Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0158 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.4.2015 COM(2015) 158 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG Erfaringerne med gennemførelsen af direktiv 2003/122/EURATOM om kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder {SWD(2015) 84 final} DA DA
Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2 2. HØJAKTIVE LUKKEDE STRÅLEKILDER I EUROPA... 3 3. GENNEMFØRELSE AF DIREKTIV 2003/122/EURATOM I EU-27... 3 3.1. Indledning... 3 3.2. Oversigt over gennemførelsen... 3 3.3. Områder, hvor gennemførelsen ikke er overensstemmende... 4 3.4. Områder, hvor der er vanskeligheder med gennemførelse af direktivet... 5 3.5. Kommissionens gennemførelse af direktivet... 5 3.6. Henstillinger med henblik på en bedre gennemførelse af direktivet... 5 3.7. Bedste praksis i gennemførelsen af direktivet... 6 4. KRAV I DIREKTIV 2003/122/EURATOM, DER INDGÅR I DET NYE DIREKTIV OM GRUNDLÆGGENDE SIKKERHEDSNORMER... 8 4.1. Indledning... 8 4.2. Harmonisering af lovgivningen med IAEA... 8 4.3. Andre ændringer... 9 5. KONKLUSIONER... 9 1
1. INDLEDNING I kølvandet på terrorangrebene i USA i 2001 var mange nationale sikkerhedsorganisationer bekymrede for, om terrorgrupper kunne bruge radioaktive kilder som et våben til at skabe frygt og forstyrre den offentlige orden. Både Den Internationale Atomenergiorganisation og Den Europæiske Union tog skridt til at etablere internationale lovrammer, der skal sørge for sikkerhed og fysisk beskyttelse af sådanne kilder, herunder navnlig de højradioaktive kilder. Direktiv 2003/122/Euratom ("HASS-direktivet") [1] trådte i kraft den 31. december 2003, og gennemførelsesperioden udløb to år senere. Direktivet opstiller lovrammerne for kontrol og sikkerhed af lukkede højaktive strålekilder (HASS) i Europa og forpligter medlemsstaterne til at udarbejde systemer til opdagelse af ukontrollerede strålekilder og at inddrage radioaktive strålekilder fra tidligere aktiviteter. Hver EU-medlemsstat har udpeget en kompetent myndighed til at varetage opgaver i overensstemmelse med direktivet [2,3]. Ifølge artikel 14 i HASS-direktivet skal Kommissionen aflægge rapport om erfaringerne med gennemførelsen af direktivet. Der er foretaget en evaluering af gennemførelsen for at få overblik over situationen i EU med hensyn til 1) kontrol af højaktive strålekilder i brug, 2) forvaltningen af strålekilder, som ikke længere skal anvendes, og 3) strategier for håndtering af ukontrollerede strålekilder 1. Den bygger på medlemsstaternes nationale rapporter om HASS-direktivets gennemførelse, spørgeskemaer, interviews og undersøgelsesmissioner blandt de europæiske aktører 2. Evalueringen viser, at der er meget forskellig praksis, når det gælder den praktiske gennemførelse af direktivets krav. Nogle stater har meget avancerede HASS-kontrolordninger og -forvaltning, medens andre lande opfylder EU s krav med en ret beskeden forvaltning. Dette er ikke overraskende, eftersom antallet af højaktive lukkede strålekilder i EU s medlemsstater svinger fra ganske få i nogle medlemsstater til flere tusinde i andre. Generelt er HASS-direktivet korrekt gennemført i alle medlemsstater; direktivets mål er nået, og der er ingen grund til at tro, at højaktive lukkede strålekilder ikke er underkastet tilstrækkelig kontrol i alle EU s medlemsstater. Den mest vanskelige gennemførelse er tilrettelæggelsen af eftersøgningskampagner efter eventuelle ukontrollerede strålekilder, der hidrører fra tidligere aktiviteter 3. Desuden er der visse uoverensstemmelser i gennemførelsen af definitionen af HASS, finansiel sikring af strålekilder, uddannelse af potentielt strålingsudsat personale og praksis ved kontrol af kilder. HASS-direktivet er ophævet ved direktiv 2013/59/Euratom (nyt direktiv om grundlæggende sikkerhedsnormer, BSS) 4, der indeholder direktivets vigtigste bestemmelser og harmoniserer dem med IAEA s retningslinjer om radioaktive kilder. EU s medlemsstater har indtil den 6. februar 2018 til at gennemføre det nye BSS-direktiv i deres nationale lovgivning. Under gennemførelsesprocessen vil Kommissionen navnlig henlede medlemsstaternes opmærksomhed på de områder, hvor der har været vanskeligheder med gennemførelsen, med henblik på at undgå dette i den nye gennemførelseslovgivning. 1 2 3 4 En ukontrolleret kilde er en radioaktiv strålekilde, der ikke er under den lovpligtige kontrol. Mere detaljerede oplysninger om situationen for HASS i EU, USA og Canada findes i Kommissionens publikation Radiation Protection nr. 179: Study on the current status of radioactive sources in the EU, on the origin and consequences of loss of control over radioactive sources and on successful strategies concerning the detection and recovery of orphan sources, 2014. Direktivet pålægger medlemsstaterne at organisere eftersøgningskampagner efter ukontrollerede strålekilder "i nødvendigt omfang", så der er plads til nationale beslutninger om, hvorvidt det er nødvendigt at organisere disse kampagner. Artikel 107 i BSS-direktivet, med virkning fra den 6. februar 2018. 2
BSS-direktivet indeholder ikke krav om rapportering om gennemførelsen, så der ikke vil være nogen opfølgning til denne rapport. Kroatien var ikke en EU-medlemsstat på tidspunktet for HASS-direktivets gennemførelse og er derfor ikke medtaget i denne rapport. HASS-direktivet er dog senere gennemført i Kroatiens nationale lovgivning. Af denne grund vil det være hensigtsmæssigt, når der er gået et stykke tid, også at gennemgå Kroatiens erfaringer med gennemførelsen af direktivet. Kommissionen er derfor villig til at foretage en evaluering i Kroatien, når direktivets bestemmelser har været i kraft der i tre til fire år. 2. HØJAKTIVE LUKKEDE STRÅLEKILDER I EUROPA Lukkede højaktive strålekilder er beholdere med indkapslet radioaktivt materiale, hvis aktivitet ligger over den grænse, der er fastsat i direktiv 2003/122/Euratom. De anvendes primært i sundhedssektoren, til ikke-destruktiv materialeprøvning og til steriliseringsformål. Typiske HASS-nuklider er langlivet Co-60, Ir-192, Sr-90 og Cs-137. Typiske HASS-indehavere er hospitaler, industrielle prøvningsvirksomheder eller forskningsinstitutter. Der er nogle få virksomheder, der fremstiller HASS i Europa, men de fleste kommercielle kilder stammer fra USA eller Canada. Den europæiske fortegnelse over HASS omfatter ca. 30 700 kilder, hvoraf 50 % er i Tyskland og Frankrig. Ni medlemsstater har en beholdning på færre end 100 HASS. De fleste af de kilder, der anvendes til ikke-destruktiv prøvning er mobile, hvilket udgør et særligt sikkerhedsproblem. Der er registreret ca. 3 200 HASS-indehavere i medlemsstaterne, heraf 63 % i Tyskland, Frankrig, Polen og Det Forenede Kongerige. Typisk er der 1-40 individuelle HASS pr. indehaver (i nogle tilfælde tælles anordninger med flere kilder som én kilde). På grund af deres høje aktivitet og ofte mobile fysiske udformning er HASS-sikkerhed et særligt problem for de nationale myndigheder, især fordi en ondsindet handling, der involverer radioaktivt materiale, kan have meget vidtrækkende følger for samfundet. Hertil kommer, at et hændeligt tab af kontrol over HASS kan føre til hændelser med strålingsovereksponering eller meget betydelige økonomiske omkostninger, hvis en sådan kilde smeltes ved metalgenvinding fra skrot. Der har været nogle få hændelser i Den Europæiske Union, hvor kontrollen med en registreret HASS gik tabt eller der blev fundet en ikkeregistreret HASS. Meget få af disse hændelser (under 10) har medført skadelig eksponering og i endnu færre tilfælde har der været tale om ond hensigt. Det anslås, at strafbare handlinger kun udgør en lille procentdel mindre end 8 procent af alle indberettede hændelser med strålekilder i 2007-2009. Fund af radioaktive kilder eller kontaminerede emner i metalskrot er langt den hyppigste hændelse, der optræder på metalskrotningsanlæg og ved de nationale grænser i forbindelse med eksport af skrot. Den næsthyppigste hændelse, der indberettes af EUmedlemsstaterne, er fund af ukontrollerede strålekilder på offentlige steder, kommunale lossepladser eller hos konkursramte selskaber. 3. GENNEMFØRELSE AF DIREKTIV 2003/122/EURATOM I EU-27 3.1. Indledning Ifølge artikel 14 i HASS-direktivet skal medlemsstaterne aflægge rapport om de erfaringer, der er gjort med gennemførelsen af direktivet senest den 31. december 2010. Efter at have modtaget en rapport fra hver medlemsstat foretog Kommissionen en undersøgelse med henblik på at evaluere gennemførelsen af direktivet. Undersøgelsen supplerede de oplysninger, der er indberettet af medlemsstaterne, gav et overblik over gennemførelsen og identificerede både mangler og bedste praksis. 3.2. Oversigt over gennemførelsen Figur 1 giver en oversigt over HASS-direktivets gennemførelsesstatus i de 27 EU-medlemsstater. Resultaterne præsenteres som gennemført (OK), kræver opmærksomhed (PoA) og vanskeligheder ved gennemførelsen (NOK). Det fremgår af figuren, at der generelt er god overholdelse af HASSdirektivets krav. Direktivets mål er blevet opfyldt, og der er ingen grund til at tro, at højaktive strålekilder ikke er underkastet tilstrækkelig kontrol i alle EU s medlemsstater. 3
# OK # PoA # NOK 0 5 10 15 20 25 Kompetent myndighed Lovgivningsramme Tilladelse til praksis med HASS Registerførelse National fortegnelse Inspektioner og sanktioner Indehavers kontrol af HASS Uddannelse af kildeindehaver Identifikation og mærkning af HASS Overførsler af HASS Langsigtet - forvaltning af HASS ikke i brug Sikkerhedsforanstaltninger Opdagelse af ukontrollerede kilder Kampagner - inddragelse af ukontrollerede kilder Internationalt samarbejde Beredskabsplaner og -procedurer Uddannelse ifm. ukontrollerede kilder Figur 1. Oversigt over HASS-direktivets gennemførelsesstatus i de 27 EU-medlemsstater. (OK kræver opmærksomhed PoA vanskeligheder ved gennemførelsen NOK) 3.3. Områder, hvor gennemførelsen ikke er overensstemmende Selv om der generelt er overensstemmelse med kravene i HASS-direktivet, er der fem områder, hvor der ofte er uoverensstemmelser i gennemførelsen: 1) I 12 medlemsstater er der uoverensstemmelser i gennemførelsen af den lovgivningsmæssige ramme. Typisk anvendes der andre aktivitetsniveauer end dem, der er fastsat i HASSdirektivet, til at definere HASS (f.eks. IAEA-niveauer 5 ). Dette indebærer, at gennemførelsen af definitionen af HASS i de nationale regler ikke er i fuld overensstemmelse med direktivet. Herudover er der en række medlemsstater, som anvender den HASS-definition, der er fastlagt i HASS-direktivet, men som i praksis går ud fra kildens faktiske aktivitet, når de gennemfører de nationale bestemmelser. En kilde, hvis aktivitet er faldet til under det højaktive niveau, der er angivet i direktivets bilag I, vil derfor ikke være omfattet af direktivets krav. 2) I flere medlemsstater er de krav, der er knyttet til indehaverens kontrol med HASS, ikke i fuld overensstemmelse med direktivets krav. F.eks. foretager HASS-indehaverne ikke systematiske tæthedsprøvninger, eller det prøvningsprogram, der udføres af kildens indehaver, er begrænset (kun visuel kontrol, ingen dosishastighedsmålinger). 3) I ti medlemsstater er den dokumentation, der ledsager HASS, ikke helt i overensstemmelse med kravene i direktivets artikel 7, som kræver, at producenten forelægger et fotografi af konstruktionstypen for den enkelte producerede strålekilde og dennes typiske beholder. Indehaveren skal sikre, at den enkelte strålekilde ledsages af skriftlige oplysninger, herunder fotografier af strålekilde, beholder, transportemballage, apparatur og udstyr, hvis det er 5 IAEA Safety Standards, Categorization of radioactive sources for protecting people and the environment, No RS-G-1.9, International Atomic Energy Agency, 2005. 4
hensigtsmæssigt. Desuden findes der også historiske kilder uden et id-nummer i nogle medlemsstater. 4) Det vigtigste punkt, som kræver opmærksomhed for så vidt angår den langsigtede forvaltning af HASS, vedrører den tilladte periode for opbevaring af HASS, som ikke længere skal anvendes, hos indehaveren. Ifølge HASS-direktivet bør en enhver strålekilde overdrages snarest muligt, når den ikke længere anvendes. Flere medlemsstater har dog ikke i deres lovgivning fastsat en maksimal periode for opbevaring af strålekilder, der ikke længere anvendes, hos indehaveren, hvorefter overdragelse bliver obligatorisk. I nogle få medlemsstater kan den finansielle sikkerhedsstillelse for sikker langsigtet forvaltning af strålekilder, som ikke længere skal anvendes, i visse situationer være usikker, eller HASSindehavere er ikke forpligtet til at træffe passende foranstaltninger under tilladelsesprocessen for så vidt angår den langsigtede forvaltning af HASS, som ikke længere skal anvendes. 5) Det sidste punkt, som kræver opmærksomhed, er uddannelse og information til arbejdstagere, der kan blive udsat for ukontrollerede strålekilder. I fire medlemsstater organiseres der ikke en sådan uddannelse, og i otte andre medlemsstater kræves denne uddannelse ikke ved lov, den gives ikke til alle former for arbejdstagere eller ikke i alle anlæg i fare, eller den er ikke dokumenteret eller gentages ikke. 3.4. Områder, hvor der er vanskeligheder med gennemførelse af direktivet Kun ét krav er utilstrækkeligt gennemført i ca. halvdelen af medlemsstaterne: tilrettelæggelsen af kampagner for at inddrage ukontrollerede strålekilder. Ifølge artikel 9, stk. 4, i HASS-direktivet skal medlemsstaterne sikre i nødvendigt omfang, at der tilrettelægges kampagner for geninddragelse af ukontrollerede strålekilder, som måtte hidrøre fra tidligere aktiviteter. Tilrettelæggelse af disse kampagner har af forskellige grunde vist sig at være vanskelig i 14 medlemsstater. I tre medlemsstater har kravene vedrørende registrering (artikel 5) været vanskelige at gennemføre, fordi det ikke altid er sikret, at der sker en direkte underretning om ændringer af status for HASS til myndigheden. 3.5. Kommissionens gennemførelse af direktivet HASS-direktivet begrænser Kommissionens opgaver til følgende: Kommissionen stiller en standardiseret registreringsformular til rådighed, den kan ajourføre de krævede oplysninger i bilag II (artikel 5) og den offentliggør listen over medlemsstaternes kompetente myndigheder og kontaktpunkter (artikel 13). Den standardiserede registreringsformular, der angiver de krævede oplysninger for hver HASS, findes på Kommissionens websted 6, og oplysningerne om medlemsstaternes myndigheder er offentliggjort [2,3]. Indtil nu har Kommissionen ikke vurderet, at det var nødvendigt at ajourføre bilag II, og har derfor ikke nedsat det rådgivende udvalg i henhold til artikel 17. 3.6. Henstillinger med henblik på en bedre gennemførelse af direktivet Baseret på analysen af HASS-direktivets gennemførelse kan der fremsættes en række henstillinger til medlemsstaterne for at forbedre gennemførelsen: Behovet for at organisere systematiske eller dedikerede kampagner til inddragelse af ukontrollerede strålekilder bør vurderes i de medlemsstater, som endnu ikke har gennemført sådanne kampagner. Et første skridt hen imod en vurdering af nødvendigheden af en inddragelseskampagne vil være en analyse af myndighedernes og producenternes/leverandørernes historiske optegnelser. Under inspektioner på anlæg, hvor der er større sandsynlighed for at finde strålekilder der ikke længere anvendes (hospitaler, universiteter, forskningscentre, militære anlæg osv.), kan mere grundige undersøgelser gennemføres for at søge efter gamle kilder, som muligvis findes på stedet. 6 http://ec.europa.eu/energy/en/topics/nuclear-energy/radiation-protection/control-other-radioactive-sources 5
For at sikre øjeblikkelig underretning om eventuelle ændringer af HASS' status kan den nationale rammelovgivning fastsætte en maksimal tolereret forsinkelse på nogle få dage, inden for hvilke den relevante myndighed skal underrettes. Indtil gennemførelsen af EU s nye direktiv om grundlæggende sikkerhedsnormer, hvor definitionen af HASS revideres, bør medlemsstater, som anvender definitionen af HASS i det nuværende direktiv, anvende deres nationale HASS-bestemmelser, indtil kilden er henfaldet til under undtagelses-/frigivelsesniveauerne frem for, indtil kildens aktivitet er faldet til under de højaktive niveauer. Arten og hyppigheden af de prøvninger, der skal gennemføres af HASS-indehavere, bør defineres i forordningen eller efter retningslinjer udarbejdet af den kompetente myndighed. Disse prøvninger bør udføres af en kvalificeret person med en tilstrækkelig kompetence inden for strålingsbeskyttelse. Hvis der ikke er en anerkendt strålebeskyttelsesansvarlig blandt HASS-indehaverens personale, skal prøvningen udføres af en anerkendt teknisk støtteorganisation. Under alle omstændigheder skal dokumentationen med resultaterne af prøvningerne af HASS kontrolleres af myndigheden under inspektioner for at sikre, at prøvningerne faktisk er gennemført, og at indehaveren har taget hensyn til resultaterne. Den dokumentation, der ledsager en HASS, bør også efterprøves ved inspektioner for at kontrollere dens fuldstændighed hvad angår kravene i HASS-direktivet. For at undgå risikoen for tab af kontrol over HASS, der ikke længere skal anvendes, og som opbevares hos indehaveren, kan den maksimalt tilladte oplagringstid før obligatorisk overdragelse fastsættes i den nationale lovgivning. Opfyldelsen af dette krav bør kontrolleres under inspektioner, og de nødvendige håndhævelsesskridt bør tages, hvis der konstateres manglende efterlevelse. For at undgå problemer bør passende foranstaltninger med hensyn til langsigtet forvaltning af HASS, der ikke længere skal anvendes, være en forudsætning for tilladelse til enhver form for praksis. For at sikre en korrekt uddannelse og information af personer i anlæg, hvor der er større sandsynlighed for, at ukontrollerede strålekilder kan dukke op eller blive forarbejdet samt i vigtige transitknudepunkter, bør de nationale bestemmelser insistere på, at der gennemføres kurser. Med kravet bør der indføres kurser for alle typer anlæg i fare og for begge kategorier af personer (ledelse og arbejdstagere). Både indholdet og hyppigheden af kurserne bør enten være defineret eller godkendt af den relevante myndighed. Uddannelses- og informationsprogrammet bør omfatte praktiske øvelser, såsom visuel genkendelse af strålekilder og disses beholdere, og hvilke foranstaltninger der skal træffes på stedet ved opdagelse eller formodet opdagelse af en strålekilde. 3.7. Bedste praksis i gennemførelsen af direktivet Baseret på en analyse af graden af gennemførelse af kravene til HASS i de 27 medlemsstater, kan der peges på en række eksempler på bedste praksis. Eksemplerne er anført i det følgende. Udstedelse af licenser er et vigtigt skridt i forvaltningen af HASS. I forbindelse med forudgående tilladelse til enhver form for praksis med en HASS kræves f.eks., at der skal være passende ordninger, herunder finansielle sikkerhedsstillelser, til den langsigtede forvaltning af HASS, herunder tilfælde, hvor indehaveren eller leverandøren bliver insolvent eller ophører med at drive virksomhed. Den langsigtede ordning omfatter ikke langsigtet oplagring af HASS, der ikke længere skal anvendes, hos indehaveren. Tilladelsen omfatter også en beskrivelse af prøvninger, der skal udføres af HASS-indehavere og deres hyppighed samt de uddannelseskurser, der afholdes for stråleudsatte arbejdstagere, og hvor hyppigt de vil blive gentaget. For at sikre øjeblikkelig underretning til den kompetente myndighed af enhver ændring af status for en HASS er en maksimal tolereret forsinkelse på et par dage fastlagt i den nationale lovgivning, der gennemfører HASS-direktivet. 6
Anmeldte og uanmeldte inspektioner foretages regelmæssigt af de nationale kompetente myndigheder for at kontrollere både sikkerhed og fysisk beskyttelse. Kontrollen har til formål at efterprøve alle HASS-fortegnelser, der føres af indehaveren, for at kontrollere rigtigheden af de oplysninger, der fremsendes til myndigheden. Den dokumentation, der ledsager strålekilden, efterprøves også. Under inspektioner efterprøves optegnelser vedrørende HASSprøvninger og uddannelse af personalet hos HASS-indehavere. Ud over denne dokumentkontrol foretager inspektørerne visuel kontrol af strålekilderne og målinger, som sætter dem i stand til at vurdere, om strålekilden er intakt og anvendes korrekt. HASS-indehaverens uddannelsesprogram for personalet er fastlagt eller godkendt af den kompetente myndighed, og gentagelsernes hyppighed er fastsat med et rimeligt tidsinterval (f.eks. én gang om året). Uddannelseskurser registreres og der gennemføres kontrol af forståelsen. Uddannelsesdokumentation kontrolleres under inspektioner. HASS-direktivet pålægger indehaverne af kilder at tilbagelevere enhver strålekilde, der ikke længere skal anvendes, til leverandøren, anbringe den i et godkendt anlæg eller overdrage den til en anden godkendt indehaver uden unødig forsinkelse, efter at den ikke længere anvendes, medmindre andet er aftalt med den kompetente myndighed. "Unødig forsinkelse" er ikke præcist defineret i direktivet, og tidsperioden, før overdragelse er obligatorisk, er derfor meget forskellige fra den ene medlemsstat til den anden, idet den spænder fra mindre end et år til flere år eller ingen fastsat frist. Den bedste praksis består i at fastlægge en rimelig maksimal periode i en forskrift vedrørende fjernelse af strålekilder, der ikke længere skal anvendes, fra brugeres lokaliteter, f.eks. maksimalt 2 år. Bestemmelser om tilbagetagelse alene kan ikke sikre, at strålekilder faktisk fjernes fra indehaverens lokaliteter der er brug for finansielle ordninger såsom henlæggelser fra indehavere eller leverandører. Sådanne ordninger, der finansieres af strålekildebrugerne, findes også med henblik på den langsigtede forvaltning af HASS, der ikke længere skal anvendes, og som er overført til et anerkendt oplagringsanlæg. Når overførslen af HASS, der ikke længere skal anvendes, er en af de langsigtede forvaltningsløsninger, sørger medlemsstaten for adgang til et anlæg med tilstrækkelig kapacitet. Udarbejdelse og gennemførelse af særlige bestemmelser, der regulerer sikkerhed og fysisk beskyttelse af HASS er en anden god praksis i flere medlemsstater. Sikkerhedskravene er baseret på en gradueret tilgang, der tager hensyn til den risiko, der er forbundet med strålekilderne. For at undgå hændelser med ukontrollerede strålekilder udpeger medlemsstaten strategiske steder, hvor de sandsynligvis findes, eller hvor de kan komme ind i landet. Den kompetente myndighed pålægger desuden installering af detektorer og overvågningsudstyr på disse steder. Der organiseres inddragelseskampagner vedrørende ukontrollerede strålekilder, især i gamle eller tidligere anlæg, hvor radioaktive stoffer har været eller stadig er i brug. Den finansielle byrde i forbindelse med inddragelse og forvaltning af ukontrollerede strålekilder finansieres ikke af samfundet via statsbudgettet, men bæres derimod af brugerne af de pågældende strålekilder. Beredskabs- og advarselsprocedurer for anlæg, hvor der er større sandsynlighed for, at ukontrollerede strålekilder findes, godkendes af myndigheden, og der gennemføres øvelser for at teste dem. Ledere og arbejdstagere, der kan blive udsat for en ukontrolleret kilde i alle former for anlæg i fare, gennemgår jævnligt uddannelsesforløb i overensstemmelse med kravene i de nationale bestemmelser. Indholdet er enten fastlagt eller godkendt af myndigheden, som sikrer, at kurser dokumenteres og faktisk gennemføres. Kursusdeltagernes forståelse af kursusindholdet evalueres. For at øge oplysningsniveauet hos de personer, der potentielt kan blive udsat for ukontrollerede strålekilder, tilrettelægger myndigheden informationsmøder og udarbejder vejledninger, dokumentation, undervisningsfilm, plakater osv. 7
4. KRAV I DIREKTIV 2003/122/EURATOM, DER INDGÅR I DET NYE DIREKTIV OM GRUNDLÆGGENDE SIKKERHEDSNORMER 4.1. Indledning EU's nye direktiv 2013/59/EU om grundlæggende sikkerhedsnormer (BSS) [4] blev vedtaget den 5. december 2013. Ud over at opdatere det nuværende BSS-direktiv 96/29/Euratom [5] indlemmer og ajourfører det nye direktiv kravene i fem andre gældende direktiver, herunder HASS-direktivet. Det nye BSS-direktiv tager hensyn til den seneste ICRP 7 -vejledning og de nye internationale grundlæggende sikkerhedsnormer, der er udarbejdet af Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA). EU s medlemsstater har fire år (indtil den 6. februar 2018) til at gennemføre det nye direktiv i deres nationale lovgivning. Der er særskilte kapitler om kontrol med lukkede strålekilder og ukontrollerede strålekilder i det nye BSS-direktiv. Disse kapitler omfatter de nuværende bestemmelser i HASS-direktivet, kun med få væsentlige ændringer, som er beskrevet i det følgende. 4.2. Harmonisering af lovgivningen med IAEA En forudsætning for at skabe et forskriftsmæssigt kontrolsystem for højaktive lukkede strålekilder (HASS) er, at der defineres et nuklidspecifikt aktivitetsniveau, således at en strålekilde, som overskrider niveauet, behandles som HASS. Da HASS-direktivet blev udarbejdet blev de aktivitetsniveauer, som er fastlagt for IAEA's transportforskrifter 8 (A 1 -værdier delt med 100) udvalgt som grundlag for definitionen af HASS. Senere har IAEA udviklet D-værdierne 9 for at definere en "farlig" strålekilde og brugt dem som grundlag for sit klassificeringssystem for strålekilder, hvilket har ført til forskellige definitioner af strålekilder i henholdsvis HASS-direktivet og IAEA's Code of Conduct on the Safety and Security of Radioactive Sources (CoC) 10. EU s nye BSS-direktiv fjerner denne forskel ved at vedtage IAEA's D-værdier som grundlag for definitionen af HASS. Dette betyder, at strålekilder i IAEA s kategori 1, 2 og 3 skal kontrolleres som HASS i EU. Revisionen blev foretaget, fordi en række EU-medlemsstaters myndigheder oplyste, at to forskellige definitioner af HASS på internationalt plan er en problematisk situation. HASS-direktivet og IAEA's CoC har samme formål, hvorfor de bør anvendes på den samme gruppe af strålekilder. I princippet bør IAEA og EU også tilstræbe harmonisering af internationale standarder. Man fandt ligeledes, at HASS-direktivets aktivitetsniveau for mange nuklider var ret lav, således at det ikke var alle HASS, som i realiteten ville "indebære en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet", som anført i direktivets betragtninger, medens det videnskabelige grundlag for IAEA's D- værdier er solidt og til en vis grad understøttes af faktiske doser i kendte ulykker med strålingskilder. En sådan harmonisering betyder, at medlemsstaternes myndigheder vil skulle tilpasse deres nationale strålegrænser i overensstemmelse hermed. Da D-værdierne desuden oftest er højere end værdierne i HASS-direktivet (A 1 /100), vil denne ændring betyde en lempelse af kravene for de fleste nuklider (frivillig fjernelse af visse strålekilder fra HASS-registre). I praksis er antallet af de kilder, der ligger mellem den gamle og den nye definition meget lille, da hovedparten af de registrerede HASS har aktiviteter, der er meget større end aktivitetsgrænserne i det nye BSS-direktiv. For fire nuklider 11 er 7 Den Internationale Kommission for Strålingsbeskyttelse (ICRP). 8 9 10 11 Regulations for the Safe Transport of Radioactive Material, Safety Standards Series, Safety Requirements No.TS-R-1, International Atomic Energy Agency, Wien, 2009. Dangerous quantities of radioactive material (D values) (EPR-D-VALUES 2006), International Atomic Energy Agency, 2006. Code of Conduct on the Safety and Security of Radioactive Sources, International Atomic Energy Agency, Vienna, 2004. Po-210, Pu-238, Cm-244 og Am-241. 8
den nye aktivitetsgrænse lavere end den tidligere grænse; for disse nuklider indebærer det nye BSSdirektiv strengere myndighedskontrol. En anden vigtig ændring i definitionen af HASS er, at definitionen nu henviser til nuværende aktivitet og ikke til aktiviteten på tidspunktet for fremstilling eller markedsføring. Det betyder, at når en strålekildes aktivitet er henfaldet til under D-værdien, kan den fjernes fra HASS-registeret og skal ikke længere kontrolleres som HASS. Det skal bemærkes, at direktivet fastsætter en minimumsstandard. Det står medlemsstaterne frit for at anvende mere restriktive krav i deres nationale bestemmelser. 4.3. Andre ændringer Andre kilderelaterede ændringer, der indføres EU s nye BSS-direktiv, afspejler erfaringerne fra anvendelsen af HASS-direktivet og feedback fra de seneste hændelser med radioaktive strålekilder og radioaktiv kontaminering. De vigtigste ændringer beskrives i det følgende: Definitioner af lukkede strålekilder og beholdere er blevet ændret lidt. Der er nye krav til situationer med metalforurening. Et metalgenvindingsanlæg skal underrette den kompetente myndighed, hvis der er mistanke om eller kendskab til en eventuel smeltning eller metallurgisk bearbejdning af en ukontrolleret kilde. Kravet er, at de kontaminerede materialer ikke anvendes, bringes i omsætning eller bortskaffes uden inddragelse af den kompetente myndighed. Medlemsstaterne skal tilskynde til, at der indføres systemer til påvisning af radioaktiv kontaminering i metalprodukter, der importeres fra tredjelande, på steder som f.eks. store metalimporterende anlæg og vigtige transitknudepunkter. Medlemsstaterne skal sikre, at ledelsen på de anlæg, hvor der er størst sandsynlighed for, at ukontrollerede strålekilder kan dukke op eller komme til at indgå i forarbejdningsprocessen, herunder store metalskrotpladser og store anlæg til metalgenvinding fra skrot, og i vigtige transitknudepunkter, oplyses om, at de kan blive udsat for strålekilder. Hvis arbejdstagere kan blive udsat for en strålekilde, skal de rådgives om og oplæres i visuel genkendelse af strålekilder og disses beholdere, oplyses i grundtræk om ioniserende stråling og oplyses om og oplæres i, hvilke foranstaltninger der skal træffes på stedet ved opdagelse eller formodet opdagelse af en strålekilde. HASS-direktivets registreringsformular (BSS-direktivets bilag XIV) er blevet forbedret gennem en ajourføring af terminologien og fjernelse af uoverensstemmelser i HASSdirektivets registreringsformular. Der er nye generelle krav til åbne kilder. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes foranstaltninger til at holde kontrol med åbne kilder med hensyn til placering, brug og genvinding eller bortskaffelse. Desuden kræver medlemsstaterne, at virksomheden, når det er relevant og så vidt muligt, registrerer alle sådanne åbne kilder, som den har ansvar for. Medlemsstaterne kræver, at enhver virksomhed, der er i besiddelse af en åben kilde, straks underretter den kompetente myndighed om enhver form for bortkomst, tyveri, væsentligt udslip eller ubeføjet anvendelse eller frigivelse. 5. KONKLUSIONER HASS-direktivet er gennemført på korrekt vis i EU, selv om der stadig er betydelige forskelle i gennemførelsespraksis blandt EU s medlemsstater. Antallet af HASS-relaterede forespørgsler til Kommissionen gennem de seneste år har været lavt, hvilket viser, at direktivets krav er forstået og accepteret. Direktiv 2003/122/Euratom ophæves med virkning fra den 6. februar 2018 ved direktiv 2013/59/Euratom, der indeholder de centrale bestemmelser i direktivet og harmoniserer dem med IAEA s retningslinjer om radioaktive kilder. EU s medlemsstater har indtil den 6. februar 2018 til at gennemføre det nye BSS-direktiv i deres nationale lovgivning. Det nye direktiv om grundlæggende sikkerhedsnormer, udgør en gennemgribende revision af hele EU-rammelovgivningen om 9
strålingsbeskyttelse. Kapitler vedrørende HASS passer fint ind i disse rammer, eftersom EUmedlemsstaterne har taget godt imod HASS-direktivet, og der ikke var behov for større ændringer i kontrollen med HASS, selv om det nye BSS-direktiv korrigerer adskillige mangler i HASS-direktivet. Navnlig den opnåede harmonisering med IAEA's regler placerer EU s medlemsstater i en god position til at opfylde både EU s og IAEA s krav om kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder. Kommissionen opfordrer alle medlemsstater til at tage indholdet af denne rapport i betragtning, især de identificerede eksempler på bedste praksis, når de omformulerer de nationale forskrifter og vejledning om sikkerhed og fysisk beskyttelse af radioaktive kilder med henblik på at opfylde deres forpligtelse til at gennemføre det nye direktiv 2013/59/Euratom. Kommissionens serie om strålingsbeskyttelse, publikation RP 179, giver et mere detaljeret overblik over HASS-situationen i Europa og skitserer også de tilsvarende ordninger i Canada og USA. 10
Referencer [1] Rådets direktiv 2003/122/Euratom af 22. december 2003 om kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder, EUT L 346 af 31.12.2003. [2] Meddelelse fra Kommissionen, kompetente myndigheder som omhandlet i Rådets direktiv 2003/122/Euratom om kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder, EUT C 122 af 27.4.2013, s. 2. [3] Meddelelse fra Kommissionen, kompetente myndigheder som omhandlet i Rådets direktiv 2003/122/Euratom om kontrol med lukkede højaktive strålekilder og ukontrollerede strålekilder, EUT C 347 af 28.11.2013, s. 2. [4] Rådets direktiv 2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende stråling og om ophævelse af direktiv 89/618/Euratom, 90/641/Euratom, 96/29/Euratom, 97/43/Euratom og 2003/122/Euratom, EUT L 13 af 17.1.2014, s. 1. [5] Rådets direktiv 96/29/Euratom af 13. maj 1996 om fastsættelse af grundlæggende sikkerhedsnormer til beskyttelse af befolkningens og arbejdstagernes sundhed mod de farer, som er forbundet med ioniserende stråling, EFT L 159 af 29.6.1996. 11