STUDIEORDNING for Psykblogi og Kultur- og sprogmodestudier CAN D.MAG. i ROSKI LDE i UNIVERSITET
Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen 5.1 1. semester 5.2 2. semester 5.3 3. semester 5.44. semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemme[ser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2
1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. Psykologi og Kultur- og sprogmødestudier er en tværfaglig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf Psykologi udgør fag i og Kultur- og sprogmødestudier udgør fag 2. 1.1 Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Psykologi og Kultur- og sprogmødestudier er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for anvendelse at socialpsykologiske teorier og metoder og til at arbejde kritisk og selvstændigt med teoretiske og praktiske problemstillinger i forhold til menneskers kulturelle, interkulturelle og sproglige praksisser i hverdag og arbejde i både et lokalt og globalt perspektiv. På uddannelsen arbejdes med måder, hvorpå viden om socialpsykologiske processer interagerer med viden om kulturel og sproglig kompleksitet i forhold til indsatser over for forskellige grupper i hverdagslivet, på arbejdspladsen, institutioner eller i civilsamfundet, hvor kulturelle identiteter, repræsentationer og fortolkninger interagerer, udveksles, blandes eller kommer i konflikt. Gennem uddannelsen udvikles kompetencer med hensyn til at analysere og gribe ind i forhold til komplekse kultur- og sprogmødeproblematikker, der har at gøre med menneskers psykosociale betingelser og subjektive perspektiver på deres hele liv i fælleskab med andre. Nogle at de omdrejningspunkter der kobler psykologi og kultur- og sprogmødestudier er: fælleskaber, subjektivitet, social inklusion, diversitet- og kønsproblematikker, socialpsykologiske og/eller arbejds- organisationspsykologiske perspektiver på kulturmøde- og integrationsprocesser og psykologiske aspekter ved teknologi og globalisering i et kulturelt perspektiv. Uddannelsen er tilrettelagt med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for offentlig administration, civilsamfundsorganisationer (NGOer) og konsulentvirksomheder. Typiske arbejdsfunktioner: Projektledelse; analyse, evaluering og forskning, international rekruttering, vejledning og fundraising. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors keru d dannelse. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil. Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i følgende kompetencer: Psykologi og Kultur- og sprogmodestudier giver den studerende Viden: Teoretisk forståelse baseret på den fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter i forhold til hverdagsllvets socialpsykologi og forskning i kultur og -sprogmødestudier. Kendskab til i centrale psykologiske og kultur og sprogmodeorienterede teoriers videnskabsteoretiske diskussioner samt deres metodologiske implikationer. Indsigt i socialpsykologiske teorier og metoder, der i relation til menneskers kulturelle, interkulturelle og sproglige praksisser bland andet er forbundet med fælleskaber, subjektivitet, social inklusion, diversitet- og kønsproblematikker, socialpsykologiske og/eller arbejds- organisationspsykologiske perspektiver på kulturmøde- og integrationsprocesser og psykologiske aspekter ved teknologi og globalisering i et kulturelt perspektiv. Forskningsbaseret viden om aktuelle kultur og sprogmødemæssige problemstillinger, dilemmaer og tendenser at socialpsykologisk karakter, samt vi-den om en række begivenheder og fænomener, der har påvirket kultur som begreb og kulturel praksis i Danmark og globalt. Færdigheder: Udvælgelse og anvendelse at relevante teorier og kvalitative metoder til analyse at kultur og sprogmodemæssige probtemstillinger at socialpsykologisk karakter i menneskers hverdagsliv. 3
Undersøgelse og analyse at kultur og sprogmødemæssige problemstillinger af socialpsykologisk karakter mennesker hverdagsliv, herunder indsamle, systematisere og kritisk vurdere konkret empiri og viden på tværs at flerkulturelle og flersproglige kontekster på tværs at sprogskellet engelsk/dansk. dentificering og håndtering at etiske problemstillinger knyttet til videnskabeligt og professionelt arbejde indentor uddannelsens område. Formidling af torskningsbaseret viden og diskussion med både fagfæller og andre interessenter indenfor uddannelsens område. Analyse, diskussion og vurdering at kultur og sprogmødemæssige praktiske og teoretiske problemstillinger i et psykologisk perspektiv. Kom petencer: Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemtørsel af psykologiske taglige forløb af torandringsprocesser kultur og sprogmødemæssig karakter i menneskers hverdagsliv på individ- og gruppeniveau. Selvstændig udvikling og styring at komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb med et psykologisk og kultur og sprogmødemæssigt perspektiv. Opstilling af nye løsningsmodeller på kultur og sprogmødemæssige problemstitlinger at sociatpsykologisk karakter i mennesker hverdags- og arbejdsliv. Kritisk vurdering af ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater indenfor uddannelsens område. Indgå i et samarbejde med fagtæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kompetencer. Kan, på tværs at sprogskellet engelsk/dansk, analysere og beskrive konsekvensen at sociale og kulturelle kategoriseringer og identitetskonstruktioner i et magtperspektiv og prioritere opgaver og løsninger i en given samfundsmæssig og politisk kontekst. Fortsættelse at studier i psykologi, kultur og sprogmødestudier eller andre beslægtede studier, herunder forskning. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelsesetementerne for Kultur- og sprogmedestudier hører under det Humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Psykologi og Kultur- og sprogmødestudier er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i Psykologi og Kultur- og sprogmødestudier Master of Arts (MA) in Psychology and Cultural Encounters 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn tor Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for psykologi. Uddannelseselementer for Kultur- og sprogmødestudier hører under censorkorpset tor minoritetsstudier og komparative kulturstudier. 4
2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannetseselementer, jf. uddannelsesbekendtgørelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del af uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelsesetementer. Godkendelse af forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig tit at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelsesetementer feks, ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-5 studerende, Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 5
studier 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktiktorløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk over5igt Speciale 30 ECTS FAG 2 3OECTS 3S 4.2 Anbefalet studiefortøb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: Uddannelseselementer i 1. semester: Arbejds- og organisationspsykologi (5 ECTS) Pædagogisk psykologi (5 ECTS) Teknologi-psykologi - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt Psykologien i relation til arbejde, Læring og institutioner (15 ECTS) Uddannelseselementer i 2. semester: Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS)? Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS)? Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) 6
studier familieliv,? Kandidatprojekt Kultur- og Sprogmødestu-dier (15 ECTS) eller praktikprojekt Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) Uddannelseselemeriter 3. semester: Fag 1: Socialpsykologisk forskning i praksis (10 ECTS) Hverdagslivets psykologiske dimensioner køn og skole (5 ECTS) Fag 2: Valgkursus D eller E med workshops (10 ECTS)? Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet af kandidatuddannet-sen (uanset om det er med eller uden work-shop). Uddannelseselementer i 4. semester: Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen 5.1 1. semester Formål 1. semester Psykologi i relation til arbejde, tæring og institutioner Semester har til formål at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstillinger i relation til arbejde, tæring, institutioner og øvrige fællesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Arbejds- og organisationspsykologi (5 ECTS) Pædagogisk psykologi (5 ECTS) Teknologi-psykologi - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Arbejds- og organisationspsykotogi (Psykologi) valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af arbejds- og organisationspsykologiske forståetser af arbejdslivet. Viden om udviklingen af arbejds- og organisationspsykologien som Læringsudbytte/ praksisfelt. bedømmelseskriterier Kendskab til udvalgte metoder inden for arbejds- og organ isationspsykologien. Færdigheder dentificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til de arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på a rbej dslivet. 7
Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske aspekter af arbejds- og organisationspsyko[ogiske torståelser af arbejdslivet. Analyse af arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet og opstilling at nye løsningsmodel.ler i forhold tit analyseresultater. Demonstration af fortrolighed med det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Formidling at forskningsbaseret arbejds- og organisationspsykologi og diskussion at videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kom petencer Planlægning og ledelse at faglige delelementer at læringstorløb med fokus på arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. Medvirken til styring at komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykotogiske indsatser i og på tværs at institutioner og virksomheder. Medvirken til evaluering af komplekse og udviklingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. Overordnet indhold Kurset tager udgangspunkt i arbejds- og organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund og dens samfundsmæssige funktioner. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at arbejds- og organisationspsykologien udspringer af problemstillinger og opgaver, der stiller sig, eller presser sig på, i det virkelige (arbejds)tiv. Kurset omhandler opkomsten og udviklingen af arbejds- og organisationspsykologien og belyser, hvordan den kan ses som bestemte artikuleringer og svar på problemstillinger og opgaver, bla. via empirisk forskning og teoretiseringer. Derudover vil kurset fra forskellige epistemiologiske ståsteder kort introducere til udvalgte kvalitative metoder i arbejdsmiljotorskningen. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på arbejdslivet: Magt og subjektivering Interesser, ledelse og konflikt Teknologi og torandringsprocesser Politik i organisationer Demokrati, det udviklende arbejde og faglige organiseringer Organisationskultur, arbejdet som livsverden og arbejdet som del at tivssammen hænge Læring og modstand dentitet og sociale orienteringer i relation til arbejdet Psykisk arbejdsmiljø, herunder belastninger og beskyttelse versus deltagelse og udvikling Hver kursusgang består af en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at semesterets litteratur. De studerende tår i klyngerne vejledning i at tage aktivt Undervisnings- og arbejdsform. del i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Ingen Prøveformen er todelt: Prøveform 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål 8
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Begge dele skat være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoptæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget at opgaven skat være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indho[dsfortegnelse, litteraturtiste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på 10-12 normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes behreskelse af hele kursets pensum. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Tite[ Type ECTS-normering Pædagogisk psykologi (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af den pædagogiske psykotogis forståelse af tæring. Viden om udviklingen af pædagogisk psykologi som praksisfelt. Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til centrale pædagogisk psykologiske teorier om tæring. Færdigheder Identificering at forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til læring inden for den pædagogiske psykologi. Analyse at [æringsmæssige problemstitlinger og opstilling at nye løsningsmodelter. Læringsudbytte/ Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at bedømmelseskriterier den pædagogiske psykologis forståelse at tæring. Formidling at forskningsbaseret pædagogisk-psykologisk viden om tæring og diskussion at videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse at faglige delelementer at læringsforløb med fokus på pædagogisk-psykologisk forståelse at tæring som indvævet i sociale, kulturelle og institutionelte kontekster. Medvirken til at opstille nye løsningsmodeller i dynamisk skiftende læringssituationer i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Selvstændig medvirken til at styre komplekse faglige og tværfaglige læ ringsfo rie b. Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede pædagogisk-psykologiske læringsforløb. 9
Kurset tager udgangspunkt i en fremstilling af den traditionelle pædagogiske psykologi og udfordrer den traditionelle forståelse at de pædagogisk psykologiske begreber. Den pædagogiske psykologi har med sit anvendelsesaspekt ikke en egentlig selvstændig teoriforankring, men må snarere siges at bygge på perspektiver og konsekvenser, som kan drages af såvel psykologiske teoridannelser som tilgrænsende faglige discipliner (feks. sociologi, antropologi, filosofi, pædagogik m.v.). På kurset præsenteres derfor forskellige klassiske og aktuelle bud på forståelse af læring. Disse bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdens relationer forskelligt, og netop sådanne Overordnet indhold. forskelle i grundantagelser far konsekvenser for forstaelsen af læring. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på pædagogisk psykologi: Læring, dannelse og socialisation Læring i relation til udvikling og socialt samspil Læring i kontekst Progressive lærings- og organisationsformer Magt, subjektivering og modstand mod læring Læringsvanskeligheder Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform. Hver kursusgang består af en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger.. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmal Omfanget at opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på 10-12 normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle Bestået/Ikke bestået Ingen 10
betingelser, i Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Teknologi-psykologi - Studier i menneske-teknologi interaktion (Psykologi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Kendskab til udviklingstendenser inden for områder, hvor teknologier spiller en væsentlig rolle for menneskers praksis og psykologi. Forståelse for teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning at teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation af forskelle og ligheder mellem tilgange til forståelse at psykologi og teknologi i hverdagslivet. Analyse og diskussion af teknologiers betydning for hverdagstivets praksisser og psykologi. Formidling at viden om teknologiers psykologiske betydning i Læringsudbytte/ hverdagslivet. bedømmelseskriterier Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Bidrage til løsning at problemstillinger relateret til teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstillinger spiller en (psykologisk) rotte i relationer og samarbejde på tværs af geografiske grænser. Bidrage til evaluering at indsatser vedrørende teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Selvstændigt at kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for kurset. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfætlers viden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område. Overordnet indhold Kurset skal give den studerende indsigt i den rolle, som den hastige udvikling og udbredelse af teknologier, herunder de sociale interaktionsteknotogier, spiller i hverdagslivet. Teknologierne udgør momenter muligheder og forhindringer - de samfundsmæssige relationer (herunder magtretationer) og de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståelser, orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner. Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til teorier og metoder til empirisk udforskning at teknotogiers betydning for menneskers praksis og psykologi i et forandringsperspektiv. Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddrager eksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætning for deltagelse Forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer. (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Ingen ii
Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Ingen Prøven er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt diskussionsoplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består af følgende dele: Prøveform 5 individuelle mini-essays af i normatside, der udarbejdes på baggrund at de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en af kursusgangene samt gruppereferat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider. Gruppen er på 2 til 4 personer. Porteføljen indleveres senest 2 døgn efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på 10-12 sider ud fra bundne spørgsmål. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Ingen Titel Psykologien i relation til, arbejde, tæring og institutioner (Psykologi) Type ECTS-normering Projekt 15 ECTS Viden Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejds- og organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske teorier og metoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til den valgte problemstilling inden for arbejde, læring, institutioner eller Læringsudbytte/ øvrige fæl[esskabsformer. bedømmelseskriterier Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til den valgte problemstilling vedrørende arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering at en problemstilling i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fæ[lesskabsformer. 12
Identificering, vurdering og anvendelse at relevante kilder og litteratur til behandling at en problemstilling vedrørende arbejde, læring, institutioner eller øvrige tællesskabstormer og argumentation for valg at den anvendte litteratur. Belysning at en problemstilling ved hjælp af indhentet empiri eller gennem brug af andres empiri. Analyse og behandling at en arbejds- og organisationspsykologisk og/ eller pædagogisk-psykologisk problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange. Gennemførsel at en selvstændig og kritisk diskussion at de anvendte teoretiske tilgange til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabstormer. Formidling at viden og indsigt i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fæ[lesskabsformer skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport, og mundtligt. Dragning at sammenhængende konklusion(er) på baggrund at den gennemførte analyse at den valgte problemstilling. Perspektivering at konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige imphkationer. Kom petencer Håndtering at udviklingen at et selvstændigt projekt inden for arbejds og organ isationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. Styring af et projekttorløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemtørsel at et komplekst projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. I projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der forholder sig til udvikling at teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejds[ivet. Den studerende skal reflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivsrelaterede psykologiske teorier og metoder. Den studerende skal tilegne sig et indgående Overordnet indhold. kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvalgte problemstilling. I projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den valgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektopgave. Vejledning i grupper eller klyngeform. Undervisnings- og arbejdsform. Refleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning tor at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 normalsider, som skal vedlægges projektopgaven ved aflevering. Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere en skriftlig feedback at opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. i og maks. 2 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. 13
Prøv e orm Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Mundtlig prøve på grundlag af en projektrapport. Ved prøven tages der udgangspunkt de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor, De studerende skal eksamineres med udgangspunkt hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse at projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapporten må maks. være 20 normal sider pr. studerende og maks. 100 sider uanset gruppestørrelse. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvarelse eller et skriftligt arbejde, afvises det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering ved 2 studerende: 60 minutter 3 studerende: 75 minutter 4 studerende: 90 minutter 5 studerende: 105 minutter 6 studerende: 135 minutter Alle 7-trins-skalaen Ekstern 5.2 2. semester Formål 2. semester har tit formål at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold. De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationater, der anvendes i udforskningen af sådanne begivenheder. Uddannelseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: Kursus: A. Kulturmeder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS)? Valgkursus C, D eller B (5 ECTS)? Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmodestu-dier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier A. KuI.turmøder p[aceret i tid, sted og rum (Ku[tur- og sprogmødestud jer) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden 14
ligesom Indgàende og nuanceret viden om teorier, der forholder sig tit begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier. Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes af lokaliserings- og globaliseringsprocesser. Indgående og kritisk forståelse at, hvordan forskellige opfattelser at tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier. Færdigheder Identificere, hvordan akademiske tekster andre kilder tit informationer, der evt, opererer på tværs at sprogskel - forholder sig til centrale begivenheder, fænomener og spørgsmål inden for kultur- og sprogmødestudiers genstandsfelt Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig forankring på en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kul turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig til kulturmøder. Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overtappende forståetser at tid, sted og rum. Kom petencer Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af forskellige udlægninger af globatiseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse at magtforhotd og betydningsforskydninger på tværs at sprogskel EvaLuere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler aspekter at globaliserings-/lokaliseringsprocesser, eksempelvis syd-nord relationer. Kritisk evaluere deres egen position og egne erfaringer i den nutidige globale orden påvirker valg at teori og deres anvendel-ser af disse. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Kurset præsenterer de studerende for et udvalg af sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen at fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier. Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-kolonialitet; frivillige og tvungne migrationer; slaven og andre institutionaliserede undertrykkelser at specifikke sociale og kulturelle grupper; frihedsbevægelser; forskellige former for liberalisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv. I arbejdet med udlægningerne at disse begivenheder og fænomener vil de studerende skulle forholde sig til, hvordan forskellige udlægninger er torankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs at kulturelle, sproglige og sociale skelsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiske vurderinger at, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordan fænomenet fortolkes og anskues teoretisk. Kurset vil lægge op til det efterfølgende kursus B i Kultur- og Sprogmødestudier, der udforsker de teoretiske implikationer at spørgsmålene og betragtninger, der diskuteres på A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget. n t at i v. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. 15
Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne ga til eksamen Prøveform. Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Forsiden til den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. En skriftlig opgave der svarer på et af tre annoncerede spørgsmål, som den kursusansvarlige formuterer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Længde på besvarelsen: 21.000-24.000 tegn inkl mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og ind ho Idsfo rtegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tt i e I Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige teoretiske tilgange, epistemologier, ontologier, ideologier og hvordan disse relaterer sig til Læringsudbytte/ politik og kultur i det globale nord og syd. bedømmelseskriterier Indgående og nuanceret forståelse af teoretiske hoveddiskussioner og bidrag, der har forbindelse til temaer som fx modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som processer, der relaterer sig til globalisering og lokalisering. 16
Viden om hvordan forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, sprogbgt betingede og / eller medieskabte repræsentationsformer), samt forskellige opfattelser af magtpositioner og at mobititet/rodfæstethed påvirker på de teoretiske hoveddiskussioner. Færdigheder Identificere, forstå og analysere, hvordan forskellige teorier optræder i og påvirker sociale og kulturelle begivenheder, debatter og produkter, evt, på tværs at magtbetonede sprogskel. Identificere, forstå og diskutere forskellige tilgange til begreber som videnskabelig validitet, epistemologi, ontologi, ideologi, agens etc. Relatere ovenfor nævnte teoretiske begreber til konkrete eksempler, hvor der indgår forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, medieret) samt forskellige opfattelser af magtpositioner/ relationer og at mobilitet/rodfæstethed. Kompetence Anvende adækvate analytiske begreber fra relevante tilgange og evt, på tværs af relevante sprogskel til at beskrive problemer, der knytter an til modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som til globaliserings-og lokaliseringsprocesser i projektformuleringer og planlægning. Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser at kultur- og sprogmødefagligeproblemer, der udspringer at den nuværende globale orden, ved at anvende relevante teoretiske begreber med reference til specifikke og evt, forskellige epistemologiske og/eller ontologiske rammer. Reflektere over egen praksis i forhold til egen og andres posi-tioner inden for den nuværende globale orden. Dette kursus omhandler teorier og perspektiver, der er relevante for at kunne forstå problemer, der præsenteres i A kurset. Kurset har et særligt fokus på konceptualiseringer af nøglebegreber, der anvendes i teoretiske tilgange til kultur- og sprogmødetematikker de tilknyttede og problemfetter. Kurset præsenterer en række teoretiske tilgange, der tager forskelligartede greb på klassiske metodiske og teoretiske spørgsmål, som eksempelvis: Hvad er epistemologi i en flerkulturel sammenhæng? Er begrebet meningsfyldt uden for vestlige diskursive og ideologiske rammer? Er distinktionen vestlig/ikke-vestlig relevant, og hvis den er hvornår og hvordan? Overordnet indhold Hvordan repræsenterer forskellige teorier begrebet agens? Hvad betyder ideer om subjektpositioneringer og subjektiveringer for teoretiske argumenter og for sociale og kulturelle praksisser i forskellige dele af verden? Hvad er konsekvenserne at vores teoretiske og (epistemologiske?) viden og almindeligt accepterede ideer? Er teori politisk? Hvis det er tilfældet, hvordan definerer og teoretiserer vi så politik? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan beskriver vi så den magt, som teorier direkte eller indirekte udøver? Kurset vil lægge vægten på den tætte relation mellem teori og praksis ved at situere teorierne i forhold til de problemfelter, der bliver taget op i A kurset. Undervisnings- og arbejdsform Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at 17
tekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til tekst og pro b lemfe lter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Det anbefales, at studerende tager B kurset samme semester som A kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Den obligatoriske forside til synopsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til synopsis overholdt. Mundtlig eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende skriver en synopsis, der demonstrerer den studerendes evne til at analysere et givent relevant emne, præsentere og anvende udvalgte teoretiske diskussioner fra kurset, som beskrevet i viden, færdighed og kompetenceafsnittet. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse at emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et kildemateriale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skat være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består at 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt at en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. I bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivetsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den.... obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern 18
Tit e [ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktue[t tema og forskning i Ku[tur- og Sprogmødestudier (Ku[tur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaglige felt og den relevante forskning. Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og problemstillinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og Læ ri ngsu dbytte/ undervisn i ngssprog bedømmetseskriterier udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kom petencer Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige..,.. positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Undervisnings- og arbejdsform, Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af. tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den Prøveform. kursusansvarlige underviser. 19
Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: 9.000-12.000 tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern TiteL Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering D. Mobi[iteter (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg af temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Læringsudbytte/. foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt af de teorier, bedømmelseskriterier.. metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier af mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser af konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kitdesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser af udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode. Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger af teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets 20