STUDIEORDN ING for. KuItL&- og. sprogmodestudiçr. Dansk CAN D.MAG. ROSKILDE UNIVERSITET

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET CAN D.MAG. - Dansk og sprogmodestudiçr STUDIEORDN ING for KuItL&- og

2 Denne studieordning udstedes i henhold til bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (Uddannelsesbekeridtgørelsen) med senere ændringer og Fællesregler af 27. september 2012 med senere ændringer. 1. Om uddannelsen 1.1 Formàl 1.2 Kompetenceprofil 1.3 Hovedområdetilknytning 1.4 Normering 1.5 Titel 1.6 Studienævn 1.7 Censorkorpstilknytning 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav 2.2 Ment 2.3 Forhåndsmerit 3. Uddannelsens elementer 3.1 Kurser 3.2 Projekter 3.3 Projektonienteret praktikforløb 3.4 Speciale 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Skematisk oversigt 4.2 Anbefalet studieforløb 5. Uddannelsen semester semester semester semester - specialet 6. Generelle bestemmelser 6.1 Tilmelding/framelding og omprøve 6.2 Særlige provevilkår 6.3 Faglige udvælgelseskriterier 6.4 Beståelseskrav 6.5 Frist for afslutning af uddannelse 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation 7.2 Klageadgang 8. Ikrafttræde[ses- og overgangsbestemmelser 8.1 Ikrafttræden 8.2 Overgangsregler 9. Adgangskrav 9.1 Andre adgangsgivende bacheloruddannelser fra RUC 9.2 Adgangsgivende bacheloruddannelser fra andre universiteter 9.3 Adgangsgivende professionsbacheloruddannelser 9.4 Ansøgere uden adgangsgivende bacheloruddannelser 9.5 Ansøgere uden bacheloruddannelser Bilag 1. Supplerende kompetencebeskrivelser for de fire studieretninger på faget Dansk 2

3 1. Om uddannelsen Kandidatuddanne[sen cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Dansk er en tværfag[ig uddannelse, som består af studier af to selvstændige fag, hvoraf Kultur- og sprogmødestudier udgør fag i og Dansk udgør fag Formål Formålet med kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Dansk er at videreudvikle den studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for Kultur- og Sprogmødestudiers samt Danskfagets genstandsfelter, teorier og metode, med særligt henblik på at kvalificere tit arbejde inden for NGOer, kommuner, ministerier, analyse- og rådgivningsvirksomheder, voksenundervisning, gymnasial undervisning, højskoler, museer, forskningsinstitutioner og relevante videregående uddannelser, samt at løse kultur- og Danskefaglige formidlingsopgaver i flersprogede og flerkulturetle kontekster i den offentlige og private sektor. Kandidaterne vil være kvalificeret til beskæftigelse i jobs hvor det er påkrævet at kunne indgå fagligt, konstruktivt kritisk og reflekteret i samfundsrelevante analyser, praksisser og diskussioner, der vedrører de kulturmødefaglige og danskfaglige felter. Kombinationskandidatuddannelsen skal endvidere give kandidaten faglige forudsætninger for at påbegynde en forskeruddannelse. Uddannelsen udbydes på dansk, med enkelte studieelementer på engelsk. Eksamenssproget er identisk med undervisningssproget medmindre andet er angivet. 1.2 KompetenceprofiL Kombinationskandidatuddannelsen candmag. i kompetencer: KuLtur- og sprogmødestudier og Dansk giver den studerende følgende Viden: Viden om en række begivenheder og fænomener, der har påvirket kultur som begreb og kulturel praksis i Danmark og globalt Viden om forskellige teoretiseringer af kulturbegrebet og analytiske metoder til at forstå og arbejde med kultur som begreb og praksis Empirisk viden om problemstillinger, der vedrører flersprogede og kulturelle kontekster, samt om hvordan disse problemstiltinger håndteres af forskellige relevante aktører Viden om fagets tekst- og sprogvidenskabelige teorier og metoder og redskaber på baggrund af et omfattende kendskab til tekstvidenskabelig teori og metode og deres anvendelse på et danskfagligt tekstmateriale Viden om sprogrigtighedsproblemer og deres sammenhæng med variationen i danske sprogs regler og normer Færdigheder: Anvende de to fags videnskabelige teorier og metoder tit selvstændig formulering og kritisk analyse af problemstillinger relateret til kulturelle og historiske forskelle, Ligheder og fælleskaber. lndsamle, systematisere og kritisk vurdere kilder, herunder konkret empiri og viden på tværs af flerkulturelle og flersproglige kontekster på tværs af sprogskellet engelsk/dansk Arbejde tværfagligt med inddragelse af teorier og metoder fra andre samfunds- og kulturvidenskaber i analyser af flerkulturelle problemstillinger Formidle forskningsbaseret viden om kulturmøder forhold på tværs af sprogskellet engelsk/dansk. Foretage udførlige og begrundede analyser af danske tekster med hensyn til deres opbygning og virkemidler Vurdere og vælge inden for tekstvidenskabelige metoder og redskaber i forhold til en faglig eller tværfaglig problematik Vurdere relationer mellem forskellige kulturelle udtryksformer og forskellige medier og analysere komplekse kulturelle fænomener og sammenhænge, på baggrund af teoretisk refleksion Kompetencer: 3

4 Kan, på tværs af sprogskellet engelsk/dansk, analysere og beskrive konsekvensen af sociale og kulturelle kategoriseringer og identitetskonstruktioner et magtperspektiv og prioritere opgaver og løsninger i en given historisk placeret samfundsmæssig og politisk kontekst Projektstyre, prioritere vidensproduktion og vælge relevante analyserammer i konkrekte opgaver relateret til sammenhænge, hvor kulturelle og/eller sproglige forskelle og fællesskabskategorier såvel som historiefaglige spørgsmål gør sig gældende. Vurdere relationer mellem forskellige kulturelle udtryksformer og forskellige medier og analysere komplekse kulturelle fænomener og sammenhænge, på baggrund af teoretisk refleksion Formidle viden om teksters indhold, deres forståelses- og anvendelsesmuligheder og deres funktion i offentlighedens kulturelle og politiske sammenhænge Vejlede andre i beherskelsen af det danske sprog i skrift og tale, at kunne reflektere over normer for sproglig korrekthed og formidle viden med stor sikkerhed og nuancering, mundtligt og skriftligt 1.3 HovedområdetiLknytning Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Uddannelseselementerne for Dansk hører under det humanistiske hovedområde. 1.4 Normering Kombinationskandidatuddannelsen cand.mag. i normeret til 120 ECTS-point. Kultur- og sprogmødestudier og Dansk er en 2-årig uddannelse 1.5 Tte1 cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Dansk Master of Arts (MA) in Cultural Encounters and Danish 1.6 Studienævn Uddannelsen hører under Studienævn for Kultur og Identitet. 1.7 Censorkorpstilknytning Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for minoritetsstudier og komparative kulturstudier. Uddannelseselementer for Dansk hører under censorkorpset for dansk. 2. Adgangskrav og ment 2.1 Adgangskrav Se bilag 2.2 Ment Roskilde Universitet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau. Roskilde Universitet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer i henhold til uddannelsesbekendtgøre[sen. Ansøgere har pligt til at søge ment for evt, tidligere beståede uddannelseselementer på kandidatniveau, jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen. 4

5 2.3 Forhåndsmerit Studerende, der som en del at uddannelsen ønsker at gennemføre uddannelseselementer ved et andet universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, kan ansøge Roskilde Universitet om forhåndsmerit for planlagte uddannelseselementer. Godkendelse at forhåndsmerit kan kun gives, hvis den studerende (i forbindelse med ansøgningen) forpligter sig til at fremsende dokumentation for, om uddannelseselementerne er beståede eller ej, når de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er gennemført. Desuden skal den studerende give sit samtykke til, at Roskilde Universitet kan indhente de nødvendige oplysninger hos værtsinstitutionen, hvis den studerende ikke selv kan fremskaffe dokumentationen. Når der foreligger dokumentation for, at de forhåndsmeriterede uddannelseselementer er beståede, godkender Roskilde Universitet administrativt, at disse meriteres ind i uddannelsen ved universitetet. Efter forslag fra den studerende kan Roskilde Universitet i de tilfælde, hvor de forhåndsmeriterede uddannelseselementer feks. ikke udbydes af værtsinstitutionen, foretage ændringer i godkendelsen at forhåndsmeritten. 3. Uddannetsens ei.ementer 3.1 Kurser Disse studieelementer skal give den studerende en teoretisk og metodisk viden samt færdigheder inden for uddannelsens fagområde. Den studerende skal fagligt forberedes til at kunne fordybe sig i problemstillinger, der er relevante i forhold til projektarbejde og specialet. Kursusformen kan være forelæsninger, holdundervisning, casearbejde, workshops mm. 3.2 Projekter Projektarbejdet er problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret. Det skal udvikle og dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et afgrænset fagligt emne. Projektarbejdet indebærer en valgfri og selvstændig formulering af et problem inden for rammerne i studieordningen. Projektarbejdet foregår i grupper bestående at 2-6 studerende. Emnet for projektarbejdet vælges at de studerende inden for de emner og temaer, som studienævnet har fastsat. Studielederen kan i særlige tilfælde tillade, at en studerende udarbejder et projekt eller eksamineres alene. 3.3 Projektorienteret praktikfor[øb En studerende kan ansøge studienævnet om forhåndsgodkende[se til at gennemføre et særligt tilrettelagt, fagligt relevant projektorienteret praktikforløb, som træder i stedet for enkelte specificerede dele af det ordinære uddannelsesforløb. Det projektorienterede praktikforløb, som bla. omfatter udarbejdelse af en praktikprojektrapport, er normeret til 15 ECTS-points. Når ansøgningen om forhåndsgodkendelse er imødekommet, tildeler studielederen den studerende en vejleder. Studienævnet skal ved sin behandling at ansøgningen sikre, at den studerende gennem det projektorienterede praktikforløb opnår faglige kompetencer, der i omfang og niveau svarer til de kompetencer, der kan opnås gennem det ordinære uddannelsesforløb. 3.4 Speciale Kombinationskandidatuddannelsen indeholder et større selvstændigt studiearbejde, som dokumenteres ved udarbejdelse af et speciale. I specialet skal den studerende dokumentere viden om og færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Den studerende skal dokumentere færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, vurdere og reflektere på et videnskabeligt grundlag samt kunne vælge og forholde sig kritisk til kilder, litteratur, teori og metoder anvendt i specialet. Med specialet skal den studerende demonstrere færdighed i at kunne kommunikere en akademisk 5

6 IOECTS -- - FAG1 undersøgelse til fagfæller samt demonstrere kompetence til at igangsætte, styre og gennemføre en længerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. 4. Uddannelsens opbygning 4.1 Ske matisk oversigt Speciale 3OECTS - FAG1 5ECTS - FAG2 FAG2 5ECTS 1OECTS FAG 2 3OECTS FAG I 3OECTS Anbefa[et stud ieforløb For at bidrage til sikring at uddannelsens kvalitet og progression, samt for at støtte den studerende i forhold til studieplanlægning, anbefales følgende studieforløb: 1. semester (Kultur- og Sprogmødestudier) Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) 2. semester (Dansk): Alt efter valg at studieretning anbefales følgende forløb på 2. semester: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) Projekt i et af fagets kerneområder, Videregående sprog og sprogbrug eller Videregående litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) Emnekursus i Skriftlig kommunikation (5 ECTS) Projekt i Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) Dansk litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) Projekt i Videregående litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Emnekursus i Kulturjournalistik (5 ECTS) Projekt i medieanalyse og medieteori (15 ECTS) 3. Semester (Kultur- og Sprogmedestudier samt Dansk) På faget Kultur- og Sprogmødestudier anbefales følgende forløb: 6

7 Vaigkursus 0 eller E med workshops (10 ECTS) Vatgkursus C, D eller E (5 ECTS) Vaigkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i eller uden workshop). Ah efter valg af studieretning på Dansk anbefales følgende forløb på faget Dansk: A) Dansk sprog og Litteratur Kursus i i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) C) Dansk litteratur og medier Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus (5 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i mediehistorie (10 ECTS) Vatgfrit emnekursus (5 ECTS) 4. Semester (KuLtur- og Sprogmodestudier) Speciale i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) løbet af kandidatuddannelsen (uanset om det er med Der kan i løbet af uddannelsen kun tages praktik én gang, enten på på faget Kultur- og Sprogmødestudier (på 1. semester) eller på faget Dansk (på 3. semester). 5. Uddannelsen semester Formål 1. semester har til formål at give de studerende indblik i og færdigheder i at analysere centrale begivenheder og arenaer hvor kultur- og sprogmøder har haft og stadig har afgørende indflydelse på kulturelle, sociale og politiske forhold. De studerende opnår desuden en avanceret forståelse for de teoridannelser, metoder og rationaler, der anvendes i udforskningen af sådanne begivenheder. Uddannelseselementer i 1. semester Semesteret omfatter: Kursus: A. Kulturmøder placeret i tid, sted og rum (5 ECTS) Kursus: B. Kultur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver (5 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) Kandidatprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) eller praktikprojekt i Kultur- og Sprogmødestudier (15 ECTS) Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme lses kriterier A. Kutturmøder placeret i tid, sted og rum (Kultur- og sprogmødestud ier) Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden 7

8 ligesom ndgående og nuanceret viden om teorier, der forholder sig til begivenheder og fænomener, der har været eller er centrale for kulturog sprogmødestudier. Indgående og nuanceret viden om hvordan tilgange til, og fortolkninger af sådanne begivenheder eller fænomener påvirker og påvirkes at tokaliserings- og gtobatiseringsprocesser. Indgående og kritisk forståelse af, hvordan forskellige opfattelser af tid indgår i teorier såvel som i kulturelle og sociale praksisser, der er eller har været centrale for kultur- og sprogmødestudier. Færdigheder Identificere, hvordan akademiske tekster andre kilder til informationer, der evt, opererer på tværs af sprogskel - forholder sig til centrale begivenheder, fænomener og spørgsmål inden for kultur- og sprogmødestudiers genstandsfelt Forstå og anvende ideen om groundedness eller tekstmæssig forankring på en kritisk måde, når de identificerer og analyserer kul turmødebegivenheder og fænomener og de teoretiske tilgange, der forholder sig til kutturmøder. Identificere og situere argumenter og tilgange i akademiske tekster og andre kilder med henblik på at kunne udpege deres forskellige eller delvist overlappende forståelser af tid, sted og rum. Kompetencer Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af forskellige udlægninger af globaliseringsprocesser i tid, sted og rum, herunder en eventuel inddragelse af magtforhotd og betydningsforskydninger på tværs af sprogskel. Evaluere og kritisk situere analyser og projekter, der omhandler aspekter af gtobaliserings-/lokatiseringsprocesser, eksempelvis syd-nord relationer. Kritisk evaluere deres egen position og egne erfaringer i den nutidige globate orden påvirker valg af teori og deres anvendel-ser af disse. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform. Kurset præsenterer de studerende for et udvalg af sociale og kulturelle fænomener og begivenheder, der har været eller er centrale for udviklingen af fremherskende teorikomplekser om kultur- og sprogmødestudier. Disse inkluderer kolonialisme, post/neo/de-koloniatitet; frivillige og tvungne migrationer; slaven og andre institutionatiserede undertrykkelser af specifikke sociale og kulturelle grupper; frihedsbevægelser; forskellige former for liberalisme og andre økonomiske ideologier; oplysningstiden og dens arv. I arbejdet med udtægningerne af disse begivenheder og fænomener vil de studerende skulle forholde sig til, hvordan forskellige udlægninger er forankrede i tid, rum og sted, og evt, kan være vanskelige at forstå på tværs af kulturelle, sproglige og sociale sketsættelser. Dette kan fx komme til udtryk i kritiske vurderinger af, hvordan den fysisk-materielle, geografiske eller økonomiske sammenhæng, hvor et givent fænomen optræder, har indflydelse på, hvordan fænomenet fortolkes og anskues teoretisk. Kurset vil lægge op tit det efterfølgende kursus B i Kultur- og Sprogmødestudier, der udforsker de teoretiske implikationer at spørgsmålene og betragtninger, der diskuteres på A kurset. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget. initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot Læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer tit tekst og problemfelter. 8

9 Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne ga til eksamen Prøveform. Det anbefales, at studerende tager A kurset samme semester som B kurset, eftersom de er tæt ndbyrdes forbundne. Forsiden til den skriftlige opgave skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. En skriftlig opgave der svarer på et af tre annoncerede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen, som skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og som skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogsketlet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige e ksa m e nss p rog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvare[sen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel HjæLpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tite[ B. KuLtur- og sprogmødestudier: Teorier og perspektiver. (KuLtur- og sprogmødestud ler) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk eller Engelsk Obligatorisk kursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige teoretiske tilgange, epistemologier, ontologier, ideologier og hvordan disse retaterer sig til Læringsudbytte/ politik og kultur i det globale nord og syd. bedømmelseskriterier Indgående og nuanceret forståelse af teoretiske hoveddiskussioner og bidrag, der har forbindelse til temaer som fx modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som processer, der relaterer sig til globalisering og lokalisering. 9

10 Viden om hvordan forskellige opfattelser at tid, sted og rum (historisk, socialt, sprogligt betingede og! eller medieskabte repræsentationsformer), samt forskellige opfattelser at magtpositioner og af mobilitet/rodfæstethed påvirker på de teoretiske hoveddiskussioner. Færdigheder Identificere, forstå og analysere, hvordan forskellige teorier optræder i og påvirker sociale og kulturelle begivenheder, debatter og produkter, evt. på tværs at magtbetonede sprogskel. Identificere, forstå og diskutere forskellige tilgange til begreber som videnskabelig validitet, epistemologi, ontologi, ideologi, agens etc. Relatere ovenfor nævnte teoretiske begreber til konkrete eksempler, hvor der indgår forskellige opfattelser af tid, sted og rum (historisk, socialt, medieret) samt forskellige opfattelser at magtpositioner/ relationer og at mobilitet/rodfæstethed. Kompetencer Anvende adækvate analytiske begreber fra relevante tilgange og evt, på tværs at relevante sprogskel tit at beskrive problemer, der knytter an til modernitet, patriarkat, kolonialisme og kapitalisme, såvel som tit globaliserings-og tokaliseringsprocesser i projektformuleringer og planlægning. Udføre nuancerede og kritiske analyser og undersøgelser af kultur- og sprogmødefagligeproblemer, der udspringer af den nuværende gtobale orden, ved at anvende relevante teoretiske begreber med reference til specifikke og evt, forskellige epistemologiske og/eller ontologiske rammer. Reflektere over egen praksis i forhold tit egen og andres posi-tioner inden for den nuværende globale orden. Dette kursus omhandler teorier og perspektiver, der er relevante for at kunne forstå problemer, der præsenteres i A kurset. Kurset har et særligt fokus på konceptualiseringer af nøglebegreber, der anvendes i teoretiske tilgange til kultur- og sprogmødetematikker de tilknyttede og problemfelter. Kurset præsenterer en række teoretiske tilgange, der tager forskelligartede greb på klassiske metodiske og teoretiske spørgsmål, som eksempelvis: Hvad er epistemologi i en flerkulturel sammenhæng? Er begrebet meningsfyldt uden for vestlige diskursive og ideologiske rammer? Er distinktionen vestlig/ikke-vestlig relevant, og hvis den er hvornår og hvordan? Overordnet indhold Hvordan repræsenterer forskellige teorier begrebet agens? Hvad betyder ideer om subjektpositioneringer og subjektiveringer for teoretiske argumenter og for sociale og kulturelle praksisser i forskellige dele af verden? Hvad er konsekvenserne af vores teoretiske og (epistemologiske?) viden og almindeligt accepterede ideer? Er teori politisk? Hvis det er tilfældet, hvordan definerer og teoretiserer vi så politik? Hvis det ikke er tilfældet, hvordan beskriver vi så den magt, som teorier direkte eller indirekte udøver? Kurset vil lægge vægten på den tætte relation mellem teori og praksis ved at situere teorierne i forhold til de problemfelter, der bliver taget op i A kurset. Undervisnings- og arbejdsform Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at 10

11 tekster, men også formuleringen at spørgsmål og kommentarer til tekst og problemtelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætning for deltagelse Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Prøvetorm Det anbefales, at studerende tager B kurset samme semester som A kurset, eftersom de er tæt indbyrdes forbundne. Den obligatoriske forside til synopsen skat være udfyldt korrekt og omfangskrav til synopsis overholdt. Mundtlig eksamen på grundlag at en synopsis. Den studerende skriver en synopsis, der demonstrerer den studerendes evne til at analysere et givent relevant emne, præsentere og anvende udvalgte teoretiske diskussioner fra kurset, som beskrevet i viden, færdighed og kompetenceatsnittet. En synopsis skat forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse af emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et kildemateriale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamenstremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk reterenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på taget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består at 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. bedømmelsen indgår både vurdering af synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen, Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannetsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Individuel i ngen elekroniske hjælpemidler eller tærdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den.... obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-negle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern 1],

12 Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. AktueLt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og sp rogmødestud i er) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmødefaghge felt og den relevante forskning. Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske ti[gange og problemstillinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og Læringsudbytte/ undervisningssprog bedømmelseskriterier udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund at kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget at forhandlinger mellem forskellige.,. positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Undervisnings- og arbejdsform, Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af. tekster, men ogsa formuleringen af sporgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den Prøveform. kursusansvarlige underviser. 12

13 Censur Gruppeprøve eller individuel prøve IndividueL prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Tite[ Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl, obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav tit indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskeltet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivetsen. Kursusbeskrivetsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivetsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. ALle hjælpemidler tilladt. -trins-skataen Imnt Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering D. Mobi[iteter (Ku[tur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg at temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobititeter. Færdigheder identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Læringsudbytte/. foretage nuancerede analyser at mobilitetsprocesser samt at de teorier, bedømmetseskriterier.. metoder og tilgange, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet vurdere og eksemplificere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer identificere relevante metodotogiske strategier i udvidede studier at mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser af konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode, Overordnet indhold Kurset behandler probtemstitlinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det fokuserer på analyser og kritiske vurderinger at teori, metodotogi og nutidige praksisser og casestudier, Kursets 13

14 indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen meu.em mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der foretægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. HjæLpemidLer tit eksamen Bedømmelse Censur 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskeliet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel. E. Kulturmøder og forskelle (KuLtur- og sprogmødestudier) Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Dansk eller Engelsk Type Valgkursus ECTS-normering 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, Læringsudbytte/. reproduktion eller transformation af kulturelle og /eller sproglige bedømmelseskriterier..... forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). 14

15 Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform, Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen rove arm Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mell.em struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der er relevant for forståelsen af et specifikt socialt domæne. Færdighed i klar mundtlig formidling af en problemstilling og en analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser at kulturmøder og at produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt. på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke dom æ fler. I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres, Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. f[ersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og. subjektivitet. Heri indgar, hvordan magt adresseres pa forskellige mader afhængig at tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen at kulturelle og / eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis atsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og atsæt i system og struktur etc, blive belyst.., Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af. tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk... Rettidig indsendelse at synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside eksamen på grundlag af en synopsis. Den studerende vælger data og! Mundtlig eller materiale til belysning at et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. 15

16 Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse at emnet og præsenterer et problem i relation til. emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt af den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstilling. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være af enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse af eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inklusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den... obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projekt (Kultur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projekt 15 ECTS Viden Indgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og sprogmødefagligt problem, herunder relevante aktørers tilgange til problemet. Læringsudbytte/ Indgående og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positioner bedommelseskriterier inden for forskningsfelter af relevans for det adresserede tema og problem. Indgående og nuanceret viden om forskellige metodotogiske og teo retiske tilgange af relevans for projektets tema og problem. Færdigheder 16

17 Færdigheder i at formulere og analysere et komplekst problem indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier på baggrund af relevant forskning Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- og sprogmødefagligt projekt. Færdigheder at bearbejde og formidle projektets specifikke problem og valg af teori og metodologi til fagfæller Kompetencer I forlængelse af tidligere opnåede projektkompetencer, vil den studerende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi og de valgte metodologier til lignende eller andre typer af projektarbejde, som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges på forskellige, relevante arbejdspladser. Kompetence i at organisere og tage ansvar for problemorienteret projektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i sam arbejde med medstuderende og vejledere. Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer og analyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interesse for emnet. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform I forlængelse af tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde, skal de studerende lære at begrunde deres valg af argumentation, metodologi og teoretiske positionering på et mere nuanceret niveau. Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende 750 sider To studerende 1000 sider Tre studerende 1250 sider Osv. (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe) Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen med I obligatoriske aktiviteter i form af intern evaluering og workshops alt efter det økonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerende ved semesterstart, Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder og obligatoriske workshops, afhængigt af uddannelsens økonomiske råderum. Prøveform Projøktarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes projektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 17

18 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektrapportens maksimale omfang: 1 studerende: 30 sider 2 studerende: 40 sider 3 studerende: 50 sider 4 studerende: 60 sider 5 studerende: 70 sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, abstract, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Abstractet skal være på anslag inkl, mellemrum. Projekter skrevet på dansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts på dansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Praktikprojekt (Kultur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturog sprogmødefaglige problemstiltinger Indsigt i en given professions og arbejdsplads begrebsliggørelse at kultur og dens praksis Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere af de kulturanalytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads. Læringsudbytte/ Færdigheder bedømmelseskriterier Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber formuleres og kulturanalytisk praksis anvendes på en given arbejdsplads. Anvende adækvate kulturbegreber og anatytiske tilgange i en professionel kontekst. Kompetencer Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en meningsfuld måde på en given arbejdsplads 18

19 tre Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og sprogmødefaglighed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig og anvende-hg evt, på flere niveauer og til differentierede målgrupper - på en gi-ven arbejdsplads Overordnet indhold Praktikprojektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt kultur- og sprogmødefaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiske faglighed og praksis. Praktikprojektrapporten har følgende længde: En studerende: sider to - studerende: sider Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende: 500 sider To studerende: 700 sider Tre studerende: 900 sider Osv. (altså der lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe) Undervisnings- og arbejdsform Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende, såfremt de er i praktik på samme arbejdsplads Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder mellem den studerende opg vejleder. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt af uddannelsen. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en individuel eller gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Prøveform Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter Praktikprojektrapporten har følgende længde: 1 studerende: sider 2-3 studende: sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl, følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl, mulige dele: bilag. Overholdes indhoids- og omfangskravene ikke, afvises projektet. 19

20 - Skandinavistik - Didaktik, - Skriftlig - Kulturjournalistik - Videregående - Skriftlig - Kulturjournalistik - Skandinavistik Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen, Bedømmelse Censur Individuel eller gruppe Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende eller gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skat det.. meddeles pa den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern semester Formål 2. semester har tit formål at bygge videre på de grundlæggende studier i sprog-, tekst- og medievidenskab på bachelorniveau samt at give den studerende indsigt og øvelse i at arbejde med dansktaglige problemstillinger i en aktuel eller historisk kontekst. Alt afhængig af den den valgte studieretning, har semesteret følgende formål: A) Dansk sprog og litteratur: At indføre den studerende de danskfaglige kerneområder sprog og litteratur på videregående niveau. B) Sprog, information og offentlighed: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde sprog og sprogbrug på videregående niveau. C) Dansk litteratur og medier: At indføre den studerende i det danskfaglige kerneområde litteratur på videregående niveau. 0) Medievidenskab: At indføre den studerende i området medieanalyse og medieteori på videregående niveau. Uddannetseselementer i 2. semester Semesteret omfatter: De fire studieretninger på faget Dansk har følgende uddannelseselementer i 2. semester: A) Dansk sprog og litteratur Kursus i Videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) eller Videregående Litteratur (10 ECTS) (Det kursus, der ikke gennemføres under 2. semester, skal tages i 3. semester) Valgfrit emnekursus: med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller (5 ECTS) (Emnekurset Skandinavistik på svensk og norsk skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i et af fagets kerneområder: - Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) eller litteratur (15 ECTS) B) Sprog og offentlighed Kursus i videregående sprog og sprogbrug (10 ECIS) Valgfrit emnekursus: kommunikation (5 ECTS) eller (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller - Didaktik, skriftlig fremsilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Skriftlig kommunikation skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) 20

21 - Kulturjournalistik - Skriftlig - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Skandinavistik Projekt kerneområde: Videregående sprog og sprogbrug (15 ECTS) C) Dansk litteratur og medier Kursus i videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller - Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og [itteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i kerneområde: Videregående litteratur (15 ECTS) D) Medievidenskab Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller - Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Emnekurset Kulturjournalistik skal tages enten i dette semester eller i 3. semester) Projekt i medieana[yse og medieteori (15 ECTS) Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/. bedommelseskriterier Videregående sprog og sprogbrug (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS Viden Kurset giver videregående indsigt i det danske sprogs opbygning og i sprogbrugsanalyse af tekster og interaktion, skrevet og talt. De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstlig sammenbinding. Fokus ligger på tekstlingvistik som indgang til en belysning at problemer med sammenhæng i tekst og af grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser af diskurser. Færdigheder analysere dansk sprog og sprogbrug. bestemme sproglige, herunder grammatiske, valgs betydning i tekster og for forstaelsen at sprogbrug analysere hvorledes teksters mening fastlægges i samspil mellem sprogvalg og kontekst bestemme teksters funktion som handling i en social sammenhæng kunne forstå og analysere forholdet mellem genre og institution Kompetencer at analysere og vurdere tekster i deres sociale sammenhæng selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne redegøre for teksters og teksttypers udformning, betydningsmuligheder og begrænsninger at kunne rådgive andre om sproglige forhold, sprog- og stilvalg, betydningsmuligheder og fej[muligheder Overordnet indhold Det omhandler det danske sprogs opbygning og sprogbrugsanalyse af tekster og intera ktion. 21

22 De centrale grammatiske emner er sprogets midler til tekstllg sammenbinding (især ledstilling, sætningskonstruktion, pronominalhenvisning og adverbialer til fokusudpegning). Hertil kommer centrale forskelle mellem talt og skrevet sprog. Undervisnings- og arbejdsform. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Censur Kurset indfører også i tekstlingvistik som belysning af problemer med sammenhæng i tekst og af grammatikkens betydning i arbejdet med forbedring af tekst. Kurset giver teoretisk indsigt i filosofisk baseret pragmatik og evne til praktisk at udnytte denne indsigt i analyser at diskurser i bred forstand, herunder politiske diskurser. Emnerne er: videregående sproghandlingsteori, universatpragmatik, kommunikative principper, teorier om relationskommunikation (høflighedsteori). Der lægges vægt på vekselspillet mellem sprogsystem og sprogbrug. Viden om sproglig, grammatisk struktur og om almene pragmatiske sprognormer anvendes i detaljerede tekstanalyser, at både fiktive og ikke-fiktive tekster (diskurser). Genreteori og genreanatyse spiller en vigtig rolle. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan. inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Kursets genstand er sprogstruktur og sprogbrug i deres samspil med hinanden. Skriftlig stedprøve at 6 timers varighed 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Videregående Litteratur (Dansk) Dansk Kursus 10 ECTS Viden Kurset giver den studerende viden om hovedtrækkene at dansk titteraturhistorie fra middelalder og renæssance til nutiden. Også anden litteratur kan inddrages, dog med hovedvægt på nordisk litteratur, herunder islandsk middelalderlitteratur. Det primære er arbejdet med litterære tekster, men der lægges også vægt på ændringer i bogens og [itteraturens status i det sociale liv, blandt publikum, i offentligheden, uddannelsesinstitutionerne og i forhold til andre medieformer. Læringsudbytte/. Litteraturhistorien belyses ogsa gennem emner fra de sammenhænge bedømmelseskriterier litteraturen indgar i: de- og filosofihistorie, kunsthistorie, social- og bevidsthedshistorie. Desuden inddrages litteraturhistoriografi. Færdigheder analysere en tekst i en historisk og idehistorisk sammenhæng og redegøre for dens historisk specifikke træk redegøre for en tematiks eller et motivs udvikling i historisk forskellige genrer og perioder se fiktive tekster i forhold til andre medieformer 22

23 redegøre for en ældre teksts eller tematiks nutidige relevans og aktualitet Kompetencer udarbejde og formidle oversigter over tekst- og idehistoriske perioder selvstændigt og i samarbejde med andre at analysere og sammenstille tekstgrupper så de belyser vigtige periodetræk og historiske udviklinger formidle viden om litteratur i samspil med andre kunsttormer og medier Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Prøveform Kursets genstand er (især fiktive) danske tekster der belyser danske litteratur- og teksthistoriske udvikling fra middelalderen til o Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne at øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave inden for et teksthistorisk emne. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Intern Titel. Med Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Dansk Kursus 10 ECTS ieæstetik og mediegenrer (Dansk) Viden væsentlige mediegenrer og medieæstetiske udtryk i en dansk kontekst mediegenrer og analytiske tilgange til medieæstetiske former sammenhænge mellem fin- og populærkultur tværmediale tendenser og remedieringsformer Færdigheder at kunne identificere mediegenrer og bestemme deres karakteristika, at Læringsudbytte/ kunne arbejde genreanalytisk med mediekulturens tekster bedømmelseskriterier at kunne foretage medieæstetiske analyser af væsentlige medieprodukter Kompetencer at kunne analysere udviklingen i mediegenrer i en dansk og international kontekst at kunne analysere centrale medieformers specifikke æstetiske karakteristika og identificere sammenhænge mellem genrer og æstetik, mellem analoge og digitale medier, og mellem fin- og populærkultur Overordnet indhold, Undervisnings- og arbejdsform Teoretisk viden om medieæstetiske problemstillinger og genrebegrebet i national og international kontekst. Analytisk-metodisk viden om hvordan et bredt udsnit at medieprodukter... kan forstas ud fra medieæstetiske og genremæssige synsvinkler. Kendskab til en række centrale medieæstetiske og genrefunderede analyser af både national og international proveniens. 23

24 . Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroptæg. Prøveform Eksamen afvikles som en fire ugers bunden hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Skandinavistik med hovedvægt på svensk og norsk (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Viden Kurset giver indsigt i det svenske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på afvigelser fra dansk. Kurset giver oversigt over svensk litteratur fra 19. og 20. århundrede gennemlæsning af centrale fiktive tekster. Kurset giver indsigt i de norske sprogs fonetiske, grammatiske og leksikalske opbygning med særlig vægt på forskelle mellem norsk og dansk. Der gives en indføring i den norske sprogsituation og i norsk sprogpolitik. Læringsudbytte/. Kurset giver oversigt over norsk litteratur fra især det 20. århundrede bedømmelseskriterier. gennem læsning af centrale fiktive tekster. Færdigheder redegøre for vigtige forskelle mellem henholdsvis dansk og svensk og norsk gennemgå svenske og norske tekster i originaludgave med vægt på såvel sproglige træk som litterære kvaliteter, herunder tekster på såvel bokmål som nynorsk Kompetence at tilrettelægge og gennemføre undervisning i svensk og norsk for danske elever på gymnasialt niveau Overordnet indhold. Undervisnings- og arbejdsform Kursets genstand er svensk og norsk sprog og litteratur. Der læses et udvalg at. fiktive tekster fra det 19. og 20. arhundrede,herunder eksempler pa nynorsk. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Bedømmelse Eksamen afvikles som en to ugers skriftlig hjemmeopgave. Besvarelsens omfang er 5 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Bestået/Ikke bestået 24

25 Censur Intern Tt i e [ Undervisningssprog Type ECTS-normering Didaktik, skriftlig fremstilling i gymnasiet og I.itteraturpædagogik (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Viden Den studerende tilegner sig didaktisk viden og erfaring Færdigheder Læringsudbytte/ Den studerende Lærer at omsætte denne viden i praktisk-analytiske bedømmelseskriterier færdigheder og udarbejdelse af en didaktisk strategi. Kompetencer Den studerende er i stand til at anvende denne viden en didaktisk sammenhæng Skriftlig fremstilling i gymnasiet eller litteraturpædagogik. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform røve form Gruppeprøve eller individuel prøve HjæLpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Kurset består af følgende elementer: De skriftlige opgaver, herunder de forskellige opgavetyper i dansk, samspillet mellem genre, komposition og argumentation samt det sproglige niveau Den pædagogiske proces, herunder elevernes tekstanalytiske og sproglige forudsætninger samt den skrivepædagogiske organiseringsform, fx det skriftlige basiskursus, processkrivning, kreativ skrivning mv. Evaluering, herunder bedømmelse af opgaver, bedømmelseskriterier og karaktergivning Skriftlig fremstilling i dansk og andre fag, herunder samarbejde mellem fagene i skriv-i-alle-fag og skriftlig fremstilling i tværfaglige opgaver og i fag hvor dansk ikke indgår Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Bunden skriftlig hjemmeopgave. Eksamen afvikles som en fire ugers skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan eventuelt indgå i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt. portfolio-bilag. Individuel prøve. Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Skriftlig kommunikation (Dansk) Dansk Skriftligt emnekursus 5 ECTS 25

26 Viden sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori forholdet mellem sprogets udtryksformer og kommunikationssituationen den skriftlige fremstillings arbejdsfaser centrale sprogrigtighedsproblemer Færdigheder at udtrykke sig skriftligt i en genre der passer til situationen Læringsudbytte/ at udføre en systematisk undersøgelse af en teksts kommunikative bed ømme ses kriterier hensigtsmæssig hed at drage de relevante konklusioner af undersøgelsen og præsentere dem så de fremstår overbevisende Kompetencer at rådgive andre i sprogrigtighedsspørgsmål at rådgive andre om den konkrete udformning af tekster som led i udviklingen af en hensigtsmæssig kommunikationsstrategi at udarbejde retningslinjer og principper for en organisations tekst- og sprogarbejde Overordnet indhold Kursets indhold er tekstproduktion og pragmatisk, retorisk analyse og vurdering af sagprosatekster, især inden for faglig formidling, argumentation og akademisk opgaveskrivning. Der gives kendskab til sprogbrugsnormer og tekst- og kommunikationsteori, og der arbejdes med de retoriske arbejdsformer: stofsamling, tekstorganisering, sproglige valg, herunder sætningsstruktur, et korrekt, klart og hensigtsmæssigt dansk skriftsprog. og konstruktiv feedback og revision af tekster. Kurset er mindre refleksivt og kritisk orienteret end kurset i sprog og offentlighed og mere teoretisk ensidigt, normativt og produktionsorienteret. Undervisnings- og arbejdsform Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de evt, tilknyttede øvelser laves. På kurset drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Prøveform. Den studerende omskriver en tekst således at den bliver mere hensigtsmæssig i forhold til kommunikationssituationen, og begrunder ændringerne... Portfolio-bilag kan eventuelt indga i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturtiste og evt. portfolio-bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Individuel prøve. Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ b e dem m elses kriterier Kulturjournatistik (Dansk) Dansk Valgfrit emnekursus 5 ECTS Viden 26

27 . kurset Kurset giver den studerende viden om dominerende kulturteorier og kulturjournalistiske tekster en dansk medieoffentlighed Færdigheder at afdække komplekse kulturelle forhold gennem brug af kulturteorier og kulturjournalistiske kompetencer at vurdere kulturjournalistiske teksters funktioner, validitet og gennemslagskraft Kompetencer at analysere, producere og vurdere kulturjournalistiske tekster at analysere komplekse kommunikationsforløb i den kulturelle offentlighed og i medieoffentligheden at kunne give feedback, rådgive andre og selv bidrage til det kulturjournalistiske felt Overordnet indhold. Introduktion til dominerende kulturteorier og analytiske traditioner og analyser af. aktuel dansk kulturjournalistisk praksis. Som forberedelse til hver kursusgang læses den faglitteratur der kræves til den pågældende kursusgang, og de tilknyttede øvelser i tekstproduktion laves. På. drøftes i seminarform den læste faglitteratur og resultaterne af øvelserne. Undervisnings- og arbejdsform.. Det primære genstandsfelt er kulturjournalistiske tekster fra offentligheden. Undervejs kan inddrages andre undervisnings- og arbejdsformer, f. eks. kortere forelæsninger, gruppediskussioner og studenteroplæg. Prøveform.. Eksamen afvikles som en fire ugers bunden, skriftlig hjemmeopgave. Portfolio-bilag kan indgå i bedømmelsen. Besvarelsens omfang er 840 sider ø 2400 enheder, ekskl. evt. portfolio-bitag Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømme Is e Censur Individuel Alle faglige hjælpemidler er tilladt. Bestået/Ikke bestået Intern j TiteL Seneste ændring Undervisn i n gss p rog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Projekt Videregående Litteratur (Dansk) 1. september 2016 Dansk Projekt 15 ECTS Viden Den studerende skal opnå viden om vigtige teorier og begrebsdannelser inden for faget og om deres anvendelsesmuligheder i forhold til forståelse og analyse af tekster og formidlingen af dens resultater. Færdigheder den studerende kan gennemføre et projekt hvor han eller hun eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for emneområdet dansk litteratur, således at der opnås en helhedsforståelse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er relevant i forhold til projektets problemstilling den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse, fx i form af analyse af fiktive eller nonfiktive tekster Kompetencer 27

28 1 den studerende skal være i stand til at formulere, udvikle og bearbejde eksemplariske problemstillinger inden for faget med henblik på udvikling af fx nye undervisnings- eller formidlingsaktiviteter den studerende skal være i stand tit at gøre dette i samarbejde med fagligere kolleger eller andre interessenter den studerende skal kunne videreformidle teoretisk og metodiske indsigt og forklare deres anvendelse i forhold til konkrete problemstillinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgelse og videreformidle den til elever, kolleger eller andre målgrupper. Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret danskfaglig problemstilling give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk Litteratur i bred forstand. Medievidenskabelige problemstillinger kan indgå. Overordnet indhold Der kan vælges projektemner der inddrager en sproglig problemstilling, men emnet skal deklareres som litterært, og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som litterær. Problemstillinger inden for medieanalyse og medievidenskab kan inddrages, men kan ikke være hovedemnet. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Prøveform, Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. Alle deltagere indteverer i de første 2 måneder mindst ét individuelt oplæg à 3-4 sider og får tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse. Studerende der ønsker at kvalificere sig særligt inden for litteraturvidenskab, fx med henblik på at indsende en ph.d.-ansøgning, kan efter studienævnets beslutning erstatte nærværende kursus med et kursus eller projektseminar inden for videregående litteraturteori og litteraturanalyse. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag.. Studerende der har faet dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter 28

29 i Gruppeprøve eller individuet prøve Gruppeprøve Hjætpemidter tit eksamen Den studerende kan benytte sig af hjætpemidter ved fremtæggetsen, fx oversigter form af dias eller posters. Den studerende er setv ansvartig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjætpemidter, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, et. tign. Der kan ikke medbringes et manuskript tit optæsning. Bedømmetse Censur 7-trins-skataen Ekstern Titel. Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier Projekt: Videregående sprog og sprogbrug (Dansk) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Den studerende opnår viden om vigtige teorier og begrebsdannetser inden for sprog- og kommunikationsvidenskab og om deres anvendetsesmutigheder i forhotd til forståelse og anatyse af tekster og formidtingen af dens resuttater. Færdigheder den studerende kan gennemføre et projekt hvor han etter hun eksemptarisk bearbejder en afgrænset probtemstitting inden for emneområdet dansk sprog og sprogbrug, såtedes at der opnås en hethedsforståetse af emneområdet den studerende kan redegøre for og anvende teori og metode inden for det valgte emneområde der er retevant i forhotd tit projektets probtemstitting den studerende kan gennemføre en setvstændig undersøgetse, fx i form af en anatyse af sprogbrug i medierne etter af talt sprogbrug, etter af et sprogvidenskabetigt probtemfett. Kompetencer den studerende er i stand tit at formulere, udvikle og bearbejde eksemptariske probtemstittinger inden for faget med henbtik på udvikting og ændring af tekstpraksis eller kommunikationsformer. den studerende er i stand tit at gøre dette i samarbejde med fagtige kotteger etter andre interessenter den studerende kan videreformidte teoretisk og metodiske indsigt og forktare deres anvendelse i forhotd tit konkrete probtemstittinger den studerende kan gennemføre en selvstændig undersøgetse og videreformidte den tit kotteger, erhvervsfolk eller andre interessen tg rup per. Modutets projektarbejde skat gennem arbejdet med en konkret sprogbrugsprobtematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. Overordnet indhotd Der kan vætges projektemner der inddrager både en sprogtig, en æstetisk etter en medieanatytisk probtemstitting, men emnet skat kunne dektareres som sprogtigt, og den grundlæggende indfaldsvinket i projektet skat titsvarende være ktart beskrevet som sprogtig. Probtemstittinger inden for medieanatyse og medievidenskab kan såtedes inddrages, men kan ikke være hovedemnet alene. 29

30 Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform, Der arbejdes inden for Roskilde Universitets tradition for projektstudier. Der afholdes et indledende projektformulerings- og projektudviklingsmøde, og der gives løbende tilbagemelding på skriftlige oplæg. Alle deltagere indleverer i de.... første 2 maneder mindst et individuelt oplæg a 3-4 sider og far tilbagemelding herpå som en del af arbejdet med de studerendes individuelle sproglige og tekstlige beherskelse. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Prøveform Studerende der har fået dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteratu rliste og evt, bilag. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Den studerende kan benytte sig at hjælpemidler ved fremlæggelsen, fx oversigter i form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Der kan ikke medbringes et manuskript til oplæsning. 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Projekt: Medieana[yse og medieteori (Dansk) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Læringsudbytte/ medieanalytiske traditioner bedømmelseskriterier analyse at auditive, visuelle og audiovisuelle medier dansk pressehistorie 30

31 medialisering og mediernes virke i moderniteten kommerciel mediekultur nye, digitale medier Færdigheder afdække mediernes samfundsmæssige betydning sætte aktuelle medieprodukter ind i en dansk mediehistorisk kontekst analysere og vurdere medieprodukter Kompetencer at sammentænke medieprodukter med samfundsmæssige omstændigheder at sammentænke medieprodukter med historisk specifikke omstændigheder at analysere medieprodukter og sætte analysen ind i en bredere mediekontekst Modulets projektarbejde skal gennem arbejdet med en konkret medieanalytisk og medieteoretisk problematik give den studerende indsigt på videregående niveau i et emne inden for området dansk sprog og sprogbrug. Overordnet indhold. Der kan vælges projektemner der inddrager både en sproglig, en æstetisk eller en medieanalytisk problemstilling, men emnet skal deklareres som medieanatytiskog.. medieteoretisk, og den grundlæggende indfaldsvinkel i projektet skal tilsvarende være klart beskrevet som medievidenskabelig. Problemstillinger inden for sprogog litteraturvidenskab kan således inddrages, men kan ikke være hovedemnet. Den studerende kan kombinere projektemnet med en didaktisk dimension og en praktikkontakt med en institution uden for RUC. Undervisnings- og arbejdsform Projektstudium Eksamens afvikles som mundtlig eksamen under inddragelse af projektrapporten. Eksamensformen er mundtlig gruppeeksamen. Der tages udgangspunkt i projektrapporten på følgende måde: Den enkelte studerende fremlægger kort en problematik, fx ud fra et mindre teksteksempel, der føjer noget nyt til projektets problematik eller belyser den fra en ny vinkel. Den studerende gør rede for relevansen i forhold til projektets emneområde, analyseresultater eller teoretiske forudsætninger, og udspillet gøres til genstand for en diskussion der inddrager projektrapporten som sådan. De studerende indleverer en projektrapport (normalt som deltager i en projektgruppe). Projektets omfang er mindst 60 og højst 90 sider å 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Prøveform... Studerende der har faet dispensation til at arbejde alene, dog mellem 30 og 40 sider à 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse. litteraturliste og evt, bilag. Projektrapporter der ikke overholder disse krav, afvises, medmindre der i forvejen er meddelt skriftlig dispensation fra studielederen. Prøvens maksimale længde inkl. votering: 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Hjælpemidler til eksamen Alle faglige hjælpemidler kan anvendes. 31

32 32 Bedømmelse 7-trins-skalaen videreudvikling af analytiske og praktiske færdigheder der sigter mod tilegnelse, analyse og formidling af kultur- og Valgkurserne C, D og E må hver kun tages maksimalt én gang i løbet af kandidatuddannelsen (uanset om det er med Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller (5 ECTS) (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller Valgkursus D eller E med workshops (10 ECTS) Valgkursus C, D eller E (5 ECTS) - Skandinavistik - Didaktik, - Skriftlig - Kulturjournalistik Kursus i sprog og offentlighed (10 ECTS) VaLgfrit emnekursus: - Skriftlig - Kulturjournalistik - Skandinavistik - Didaktik, Kursus i medieæstetik og mediegenrer (10 ECTS) C) Dansk litteratur og medier (Hvis emnekurset SkriftLig kommunikation ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) eller skriftlig fremsilling i gymnasiet og Litteraturpædagogik (5 ECTS) kommunikation (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) eller B) Sprog og offentlighed A) Dansk sprog og litteratur De fire studieretninger på faget Dansk har følgende uddannelseselementer i 3. semester: Dansk: eller uden workshop). Kultur- og sprogmødestudier: UddanneLseselementer i 3. semester og profilere den valgte studieretning og at give den studerende mulighed for opnå dybere og mere avanceret viden. på Kultur- og Sprogmødestudier (i stedet for valgkurserne). sprogmødefaglig viden til relevante målgrupper. For faget Dansk vedkommende har 3. semester til formål at udbygge 3. semester på Kultur- og Sprogmødestudier har til formål at give den studerende viden om og færdigheder og Censur Ekstern semester Formål Der kan ikke medbringes et manuskript tit oplæsning. eventuelle ønskede tekniske hjælpemidler, fx en fungerende pc og projektor. kompetencer til at arbejde med kulturmødefaglige problemstillinger på et avanceret niveau inden for et udvalg af specialiserede områder. Der lægges vægt på en dybere eller bredere behandling af begreber, teorier og metoder, samt Semesteret omfatter: i form af dias eller posters. Den studerende er selv ansvarlig for at medbringe Den studerende kan benytte sig af hjælpemidler ved fremlæggetsen, fx oversigter Den studerende kan medbringe støtteark med hovedpunkter og disposition, el. lign. Det 3. semester består af uddannelsesaktiviter på både Kultur- og sprogmødestudier og Dansk. (Hvis emnekurset Skandinavistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) (Den studerende skal tage det kursus, som ikke er valgt på 1. semester) Kursus i Videregående sprog og sprogbrug (10 ECTS) eller Videregående litteratur (10 ECTS) Valgfrit emnekursus:

33 - Kulturjournalistik - Skandinavistik - Didaktik, - Kulturjournalistik - Skriftlig - Skandinavistik - Didaktik, Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller - Skriftlig kommunikation (5 ECTS) eller med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Hvis emnekurset Kulturjournalistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) 0) Medievidenskab Kursus i mediehistorie (10 ECTS) Valgfrit emnekursus: (5 ECTS) eller kommunikation (5 ECTS) med hovedvægt på svensk og norsk (5 ECTS) eller skriftlig fremstilling i gymnasiet og litteraturpædagogik (5 ECTS) (Hvis emnekurset Kulturjournalistik ikke allerede er gennemført, skal det tages på 3. semester) Alternativt kan den studerende, efter ansøgning i studienævnet, tage et projektorienteret praktikforløb (15 ECTS) i stedet for kursus (10 ECTS) og emnekursus (5 (ECTS) på Dansk. Der kan kun gennemføres et projektorienteret praktikforløb i løbet af kandidatuddannelsen. Titel. Undervisningssprog Type ECTS-normering 0. Mobil.iteter (med workshops) (Ku[tur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobititeter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Indgående og nuanceret viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange til et udvalg at temaer og fikspunkter, der omhandler forskellige former for mobititeter. Færdigheder Udvidede færdigheder i at identificere de sociale, kulturelle, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner Udvidede færdigheder i at foretage nuancerede analyser af Læringsudbytte/ mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgange der bedømmelseskriterier anvendes i forskningen og aktører i samfundet Udvidede færdigheder i at vurdere og eksemplificere konsekvenserne at anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kompetencer Kompetencer i at identificere, beskrive og vurdede relevante metodologiske strategier for studiet at mobiliteter Kompetencer i at anvende mobilitetsteorier med henblik på at opnå en indgående og nuanceret forståelse af konkrete sociale processer og praksisser med udgangspunkt i en skriftlig analyse Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling af dybdegående analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode Overordnet indhold Kurset behandler problemstillinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på et avanceret niveau. Det fokuserer på teori, metodologi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. 33

34 De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Formålet er at arbejde i dybden med teoretiske og analytiske perspektiver. Undervisnings- og arbejdsform Forudsætninger for at kunne gå til. eksamen Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte tre perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse af cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres af kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk.. Det anbefales kraftigt at man deltager i undervisningen inkl. workshops. En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnetse. Opgaver, der ikke opfylder omfangskrav og forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig Prøveform. viden pa tværs at sprogskellet safremt muligheden herfor fremgar af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Tt i e Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømme lses kriterier E. Kutturmøder og forskelle (med workshops) (KuLtur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 10 ECTS Viden 34

35 Overordnet indhold. Indgående forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktionen, reproduktionen eller transformationen af kulturelle og! eller sproglige forskelle og [igheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder) Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen af magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater Færdigheder Udvidet færdighed i at identificere de specifikke dynamikker, der kan associeres med forskellige sociale domæner, og at vælge relevante analytiske tilgange associeret med denne specificitet Udvidet færdighed i kritisk og dybdegående vurdering af forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet og over hvilke forståelser af magt, som er involveret i disse tilgange Færdighed i at identificere komplekse problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der muliggør en dybdegående analyse af et specifikt socialt domæne Færdighed i at fremstille en klar skriftlig formidling af en problemstilling og en dybdegående analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs af sprogskel mellem ki[desprog og formidlingssprog Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre indgående og nuancerede analyser af kulturmøder og af produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til at forstå relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med indgående og nuancerede analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner Kompetencer i at formidle avanceret faglig viden på skrift, evt, på tværs af sprogskel mellem kildesproget og formidlingssproget. Herunder formidling at dybdegående analyser af udvalgte casestudier ved hjælp af relevant teori og metode I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i form af fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er en udvidet og nuanceret forståelse af relationen mellem struktur, agens og subjektivitet. Heri indgåret indgående kendskab til, hvordan magt adresseres på forskellige måder afhængig at tilgangen til denne relation... Forskellige mader at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen af kulturelle og evt. sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc, blive belyst. Målet er at bidrage til den studerendes empiriske viden om konkrete kulturmøde situationer, som den studerende arbejder med på baggrund at metodologiske og analytiske perspektiver. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie Undervisnings- og arbejdsform. kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de 35

36 , enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af tekster, men også formuleringen af spørgsmål og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Gennem en række workshops vil der bliver arbejdet dybtegående med de ovennævnte perspektiver. De studerende arbejder individuelt med analyse af cases relateret til kursets emne. Disse analyser vil udgøre udgangspunktet for den skriftlige hjemmeopgave. Evt, andre eller supplerende arbejdsformer annonceres af kursusansvarlig ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøve Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur En skriftlig besvarelse, der svarer på et af tre opstillede spørgsmål, som den kursusansvarlige formulerer efter kurset er afviklet. De studerende har 7 dage til at udfærdige besvarelsen. Længde på besvarelsen: 21,000-24,000 tegn inkl, mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside, og ekskl. mulige dele: bilag og indholdsfortegnelse. Opgaver, der ikke opfylder cimfangskrav og kravet om forside afvises. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden pa tværs af sprogskellet safremt muligheden herfor fremgar af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Praktikprojektstuderende, der følger dette kursus i deres praktiksemester: Kan vælge at modtage spørgsmål og skrive eksamensbesvarelsen i januar (ved efterårssemestre) og august (forårssemestre) ndividuel prøve. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering C. Aktuelt tema og forskning i Kultur- og Sprogmødestudier (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Indgående og nuanceret viden om et aktuelt emne indenfor det kulturog sprogmodefaglige felt og den relevante forskning. Læringsudbytte/ Indgående og nuanceret viden om teoretiske og metodiske tilgange og bedømmelseskriterier problemstillinger, der knytter sig til dette emne. Indgående og nuanceret viden om den samfundsmæssig og forskningsmæssige interesse for det valgte emne. Færdigheder 36

37 forstå og analysere aktuelle emner inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt, evt, på tværs af sprogskel mellem kilde- og undervisningssprog udvælge og fremlægge relevante metoder og teorier til at forstå og analysere disse emner Kompetencer Udvide sin kultur- og sprogmødefaglige viden på baggrund af kritisk arbejde med aktuelle temaer og forskning Anvende og evaluere analytiske perspektiver, der fremkommer ved de forskellige mulige teoretiske og metodiske tilgange til emnet, evt, på tværs af sprogskel og forskellige akademiske discipliner. Situere valg af metode og teori, samt konsekvenser i forhold til den kontekst som analysen udfærdiges i eller evt, den kontekst i hvilken analyseresultaterne kunne anvendes. Overordnet indhold. Dette kursus indfører de studerende et aktuelt emne inden for det kultur- og sprogmødefaglige felt. Der er særligt fokus på det forhold at forskning om emnet vil være igangværende, uafsluttet og præget af forhandlinger mellem forskellige.... positioner. Kurset vil fokusere pa, hvordan man kan identificere og forsta nyere viden om emnet og de teoretiske og metodiske spørgsmål der rejses i arbejdet med det valgte emne. Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse af Undervisnings- og arbejdsform, tekster, men ogsa formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner af de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret af kursusansvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav tit besvarelsen overholdt. Prøveform. Gruppeprøve eller individuel prøv,,,,ndividuel prøve, 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Opgaven skal demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skal indeholde referencer til litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside; ekskl, mulige dele: indholdsfortegnetse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav tit indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser pà faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen på et andet sprog end.. undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret af den kursusansvarlige underviser. 37

38 Hjælpemidler til, eksamen Bedømmelse Censur Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen ntern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier D. Mobiliteter (Kultur- og sprogmøciestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Viden om forskellige former for mobiliteter, herunder hvordan mobiliteter defineres og diskuteres i forskellige samfundsmæssige sammenhænge. Viden om forskningens teoretiske, metodologiske og analytiske tilgange tit et udvalg at temaer og fikspunkter, der omhandler forskel-lige former for mobiliteter. Færdigheder identificere de sociale, kulturell.e, politiske og andre processer, der indgår i menneskers og ideers bevægelse på tværs sproglige, sociale og /eller kulturelle distinktioner foretage nuancerede analyser af mobilitetsprocesser samt af de teorier, metoder og tilgarige, der anvendes i forskningen og aktører i samfundet vurdere og eksempliticere konsekvenserne af anvendte teorier, metoder og tilgange i relation til konkrete praksisser Kom petencer identificere relevante metodologiske strategier i udvidede studier at mobiliteter argumentere for og anvende relevante mobilitetsteorier i analyser at konkrete sociale processer og praksisser formidle faglig viden på skrift, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesproget og tormidtingssproget. Herunder formidling at analyser at udvalgte casestudier ved hjælp at relevant teori og metode. Overordnet indhold Undervisnings- og arbejdsform Kurset behandler problemstitlinger vedrørende menneskers, ideers og teknologiers mobilitet på højt niveau. Det tokuserer på analyser og kritiske vurderinger at teori, metodotogi og nutidige praksisser og casestudier. Kursets indhold er struktureret omkring tre perspektiver på mobilitet med udgangspunkt i distinktionen mellem mobilitet og immobilitet. De tre perspektiver er: Individer og grupper Ideer og normer Materialiteter og teknologier Arbejdstormen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der toretægger i kompendier og eller intranettora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder mao. ikke blot læsning og forståelse at tekster, men ogsa formuleringen at spørgsmal og kommentarer tit tekst og pro b Le mtelte r. Undervisningen tager form som både forelæsning, workshops og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusa nsva rtige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. 38

39 og Forudsætninger for at kunne gå til eksamen Den obligatoriske forside til besvarelsen skal være udfyldt korrekt og omfangskrav til besvarelsen overholdt. Prøveform Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel prøve. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur 48-timers skriftlig opgave baseret på spørgsmål formuleret at den kursusansvarlige underviser. Opgaven skat demonstrere kendskab til kursets litteratur og temaer, og skat indeholde referencer til Litteratur fra minimum to kursusgange. Omfang: tegn, inklusive mellemrum og noter, ekskl. obligatoriske dele: referenceliste, udfyldt forside: ekskl. mulige dele: indholdsfortegnelse, bilag. Opgaver, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Studerende kan vælge at formulere besvarelsen pa et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs at sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår at kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamen ss pro g. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to at sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Alle hjælpemidler tilladt. 7-trins-skalaen Intern Titel Seneste ændring 1. september 2016 Undervisningssprog Type ECTS-normering E. Kulturmøder og forskelle (Kultur- og sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Valgkursus 5 ECTS Viden Forskningsbaseret og empirisk viden om kulturmøder og produktion, reproduktion eller transformation af kulturelle og /eller sproglige forskelle og ligheder inden for specifikke domæner (fx institutioner, organisationer, medier, arbejdsmarked, urbane områder). Indgående og nuanceret viden om forskellige perspektiver på relationen mellem struktur, agens og subjektivitet (inklusiv betydningen at magt i disse relationer), og hvordan disse vil føre til forskellige analytiske resultater. Færdigheder Færdighed i kritisk at reflektere over forskellige tilgange til relationen Læringsudbytte/ mellem struktur, agens og subjektivitet over hvilke forståelser at bedommelseskriterier magt, som er involveret i disse tilgange. Færdighed i at identificere problemstillinger og i at konstruere en analytisk ramme, der er relevant for forståelsen af et specifikt socialt domæne. Færdighed klar mundtlig formidling at en problemstilling og en analyse af et specifikt socialt domæne, evt, på tværs at sprogskel mellem kildesprog og formidlingssprog. Kompetencer Kompetence i selvstændigt at udforme og gennemføre analyser af kulturmøder og af produktion, reproduktion og transformation af kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner, evt, på tværs at sprogskel mellem kilde- og formidlingssprog. 39

40 I Kompetence i at redegøre for styrker og svagheder ved forskellige tilgange til relationen mellem struktur, agens og subjektivitet i forbindelse med analyser af kulturmøder og produktion, reproduktion og transformation at kulturelle forskelle og ligheder inden for specifikke domæner. Overordnet indhold. I dette studieelement er udgangspunktet (kultur- og sprog)møder, der er kendetegnet ved at være situeret inden for specifikke sociale domæner, og hvori kulturelle forskelle (i tarm at fx kønnede, religiøse eller etniske distinktioner) produceres, reproduceres og transformeres. Domæner kan fx være: institutioner (uddannelsesmæssige, religiøse, politiske, offentlige, evt. flersprogede, etc.), organisationer, medier, urbane rum, arbejdsmarked. Særlig centralt er forståelsen af relationen mellem struktur, agens og.., subjektivitet. Heri indgar, hvordan magt adresseres pa forskellige mader afhængig af tilgangen til denne relation. Forskellige måder at studere og begrebsliggøre struktur-agens-subjektivitets-relationen og de heraf følgende konsekvenser for analysen at kulturelle og! eller sproglige og sociale forskelle vil blive præsenteret. Derudover vil forskellen på at analysere et specifikt domæne i et (kultur)mødeperspektiv med henholdsvis afsæt i subjektivitet, forhandling og interaktion og afsæt i system og struktur etc. blive belyst Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at have foreberedt sig til de enkelte kursusgange med udgangspunkt i de tekster, der forelægger i kompendier og eller intranetfora samt andre relevante kilder, som de måtte finde på eget initiativ. Tilfredsstillende forberedelse betyder m.a.o. ikke blot læsning og forståelse at Undervisnings- og arbejdsform. tekster, men også formuleringen af spørgsmal og kommentarer til tekst og problemfelter. Undervisningen tager form som både forelæsning og diskussioner at de udvalgte tekster og problemstillinger. Evt, andre former vil blive annonceret at kursusa nsvarlige ved kursets start. Undervisningssprog: Dansk og engelsk. Forudsætninger for at kunne gå tit. eksamen. Rettidig indsendelse at synopsis, der op fylder omfangskrav og udfyldt forside Prøveform Mundtlig eksamen på grundlag at en synopsis. Den studerende vælger data og! eller materiale tit belysning af et valgfrit emne med relation til kursets tematikker. En synopsis skal forstås som et skriftligt materiale, der indeholder en beskrivelse at emnet og præsenterer et problem i relation til emneområdet; en redegørelse for metodologisk og teoretisk tilgang; en disposition over de pointer, som den studerende planlægger at fremlægge under den mundtlige eksamen. Derudover vedlægges et data-materiale, der er udvalgt at den studerende og anvendes analytisk under den mundtlige eksamensfremstil[ing. Materialet skal være relevant for det undersøgte problem og kan være at enhver genre (akademiske eller ikke-akademiske tekster, inklusiv litterære tekster, billeder, videoer, uddrag fra forskellige medier). Synopsen, inklusiv materiale, må ikke overskride 7 normalsider inkl, noter og mellemrum, ekskl. en obligatorisk referenceliste som er forankret i kursuslitteraturene og en obligatorisk forside, der hentes på uddannelsens intranet. Det er ikke tilladt at basere eksamen på litteratur fra andre kurser på faget. Synopsis, der ikke opfylder krav til indhold, omfang og formalia afvises. Den mundtlige eksamen består af 5-7 minutters præsentation ved den studerende, efterfulgt af en diskussion under ledelse at eksaminator mellem den studerende og eksaminatorer. bedømmelsen indgår både vurdering at synopsen og den mundtlige fremstilling, der tager udgangspunkt i denne. 40

41 Gruppeprøve eller individuel prøve individuel Den studerende forventes at kunne forholde synopsen til andre relevante problemstillinger, temaer og litteratur på kurset. Eksamen varer 30 min. inktusiv votering og feedback. Studerende kan vælge at formulere synopsis og afholde eksamen på et andet sprog end undervisningssprogene for at demonstrere kompetencen til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt muligheden herfor fremgår af kursusbeskrivelsen. Kursusbeskrivelsen indeholder altid info om mulige eksamenssprog. Man kan maximalt vælge et andet sprog end dansk og engelsk på to af sine eksamener på kandidatuddannelsen og altid KUN såfremt den kursusansvarlige har bekendtgjort muligheden for dette sprog i kursusbeskrivelsen. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Intern Titel Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmetseskriterier. Overordnet indhold Dybdeprojekt (Kultur- og Sprogmødestudier) Dansk eller EngeLsk Projekt 15 ECTS Viden indgående og nuanceret kendskab til og viden om et kultur- og sprogmødefagligt problem, herunder relevante aktørers tilgange til problemet. Indgående og nuanceret kendskab til og viden om forskellige positioner inden for forskningsfelter af relevans for det adresserede tema og problem. Indgående og nuanceret viden om forskellige metodologiske og teoretiske titgange af relevans for projektets tema og problem. Færdigheder Færdigheder i at formulere og analysere et komplekst problem indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier på baggrund af relevant forskning Færdigheder i at udvælge, anvende, begrunde og kritisk reflektere over de teorier og metodologier der anvendes i et kultur- og sprogmødefagligt projekt.... Færdigheder i at bearbejde og formidle projektets specifikke problem og valg af teori og metodologi til fagfæller Kom pete n c er I forlængelse af tidligere opnåede projektkompetencer, vil den studerende opnå kompetence i at relatere den valgte projektstrategi og de valgte metodologier til lignende eller andre typer af projektarbejde, som den studerende tidligere har arbejdet med eller som evt, bruges på forskellige, relevante arbejdspladser. Kompetence i at organisere og tage ansvar for problemorienteret projektarbejde indenfor feltet kultur- og sprogmødestudier i samarbejde med medstuderende og vejledere. Kompetence i at identificere og formidle komplekse problemer og analyser til akademiske fagfæller og evt. eksterne parter med interesse for emnet. 41

42 I forlængelse af tidligere opnåede kompetencer i problembaseret projektarbejde, skal de studerende lære at begrunde deres valg af argumentation, metodologi og teoretiske positionering på et mere nuanceret niveau. Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): Til projekter: En studerende 750 sider To studerende 1000 sider Tre studerende 1250 sider Osv. (altså der lægges 250 sider oveni de 750 pr. studerende i en gruppe) Den studerende forventes at placere den opnåede akademiske viden, færdigheder og kompetencer i relation til læring opnået gennem studieaktiviteter på det fordugående semester på Kultur- og Sprogmødestudier. Uddannelsens ledelse har mulighed for at supplere undervisningen med obligatoriske aktiviteter i form af intern evaluering og workshops alt efter det økonomiske råderum. Et sådant krav vil senest blive formidlet til de studerende ved semesterstart. Undervisnings- og arbejdsform Arbejdstormen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder og obligatoriske workshops, afhængigt af uddannelsens økonomiske råderum. Projektarbejdet udføres i grupper på 2-6 studerende. (Solo-projekter er tilladte, men undervisning i form af vejledermøder kan ikke garanteres). Projektrapportens maksimale omfang: studerende: 30 sider 2 studerende: 40 sider 3 studerende: 50 sider 4 studerende: 60 sider 5 studerende: 70 sider i En side består at 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, abstract, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Prøveform Abstractet skal være på anslag inkl, mellemrum. Projekter skrevet på dansk har abstracts på engelsk. Projekter skrevet på engelsk har abstracts på dansk eller et andet hovedsprog efter aftale med vejlederen. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: 1 eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter 4 eksaminander 90 minutter 5 eksaminander 105 minutter 6 eksaminander 120 minutter Projektarbejdet bedømmes ved en mundtlig gruppeprøve. Eksaminationen tager 42

43 udgangspunkt de studerendes projektrapport og deres præsentation at denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator og censor. De studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt indenfor projektarbejdet faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg at 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Gruppeprøve eller individuel prøve Gruppeprøve Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Hjælpemidler til eksamen. Bedømmelse Censur Ingen elekroniske hjælpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis gruppen vil benytte sig at en visuel præsentation, skal det meddeles på den.. obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USB-nøgle eller tidssvarende enhed. 7-trins-skalaen Ekstern TiteL Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bede mm e Is es kriterier Prakti kprojekt (KuLtur- og Sprogmødestudier) Dansk eller Engelsk Projektorienteret praktikforløb 15 ECTS Viden Viden om praktikstedet som en arbejdsplads, der arbejder med kulturog sprogmødefaglige problemstilli nger Indsigt i en given professions og arbejdsplads begrebsliggørelse at kultur og dens praksis Forståelse for konsekvenser for vidensproduktion og for borgere at de kulturanalytiske valg, der træffes på en given arbejdsplads. Færdigheder Redegøre for, analysere og reflektere over, hvordan kulturbegreber formuleres og kulturanalytisk praksis anvendes på en given arbejdsplads. Anvende adækvate kulturbegreber og analytiske tilgange i en professionel kontekst. Kompetence Formulere og anvende kultur- og sprogmødefaglig viden på en meningsfuld måde på en given arbejdsplads Oversætte uddannelsens fagsprog og formidle kultur- og sprogmodefaglighed gennem et sprog og en praksis, der er forståelig og anvende-lig evt, på flere niveauer og til differentierede målgrupper - på en gi-ven arbejdsplads Praktikprojektarbejdet er et problemorienteret, eksemplarisk og deltagerstyret forløb, hvor den studerende stifter bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den studerende forventes Overordnet indhold. at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag at arbejdet med en selvvalgt kultur- og sprogmødefaglig problemstilling, der knytter sig til 43

44 tre praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem den akademiske faglighed og praksis. Praktikprojektrapporten har følgende længde: En studerende: sider to - studerende: sider Pensum (dvs, videnskabelig litteratur): En studerende: 500 sider To studerende: 700 sider Tre studerende: 900 sider Osv. (altså der lægges 200 sider oveni de 500 pr. studerende i en gruppe) Undervisnings- og arbejdsform Praktikprojektarbejdet udføres individuelt, evt, i en gruppe på 2-3 studerende, såfremt de er i praktik på samme arbejdsplads Arbejdsformen lægger vægt på at understøtte de studerendes status som frie kritiske intellektuelle, der selv tager ansvar for at søge og finde relevante kilder, teorier, metoder og evt. dataindsamling til deres projekt, samt for at planlægge og styre projektprocessen. Undervisningen tager form som vejledermøder mellem den studerende opg vejleder. Forudsætninger for at kunne gå til eksamen At praktiksted og praktikkontrakt er udfyldt og godkendt af uddannelsen. Det projektorienterede praktikforløb bedømmes ved en individuel eller gruppeprøve. Eksaminationen tager udgangspunkt i de studerendes praktikprojektrapport og deres præsentation af denne. Eksminationen foregår som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator og censor. De(n) studerende eksamineres med udgangspunkt i hele projektrapporten, med mulighed for at stille spørgsmål bredt inden for projektarbejdets faglige område, og på en måde så individuel bedømmelse er mulig. Den individuelle bedømmelse baseres på, at de studerende holder selvvalgte og forberedte individuelle oplæg af 5 minutters varighed, samt på den efterfølgende dialog ved eksaminationen. Prøveform Eksaminationen inklusive votering er fastsat til at vare: i eksaminant 30 minutter 2 eksaminander 60 minutter 3 eksaminander 75 minutter Praktikprojektrapporten har følgende længde: i studerende: sider 2-3 studende: sider En side består af 2400 anslag inkl, mellemrum og noter, ekskl. følgende obligatoriske dele: indholdsfortegnelse, referenceliste, udfyldt forside hentet fra uddannesens intranet. Ekskl. mulige dele: bilag. Overholdes indholds- og omfangskravene ikke, afvises projektet. Gruppeprøve eller individuel prøve Individuel eller gruppe Studerende kan vælge at skrive på dansk eller engelsk for at demonstrere kompetence til, at formidle faglig viden på tværs af sprogskellet såfremt dette er aftalt med vejleder ved vejledertildelingen. Eksamenssproget er som udgangspunkt det samme som projektsproget. Ingen elekroniske hjæpemidler eller færdigtskrevne manuskripter er tilladte. Hvis den studerende eller gruppen vil benytte sig af en visuel præsentation, skal det Hjælpemidler til eksamen,..... meddeles pa den obligatoriske forside og præsentationen medbringes pa en USE nøgle eller tidssvarende enhed. 44

45 Bedømmelse Censur 7-trins-skalaen Ekstern Tite[ Undervisningssprog Type ECTS-normering Læringsudbytte/ bedømmelseskriterier Overordnet indhold Projektorienteret praktikfor[øb (Dansk) Dansk Projekt 15 ECTS Viden Viden om og evne til at identificere hvordan danskfagelige teorier, begreber og metoder kan bruges til at beskrive, forstå, analysere, vurdere og ændre praksis. Udvikle nye forståelser og ny viden i mødet mellem danskfaglige teorier, metoder og begreber og fagområdets praksis. Identificere danskfaglige problemstillinger i konkrete praksissammenhænge. Færdigheder Anvende samt vurdere og reflektere over valg af danskfaglige metoder i forhold til praksis. Beskrive, kategorisere, analysere og diskutere konkrete praktiske problemsti[linger ved hjælp af danskfag[ige teorier, begreber og metoder. Vurdere og kritisk diskutere konkret praksis på baggrund af danskfaglige teorier. Formidle danskfaglige teorier, begreber og metoder til både fagfæller og ikke-specialister. Kompetencer Reflektere over nødvendige faglige kompetencer for deltagelse i, løsning af eller forståelse af konkrete praksisopgaver/-problemstillinger. Reflektere over egen læreproces og læringsudbytte i forhold til læringsmåtene for modulet. Evaluere og reflektere over hvordan hidtidig opnået viden, færdigheder og kompetencer gennem studiet har kunnet anvendes i arbejdet med praktikprojektets praksisopgaver/problemstillinger. i praktikprojektfortøbet stifter den studerende bekendtskab med arbejdsmarkedet og afprøver sine kvalifikationer i forhold til arbejdsfunktioner, som den han/hun forventes at varetage efter endt uddannelse. Praktikprojektarbejdet afsluttes med en skriftlig praktikprojektrapport, hvori den studerende på grundlag af arbejdet med en selvvalgt danskfaglig problemstilling, der knytter sig til praktikstedet og dets praksis, reflekterer over forholdet mellem danskfaglige problemstillinger og den praksis, der knytter sig til praktikstedet. Studerende kan søge studienævnet om at indgå i et projektorienteret praktikforløb på 3. semester i stedet for de andre uddannelsesaktiviteter på faget Dansk. Ansøgningen skal redegøre for praktiksted og den danskfaglige relevans af et praktikfortøb. Hvis studienævnet giver sin tilladelse, tildeles den studerende en.. praktikvejleder. Undervsnings- og arbejdsform Praktikarbejdet tilrettelægges i samarbejde med praktikværten og praktikvejlederen. I tilknytning til praktikken udarbejdes en praktikrapport, hvor den studerende beskriver de fagligt relevante elementer af de problemstiltinger vedkommende har arbejdet med, og hvor den studerende 45

46 specia reflekterer over de erfarede praksisser i feltet, egen faglig tæring i tilknytning til disse, samt relationen til og mellem praksis og forskning på området. Mundtlig eksamen med udgangspunkt i praktiktrapporten. Eksaminationen foregår som en samtale mellem studerende og bedømmere. Den studerende eksamineres med udgangspunkt i hele praktiktrapporten og på en måde, så individuel bedømmelse er mulig. At der tages udgangspunkt i praktiktrapporten medfører, at der kan stilles spørgsmål ikke bare til hele praktiktrapporten, men også herudover inden for praktikprojektets faglige emneområde. Prøveform Bedømmelsen er en samlet bedømmelse af praktikrapporten og den mundtlige præstation. Omfanget af praktikrapporten må max udgøre 25 sider af 2400 enheder (eller samlet enheder) per studerende (eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, resumé/abstract, samt evt, bilag). Overskrides det maksimale sidetal, afvises praktikrapporten. Der er afsat 30 minutter til eksaminationen, inkl. votering og tilbagemelding. Hvis der deltager flere studerende, afholdes prøven som en gruppeprøve og der afsætte 30 minutter for hver af de 2 første studerende, og derefter 20 minutter for hver yderligere studerende op til maksimalt 4 studerende. Prøven er normalt en individuel prøve, men kan gennemføres som en gruppeprøve Gruppeprove eller individuel prøve hvis flere studerende har været i praktik samme sted og har udarbejdet en fælles praktikrapport. Hjælpemidler til eksamen Bedømmelse Censur Ingen elektroniske hjælpemidler. 7-trins-skalaen Intern semester - let Specialet er normeret til 30 ECTS-point. Specialet skrives med udgangspunkt i Kultur- og sprogmødestudier og kan være tværfagligt. Specialet skrives på Kultur- og sprogmødestudiers undervisnings- og eksamenssprog. Studielederen skal godkende opgaveformuleringen for specialet, og studietederen fastsætter samtidig en afleveringsfrist, jf. tilmeldingsreglerne. Specialet skal være ledsaget af et resumé på et fremmedsprog. Hvis specialet er skrevet på et fremmedesprog, bortset fra norsk og svensk, kan resumét skrives på dansk. Specialearbejdet, der som udgangspunkt foregår i grupper, afslutter uddannelsen. Studienævnet kan dog dispensere fra dette, når det er begrundet i usædvanlige forhold, eller når et eller flere forudgående uddannelseselementer ikke er bestået. Viden Forskningsbaseret viden inden for udvalgte fagområder og forståelse af og refleksion over egen specialeundersøgelses placering i det faglige felt. Identifikation af videnskabelige problemstillinger og kritisk forholden sig til videnskabelig viden. Viden om den akademiske genre og den akademiske målgruppe samt forståelse af den samlede kommunikationssitutation som specialet indgår i. Færdigheder Færdigheder i at anvende og mestre videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med en afgrænset, faglig og relevant problemstilling. Færdigheder i at analysere, kategorisere, diskutere, argumentere, reflektere og vurdere på et videnskabeligt grundlag. Færdighed i at forholde sig kritisk til og vælge kilder, litteratur, teori og metoder. 46

47 medmindre Færdighed i at diskutere og indgå i en faglig argumentation med repræsentanter for det akademiske diskursfællesskab. Færdighed i at skrive i overensstemmelse med akademiske tekstnormer og med henblik pà en akademisk må Igru p pe. Kompetencer Kompetencer i selvstændigt at kunne igangsætte, styre og gennemføre en [ængerevarende akademisk undersøgelses- og skriveproces. Kompetence i at identificere og tage ansvar for egen faglige og skriftsproglige udvikling og specialisering. Specialet udarbejdes individuelt eller i grupper på 2-6 studerende. De studerende modtager i løbet af specialearbejdet vejledning i et omfang, der er fastsat af Studienævnet, og der afholdes et specialeseminar. Omfanget at specialet er: ]. person: anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider 2 eller flere deltagere anslag inkl, mellemrum svarende til normalsider Omfang at specialet er baseret på 2400 anslag (inkl, mellemrum) pr. side, eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og evt, bilag. Specialet afvises fra eksamen, hvis det overstiger det maksimale omfang og der er brugt et eksamensforsøg. Prøvens længde, inkl. votering og tilbagemelding fastsættes som følger: i eksaminand: 30 minutter 2 eksaminander: 60 minutter 3 eksaminander: 75 minutter 4 eksaminander: 90 minutter 5 eksaminander: 105 minutter 6 eksaminander: 120 minutter Hvis der er 4 eksaminander eller flere kan der indlægges en pause i eksaminationen, der tillægges prøvens længde. Bedømmelse Ved bedømmelse at specialet kan følgende bedømmelsesformer anvendes: i. bedømmelse udelukkende på grundlag at specialet, eller 2. samlet bedømmelse af specialet og en mundtlig prøve Den studerende vælger bedømmetsesformen. Rektor kan dog godkende, at der i studieordningen fastsættes bestemmelser om anvendelse at en fast bedømmelsestorm. Bedømmelsestormen kan gøres afhængig af, om specialet er udarbejdet at en gruppe eller af en enkelt person. Specialer skrevet af en gruppe, skal det være individualiseret ved aflevering, hvis én eller tiere studerende i gruppen ønsker at tå specialet bedømt udelukkende på grundlag af specialet (punkt 1). Individualiseringen skal være reel og vise, hvilken studerende, der har hovedansvaret for de enkelte afsnit. Hvis specialet ikke er individualiseret, skal der i stedet afholdes en mundtlig specialeprøve, hvor bedømmelsen toretages som en samlet bedømmelse af specialet og den mundtlige prøve (punkt 2). Ved bedømmelsen af specialeafhandlingen skal der ud over det faglige indhold lægges vægt på den studerendes staveog tormuleringsevne. Stave- og tormuleringsevnen indgår i bedømmelsen med vægten 10%. Studienævnet kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse - stave- og tormuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål. Resumeet skal indgå i specialebedømmelsen med vægten 5%. Specialet bedømmes efter 7-trins-skalaen med ekstern censur. 47

48 og fastsættes 6. Generelle bestemmelser Generelle bestemmelser vedr, eksamen, prøver og anden bedømmelse, herunder regler for klager over eksamener og anden bedømmelse, og konsekvenser at ikke at have overholdt eksamensregler, mv. findes på universitetets hjemmeside Tilmelding/framelding og omprøve Den studerende skal selv tilmelde sig det kommende semesters studieaktiviteter. Universitetet vil dog tilmelde en studerende, der ikke har gennemført uddannelsen på normeret tid til de resterende aktiviteter euer prøver i det følgende semester, jf. tilmeldings- og eksamensordningen. Regler om tilmelding, framelding og omprøve - evt, dispensationsmuligheder - i universitetets tilmeldings og eksamensordning. 6.2 Særlige prøvevilkår Studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, studerende med et andet modersmål end dansk eller stude rende med tilsvarende vanskeligheder, kan tilbydes særlige prøvevilkår, såfremt det vurderes, at dette er nødvendigt for at LigestiLLe sådanne studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af prøvens niveau. 6.3 Faglige udvælgelseskriterier Hvis der er flere studerende, der ønsker at gennemføre et givent kursus mm., end der er pladser til, benyttes følgende faglige udvælgelseskriterier: Lodtrækning. 6.4 Beståelseskrav Studerende der ikke består mindst 45 ECTS i et studieår, vil blive udmeldt. De nærmere regler, herunder om dispensation, fremgår af universitetets eksmatrikuleringsregler. 6.5 Frist for afslutning af uddannelse Den studerende skal have afsluttet sin uddannelse inden for studienormeringen + i år efter at være påbegyndt uddannelsen. De nærmere regler om dispensation fremgår at universitetets generelle regler om eksmatrikulering. Disse regler indeholder også nærmere vilkår, herunder overgangsregler for studerende der er optaget før 1. september 2016, En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt, studieaktivitet der udgår at uddannelsesudbuddet, kan senest gennemfører 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddet ophørte. For studieaktiviteter, der ikke Længere udbydes gælder: En studerende, der ikke har bestået en påbegyndt aktivitet, kan senest gennemføre 2. og/eller 3. forsøg i semestret efter udbuddets ophør. 7. Dispensation og klageadgang 7.1 Dispensation Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. 48

49 7.2 Klageadgang Studienævnets afgørelser henhold til denne studieordning kan indbringes for rektor, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for et meritankenævn, når klagen vedrører den faglige vurdering, jf. bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om ment i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Fristen for indgivelse af klager er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisening (ruc@ruc.dk). Studienævnets afgørelse for så vidt angår afslag eller delvis afslag på ment for beståede udenlandske uddannelseselementer kan herudover indbringes for Kvalifikationsnævnet, når klagen vedrører den faglige vurdering (jf. lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer mv.). Fristen for indgivelse af klager er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen indgives til Uddannelse og Internationalisering (ruc@ruc.dk) Rektors afgørelse af retlige spørgsmål kan indbninges for Styrelsen for Videregående Uddannelse. 8. Ikrafttrædetses- og overgangsbestemmel.ser 8.1. Ikrafttræden Studieordningen træder i kraft den 1. september 2015 og gælder for alle kandidatstuderende, som er optaget pr. 1. september 2015 eller senere. 8.2 Overgangsregler Ændringerne af 1. september 2016, træder i kraft 1. september Godkendt i Studienævn for Kultur og Identitet d. 14. marts 2015 Godkendt af Rektor Hanne Leth Andersen den 31. august Adgangskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på RUC i Kultur- og sprogmødestudier og Dansk, har du retskrav på at blive optaget på kandidatuddannelsen i Kultur- og sprogmødestudier og Dansk(cand.mag. i Kultur- og sprogmødestudier og Dansk). For at udnytte dit retskrav til at blive optaget på en kandidatuddannelse i Kultur- og sprogmødestudier og Dansk, skal du søge ind på kandidatuddannelsen i direkte forlængelse af din bacheloruddannelse. Det vil sige, du skal søge optag i løbet af dit sidste semester på din bacheloruddannelse. Ansøgningsfristen er den 1. april for studiestart i september og den 1. november for studiestart i februar. Søger du efter ansøgningsfristen, kan du kun blive optaget, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. 49

50 9.1 Andre adgangsgivende bachetoruddannetser fra RIJC Humanistiske bacheoruddanneser Dansk og Pædagogik og Uddannelsesstudier JournaUstik og International Studies Journalistik og Kultur- og Sprogmødestudier Kultur- og Sprogmødestudier og Kommunikation Kommunikation og Socialvidenskab Kommunikation og Pædagogik og Uddannelsesstudier Pædagogik og Uddannelsesstudier og Performance-design Humanistisk-teknologiske bacheoruddanneiser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Naturvidenskabetige bacheoruddanneiser Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Samfundsvidenskabetige bacheoruddannetser International Studies og Journalistik International Studies og Kommunikation Socialvidenskab og Kommunikation Socialvidenskab og Journalistik 9.2 Adgangsgivende bachetoruddannelser fra andre universiteter Copenhagen Business School (CBS) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. IT-Universitetet (ITU) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Københavns Universitet (KU) Antropologi med et af følgende tilvalg: Dansk/Nordisk Film- og medievidenskab Litteratu rvidens ka b Retorik Dansk/Nordisk med et at følgende tilvalg Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kønsstudier Minoritetsstudier Sociologi eller en kombination at disse: 50

51 eller eller Europæisk etnologi med et af følgende til.valg: Dansk/Nordisk Film- og medievidenskab Litteratu rvidenska b Retori k Film- og medievidenskab med et af følgende titvalg eller en kombination at disse. Giver adgang til studieretningerne Dansk litteratur og medier, Sprog og offentlighed og Medievidenskab : Antropologi Europæisk etnologi Komparative kutturstudier Kønsstudier Minoritetsstudier Sociologi Litteraturvidenskab med et af følgende ti[valg litteratur og medier og Medievidenskab. Antropologi Europæisk etnologi Komparative kulturstudier Kø nsstu d ier Minoritetsstudier Sociologi Religion med et af følgende tilvalg: Dansk/Nordisk Film- og medievidenskab Litteratu rvidenska b Retorik en kombination af disse. Giver adgang til studieretningerne Dansk Sociologi med et af følgende tilvalg: Dansk/Nordisk Film- og medievidenskab Litteraturvidenska b Retori k Syddansk Universitet (SDU) Dansk/Nordisk med et af følgende tilvalg Sociologi og kulturanalyse Religion Minoritetsstudier Komparative kulturstudier Kønsstudier Antropologi Europæisk etnologi Migrationsstudier eller en kombination af disse: International virksomhedskommunikation med et af følgende tilvaig studieretningen Sprog og offentlighed : Sociologi og kulturanalyse Religion Minoritetsstudier Komparative kulturstudier Kønsstudier AntropoLogi en kombination af disse. Giver adgang til 51

52 eller Europæisk etnologi Migrationsstudier Litteraturvidenskab med et af følgende tilvalg litteratur og medier og Medievidenskab : Sociologi og kulturanalyse Religion Minoritetsstudier Komparative kulturstudier Kønsstudier Antropologi Europæisk etnologi Migrationsstudier en kombination at disse. Giver adgang til studieretningerne Dansk Medievidenskab med et at følgende tilvalg eller en kombination at disse. Giver adgang til studieretningerne Dansk litteratur og medier, Sprog og offentlighed og Medievidenskab : Sociologi og kulturanalyse Religion Minoritetsstudier Komparative kulturstudier Ko nsstud i er Antropologi Europæisk etnotogi Migrationsstudier Religion med et at følgende tilvaig: Dansk/Nordisk International virksomhedskommunikation Litteratu rviclenska b Medievidenskab Sociologi og kulturanalyse med et at følgende tilvalg: Dansk/Nordisk International virksomhedskommunikation Litteratu rvidenska b Medievidenskab Aarhus Universitet (AU) Antropologi med et at følgende ti[valg: Dansk/Nordisk Litteraturhistorie Medievidenskab Dansk/Nordisk med et at følgende tilvalg: Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Engelsk med et at følgende tilvalg: Dansk/Nordisk Litteraturhistorie Medievidenskab Fransk (A- og C-linje) med et at følgende tilvalg: 52

53 Dansk/Nordisk Litteraturhistorie Medievidenskab Litteraturhistorie med et af følgende tilvalg: Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Medievidenskab med et af følgende tilvalg: Antropologi Globalisering og kulturel identitet Sociologi Sociologi med et af følgende tilvalg: Dansk/Nordisk Litteraturhistorie Medievidenskab Religionsvidenskab med et af følgende ti[valg: Dansk/Nordisk Litteraturhistorie Medievidenskab Aalborg Universitet (AAU) Antropologi med et af følgende tilvalg: Dansk/Nordisk International virksomhedskommunikation Medievidenskab Dansk/Nordisk med et af følgende tilvalg: Antropologi Globalisering og kulturel identitet Pædagogisk antropologi Sociologi International virksomhedskommunikation med et af følgende tilvalg. Giver adgang til studieretningen Sprog og offentlighed : Antropologi Globalisering og kulturel identitet Pædagogisk antropologi Sociologi Medievidenskab med et af følgende tilvalg. Giver adgang til studieretningerne Dansk litteratur og medier, Sprog og offentlighed og Medievidenskab : Antropologi Globalisering og kulturel identitet Pædagogisk antropologi Sociologi Religion med et af følgende tilvalg: Dansk/Nordisk International virksomhedskommunikation Medievidenskab Sociologi med et af følgende tilvalg: 53

54 Dansk/Nordisk International virksomhedskommunikation Medievidenskab Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Arkitektskolen Àrhus Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Designskolen Kolding Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Danmarks designskole Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt 5. Færøernes Universitet (Frôåskaparsetur Føroya) Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Adgangsgivende prof essionsbachetoruddannel.ser For at blive optaget med en professionsbachelor skal du bestå 10 ECTS-point sommersupplering på RUC før du kan starte på selve kandidatuddannelsen. Du kan blive optaget med følgende uddannelser: Ingen adgangsgivende bacheloruddannelser, se dog punkt Ansøgere uden adgangsgivende bache[oruddanne[ser Har du en anden bacheloruddannelse end dem, der står i dette bilag, kan du stadig søge om optagelse på kandidatuddannelsen i fag 1 og fag 2. For at blive optaget, skal du have en bacheloruddannetse med kvalifikationer, der svarer til en af de adgangsgivende uddannelser Når du har søgt, vil universitetet lave en vurdering af det faglige indhold i din bacheloruddannelse. Hvis de vurderer, at din bacheloruddannelse kvalificerer dig til at komme ind, så kan du blive optaget på kandidatuddannelsen. Universitetet kan beslutte, at du skal gennemføre faglig supplering på op til 10 ECTS for at blive optaget. Du skal gennemføre og bestå suppleringen inden studiestart på kandidatuddannelsen. 9.5 Ansøgere uden bacheloruddannetser Har du ikke en bacheloruddannelse, kan du som udgangspunkt ikke blive optaget på en kandidatuddannetse. Du kan dog søge hvis du opfylder følgende kriterier: Du har uddannelsesmæssige kvalifikationer på bachelorniveau. Du skal have gennemført minimum 180 ECTS-point på en faglig relevant uddannelse. Uddannelsen skal være sammenhængende og der skal være progression i uddannelsen. Det er universitetet, der laver en konkret vurdering af dine faglige kvalifikationer. 54

55 især BiI.ag 1. Suppl.erende kompetencebeskrivel.ser for de fire studieretninger på faget Dansk A. Særlig kompetenceprofil for dansk sprog og litteratur: Viden: Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur har omfattende viden og indsigt i: dansk litteratur og teksthistorie det danske sprogs opbygning og dets anvendelse i forskellige sociale sammenhæng medieprodukters opbygning og deres funktion i det danske samfund, tekstanalytisk teori og praksis tekst- og sprogpædagogik, mundtligt og skriftligt. Færdigheder: Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur kan på denne baggrund: gennemføre detaljerede selvstændige analyser af dansk sprogbrug og danske tekster, herunder medieprodukter, så teksternes indre opbygning og funktionsmuligheder klarlægges sætte tekster, medieprodukter og sprogbrug ind en historisk og social sammenhæng vise sammenhængen mellem sproglig indsigt og tekstlig forståelse bestemme problemer i egen og andres sprogbrug og foreslå forbedringer Kompetencer: Kandidater med studieretningen dansk sprog og litteratur har således kompetencer til: at strukturere et tekstmateriale, mediemateriale eller sprogbrugsmateriate i en tematisk, historisk eller social sammenhæng at tilrettelægge tekstanalytiske undervisningsforløb på grundlag af sådanne materialer at sætte sådanne undervisningsforløb i relation til elevernes egen udvikling og livserfaring B. Særlig kompetenceprofil for sprog og offentlighed Viden: Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed har omfattende viden og indsigt i: teorier om sprog og tekst og kommunikation, især nyere teorier og metoder inden for lingvistik, pragmatik, argumentation og genrer sproglig kommunikation (tekstligt og mundtligt) i offentligheden og dens medier organisationers og institutioners relationer til og kommunikation i offentligheden teorier om den argumentative og genremæssige praksis i offentligheden forskellige kommunikative interaktioners forløb og funktion: argumentation, fortælling, forklaring og beskrivelse Færdigheder Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed kan på denne baggrund: afdække komplekse kommunikative formål, funktioner og intentioner gennem relevante sproglige og pragmatiske analyser vurdere en kommunikativ handlings og et tekstmateriales hensigtsmæssighed, normative rigtighed og relevans - i forhold til institutioners og organisationers kommunikationsbehov planlægge kommunikationsforløb og kommunikere og argumentere for hvad der er hensigtsmæs-sigt, normativt rigtigt og relevant i forskelligartede situationer, genrer og medier reflektere over og forbedre egne kommunikative handlinger deltage sagligt og reflekteret i den offentlige debat Kompetence Kandidater med studieretningen sprog og offentlighed har således kompetencer til: at analysere, producere og vurdere tekster selvstændigt og i samarbejde med andre at kunne analysere komplekse kommunikationsforløb og tekstmaterialer og uddrage de vigtigste træk i forhold til en organisations eller institutions behov for kommunikation i offentligheden at kunne give feedback og rådgive andre om sprogbrug, tekstvalg og strategisk kommunikation. at stå for den sproglig-kommunikative side af organisationers public relations-arbejde, både prak-tisk detaljeret og som rådgivning. C. Særlig kompetenceprofil for dansk litteratur og medier 55

56 Viden: Kandidater med studieretningen dansk litteratur og medier har omfattende viden og indsigt i: dansk litteratur og teksthistorie medieprodukters opbygning og deres funktion i det danske samfund, tekstanalytisk teori og praksis kulturformidling mediernes æstetiske udtryksformer og genrer i forhold til både afsender og modtagerforhold Færdigheder: Kandidater med studieretningen dansk litteratur og medier kan på denne baggrund: gennemføre detaljerede selvstændige analyser af danske tekster, især fiktive, så teksternes indre opbygning og forståelsesmuligheder klarlægges sætte teksterne ind i en historisk, kulturel og social sammenhæng strukturere et tekstmateriale og se det i en tematisk, historisk eller social sammenhæng anvende teoretisk viden om medier og kommunikation i det konkrete analytiske arbejde med prak-tisk formidling på tværs af medier analysere litteraturhistoriske og tekstanalytiske problemstillinger i et større, medieæstetisk per-spektiv hvor litteraturen sættes i relation til andre kunstarter og formidlingsformer formidle medieæstetiske, kulturanalytiske og litteraturvidenskabelige synspunkter og resultater gennem kulturjournalistiske kanaler Kompetencer: Kandidater med studieretningen dansk litteratur og medier har således kompetencer til: at strukturere et tekstmateriale, primært fiktivt, i en tematisk, historisk eller social sammenhæng og at se dette i en bredere kulturel og æstetisk sammenhæng at formidle en sådan sammenhæng mellem litteratur, kultur og medier til en bredere sammenhæng at rådgive organisationers og redaktioners [edelser om udformning af en kommunikativ praksis med henblik for formidling af viden om kultur, litteratur og medier at kunne omsætte teoretisk og analytisk genreforståelse og æstetisk forståelse til konkrete løsnin-ger i arbejdet med virksomheders arbejde med medier og kommunikation D. Særlig kompetenceprofil for studieretningen medievidenskab: Viden: Kandidater med studieretningen medievidenskab har omfattende viden og indsigt i: danske medier og deres historie mediernes organisering og funktion i det danske samfund medieanalytisk teori og praksis kulturformidling mediernes æstetiske udtryksformer og genrer Reflekteret indsigt og kritisk forståelse for mediernes rolle i det moderne samfund i et historisk per-spektiv Overblik over de digitale teknologier, deres karakteristika, forudsætninger og medieringsformer samt kendskab tit væsentlige videnskabelige teorier om remediering og digitalisering Færdigheder: Kandidater med studieretningen medievidenskab kan på denne baggrund: Gennemføre detaljerede selvstændige analyser af medieprodukter, så produkternes indre opbyg-ning og forståelsesmuligheder ktarlægges. Sætte medieprodukterne ind i en historisk, kulturanalytisk og social sammenhæng. Analysere et tekstmateriale og se det i en tematisk, historisk og social sammenhæng Anvende teorietisk viden om medier og kommunikation i det konkrete analytiske arbejde med for-midling på tværs af medier Analytisk bestemme genrer og genrehybrider i mediekulturen Analytisk arbejde med en medieæstetisk specifik tilgang Sammentænke komplekse forbindelser mellem mediegenrer, medieæstetiske problemstillinger med mediehistoriske omstændigheder Kompetencer: Kandidater med studieretningen medievidenskab har således kompetencer til: at kunne analysere medieprodukter fra såvel gamle som nye medier i en tematisk og æstetisk I sammenhæng og at se disse i en bredere kulturel kontekst at sætte aktuelle mediefænomener ind i en mediehistorisk sammenhæng. at formidle komplekse sammenhænge mellem kultur og medier til en større offentlighed 56