Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud. Hillerød kommune 2018

Transkript

1 Pædagogisk handleplanfor 0-6 års dagtilbud Hillerød kommune 2018

2 Indhold 1.0. Indledning Dagtilbudsloven Politiske mål Børnesyn Vores pædagogiske teoretiske fundament Science didaktik Den professionelle pædagog Organisering af den pædagogiske praksis Pædagogisk Handleplan (læreplan) Trekantsmodellen De politiske mål og indsatsområder i Gennemgang af trekantsmodellen Dagligdagen Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kultur og kulturelle udtryksformer Eksempel på model til Årshjul Bilag Metodeskemaer Referencer

3 1.0. Indledning I Dagtilbud Børn har vi en fælles pædagogisk handleplan (læreplan) for alle dagtilbud i Hillerød Kommune. Formålet med den pædagogiske handleplan, er at skabe overblik og retning for alle dagtilbud, både i det daglige pædagogiske arbejde med kerneopgaven, såvel som i pædagogisk planlægning, dokumentation, refleksion og evaluering af det pædagogiske arbejde. I Hillerød kommune arbejdes der ud fra en Science-didaktisk tilgang til det pædagogiske arbejde. Den pædagogiske tilgang tager desuden udgangspunkt i de fire anbefalede pejlemærker for regeringens Task Force om Fremtidens Dagtilbud: 2 1. En reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis med fokus på læring og inklusion 2. Målrettet forældrearbejde 3. En stærk evalueringskultur med fokus på kvalitetsudvikling 4. Professionelt og tydeligt lederskab på alle niveauer I dagtilbudsloven 8 fremgår det, at alle dagtilbud skal udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i alderen 0-6 år. Den pædagogiske læreplan skal bidrage til at fremme trivsel, læring og udvikling af børns kompetencer. Den pædagogiske handleplan er dermed tænkt som en ramme og et redskab til at udvikle pædagogikken, og sætte fokus på børns leg og læring i dagtilbuddet. I Hillerød kommune forstår vi læring som: en dynamisk, kontinuerlig proces, der grundlæggende handler om erfaringsbearbejdning og om at ændre sin kapacitet og kompetence til at forstå virkeligheden og potentielt handle i denne. Det er en social proces der foregår i samspil og interaktion med omgivelserne, og som kan være både kognitiv, følelsesmæssigt og kropsligt baseret (Rapport: Science didaktik i Hillerød, Frøkjær & Brostrøm, s. 13)

4 1.1. Dagtilbudsloven Dagtilbudslovens formulering af læring, beskriver bl.a. at læring handler om dannelse og udvikling. Dagtilbudsloven beskriver, at tankerne bag den pædagogiske læreplan er, at hvert barn er medskaber af sin egen læring en læring, som personalet skal støtte, guide og udfordre, hvad enten der er tale om planlagte aktiviteter eller spontant opståede situationer. Det er legen der er udgangspunktet for de lege- og læringsprocesser, som barnet indgår i og medarbejdernes rolle og position i konteksten. Den pædagogiske læreplan skal tage hensyn til børnegruppens sammensætning og beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for følgende temaer: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer, Sproglig udvikling, Krop og bevægelse, Naturen og naturfænomener, Kulturelle udtryksformer og værdier. 3

5 1.2. Politiske mål. Den pædagogiske handleplan har også til formål at beskrive det pædagogiske arbejde med Hillerød kommunes indsatsområder: 4

6 1.3. Børnesyn I Hillerød kommunes dagtilbud, møder vi børnene ud fra et børnesyn med et anerkendende perspektiv. Med anerkendelse tænkes der på et menneskesyn baseret på tanken om gensidig ligeværd. I Fælles Børn Fælles Ansvar lægges der således vægt på: At møde børnene med anerkendelse og indlevelse i børneperspektivet, hvor rummelighed og forskellighed sikrer, at børnene føler sig som fuldgyldige medlemmer af en gruppe og en kultur gennem forpligtende relationer (s. 20). Når man taler om inklusion, ophæver man først og fremmest begreberne normalt og specielt, og alle mennesker betragtes som unikke individer, hvorfor nogle ikke kan være mere specielle end andre (s.10). Ethvert menneske har en ukrænkelig værdi uanset alder, køn, race og klasse Det enkelte barn er unikt med et udviklingspotentiale, som er helt dets eget. Alle børn har ret til ligeværdig deltagelse og læring gennem fællesskaber (FN børnekonvention 12). 5

7 2.0. Vores pædagogiske teoretiske fundament 2.1. Science didaktik I Hillerød Kommune arbejder vi science didaktisk. Science refererer til den nysgerrige og eksperimenterende tilgang, i den kontekst pædagogerne indgår sammen med børnene. Der arbejdes bevidst på at fange børnenes spørgsmål og undren. Det gøres blandt andet ved, at pædagogerne indbyder til åbne dialoger med børnene. Dette har samtidig som mål, at inkludere alle dagtilbuddets børn i fællesskabet. Science aktiviteter passer til børns umiddelbare tilgang til verden, de undrer sig, de er nysgerrige og de stiller spørgsmål. Didaktik refererer til de overvejelser og refleksioner, personalet gør over det pædagogiske indhold børnene præsenteres for. At arbejde didaktisk vil altså sige, at man stiller spørgsmål til sin praksis om indhold og formål, hvad der skal læres, og hvordan det skal læres. Når man arbejder didaktisk stiller pædagogen spørgsmål om: Formål og mål (hvordan/ hvorfor) Indhold og tema (hvad) Metoder, principper (hvordan) Midler (legetøj, bøger, indretning, o.a.) Evaluering en vurdering af pædagogikken og børnenes leg og læring. I praksis betyder det at pædagogerne i kommunens dagtilbud målretter og iværksætter en bevidst praksis med fokus på børnefællesskaber, børns læring og med legen som den skabende virksomhed. Når børn leger, får de 6

8 lyst til at blive bedre og dygtigere til at løbe, klatre, hoppe etc. og gennem denne virksomhed lærer de at forstå sig selv og deres kammerater Den professionelle pædagog I Hillerød kommune er det vores primære opgave og kompetence, at sikre at de professionelle pædagoger er i stand til at rumme og inkludere hvert enkelt barn, som går i dagtilbuddet. At kunne rumme og inkludere hvert enkelt barn i dagtilbuddet, er af afgørende betydning for barnets personlige og sociale udvikling. Som professionel pædagog er man derfor ansvarlig for, at hvert enkelt barn og børnefællesskabet trives, lærer og udvikler sig. Fællesskabsrammen er både den store børnegruppe og de mindre børnegrupper. Forpligtende fællesskaber og pædagogens professionelle ageren er vigtige forhold i målet om at børnene får viden og færdigheder i forhold til etiske og moralske værdier. Når vi gør det, arbejder vi med Dannelse. Vi har et medansvar for, at børnene bliver i stand til at begå sig i samfundet, som demokratiske medborgere. Pædagogens ageren er altså vigtig, når vi italesætter dannelse og dannelsesbegrebet. Dannelse handler om, hvem barnet bliver, hvilket er præget af pædagogens ageren suppleret med den viden og de færdigheder børnene møder gennem deres leg med de andre børn. I Hillerød Kommune lægger vi vægt på at lære børnene at få øje på, hvem der er (ikke er) med i legen, og hvordan man behandler hinanden. Børn gør som de voksne, så når vi lærer børn at få øje på de børn der ikke er med i legen, skal vi selv have øje på disse børn. Når vi skal vise og lære børnene, hvordan man behandler hinanden og lytter til hinanden, respekterer hinanden, skal vi nødvendigvis åbent turde reflektere over tonen og tilgangen personalet imellem. 7

9 2.3. Organisering af den pædagogiske praksis Med fokus på det enkelte barn og børnegruppen som helhed, tages der bevidste valg i måden, der organiseres på. Pædagogen skal vide, hvor og hvordan han/hun skal placere sig for at støtte barnet bedst muligt - hvad vi i Hillerød kommune kalder for voksenorden/voksenposition. Hvorvidt pædagogen går foran, ved siden af eller bagved ved barnet, afhænger af barnet, situationen og konteksten. Det centrale i organiseringen er, at handlingerne tager afsæt i barnets- og børnegruppens behov. Inklusion betyder, at fællesskabet opstår som følge af de børn, der er i det. Alle er som udgangspunkt en værdifuld del af fællesskaber og regnes med som aktive deltagere. Dermed følger også, at de aktiviteter, der foregår i fællesskabet, tager form efter de børn, som er der, og at betingelserne for, at børnene kan deltage, skal være sådan, at alle har en chance for at deltage. Her er det altså ikke barnet, der skal gøres rigtigt, men fællesskabet, der skal forme sig efter alle de børn, som deltager i det. Det betyder ikke, at traditioner, aktiviteter og regler skal opfindes på ny, hver gang der kommer nye børn, men at de eksisterende kan gives en drejning, hvis et barn har et behov, som ikke kan mødes inden for det, som findes allerede (Tine Basse Fisker, 2014:98). Den reflekterede og dialektiske tilgang er central, og dermed er bevidstheden om hvornår vi arbejder skærmende og skubbende (Fisker, Tine, 2014) alt afhængig af barnets situation og af den pædagogiske kontekst også helt central. Gennem arbejdet med den pædagogiske handleplan arbejdes der fokuseret med børnenes leg og læring (tegn på læring), såvel som der arbejdes fokuseret med pædagogens egen læring (aktionslæring). Det gøres blandt andet ved, at man som pædagog hele tiden kan omstille sig og udvikle sin pædagogiske praksis, alt efter hvilke børn man har om sig, og hvilke udfordringer man møder. Dermed støtter vi det enkelte barns trivsel, udvikling og læring på bedst mulig vis. 8

10 Gennem arbejdet med dokumentation og evaluering bidrager man til, at der er fokus på didaktiske overvejelser og refleksioner i forhold til, hvordan man møder og ser det enkelte barn, hvordan man inddrager barnets perspektiv og dermed hvilket pædagogisk indhold, man vælger at præsentere barnet for. 9

11 3.0. Pædagogisk Handleplan (læreplan) Dagtilbuddene beskriver, dokumenterer og evaluerer den pædagogiske praksis med udgangspunkt i den pædagogiske handleplan. For at gøre arbejdet mere overskuelig, er de lovgivningsmæssige krav og de lokalpolitiske mål i en samlet model trekantsmodellen, som præsenteres på side 12. Nedenstående metodeskemaer er tænkt som dynamiske dokumenter, hvor man i samspil mellem ledelse og personale og reflekterer og handler i en cirkulær bevægelse. Refleksionerne kan være med til at kvalificere og skabe dialog med forældrerepræsentanterne i bestyrelsen. Vi har følgende fælles dokumentationsmetoder: Tegn på læring (når børnenes læring og udvikling skal evalueres) Aktionslæringsmetoden (når personalet skal vurdere mål og egen udvikling med børnegruppen) Praksisfortællinger Matrix model (anvendt som evaluering - om mål og aktiviteter står mål med hinanden) Relations matrix (anvendt i arbejdet med inklusion og børns fællesskaber) Evt. andre metoder som institutionen har valgt 10

12 På de årlige tilsyn er der dialog om, hvordan dagtilbuddene arbejder med de pædagogiske læreplaner og de politiske mål. Årsplanen udformes i årshjul dette sker i tæt samarbejde mellem ledelse, personale og bestyrelse og er klar i slutningen af 4. kvartal. 11

13 3.1 Trekantsmodellen Kerneydelsen i Hillerød Kommunes dagtilbud er samlet i trekantsmodellen, hvor vi grundlæggende skal sikre en inkluderende pædagogisk ramme for børns fællesskaber. For at sikre arbejdet med de definerede temaer i lovgivningen, og de lokalpolitiske indsatsområder, er trekanten delt op i fire felter. Det blå felt i trekantsmodellen, beskriver det grundlæggende i det daglige pædagogiske arbejde, hvor bl.a. de personlige alsidige, de sociale og sproglige kompetencer er hinandens forudsætninger og temaer der er i spil uanset hvor vi er og hvad vi laver. 12

14 De igangværende og kommende tværgående kompetencenetværk der starter op fra 2018, understøtter og udvikler arbejdet med alle trekantmodellens temaer: o Inkluderende pædagogik o Science natur o Digitalisering og IT o Natur og naturfænomener o Krop og dannelse I det blå felt er desuden indskrevet de kommunale overordnede politiske mål. 3.2 De politiske mål og indsatsområder i 2018 Mål: 1. Øge Fagligheden 2. Reducere betydningen af social baggrund 3. Øge tillid og trivsel Indikatorer for dagtilbud o Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år. o Alle børnene føler som en del af et fællesskab. o Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet (næste gang 2019) og tilfredsheden forberedes ved hver måling. 13

15 4.0. Gennemgang af trekantsmodellen Model for det pædagogiske arbejde med: Etablering af pædagogiske læringsmiljøer, læreplanstemaer, politiske indsatsområder - den generelle kerneopgave i Hillerød Kommunes dagtilbud Krop og bevægelse Dagligdagen Natur og naturfænomener Barnets aktive lege og læringsvirksomhed Omsorg og anerkendende relationer Inkluderende pædagogik Forældresamarbejde Sociale, personlige og sproglige kompetencer Trivsel, udvikling og læring Pædagogisk IT/digitalisering i børnehøjde Øge fagligheden, Reducere betydning af social baggrund, Øge tillid og trivsel Kultur og kulturelle udtryksformer 14 Natur og Kultur og kulturelle

16 4.1. Dagligdagen Dagligdagen Vores overordnede principper (fastlagt i samarbejde med Områdebestyrelse /bestyrelse) hvordan understøtter principperne dagligdagen, der er skitseret i det blå felt i trekantsmodellen. Hvordan vi arbejder med og sikrer udviklende lærings og legemiljøer, herunder fokus på voksenorden, inddragelse af børneperspektiv: Hvordan vil vi arbejde med inkluderende pædagogik: Hvordan vil vi arbejde med de politiske indsatsområder: 15

17 4.2. Krop og bevægelse Krop og bevægelse Vores mål: Metoder vil vi anvende, for at nå vores mål: Hvordan inddrager og arbejder vi med fokusområdet: Hvordan vil vi arbejde med de politiske indsatsområder? 16

18 4.3. Natur og naturfænomener Natur og naturfænomener Vores mål: Metoder vil vi anvende, for at nå vores mål: Hvordan inddrager og arbejder vi med fokusområdet: Hvordan vil vi arbejde med de politiske indsatsområder 17

19 4.4. Kultur og kulturelle udtryksformer Kultur og kulturelle udtryksformer Vores mål: Metoder vil vi anvende, for at nå vores mål: Hvordan inddrager og arbejder vi med fokusområdet: Hvordan vil vi arbejde med de politiske indsatsområder: 18

20 4.5. Eksempel på model til Årshjul 1. kvartal 2. kvartal 4. kvartal 3. kvartal 19

21 5.0. Bilag 5.1. Metodeskemaer I Hillerød kommune arbejdes der med dokumentation og evaluering ud fra fire overordnede metodeskemaer. Tegn på læring Aktionslæring Praksis- og læringsfortællinger Relationsmatrix For yderligere henvises til hæftet Vores fælles metoder, som findes i alle dagtilbud i Hillerød Kommune. 20

22 6.0. Referencer Bae, Berit. (2003). På vej i en anerkendende retning. Social kritik, 88. Brostrøm, S. og Vejleskov, H. (2009). Didaktik i børnehaven. Egelund, N., Csonka, A., Sloth, L., Davidsen, I., Jakobsen, L.J., Hansen, O.H., Jørgensen, K. (2012). Fisker, Tine Basse (2014). Den sårbare konklusion. Kbh. Dafolo. Fremtidens Dagtilbud pejlemærker fra Task Force om Fremtidens Dagtilbud. Ministeriet for Børn og Undervisning for Task Force om fremtidens Dagtilbud. Frøkjær, T. og Brostrøm, S. (2006). Fortællingen som dokumentations- og evalueringsmetode. Kroghs Forlag. Hillerød kommune. (2012). Fælles Børn Fælles Ansvar Hillerød kommune Dagtilbud. (2013). Implementering af Science en guide. Hundeide, Karsten. (2004/2006). Relationsarbejde i institution og skole. Frederikshavn: Dafolo. Retsinformation. (2011). Dagtilbudsloven. Stern, Daniel.(2009). Det nuværende øjeblik i psykoterapi og hverdagsliv. Kbh.: Hans Reitzel. 21