12 mytedræbere Debatten om nye vindmøller bølger i lokalaviser, på borgermøder, på sidelinjen til fodboldkampen. Her er den saglige, sobre og konkret viden, debatten skriger efter. Danmarks Vindmølleforening begår seriemord på myterne om vindkraften. Har vi plads til alle de møller? Risikoen for at fugle og flagermus flyver ind i vindmøller er minimal og havmøllers fundamenter har positive effekter på havdyr og -flora. Såvel dyr som mennesker nyder godt af den reducerede luftforurening, når fossil elproduktion erstattes af forureningsfri vindmøllestrøm. Vi skal ikke have flere - men færre vindmøller i fremtiden. Regeringen har besluttet, at 50 % af elforbruget i 2020 skal dækkes af vindkraft. Det kræver en udbygning med ca. 1.800 MW nye landmøller. Alligevel vil vi i 2020 kun have ca. 3.000 landvindmøller i Danmark mod de ca. 4.500 vindmøller, vi har i dag. Skader vindmøller dyreliv? Vidste du for øvrigt, at der findes lige så mange højspændingsmaster som vindmøller? Tjener den energien hjem igen? Allerede på under Er vindkraft dyrt for samfundet? Vindmøller - især på land - er den billigste form for ny elforsyning. Ren strøm uden negative påvirkninger på sundhed, miljø og klima. Til gengæld er etablerings- og driftsomkostningerne markant højere. Skal alle møllerne ud på havet? Derfor vil vindmøller på land også fremover være vigtige for en økonomisk fornuftig energiforsyning. Folkelig modstand - eller medvind? Avisoverskrifter og læserbreve kan give indtryk af, at mange danskere er modstandere af vindmøller. Det tegner dog et misvisende billede. Et massivt flertal i den danske befolkning går ind for vindkraft. De, der har vindmøller i nabolaget, er mest positive. Vedvarende energi mindsker Danmarks afhængighed af begrænsede, fossile brændsler fra ofte politisk ustabile områder. et halv år har en vindmølle produceret den mængde energi, der bruges i hele dens levetid - fabrikation, vedligeholdelse og bortskaffelse. Støjer vindmøller? Vindkraftproduktionen på havet er begunstiget af en god og stabil vind. Vindmøller er hverken lydløse eller usynlige. Men de er en del af en nødvendig infrastruktur, der giver os forureningsfri strøm. Støjgrænserne for vindmøller er absolutte max-grænser uden dispensationsmuligheder. Støjen fra industri og trafik skal til sammenligning blot gennemsnitligt over en periode ligge under en vejledende grænse. 785.000 boliger skønnes belastet med vejstøj over den vejledende grænse på 58 db. 5.000 boliger skønnes som naboer til vindmøller at være udsat for støj op til 44 db støjgrænsen. Fortæller elregningen sandheden? Elregningen fortæller ikke hele sandheden om prisen på el. De samfundsmæssige omkostninger ved fossil elproduktion afspejles ikke i elprisen. Men sundheds- og miljøomkostninger skal betales alligevel. Skjulte og ubehagelige omkostninger. Sammenlignet med alle andre produktionsformer har vindkraft den laveste miljøpåvirkning. Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47 8000 Århus C Bliver man syg af at bo nær en vindmølle? Tlf. 8611 2600 info@dkvind.dk www.dkvind.dk Der findes ikke videnskabeligt bevis for at vindmøllestøj - ej heller lavfrekvent - eller naboskab til vindmøller i øvrigt skulle give anledning til særlige helbredseffekter. Derimod ved man med sikkerhed, at der ved elproduktion med gas og kul - udover drivhusgasser - udledes en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der blandt andet øger forekomsten af og forværrer luftvejslidelser. Det giver øgede omkostninger for såvel borgere som samfund, f.eks. til hospitalsindlæggelser, medicin, sygedage og for tidlig død. 10 En Tv ær tim od!d r. p an åh m an ar de kh est lm e, d ar ed de er st ko mm røm sene ste ov er e elf orb r lan 10 å rt de rug ern græ jent n et il g ser. od e. mia.k for t jen Forærer vi vindmøllestrømmen til udlandet? Danmarks eksporteventyr? Taber mit hus i værdi? Eksporten af vindmøller er 1,6 gange større end svineeksporten. Taber mit hus i værdi? Og kan jeg sælge huset, hvis jeg ønsker at flytte? Disse spørgsmål optager helt naturligt de mennesker, der har udsigt til at blive nabo til en moderne vindmølle. Undersøgelser af ejendomshandler viser, at huse nær vindmøller generelt har samme prisudvikling som andre huse. Eksporten af vindmøller var i 2012 ca. knap 52 mia. kr., mens eksporten af svinekød kun var på godt 32 mia. kr.
Folkelig modstand - eller medvind? Avisoverskrifter og læserbreve kan give indtryk af, at mange danskere er modstandere af vindmøller. Det tegner dog et misvisende billede. Et massivt flertal i den danske befolkning går ind for vindkraft. De, der har vindmøller i nabolaget, er mest positive. Seriøs information og dialog Der er kun meget få problemer omkring de ca. 4.500 møller, der er opstillet i Danmark. Mange af disse vindmøller har allerede stået i det danske landskab i mange år. Debatten handler om, hvor nye møller skal placeres. Små grupper modstandere af vindkraft repræsenterer ikke vindmøllenaboers holdning i almindelighed. En undersøgelse blandt samtlige naboer indenfor 2 km fra alle vindmøller rejst i Danmark i 2002-2011 viste, at 81 % ikke oplever nogen gener ved naboskabet. Protester mod vindmøller handler oftest om usikkerhed, når der planlægges for vindmøller i nærheden. Hvis man ikke har kendskab til vindmøller eller erfaringer med at bo i nærheden af dem, kan man naturligvis være bekymret for mulige gener. Dialog og seriøs og grundig information tidligt i forløbet kan fjerne disse usikkerheder. 85 % for nye vindmøller lokalt Myten om, at danskerne er positive over for vindkraft, når bare de nye vindmøller ikke skal stilles op i deres egen baghave, blev manet til jorden i en meningsundersøgelse foretaget af Megafon i 2009. 85 % af de adspurgte mener, vi skal udbygge med vindkraft i Danmark, også i deres eget lokalområde. Kun 8 % er helt eller delvist uenige i, at der skal udbygges med vindkraft i deres lokalområde. I 2012 svarede 86 % af deltagerne i en Megafon-undersøgelse, at Danmark bør satse på at udbygge med vindenergi, og 73 % mente, at vindkraft bør stå for 50-100 % af elforsyningen. Mulighed for medejerskab I udlandet er Danmark rollemodel for ejerskab af vindmøller. Da møllelavene toppede, var op mod 100.000 danskere medejere af en vindmølle. Du har nu mulighed for - til kostpris - at blive medejer af en evt. ny vindmølle i dit lokalområde. Følg med i lokalaviserne, hvor det skal annonceres. Du har også mulighed for at søge om erstatning for evt. værditab, hvis du får en vindmølle tæt på din ejendom. I en grøn fond er der reserveret penge til de kommuner, hvor der opstilles vindmøller. Kommunerne kan bruge midlerne (88.000 kr. pr. installeret MW) til kulturelle eller rekreative formål.
Bliver man syg af at bo nær en vindmølle? Der findes intet videnskabeligt bevis for at vindmøllestøj - ej heller lavfrekvent - eller naboskab til vindmøller i øvrigt, skulle give anledning til særlige helbredseffekter. Derimod ved man med sikkerhed, at der ved elproduktion med gas og kul - udover drivhusgasser - udledes en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer, der blandt andet øger forekomsten af og forværrer luftvejslidelser. Det giver øgede omkostninger for såvel borgere som samfund, f.eks. til hospitalsindlæggelser, medicin, sygedage og for tidlig død. Eksperterne siger nej Støj fra vindmøller adskiller sig ikke fra støj fra andre støjkilder. Og vindmøller er ikke sygdomsfremkaldende. I en rapport fra Sundhedsstyrelsen skrives om vindmøllestøj og helbredseffekter: Lydtryksniveauerne er i den lave ende, set i forhold til de lydpåvirkninger vi normalt udsættes for, så det er derfor ikke sandsynligt, at lydens direkte fysiske virkning skulle kunne forårsage helbredseffekter. Eksperter og miljø- og sundhedsmyndigheder verden over har samme vurdering. Ufravigelige støjkrav Vindmøller er en del af en nødvendig infrastruktur, der giver os forureningsfri strøm. Men de er hverken lydløse eller usynlige. Derfor er det vigtigt at vindmølleområder udpeges efter en grundig planlægning og med stor hensyntagen til naboer og natur. Beskyttelsesniveauet for vindmøllenaboer er mindst ligeså højt som for naboer til andre typer af anlæg og infrastruktur. Vindmøller er også underlagt de almindelige regler om miljøtilsyn jfr. miljøbeskyttelsesloven. Støjgrænserne for vindmøller (44 db(a) og 20 db(a) for lavfrekvent støj) er absolutte max-grænser uden dispensationsmuligheder. Lavfrekvent lyd Vindmøller udgør ikke et specielt problem i forhold til lavfrekvent støj ved naboer. Og store vindmøller udsender ikke forholdsmæssigt mere lavfrekvent støj end små vindmøller. Kendte kilder til støj ved lave frekvenser er ventilations- og køleanlæg, kompressorer, dieselmotorer, fyringsanlæg og flytrafik. Miljøstyrelsen har vurderet, at en grænseværdi på 20 db(a) giver en god beskyttelse mod lavfrekvent støj. Eksempler lavfrekvent lyd db(a) kilde: DELTA Akustik Rock på anlægget inde i bil Inde i bil, landevejskørsel Trafikeret bygade Kørende IC3-tog, stillekupe Oliefyr, 1 m Støj fra motorvej, aften, 500 m Støjgrænse inde ved vindmøllenabo Køleskab 0,5 m
Støjer vindmøller? Som sagte tale Lyden fra vindmøller kommer hovedsageligt fra vingernes bevægelse gennem luften. Den maksimale støjgrænse ved naboer til vindmøller på 44 dba svarer til sagte tale på kort afstand. Støjgrænsen gælder udendørs. Indendørs dæmpes støjen af huset. Støjgrænserne gælder for den vindhastighed, hvor vindmøller støjer mest (6-8 m/s). Ved meget lave vindhastigheder er møllens støjudsendelse meget lille, og ved store vindhastigheder er baggrundsstøjen og vindens susen i træer og buske tilsvarende stor og kan kun meget vanskeligt skelnes fra vindmøllens lyde. En lille del af årets timer Støjgrænserne for vindmøller er ufravigelige, mens de for f.eks. transport og industri kun er vejledende. Beskyttelsesniveauet for vindmølle-naboer er mindst lige så højt som ved andre typer af tekniske anlæg og infrastruktur. Eksempler på lyd db(a) kilde: DELTA Akustik Høj diskoteksmusik Vindmøller er hverken lydløse eller usynlige. Men de er en del af en nødvendig infrastruktur, der giver os forureningsfri strøm. Støjgrænserne for vindmøller er absolutte max-grænser uden dispensationsmuligheder. Støjen fra industri og trafik skal til sammenligning blot gennemsnitligt over en periode ligge under en vejledende grænse. 723.000 boliger skønnes belastet med vejstøj over den vejledende grænse på 58 db, heraf er 141.000 boliger stærkt belastet med over 68 db. 5.000 boliger skønnes som naboer til vindmøller at være udsat for støj op til 44 db støjgrænsen. Vinden kommer fra forskellige retninger, og det blæser heller ikke altid. I praksis vil man som nærmeste nabo derfor kun være udsat for den højst tilladte støjpåvirkning i en lille del af årets timer. Nødvendig infrastruktur Vindmøller leverer en stor og stadigt stigende del af det danske elforbrug. Det er en vigtig og nødvendig infrastruktur. Folketinget har fastlagt rammerne for vindmølleudbygningen frem til 2020. Støjgrænse på arbejdspladser Personbil, forbikørsel, 10 m Normal tale, 1 m Støjgrænse ved vindmøllenabo Stille enmandskontor med PC Stille soveværelse
Taber mit hus i værdi? Taber mit hus i værdi? Og kan jeg sælge huset, hvis jeg ønsker at flytte? Disse spørgsmål optager helt naturligt de menne sker, der har udsigt til at blive nabo til en moderne vindmølle. Undersøgelser af ejendomshandler viser, at huse nær vindmøller generelt har samme prisudvikling som andre huse. Samme prisudvikling En vindmølle som nabo gør ikke dit hus usælgeligt. Og den påvirker generelt heller ikke prisen. Danske og udenlandske analyser viser, at nabohuse til vindmøller omsættes på boligmarkedet ligesom andre huse. I Kyse ved Næstved har VidenOmVind analyseret alle hushandler i to år efter opstillingen af to store vindmøller i nærområdet. Efterfølgende er det sammenlignet med hushandler i det nærliggende Sandved, hvor der ikke er opstillet store vindmøller. I Kyse er der solgt 17 boliger med et prisnedslag på 11 %. I Sandved er der solgt 20 boliger med et prisnedslag på 15 %. Den gennemsnitlige liggetid var hhv. 218 dage i Kyse og 357 dage i Sandved. En lignende undersøgelse på Tåsinge gav samme konklusion, ligesom to store udenlandske undersøgelser - en svensk fra 2010 baseret på 42.000 ejendomshandler og en amerikansk fra 2009 med 7.500 hushandler. Erstatning og medejerskab Der er således ingen automatisk sammenhæng mellem vindmøller og salgspriser. Skulle det ske, at værdien af enkelte ejendomme påvirkes, kompenseres der via en særlig værditabsordning samt fortjenesten fra de vindmølleandele, naboer kan købe. Værditabsordningen er en særlig ordning kun for vindmøllenaboer og fritager ikke vindmølleopstilleren for at opfylde alle lovkrav. Men du kan ikke søge om værditab, hvis du f.eks. bliver nabo til motorveje eller gylletanke. En uafhængig taksationsmyndighed vurderer evt. værditab på ejendommen forud for vindmølleprojektet. Halvdelen af ansøgningerne udløser erstatning. Kun meget få ejendomme, der ligger mere end 1200 m fra møllen, tilkendes erstatning. Den gennemsnitlige erstatning er på ca. 100.000 kr. 20 % af vindmølleprojektet skal udbydes til naboer som anparter til kostpris, hvilket giver en ganske fornuftig forrentning. Hvad vil du nødigst have som nabo? Motorvej 40 % Gylletank 39 % Tog 7 % Vindmølle 5 % Mobilmast 4 % Daginstitution 2 % Ved ikke 4 % Interresearch for Søndagsavisen, 2009
Er vindkraft dyrt for samfundet? Vindmøller - især på land - er den billigste form for ny elforsyning. Ren strøm uden negative påvirkninger på sundhed, miljø og klima. Vedvarende energi mindsker Danmarks afhængighed af begrænsede, fossile brændsler fra ofte politisk ustabile områder. Vindmøller billigst Moderne, landbaserede vindmøller med høj produktion er på rene kommercielle vilkår næsten konkurrencedygtige med traditionelle energikilder. Men vindmøller belaster ikke miljø og klima som teknologier baseret på fossile brændsler. Når miljø- og klima-omkostninger medregnes, er vindmøller den billigste teknologi. Vindmøllerne har med andre ord den laveste, samlede omkostning pr. produceret kilowatt-time. Dyrere på havet Vindressourcen på havet er lidt større end inde over land, men det er ikke nok til at opveje havmøllernes store anlægs- og serviceomkostninger. Det er ca. 40 % billigere at producere el på land end på havet. Forsyningssikkerhed Vinden er en lokal og vedvarende ressource, som ikke belaster handelsbalancen. Jo mere vindkraft, jo mindre import af begrænsede, fossile brændsler - ofte fra ustabile områder. Der er store fordele ved investering i vindmøller, både for økonomi, miljø og forsyningssikkerhed. Samfundsøkonomisk pris inkl. CO2-kvotekøb og miljøomkostninger til SO2 og NOx. Kilde: Energistyrelsen kr./kwh 2 1,5 1 0,5 0 Effektiv produktion Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance. Under normale vindforhold bruger en ny vindmølle kun ca. 6 måneder på at producere den energi, der medgår til dens fabrikation, opstilling, vedligeholdelse og senere bortskaffelse.
Vindkraftproduktionen på havet er begunstiget af en god og stabil vind. Til gengæld er etablerings- og driftsomkostningerne markant højere. Skal alle møllerne ud på havet? Derfor vil vindmøller på land også fremover være vigtige for en økonomisk fornuftig energiforsyning. Mere vind på havet Hvor der er stor befolkningstæthed og egnede kyststrækninger, er der basis for en udbygning på havet til supplering af vindmøllerne på land. Omkring en fjerdedel af vindkraftkapaciteten i Danmark er i dag på havet. Der er generelt mere vind til havs end på landjorden. En havmølle kan producere ca. 30 % mere end en tilsvarende mølle inde i landet. En landmølle på en god placering ved kysten kan dog opnå lige så høj produktion som en havmølle. Større investering på havet Men udgifterne ved at etablere vindmøller på havet er væsentligt større end på land. Investeringen i en havmølle med fundament er ca. dobbelt så dyr som på land. Hertil kommer en bekostelig ilandføring af kabler fra møllerne til elnettet på land. Højere driftsomkostninger Det er også langt vanskeligere og derfor dyrere at servicere møller på havet. I dårligt vejr kan en defekt mølle på havet komme til at stå stille i længere tid end en mølle på land. De totale produktionsomkostninger pr. kwh er ca. 40 % højere fra en havvindmølle end en tilsvarende landbaseret mølle. Havmøllerne får en væsentlig højere afregning end landmøller. Det betyder dyrere strøm for elforbrugerne. Landmøller giver billigst strøm Samlet set er det så meget dyrere at etablere og drive vindmøller på havet, at den højere produktion ikke kan opveje meromkostningerne. Elforbrugerne får den billigste strøm, når vindmøllerne er placeret på land. Det er politisk bestemt, at vindkraft i 2020 skal dække 50 % af det danske elforbrug. Udbygningen skal ske ved opstilling af nye vindmøller svarende til 1.000 MW nye store havmølleparker, 500 MW kystnære havmøller og 1800 MW vindmøller på land. Skulle også de 1.800 MW landmøller opstilles på havet ville det kræve en ekstrainvestering på ca. 12 mia. kr. ekstra årlige driftsomkostninger på ca. 190 mio kr. samt et ca. dobbelt så højt pristillæg pr. kwh, der betales af elforbrugerne over elregningen.
Har vi plads til alle de møller? Vi skal ikke have flere - men færre - vindmøller i fremtiden. Regeringen har besluttet, at 50 % af elforbruget i 2020 skal dækkes af vindkraft. Det kræver en udbygning med ca. 1.800 MW nye landmøller. Alligevel vil vi i 2020 kun have ca. 3.000 landvindmøller i Danmark mod de ca. 4.500 vindmøller, vi har i dag. Vidste du for øvrigt, at der findes lige så mange højspændingsmaster som vindmøller? Færre møller på land Målet i den nye energiplan er en udbygning med ca. 1.800 MW landmøller frem mod år 2020. Men så kommer der vel flere vindmøller i det danske landskab? Nej, der bliver rent faktisk færre vindmøller, også selvom produktionen af strøm sættes kraftigt i vejret. På landsplan forventes det, at antallet af vindmøller reduceres fra dagens ca. 4.500 møller til mindre end 3.000 omkring år 2020. Over de næste 10 år skal hver kommune i gennemsnit kun finde plads til godt én ny mølle om året. Samtidig vil der i hver kommune i gennemsnit blive nedtaget 2-3 gamle møller. Mere rolige og harmoniske De nye moderne vindmøller producerer betydeligt mere el, end de mange flere ældre møller, de afløser. Vindmøllernes tryk på landskabet vil således være i aftagende - også fordi de større, moderne møller har en lavere rotationshastighed, der opfattes som mere i harmoni med landskabet. Større møller længere væk Selvom møllerne bliver større, vil de ikke syne større fra nabobebyggelser. Afstandskravet er nemlig afhængig af møllens højde. Den øgede afstand - og ufravigelige støjkrav - sikrer også, at støjpåvirkningen hos naboer ikke er større ved store møller end ved små. Lokalt medejerskab Danmark er foreningernes land. I starten af 90 erne havde henved 100.000 danskere andel i en vindmølle. Det er nu et lovkrav, at 20 % af en ny vindmølle skal tilbydes lokale til kostpris. Man kan således tage medansvar for - og ejerskab af - den grønne omstilling og et bæredygtigt energisystem. Mange steder i landet er de lokale vindmølleandele hurtigt udsolgt. Naboer har også ret til at søge om erstatning, hvis de mener, vindmøllerne vil betyde et fald i ejendomsværdien. I en grøn fond reserveres 88.000 kr. pr. installeret MW til de kommuner, hvor der opstilles vindmøller. Midlerne kan bruges til lokale kulturelle eller rekreative formål.
Fortæller elregningen sandheden? Elregningen fortæller ikke hele sandheden om prisen på el. De samfundsmæssige omkostninger ved fossil elproduktion afspejles ikke i elprisen. Men sundheds- og miljøomkostninger skal betales alligevel. Skjulte og ubehagelige omkostninger. Vindkraft er ren strøm De samfundsmæssige omkostninger ved fossil elproduktion afspejles ikke i elprisen. Kun for vindkraft er elregningen ærlig. Når alle omkostninger ved elproduktion indregnes, er vindmøllestrøm billigst. Luftforurening koster penge, sundhed og liv Et tværfagligt forskningscenter under Aarhus Universitet/DMU har beregnet, at luftforurening i Danmark giver årlige helbredsrelaterede omkostninger på ca. 6 mia. kr. og 3.400 for tidlige dødsfald. Det er lokal luftforurening med svovl, kvælstof og partikler; klimaskader er ikke indregnet. Sparet luftforurening Årlig miljøforbedring fra én 2,3 MW vindmølle, hvis vindkraften fortrænger kul CO2 SO2 NOx 1,38 tons Partikler Slagger/aske Sparet kul El produceret 4.656 tons 420 kg 120 kg 318 tons 2.022 tons 6.000.000 kwh Regningen betales af den enkelte borger som personlige sundhedsomkostninger og udgifter som følge af skader på afgrøder og bygninger. Desuden betaler vi alle over skattebilletten til øgede udgifter til sundhedssektoren, hospitaler, invalidepension mv. Vindkraft er et alternativ til kraftværkernes brug af kul og naturgas, der tegner sig for over 400 mio. kr. af de årlige sundhedsomkostninger. En øget vindkraftandel vil øge folkesundheden, spare liv og give lavere sundhedsomkostninger. Vindkraften presser elprisen ned Via de såkalde PSO-tariffer (public service obligations) på elregningen er elforbrugerne med til at betale pristillæg til miljøvenlig strøm, omkostninger til forskning mv. I 2011 betød vindkraften 3,8 øre/kwh på elforbrugerens elregning. Markedsprisen på strøm er lavere for vindkraftproduceret el end anden strøm. Vindkraften har altså en prissænkende effekt. Den seneste opgørelse, foretaget af Risø DTU i 2009, viste, at prispresset fra vindmøller reducerer elprisen med 2-3 øre/kwh. Altså omtrent det samme niveau som PSOomkostningen til vindmøllestrøm.
Danmarks eksporteventyr? Eksporten af vindmøller er 1,6 gange større end svineeksporten. Eksporten af vindmøller var i 2012 ca. knap 52 mia. kr., mens eksporten af svinekød kun var på godt 32 mia. kr. Danmark førende på grøn eksport Den samlede eksport af vindmøller, komponenter og tjenesteydelser var i 2012 på 51,9 mia. kr. Til sammenligning var den danske eksport af svin på godt 32 mia. kr. 70 60 50 40 30 20 10 0 38,3 45 Eksport i mia. kr. 60,9 56,4 49,8 53,6 51,9 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Det er særligt i Midtjylland, at vindkraften har skabt arbejdspladser. I hver af de følgende kommuner var der i 2010 ansat mere end 1000 personer i vindmøllebranchen: Kolding, Vejle, Ikast-Brande, Silkeborg, Aarhus, Randers, Aalborg og Ringkjøbing-Skjern. Ansatte i vindmølleindustrien udgør mere end 15 % af den samlede private sektor i kommunerne Ringkøbing-Skjern, Ikast- Brande og Langeland. Omkring 45 % af de beskæftigede i vindmølleindustrien arbejder med selve produktionen af vindmøllerne og forskellige komponenter hertil, mens ca. 13 % arbejder med forskning, test og udvikling. I 2010 eksporterede Danmark grønne produkter (herunder især vindmøller) for over 80 mia. kr., svarende til 10,4 % af den samlede danske eksport. 40000 30000 27.534 Beskæftigelse i antal 34.627 31.402 29.876 27.662 29.126 28.459 Danmark er det land i EU, der har den højeste eksport af grønne produkter. 20000 10000 28.500 arbejdspladser i Danmark 0 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Den samlede omsætning for den danske vindmølleindustri var i 2012 på 81,1 mia. kr. Det samlede antal beskæftigede for hele vindmølleindustrien i Danmark var ved udgangen af 2012 28.459 personer. På europæisk plan beskæftiges mere end 280.000 personer i vindmølleindustrien, og i følge den europæiske vindkraftorganisation EWEAs statisik skabes der ca. 15 jobs for hver installeret MW vindkraft i EU.
Tværtimod! Danmark har de seneste 10 år tjent 10 mia. kr. på handel med strøm over landegrænser. En fortjeneste, der kommer elforbrugerne til gode. Forærer vi vindmøllestrømmen til udlandet? Handel giver overskud Danmark handler strøm med Norge, Sverige og Tyskland. Vi eksporterer strøm, når vi har for meget, og importerer strøm, når vi har for lidt. Ordningen sikrer, at ingen lande i samarbejdet forærer overskudsstrøm væk. Strømmen handles gennem den nordiske el-børs Nord Pool Spot. Prisen fastsættes ud fra efterspørgsel og udbud fra de forskellige energikilder (vandkraft, a-kraft, vindmøller, kulkraftværker m.fl.). I situationer med stort udbud, men lille efterspørgsel, er elprisen lav. Det er ofte sammenfaldende med timer, hvor det blæser stærkt og møllerne derfor producerer særlig megen energi. I disse relativt få timer må mølleejerne derfor afsætte strømmen til en lav pris på markedet. Den danske systemoperatør, Energinet.dk, aftaler med de andre landes systemoperatører, hvor meget strøm, der er brug for i deres lande. Fortjenesten på handlen, altså forskellen på den lavere pris i producentlandet og den højere pris i aftagerlandet, deles mellem de to lande. I Danmark anvendes provenuet fra disse såkaldte flaskehalsindtægter (0,5-1 mia. kr. om året) til forbedringer af det nationale forsyningsnet samt til at nedsætte prisen på at distribuere el. Altså et overskud til gavn for el-forbrugerne. Få timer med overproduktion Det er relativt få timer om året, elprisen er meget lav på grund overskud af strøm. I 2012 var der, ud af årets 8.760 timer, kun 34 timer med elpriser på 0 øre eller derunder. Nettet kan klare mere vindkraft Et effektivt forsyningsnet i Danmark og gode udvekslingsmuligheder med udlandet medvirker til, at relativt store mængder vindkraft allerede er integreret i det danske elsystem. I 2012 blev 30 % af elbruget dækket af vindkraft. Yderligere vindkraft kan integreres i det danske elsystem. Og tilmed med store økonomiske og miljømæssige fordele. Det er muligt med forbedret udveksling med udlandet og et mere effektivt samspil mellem elproduktion og elforbrug. VE-el, ikke mindst vindenergi, kan f.eks. bruges til at erstatte benzindrevne biler med elbiler og oliefyr med varmepumper. Målet i den nye energiplan er at øge vinddækningen i 2020 til 50 %.
Tjener den energien hjem igen? Positiv energibalance Vindmøller har en meget flot og positiv energibalance. En moderne vindmølle producerer i sin levetid ca. 35 gange så meget energi, som der er medgået til dens fremstilling. På højest et halvt år producerer en vindmølle den mængde energi, der bruges i hele møllens levetid, dvs. til fabrikation, opstilling, løbende drift og vedligeholdelse og til sidst bortskaffelse. Drivhuseffekt, syreregn og sundhedsskadelige partikler er velkendte miljøeffekter som følge af luftforureningen ved traditionel elproduktion. Miljøpåvirkningen fra elproduktion med vindmøller er samlet meget mindre end fra andre produktionsformer. I grafen nedenfor ses den ekstra miljøpåvirkning ved at vælge forskellige, andre produktionsformer end vind. Allerede på under et halvt år har en vindmølle produceret den mængde energi, der bruges i hele dens levetid - fabrikation, vedligeholdelse og bortskaffelse. Sammenlignet med alle andre produktionsformer har vindkraft den laveste miljøpåvirkning. Vind giver mindst miljøpåvirkning Omkring 80 % af miljøpåvirkningerne ved vindkraftproduktion kommer fra konstruktionsfasen af selve møllen. En stor del af materialerne i brugte vindmøller kan genanvendes, og eksempelvis er det blevet muligt at genanvende glasfiberen fra mølle-vingerne eller nyttiggøre dele af materialet i forbrændingsanlæg. Andre produktionsformer er også energikrævende i anlægsfasen. Men i modsætning til vindkraft og solenergi ligger den store miljøbelastning i driftsfasen, nemlig ved den løbende tilførsel af brændsel. Kul Naturgas Biomasse Solceller Vind SO2 (mg) Partikler (mg) NOX (mg) CO2 (g) -500 0 500 1000 1500 2000 Ekstra udledning ved produktion af 1 kwh i forhold til vindkraft (hele livscyklus)
Risikoen for at fugle og flagermus flyver ind i vindmøller er minimal og havmøllers fundamenter har positive effekter på havdyr og -flora. Såvel dyr som mennesker nyder godt af den reducerede luftforurening, når fossil elproduktion erstattes af forureningsfri vindmøllestrøm. Skader vindmøller dyreliv? Minimal eller positiv påvirkning Undersøgelser af vindmøllers effekt på dyrelivet peger alle i samme retning: Risikoen for at fugle kolliderer med vindmøller er minimal, de fleste dyrearter virker upåvirkede og havmøllers fundamenter har positive effekter på havdyr og -flora. Fugle Danske og udenlandske undersøgelser viser, at risikoen for at fugle flyver ind i vindmøller er minimal - og væsentligt mindre end ved f.eks. radiomaster og højspændingsledninger. Under 0,1 promille af de fugle, der trækker gennem et vindmølleområde skønnes at kollidere med vindmøller. Flagermus Ligesom med fugle er risikoen for, at flagermus bliver ramt, minimal. Specielt i flade områder er de gode til at undgå møllerne. Møller og dyr på havet Et stort miljøovervågningsprogram i forbindelse med etablering og drift af havmøllerne ved Horns Rev og Nysted viste, at det er muligt at indpasse havmøller med ubetydelig virkning på dyrelivet. Sæler og marsvin fortrænges i byggefasen, men vender tilbage igen. Fundamenterne virker som nye, kunstige stenrev og skaber øget mangfoldighed i arter samt bedre fødegrundlag for både fisk, fugle og havpattedyr i området. Påvirkning kortlægges inden Før der gives tilladelse til en stor vindmølle skal der udarbejdes en vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-undersøgelse), herunder også dyrelivet. Planlægningen er med til på forhånd at sikre, at vindmøller placeres, hvor der ikke kan forventes væsentlige, negative påvirkninger af dyrelivet. Perspektiv I gennemsnit dør der årligt 2,3 fugle pr. vindmølle. Mindst én million fugle dræbes årligt i den danske trafik. Luftforurening skønnes hvert år at føre til over 3.000 for tidlige dødsfald blandt mennesker.
Fakta Alle fakta og tal i dette hæfte er uddybet i»fakta om vindenergi«. Faktabladene opdateres løbende på www.dkvind.dk. Teknik og drift T1 T2 T3 T4 T5 T6 T7 Sådan fungerer en vindmølle Drift og vedligeholdelse Indpasning af vindkraft i el-systemet Vindmøllers energibalance Forsikring af vindmøller Service på vindmøller Import og eksport af vindmøllestrøm Planlægning P1 Vindenergi i Danmark P2 Planlægning for vindmøller P3 Vindmøller i landskabet P4 Vindmøller på havet P5 Vindmøller i kystområder P6 Vindenergi og kystnærhed P7 Støj fra vindmøller P8 Skygger og blink P9 Vindmøller og dyreliv P10 Husstandsmøller P11 Udskiftning Økonomi Ø1 Vindmøllers samfundsøkonomiske værdi Ø2 Produktion og beskæftigelse ved vindkraft Ø3 Vindkraften og elregningen Ø4 Investering i vindkraft Ø5 Afregningsregler for vind møller Ø6 Vindmøller og skat, moms og efterløn Ø7 Hvem ejer vindmøllerne? Ø8 Grøn strøm Miljø og energipolitik Fakta om Vindenergi M1 Vindmøller i energiplanerne M2 Vindmøller og drivhuseffekt M3 Vindmøllernes elproduktion M4 Vindmøller verden over M5 Vindmøller før og nu M6 Danskernes mening M7 Vindkraft og CO2-kvoter M9 EUs mål for vedvarende energi September 2013. Fotos: LM Wind Power, Bendt Nielsen, Siemens, Polfoto, Bert Wiklund og Per Andersen Danmarks Vindmølleforening er en forening for små og store vindmølleejere og andre vindkraftinteresserede. Siden 1978 har vi arbejdet for at samle og formidle sober og faktuel viden om vindkraft og at varetage vindmølleejernes fælles interesser.