Uanmeldt tilsyn 2012

Relaterede dokumenter
Uanmeldt tilsyn 2012 Syrenparken. Pomonahuset, Vejle

Uanmeldt tilsyn 2013

Uanmeldt tilsyn 2013

Uanmeldt tilsyn Autismecenter Holmehøj Holmehøjvej 2A, 5750 Ringe

Servicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Toftlund

Uanmeldt tilsyn Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej i Odense

Servicedeklaration for Center for Misbrug og Socialpsykiatri Flydedokken

Referat fra uanmeldt tilsynsbesøg:

CVR-nr Palleshave Bo- og Aktivitetscenter Uanmeldt tilsyn Den 11. januar 2012

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej i Auning. den 20. februar 2013.

Uanmeldt tilsyn. Børnehusene, Middelfart. Adresse: Billeshavevej 49, 5500 Middelfart. Dato: 14.november 2012

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Uanmeldt tilsyn 2008 Børnehusene, Billeshavevej 49, 5500 Middelfart

Uanmeldt tilsyn Center for Høretab Merkurvænget 2, 7000 Fredericia

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2011.

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

Tilsynsrapport Vesthimmerlands Kommune

CVR-nr Botilbuddet Toften Anmeldt tilsyn Den 3. februar 2011

Drosthuset. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Uanmeldt tilsyn ved Koglen, tlf , Koglely Grønbjergvej 26, 6971 Spjald.

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn den 16. august 2011 Plejecenter Christians Have, Aleris

Udviklingsnotat Center for Misbrug og Socialpsykiatri

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet Nyvang i Ørsted. den 23. maj 2012.

Højagergård. Rapport over tilsyn Tilsyn udført af Holbæk Kommune på vegne af Lejre Kommune.

Uanmeldt tilsyn 2008 Kingstrup bo- og beskæftigelsestilbud Fredehjemsvej 2, 5591 Gelsted.

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl Vinhaven nr.30 og nr.48

Uanmeldt tilsyn ved Gudenåkollegiet, tlf Skolevænget 5, 7160 Tørring Afdeling Kildebo

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Anmeldt tilsyn på Bo- og aflastningstilbuddet Pallesvej 20 og Bofællesskabet Pallesvej Københavns Kommune

Orientering om Socialtilsynets afgørelse om skærpet tilsyn og påbud for botilbuddet Strandviben

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskabet i Glesborg. den 6. juni 2013.

Psykiatri og Handicap

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN SOCIALPSYKIATRISK CENTER ROSENGÅRDEN

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

ENDELIG RAPPORT UANMELDT TILSYN Å-CENTER SYD

Rapport om uanmeldt tilsyn Højløkke Behandlingscenter Den 29. marts 2012

Ydelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling

MYNDIGHEDSAFDELINGEN. Tilsyn på handicap- og psykiatriområdet

Uanmeldt tilsyn. Lind Plejecenter. Gadegårdsvej 121, Lind, 7400 Herning Gundi Halfmann. Pia Strandbygaard. Joan Nørgaard

Hvilke regler skal overholdes i forbindelse med udførslen af opgaver af sundhedsfaglig karakter

Kildegade og CB Nord beliggende i Horsens overgik til kommunen den 1. januar 2010.

Transkript:

Område: Det sociale område Afdeling: Konsulent og rådgivning Journal nr.: 10/18908 Dato: 5. februar 2013 Udarbejdet af: Hans Peter Lund/Pauline Lunding E-mail: Hans.Peter.Lund@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631040 Uanmeldt tilsyn 2012 Center for Misbrug og Socialpsykiatri CMSP Afdeling Toftlund Uanmeldt tilsyn foretaget den 12. december 2012. Tilsynsførende: Chefkonsulent Pauline Lunding og socialfaglig konsulent Hans Peter Lund. 1. Kort om tilbuddet Center for misbrug og Socialpsykiatri (CMSP) er et specialiseret tilbud for borgere med et misbrugsproblem samt en formodet eller diagnosticeret psykisk lidelse. CMSP er delt i 2 afdelinger Flydedokken og Toftlund, der er specialiseret inden for hver sit fokusområde. Tilsynet foregik med fokus på CMSP Toftlund. CMSP- Flydedokken Målgruppen er borgere med en svær sindslidelse, en personlighedsforstyrrelse eller det kan være borgere med en samtidig psykisk lidelse og et misbrug. Derudover er målgruppen karakteriseret ved funktionel / reel hjemløshed. Borgeren har ofte et ringe eller manglende netværk. Typisk er borgeren i risiko for at få en behandlingsdom. Borgeren har ofte et mistillidsforhold til det etablerede system og lever ofte i social armod. Flydedokken har i alt 13 pladser, heraf 7 pladser der drives efter SEL 108 (døgntilbud) samt 6 pladser efter SEL 110 (døgnophold hvor visitation til tilbuddet foretages af forstander eller afdelingsleder, og hvor visitation kan ske direkte ved henvendelse fra en borger). Det er accepteret, at borgeren har et aktivt misbrug under opholdet. Det er et overordnet mål, at borgere der har et misbrug, motiveres og støttes til et liv uden misbrug. CMSP- Toftlund Toftlund er et 110-tilbud med 14 pladser. Tilbuddet gives til borgere, der ønsker at komme ud af et liv med misbrug. Det er et overordnet mål, at borgere der har et misbrug, motiveres og støttes til et liv uden misbrug og tilbuddet er målrettet til borgere, der er motiveret for forandringer og som magter ophold i et rusmiddelfrit miljø.

Misbrugsbehandlingen sker i henhold til servicelovens 101 samt sundhedslovens 142. Der er mulighed for alternativ afsoning efter 78. Toftlund tilbyder værkstedaktiviteter samt en række øvrige aktiviteter såsom motion og ture ud af huset. Der gennemføres en social udredning af beboerne og desuden en screening i forhold til psykiatri og misbrug i form af en ASI-test (Addiction Severity Index ), hvor resultaterne danner grundlag for den videre faglige indsats. I tilbuddets servicedeklaration, kan læses en uddybende beskrivelse af tilbuddet. 2. Tilsynets generelle indtryk af tilbuddet. CMSP-Toftlund fremstår lyst og venligt. Det er Tilsynets indtryk, at CMSP-Toftlund er midt i en proces hvor tilbuddet ændrer karakter fra et traditionelt forsorgshjem efter 110 til at være et mere behandlingsorienteret døgntilbud. Tilbuddet har således iværksat kompetenceudvikling for hele medarbejdergruppen, der understøtter den faglige tilgang. Denne oplyses i Servicedeklarationen at være baseret på den systemiske og kognitive referenceramme, samt recovery-tankegangen. Det er tilsynets vurdering, at personalesammensætningen afspejler brugergruppens behov, Det er dog tilsynets vurdering, at der straks bør tages initiativ til at sikre, at tilbuddet lever op til som udgangspunkt at være et rusmiddelfrit miljø. 3. Evt. anbefalinger til kvalitetssikring og udvikling. Tilsynet anbefaler, at ledelsen snarest beskriver og sikrer, at man fremadrettet er et tilbud, der som udgangspunkt er et rusmiddelfrit miljø, som beskrevet i Servicedeklarationen, herunder at der snarest formuleres og formidles en tydelig praksis for, hvordan tilbagefald håndteres. Tilsynet anbefaler, at der snarest sker en implementering af de retningsgivende dokumenter vedr. medicinhåndtering samt de retningsgivende dokumenter vedr. utilsigtede hændelser, herunder indfører en praksis for registrering af utilsigtede hændelser, der sikrer læring samt sikrer at al medicin er mærket med navn og cpr. nummer samt at doseringen efterkontrolleres af en anden medarbejder end den, der doserer og at begge kvitterer herfor. Tilsynet anbefaler, servicedeklarationen uddybes, så det fremgår, at misbrugsbehandlingen ydes efter servicelovens 101 samt sundhedslovens 142. 4. Evt. bemærkninger til rapporten fra forstander og driftsdirektør, som ikke er indarbejdet. Fra forstander: Vedr. utilsigtede hændelser, så har der været nogen uklarhed i forhold til, om der blot skulle registreres internt i Bosted, eller om der skulle laves centrale indberetninger. Det har været drøftet i centerledergruppen. Der vil komme samlet retningslinjer i forhold til registreringer fremadrettet. CMSP- Toftlund har ind til oktober 2012 ikke været oprettet i det centrale register. Vedr. rusmiddelfri miljø: Centerledelsen har drøftet problemstillingen med socialledelsen og der er lagt en plan for at sikre håndtering af tilbagefaldsproblematikker i tilbuddet. Side 2 af 8

Fra driftsdirektøren: Ingen bemærkninger. 5. Fremsendelsesbemærkning til driftsdirektøren. Rapporten fremsendes hermed til videre behandling. Den 30. januar 2013, Anette Bækgaard Jakobsen. 6. Tilsynsbesøgets forløb. Tilsynet ankom til CMSP Toftlund kl. ca. 13.00 og sluttede kl. ca. 16.00. Tilsynet blev budt velkommen af stedets sygeplejerske. Tilsynet har på forhånd valgt at have særlig fokus på medicin samt utilsigtede hændelser. Tilsynet ankom midt i stedets årlige julefrokost for beboere og personale. Sygeplejersken orienterede forstander og afdelingsleder, der begge var til møde på CMSP- Flydedokken. Forstanderen meddelte tilsynet, at dette godt kunne gennemføres uden hans deltagelse. Tilsynet blev anvist mødelokale, hvor der blev gennemført tre interviews. Tilsynet sluttede med rundvisning, herunder fremvisning af medicinskabe og fælleslokaler. Deltagere: Sygeplejerske, ansat 1 ½ år. Beboer, boet der godt tre uger. Opsøgte selv tilsynet for at få en samtale. SSA-elev, der havde været der i to uger. Pædagog med ca. fem års erfaring. Opsøgte selv tilsynet. Derudover hilste tilsynet kort på to andre medarbejdere. Efterfølgende er indhentet supplerende oplysninger fra forstanderen pr. mail. 7. Tilbuddets aktuelle situation Beboer/brugergruppen Aktuelt er 12 af 14 ordinære pladser belagt. Der oplyses, at der generelt er høj belægning og den 15. akut-plads er ofte belagt. CMSP-Toftlund er et 110 tilbud. og der er løbende udskiftning i beboergruppen. Almindeligvis bor man på CMSP-Toftlund i tre til tolv måneder. Enkelte bor her over et år. Socialfaglige problemstillinger På CMSP-Toftlund opererer man med kontakt-hold, der bliver individuelt sammensat i forhold til de problemstillinger borgerne kommer med. Det er opgaven, der definerer, hvordan teamet omkring den enkelte borger sammensættes. Nye beboere tilbydes en ASI-test til belysning af afhængighed. Hvis det vurderes relevant, indgås et nærmere samarbejde med Haderslev Lokalpsykiatri om psykiatrisk udredning og eventuel behandling. Et sådan samarbejde har været etableret omkring flere beboere med gode erfaringer. Få dage før tilsynsbesøget har der været et dødsfald blandt beboerne. Tilsynet drøftede episoden med personalet. Beskrivelsen af den aktuelle episode offentliggøres ikke af hensyn til personfølsomme/fortrolige oplysninger og enkeltpersoners anonymitet. Side 3 af 8

Tilsynet blev oplyst, at der for nyligt havde været politikontrol af en beboers værelse, hvor man fandt værktøj, der kunne bruges til indtagelse af narkotiske stoffer, men ingen stoffer. Det blev oplyst, at politibesøg kan ske efter anmodning fra ledelsen. Hvis personalet har en mistanke om aktivt misbrug, kan der foretages urin-prøver. Tilsynet blev oplyst, at CMSP-Toftlund har været igennem en holdningsmæssig proces vedrørende brug af urinprøver. Tidligere blev urinprøver taget rutinemæssigt f.eks. efter en weekend, hvor borgeren havde været hjemme i sit vante miljø. Nu er det op til den enkelte medarbejder at vurdere, om der skal tages en urinprøve eller ej. Tilsynet spurgte til, om der ikke kunne være udfordringer ved at have beboere, der var påvirkede af stoffer i huset (ved tilbagefald) i forhold til de øvrige beboere. Dette blev bekræftet, herunder at man gør en del ud af at tale om, at beboerne har hver deres behov og problemer samt at formidle den tilgang, at vi ligner hinanden, men alle skal behandles forskelligt. Der blev givet udtryk for, at der i en del af personalegruppen er et udtalt ønske om, at tidligere praksis med systematiske urinprøver genindføres. Dette blev begrundet med, at der, især i de sidste to måneder, har været alt for hyppige episoder med beboere, der er påvirkede af rusmidler, hvilket har en uheldig virkning på de øvrige beboere og dagligdagen på tilbuddet. Dette ønske blev ifølge den pædagog tilsynet talte med - afvist fra ledelsen side. Pædagogen, tilsynet talte med, oplyste, at samme spørgsmål efterfølgende blev taget op i beboergruppen, hvor 11 ud af 13 ønskede, at der er klare regler om hvilke forhold, der medfører en urinprøvekontrol. Tilsynet blev oplyst, at en nyligt foretaget frivillig urinprøve af alle beboere, viste at 10 ud af 13 beboeres prøver var positive, herunder de fleste i forhold til hash og enkelte i forhold til andre stoffer. På baggrund af ovenstående fremsætter tilsynet en anbefaling om håndtering af rusmidler på tilbuddet. På grund af personaleskift har tilbuddet ikke aktuelt mulighed for at tilbyde de individuelt tilrettelagte behandlingsforløb, ITB, som beskrevet i Servicedeklarationen, men stillingsopslag er oprettet m.h.p. fortsat at tilbyde ITB. Personalesituationen. Af Servicedeklarationen fremgår at der på CMSP-Toftlund er ansat: - Pædagoger - Tilsynsførende assistenter - Social- og sundhedsassitenter - Sygeplejerske - Læge - Værkstedsmedarbejdere - Socialrådgivere - Administrativ medarbejder - Rengøringsmedarbejder - Afdelingsleder - Servicemedarbejder på halv tid Tilsynet blev oplyst, at de fleste af medarbejderne er pædagoger. Lægen der er ansat, er en speciallægekonsulent, der kommer på centeret to timer om ugen, hvor han fortrinsvis leverer sparring til sygeplejersken. Lægen møder endvidere alle nye beboere. Side 4 af 8

Tilsynet blev oplyst, at alle medarbejdere har gennemført grundmodulet i den systemiske uddannelse (et forløb der har strakt sig over ca. 1 år) samt et kursus i den anerkendende samtale /Motivational Interviewing. Der er generelt en lille personaleudskiftning på CMSP-Toftlund Tilsynet blev oplyst, at sygefraværet er relativt højt, hvilket tilskrives enkelte langtidssygemeldinger, samt medarbejdere med en såkaldt 56 ordning. De medarbejdere tilsynet talte med, gav på forskellig vis udtryk for, at der er divergerende meninger i personalegruppen om håndtering af misbrug på tilbuddet i relation til beboernes tilbagefald. De fysiske rammer CMSP-Toftlund er beliggende i et industrikvarter i udkanten af Toftlund. Bygningerne er totalrenoverede og indrettet til institutionsbrug i 2003-04. Der er 15 værelser, hvoraf ét er et mindre akut-værelse. Beboerne deles om bade- og toiletfaciliteter, samt vaskemaskiner og tørretumbler Den beboer tilsynet talte med, oplevede ikke, at det var problematisk at dele bad- og toilet. Der var rent og ryddeligt overalt. De fysiske rammer bærer institutionspræg, med værelsesgange og fælles badefaciliteter. Som et eksempel på det institutionsprægede er der glasfelter i dørene ind til værelserne (der er overmalede). Budget/driftsforhold Tilsynet blev oplyst, at de sidste år havde været turbulente med en del organisatoriske udfordringer, med perioder uden daglig ledelse, konstituering af afdelingsleder og generel usikkerhed om fremtiden. Aktuelt står CMSP-Toftlund sammen med CMSP-Flydedokken overfor sammenlægning med Region Syddanmarks øvrige socialpsykiatriske tilbud i Center for Misbrug og Socialpsykiatri, Region Syddanmark pr. 1. januar 2013. Der blev overfor tilsynet givet udtryk for nervøsitet over, om man i fremtiden vil have nok daglig ledelse i CMSP-Toftlund, da afdelingslederen fremover skal dække flere afdelinger. 8. Særlige fokuspunkter. Magtanvendelse Tilsynet konstaterer, at der ikke har været indberettet magtanvendelser i 2012. Vold Tilsynet fik oplyst, at der ikke havde været episoder med trusler og/eller vold mod medarbejderne det sidste år. Der er indberettet en enkelt episode med vold beboerne i mellem i 3. kvartal 2012. Medicin Alle beboere får medicin og alle få hjælp til medicinhåndtering. De retningsgivende dokumenter vedrørende medicinhåndtering og utilsigtede hændelser er ikke implementerede jf. Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Tilsynet fremsætter en anbefaling herom. CMSP-Toftlund har en række instrukser vedrørende den sundhedsfaglige behandling. Tilsynet fik således udleveret: - Instruks for håndtering af lægemidler - Instruks i forhold til den lægefaglige behandling af borgere generelt. Side 5 af 8

- Instruks i forhold til den lægefaglige behandling af borgere med spykiske lidelser og misbrug - Instruks vedr. Risolinbehandling (mod alkoholabstinens) - Retningslinjer for sygehusindlæggelse af beboere medalkoholproblemer - Beskrivelse af de almindeligste alkoholrelaterede tilstande - Instruks vedr. behandling med B-vitaminer - Instruks vedr. substitutionsbehandling af personer med opioidafhængighed (behandling med Suboxone/Metadon) - Instruks vedr. Antabusbehandling Tilsynet fik udleveret Bostedsnotater af typen Utilsigtede hændelser for det sidste år. Af disse fremgår, at der i perioden 1. januar 2012 til 29. november 2012 har været 106 utilsigtede hændelser. Registreringen af de utilsigtede hændelser er ikke systematisk opgjort. Gennemgang af listen viser, at det bl.a. drejer sig om manglende kvittering i Bosted for udlevering af medicin, fejl ved forkert dosering i æsker, som er blevet opdaget inden udlevering samt tilfælde, hvor borgerne ikke har fået den ordinerede medicin på rette tidspunkt. Tilsynet blev oplyst, at de utilsigtede hændelser bliver diskuteret på personalemøder, på teammøder og ved individuel sparring. Forstanderen har efterfølgende endvidere oplyst, at opfølgning på fejl vedr. medicin varetages af det tilstedeværende personale og dokumenteres i den enkelte borgers journal, samt at man i den konkrete situation med medicinfejl vurderer, om der er behov for at kontakte en læge. Tilsynet finder, at 106 tilfælde af utilsigtede hændelser på et år er mange og at den nuværende registreringspraksis ikke giver tilstrækkelig mulighed for læring. Forstanderen har oplyst, at man ikke hidtil har indberettet utilsigtede hændelser til Dansk Patient Sikkerheds Database (DPSD), hverken i CMSP-Toftlund eller CMSP-Flydedokken. Forstanderen har nu taget initiativ til, at dette sker fremadrettet. Der er ansat tre medarbejdere med sundhedsfaglig baggrund på CMSP-Toftlund: En sygeplejerske og to Social og Sundheds Assistenter. Disse tre er medicinansvarlige. Tilsynet blev oplyst at de medicinansvarlige står for al dispensering af medicin og alle medarbejdere må udlevere medicin efter oplæring fra sygeplejersken. PN-medicin udleveres i dialog med sygeplejersken. Forstanderen oplyser at samme regler gælder for CMSP-Flydedokken Der er ikke udarbejdet beskrivelse af hvordan nyansatte, studerende og vikarer introduceres til medicinhåndteringsopgaverne Tilsynet anbefaler på baggrund af ovenstående, at der snarest sker en implementering af de retningsgivende dokumenter vedr. medicinhåndtering samt de retningsgivende dokumenter vedr. utilsigtede hændelser, herunder at der indfører en praksis for registrering af utilsigtede hændelser, der sikrer læring samt sikrer at al medicin er mærket med navn og cpr. nummer. doseringen efterkontrolleres af en anden medarbejder end den, der doserer og at begge kvitterer herfor. Side 6 af 8

Tilsynet konstaterer, at der forefindes et fælles akutskab med medicin, hvor alle medarbejdere har adgang. Forstanderen har efterfølgende oplyst, at aktut-medicinskabet er nødvendigt i forbindelse med afrusning af borgere, men alene er til brug for akut abstinensbehandling/afrusning og at der kun opbevares små doser af denne type medicin i akutskabet. Endvidere skal der altid forelægge skriftlig lægeordination inden medicin udleveres fra akutskabet. Der foregår registrering og kontrol med hvilken medicin, der bruges fra akutskabet. Alt øvrig medicin der opbevares på Toftlund er borgernes egen medicin, som de selv betaler for og der må ikke placeres noget af denne medicin i akutskabet. Tilsynet konstaterer, at man på CMSP-Toftlund står for dosering i forbindelse med metadonbehandling. Forstanderen har efterfølgende oplyst, at substitutionsmedicinen til den enkelte borger ordineres og betales af borgerens hjemkommunes misbrugscenter. Rent praktisk foregår det således, at medicinen ordineres m.h.p indkøb af Toftlunds lægekonsulent og betales af Toftlund. Ved dosering til den enkelte borger fremsendes regningen på den ordinerede medicin til den relevante kommune. Der er ifølge forstanderen skærpet tilsyn fra sundhedsstyrelsen med brug af substitutionsmedicin. Sikkerhed Man er endnu ikke påbegyndt arbejdet med at implementere. Model for sikkerhed på Region Syddanmarks sociale tilbud. Ny ansatte og vikarer må ikke køre alene med beboere i tilbuddets busser. Nyansatte og vikarer er ikke alene på arbejde den første tid. Der er dialog med eleverne om sikkerhed, herunder en tydelig holdning om, at hvis de er det mindste i tvivl om noget eller er utrygge, så skal de sige nej. Alle medarbejdere har en dect-telefon med overfaldsknap. Sygeplejersken have kun hørt alarmen i forbindelse med øvelser i de 1 ½ år hun havde været ansat. Ved færdsel udenfor centeret medbringes mobiltelefon. Sygeplejersken oplyste, at medarbejderne ikke er utrygge ved at gå på arbejde. Der er ikke valgt en systematisk metode til risikovurdering, men man bruger trafiklys-metoden (rødgul-grøn) i personalegruppen. Da der således ikke sker en systematisk risikovurdering er der tilsvarende heller ikke besluttet metode til beredskabet og foranstaltninger, som iværksættes på baggrund af registreringer og vurderinger. Af de to udleverede individuelle planer fremgår det, at der i planen er indarbejdet et punkt, der hedder: Problemskabende adfærd. Her beskrives adfærd og udløsende årsager, samt hvilke interventioner man kan foretage fra personalets side. Denne beskrivelse udarbejdes i samarbejde med borgeren. 9. Bruger/pårørendetilfredshed Den beboer tilsynet talte med oplyste, at han havde været misbruger de sidste ti år, siden han var 14 år. I starten mest kun Hash, men de senere år suppleret med amfetamin. Beboeren gav udtryk for tilfredshed med at bo på tilbuddet. Han fremhævede de trygge rammer og de gode aktivitetstilbud. Han fremhævede personalets evne til at få ham tilbage på sporet igen efter et tilbagefald. Han oplyste, at han havde glæde af den behandling for ADHD har får på CMSP-Toftlund, hvor man bl.a. har hjulpet ham med at skifte fra én medicinsk behandling til en anden. Side 7 af 8

Han udtalte dog utilfredshed med, at han skulle videre til et andet tilbud, da hans kommunale sagsbehandler angiveligt ikke kunne stå inde for, at CMSP-Toftlund er det rigtige tilbud for ham, men ønsker at han får et behandlingstilbud, der er mere målrette hans særlige problematikker. Tilsynet fik oplyst, at der ikke har været nogle klager i 2012. Side 8 af 8