayumi karate, og hun træner hårdt for at nå sine mål! Da vi mødte hende første gang i 2001 havde hun lige deltaget i World Cup i sværvægt, på trods af at hun kun vejede 60 kg! Kort forinden havde hun bestået sin 3. dan graduering, hvor hendes Shihan havde ladet hende kæmpe tredive kampe mod mænd alene han mente, hun var for stærk til kvinderne. Desværre var hun inden World Cup blevet skadet til træning, så hun nåede ikke så langt. Spørger man Ayumi, så fornemmer man at hun har masser af mod på at forsøge sig igen, men der er ingen overlegenhed at spore! Godt nok er hun ikke som andre japanske piger, men hun er stadig beskeden, som de fleste japanere. For at blive udtaget til World Cup havde Ayumi i juni 2000 vundet All Japan i kvindernes sværvægt. Ayumi har trænet karate siden hun var 5 år. Hun har deltaget i kampstævner siden hun var 7. I Australien underviser hun nu selv små karatebørn. Hun er 24 år gammel. Ayumi kommer oprindeligt fra Osaka, hvor hendes mor og søster stadig bor. Og når hun nu var i Japan på visit fra Australien, så var det meget naturligt at hun tog til sin hjemby og besøgte familien. Desværre for os, for det betød at vi kun fik glæde af hendes selskab i Tokyo i 4 dage. Den sidste aften Ayumi var i Tokyo, tog vi på en (måske typisk) japansk restaurant. Vi var ca. 15 personer, som var placeret i to små båse, hvortil forskellige retter mad blev serveret. Til den pris vi havde betalt hørte også drikkevarer ad libitum, hvilket betød at vi fik mulighed for at prøve alle mulige forskellige søde drinks, sake og masser af grøn te! Stemningen på sådan et lille område bliver hurtig høj, og da tiden med drinks ad libitum var udløbet, var vi kommet i et livligt snakke-humør. Vi drog derfor videre til en irsk pub et sted i Shinjukus Red Light District. Klokken halv to måtte vi sige godnat til Ayumi i receptionen på hotellet. Næste morgen var vi en del som skulle på træningslejr. Det var det sidste vi fik set til Ayumi i denne omgang. Ayumi har lovet at komme til Danmark i løbet af næste år, forhåbentlig som led i hendes udtagelse til det japanske World Cup Team. Tine Albertsen KARATENYT7

INTERNATIONAL SEMINAR CAMP IN JAPAN BJÆLKEHYTTER OG LÆKKER MAD! Tirsdag d. 7 oktober ankom vi til stedet, hvor der skulle afholdes International Seminar, og vi blev kørt direkte til frokost. En fantastisk oplevelse: en 30 meter lang buffet, med tilhørende kage- og is-bord og det er der jo ikke nogen karatefolk, der ikke kan lide! Herefter blev vi indkvarteret i små bjælkehytter med bad og toilet en dejlig erstatning for Tokyos travle byliv! JAPANSK TRÆNING OG JAPANSK BAD I en stor sal med panoramavinduer og udsigt ud over det meget smukke område, startede Midori Shihan træningslejren med en traditionel japansk opvarmning: ich, ni og så i split, hvorefter vi går i spagat, og så skulle alle være klar, hhmm. Herefter stod den på 45 minutters kihon i så højt tempo, at de fleste havde svært ved at følge takten - undtagen det danske hold, selvfølgelig. Herefter blev vi delt op efter grader. 1. kyu og 1. dan blev undervist i bevægelse i forlæns stilling. Simpel træning, men utroligt spændende. Efter 1/2 times tid gik vi videre med kata. Rettelser og bunkai blev forklaret med stor indsigt af en meget dygtig japansk Shihan. Når japanerne viser bunkai, f.eks. frontspark mod hovedet, sparkes der i hovedet, så det kan ses på ham der bliver ramt! Efter 2 1/2 time var træningen slut. Nu skulle det gøre godt med et bad. Efter afvaskning, satte man sig i et dejligt varmt japansk bassin, og når det blev for varmt, kunne man få kølet kroppen i et iskoldt bassin. Turen sluttede selvfølgelig af i saunaen. På vej ud opdagede man lige tre dejlige massagestole til fri afbenyttelse. Dem blev der gjort flittigt brug af under hele lejren! KARATE-AEROBIC OG HVORDAN MAN BRUGER IBUKI I KAMP Klokken 6:00 onsdag morgen stod vi klar til morgentræning: ca. 45 minutters god og hård karateaerobic. Den sidste morgentræthed blev fjernet med en del hårde mave- og arm-øvelser! Efter fantastisk morgenmad, afslapning og en tur i en udsøgt massagestol, var det klokken 9.30 atter blevet tid til træning. På en på en stor plæne midt i en storslået natur, blev vi i gruppen med 1. kyu og 1. dan undervist af Sampei Shihan og Shihan Collins i kata og bunkai. Sampei Shihan viste, hvordan ibuki skulle bruges, og meget interessant: hvordan man kunne bruge det i kamp! KAMPTRÆNING VED VERDENSMESTER MED ONDT I LÅRENE Klokken 14.00 kom den nykårede verdensmester Kunihiro Suzuki og underviste i nogle kampkombinationer, hvor der blev lagt vægt på ikke at parere lårspark, men i stedet at tage imod sparket, og så udnytte at man står bedre end din modstander og derfor kan angribe bedre. Efter en god halv time måtte Kunihiro Suzuki stoppe på grund af skader i lårene! Derfor blev der tid til, at stille Kunihiro Suzuki alle mulige spørgsmål. Der blev bl.a. spurgt om, hvordan han havde trænet op til VM. Og han havde selvfølgelig trænet en del kata! GRADUERINGSKAMPE, FEST... OG INGEN SØVN! Efter aftensmad og lidt social afslapning, var det blevet tid til at bevæge sig mod hallen, hvor gradueringskampene skulle foregå. Hallen lignede en gammel kirke bygget i træ - meget smuk. Alle kom godt igennem kampene og kunne blot vente på resultatet, som de ville få ved morgentræningen. Vi skulle dog mødes i hallen en time senere for at feste lidt. Da ca. halvdelen var ankommet, blev der sagt, at alle var bestået, at morgentræningen var aflyst, og at nu skulle der festes godt igennem. De sidste gik, da der ikke var mere at drikke og kun 2 timer til at bussen skulle køre. Klokken blev meget hurtigt 8:00! Inden man fik lagt sig, sad man i bussen på vej tilbage til Tokyo. Det var en meget vellykket lejr, med utrolig mange højt graduerede og velmotiverede instruktører såvel som deltagere. En lejr som man kun kan håbe på at få æren af at komme med på igen. Alex Thomsen 8 KARATENYT

TIL MORGENTRÆNING MED DE TUNGE Sumobrydning. En fascinerende kamp mellem to 150 kilos forvoksede babyer. En sport der er blevet så populær ud over Japans grænser, at den har sin faste plads på Eurosports programplan. Vi tog til morgentræning i nærheden af Tokyo Dome for at få stillet vores nysgerrighed. K lokken er kvart i seks, telefonen ringer for anden gang. Morgen-selvhadet overstiger standarden i bevidstheden om, at jeg har meldt mig til dagens store udflugt: Besøg på Sumobryder-skole; til morgentræning. Tokyo har ikke taget så meget som een pause, mens solen har taget sin. Byen summer. Brøler. Dunker sine pulsslag. Et kæmpemonster. En sci-fi myretue. Vi følger strømmen mod metroen. Passerer en af Tokyos utallige floder og står af ved Tokyo Dome. Sumobrydningens Old Trafford. De første syv sumoskoler ligger inden for gåafstand herfra. Klokken er 6.20. Vi er i god tid. De første kimonoklædte kæmper krydser gaden med tunge skridt. Deres lange hår er sat op i samuraistil og glinser fedtet i morgensolen. Vi bliver inviteret indenfor. Lokalet er beskedent, køligt og fugtigt. Gulvet er dækket af fugtigt sand. En flettet ring af siv udgør kamparealet. Kanten langs loftet er smykket med foldet hvidt papir. Shintostyle. Shinten er smykket med et tykt flettet tov. Vi osu er pænt og sætter os ind på tatamimåtterne langs væggen. Sumo-Sensei sidder med dagens avis, morgenkaffen, en smøg og mobiltelefonen inden for rækkevidde. De første brydere er i gang med opvarmningen. Kæmpe kroppe med svingende deller på deres ellers tilsyneladende muskuløse kroppe. Lår som bropiller. Flere af kæmperne har tapet fødderne ind. Sandet er tydeligvis ikke for de sarte. Lokalet er ved at være fyldt. Opvarmningen intensiveres. Stønnende og prustende sætter de tunge kroppe sig i bevægelse. Som tungt lastede damplokomotiver. Efter opvarmningen fejes ringen med andægtige strøg. Salt kastes i ringen. For at rense ringen for uvedkommende ånder. En symbolsk gestus for god sportsånd. To kæmpere træder ind i ringen. Tyngdepunktet er lavt. Kroppene danner to rette vinkler. Klask! De to kroppe støder sammen, som to tyre, i rituel kamp. Der gribes efter bæltet. Der stønnes og prustes. Stød med åbne hænder mod struben. Sumo-Sensei sender kommentarer ind til de svedende kæmpere og tænder endnu en cigaret. Den slanke angriber bevæger sig med en pludselig adræt bevægelse til siden og river sin modstander ud af balance, men denne når i sidste sekund at bevæge sig kontra, så den slanke falder frem, rører gulvet og taber kampen. Der hersker en koncentreret stemning. Der kæmpes, og trænes! Ingen snak, kun et kor af Osu, når kampen er forbi, og de andre kæmpere strømmer til for at udfordre sejrherren. Myten siger, at det japanske folk vandt deres land over en rivaliserende klan i en Sumokamp. Religion og historie blandes til en populær cocktail. Japanernes interesse i deres lands forhistorie og tradition udspilles i de ceremonielle aspekter i sporten. Frisuren er røget ud af orden. Det lange fedtindsmurte hår, stritter nu til alle sider. De tommetykke lændeklæder er skjoldet af sved. Vi følger spændt træningen med andægtig ydmyghed. Det gibber i publikum, når pandeskallerne knalder mod hinanden. En ung kæmper med samurai-fjæs går i ringen. Overraskende sender han sin langt tungere modstander ud af ringen med et overraskelsesangreb. Speed og dynamik. Teknikken vinder overaskende over tyngden. Tilbage på gaden trækker vi vejret tungt. Endnu engang mødes vi af den voldsomme kontrast mellem Japans traditionsbundne kultur og Tokyo s hypermoderne hverdag. Per-Ole Lind KARATENYT11

MED KYOKUSHIN! En munter verdensmester, med de syv næste i rækkefølgen, samt teknikkerog gennembrydningspriserne. MED KYOKUSHIN! En af de vigtigste regler når man rejser i karatesammenhæng lyder således: EFTER STÆVNE KOMMER SAYONARA-PARTY Dette var i særdeleshed også tilfældet efter VM. Man kan vel nærmest sige, at det var verdens bedste af slagsen! Underholdningen manglede ikke! Her det japanske band Sushi og Leo Shihan Midori el presidente: Jeg er et familiemenneske, sådan har det bare altid været Foto: Linda W. Andersen, Tine Albertsen, Tim M. Petersen, Erik Sigvaldason, P.O. Lind. Frit efter På kant med Schäfer Brian Jakobsen med fans: Ingen autografer på munden, tak. Shihan Jan Bülow Med et hold svenske bikinipiger netop omklædt The winner takes it all? Kunihiro Suzuki, verdensmester, nyder sejrens sødme. Og glæden ved komfortabelt fodtøj! 12 KARATENYT KARATENYT13

Japans førende Kaligraf, kunstneren bag det nye Shin-Kyokushin-logo, bød Thea Kristensen, 4. kyu, på en Long-Island Ice tea. Han er alletiders, han kan hele ordbogen udenad MED KYOKUSHIN! Den ubesejrede Sumo-stormester fra Hawaii, havde en fin aften. Jeg er begyndt på et sambakursus udtaler den store mester. Rytmerne går lige i skalden på mig MED KYOKUSHIN! Vi forstyrrede vores kære landstræner, midt i en konversation om for- og bagdele ved russisk rod undskyld, Sensei! Vasili, russisk letvægt-stjerne, soler sig i sine skandivaske fans nærvær: Jeg er vild med leverpostej og Erling Bundgaard Jeg ønsker at takke min familie, min arbejdsgiver og det danske postvæsen. Det er virkelig alt for meget Shihan Söderqvist er passioneret sommerfuglesamler. Jeg er vild med de små bevingede bæster udtaler den populære idrætsmand Senpai Mathias førte an på dansegulvet ledsaget af Senpai Christina, og Senpai Dennis. Jeg hader skjorter, sagde en glad Christina Solly, den sydafrikanske overraskelse: Jeg har prøvet at slippe af med hende hele aftenen, kan i ikke gøre noget? Senpai Yuki, en festglad 2. dan, giver den disco i selskab med en af Tsukamotos elever. Thea Kristensen, 4. kyu: Er der nogen der har set min Long-island? Åh nej, nu tabte jeg mit glas igen! Senpai Tanja assisterer festens spradebasse, den tidligere verdensmester, Sensei Norichika Tsukamoto. Senpai Helle og Senpai Tinne ser opmuntrende til. Sensei Norichika Tsukamoto, tidligere verdensmester, får en velfortjent krammer ovenpå en hård omgang: Hvor har i gjort af Dennis? Ved det fornemme arrangement, var der en sand hær af veluddannede europæiske butlere, der servicerede gæsterne hele aftenen. 14 KARATENYT KARATENYT15

DANSK KYOKUSHIN HAR FÅET EN NY 4. DAN: SENSEI MADS FRIIS WISØEFELDT Efter VM i Tokyo deltog 14 danskere i det internationale seminar. Lejrens højdepunkt: Sortbæltegradueringen. SENSEI FRIIS VAR SKARP Den tekniske del af gradueringen plejer normalt at være lukket for tilskuere. Men på denne lejr fik en repræsentant fra hvert land lov til at overvære den tekniske del Derfor ved jeg fra pålidelig svensk kilde, at sensei Mads var skarp! (Det skal lige nævnes, at cirka halvdelen af aspiranterne blev sorteret fra på grund af for ringe teknisk formåen) HÅRDE KAMPE Gradueringskampene foregik på samme måde som herhjemme. Da flere skulle op til højere dan-grader, tegnede det til at blive en lang aften med rigtig mange kampe. Efter et par timer var det nu tid til sensei Mads kampe. Sensei havde forberedt sig godt og fik hurtigt sat sig i respekt med et flot ushiro mawashigeri. For at gradueringskampene ikke skulle fortsætte hele natten, begyndte man nu at sende aspiranter til første, anden og tredje dan ind som testkæmpere. De havde alle noget at skulle bevise, så der blev gået til den! Men vores sensei viste god kampånd og holdt ud. DET BEDSTE VED GRADUERINGEN På spørgsmålet om, hvad det bedste ved Sensei s graduering var, svarer han: At jeg bestod - og at jeg fik muligheden for at gå op i Japan, hvilke er en oplevelse i sig selv. Ja, det var stort! Ved bedømmelsesbordet sad: Præsidenten for WKO Shihan Kenjii Midori, Shihan Sanpei, Shihan Fujiwara, Shihan Kobyaoshi, Shihan Howard Collins, Shihan Fitkin, Shihan Calman. Finere selskab kan man vist ikke komme i. OMFATTENDE TRÆNINGSPROGRAM Sensei Mads har trænet ufatteligt meget de sidste 3 år og stort set hver dag. I løbet af en almindelig uge har han trænet ca. 15 timer, passet sit arbejde og sin familie. Sensei Mads har selv lavet og fulgt et træningsprogram, som har bestået af blandt andet holdtræning, selvtræning, vægttræning, katatræning, sandsæk, kamptræning og styrketræning herunder de berømte Thomson armbøjninger 10 gange 100 stk.! Sensei Mads mål var ikke blot at bestå, men at være den bedste. Og han var bedst! Vi kan være stolte af vores nye 4. dan. Han er en flot repræsentant for dansk Kyokushin. Her til sidst giver han os alle sammen et par vise ord med på vejen: Den indre styrke finder man først rigtig, når man føler sig allermest svag. Helle Bisgaard SENSEI MADS TRÆNINGSPROGRAM Her kan I se mit træningsprogram som jeg startede på ca. 4 måneder inden gradueringen. Inden da trænede jeg karate 4 gange om ugen og vægttrænede 4 gange om ugen. Mandag : Vægttræning hele kroppen (ca. 1 1/2 time) Holdtræning på skolen (ca. 1 1/2 time) Tirsdag : Mavebøjninger 9 x 40 stk. forskellige slags + Thomsen armbøjninger 10 x 100 (ca. 1/2 time) Kata-træning med Sensei Julian eller Sensei Erik (ca. 1 time) Sandsæk + sjippe 10 omgange af 1 1/2 min. (ca. 1/2 time) Onsdag: Holdtræning på Glentevej eller hos Shihan Collins (ca. 1 1/2 time) Torsdag: Mavebøjninger 9 x 40 stk. forskellige slags + Thomsen armbøjninger 10 x 100 (ca. 1/2 time) Sandsæk 3 x 10 min., lige derefter 5 x 3 min. kamp med Senpai Kim (ca. 1 1/2 time) Fredag: Vægttræning hele kroppen (ca. 1 1/2 time) Kamptræning på skolen / Glentevej (ca. 2 timer) Lørdag : Kata-træning på skolen (ca. 1 1/2 time) Søndag : Indøve Kihon og Ido Kihon teknikker (ca. 1 1/2 time) I alt : 15 timers dejlig gradueringstræning :o) Et under, at min familie har kunne holde til det tak for det :o) Sensei Mads 16 KARATENYT KARATENYT17

KALENDER 2004 Dansk Kyokushin-Karate Organisation MÅNED DATO AKTIVITET Januar 23-25 Vinterlejr Februar 07 Dommerkursus i Roskilde Kl. 13.00 21 Børne trekampsstævne i Farum 23 Danaspirantsamling på Glentevej (Mandag) kl. 19.15 Marts 07 Generalforsamling i Roskilde 13 Kampseminar 20 Roskilde Cup 29 Udtagelse til EM kata April 17 Danish Open Maj 28 EM for juniorere i Bulgarien 29 Europamesterskaberne i Bulgarien Juni 24-27 Sommerlejr i Vejen (Gæsteinstruktør Shihan Midori) Juli Sommertræning i klubberne TAKT OG TONE PÅ JAPANSK DOGIEN Ved du hvorfor vi altid bærer dogi-overdelen venstre over højre? Fordi man begraver de døde i kimono med højre side(/snip) over venstre Alle levende bærer kimonoen venstre over højre! BORDSKIK Ingen albuer eller håndled på bordet. Man sænker ikke hovedet ind over f.eks. suppeskålen, men løfter skålen op til munden. Holder man pause med spisepindene lægger man ved siden af skålen på pindeholderen, typisk af porcelæn eller sten Man planter dem ikke i risen! Det er nemlig sådan man serverer ris for de døde! OG DET VÅDE Man hælder ikke drikke op til sig selv, men sørger hele tiden for at hælde op for de andre ved bordet, så sørger de for dig. (Så prøv her til næste klubfest at hælde op for dem der sidder i nærheden af dig og husk: Fat om flasken med begge hænder. BRUG ALTID BEGGE HÆNDER Når du giver eller modtager noget, er det høfligt at bruge begge hænder. Præcis som når vi i karate giver hinanden begge hænder efter en kamp. Vigtige japanske gloser: Arigato = tak Arigato gozai mashita = Mange tak! Kanpai = Skål Sumimasen = Undskyld Helle Bisgaard August 20-22 Børne&juniorlejr (10 års jubilæum) September 03.-05. Sort&brunbæltelejr (15 års jubilæum) Oktober 02 DM i kata 23 DM i Knock-Down i Svendborg Fyn Open semikontankt i Svendborg November 12.-13. Sortbælte-graduering 13 Brunbæltegraduering December 04 Julekatastævne i Roskilde 28 Sortbæltetræning (Tirsdag) 18 KARATENYT KARATENYT19

REKREATION PÅ JAPANSK Efter at have set VM og Tokyo valgte Sensei Erik og jeg at være rigtige turister. Først tog vi en tur til Kyoto sammen med alle de andre udenlandske turister. Derefter tog vi til Hakone søen, sammen alle de japanske turister og det er her det bliver interessant. For hvordan holder japanerne ferie? Hvordan slapper de af og lader op til en ny dag på kontoret. Hakone området er berømt for sine varme kilder og muligheder for vandreture i smuk natur. Et rigtigt rekreativt område. DET SURE Da vi stod af toget i Hakone skulle vi med en bus et godt stykke op i et bjergområde. Det regnede en del voldsommere end vi er vant til i Danmark og det var mørkt. Bussen snoede sig op, op og op ad bjerget. Selvom det er mange år siden jeg er blevet køresyg, var denne tur en udfordring for mit balancecenter. Men ved at koncentrere mig om at se ud ad forruden, klarede jeg alligevel turen uden at blive syg. Under hele turen småsnakkede bussen. Det eneste, jeg forstod, var velkommen. Det blev sagt mange gange! Jeg tænker mig at der blev sagt velkommen efter hvert stoppested og velkommen, hver gang vi kørte ind i en ny takstzone. Vi havde valgt at bo på Youth Hostel. Japanese style havde vi bestilt, så vi forventede måtter på gulvet og skydedøre men vi blev slemt skuffede! To almindelige senge, en dør med håndtag og et lysstofrør i loftet Ok! man kan altså også bo rigtig grimt i Japan. Det var blevet temmelig sent inden vi ankom og køkkenet havde selvfølgelig lukket! Vi var pludselig meget langt fra Tokyo. Der var ikke en eneste døgnkiosk eller restaurant i nærheden. Men takket være Sensei Eriks charme og selvtillid fik vi ejeren til at sælge os to bægre minutnudler og låne os sin elkoger. DET GODE Vejret var REGN i stride strømme, værelset var grimt og maden kedelig. Men i en grim opholdsstue spiste vi sammen med en finne og en svensker, som vi dagen efter tog på udflugt sammen med. Det var det bedste ved stedet her var rig mulighed for at møde andre mennesker. OG DET VIRKELIG SJOVE Næste morgen stod vi tidligt op og gik ned til Hakone sø. Vi havde besluttet os for en hyggelig sejltur til den anden side af søen. Den båd vi skulle sejle med var ikke nogen helt almindelig båd Det var et piratskib! Som hentet direkte fra Tivoli eller Legoland i klare røde og gule farver. Forestil jer at sejle fra den ene ende af en meget smuk sø til den anden i et legetøjsskib, der konstant snakker, skiftevis japansk og så et uforståeligt skrattende engelsk, imens de japanske turister fotograferede hinanden, skibet, og ud over vandet. Jeg må indrømme, at det er meget langt fra, hvad jeg forstår ved rekreation. Det var mere absurd og sjovt end afslappende. Om aftenen var vi småtrætte og sad i opholdsrummet og så japansk tv, og talte med tre drenge fra vietnam og en japaner. Japaneren bød på den ene øl efter den anden og vi forærede hans søn en pose dansk slik. Velopdragne som japanerne er, må de ikke spytte noget ud, de har taget i munden, så husk en pose Piratos næste gang du drager til Japan, det kan der komme meget sjovt ud af. Det er ikke altid man møder det man forventer, men til gengæld oplever man måske noget andet spændende. Helle Bisgaard 20 KARATENYT

Annonce A WORD FROM OUR SPONSOR HikiteTravls vil meget gerne takke for en fantastisk tur til Japan! V i har været glade for at have været del i en rejse, hvor klubberne i den grad kom hinanden ved på kryds og tværs. Vi glæder os meget til fremover at kunne hjælpe med rejser til stævner eller lejre rundt om i verden. Vi taler allerede om, at vi skal se World Cup i Osaka i 2005. Vi vil gerne benytte lejligheden her til at fortælle om vores arbejde og hvorfor vi egentlig eksisterer: For nogle år siden arrangerede vi i fællesskab en rejse til den græske sommerlejr og herefter fulgte hurtigt rejser til forskellige stævner som fx Welsh Open, French Open, Brandenburg Open, EM i Ungarn osv. For det meste deltog vi selv i rejserne, enten som lejrdeltagere, tilskuere eller kæmpere. Og det har aldrig været idéen at vi skulle tjene penge på at arrangere rejserne det har vi hele tiden blot gjort som en tjeneste for vores karate-kammerater. Da vi besluttede at navngive vores bureau skulle det jo være noget japansk. Så hvorfor ikke vælge noget som klingede, og som gav rig lejlighed til at finde på slogans: HikiteTravels vi har altid et modtræk. Gennem tiden har vi fået mere og mere erfaring med at booke hos de billigste selskaber, men vi har ingen egentlige aftaler med rejsebureauerne. Så derfor har det ikke altid været helt nemt at finde de bedste billetter alle ønsker jo komfort, men ingen vil betale (inklusive os selv). Rejsen til Japan gik lidt nemmere end vi egentlig havde forestillet os på det punkt. SAS tilbød os nogle gode billetter til en god pris, og de gav os masser af tid 22 KARATENYT og albuerum. Det kan til tider være svært at indsamle penge til flybilletter fra 30 mennesker inden en frist, og vi turde ikke lægge ud af vores egen lomme. Dette forstod SAS heldigvis. Også de aflysninger og ændringer som kom hen ad vejen tog de med stiv arm. Som oftest er det Mari som står for bookning af flybilletter, da hun er bedst til at forhandle priser og stille nogle rimelige krav. Med hensyn til overnatning, så er det jo tidligere nævnt at vi fik hjælp fra en japansk pige. Og det viste sig at være uundværligt. Hvis vi ikke havde haft hende til at vise os, hvordan man skulle bestille og betale på den billigste måde, da ville prisen for overnatning sandsynligvis have været tredoblet. Vi var selv ret tilfredse med prisen og komforten på hotellet, selvom der skete lidt forvirring omkring værelsesfordelingen. Som oftest er det Tine der bestiller værelser og foretager betalinger til selskaberne, da det er hende som har internetadgangen. Vi har lært en del af denne rejse, som har været mere omfattende en noget andet vi har arrangeret. Men det betyder ikke at vi er ude af markedet. Hvis du vil se, hvilke rejser vi arrangerer næste gang, så skulle det gerne stå på vores hjemmeside. Osu Mari og Tine HikiteTravels (stadig non-profit-org) WE WILL GET YOU THERE AND BACK! WWW.NANSENSGADEKARATE.DK/HIKITETRAVELS.HTM

VM-HOLDET 2003 Fra venstre: Senpai Kim Holm, Svendborg Benno Rasmussen, Nansensgade Sensei Allan Killer Christensen, landstræner, Brian Jakobsen, Aabenraa/Nansensgade Senpai Dennis Truelsen, Glentevej