Didaktik i vuggestue og dagpleje Anders Skriver Jensen, tirsdag d. 10. januar, 2017
GRUNDLAGET Laboratorium for kritisk demokratisk børnehavepædagogik (2012-2013) Demokrati og læring i hverdagen i børnehaven Didaktik i børnehøjde Barnet i Centrum (2013-2014) Didaktik i vuggestue og dagpleje Barnet i Centrum II (2016-2017) Didaktik i vuggestue og dagpleje Values Education (2013-2015) Værdier, opdragelse og pædagogik SIGNALS Mad, sundhedpædagogik og forældresamarbejde i børnehaven
BETYDNINGEN Metaanalyse af daginstitutionsforskning fra 1932-2014: Kvaliteten af interaktionen mellem voksen og barn er den mest betydningsfulde enkeltfaktor! Den voksne bidrager til denne interaktion med: - samtale og spørgsmål - facilitering af barnets interessefelter (nærvær/deltagelsesmuligheder) - deltagelse og involvering - støtte og hjælp - uddannelsesaktiviteter der udvikler sociale, følelsesmæssige og kognitive færdigheder. (Christoffersen, Højen-Sørensen & Laugesen, 2014)
Kvalitet i dagtilbud Strukturkvalitet Proceskvalitet Curriculumkvalitet
Strukturkvalitet Organisatoriske, strukturelle og ressourcemæssige forhold med særlig betydning for proceskvaliteten, og som dermed (indirekte) påvirker barnets trivsel, læring og udvikling. Personalets uddannelse/efteruddannelse. Børnegruppernes størrelse og sammensætning (med særligt henblik på alder). Voksentæthed (normering).
Proceskvalitet Kvaliteten af interaktionen mellem barn/voksen eller barn-barn, med direkte betydning for barnets trivsel, læring og udvikling. Voksentilgang, 2 aspekter: 1. Relationsaspekt: Tilknytning, indføling, varme, empati, barnets perspektiv. >> fremmer trivsel, sociale kompetencer, grundlag for kognitiv læring 2. Stimuleringsaspekt: Aktiviteter, vejledt deltagelse, spørgsmål, facilitering. >> fremmer kognitive færdigheder Børnegruppens indbyrdes relationer, kommunikation og samlede trivsel.
UDFORDRINGER Dokumentationen er primært en service. Vi dokumenterer så forældrene kan se hvad vi laver. Læreplanen er primært en defensiv legitimering af hverdagen. Overbetoning af færdigheder. Et alderssvarende ordforråd. Mangel på didaktiske rum og muligheder. Vi begynder med at organisere, men når ikke altid til at reflektere. Pædagogisk tilrettelagte aktiviteter kan i praksis være svære at kombinere med nærvær og deltagelse.
FORÅR I SKOVEN Vi lever i en tid med menneskeskabte klimaforandringer, der har vidtrækkende konsekvenser for mennesker og dyr i hele verden. Fremtidens mennesker må kende til, og sætte pris på, naturen som grundlaget for alt liv. Også om 20 år har verden brug for generationer, der aktivt går ind for bæredygtig udvikling, og i øvrigt værner om naturens mangfoldighed. På Gul Stue skal børnene i perioden april maj erfare at naturen er mangfoldig, og de skal have erfaringer med at deltage i en fælles praksis hvor vi sammen glæder os over, og sætter krop og sprog på, den nære natur. Forslag til aktiviteter: Tur til skoven, tur til byparken inkl. naturlegepladsen, plukke vilde blomster, klappe lam og fodre gederne på den nærliggende bondegård, samle ting til følekasser, samle farver til fælles maleri m. fingermaling på lærred, fiske haletudser og synge om dem, læse/kigge i billedbøger der omhandler naturen...
SMÅT > STORT!
OVERMODIG DIDAKTIK Den fuldstændige kunst at lære alle alt - let og behageligt (Comenius, 1657). DYNAMISK DIDAKTIK Den situationsbestemte kunst at bidrage til dannelsen af barnet og børnemiljøet
NØGLEBEGREBER Didaktik i dagtilbud er: at reflektere over, gennemføre og evaluere planlagt pædagogisk praksis. En planlagt pædagogisk praksis er kendetegnet ved: pædagogisk tilrettelagte aktiviteter. situationsbevidste pædagoger/medhjælpere/dagplejere. Situationsbevidsthed er: evnen til at reagere på barnets begyndelser så der skabes en meningsfuld forbindelse mellem situationen og læreplanen. evne og vilje til at møde barnet - med læreplanen i baghovedet.
SITUATIONSBEVIDSTHED I en vuggestue har "Radiserne" for tiden et tema om former og farver. Temaet er beskrevet i læreplanen med mål, tegn, indhold, metoder/aktiviteter, osv. Pædagogen Lis er gået i forvejen ud til sandkassen, for at gøre klar til formiddagens primære pædagogisk tilrettelagte aktivitet: En fælles leg med skovle, spande og sandforme, som er planlagt i forlængelse af temaet. Pædagogen Karin er i garderoben, og hjælper børnene med at få tøj på. Der er mange ting at se på og tale om i situationen, men med læreplanen i baghovedet fokuserer Karin på Alma og de flotte orange luffer hun netop har fået på. Og hun hjælper Karl med at få sine flotte blå termostøvler på. Med smil, ord og berøring forbinder Karin situationen til læreplanen; hun prioriterer sit fokus, i tråd med børnene i situationen, og læreplanen. Anton kommer smilende til, med sin hue i hånden. Den har grønne og sorte striber. Flere af "Radisebørnene" deltager i farvelegen i garderoben, inden aktiviteten fortsætter udenfor i sandkassen.
Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet
Läroplanen är betydelsefull. Men den får inte bli en regelbok som man försöker att följa till punkt och pricka. Den ska finnas som en levande fond i bakhuvudet. Gunilla Dahlberg, prof. emerita, Stockholm U.
Indhold Børnegruppe Voksen Barn
Indhold Børnegruppe Voksen Trivsel, udvikling, læring og dannelse: Barn
Basisanalyse - didaktik Indhold Hvad var vi sammen om? (emne/aktivitet, tema) (formål, mål, struktur) Voksen Hvordan bidrog den voksne til dette indhold? Hvilke deltagelsesmuligheder blev skabt? Hvad lærte den voksne? Hvordan bidrog det enkelte barn? Hvad lærte han/hun? Hvilke sider af det enkelte barn kom til syne? Barn Hvilken rolle spillede børnene som samlet gruppe? Udviklede gruppen sig? Hvad skete der mellem børnene? Børnegruppe Biesta, 2011; Broström, 2011; Jensen, 2013
Hvis ikke vi som professionelle didaktikere vil ind kampen om indholdet af små børns hverdag, er der andre voksne som vil. Vi skal turde prioritere, vælge og fravælge indhold og erfaringer på barnets vegne! Indhold skal vælges ud fra overvejelser over formål og mål. Hvorfra kommer, og hvem/hvad påvirker, indholdet i barnets frie leg?
Didaktikkens 4 funktioner i vuggestue og dagpleje Refleksion Frigørelse Indhold Barnet Organisering Tilpasning
8 DIDAKTISKE BUD Gør læreplanen til DIT arbejdsredskab Planlæg en rød tråd i indholdet Start enhver planlægning med en situationsanalyse Se det store i det små Skriv ned - det forpligter! Overvind hak-af -didaktikeren Lad forbindelser mellem situation og læreplan vejlede praksis Kend didaktikkens begrænsninger
Planlægning Der hvor vi planlægger den røde tråd i barnets læring og udvikling; formulerer mål og tegn, og fastlægger indhold og tiltag Refleksion Der hvor vi forpligter os på at lade barnet komme til syne/ind i verden; beskriver de åbne, utopiske, kritiske og frigørende pædagogiske dimensioner, herunder formål og dannelse Hvorfor er læreplanen så vigtig? Evaluering Der hvor vi henter værktøjer, principper og procedurer for evaluering; ser/hører/mærker vi tegn på at vi er på vej mod målene? Erobring Der hvor vi kan vise didaktisk mod, og erobre den didaktiske ramme omkring vores praksis; hvor vi kan være didaktikere, og ikke blot teknikere Fundering Der hvor vi fastlægger de værdier og principper der er fundamentet for praksis Kommunikation Der hvor vi kommunikerer skriftligt og fagligt med hinanden, og med relevante partnere, herunder forældre, forvaltning m.m.
Hvorfor er læreplanen så vigtig?. fordi den inspirerer og vejleder os til at realisere en sammenhængende, velovervejet og frigørende praksis. Netop sådan en praksis som barnet fortjener!
Hvornår anvender pædagogen/medhjælperen/dagplejeren sin didaktiske faglighed??
! Pædagogen/medhjælperen/dagpleren anvender sin didaktiske faglighed når hun/han reflekterer over, gennemfører og evaluerer planlagt pædagogisk praksis 0 1 2 4
Hvad kendetegner en planlagt pædagogisk praksis??
! En planlagt pædagogisk praksis er kendetegnet ved pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og situationsbevidste pædagoger/medhjælpere/dagplejere. 0 1 2 4
Hvad er situationsbevidsthed??
! Situationsbevidsthed er evnen til at reagere på barnets begyndelser, så der skabes en meningsfuld forbindelse mellem situationen og læreplanen. Kort sagt: Evne og vilje til at møde barnet - med læreplanen i baghovedet. 0 1 2 4
Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet
OMSORG At yde omsorg er at handle for barnets velbefindende. det ene menneske retter sin opmærksomhed mod det andet menneske, og handler på en sådan måde, som det andet menneske har brug for, og som tjener det andet menneskes velbefindende (Agnete Diderichsen)
PROFESSIONEL OMSORG 1. Behovsomsorg at møde/dække barnets eksisterende behov, f.eks. tilknytning, føde, tryghed, anerkendelse 2. Udviklingsomsorg at skabe relevante udfordringer og nye erkendelsesmuligheder - at vække (nye) behov, facilitere læring og udvikling 3. Opdragelsesomsorg at støtte barnet i at kunne forvalte sine behov, kompetencer, tilegne sig - og reflektere over - værdier... (bl.a. Stig Broström, Per Nygren)
OPDRAGELSE Dagplejerens/pædagogens direkte eller indirekte udformning af handlinger, som har til hensigt at indføre barnet i værdier, kulturelle normer, m.m., med henblik på at barnets alsidige personlige udvikling (Stig Broström). Opdragelse er et omstridt begreb. Det kan ses som et nødvendigt og rimeligt begreb, men også som et unødvendigt gammeldags og autoritært begreb. Beslægtede begreber er: Inddragelse Guidening Vejledning Indkulturering Socialisering
LYNQUIZ Hvad vil du kalde en social relation hvor der målrettet ydes støtte til barnets læring og udvikling?.. Bonus-spørgsmål: Kender du sådan en social relation fra praksis?
UNDERVISNING Undervisning er en social relation hvor der målrettet ydes støtte til barnets læring og udvikling (Vagn Rabøl Hansen). Denne definition er i god tråd med bl.a. Vygotsky. Er det ønskværdigt at tale om undervisning i vuggestue, dagpleje og børnehave? Begrebet knytter sig traditionelt til skole, elever, skema, m.m. Hvad sker der med vores forståelse af dagtilbudspraksis, hvis vi indfører begrebet? Det er efterhånden uproblematisk at påpege at børn skal lære og udvikle sig mens de er i dagtilbud, men vi savner et godt begreb der kan begribe det den voksne gør med henblik på netop barnets læring og udvikling. Gennem bl.a. pædagogisk tilrettelagte aktiviteter med vægt på fordybelse, udforskning og erfaring, skal dagtilbud fremme børns læring og udvikling af kompetencer, j.f. loven.
Refleksion over formålet Analyse af samfund og politik Evaluering Situationsanalyse Praksis Planlægning Refleksion over fundamentet
Planlægning Didaktikeren må fastlægge indhold i temaer og projekter, og konkretisere i gennemtænkte pædagogiske aktiviteter. Mål og tegn formuleres. Ressourcer organiseres. Med situationsanalyse inddrager didaktikeren perspektiver på læring ift. barnet i sin kontekst. Dagtilbudsloven, kommunale dokumenter og den lokale læreplan danner rammen om planlægningen.
FORÅR I SKOVEN Vi lever i en tid med menneskeskabte klimaforandringer, der har vidtrækkende konsekvenser for mennesker og dyr i hele verden. Fremtidens mennesker må kende til, og sætte pris på, naturen som grundlaget for alt liv. Også om 20 år har verden brug for generationer, der aktivt går ind for bæredygtig udvikling, og i øvrigt værner om naturens mangfoldighed..
Situationsanalyse At forholde sig sensitivt og reflekterende til barnet i sin kontekst - med henblik på pædagogisk planlægning behov, interesser, problemstillinger og særlige forhold, udviklingsniveau, aktiviteter og lege, relationer til børn og voksne, hverdagens små sejre Broström & Jensen
Almen refleksion Formål & fundament Abstrakt diskutérbart Mål Planlægning Tegn Konkret målbart
FREMSTILLING AF MÅL Et mål er en beskrivelse af en ønskværdig, fremtidig tilstand, som didaktikeren arbejder på at realisere. Formuleres i planlægningsfasen, vejleder løbende praksis og gøres til genstand for refleksion i evalueringsfasen. Et godt mål bidrager med retning og sammenhæng til en pædagogisk proces, og inspirer til handling. Lad et af følgende ord indgå : Er, ved, kan, har erfaring med, har nået, har lavet, kender, osv. Skriv i nutid målet bliver mere tydeligt og forpligtende Angiv en tidsfrist for hvornår målet skal være nået. En frist tvinger dig til at være realistisk og ansporer til handling. Husk at målet skal formuleres positivt altså en beskrivelse af ønskede kvaliteter ved en fremtidig tilstand, og ikke f.eks. mindre larm.
MÅL: EKSEMPLER Mål for barnet Thomas er tryg ved sine nye omgivelser inden vinterferien Mål for børnegruppen Børnene på Troldestuen kan deles om legetøjet frist: april Mål for de(n) voksne Jeg har erfaring med at arbejde systematisk med mål og tegn ultimo maj Mål for indholdet Vi har gennemført et tværgående projekt om mangfoldighed senest til efteråret
FREMSTILLING AF TEGN Et tegn er et konkret sanseindtryk (se, høre, lugte, føle), som didaktikeren skønner kan fungere som indikator på at det pædagogiske arbejde (m. barnet, børnegruppen, den voksne og/eller indholdet) går mod målet. Et godt tegn skal opmuntre og støtte didaktikeren; det skal ikke kontrollere og fremmedgøre barnet. Lav et tegn der kan sanses (ikke fortolkes) af dig eller en kollega; brug primært syns- og høresansen, men også evt. føle- og lugtesansen. Skriv dig selv ind i tegnet ( Jeg hører vi ser ) - du har et ansvar for at sanse tegnene! F.eks.: Jeg ser at Ida bevæger sig til musik Vi hører at børnene snakker om snegle
TEGN: EKSEMPLER Tegn for barnet Vi ser Thomas, på egen hånd, bevæge sig mellem rød stue, rytmikrummet og blå stue Tegn for børnegruppen Vi hører glade børnestemmer i legestunden efter morgensamling Tegn for de(n) voksne Jeg ser at min logbog indeholder ugentlige optegnelser Tegn for indholdet Vi ser kollegaernes idéer brede sig på post-its på tavlen i personalerummet
Barnets læring og udvikling - den voksnes udfordring!
TRÆD UD AF PLANENS SKYGGE! Som didaktiker har du et stort ansvar mht. at skabe den gode læreplan. Hvis mål og tegn ikke bruges med tilstrækkelig omtanke og nænsomhed, gør vi os principielt skyldige i at skabe en snæver læreplan, som hæmmer barnets udvikling og den voksnes tænkning. Husk derfor på, og skeln imellem, alle 3 abstraktionsniveauer (stigen). Brug aldrig tegn som mål i sig selv! Formulér aldrig mål som om det var tegn! Ingen teknik kan fremstille et ønskværdigt mål!