Pædagogik & Uddannelsesstudiér

Transkript

1 CAN D.MAG. ROSKILDE UNVERSITET Psykologi og Pædagogik & Uddannelsesstudiér STUDIEORDNING for

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr at 16. december 2013 om bachelor- og kandjdatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler at 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formål 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytn ing 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektorienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studietorløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. GenerelLe bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige prøvevilkår 6.3 Faglige udvælgelsesknitenier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning at uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Retskrav 9.2 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.4 Adgangsgivende protessionsbacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.6 Ansøgere uden bacheloruddannelser 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Psykologi er en tværfaglig uddannelse, som består at studier at to selvstændige fag, hvoraf Pædagogik Et Uddannelsesstudier udgør fag i og Psykologi udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Psykologi er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for fremme af pædagogiske, uddannelsesmæssige og psykologiske forståelser til analyse og udvikling af børn, unge og voksnes læreprocesser indenfor det formaliserede uddannelses- og kompetencesystem, såvel som ikke-formaliserede læreprocesser i hverdagsliv og arbejdsliv. Uddannelsen har som mål, at kandidaten opnår både teoretisk og praktisk indsigt i individuelle og kollektive læreprocesser og socialpsykologiske udviklingsprocesser, samt analytisk forståelse af uddannelsesmæssige og pædagogiske bevægelser og forandringer i et bredt samfundsmæssigt, historisk og kulturelt perspektiv. Gennem uddannelsen udvikler den studerende kompetencer til kritisk at analysere, planlægge og facilitere deltagerorienterede lærings- og uddannetsesforløb indenfor uddannelse, hverdagsliv og arbejdsliv. Kandidatuddannelsen har fokus på inddragelse at deltageres forskellige erfaringer og udvikler kandidatens blik for at etablere samspil og interaktion mellem disse erfaringer med henblik på at skabe uddannelsesmæssig, social og kulturel fornyelse, udvikling og forandring i velfærdsinstitutioner, virksomheder, organisationer, foreninger og familier med særligt henblik på at kvalificere til arbejde inden for varetagelse af ansvar for udvik[ingsprocesser i såvel offentlige som private institutioner, organisationer og virksomheder. Kandidater beskæftiger sig med undervisning, uddannelsesudvikling og forskning indenfor de pædagogiske, sociale og omsorgsmæssige professionsuddannelser og universiteter. Kandidater beskæftiger sig desuden med kompetenceudvikling og efteruddannelser rettet mod sociale og kulturelle indsatser og skole og uddannelsesindsatser i offentlig og privat-offentlig regi. Uddannelsen retter sig således mod beskæftigelse med konsulentvirksomhed indenfor store velfærdsstatslige institutioner som skoler, pædagogiske institutioner, socialrådgivningen, kultur- og fritids- og ældreområdet med henblik på at undervise, vejlede og tilrettelægge uddannelse og kompetenceudvikling for de velfærdsprofessionelle, tilknyttede frivillige og familier. Desuden beskæftiger kandidater fra uddannelsen sig med analyse, evaluering, pædagogisk-psykologisk rådgivning, administration og sagsbehandling. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en fors ke ru dd anne Ise. Uddannelsen udbydes på dansk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 Kompetenceprofil Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Psykologi giver den studerende følgende kompetencer: Viden: Viden om teorier om pædagogik, læring, uddannelsesforskning og psykologi på højeste internationale niveau Indsigt i og forståelse for centrale teoriers videnskabsteoretiske grundlag og deres metodologiske implikationer indenfor pædagogik, uddannelsesforskning og psykologi. Indsigt i teorier og metoder indenfor pædagogik og uddannelsesforskning i relation til uddannelsers institutionelle og politiske forankring, historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Viden om deltagerorienterede perspektiver på læreprocesser i formelle og uformelle læringsrum, samt læringsmiljøets betydning for læring og social forandring. Indsigt i forskningsbaseret viden om (sammenhængen mellem) uddannelsesmæssige, pædagogiske og socialpsykologiske dynamikker i forhold til fornyelse, udvikling og forandring i velfærdsinstitutioner, virksomheder, organisationer, foreninger og familier. 3

4 Indsigt i teorier og metoder indenfor pædagogik, uddannelsesforskning og socialpsykologi i relation til menneskers hverdagsliv og deres individuelle og kollektive perspektiver på uddannelse og læring. Indsigt i pædagogiske, uddannelsesmæssige og socialpsykologiske teorier og metoder til analyse og udvikling af børn, unge og voksnes formelle og uformelle læreprocesser Teoretisk og praktisk viden om og indsigt i individuelle og kollektive læreprocesser og socia[psykologiske udviklingsprocesser Færdigheder: Kritisk udvælgelse og anvendelse at teorier og metoder til analyse af pædagogiske og uddannelsesmæssige problemstillinger i børn, unge og voksnes hverdagsliv. Undersøgelse og analyse af pædagogiske og uddannelsesrelaterede problemstillinger i relation til hverdagsliv og socialpsykologi. Identitikation og vurdering af praktiske og teoretiske problemstillinger relateret til sociale forandringer, deltagerorienterede og læringsmæssige perspektiver på kompetenceudvikling, uddannelsesplanlægning og rådgivning. Planlægning, gennemførelse og evaluering at tormaliserede uddannelses- og udviklingsforløb med henblik på kompetenceudvikling, personaleudvikling til understøttelse af social og kulturel forandring. Tilrettelæggelse, varetagelse og evaluering af læreprocesser og uddannelsesforløb med etablering at samspil og interaktion mellem deltagernes erfaringer og skabelse at uddannelsesmæssig, social og kulturel fornyelse, udvikling og forandring Anvendelse af pædagogiske og psykologiske teorier og metoder til at afdække uddannelses- og udviklingsbehov på formaliserede uddannelsesinstitutioner, velfærdsinstitutioner, virksomheder, organisationer Kompetencer: Selvstændig og teoretisk begrundet planlægning, gennemførelse og evaluering at uddannelses- og udviklingstorløb i relation til kompetenceudvikling og forandringsprocesser på formaliserede uddannelsesinstitutioner, veltærdsinstitutioner, virksomheder, Fremstilling at og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem uddannelsers institutionelle torankring, pædagogiske bevægelser, deltagerforståelser, læringsrum og social forandring. Selvstændig udvikling og styring at socialpsykologiske komplekse faglige og tværfaglige læringsforlob med henblik på kompetenceudvikling og forandringer i hverdagsliv. Kritisk analyse og vurdering at pædagogiske og psykologiske problemstillinger i et deltagerorienteret og socialpsykologisk perspektiv. Kritisk vurdering af ny forskningsbaserede teorier, metoder og resultater indenfor uddannelsens område. Indgå i et samarbejde med fagfæller med henblik på at vedligeholde og videreudvikle egne og de øvriges viden, færdigheder og kom petencer. Fortsættelse at studier i pædagogik, uddannelsesstudier og psykologi eller andre beslægtede studier, herunder torskning. 1.3 Hovedområdetilknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Psykologi hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Psykologi er en 2-årig uddannelse normeret til 120 ECTS. 1.5 Titel cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Psykologi Master of Arts (MA) in Educational Studies and Psychology 4

5 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for PsykoLogi, Pædagogik og Arbejdsliv. 1.7 CensorkorpstiLknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for generel pædagogik. Uddannelseselementer for Psykologi hører under censorkorpset for psykologi. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat at universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer, jf. uddannelsesbekendtgorelsen, træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter uddannelsesbekendtgørelsen. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 2.3 Forhåndsmenit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes at værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen af forhåndsmeritten. 3. Uddanne[sens etementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops m.m. 5

6 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering at et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående af 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikforløb En studerende kan ansøge studienævnet om torhåndsgodkendelse tit at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele at det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktiktorløb, som bla, omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeter studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling af ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktiktorløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Specia[e Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse at et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skat dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddanne[sens opbygning 4.1 Skematisk oversigt Speciale 3OECTS FAGI MGl FAG2 FAG2 5 ECTS 10 ECTS 5 ECTS 10 EC TS FAG2 30 EC TS FAG i 3OECTS 4.2 Anbefalet studieforløb For at bidrage til sikring af uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 6

7 studier Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus 1: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Uddannelseselementer i 2. semester Semestret omfatter: Arbejds- og organisationspsykologi (5 ECTS) Pædagogisk psykologi (5 ECTS) Teknologi-psykologi i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Projekt: Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner (15 ECTS) Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter Fag 1: Kursus 1: Pædagogisk metodologi (5 ECTS) Kursus 2: Læring, arbejde og social forandring (10 ECTS) Semesteret omfatter Fag 2: Projekt eller Projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) Uddannelseselementer i 4. semester Speciale (30 ECTS) 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er ind[ejret i. Denne overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerende får teoretiske og metodiske forudsætninger for at diskutere og analysere forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser Uddannetseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus 1: Uddannelse, institution og samfund (5 ECTS) Kursus 2: Pædagogiske bevægelser og modbevægelser (5 ECTS) Kursus 3: Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (5 ECTS) Projekt: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser (15 ECTS) Titel Type ECTS-normering Uddannelse, institution og samfund (Pædagogik & Uddannel.sesstudier) Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Viden om relevante uddannelsessociotogiske teorier om institution, Læringsudbytte/ uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig kontekst bedømmelseskriterier Indsigt i uddannelsernes og pædagogikkens konkrete, empiriske samfundsmæssige kontekst Færdigheder 7

8 Kunne diskutere og vurdere forskellige uddannelsessociologiske perspektivers forudsætninger og relevans Kunne analysere og diskutere pædagogiske og uddannelsesmæssige forhold og problemstillinger fra et samfundsmæssigt og institutionelt perspektiv Kompetencer Selvstændig tilegnelse af en kritisk, samfundsorienteret betragtningsmåde i forhold til pædagogiske og uddannelsesmæssige spørgsmål Kritisk refleksion og vurdering af uddannelsespolitiske forhold og pædagogiske institutioner Fokus på dette kursus vil rette sig mod at give den studerende dybdegående indsigt uddannelse og pædagogik i en samfundsmæssig og institutionel sammenhæng. Kurset har et bredt og overordnet fokus på de samfundsmæssige, kulturelle og politisk-økonomiske vilkår og betingelser for institutionsmæssige og uddannelsesmæssige forhold via en fokusering på sociologiske, kulturelle og uddannelsessociologiske teorier, begreber, undersøgelser, indsigter og forståelser. Overordnet indhold I det moderne samfund foregår mange lærings- og erfaringsprocesser i samfundsmæssige og institutionaliserede sammenhænge. Samfundsmæssige, politiske, kulturelle og institutionelle vilkår danner derfor rammen for at forstå betingelserne for det der foregår i uddannelser og på det pædagogiske felt generelt. Fokus er således rettet mod udviklinger i uddannelsespolitik, uddannelsers struktur, uddannelse som institution, samt hvad de betyder rammer og vilkår for pædagogik og tæring. Undervisnings- og arbejdsform Undervisningen varierer mellem forelæsning, diskussion i mindre grupper og de studerendes egen tilrettelæggelse og gennemførsel af undervisningsaktiviteter. De studerende vil få løbende feedback fra alle deltagere på den undervisning de selv er ansvarlig for. Det samlede kursus evalueres ved kursets afslutning. Prøveformen er aktiv, tilfredsstillende deltagelse. Prøveformen udmøntes konkret ved: Den studerende er til stede ved mindst 80 % at alle undervisningsgangene. Den studerende deltager i gruppearbejde med at forberede og udføre et mindre undervisn i ngsfo r[ø b. Prøveform Omprøve: Ved manglende opfyldelse af ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Tite Undervisningssprog Type Pædagogiske bevægelser og modbevægetser (Pædagogik Uddarrnetsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus & 8

9 Progressive ECTS-normering Læringsudbytte! bedømme ses kriterier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform 5 ECTS Viden Viden om pædagogisk teori i historisk og samfundsmæssigt perspektiv Indsigt i centrale pædagogiske tænkere og konkrete skole- og institutionsforsøg Færdigheder Identifikation og vurdering af forskellige pædagogiske teoriers indbyrdes relation, ligheder og forskelle Undersøgelse og analyse af aktuelle pædagogiske positioner i både nutidigt og historisk perspektiv Kompetencer Kritisk vurdering og analyse at pædagogiske bevægelser og teoriers betydning for aktuel pædagogisk udvikling Fremstilling af og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om pædagogiske bevægelser og mod bevægelser Kurset har fokus på bevægelser og modbevægelser i pædagogikken set i et historisk, internationalt, socialt og kulturelt perspektiv. Fokus er på betydninger at strømninger i pædagogikkens historie for aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske bevægelser. På kurset præsenteres den studerende for baggrunde for etablering at paradelle pædagogiske strømninger i USA og Europa i den første del at 1900-tallet Education og Retormpædagogikken. Disse pædagogiske strømningers betydning for etablering at alternative skoleformer, tilleskole olign følges gennem efterkrigstiden reformulering og transformationer at den progressive pædagogik og reformpædagogikken som kritisk pædagogik, alternativ pædagogik, og frigørende pædagogik i dansk skoleudvikling. På kurset behandles spørgsmålet om hvordan disse bevægelser har og kan få relevans i forhold til den aktuelle samfundsmæssige og pædagogiske udvikling. Undervisnings- og arbejdsformen varierer mellem underviseroptæg, studenteroplæg, gruppediskussioner og fremtæggelser. Der stilles krav om, at den studerende deltager i tilrettelæggelsen at arbejdsformer og udfærdigelsen af det endelige program for mindst en af de enkelte kursusgange. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Er den studerende forhindret i at deltage i torberedelsen tit mindst en kursusgang skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for relevante arbejdsformer til en kursusgang og udfærdige et udkast tit et program. Opgaven skal være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Kurset bedømmes ved en afsluttende skriftlig prøve, med afsæt i kursets indhold. Der er tale om en gruppeprøve, hvor man kan være 2 eller 3 personer i hver gruppe. De studerede har i alt 4 arbejdsdage til at besvare opgaven. Besvarelsen af den skriftlige opgave skal have et omfang at 6-8 normalsider, hvis man er 2 i gruppen, 8-10 normalsider, hvis man er 3 i gruppen. Det skal fremgå at opgavebesvarelsen, hvad den enkelte person i gruppen er ansvarlig for, således at der kan gives individuel bedømmelse. Hvis opgaven overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der kan i særlige tilfælde dispenseres for kravet om gruppeprøve og gives tilladelse til individuel besvarelse af skriftlig prøve. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. normalside. Såfremt den studerende ikke består prøven, formuleres en ny opgave. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Alle 9

10 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsrum, deltagelse og deltagere i pædagogisk belysning (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indsigt centrale teorier om tæringsrum, deltagelse og interaktionsprocesser Viden om mødet mellem professionelle og deltagere Viden om pædagogiske koder og deres selektionsmåder Færdigheder Identificere og anvende teorier og metoder til analyse at steder og rums betyd-ning for læreprocesser Læringsudbytte/ Analysere og vurdere læringsmiljøets betydning for bedømmelseskriterier deltagelsesmuligheder Analysere og reflektere deltagerforudsætningers betydning for pædagogisk plan-lægning og praksis Kompetencer Selvstændig analyse og diskussion af læringsrum og læringsmiljøers betydning for involverende læreprocesser, samt dets muligheder og begrænsninger Kritisk vurdering og analyse at, hvilken betydning pædagogiske tekster og koder har for deltagernes lærings- og deltagelsesmuligheder Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Dette kursus sætter fokus på rum, sted og relationer i specifikke og afgrænsede kontekster, samt på de pædagogiske problemstillinger, modsætninger, vanskeligheder, dilemmaer og paradokser, der er knyttet til disse kontekster. Det overordnede formål med kurset er at give den studerende indsigt i centrale teorier, begreber og metoder til belysning at, hvordan deltagelse i pædagogiske processer muliggores og umuliggøres gennem deltageres møde, interaktion og kommunikation i forskellige pædagogiske og læringsorienterede rum og kontekster. Rum forstås bredt som både fysiske og materielle rum, som sociale rum, samt digitale og virtuelle rum. På kurset knyttes et deltagerperspektiv på de mere overordnede teorier og forståelser omkring strukturer, rammer og strømninger. De centrale begreber på kurset er begreber om rum, kontekst, deltagelse, involvering, interaktion, pædagogiske koder mv. Undervisningen består af forskellige arbejdsformer, der lægger op til de studerendes aktive deltagelse f.eks. øvelser, eksperimenter, workshop-aktiviteter på baggrund at input og oplæg fra underviserne. Prøveformen er todelt: Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse Udarbejdelse af grupperapport Proveform Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % at undervisningen Deltager aktivt i kursets fremlæggelsesseminar og her sammen med gruppen mundtlig præsenterer det empiriske arbejde omhandlende et konkret læringsrum 10

11 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve De studerende skat i grupper udarbejde en skriftlig rapport, hvor et selvvalgt konkret tæringsrum beskrives, undersøges og anatyseres ud fra en selvvalgt indfatdsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skal være på 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Rapporten udarbejdes løbende under kursusforløbet og afleveres på et at kursusansvarlig fastsat tidspunkt inden kursets afslutning. Efter aflevering at grupperapport får de studerende en individuel karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af deres bidrag til grupperapporten. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Omp r øve: Såfremt en studerende ikke består prøven, skal den studerende formulere en ny rapport, hvor det setvvalgte konkrete læringsrum beskrives, undersøges og analyseres ud fra en setvvalgt indfaldsvinkel og problemstilling. Den skriftlige rapport skat være 5-6 normalsider plus forside og litteraturliste. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Den nye rapport skal afleveres indenfor 2 uger efter kursets afslutning Hjælpemidler tit eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Tite Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier. Overordnet indhold Projekt - Samfundsmæssige og kutturette rammer for uddanne[se, pædagogik og [æreprocesser (Pædagogik & Uddannelsesstudier) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om teorier om centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Indsigt i og forståelse for centrale teoretiske diskussioner samt deres metodo-logiske implikationer indenfor uddannelse, pædagogik og lære processer Indsigt i teorier og metoder indenfor uddannelse, pædagogik og læreproces-ser i relation til strukturelle, kulturelle, institutionelle og politiske forandringer og historiske bevægelser og forandringer i pædagogikken Færdigheder Udvælgelse og anvendelse af relevante teorier og metoder analyse at. pro-blemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkar og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreprocesser Undersøgelse og analyse at centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og be-tingetser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser indgår i Kompetencer Fremstilling at og selvstændig stillingtagen til forskningsbaseret viden om samspillet mellem samfundsmæssige og kulturelle betingelser for uddannet-ser, pædagogik og læreprocesser Kritisk analyse og vurdering at probtemstillinger indenfor samfundsmæssige og kulturelle vilkår og betingelser for uddannelse, pædagogik og læreproces-ser tl 11

12 ... Undervisnings- og arbejdsform Projektets emne og problemstilling er selvvalgt indenfor det overordnede tema: Samfundsmæssige og kulturelle rammer for uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Formålet med projektarbejdet på semesteret er at give den studerende en analytisk og kritisk forståelse for centrale kontekstuelle og komplekse vilkår og betingelser som uddannelse, pædagogik og læreprocesser er indlejret i. Den overordnede tematiske ramme har til formål at sikre, at den studerendes gennem projektarbejdet arbejder teoretisk og metodisk med diskussioner og analyser af forholdet og samspillet mellem kontekst og et mere konkret og nærmere afgrænset emne, der har sammenhæng med uddannelse, pædagogik og læreprocesser. Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk deltagerstyret. De studerende skal selvstændigt formulere og analysere en selvvalgt problemstilling, som falder ind under det overordnede tema. Igennem arbejdet med projektet skal det demonstreres, at den studerende har en omfattende forståelse af samspillet mellem emne, kontekst og emnefeltets øvrige kompleksitet. Gruppearbejde og projektvejledning Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemfelt og besvarelse at denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til projektrapport, disposition over den samlede projektrapport, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppe. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Desuden er det en forudsætning at den enkelte studerende i projektgruppen udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges projektrapporten. Studieforløbsbeskrivetse indeholder den studerendes refleksioner over egne læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skal indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og opponentvejleder. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Preveform. Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig prøve. Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de(n) studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator(erne), og censor(erne). Den studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapportens omfang Min. 30 og max. 40 normalsider for individuelle projekter. Min. 40 og max. 50 normalsider for grupper med 2 studerende. Min. 50 og max. 80 normalsider for grupper med 3 eller flere studerende. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Der er taget udgangspunkt i 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Prøvens længde inkl. votering: Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Ved 6 studerende 135 minutter 12

13 - Arbejds- - Pædagogisk - Teknologi-psykologi - Arbejdstivets - Hverdagslivets - Teknologi, studier familieliv, Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Bedømmelsen foregår som en samlet bedømmelse af projektrapport og den mundtlige præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har til formål at give den studerende kendskab til og indsigt i psykologiske problemstillinger i relation til arbejde, tæring, institutioner og øvrige fællesskabsformer, samt at give den studerende erfaring i at arbejde med egen eller andres empiri Uddannetsesetementer i 2. semester Semesteret omfatter: 2. semester Psykologi: Psykologien i relation til arbejde, læring og institutioner Projekt: Psykologien i relation til arbejde, tæring og institutioner (15 ECTS) 15ECTS Kurser Der skal vælges 2 at følgende 3 kurser eller alle 3 kurser: og organisationspsykologi (5 ECTS) psykologi (5 ECTS) - i menneske-teknologi interaktion (5 ECTS) Såfremt der vælges 2 kurser skal der efterfølgende vælges 1 at følgende 3 kurser: psykologiske dimensioner (5 ECTS) psykologiske dimensioner køn og skole (5 ECTS) Subjektivitet og hverdagsliv (5 ECTS) Titet Psykotogien i relation til arbejde, tæring og institutioner (Psykol.ogi) Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt 15 ECTS Viden Kendskab til sammenhænge mellem de anvendte arbejds- og organisationspsykologiske og/eller pædagogisk-psykologiske teorier og metoder, samt til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold tit den valgte problemstilling inden for arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til den valgte problemstilling vedrørende arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer og de valgte teoretiske tilgange. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering at en problemstilling i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. dentificering, vurdering og anvendelse at relevante kilder og litteratur til behandling at en problemstilling vedrørende arbejde, tæring, institutioner eller øvrige fætlesskabsformer og argumentation for valg at den anvendte litteratur. 13

14 Overordnet indhold Belysning at en problemstilling ved hjælp at indhentet empiri eller gennem brug at andres empiri. Analyse og behandling af en arbejds- og organisationspsykologisk og! eller pædagogisk-psykologisk problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange. Gennemførsel af en selvstændig og kritisk diskussion af de anvendte teoretiske tilgange til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer. Formidling af viden og indsigt i relation til arbejde, læring, institutioner eller øvrige fællesskabsformer skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport, og mundtligt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund at den gennemførte analyse at den valgte problemstilling. Perspektivering af konklusionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. Kompetencer Håndtering at udviklingen at et selvstændigt projekt inden for arbejds og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. Styring at et projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemførsel at et komplekst projektforløb inden for arbejds- og organisationspsykologi og/eller pædagogisk psykologi. I projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvalgt problemstilling, der forholder sig til udvikling at teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdslivet. Den studerende skal reflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivsrelaterede psykologiske teorier og metoder. Den studerende skal tilegne sig et indgående kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvalgte problemstilling. I projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den valgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse at en skriftlig projektopgave. Vejledning i grupper eller klyngeform. Undervisnings- og arbejdsform. Refleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse af denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivetse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 normalsider, som skal vedlægges projektopgaven ved aflevering. Studerende, der ikke deltager i den interne evaluering, skal i stedet aflevere en skriftlig feedback af opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. og maks. 2 normalsider. i Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Mundtlig prøve på grundlag at en projektrapport. Prøveform Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og 14

15 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Projektrapporten må maks. være 20 normal sider pr. studerende og maks. 100 sider uanset gruppestørrelse. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. normalside, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, Litteraturfiste og eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvarelse eller et skriftligt arbejde, afvises det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering ved 2 studerende: 60 minutter 3 studerende: 75 minutter 4 studerende: 90 minutter 5 studerende: 105 minutter 6 studerende: 135 minutter Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Ekstern Titet Arbejds- og organ isationspsykotogi Type ECTS-normering valgkursus 5 ECTS (Psykol.ogi) Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af arbejds- og organisationspsykologiske forståelser af arbejdslivet. Viden om udviklingen af arbejds- og organisationspsykologien som praksisfelt. Kendskab til udvalgte metoder inden for arbejds- og organ is a ti ons psyko logi en. Færdigheder Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til de arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet. Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske aspekter af arbejds- og Læringsudbytte/ organisationspsykologiske forståelser af arbejdslivet. bedømmelseskriterier Analyse at arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver på arbejdslivet og opstilling af nye løsningsmodeller i forhold til analyseresultater. Demonstration at fortrolighed med det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Formidling af forskningsbaseret arbejds- og organisationspsykologi og diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Planlægning og ledelse at faglige delelementer af læringsforløb med fokus på arbejds- og organisationspsykologiske perspektiver. Medvirken til at tilrettelægge arbejds- og organisationspsykologiske indsatser. 15

16 Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Medvirken til styring at komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs at institutioner og virksomheder. Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. Kurset tager udgangspunkt i arbejds- og organisationspsykologiens historiske og samfundsmæssige baggrund og dens samfundsmæssige funktioner. Det er en grundlæggende tanke bag kurset, at arbejds- og organisationspsykologien udspringer at problemstillinger og opgaver, der stiller sig, eller presser sig på, i det virkelige (arbejds)liv. Kurset omhandler opkomsten og udviklingen at arbejds- og organisationspsykologien og belyser, hvordan den kan ses som bestemte artikuleringer og svar på problemstillinger og opgaver, bla. via empirisk forskning og teoretiseringer. Derudover vil kurset fra forskellige epistemiotogiske ståstecier kort introducere tit udvalgte kvalitative metoder i arbejdsmiljøforskningen. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på arbejdslivet: Magt og subjektivering interesser, ledelse og konflikt Teknologi og forandringsprocesser Politik i organisationer Demokrati, det udviklende arbejde og faglige organiseringer Organisationskultur, arbejdet som Uvsverden og arbejdet som del at livssammenhænge Læring og modstand Identitet og sociale orienteringer i relation til arbejdet Psykisk arbejdsmiljø, herunder belastninger og beskyttelse versus deltagelse og udvikling Hver kursusgang består at en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende tår i k[yngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og Ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. røve orm Prøvetormen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfanget at opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indho[dsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hiemmeopave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes 16

17 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve behreskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Titel Type ECTS-normering Pædagogisk psykologi (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at den pædagogiske psykologis forståelse af læring. Viden om udviklingen at pædagogisk psykologi som praksisfelt. Kendskab til det videnskabsteoretiske grundlag for og de metodologiske implikationer i forhold til centrale pædagogisk psykologiske teorier om tæring. Færdigheder Identificering af forskelle og ligheder mellem forskellige teoretiske tilgange til læring inden for den pædagogiske psykologi. Analyse af læringsmæssige problemstillinger og opstilling at nye løsningsmodeller. Læringsudbytte/ Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at bedømmelseskriterier den pædagogiske psykologis forståelse af læring. Formidling af forskningsbaseret pædagogisk-psykologisk viden om læring og diskussion at videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter, Kompetencer Planlægning og ledelse at faglige detelementer at læringsforløb med fokus på pædagogisk-psykologisk forståelse at tæring som indvævet i sociale, kulturelle og institutionelle kontekster. Medvirken til at opstille nye losningsmodeller i dynamisk skiftende læringssituationer i sociale, kulturelle og institutionelte kontekster. Selvstændig medvirken til at styre komplekse faglige og tværfaglige læringsforløb. Medvirken til evaluering at komplekse og udviklingsorienterede pædagogisk-psykologiske læringsforløb. Overordnet indhold Kurset tager udgangspunkt i en fremstilling af den traditionelle pædagogiske psykologi og udfordrer den traditionelle forståelse af de pædagogisk psykologiske begreber. Den pædagogiske psykologi har med sit anvendelsesaspekt ikke en egentlig selvstændig teoriforankring, men må snarere siges at bygge på perspektiver og konsekvenser, som kan drages af såvel psykologiske teoridannelser som tilgrænsende faglige discipliner (feks. sociologi, antropologi, filosofi, pædagogik mv.). På kurset præsenteres derfor forskellige klassiske og aktuelle bud på forståelse at læring. Disse bud vurderer relationen mellem subjektive dimensioner og omverdens relationer forskelligt, og netop sådanne forskelle i grundantagelser får konsekvenser for forståelsen at tæring. Kurset beskæftiger sig med følgende perspektiver på pædagogisk psykologi: Læring, dannelse og socialisation Læring i relation til udvikling og socialt samspil Læring i kontekst 17

18 Studier Progressive lærings- og organisationsformer Magt, subjektivering og modstand mod tæring Læringsvanskeligheder Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Hver kursusgang består af en forelæsning med dertilhørende undervisning i klynger. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt det i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. ngen Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skat være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Prøveform. SkriftLig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmal. Omfanget af opgaven skal være på 3-5 normalsider og er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, [itteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skat afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Teknologi-psykologi - (Psykologi) Dansk Obligatorisk kursus 5 ECTS i menneske-teknologi interaktion Viden Kendskab til udviklingstendenser inden for områder, hvor teknologier spiller en væsentlig rolle for menneskers praksis og psykologi. Læringsudbytte/ Forståelse for teknologiers betydning for menneskers praksis og bedømmelseskriterier psykologi. Indsigt i teorier og metoder tit empirisk udforskning at teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder 18

19 betingelser, i Identifikation af forskelle og ligheder mellem tilgange til forståelse af psykologi og teknologi i hverdagslivet. Analyse og diskussion af teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser og psykologi. Formidling af viden om teknologiers psykologiske betydning i hverdagslivet. Diskussion af videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Bidrage til løsning af problemstillinger relateret til teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Samarbejde om indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstitlinger spiller en (psykologisk) rolle i relationer og samarbejde på tværs af geografiske grænser. Bidrage til evaluering af indsatser vedrørende teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Selvstændigt at kunne reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til Læringsmåtene for kurset. Samarbejde med fagfæller med henblik pâ at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer indenfor kurset område. Overordnet indhold Kurset skat give den studerende indsigt i den rolle, som den hastige udvikling og udbredelse af teknologier, herunder de sociale interaktionsteknologier, spiller i hverdagslivet. Teknologierne udgør momenter muligheder og forhindringer - de samfundsmæssige relationer (herunder magtrelationer) og de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. De har således indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståetser, orienteringer og en række andre psykologiske dimensioner. Kurset sigter mod at give den studerende kendskab til teorier og metoder til empirisk udforskning af teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi i et forandringsperspektiv. Det er opbygget omkring brede, problemorienterede tematiseringer og inddrager eksempler fra international forskning. Det vil tage teoretisk udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Undervisnings- og arbejdsform. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer.. (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Prøven er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Prøveform Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt diskussionsoplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: 19

20 Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består at følgende dele: 5 individuelle mini-essays af 1 normalside, der udarbejdes på baggrund at de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en af kursusgangene samt gruppereferat at refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider. Gruppen er på 2 til. 4 personer. Porteføljen indleveres senest 2 døgn efter sidste undervisningsgang. Omprøve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5-degns individuel skriftlig hjemmeopgave på sider ud fra bundne spørgsmål. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. norma[side. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur ALle Bestået/Ikke bestået Titel Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier Arbejdslivets psykologiske dimensioner (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet og de socialpsykologiske sider af arbejdslivet. Kendskab til hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med en socialpsykologisk dimension. Viden om hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med et socia[psykologisk perspektiv. Færdigheder Analyse at praktiske problemstillinger inden for arbejds- og organisationslivet og opstilling at nye løsningsmodeller på problematikkerne. Diskussion at problemstillinger i relation til de socialpsykologiske..... dimensioner i arbejds- og organisationshvet med fagfæller savet, som. med personer som ikke har specialviden pa omradet. Kritisk analyse af metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske arbejds- og organisationspsykologiske viden. Kompetencer Deltagelse i, igangsættelse og styring af gruppeprocesser i forbindelse med faglige læringsforløb inden for arbejds- og organisationslivet. Professionelt ansvar for tilrettelæggelse at indsatser inden for arbejds og organisationslivet. Selvstændig styring at samarbejder om komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Selvstændig evaluering af komplekse og udviklingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. 20

21 Kurset beskæftiger sig med udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet med fokus på de sociatpsykologiske sider at arbejdslivet. De centrale temaer er: Globabsering og samfundsmæssig baggrund Grænseløst arbejde Overordnet indhold Ledetsesteori, herunder Human Ressource Management Lederes psykologi Med-Ledelse og coaching Psyko-socialt arbejdsmiljø og stress Forandrings- og udviklingsprocesser i organisationer, herunder læring, modstand og forsvarsmekanismer Deltagelse og mening i arbejdet I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner at semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del Undervisnings- og arbejdsform i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. SkriftLig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal atspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen TteI. I Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme Ises kri te r er Hverdagstivets psykologiske dimensioner - familieliv, køn og skole (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS V!den 21

22 Viden baseret på den højeste internationale forskning om hverdagslivets rutiner, vaner og brud og de socialpsykologiske sider af hverdagslivet herunder betydningen af konteksten. Kendskab til rutiner, vaner og brud i hverdagslivet og vigtige problemstillinger i forhold til disse i hverdagslivet, herunder i forhold til familieliv, køn og skole. Viden om hverdagslivsteorier og metoder til empirisk udforskning af hverdagslivet. Færdigheder Analyse af praktiske problemstillinger i hverdagslivet. Diskussion af problemstillinger i relation til de socialpsyko(ogiske dimensioner i hverdagslivet med fagfæller og andre interessenter. Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske viden om hverdagslivet. Kompetencer Deltagelse i, igangsættelse og styring af gruppeprocesser i forbindelse med faglige LæringsforLøb med fokus på hverdagslivsproblematikker. Professionelt ansvar for at opstille nye løsningsmodeller i forhold til problemstillinger inden for dimensioner og tematikker i hverdagslivet. Selvstændig styring af samarbejder om komplekse, udviktingsfokuserede indsatser i forhold til problemstiltinger i hverdagslivet på tværs at dets institutioner og kontekster. SeLvstændig evaluering af komplekse og udviklingsorienterede indsatser i forhold til problemstillinger i hverdagslivet på tværs at dets institutioner og kontekster. Overordnet indhold Kurset omhandler en række socialpsykologiske dimensioner af hverdagslivet. Fokus er på den måde, som vi lever vort daglige liv på, med dets rutiner, vaner og brud på samme. Kurset belyser den mening, som vi skaber med vores hverdagsliv, og perspektivet er livet, som det tager sig ud fra subjektets ståsted. Desuden vil den kontekst, der umiddelbart har betydning for vores globaliserede hverdagsliv, blive tematiseret, herunder også de særlige genstandsfelter eller arenaer, hvor hverdagslivet udspiller sig. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig tit den pågældende kursusgangs tekster og problemstiltinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Opgaven skal være på 3-5 normatsider. 22

23 Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, titteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Titel. Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmelseskriterier. Teknologi, subjektivitet og hverdagsliv (Psykologi) Dansk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden med inddragelse af den fremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at sammenhænge mellem psykologi og teknologi i hverdagslivet. Indsigt i teknologiers betydning tor menneskers praksis og psykologi. Viden om praksisfelter, der beskæftiger sig med hvad teknologier betyder for menneskers psykologi. Indsigt i teorier og metoder til empirisk udforskning at tekno[ogiers betydning tor menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation, analyse, diskussion og vurdering af praktiske og teoretiske problemstillinger relateret til psykologi og teknologi i hverdagslivet.... Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at. teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser. Formidling at viden om sammenhænge mellem psykologi og teknologi. Diskussion at videnskabelige problemstillinger inden tor området med både tagfæller og andre interessenter. Kompetencer Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførelse af psykologiske faglige forløb i indsatser og forandringsprocesser, hvor teknologiske problemstillinger er i centrum. Opstilling at løsningsmodeller på teknologiske problemstillinger af socialpsykologisk karakter i menneskers hverdagsliv. Selvstændig evaluering at indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstillinger med en socialpsykologisk relevans er i centrum. På dette kursus arbejdes der detaljeret og problemorienteret med teknologisk formidlede praksisser og der gives desuden mulighed for at reflektere over holdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker knyttet til forståelser af teknologi, subjektivitet og hverdagsliv. Overordnet indhold I kurset inddrages eksempler fra international forskning knyttet til forskellige teknologipraksisser. De temaer der arbejdes med, har således fokus på den rolle, som teknologier, herunder sociale interaktionsteknologier, spiller i forhold til subjektivitet hverdags- og arbejdsliv. 23

24 Undervisningen fokuserer på at skabe en dybere forståelse at teknologiernes indflydelse på vore forhold til hinanden, vore selvforståetser, orienteringer mv. og at de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. Feks. kunne det undersøges, hvorledes forskellige typer at teknologi giver nye muligheder for at kommunikere og interagere både i privatlivet og arbejdsmæssigt og på tværs at disse. Ligeledes kunne det undersøges, hvorledes teknologi kan indgå som led i magtrelationer og magtudøvelse. Teknologisk formidlede praksisser kan give mulighed for men også virke blokerende for at mennesker subjektivt reflekterer over holdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker. Kurset sigter således mod, gennem det problemorienterede arbejde, at opbygge en kritisk forståelse, teoretiske perspektiver og metodiske fremgangsmåder i undersøgelsen at samspillet mellem teknologier og hverdagslivets praksis og subjektivitet. Teoretisk tager kurset udgangspunkt i et socialpsykologisk perspektiv. Gennem den problemorienterede tilgang sigtes der mod at opbygge en kritisk og anvendelsesorienteret tilgang til samspillet mellem teknologier og hverdags- og arbejdslivets praksis og psykologi. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Problemorienteret undervisning med forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % at undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoptæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved porteføljeeksamen, der består at følgende dele: 5 individuelle mini-essays at i normalside, der udarbejdes på baggrund at de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en at kursusgangene samt gruppereferat af refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider Gruppen er på 2 tit 4 personer. Porteføljen indleveres 2 døgn (48 timer) efter sidste undervisningsgang. Ompreve: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave pà normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse at hele kursets pensum. 24

25 Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen semester Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi. Formål 3. semester har til formål at videreudvikle den studerendes teoretiske og metodiske forudsætninger for at identificere, formulere, vurdere og analysere problemstillinger, som falder indenfor kandidatuddannelsens samlede problemfelt. Desuden retter semesteret sig mod at udvikle den studerendes forudsætninger for at skabe forandring og udvikling indenfor uddannelsens arbejdsområder, samt at skærpe dens studerendes forståelse for og indsigt i uddannelsens beskæftigelsesområde Uddannelseselementer i 3. semester Semesteret omfatter: Den studerende har mulighed for at vælge 2 forskellige modeller. Model 1 Pædagogik Et Uddannelsesstudier: Kursus i Læring, arbejde og social forandring (10 ECTS) Kursus i Pædagogisk metodologi (5 ECTS) eller Kursus i Analysestrategier og fremstillingsformer i pædagogisk forskning (5 ECTS) Psykologi: Projekt (15 ETCS) Model 2: Semesteret omfatter: Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Pyskologi: Projektorienteret praktikforløb (10+10 ECTS) Pædagogik Et Uddannelsesstudier: Praktikunderstøttende kursus (5 ECTS) Psykologi: Et at de tre nedenstående valgfrie kurser Arbejdslivets psykologiske dimensioner (5 ECTS) Hverdagslivets psykologiske dimensioner familieliv, køn og skole (5 ECTS) Teknologi, Subjektivitet og hverdagsliv (5 ECTS) Titel Type ECTS-normering Læring, arbejde og social forandring (Pædagogik Et Uddannelsesstudier) Obligatorisk kursus 10 ECTS Viden Viden om kritisk pædagogisk faglighed i teoretisk og praktisk perspektiv. Lær in gsudb ytte Viden om participatoriske og forandringsorienterede metoder Indblik i bedømmelseskriterier. relevante arbejdsmarkedsomrader Færdigheder 25

26 Overordnet indhold Udvikle, planlægge og gennemføre undervisning, udviklings- og forandringspro-jekter med udgangspunkt i pædagogisk faglighed Anvende og videreføre tilegnet viden rettet mod udfoldelse i fremtidigt arbejdsliv Kompetence Kritisk evne til at analysere og anvende pædagogisk viden i et forandrings-perspektiv Kompetence til at orientere sig ift. et komplekst arbejdsmarked Gennem kurset skal de studerende tilegne sig indsigt i, hvordan de kan anvende deres kritisk pædagogiske viden i praksis. Her stilles der skarpt pà, hvad der kendetegner den pædagogiske faglighed, de har udviklet gennem studiet og med referencer til deres andet fag. I kurset præsenteres eksempler på, hvordan man med et pædagogisk udgangspunkt og et participatorisk perspektiv kan arbejde med sociale forandringsprocesser i institutionelle og ikke-institutionelte kontekster, herunder hvordan forskellige tilgange trækker på forskellige videnskabsteoretiske, teoretiske og metodiske inspirationer. På denne baggrund arbejder de studerende med spørgsmålet: Hvad vil det sige i praksis at skulle arbejde med at igangsætte, udvikle, understøtte og evaluere læreprocesser, der sigter mod social forandring og participation, og hvad er pædagogikkens muligheder og begrænsninger i forhold til dette? I forlængelse heraf arbejdes der med, hvordan de studerende kan anvende og videreudvikle de erfaringer og kompetencer, de har udviklet gennem deres uddannelse, med henblik på at skabe en arbejdsmarkedsorientering, som udspringer af faglige interesser og kompetencer. Dette foregår i tilknytning til konkrete undersøgelser af mulige jobområder, hvor de skal undersøge barrierer og muligheder for udfoldelse af deres pædagogiske fagtighed. Foredrag og hold-diskussioner kombineret med forskellige former for gruppearbejde. Undervisnings- og arbejdsform I gruppearbejde bearbejdes kursusindholdet og retateres til egne erfaringer og projekter. Der er gruppefremtæggelser med gensidig kritik og feedback. Prøveformen udmøntes ved aktiv tilfredsstillende deltagelse, som udmøntes ved, at den studerende løbende deltager og involverer sig i tilrettelæggelse af kursusgange, udarbejdelse af refleksionsnotater i grupper samt gruppefremlæggelse af de udfærdigede arbejdsmarkedsundersøgelser. Prøven vurderes ved bestået/ikke bestået. Prøveform, Ved manglende opfyldelse af ovenstaende krav om aktiv, tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omprøve stilles af kursusansvartig. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået Tite[ Type ECTS-normering Pædagogisk metodol.ogi (Pædagogik & Uddanne[sesstudier) Valgkursus 5 ECTS 26

27 Viden Viden om betydning at det metodologiske grundlag for den pædagogiske forsk-nings resultater og spørgsmål om vauditet og generaliserbarhed Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og metodologi og hvordan det har betydning for planlægning og gennemførelse at pædagogisk forskning Færdigheder Læringsudbytte/ Udvikle, planlægge og gennemføre pædagogiske forskningsprojekter og bedømmelseskriterier argumentere for betydning at det metodologiske udgangspunkt har for valg af teoretiske begreber og metodiske tilgange Analysere pædagogiske forskningsprojekter og vurdere, hvordan resultater er be-stemt at forskningens metodologiske udgangspunkt Kompetencer Kritisk evne til at analysere pædagogisk forskning og forskellige projekters videnskabsteoretiske og metodologiske grundlag Diskutere forskningens relevans i forhold til forskellige professions og fagområder inden for human og socialvidenskab. Overordnet indhold Formålet med dette kursus er, at give de studerende indsigt i, hvordan videnskabsteorier på forskellig vis præger forskningsmæssige tilgange til pædagogiske problemstillinger i uddannelsesforskningen. Kurset indeholder eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske traditioner historisk og aktuelt præger uddannelsesforskningen og hvilken betydning dette har for, hvordan pædagogiske problemstillinger formuleres, analyseres, tematiseres og konkluderes. Kurset har fokus på samspillet mellem videnskabsteori og pædagogisk forskning med særlig interesse for den kvalitative forskningsmetodologi. Gennem kurset får den studerende indsigt i en række centrale videnskabsteoretiske positioners betydning for udformningen at det metodologiske design at forskning og undersøgelser indenfor pædagogik og uddannelsesforskning. Der præsenteres fem centrale videnskabsteoretiske positioner: kritisk teori, poststrukturausme, postmodernisme, Bourdieus uddannelsessociotogi og funktionalisme. Disse fem positioner diskuteres med udgangspunkt i en analyse af en række forskellige forskningsprojekter, som er forankret i disse videnskabsteoretiske positioner. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Undervisningen gennemføres som en blanding at forelæsning, gruppearbejde og oplæg fra de studerende. Kurset bedømmes med en afsluttende skriftlig essayprøve. Prøven gennemføres over 3 arbejdsdage. Besvarelsen skal være på mellem 5 og 7 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Opgaven stilles ved kursets afslutning. Omfanget af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Såfremt prøven ikke bestås, stilles der en ny opgave. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Tt i e I Anatysestrategier og fremsti[lingsformer i (Pædagogik & Uddannel.sesstudier) pædagogisk forskning 27

28 Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier..valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige relevante analytiske strategier og akademiske fremstillingsformer. Indsigt i samspillet mellem videnskabsteoretiske positioner og analytiske strategier og fremstillingsformer. Færdigheder Udvikle analysestrategier, der profiterer de studerendes egne projekter, fremhæver det særlige i det empiriske materiale og samtidig reflekterer videnskabsteoretiske positioner.. Udvikle fremstillingsformer der lever op til krav om akademisk formidling og som samtidig sætter et individuelt præg på formidlingen af pædagogisk forskning og uddannelsesstudier. Kompetencer Evnen til at forholde sig kritisk analytisk til forskningslitteratur. Evne til at udvikle analysestrategier og fremstillingsformer, der profilerer og fremhæver det særlige ved uddannelsesforskning og pædagogiske forskningsprojekter. Formålet med kurset er, at give den studerende indsigt i og erfaring med at arbejde med samspillet mellem videnskabsteori og udviklingen af analytiske strategier og fremstillingsformer. Kurset er praksis-orienteret og erfaringsbaseret, og hensigten er at konkret beskæftige sig med analyse og formidling at feltbaseret datamateriale, som den studerende selv har produceret, eller eksempler andre studerende eller undervisere stiller til rådighed. Gennem kurset får den studerende mulighed for: 1. at afprøve og udvikle analysestrategier, der reflekterer den Overordnet indhold. videnskabsteoretiske ramme omkring den studerendes projekter og som udfolder de empirisk forankrede tematiseringer, de studerende tillægger særlig betydning i deres arbejde 2. at eksperimentere med og udvikle forskellige tilgange til fremstilling at pædagogisk forskning med henblik på at gøre erfaringer med forskellige form dli ngsfo rmer. Der lægges vægt på, at kurset skaber rum for den studerendes kreative, selvstændige arbejde med det empirisk materiale, deres projekter bygger på. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Omdrejningspunktet er de studerendes arbejde med data og som støtte til det, gennemføres undervisningen som en blanding at forelæsning, gruppearbejde, samt oplæg og feedback fra de studerende. Aktiv tilfredsstillende deltagelse. Ved aktiv tilfredsstillende deltagelse menes tilstedeværelse i minimum 80% at kursusgangene Desuden opnås aktiv tilfredsstillende deltagelse ved fremlæggelse af eksempel på analyse og fremstilling at empirisk data, samt feedback på medstuderendes præsentationer. Omprøve: Ved manglende opfyldelse at ovenstående krav om aktiv, tilfredsstillende deltagelse bedømmes kurset ved en individuel skriftlig opgave på 5-7 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omprøve stilles af kursusansvarlig. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside Individuel eller gruppeprøve 28

29 Bedømmelse Censur Bestået/Ikke bestået Titel. Type ECTS-normering Praktikunderstøttende kursus (Pædagogik & UddanneLsesstudier) Kursus 5 ECTS Viden Viden om og identifikation af hvordan for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis. Indsigt i og overblik over for uddannelsen centrale teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange i arbejdet med konkrete praktiske problemstillinger. Færdigheder Kunne identificere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af for uddannelsen relevante teorier og Læringsudbytte/ metoder. bedømmelseskriterier Kunne identificere, vurdere og anvende relevante kilder og litteratur til løsning af kon-krete probtemstillinger. Kompetencer Evaluering og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompe-tencer gennem uddannelsen kan anvendes i arbejdet med analyse af relevante prak-sisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger. Evne til selvstændigt at reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold tit [æringsmålene for modulet. Evne til at indgå i samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå tit. eksamen Prøveform Kursets formål er at give den praktikstuderende mulighed for systematisk at reflektere og teoretisk underbygge de praktiske erfaringer med at varetage udvalgte arbejdsopgaver indenfor et fagligt relevant arbejdsområde. Desuden er det kursets mål at understøtte den praktikstuderendes arbejde med praktikportefølje eller praktikrapport. Kurset giver de praktikstuderende mulighed for faglig sparring, udveksling og bearbejdning af erfaringer undervejs i praktikopholdet. Kurset giver den praktikstuderende et samlet billede at kompetencer og kvalifikationer erhvervet gennem den hidtidige uddannelse og hvordan disse forholder sig til de erfaringer den studerende får gennem praktikforlabet. På kurset diskuteres relevant teori i forhold til de arbejdsopgaver og udfordringer de studerende har på de forskellige praktiksteder. Det tilstræbes at afholde dele at kursusdagene på de praktikstuderendes praktiksteder, med henblik på at give de studerende mulighed for at forstå relationen mellem arbejdsindhold og faggrundlag i lyset at organisering og struktur på de forskellige praktiksteder. Undervisningsformen skifter mellem oplæg fra kursusholdere, indlæg fra de praktikstuderende, diskussion af tælles erfaringer og udfordringer i spændet mellem arbejdsindhold og faglighed. Det tilstræbes at dele at kurset foregår på de praktikstuderendes praktiksted, således omfatter kursets arbejdsform også arbejdspladsbesog.. Den studerende skal være aktiv i et godkendt praktikforløb. Aktiv tilfredsstillende deltagelse: Prøveformen udmøntes ved: 80% tilstedeværelse. 29

30 - Den Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Den enkelte praktikstuderende leverer afgrænsede eksempler på faghgt relevante arbejdsopgaver til fælles diskussion. praktikstuderende deltager i udpegning at relevant litteratur til fælles diskussion. Den studerende tilstræber at gøre praktiksted tilgængelig for besøg at fagfæller. Den studerende deltager i tilrettelæggelse at mindst en kursusgang. Opfylder den studerende ikke kravet om aktiv tilfredsstillende deltagelse skal den studerende aflevere en skriftlig opgave med en redegørelse og begrundelse for en fagligt relevant arbejdsopgave, samt et forslag til og argument for udvalgt faglig litteratur, som arbejdsopgaven kan diskuteres i lyset at. Opgaven skal være 1-2 normalsider. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises den skriftlige opgave. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normatside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Bestået/Ikke bestået TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Tværfag[ig projektorienteret praktikfortøb Dansk Valgfrit projektorienteret praktikforlob 20 (10+10) ECTS Viden Viden om faglige problemstitlinger for uddannelsen relevante konkrete pra ksissa mm en hænge. Viden om og identifikation at hvordan for uddannelsen relevante teorier, begreber og metoder kan bruges til at forstå, analysere, vurdere og ændre relevant praksis. Indsigt i og overblik over for uddannelsen centrale teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange i arbejdet med konkrete praktiske problemstillinger. Identitikation og udvikling at nye forståelser og ny viden i mødet mellem uddannelsens videnskabsteoretiske diskussioner, teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis. Færdigheder Anvendelse og vurdering at uddannelsens metoder til at producere, Læringsudbytte/.. - udvælge og vurdere empiri indenfor et praksisomrade, herunder bedømmetseskriterier. reflektere over egen rolle i frembringelse af analysemateriale. Identifikation, analyse og diskussion af konkrete praktiske problemstillinger ved hjælp af for uddannelsen relevante teorier og metoder. Anvendelse af uddannelsens teorier og metoder i løsning af praktiske problemstillinger. Identifikation, vurdering og anvendelse at relevante kilder og litteratur til løsning af konkrete problemstiltinger. Kompetencer Refleksion over teoretisk og metodisk funderede kompetencer for deltagelse i, løsning at eller forståelse at uddannelsen konkrete praksisopgaver og problemstillinger. Evaluering og refleksion over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem uddannelsen kan anvendes i 30

31 arbejdet med analyse at relevante praksisopgaver og for uddannelsen relevante problemstillinger. Selvstændig refleksion over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmålene for modulet. Samarbejde med fagfæller med henblik på at udvikle egne og fagfællers viden, færdigheder og kompetencer En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkendelse til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb i stedet for kursus/kurser. Forløbet omfatter udarbejdelse at en portefølje, der bedømmes ved en mundtlig prøve. Overordnet indhold Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem forløbet opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. Målet med det særligt tilrettelagte praktiktortøb er, at den studerende opnår en praksisindsigt i forhold til det formål, der er beskrevet for 3. semester på uddannelsen. I forløbet får den studerende mulighed for at behandle de fagligt relevante elementer af de problemstillinger, som vedkommende arbejder med i forløbet og også mulighed for at reflektere over erfarede praksisser i feltet, egen læring og relationen tit og mellem praksis, forskning og videnskab på feltet. Undervisnings- og arbejdsform Individuel og/eller gruppebaseret vejledning, samt vejledning i klynger. Forudsætning for deltagelse Praktiksted og opgaveindhold i praktik skal godkendes at studielederne for fagene Pædagogik & Uddannelsesstudier og Psykologi. Praktikken er enten en deltidspraktik eller en 3-månederspraktik. Praktikopholdets varighed skal godkendes at studieleder for Pædagogik & Ud dan n elsesstu d i er. Den studerende har gennemført deltagelse i praktikunderstøttende kursus (5 ECTS), udarbejdet praktikportefølje samt deltaget i intern evatuering. Praktikportefølje Den studerende har udarbejdet en praktikportefølje indeholdende 4 elementer, hvis indhold godkendes at faglig vejleder fra Psykologi: Identificering at videnindhold i faglig praksis: Den studerende skal beskrive den for kandidatuddannelsen faglige relevans at de arbejdsopgaver den studerende arbejder med i det særligt tilrettelagte praktikforløb. Den studerende skal udvælge og udpege et særligt arbejdsområde til videre analyse og bearbejdning. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Anvendelse at fagets teorier og metoder i praksis: Den studerende skal gøre rede for, hvordan teorier og metoder som er relevante indenfor kandidatuddannelsen anvendes/kan anvendes indenfor det udpegede arbejdsområde. Identificering og diskussion at relevant teori: Den studerende skal udvælge og begrunde valget at for kandidatuddannelsen relevant teori til at analysere fagligt centrale og relevante elementer at det udvalgte arbejdsområde, og diskutere relationen mellem faglig praksis, forskning og videnskab for det udvalgte arbejdsområde. Refleksion: Refleksion over erfarede praksisser indenfor det faglige arbejdsområde og egen faglig læring. Refleksionen skat begrundes teoretisk. 31

32 Hvert element i praktikporteføljen skal være mellem 5-7 normalsider. Desuden er det en forudsætning, at den enkelte studerende udfærdiger en studieforløbsbeskrivelse, som vedlægges porteføljen. Studiefortøbsbeskrivelse indeholder den studerendes refleksioner over egen læreproces i relation til det samlede moduls formål og indhold. Intern evaluering Som forudsætning for at deltage i den mundtlige prøve skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får den praktikstuderende/praktikgruppen gennem gensidig kritisk og konstruktiv diskussion med en opponent(gruppe) og anden vejleder mulighed for at kvalificere porteføljens samlede design, problemfelt og besvarelse af denne gennem den samlede rapport. Til den interne evaluering fremsendes udkast til alle elementer af portefølje, samt forberedes mundtlig feedback til o ppo nent(gru ppe). Såfremt en studerende er forhindret i at deltage i den interne evaluering formuleres en skriftlig feedback til opponentgruppen. Den skriftlige feedback skat indeholde overvejelser over opponentgruppens problemformulering, projektdesign, metode, teori og mulig analyse/konklusion. Den skriftlige feedback skal have et omfang af 3-5 normalsider. Den skriftlige feedback sendes til opponentgruppe, egen vejleder og op po n en tvej led er. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en mundtlig prøve på grundlag af praktikporteføtjen. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikporteføljen og den mundtlige prøve. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i den samlede praktikportefølje. Ved bedømmelsen indgår de generelle kriterier i uddannelsens samlede kompetenceprofil i en helhedsvurdering under hensyntagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete praktikforløb. Prøvens længde inkl. votering er 30 minutter. Studienævnet fastsætter nærmere retningslinjer for udformning og omfang af Prøveform. porteføljer, projektrapporter, bachelorrapporten og specialet. Hvor der er fastsat regler for et skriftligt arbejdes omfang, svarer én side til 2400 anslag inkl, mellemrum. Det fastsatte sideantal omfatter kun selve den skriftlige fremstilling inkl, noter. Titelblad, indholdsfortegnelse, [itteraturliste, resumé, figurer og bilag medtælles ikke. Sideantal anføres enten på titeibladet eller på forsiden, hvis arbejdet er uden titelblad. Gruppeprove eller individuel prøve Prøven er en individuel prøve. L. Hvis de(n) studerende overskrider det samlede maksimum for praktikporteføljens 4 elementer på 28 normalsider å 2400 anslag, afvises det skriftlige arbejde. Det femte portefølje-element, studieforløbsbeskrivelsen, medregnes ikke i maksimum sideantallet. 32

33 Den kan i særlige tilfælde være en gruppeprøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle Fag 1: 7-trins-skalaen Fag 2: 7-trins-skalaen Fag 1: Ekstern Fag 2: Ekstern Titel. Type ECTS-normering Arbejdslivets psykologiske dimensioner (Psykologi) Valgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om udviklingstendenser i arbejds- og organisationstivet og de socialpsykologiske sider af arbejdslivet. Kendskab til hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med en socialpsykologisk dimension. Viden om hovedtendenser i arbejdslivet og vigtige problemstillinger i forhold til dette med et socialpsykologisk perspektiv. Færdigheder Analyse af praktiske problemstillinger inden for arbejds- og organisationslivet og opstilling at nye løsningsmodeller på problematikkerne. Diskussion af problemstillinger i relation til de socialpsykologiske Læringsudbytte/..... dimensioner i arbejds- og organisationslivet med fagfæller savel, som bedømmelseskriterier... med personer som ikke har specialviden pa omradet. Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske arbejds- og organisationspsykologiske viden. Kompetence Deltagelse i, igangsættelse og styring af gruppeprocesser i forbindelse med faglige tæringsforløb inden for arbejds- og organisationslivet. Professionelt ansvar for tilrettelæggelse af indsatser inden for arbejds og organisationslivet. Selvstændig styring af samarbejder om komplekse og udviklingsorienterede arbejds- og organisationspsykologiske indsatser i og på tværs af institutioner og virksomheder. Selvstændig evaluering at komplekse og udviklingsorienterede arbejds og organisationspsykologiske indsatser. Kurset beskæftiger sig med udviklingstendenser i arbejds- og organisationslivet med fokus på de socia[psykologiske sider af arbejdstivet. De centrale temaer er: Globalisering og samfundsmæssig baggrund Grænseløst arbejde Overordnet indhold Ledelsesteori, herunder Human Ressource Management Lederes psykologi Med-ledelse og coaching Psyko-socialt arbejdsmiljø og stress Forandrings- og udviktingsprocesser i organisationer, herunder læring, modstand og forsvarsmekanismer Deltagelse og mening i arbejdet I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af Undervisnings- og arbejdsform semesterets litteratur. De studerende får i klyngerne vejledning i at tage aktivt del i planlæggelsen og ledelsen af de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der 33

34 gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% af undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Omfang af opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skat afspejle den studerendes beherske[se af hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve Hjælpemidler til eksamen BedømmeLse Censur Alle 7-trins-skalaen Tt i e I Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriteri er HverdagsLivets psykologiske dimensioner - familieliv, køn og skole (Psykologi) VaLgkursus 5 ECTS Viden Viden baseret på den højeste internationale forskning om hverdagslivets rutiner, vaner og brud og de socialpsykologiske sider at hverdagslivet herunder betydningen at konteksten. Kendskab til rutiner, vaner og brud i hverdagslivet og vigtige problemstillinger i forhold til disse i hverdagslivet, herunder i forhold til familieliv, køn og skole. Viden om hverdagslivsteorier og metoder til empirisk udforskning af hverdagslivet. Færdigheder Analyse af praktiske problemstillinger i hverdagslivet. Diskussion af problemstillinger i relation til de sociatpsykologiske dimensioner i hverdagslivet med fagfæller og andre interessenter. Kritisk analyse at metoder og antagelser og deres konsekvenser for den teoretiske viden om hverdagslivet. Kompetencer Deltagelse i, igangsættelse og styring at gruppeprocesser i forbindelse med faglige læringsforløb med fokus på hverdagslivsproblematikker. 34

35 Professionelt ansvar for at opstille nye Løsningsmodeller i forhold til problemstillinger inden for dimensioner og tematikker i hverdagslivet. Selvstændig styring at samarbejder om komplekse, udviktingsfokuserede indsatser forhold til problemstillinger i hverdagslivet på tværs at dets institutioner og kontekster. Selvstændig evaluering at komplekse og udviklingsorienterede indsatser i forhold til problemstillinger i hverdagslivet på tværs at dets institutioner og kontekster. Overordnet indhold Kurset omhandler en række socialpsykologiske dimensioner af hverdagslivet. Fokus er på den måde, som vi lever vort daglige Liv på, med dets rutiner, vaner og brud på samme. Kurset belyser den mening, som vi skaber med vores hverdagsliv, og perspektivet er livet, som det tager sig ud tra subjektets ståsted. Desuden vil den kontekst, der umiddelbart har betydning for vores globaliserede hverdagsliv, blive tematiseret, herunder også de særlige genstandsfelter eller arenaer, hvor hverdagslivet udspiller sig. I klyngerne arbejdes der i dybden med forståelse og kritiske diskussioner af semesterets litteratur. De studerende tår i klyngerne vejledning i at tage aktivt del Undervisnings- og arbejdsform i planlæggetsen og ledelsen at de enkelte undervisningsgange. I klyngerne er der gruppearbejde, øvelser, studenterpræsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøveform Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse. 2. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80% at undervisningen. Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange. Det mundtlige oplæg skal være ledsaget at et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger. Skriftlig hjemmeopgave ud fra bundne spørgsmål. Opgaven skat være på 3-5 normalsider. Omfang at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og eventuelle bilag. Prøvens længde er 3 døgn. Ved ikke bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve Alle 7-trins-skalaen Titel Undervisningssprog Teknologi, subjektivitet og hverdagstiv (Psykologi) Dansk 35

36 at Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedømmetseskriterier. Valgkursus 5 ECTS Viden Viden med inddragetse at den tremmeste internationale forskning om videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter af sammenhænge mellem psykologi og teknologi i hverdagslivet. Indsigt i teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Viden om praksisfelter, der beskæftiger sig med hvad teknologier betyder for menneskers psykologi. Indsigt i teorier og metoder tit empirisk udforskning at teknologiers betydning for menneskers praksis og psykologi. Færdigheder Identifikation, analyse, diskussion og vurdering at praktiske og teoretiske problemstillinger relateret tit psykologi og teknologi i hverdagslivet... Kritisk refleksion over videnskabsteoretiske og teoretiske aspekter at. teknologiers betydning for hverdagslivets praksisser. Formidling af viden om sammenhænge mellem psykologi og teknologi. Diskussion at videnskabelige problemstillinger inden for området med både fagfæller og andre interessenter. Kompetencer Selvstændig igangsættelse, tilrettelæggelse, styring og gennemførelse at psykologiske faglige forløb i indsatser og torandringsprocesser, hvor teknologiske problemstitlinger er i centrum. Opstilling at løsningsmodeller på teknologiske problemstillinger at socialpsykologisk karakter i menneskers hverdagsliv. Selvstændig evaluering at indsatser inden for områder, hvor teknologiske problemstiltinger med en socialpsykologisk relevans er i centrum. På dette kursus arbejdes der detaljeret og problemorienteret med teknologisk formidlede praksisser og der gives desuden mulighed for at reflektere over holdninger og forventninger til samfundsmæssige problematikker knyttet tit forståetser at teknologi, subjektivitet og hverdagstiv. I kurset inddrages eksempler fra international torskning knyttet til forskellige teknologipraksisser. De temaer der arbejdes med, har således fokus på den rolle, som teknotogier, herunder sociale interaktionsteknologier, spiller i forhold tit subjektivitet hverdags og arbejdsliv. Undervisningen fokuserer på at skabe en dybere forståelse at teknologiernes indflydelse på vore forhold til hinanden, vore setvforståelser, orienteringer mv. og at de sociale hverdagslivspraksisser, som vi på kryds og tværs deltager i. F.eks. kunne det undersøges, hvorledes forskellige typer at teknologi giver nye Overordnet indhold muligheder tor at kommunikere og interagere både i privatlivet og arbejdsmæssigt og på tværs at disse. Ligeledes kunne det undersøges, hvorledes teknologi kan indgå som ted i magtrelationer og magtudavelse. Teknologisk formidlede praksisser kan give mulighed for men også virke blokerende for mennesker subjektivt reflekterer over holdninger og forventninger til samtundsmæssige problematikker. Kurset sigter således mod, gennem det problemorienterede arbejde, at opbygge en kritisk forståelse, teoretiske perspektiver og metodiske fremgangsmåder i undersøgelsen at samspillet mellem teknotogier og hverdagstivets praksis og subjektivitet. Teoretisk tager kurset udgangspunkt i et socia[psykotogisk perspektiv. Gennem den problemorienterede tilgang sigtes der mod at opbygge en kritisk og 36

37 anvendelsesorienteret tilgang til samspillet mellem teknologier og hverdags- og arbejdslivets praksis og psykologi. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Problemorienteret undervisning med forelæsninger, workshops, gruppearbejder, øvelser, studenter-præsentationer (mundtlige og skriftlige), peer feedback og diskussioner. Prøveformen er todelt: 1. Aktiv, tilfredsstill.ende og regelmæssig deltagelse 2. Skriftlig prøve Begge dele skal være bestået før prøven er bestået. Ved aktiv, tilfredsstillende og regelmæssig deltagelse forstås: Minimum fremmøde ved 80 % af undervisningen Den studerende afholder et eller flere mundtlige diskussionsoplæg på udvalgte kursusgange Det mundtlige oplæg skal være ledsaget af et mindre skriftligt oplæg, der knytter sig til den pågældende kursusgangs tekster og problemstillinger Skriftlig prøve: Kurset bedømmes ved portefeljeeksamen, der består af følgende dele: Prøveform 5 individuelle mini-essays af 1 normalside, der udarbejdes på baggrund af de enkelte kursusgange. Et gruppe refleksionsoplæg afholdt på en at kursusgangene samt gruppereferat at refleksioner fra kursusgangen, der skal fylde højst 5 normalsider Gruppen er på 2 til 4 personer. Portefotjen indleveres 2 døgn (48 timer) efter sidste undervisningsgang. Omprove: Ved ikke-bestået prøve vil omprøve være en 5 døgns individuel skriftlig hjemmeopgave på normalsider. Besvarelsen skal afspejle den studerendes beherskelse af hele kursets pensum. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve. Omfanget at opgaven er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. normalside. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle 7-trins-skalaen Udvikling af teori og praksis i relation til menneskers Titel samfundsmæssige liv (Psykologi) Type Projekt ECIS-normering 15 ECTS Viden Lænngsudbytte/,. Forstaelse for centrale teorier om og problemstillinger i hverdags- og! bedømmelseskriterier. eller arbejdslivet. 37

38 Kendskab til sammenhænge mellem de arbejds- og/eller hverdagslivsorienterede psykologiske teorier og metoder, samt kendskab til muligheder og begrænsninger ved disse i forhold til projektets problemstilling. Kendskab til videnskabsteoretiske diskussioner knyttet til projektets problemstilling vedrørende arbejds- og/eller hverdagslivet. Færdigheder Selvstændig identificering og formulering af en arbejds- og/eller hverdagslivsorienteret psykologisk problemstilling. Identificering, vurdering og anvendelse af relevante kilder og litteratur til løsning af konkrete psykologiske arbejds- og/eller hverdagslivsorienterede problemstillinger og argumentation for valg af den anvendte litteratur. Analyse og behandling af en arbejds- og/eller hverdagslivsorienteret problemstilling, herunder valg mellem forskellige teoretiske forståelsesrammer og analysetilgange. Gennemførsel af en selvstændig og kritisk diskussion af de anvendte arbejds- og hverdagslivsorienterede psykologiske teoretiske tilgange i projektet. Formidling af arbejds- og hverdagslivsorienterede psykologisk viden og indsigt skriftligt, i en videnskabeligt struktureret rapport og mundtligt. Dragning af sammenhængende konklusion(er) på baggrund af den gennemførte analyse. Perspektivering af konk[usionen i forhold til dens psykologiske og/eller samfundsmæssige implikationer. Kompetencer Håndtering at udviklingen af et selvstændigt projekt indenfor arbejds og/eller hverdagslivs psykologi. Styring at et projektforløb indenfor arbejds- og/eller hverdagslivs psykologi i samarbejde med andre. Tilrettelæggelse og gennemferset af et komplekst projektforløb indenfor arbejds- og/eller hverdagslivs psykologi. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen projektarbejdet skal den studerende arbejde ud fra en selvvatgt problemstilling, der forholder sig til udvikling at teori og praksis i relation til menneskers samfundsmæssige liv i hverdags- og/eller arbejdslivet. Den studerende skal reflektere problemstillingen ud fra hverdags- og/eller arbejdslivs relaterede psykologiske teorier og metoder. Den studerende skal tilegne sig et indgående kendskab til de psykologiske teorier og metoder, der er relevante for den selvvalgte problemstilling. I projektet kan inddrages andre videnskabelige områder, der kan perspektivere den valgte problemstilling. Projektarbejdet afsluttes med udfærdigelse af en skriftlig projektrapport. Vejledning i grupper. Der kan være vejledning i klyngeform. Refleksion og konstruktiv kritisk diskussion i og mellem grupper. Som forudsætning for at deltage i prøven skal den studerende have deltaget i intern evaluering. Ved den interne evaluering får projektgruppen gennem gensidig konstruktiv og kritisk diskussion med en opponentgruppe og anden vejleder mulighed for at kvalificere projektets samlede design, problemformulering og besvarelse at denne. Til den interne evaluering fremsendes en projektbeskrivelse på min. 3 og maks. 5 sider, samt forberedes mundtlig feedback til opponentgruppen. Studerende der ikke deltager i den interne evaluering skal i stedet aflevere en skriftlig feedback af opponentgruppens projektbeskrivelse til opponentgruppen og egen vejleder. Den skriftlige feedback skal være på min. i og maks. 2 sider å2400 anslag. 38

39 Den studerende skal udarbejde en studieforløbsbeskrivelse på min. 2 sider å 2400 anslag, som skal vedlægges projektrapporten ved aflevering. Mundtlig prøve på grundlag at en projektrapport. Prøveform Prøven er en gruppeprøve for deltagerne i projektarbejdet. Ved prøven tages der udgangspunkt i de studerendes projektrapport. Eksaminationen foregår som en samtale mellem den studerende, eksaminator og censor. De studerende skal eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten. Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af projektarbejdet og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen indgår de generelle kriterier 1,2,3,4,6,7 og 8 i Appendiks 3 i studieordning af 31. august 2006 for Psykologi Appendiks 3 en helhedsvurdering under hensyntagen til relevansen af de enkelte kriterier for det konkrete forløb. Projektrapporten må maks. være 20 normalsider å 2400 anslag pr studerende og maks. 100 sider å 2400 anslag uanset gruppestørrelse. Hvis de(n) studerende overskrider et fastsat maksimum for en opgavebesvarelse eller et skriftligt arbejde, kan studienævnet afvise det skriftlige arbejde. Prøvens længde inkl. votering Ved 2 studerende 60 minutter Ved 3 studerende 75 minutter Ved 4 studerende 90 minutter Ved 5 studerende 105 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Der foretages en individuel bedømmelse af den enkelte studerendes præstation. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle. 7-trins-skalaen Ekstern semester - specialet Specialet er normeret til 30 ECTS. Specialet skrives med udgangspunkt i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Pædagogik Et Uddannelsesstudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studielederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget at et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse at og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. dentifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse at den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik på en akademisk må lgru p pe. 39

40 og fastsættes medmindre Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og speciahsering. SpeciateafhandUngens omfang Max. 80 normalsider for individuelle specialer Max. 100 normalsider for specialegrupper med 2 studerende Max. 120 normalsider for specialegrupper med 3 studerende. Max. 130 normatsider for specialegrupper med 4 studerende og derover De angivne sideantat er å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, og eksklusiv forside, indhotdsfortegnelse, resumé, Litteraturliste og eventuelle bilag. Hvis de(n) studerende overskrider det fastsatte maksimum afvises specialet. Bedømmelse Ved bedømmelse af specialet kan følgende bedømmetsesformer anvendes: 1. bedømmelse udelukkende på grundlag af specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmelsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsesform. Bedømmelsesformen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individuahseret ved aflevering, hvis én eller flere studerende i gruppen ønsker at få specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individuatiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen foretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen at specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog formuleringsevne. Stave- og formuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del at prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 6. Generelle bestemmetser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, mv. findes på universitetets hjemmeside. rege Isa mli n g!u d dannelse! 6.1 Titmelding/frametding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter eller prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 40

41 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning at prøvens niveau. 6.3 Faglige udvæ[gel.seskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm. end der er pladser, benyttes følgende udvælge [ses kriterier: Lodtrækning 6.4 Beståetseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår at universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + 1 år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår af universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannetsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og ki.ageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser i henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (menitankenævnsbekendtgarelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskva[ifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og nternationalisening (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse at retlige spørgsmål kan indbninges for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 41

42 8. Ikrafttrædel.ses- og overgangsbestemm&.ser 8.1 Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Godkendt i Studienævn for Psykologi, Pædagogik og Arbejdsliv d. 18. juni 2015 Godkendt at Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav 9.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistiskbacheloruddannelse på RUC i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Psykologi, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Psykologi (cand.mag. i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Psykologi). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Psykologi, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse at din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 9.2 Andre adgangsgivende bachetoruddannetser fra RUC Humanistiske bacheloruddannelser Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Arbejdslivsstudier Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Dansk Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Filosofi og Videnskabsteori Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Informatik Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Kommunikation Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Kultur- og Sprogmødestudier Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Performance-design Pædagogik Et Uddannelsesstudier og Socialvidenskab 42

43 Pædagogik Et Uddannel.sesstudier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Arbejdslivsstudier og Filosofi Et Videnskabsteori ArbejdsUvsstudier og Kommunikation Arbejdstivsstudier og Psykologi Arbejdslivsstudier og Sundhedsf remme Et Sundhedsstrategier Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab Arbejdslivsstudier og TekSam - miljøplanlægning Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier Kultur- Et Sprogmødestudier og Dansk Kultur- Et Sprogmødestudier og Engelsk Kultur- Et Sprogmødestudier og Filosofi Et Videnskabsteori Ku[tur- Et Sprogmødestudier og Historie Kultur- Et Sprogmødestudier og International Studies Kultur- Et Sprogmødestudier og Kommunikation Kultur- Et Sprogmødestudier og Psykologi Kultur- Et Sprogmødestudier og Socialvidenskab Journalistik og Kultur- Et Sprogmødestudier Performance-design og Plan, By Et Proces Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Plan, By Et Proces Psykologi og Dansk Psykologi og Engelsk Psykologi og Filosofi Et Videnskabsteori Psykologi og Kommunikation Psykologi og Kultur- og Sprogmødestudier Psykologi og Socialvidenskab Psykologi og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Psykologi og Virksomhedsstudier Engelsk og Socialvidenskab Filosofi Et Videnskabsteori og Socialvidenskab Historie og Socialvidenskab Journalistik og Socialvidenskab Kommunikation og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam miljøplanlægning Dansk og Engelsk Dansk og Filosofi Et Videnskabsteori Dansk og Historie Dansk og Kommunikation Dansk og Performance-design Dansk og Virksomhedsstudier Journalistik og Dansk Filosofi Et Videnskabsteori og Engelsk Filosofi Et Videnskabsteori og Geografi Filosofi Et Videnskabsteori og Historie Filosofi Et Videnskabsteori og Kommunikation Humanistisk-teknologiske bacheloruddannelser Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier Geografi og Kultur- Et Sprogmødestudier Plan, By Et Proces og Geografi Plan, By Et Proces og Kommunikation Plan, By Et Proces og Performance-design Plan, By Et Proces og Politik Et Administration 43

44 miljøplanlægning miljøplanlægning miljøplanlægning miljøplanlægning Plan, By Et Proces og Socialvidenskab Plan, By Et Proces og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Plan, By Et Proces og TekSam - miljøplanlægning Computer Science og Psykologi Informatik og Psykologi Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Psykologi Geografi og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam miljøplanlægning Informatik og Filosofi Et Videnskabsteori TekSam og Environmental Biology TekSam miljøplanlægning og Geografi TekSam miljøplanlægning og International Studies TekSam miljøplanlægning og Kommunikation TekSam og Virksomhedsstrategier Naturvidenskabelige bacheloruddannelser Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Arbejdslivsstudier Geografi og Kultur- Et Sprogmødestudier Geografi og Plan, By Et Proces Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og PLan, By Et Proces TekSam miljøplanlægning og Plan, By Et Proces Computer Science og Psykologi Informatik og Psykologi Medicinalbiologi og Psykologi Molekylærbiotogi og Psykologi Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Psykologi Geografi og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Socialvidenskab Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies Sundhedsf remme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam miljøplanlægning Fysik og Filosofi Et Videnskabsteori Informatik og Filosofi Et Videnskabsteori Matematik og Filosofi Et Videnskabsteori TekSam og Environmental Biology TekSam miljøplanlægning og Geografi TekSam miljøplanlægning og International Studies TekSam og Kommunikation TekSam miljøplanlægning og Virksomhedsstudier Samfundsvidenskabe[ige bachetoruddannetser Arbejdslivsstudier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Socialvidenskab og Pædagogik Et UddanneLsesstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Pædagogik Et Uddannelsesstudier Arbejdslivsstudier og Filosofi og Videnskabsteori Arbejdslivsstudier og Kommunikation Arbejdslivsstudier og Psykologi Arbejdslivsstudier og Socialvidenskab Arbejdslivsstudier og Sundhedsfremme og Sundhedsstrategier Arbejdslivsstudier og TekSam - miljøplanlægning 44

45 miljøplanlægning Erhvervsøkonomi Arbejdslivsstudier og Virksomhedsstudier Geografi og Kultur- Et Sprogmødestudier International Studies og Kultur- Et Sprogmødestudier Socialvidenskab og Kultur- Et Sprogmødestudier Plan, By Et Proces og Geografi Plan, By Et Proces og Kommunikation Plan, By Et Proces og Performance-design Plan, By Et Proces og Politik Et Administration Plan, By Et Proces og Socialvidenskab Plan, By Et Proces og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Plan, By Et Proces og TekSam miljøplanlægning Socialvidenskab og Psykologi Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Psykologi Virksomhedsstudier og Psykologi Socialvidenskab og Geografi Socialvidenskab og Historie Journalistik og Socialvidenskab Socialvidenskab og Kommunikation Socialvidenskab og Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier Socialvidenskab og Virksomhedsstudier Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og International Studies Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Kommunikation Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og Politik Et Administration Sundhedsfremme Et Sundhedsstrategier og TekSam miljoplanlægning Virksomhedsstudier og Dansk TekSam miljøplanlægning og Geografi TekSam og International Studies TekSam miljøplanlægning og Kommunikation TekSam miljøplanlægning og Environmental Biology TekSam miljøplanlægning og Virksomhedsstudier 9.3 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) HA (psyk.) - Administration and Sociology psykologi Danmarks Tekniske Universitet (DTU) adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropologi Folkesundhedsvidenskab Pædagogik Statskundskab Psykologi Sociologi Europæisk Etnologi Syddansk Universitet (SDU) 45

46 Fotkesundhedsvidenskab Psykologi Sociologi & Ku Itu ranalyse Statskundskab Interkulturet Pædagogik Informations- & Kommunikationsvidenskab Aarhus Universitet (AU) FoLkesundhedsvidenskab Psykologi Statskundskab Uddannelsesvidenskab Etnografi Aatborg Universitet (AAU) Organisatorisk tæring Politik & administration Psykologi Samfundsfag Sociologi Kommunikation og digitale medier (tidl Humanistisk informatik) (gælder kun for optag tit og med september 2016) Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering adgangsgivende bacheloruddannel.ser, se dog punkt 5. Arkitektskoten Århus adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding adgangsgivende bachetoruddannetser, se dog punkt 5. Danmarks designskole adgangsgivende bachetoruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôôskaparsetur Føroya) adgangsgivende bacheloruddannetser, se dog punkt Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser For at blive optaget med en professionsbachelor skat du bestå 10 ECTS-point sommersuppiering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Professionsbacheloruddannelsen som Ergoterapeut Professionsbacheloruddannelsen som Lærer i fotkeskolen Professionsbachetoruddannelsen som Fysioterapeut Professionsbachetoruddannelsen som Socialrådgiver Professionsbacheloruddannelsen som Sygeplejerske Professionsbacheloruddannelsen som Pædagog Professionsbacheloruddannelsen som Jordemoder Professionsbacheloruddannelsen som Psykomotorisk terapeut (tidligere afspændingspædagog) 9.5 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser Har du en anden bachetoruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag i og fag 2. For at blive optaget, skat du have en bacheloruddannelse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bache[oruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skat gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 46

47 9.6 Ansøgere uden bacheloruddanne[ser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannetse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering at dine faglige kvalifikationer. 47