AUB konference 1. september 2015 I forbindelse med AUB-projektet blev der afholdt en konference i Odense den 1. september om det praktikpladsopsøgende arbejde på erhvervsskolerne. Jørgen T. Møller fra Undervisningsministeriet havde 8 gode råd, som han uddybede i sit oplæg 1. Hav en klar strategi. 2. Uanset organisering, så skal der være et tæt og løbende samarbejde mellem faglærere og virksomhedskonsulenter/praktikpladsopsøgende medarbejder 3. Etabler en proces med synlighed om roller, ansvar og konkrete arbejdsfunktioner for alle. 4. Gennemfør systematisk kompetenceudvikling af medarbejderne. 5. Opsæt produktionsmål for besøg og aftaler for de opsøgende medarbejdere. 6. Fokuser på udvikling af elevernes målrettethed og kompetencer som ansøgere. 7. Skab tætte relationer til virksomhederne. Søg virksomheder uden for vvs- og el-branchen, da de allerede tager mange lærlinge. Søg nye typer af virksomheder. 8. Opbyg netværk til aktører som ressource. Et citat: Praktikcentret er ikke en ø. Det er erhvervsskolen heller ikke. Derfor er kontakten til de faglige enheder afgørende. Og derfor er kontakten til branchen vigtig. Tina Voldby fra TEKNIQ havde blandt andet følgende budskaber Kan der skabes flere praktikpladser? ja er svaret, men der skal gøres en aktiv indsats både i og uden for el- og vvs branchen. Tal fra EVU, trukket i august 2015 viser, at 84% af TEKNIQs godkendte el-virksomheder har lærlinge, og 78% af TEKNIQs godkendte vvs-virksomheder har lærlinge. TEKNIQ-virksomhederne trækker derfor allerede i dag et stort læs. Hvor er der potentiale for praktikpladser: 1) El- og vvs-branchen tager mange lærlinge, men der er plads til flere bl.a. fordi ny uddannelse, giver nye muligheder 2) Der er er potentiale i virksomheder med specialiserede forretningsområder kommunikation, data, køl, ventilation, alarm/sikring og energieffektvisering 3) Der er potentiale i nye brancher og nye forretningsområder inden for fx offshore, forsyning og industri 10 gode råd pjece til virksomhederne, der også kan bruges af praktikcentrene Når der er lærlinge i praktikcentre, er det også praktikcentrenes opgave at være arbejdsgivere. Det gælder både om at stille de samme krav til eleverne, som de vi møde i virksomhederne og om at behandle eleverne som ansatte i forhold til advarsler og høringer, hvis man ønsker at afskedige dem. Derfor kan praktikcentrene også med fordel bruge TEKNIQ s pjece med 10 gode råd. 1
I løbet af dagen nåede diskussionen rundt om mange punkter, der nedenfor er samlet i 6 tematiske områder. 1. Strategisk fokus på det praktikpladsopsøgende arbejde Skolernes og praktikcentrenes øverste ledelse skal gå ind i opgaven og prioritere ressourcerne til opgaven. Mange praktikcentre udtrykker, at de oplever centraliseringen som en positiv ting, og mener, at der bliver gjort mange tiltage rundt omkring for, at praktikcentret ikke kommer for langt væk fra faget og dagligdagen på skolerne. Erfaringsudveksling mellem praktikcentrene, også på hoved- og grundforløbsskoler bør ligeledes inddrages mere. Der var et ønske om at komme tilbage til tiden som kollegaer og ikke konkurrenter. Klare mål for virksomhedskonsulenterne kan virke motiverende. På TCAA har konsulenterne en målsætning om at skulle snakke med minimum 50 virksomheder om året og at servicere bredt. Skolerne skal være bedre til at samle op på de gode kræfter og initiativer der er rundt omkring. Der kan være en tendens til at fokusere for meget på den praktikpladsopsøgende aktivitet i praktikcentrene, og dermed på de få, som har svært ved at finde en praktikplads og at dette sker på bekostning af den brede praktikpladsopsøgende aktivitet til de mange, som heldigvis får en praktikplads 2. Inddragelse af Lokale Uddannelsesudvalg Praktikcentrene skal blive bedre til at formidle oplysninger om indgået aftaler til LUU erne. Der vil på den måde være en kollektiv bevidsthed omkring lærlingeoptaget og udfordringerne. Man vil fx kunne se hvor mange af de korte aftaler der overgår til restaftaler, samt få belyst andelen af virksomheder som benytter de korte aftaler for at komme i gang med at have lærlinge igen efter flere år uden lærlinge, samt en fælles indsats for at få antallet af de korte aftaler bragt ned. Mistanker om misbrug vil også være nemmere at synliggøre. Samspillet mellem LUU og praktikcenteret, fx hvor lederen fra praktikcenteret er fast deltager på LUU, og man planlægger møder i LUU og praktikcenterledelsen i samarbejde, således at man løbende kan holde hinanden orienteret om det arbejde der pågår, blev anbefalet. Info til LUU: Information om hinandens mødedatoer, så møder kan lægges samlet og LUU kan informeres om de praktikcentermøder, der er afholdt og referaterne herfra, så de kan bruge dem Praktikcentrene bør deltage på LUU møder. Samspil mellem alle de involverede og trække på hinandens kompetencer. Der var bred enighed om, at praktikcentre udarbejder fast bilag til LUU-møder hver kvartal: 2
Antal i SKP Antal i delaftaler Antal i korte aftaler Antal i VFU nb: mange i samme virksomhed? o Hvor, hvornår og hvor lang tid Antal eux er og antal eud er o Forløbsdata: Hvor gik det hen? o Forløbstal, som kan vise succesen: at de kommer i restaftale o De bliver på skolen i anden uddannelse o De dropper ud 3. Styrket samarbejde mellem faglærere og virksomhedskonsulenter For at holde fokus på både faglig og personlig kompetenceudvikling har man flere steder virksomhedskonsulenter med i undervisningen, ligesom man har faglærer med ude på virksomhedsbesøg. Det interne samarbejde mellem faglærere på skolen og konsulenterne i praktikcentrene skal hele tiden forsøges optimeres, for på den måde at finde det bedste match mellem lærling og virksomhed. I fht. det opsøgende arbejde er opgaven landet hos Praktikcentrene. Samarbejde mellem faglærere, praktikcentre og virksomhedskonsulenter foregår meget flydende, bedst når der er en dialog på tværs. 4. Forberedelse af eleverne Blik&Rør understregede, at når eleverne er virksomhedsparate, så er størstedelen af udfordringen med at finde en læreplads løst. DEF efterspurgte, at der bliver gået mere til de skolepraktikelever, der ikke lever op til deres uddannelseskontrakter i skolepraktikken, dvs. møder til tiden, udfører deres opgaver osv. Praktikcentrene efterspørger en vejledning i håndtering af elever der i den virkelige verden ville være blevet fyret, for at matche virkeligheden så godt som muligt på praktikcentrene. De Faglige Udvalg ofte en stor mangel på dokumentation fra praktikcentrene ved disse sager. Nogle steder i landet er problemet ikke, at der mangler praktikvirksomheder, men at der mangler dygtige lærlinge. På Rybners har man haft stor succes med at få virksomhederne ud og fortælle om virksomheden, dagligdagen hos dem og deres forventning til en lærling. På TCAA har man udarbejdet en tavle der viser den enkelte elevs fremmøde, som en slags salgsboard for virksomhederne og en direkte motivation for lærlingene. De har kampagnebesøg hvor de møder virksomhederne og drøfter andet end blot lærlinge, fx de nye uddannelser. Eleven skal gøres salgsbar i klassen. Han skal være et færdigt franskbrød. Nogen mangler kun birkes, andre skal både hæve og bages. Eleverne skal blive klar over deres eget ansvar for at søge en praktikplads EUC Nord har ved indgangen til undervisnings- og øvelokaler for GF-elever en væg, der viser samtlige elever. Når tilpas mange elever har fået et praktikplads fejres dette. På den måde fastholdes optimismen og troen på, eleverne kan finde en praktikplads. Der er et måltal, der siger, at eleven skal besøge mindst to virksomheder om ugen. Det opsøgende arbejde skal begynde allerede på GF1, eleverne skal forstå hvad det kræver at være på en arbejdsplads. Brug virksomheden aktivt, inviter dem indenfor, så de kan fremlægge deres forventninger til en lærling og lærlingen kan høre hvad de leder efter. 3
De unge: Forældremøder for de unge og forældre. 5. Rettidig indsats Der var bred enighed om, at en tidligere praktikpladsopsøgende indsats, samt tidligere forløb der skal gøre lærlingen virksomhedsparat er nødvendigt. Det er alt for sent først at starte dette op, når lærlingen er på praktikcenteret. Virksomhedskonsulenterne bliver ofte fanget mellem skolernes forsøg på at finde praktikpladser til de dygtigste elever og praktikcentrenes forsøg på at finde praktikpladser til de der har sværere ved at finde pladserne. Der skal samarbejdes om opgaven, således at så mange som muligt har en praktikplads inden hovedforløbet. Match laves ved virksomhedsbesøg. TEC har folk ude 14 dage i praktik under grundforløb. Det har givet mange ekstra pladser, men skal løses på en ny måde med de nye grundforløb 6. Nye virksomheder Der skal søges pladser inden for utraditionelle områder, der måske ikke tidligere har taget lærlinge og når en ny virksomhed er fundet er det essentielt at der er en løbende opfølgning med denne virksomhed, så de føler sig godt klædt på til at modtage en lærling for første gang. Der er et ønske om at samme deltagergruppe mødes igen om et års tid og udveksler ideer og erfaringer. Ligeledes vil man kunne se på noget af det talmateriale der forsøges indsamlet. Mulighed for at åbne døre hos nye virksomheder gennem forældrenetværk. Stor informationsopgave ud af til. Vi mangler at fortælle den gode historie, om hvor gode uddannelserne er. Man skal huske at kigge på andre typer virksomheder, hente inspiration fra andre uddannelser og fag. 4
BILAG Deltagere på konferencen Navn skole titel Kim Fusager Balle Blik & Rør Fagligt Udvalg for VVS-og energi uddannelsen René Kjærgaard Frost CELF Praktikpladskoordinator Ove Jensen CELF, Nykøbing F Praktikpladskonsulent Flemming Warth DEF Fagligt Udvalg for elektrikkeruddannelsen Peder Spreckelsen DJH Virksomhedskonsulent Benjamin Jacobsen Esnord Koordinator Søren V. Nielsen EUC Nord Udviklingschef Praktik Nord Peter Lynge Kristensen EUC Nord underviser Karin Parbst EUC Sjælland Praktikcenterchef Torben Jensen EUC Sjælland Konsulent Kim Saxtoft Jensen EUC Sjælland Instruktør praktikcenteret Anne Hebert Euc Sjælland faglærer Thomas Hansen EUC Syd Praktikcenterchef Helle Pierri euc-nordvestsjælland Udannelsesleder Pernille Meyn Milthers EVU EVU Sara Kriketerp EVU EVU René Bugge Bertramsen EVU EVU Tina Haarbo Kristensen HANSENBERG Praktikcenterleder Brian Willadsen Herningsholm Koordinerende udd.chef Leif Kloster Herningsholm Eteruddannelseschef Maria Ryge Sveigaard Herningsholm Virksomhedskonsulent Flemming Pedersen Herningsholm Erhvervsskole udannelsesleder Jens Bramstrup Hansen Herningsholms Erhvervsskole udannelsesleder Helene Rossing Pedersen Learnmark uddannelsesleder Anne Samuelsen Roskilde Tekniske Skole Praktikcenterleder Anette Fuglkjær Rybners afdelingsleder praktikcenter Kim Fast Rybners udannelsesleder Ejvind Hansen SDE afdelingsleder Henrik Skov Hansen SDE uddannelsesleder Frank Prahl SDE Odense Virksomhedskonsulent Anette Bak Frederiksen Selandia Udannelseschef Carsten M. Hansen Selandia-ceu Skoleleder Jochi Bahat Skive Uddannelseskonsulent Michael Bødker Svendborg uddannelsesleder Jette klausholm Svendborg Erhvervsskole faglærer Kurt Dahl TCAA Koordinator 5
Alex Brun TEC Seniorkonsulent Jan sander Jensen TEC. uddannelseskonsulent Per Kristensen Tech College Praktikcenterchef Kelvin Strømsholt TEKNIQ Fagligt Udvalg for elektrikkeruddannelsen Mia Møllegaard TEKNIQ Fagligt Udvalg for VVS-og energi uddannelsen Tina Voldby TEKNIQ Fagligt Udvalg for elektrikkeruddannelsen Per Andersen Tradium Faglærer - Strøm og it Ulrik Husum Tradium Centerchef Lars Mortensen Uddannelsescenter Holstebro Praktikcenterleder Jørgen Torsbjerg Møller Undervisningsministeriet Kontorchef Claus Møller Jacobsen Videndjurs afdelingsleder Jan Krogh Nielsen Videndjurs faglærer René Villefrance Henriksen Aarhus TECH Uddannelsesleder 6