KlimaKommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv

KlimaKommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN

Klimakommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv Møde i Vækstforum den 25. 26. november 2010 REGERINGEN

Klimakommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv Indledning Vækstforum vurderede på mødet den 9. 10. september 2010, at omstillingen af den danske økonomi mod et samfund uafhængigt af fossile brændsler er en af de 10 udfordringer, som skal håndteres for at få mere vækst i Danmark. Opfyldelse af målet vil kræve en fundamental omstilling af den danske økonomi. Energiforbruget skal reduceres, og fossile brændsler skal erstattes med vedvarende energikilder. Regeringen har sat som mål, at Danmark skal være uafhængig af olie, gas og kul i 2050. Omstillingen til fossil uafhængighed er nødvendig af flere årsager. De fossile ressourcer svinder, og den globale efterspørgsel efter energi vil vokse i de kommende år med risiko for stigende energipriser til følge. Udledningen af driv skal samtidigt reduceres væsentligt for at afbøde klimaforandringer husgasser ne. Figur 1. Klimakommissionens målsætninger i forhold til energiproduktion og energiforbrug 2009 PJ 1.000 800 Effektiviseringer frem mod 2050 800 PJ 1.000 600 Øget VE frem mod 2050 600 400 400 200 200 0 Energiforbrug Vedvarende energi 0 Kilde: Klimakommissionen 2010 og Energistyrelsen. Regeringen vil i begyndelsen af det nye år fremlægge et udspil til de overordnede rammer og principper for omstillingen frem mod 2050. Udspillet vil også indeholde forslag til initiativer, der skal sikre, at Danmark opfylder de mål, som vi internationalt og nationalt har forpligtet os til i perioden frem til og med 2020. De væsentligste er: Reduktion af drivhusgasudledninger i de ikke kvote regulerede sektorer med 20 pct. i 2020 ift. 2005 niveauet (EU forpligtelse).

Andelen af vedvarende energi skal øges til 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020 (EU forpligtelse). Bruttoenergiforbruget skal reduceres med 4 pct. i 2020 i forhold til 2006 (national målsætning). Danmark skal være blandt de tre lande i verden, der løfter sin vedvarende energiandel mest frem mod 2020 (Danmark 2020: Viden, vækst, velstand, velfærd). Danmark skal i 2020 være blandt de tre mest energieffektive lande i OECD (Danmark 2020: Viden, vækst, velstand, velfærd). Danmark har med VE handlingsplanen til EU Kommissionen tilkendegivet, at Danmark vil nå målsætningerne om at øge andelen af vedvarende energi til 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020 samt reducere bruttoenergiforbruget med 4 pct. i 2020. I forhold til målet om en reduktion af udledningerne i de ikke kvote regulerede sektorer med 20 pct. i 2020 er det hensigten, at regeringens udspil for omstillingen vil indeholde virkemidler med henblik på, at Danmark også vil kunne nå denne målsætning. Danmark er det OECD land, hvor VEandelen er steget mest fra perioden 1997 2001 til perioden 2002 2006. Fremgangen skyldes især en udbygning af energi fra biomasse og vindkraft. 1 Den seneste opgørelse fra 2009 viser desuden, at Danmark er det tredje mest energieffektive land i OECD. 2 Danmark er både klima og energipolitisk bundet sammen med den øvrige verden ikke mindst med EU. De afgørende betingelser for udviklingen i energiprisen og CO2 omkostningerne bestemmes ikke af dansk politik, men på det europæiske og globale marked. Det er derfor nødvendigt, at omstillingen i Danmark tilrettelægges under hensyntagen til udviklingen i resten af verden og navnlig EU. Og det er vigtigt, at man både i EU og globalt bevæger sig i samme retning som Danmark. Regeringen vil derfor blandt andet arbejde for, at EU påtager sig at reducere sine CO2 udledninger med 30 pct. i 2020 uanset hvilke forpligtelser landene uden for EU påtager sig. En fælles europæisk indsats vil bidrage til at skabe lige konkurrencevilkår for industrien på tværs af EU landene og skabe en større efterspørgsel på grønne teknologier, som kan give danske virksomheder nye vækstmuligheder. Som led i at fremme omstillingen til en grøn global økonomi har regeringen sat sig i spidsen for en Global Grøn Vækst konference i Danmark i anden halvdel af 2011. Initiativet forberedes i samarbejde med en lang række aktø såsom regeringer, virksomheder, investorer, internationale organisationer og rer tænketanke mv. 1 Konkurrenceevneredegørelsen 2009, Økonomi og Erhvervsministeriet. 2 Energistatistikken, Energistyrelsen, 2009. 2

Omdrejningspunktet for regeringens udspil er, at omstillingen skal leve op til følgende centrale pejlemærker: 1. Indfrielsen af klima og energimålsætninger skal sikres frem mod 2050 2. Konkurrenceevnen og beskæftigelsen skal ikke sættes over styr 3. Nye initiativer skal være finansierede 4. De løsninger, der vælges, skal være omkostningseffektive 5. Omstillingen skal give danske virksomheder nye vækstmuligheder Disse pejlemærker sætter rammerne for, hvordan regeringens vision kan realiseres, og dermed også hvilke rammebetingelser staten vælger at fastlægge, og i hvilket tempo omstillingen kan finde sted. Det betyder også, at der skal findes nye og innovative former for energipolitik, når man skal gennemføre den grønne omstilling, da pejlemærkerne hver for sig trækker i forskellig retning. Omstillingen skal desuden være miljømæssig bæredygtig. Allerede nu kan der identificeres en række områder, hvor retningen for omstil til fossil uafhængighed i 2050 er lingen givet: Energiforbruget i både virksomheder og bygninger skal reduceres kraftigt efter Klimakommissionens vurdering med op imod 20 pct. Produktionen af vedvarende energi fra vind skal flerdobles. Vind er den VEressource, der i en dansk sammenhæng potentielt er mest af. Produktionen af vedvarende energi fra biomasse skal øges betragteligt. Imidlertid er biomasse en begrænset ressource, så her er opgaven også at udnytte de tilgængelige biomasseressourcer optimalt under hensyntagen til en miljømæssig bæredygtig anvendelse, ligesom det kan overvejes at styrke produktionen af biomasse til energiformål. Det eksisterende elnet skal udbygges, så det danske elmarked integreres bedre med vores nabolande. Og elnettet skal gøres mere intelligent, så det blandt andet kan håndtere, at der nu kommer energi fra mange forskellige kilder, og at vindenergien, som der kommer mere af, er meget fluktuerende. Samtidigt vil mange forbrugere i fremtiden også fungere som energiproducenter, der producerer energi fra oplagring ved hjælp af fx elbiler og varmepumper. Elnettet skal således på en meget fleksibel måde kunne være både binde og kommunikationsled mellem disse mange producenter og forbrugere. Omstillingen skal understøttes af en styrket indsats indenfor forskning, udvikling og demonstration, der både kan gøre VE teknologierne mere rentable og styrke erhvervslivets innovationskraft. Disse hovedindsatser angiver retningen for den omstilling, der er sat i gang. Det er dog hverken muligt eller ønskeligt at udarbejde en plan, som i detaljer fast hvordan Danmark bliver uafhængig af fossile brændsler i 2050. Dertil er lægger, der for mange ubekendte, og der er derfor i stedet behov for en fleksibel strategi. 3

Det skyldes ikke mindst, at omstillingen er afhængig af teknologiudviklingen. En præcis beskrivelse af omstillingen frem til 2050 vil svare til at skulle forudsige internettet og mobiltelefonen i 1970. Ved at lægge en plan helt frem til 2050 kan man dermed risikere at lægge sig fast på løsninger, som i længden ikke er omkostningseffektive og samfundsøkonomisk optimale. Hertil kommer, at der for transportsektoren er endnu større usikkerhed om hvilken teknologi, der skal erstatte de fossile brændsler. Samtidig er udviklingen kun i begrænset omfang påvirket af danske beslutninger. Den centrale udfordring er, hvordan vi får udbygget den vedvarende energi markant og nedbragt energiforbruget væsentligt samtidig med, at danske virksomheders konkurrenceevne og beskæftigelse sikres, og at merudgifterne til omstillingen skal bæres af energiforbrugerne. I det følgende præsenteres mulige løsninger, der skal bidrage til realiseringen af det fossiluafhængige samfund. Det er ikke regeringens forslag, der oplistes nedenfor. Nogle af instrumenterne er hentet fra Klimakommissionen, mens andre har været fremført i andre sammenhænge. Regeringen ønsker imidlertid at høre Vækstforums vurdering af instrumenterne og med afsæt i disse Vækstforums bud på, hvordan omstillingen bedst understøtter vækst, innovation og jobskabel uden at belaste erhvervslivets se konkurrenceevne. 1. Energieffektiviseringer i virksomheder og bygninger Udfordringen For at omstillingen sikres, er det vigtigt, at der gennemføres yderligere energieffektiviseringer i både virksomhederne og bygninger. Knap 40 pct. af den samlede energianvendelse foregår i dag i bygninger. Klimakommissionen vurderer, at der er rentable energibesparelsesmuligheder i den eksisterende bygningsmasse på op til 50 pct. Energiforbruget i erhvervet udgør godt 30 pct. af det endelige energiforbrug. En ny undersøgelse viser, at besparelsespotentialet i erhvervet er på ca. 15 pct. med en tilbagebetalingstid på ca. 3 5 år. 3 Investeringer i energieffektivisering kan styrke virksomhedernes konkurrenceposition i tider med stigende energipriser. Samtidig kan det også øge virksomhedernes omkostninger og dermed forringe konkurrenceevnen. Dels fordi danske virksomheder allerede har nogle af de højeste energiudgifter, som de dog også i et større omfang kompenseres for, dels fordi investeringer binder kapital, som ellers kunne være investeret i anden forretningsudvikling. Energieffektiviseringsindsatsen vil også forringe statsfinanserne, idet statens afgiftsprovenu alt andet lige forringes. Energieffektiviseringer kan sikres gennem en række forskellige typer af instru til mere frivillige instrumenter, der menter, fra regulering og afgifter påvirker 3 Energibesparelser i erhvervslivet, Dansk energi analyse og Viegand & Maagøe, 2010. 4

adfærden samt til teknologiudvikling. Disse instrumenter påvirker i varierende grad energieffektiviseringer, forbrugerne, virksomhedernes konkurrenceevne og de statslige finanser. Regeringens indsats Regeringen har gennemført en række tiltag for at få realiseret omkostningseffektive energieffektiviseringer på tværs af alle sektorer. Afgiftsomlægninger har øget incitamentet til at gennemføre rentable energieffektiviseringer. I november 2009 blev der indgået en ny aftale med energiselskaberne om en fordobling af energiselskabernes årlige energispareforpligtelser fra 2010. Energispareindsatsen blev yderligere styrket med oprettelsen af et nyt Center for Energibesparelser, som skal fremme energibesparelser inden for alle anvendelsesområder og sektorer undtagen transport. Med energiaftalen fra 2008 er energikravene strammet for nye bygninger med mindst 25 pct. i 2010, mindst 25 pct. fra 2015 og med yderligere mindst 25 pct. i 2020 i alt en reduktion på 75 pct. senest i 2020. Der er også indført krav til energieffektiviteten ved udskiftning af en lang række vigtige bygningskomponenter, når bygningsejeren udfører renovering og udskiftning. Der er endvidere afsat en ramme på 360 mio. kr. til energirenoveringer af statslige bygninger og 400 mio. kr. til en skrotningsordning for oliefyr. Ligeledes er der opnået væsentlige energieffektiviseringer gennem aftaleordningen for energieffektivisering i virksomheder. Aftalen går ud på at energitunge virksomheder kompenseres for energispareafgiften (den tidligere CO2 afgift) af hensyn til deres konkurrenceevne, samtidigt med at de forpligter sig til at gøre en indsats for at fremme energieffektivisering i virksomheden. Mulige nye instrumenter Klimakommissionen anbefaler, at der etableres en obligatorisk opsparingsordning for bygningsejere for at give bygningsejerne et øget incitament til at gennemføre energieffektiviseringer. Afhængig af bygningens energitilstand og størrelse skal bygningsejere årligt indbetale et beløb på en energisparekonto for bygningen. Klimakommissionen vurderer, at for et typisk gennemsnitligt parcelhus på ca. 150 m2 kan bidraget udgøre ca. 3.000 kr. årligt. Beløbet udløses til bygningsejeren som bidrag til energieffektivisering af bygningen. Sparebidraget vil give bygningsejere et incitament til at gennemføre energieffektiviseringer, da det er det eneste formål, indbetalingerne kan tilbageføres til. Samtidig får bygningsejerne hele gevinsten af både et lavere fremtidigt energi forbrug og lavere fremtidige bidrag. Forslaget har dog karakter af en tvungen, øremærket opsparing, som de første år vil begrænse det økonomiske råderum for de virksomheder og husholdninger, som er omfattet af ordningen, i perioden indtil besparelserne er gennemført samt medføre et fald i ejendomspriserne på de dårligst isolerede bygninger. Efterfølgende vil ordningen skabe en stigende efterspørgsel efter renoveringsydel 5

ser og dermed bidrage til øget aktivitet i byggesektoren. Desuden forventes en energisparekonto også at øge efterspørgslen på energi og klimateknologi. Energistyrelsen vurderer, at energisparekontoen under visse forudsætninger vil kunne resultere i en halvering af energiforbruget til opvarmning i danske bygninger i 2050. Ordningen kan dog medføre udgifter for staten i form af administrationsomkostninger samt energisparebidrag, hvor staten er bygningsejer. Klimakommissionens forslag om en gradvis indførelse af en fossil afgift vil ligeledes øge incitamentet til at gennemføre energieffektiviseringer både i bygninger og virksomheder. Forslaget om en fossil afgift uddybes i afsnit 2. For at realisere energieffektiviseringspotentialet kan man også vælge at skærpe bygningsstandarderne yderligere. Det indgår således i regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger, fra april 2009, at den langsigtede vision er, at alle nye bygninger skal være plusenergibygninger, som producerer mere energi, end de forbruger. Som opfølgning på strategien har regeringen fremskyndet udarbejdelsen af en frivillig lavenergiklasse 2020, der forventes udmeldt senest i foråret 2011, så byggebranchen kan kende de fremtidige krav så hurtigt som muligt og udvikle nye, energirigtige løsninger. Indførelse af et krav om, at nybyggeri skal være plusenergibyggeri fra et givent tidspunkt, fx 2030, forudsætter, at kravet konkretiseres såvel for bygninger som forsynes med fjernvarme som for bygninger med individuel energiforsyning. Hvis kravet skal være rentabelt, er det nødvendigt, at småskala energiforsyningsanlæg bliver mere omkostningseffektive, end det er tilfældet i dag. De eksisterende krav om gennemførelse af effektiviseringer i tilknytning til ombygninger er blevet skærpet således, at bygningsejerne pålægges at gennemføre rentable energieffektiviseringer af den bygningsdel eller installation, der alligevel renoveres og vedligeholdes. Det kan overvejes, om bygningsejere skal pålægges at gennemføre yderligere energieffektiviseringer i forbindelse med den almindelige renovering og udskiftning. Det kan også overvejes, hvorvidt det er muligt at stille krav til den eksisterende bygningsmasse uafhængigt af eventuelle renoveringer. Dette kan fx ske i form af et krav til bygningsejeren om, at visse bygningskomponenter som (fx tag, facadebeklædning, vinduer mv.) skal være udskiftet ved første ejerskifter efter 2030 eller 2040. Der vil dog skulle tages hensyn til økonomisk formåen hos ejerne og kapaciteten i byggesektoren. Der er gode erfaringer med energiselskabernes energispareforpligtelser, som senest blev forøget med energiaftalen fra 2008. Indsatsen blev vurderet som meget omkostningseffektiv i evalueringen af energibesparelsesområdet fra 2008. Selskaberne gennemfører indsatsen indenfor en samlet ramme på 600 800 mio. kr., der bæres af energiforbrugerne. Det kan fx overvejes, om der inden for den samlede (og eventuelt forøgede) indsats overfor energiselskaberne kan indføres krav om en yderligere målretning af 6

f.eks. energirenoveringer af eksisterende bygninger og energieffektivisering i virksomhederne. Endelig kan der også vælges mere frivillige løsninger. En mulighed kunne være at udvide brugen af aftaleordninger, så de gælder flere virksomheder. Dette kan eventuelt kombineres med et VE tilskud til virksomheder med lokal energiproduktion. En anden mulighed er en øget informations og rådgivningsindsats, som kan målrettes SMV er, hvor der er et stort effektiviseringspotentiale. Svaret på udfordringen? Hvis Klimakommissionens mål om en 20 procents reduktion af energiforbruget skal nås, skal den nuværende indsats mere eller mindre fordobles. Energieffektiviseringer er et effektivt redskab i omstillingen væk fra fossile brændsler. Det indebærer samtidigt en mulighed for at skabe et yderligere marked for grønne løsninger. En sådan indsats vil imidlertid medføre øgede omkostninger for husholdningerne og for virksomhederne, hvilket vil kunne påvirke deres konkurrenceevne. Spørgsmålet er således, hvordan det kan sikres, at energieffektiviseringspotentialet i bygninger og virksomheder opnås, og at indsatsen skaber grønne vækstmu uden at indsatsen samtidigt skader danske virksomheders konkurren ligheder, ceevne og de offentlige finanser? 2. Øget udnyttelse af vindenergi Udfordringen Vindenergi har potentialet til at dække Danmarks samlede energiforbrug, og det vurderes, at det kan ske ved havvind alene. Havvind er dog fortsat en dyr energikilde, men vurderes med fortsat teknologisk udvikling at kunne blive en af de billigste former for vedvarende energi. Landvind er desuden allerede en af de billigste VE teknologier, og der er fortsat et uudnyttet potentiale. I overskuelig fremtid er der ikke udsigt til, at større vindmølleparker på land, og slet ikke til havs, kommer af sig selv. Betydelige anlægsomkostninger, betydelige risici samt planlægningsmæssige barrierer indebærer, at staten er nødt til at spille en rolle som udbyder af områder, der er screenet og hvor der er gennemført byggemodning i form af VVM mv., til etablering af nye parker. Desuden vil der fortsat i en lang årrække være behov for driftstilskud. Den nuværende udbygning sker udelukkende gennem en merbetaling fra elforbrugerne gennem PSO en over elregningen. 7

Boks 1. Hvad er PSO? PSO opkræves som en tarif på forbrugernes elregning. PSO står for Public Service Obligations, dvs. offentlige serviceforpligtigelser. Det omfatter de omkostninger, som Energinet.dk afholder på samfundets vegne efter de formål, som er specificeret i VE loven (lov om vedvarende energi (VE)). Der gives blandt andet tilskud til vedvarende energi (VE), dvs. vindmøller og andre VE anlæg, tilskud til decentral kraftvarmeproduktion, forskning og udvikling i miljøvenlig energiproduktion og i effektiv anvendelse af el og en række andre formål. Tilskud til vedvarende energi udgør langt den største del af PSOtariffen. En fortsat anvendelse af PSO modellen vil sikre en stabil, fremadrettet finansiering. Udbygningen vil medføre højere elpriser og dermed påvirke danske virksomheders konkurrenceevne, men kan samtidig bidrage til at fastholde Danmarks globale førerposition inden for vindenergi. Klimakommissionen identificerer udbygningen med vindmøller specielt til havs som et af de vigtigste tiltag til realisering af omstillingen. Klimakommissionens beregninger tager udgangspunkt i, at vind er en rentabel energiform sammenlignet med andre vedvarende energikilder og forudser, at der er brug for mindst 10.000 MW og op til 18.500 MW vindkraft i 2050. Regeringens indsats Over de sidste 20 år er der sket en tidobling i den danske vindmøllekapacitet samtidig med, at danske virksomheder har opnået en markant position i den globale vindmølleindustri. Vindmølleindustrien har i gennemsnit ansat 1.000 nye medarbejdere om året de seneste 10 år. Eksporten har ligeledes været støt stigende. Således udgjorde den i 2009 42 mia. kr. svarende til 8,5 pct. af den samlede danske eksport. 4 I 2009 var vindkraftens andel af den danske forsyning med elektricitet oppe på næsten 20 pct. Udbygningen på land har de seneste to år været højere end i de foregående år. I alt var der ved udgangen af 2009 etableret 2.820 MW på land. Energiaftalen fra 2008 forbedrede rammevilkårene for vindmøller på land med højere afregningspriser for salg af vindenergi samt en pligt for kommunerne til at reservere arealer for den fortsatte udbygning på land. Som opfølgning på vindmølleaftalen, som KL indgik med regeringen i april 2008, har kommunerne nu reserveret arealer, der kan sikre udbygning med op til 1.063 MW på land. Dermed er der skabt grundlag for, at landvind også fremover kan yde et væsentligt bidrag til den vedvarende energiproduktion. Det er med den seneste energiaftale fra 2008 sikret, at fire nye ordninger (værditab, køberet, grøn ordning 4 Vindmølleindustriens branchestatistik 2010. 8

Klimakommissionens forslag om rullende planlægning og forbedring af udbudsvilkår ligger fint i tråd med det arbejde, regeringen har sat i gang vedrørende ramme og udbudsvilkår for havmølleudbygningen. Heri indgår også betydninsamt garantiordning) bidrager til øget accept og lokal inddragelse i placering af vindmøller på land. Der blev i 2009 og 2010 etableret 444 MW ny vindmøllekapacitet til havs. Den samlede effekt til havs vil med udgangen af 2010 udgøre 868 MW. Der er desuden indgået aftale med DONG Energy A/S om etablering af yderligere 400 MW kapacitet ved Anholt med leverancer fra 2012. I alt forventes der dermed, inkl. indgåede aftaler, at være etableret 4168 MW i 2012 ud af de mindst 10.000 MW vindkraft i 2050, som Klimakommissionen vurderer, at der vil være behov for. I udbuddet af Anholt havvindmøllepark var der kun én byder. I takt med udbygningen af havvind er der derfor behov for, at flere selskaber engagerer sig i danske havvindmølleprojekter både for at sikre, at den politisk ønskede udbygningstakt rent faktisk kan realiseres og for at sikre en øget konkurrence og dermed de lavest mulige omkostninger. Der skal derfor fremover sikres sikkerhed og fleksibilitet nok til at tiltrække flere investorer. Derfor har regeringen nu igangsat et arbejde med at få analyseret rammebetingelser for udbygning af havvind, herunder udbudsmodeller. Udover en betydelig indsats for udbygningen med havvind vil regeringen etablere en testfacilitet i Østerild for vindmøller op til 250 meter. Testfaciliteten vil supplere en eksisterende testfacilitet ved Høvsøre. Regeringen er samtidigt i gang med at identificere mulige lokaliseringer for mindre, virksomhedstilknyttede testpladser. Testcentrene vil give både industrien og forskningsinstitutionerne gode muligheder for at forblive i front. Det vil også være med til at omsætte nye innovative løsninger til markedsmodne produkter og dermed skabe nye eksportmuligheder for vindteknologi samt danske arbejdspladser inden for udvikling og produktion af vindmøller. Der er således også de seneste år gjort en markant indsats for at fremme vindkraft i Danmark. Mulige nye instrumenter For at opnå den forudsatte markante udbygning med havvind anbefaler Klimakommissionen for det første, at der gennemføres en udbygningsstrategi med en langsigtet rullende planlægning af havmølleudbygningen. Dernæst anbefaler kommissionen, at det undersøges, hvordan der skabes udbudsvilkår, der sikrer en omkostningseffektiv havmølleudbygning. Som led heri skal de forskellige udbudsmetoder analyseres nærmere. Strategien skal tage udgangspunkt i en gennemsnitlig årlig udbygning med ca. 200 MW kapacitet om året i perioden 2015 25. 9

gen af planlægningshorisonten og kadencen for nye udbygninger med havvindmøller, parkernes finansiering samt størrelsen og sammensætningen af de fremtidige havmølleparker. Den konkrete udbygningstakt vil blive fastlagt i regerin omstillingsstrategi, ligesom udbygningstakten må ses i lyset af de andre gens muligheder for at fremme VE i de kommende år. Boks 2. Anholt Havvindmøllepark Anholt Havvindmøllepark, som er på 400 MW, er en del af energiforliget fra 2008. Parken bidrager til opfyldelsen af den danske VE målsætning med en VE udbygning på knap 1 pct. Samtidigt forventes parken at kunne levere bæredygtig energi til danskerne svarende til et elforbrug for 400.000 husstande. Parken er PSO finansieret over elregningen, og betales derfor af forbrugere og virksomheder. Der er ikke afgift på brændsler til elproduktion, da selve elforbruget er afgiftsbelagt, hvorfor en vindmøllepark, der erstatter tilsvarende fossil elproduktion i sig selv ikke vil have nævneværdig betydning for energiafgiftsprovenuerne. DONG Energy, der vandt udbuddet, er sikret en garanteret pris på 105,1 øre pr. kwh for de første 20 TWh. Det skønnes, at PSO støtten vil svare til 3,2 øre pr. kwh i 2013, hvorefter den vil falde gradvist til 1,5 øre pr. kwh i 2024, hvorefter den helt vil bortfalde. Over hele parkens levetid (2013 38) skønnes den gennemsnitlige støtte at udgøre 0,7 øre pr. kwh, svarende til en samlet PSO udgift på ca. 6,6 mia. kr. i nutidsværdi. Udbudsmodellen sikrer, at parken etableres omkostningseffektivt. Dog gav blandt andet stramme udbudsvilkår ved udbuddet af Anholt en højere pris end tidligere parker. Klimakommissionen anbefaler endvidere, som det grundlæggende virkemiddel i omstillingen, en gradvis indfasning af en fossil afgift på 5 kr. pr. GJ stigende til 50 kr. pr. GJ i 2030. Afgiften vil motivere forbrugere og virksomheder til at vælge VE teknologier, og det vil tilskynde danske virksomheder til at udvikle nye teknologier med et forventet stort eksportpotentiale. Stigningstakten vil løbende skulle vurderes i lyset af energiforbrug, energiprisen mv. Afgiften vil være et omkostningseffektivt virkemiddel til at sikre, at forbrugerne og virksomhederne omstiller deres energiforbrug til VE, og vil samtidigt bidrage til øgede energieffektiviseringer. Samtidig vil afgiften kunne bidrage til finansieringen af omstillingen. Klimakommissionen vurderer, at erhvervet generelt vil kunne håndtere en afgiftsstigning, mens der foreslås en kompensationsordning for de mest sårbare virksomheder. 10

Boks 3. Nuværende afgifter på varme, el og procesenergi Varme Fossile brændsler, som anvendes til varmeproduktion, er afgiftsbelagt. Biomasse til varmeproduktion er afgiftsfritaget. Elektricitet Brændsel til fremstilling af elektricitet er fritaget for beskatning. Her afgiftsbelægges i stedet elektriciteten. Afgiften på elektricitet til opvarmningsformål svarer nogenlunde til afgiften på fossile brændsler til varmeproduktion. Afgiften på elektricitet til anden anvendelse end til opvarmningsformål er lidt højere. Procesforbrug Erhvervslivets procesforbrug af energi har generelt meget lave afgifter, som i stort omfang bliver tilbageført til virksomhederne. Brændselsvalg Der er frit valg af brændsel, så længe der både produceres el og varme (kraftvarme) Regeringen har besluttet at analysere Klimakommissionens forslag nærmere, herunder sammenhængen med det eksisterende afgifts og tilskudssystem, herunder CO2 kvotesystemet, som Klimakommissionen også lægger op til. Omstillingen til et samfund uafhængigt af fossile brændsler er en så stor udfordring, at det næppe på længere sigt kan lade sig gøre uden en fossil afgift. Afhængig af analysen kan det derfor på længere sigt være en mulighed at lade en fossilafgift indgå som et af de virkemidler, der kan tages i brug for at sikre omstillingen. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at Danmark allerede har de højeste energiafgiftssatser i EU. En yderligere afgiftsstigning med den indfasningstakt som fo af Klimakommissionen vil påvirke virksomhedernes konkurrenceevne reslået herunder særligt de mest konkurrenceudsatte og energiintensive virksomheder. Endelig anbefaler Klimakommissionen, at den nødvendige støtte til VEteknologier for at sikre udbygningen med vindmøller og anden VE elproduktion betales af elforbrugerne gennem et tillæg til elprisen, på linje med principperne i den nuværende PSO ordning. I dag er direkte støtte via PSO og indirekte via afgiftsfritagelse for biomasse (til varmeproduktion) de vigtigste støtteformer for VE. De gældende PSOstøtteordninger er ikke tidsbegrænsede, men med udsigten til en ny energiaftale kan der opstå en vis nervøsitet blandt investorerne. Der er derfor behov for, at der med regeringens udspil og en efterfølgende energiaftale skabes sikkerhed om de fremtidige rammer. I den forbindelse kan kendte virkemidler styrkes eller nye virkemidler overvejes, herunder: Feed in tariffer anvendes allerede i dag, og sikrer en højere afregningspris end markedsprisen med henblik på at skabe incitamenter til VE produktion. Fordelen er, at der for energiproducenterne er sikkerhed om enten den sam 11

lede pris eller størrelsen af tilskuddet i en given periode. Feed in tariffer har medvirket til effektivt at øge VE i mange lande i Europa, herunder i Danmark, hvor systemet har drevet udbygningen med især vindmøller og biomasse i elsektoren. Ulempen ved feed in tariffer er, at der kan opstå usikkerhed om, i hvilket omfang VE udbygningen vil finde sted, fordi der ikke er nogen pligt for energiproducenterne til at levere VE, hvis tarifferne er for lave, eller fordi udbygningen kan blive for kraftig, hvis tarifferne overkompenserer energiproducenten. Grønne certifikater, hvor elforbrugerne pålægges at købe en bestemt andel VE. Herved opnås der sikkerhed om udbygningen med VE. Og da elforbrugerne vil købe den billigst mulige VE, vil en omkostningseffektiv udbygning også sikres, hvor kun de billigste VE teknologier fremmes. En certifikatordning vil dermed som udgangspunkt ikke fremme de dyre og/eller mere umodne VE teknologier. Endvidere er der risiko for, at de billigste VEteknologier overkompenseres, hvis støtteniveauet lægges for højt. Flere EUlande anvender allerede grønne certifikater, og på sigt kan muligheden for at handle med grønne certifikater mellem lande medvirke til at reducere omkostningerne ved den samlede VE udbygning. Svaret på udfordringen? Udbygningen af vindkraften bliver en central del af omstillingen de kommende år. Det vil dog antageligt i en årrække endnu være nødvendigt med støtte til udbygningen. Finansieringen af udbygningen på en omkostningseffektiv måde bliver derfor en central udfordring. Finansieringen ved hjælp af PSO ordningen eller grønne certifikater betyder, at finansieringen kommer direkte fra energiforbrugerne. En fossilafgift vil også kunne være en omkostningseffektiv finansieringsform. Omvendt indebærer både PSO ordningen, grønne certifikater og en fossilafgift, at energipriserne vil stige, og at de danske virksomheder og husholdninger dermed vil blive påført en merudgift. Dette vil kunne skade virksomhedernes konkurrenceevne. Spørgsmålet er derfor, hvordan finansieringen af VE udbygningen sikres, når der samtidig skal tages hensyn til de omkostninger, der påføres virksomhederne og forbrugerne? Hvordan kan udbygningen bidrage til vækst for danske virksomhe der? 3. Øget brug af biomasse i energiforsyningen Udfordringen Det er nødvendigt at øge andelen af biomasse og biogas i energiforsyningen yderligere for at gennemføre omstillingen. Det skyldes, at anvendelse af bioenergi til el og varmeproduktion er en tilgængelig og relativ billig teknologi. Potentialet for øget anvendelse af bioenergi er samtidig stort, og biomasse kan tage over, når der kun er begrænset vind og dermed sikre en stabil energiforsyning. Derudover kan udfasningen af kul til fordel for biomasse accelereres betydeligt på en forholdsvis enkel måde. 12

Dansk biomasse stammer fra enten affald og restprodukter fra skove, landbrug (som halm, træ og husdyrgødning) eller fra deciderede energiafgrøder. Biomasse og biogas i energiforsyningen støttes i dag med afgiftsfritagelse for varmepro og forskellige tilskud til elproduktionen. En øget brug af biomasse vil duktionen derfor fordre øgede tilskud og reducere afgiftsprovenuet for staten. En fortsat udbygning vil bidrage til at fastholde Danmarks globale førerposition på området, herunder blandt andet i forhold til anvendelse af biomasse og biogas til kraftvarme og udvikling og anvendelse af biobrændstoffer. Samtidig har især biogas stort potentiale for at reducere drivhusgasudledningen fra husdyrgødning. Klimakommissionen anbefaler en væsentlig udbygning af biomasse men påpeger dog, at der er grænser for, hvor meget biomasse, der kan produceres i Danmark og i verden og at et energisystem, der i meget høj grad bygger på biomasse, vil blive afhængig af en betydelig import og stigende priser på biomasse. En anden udfordring er at sikre, at produktion og anvendelse af biomasse sker under hensyntagen til natur og miljø. Man bør derfor fremme de biomasseafgrøder, som giver mest natur og miljø for pengene, og sikre at de forskellige typer biomasse anvendes i de processer, hvor man udnytter ressourcerne bedst. Endelig bør det ikke føre til øgede emissioner i form af fx luftforurening. Regeringens indsats Biomasse og biogas spiller allerede i dag en væsentlig rolle i energiforsyningen, og udgør langt den største del af den danske VE produktion. Biomasse alene udgjorde således i 2009 knap 70 pct. af den danske VE produktion, svarende til lidt over 8 pct. af den samlede danske energiproduktion. Biomasse har siden 2000 stået for langt den største VE udbygning. 13

Figur 2. Produktion af vedvarende energi efter energikilde, 1980 2009 PJ PJ 140 120 100 80 60 40 20 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2009 140 120 100 80 60 40 20 0 Vind Halm Træ Biogas Affald, bionedbrydeligt Varmepumper m.m. Kilde: Energistyrelsen. Der er over de seneste år igangsat en række tiltag, der støtter bioenergien. Grøn Vækst aftalerne indeholder blandt andet støtte til energiafgrøder, en pulje til etablering af biogasanlæg, en pulje til etablering af økologiske biogasanlæg og et initiativ til at sikre tilskudsmæssig ligestilling af afsætning af biogas til naturgasnettet. Med Aftalen om Grøn Vækst fra juni 2009 blev det endvidere aftalt at sigte mod, at op til 50 pct. af husdyrgødningen skal anvendes til energi i 2020, og at det skulle overvejes at ophæve kravet om, at visse små kraftvarmeværker skal anvende naturgas til varmeproduktion. Mulige nye instrumenter Kraftvarmeværkerne (samproduktion af el og varme) kan i dag kun sætte en pris på varmen, der svarer til de omkostninger, der er forbundet med at producere den. Dette sker for at sikre forbrugerne en rimelig varmepris, da der er monopol på varmeforsyningen i de enkelte værkers områder. Samtidigt er der fastsat en lavere afgift på biomasse end på andre brændsler. Der er ingen afgift på biomasse til varmeproduktion i forbindelse med kraftvarme, mens der er afgift på kul og naturgas til varmeproduktion. Når værkerne skifter fra fossile brændsler til biomasse, sparer de derfor afgifter. Når værkerne ikke må øge indtægten, betyder det, at afgiftsbesparelsen kommer energiforbrugerne ikke værkerne til gode i form af lavere priser. Dermed er der intet incitament for værkerne til at skifte til biomasse. For at ændre på dette, kan man fx ændre lovgivningen, således at kraftvarmeværker over en vis størrelse kan indgå en frivillig aftale med forbrugerne om at fastsætte en anden pris end den omkost Herved får de store værker et incitament til at omstille sig til ningsbestemte. biomasse, mens varmeaftagerne får billig grøn varme. 14

Hvis 20 PJ biomasse (svarende til fx 1,1 mio. ton træpiller) erstatter kul til kraftvarmeproduktion på de centrale kraftvarmeværker i 2020 forøges VE andelen med 2,6 pct.point. For den del af biomassen, der henføres til elproduktionen, modtager kraftvarmeværkerne et PSO tilskud på 210 mio. kr. årligt, mens staten mister afgiftsprovenu på op mod 850 mio. kr. i 2020, svarende til en varig virk på op mod 440 mio. kr. i 2011 priser, i forhold til den del af biomassen, der ning henføres til varmeproduktion. Mens dette er gavnligt i forhold til de danske VE mål, vil det føre til betydelige stigninger i PSO støtten til den biomasseproducerede el og et betydeligt fald i statens indtægter fra energiafgifterne. Med henblik på at styre omstillingshastigheden og dermed konsekvenserne kan det derfor være hensigtsmæssigt at overveje forslaget i sammenhæng med indførelsen af en afgift på biomasse, jf. nedenfor. Klimakommissionen anbefaler, at det overvejes på sigt at indføre en generel energiafgift for biomasse, hvis det politisk vurderes, at øget anvendelse af biomasse kan føre til en uønsket afhængighed af import. Det anbefales endvidere, at der udarbejdes bæredygtighedskriterier for al bioenergi som anvendes i EU. En afgift på biomasse vil være i tråd med eksisterende afgifter på kul og naturgas i energiforsyningen, og vil samtidig give et fortsat afgiftsprovenu fra energisektoren i takt med de fossile brændslers udfasning. Afgiften vil samtidigt sikre incitamenter til fortsatte energibesparelser. Med forårspakke 2.0 blev afgiftsfavoriseringen af biomasse forøget, således at denne favorisering i dag formentlig er større, end hvad der kan begrundes ud fra de samfundsøkonomiske fordele, der er forbundet med at bruge biomasse frem for fossile brændsler. Selv med en afgift vil biomassen formentlig fortsat være afgiftsmæssigt favoriseret. På den anden side vil en afgift på biomasse være en ulempe for de kraftvarmeværker, virksomheder og husholdninger, der har allerede investeret i biomasseanlæg under afgiftsfritagelsen. Svaret på udfordringen? Fordelene ved at øge andelen af biomasse i energiforsyningen er, at det aktuelt er en billig VE teknologi, at det har en væsentlig CO2 effekt, og at en forøget anvendelse af biomasse kan ske hurtigt. Udfordringen er især at sikre den nødvendige finansiering, da en udbygning vil skulle betales af forbrugerne, og staten samtidigt vil miste et provenu. Samtidigt er der kun en begrænset mængde biomasse til rådighed, ligesom vækst og beskæftigelsespotentialet er uklart. Spørgsmålet er, hvordan udbygningen af biomasse til VE formål kan ske mest hensigtsmæssigt, når der skal tages hensyn til energiforbrugernes omkostninger, statens dalende provenu samt behovet for ikke at blive afhængig af en betydelig import af biomasse eller af udviklingen i prisen på biomasse? Hvordan kan ud skabe grønne bygningen vækstmuligheder? 15

4. Elektrificering og overgang til et intelligent elsystem Udfordringen Overgangen til det fossiluafhængige samfund fordrer en markant omstilling af elforbrug og produktion. Mere vedvarende energi, herunder betydeligt mere vindkraft, vil føre til en øget elektrificering af det danske energisystem. Indtil nu har elsektoren tilpasset elsystemet ved at lægge flere og større kabler i jorden, opstille flere transformatorstationer og sikre adgang til tilstrækkelig produktionskapacitet. Der skal fortsat investeres i elnettet, navnlig stærkere forbindelser til vores nabolande, men det vil ikke række i fremtiden. Omstillingen nødvendiggør et intelligent elsystem såkaldt Smart Grids, som kan sikre en stabil energiforsyning i et system baseret på fluktuerende VE kilder som vind. Smart Grid vil også muliggøre, at man kan aftage og lagre el til fx køkkenapparater, elbiler og varmepumper, når elprisen er lav, dvs. når der er overskudskapacitet eller når det blæser meget. Dette medfører energibesparelser og lavere energiregninger for el forbrugerne. Etableringen af et intelligent dansk elsystem vil tage tid, men fundamentet skal etableres nu. En række elselskaber er enten startet med eller planlægger i disse år at udskifte elmålere hos private forbrugere, og udskiftningen af oliefyr med eldrevne varmepumper er allerede godt i gang. For at fremtidssikre investeringerne skal det fremtidige energibehov afdækkes, og samtidig er det nødvendigt, at reguleringen af elsektoren fremmer overgangen til et intelligent net. Regeringens indsats Det danske elsystem er efter internationale forhold ekstremt robust og avanceret. Systemet kan fx håndtere, at elproduktionen fra vindmøller går fra over 100 pct. af forbruget til 0 pct. på under en halv time uden udfald, hvilket er bemærkelsesværdigt. Det skyldes dels en høj kapacitet i nettet, dels ekspertisen i forbindelse med balancering af systemet mv. Energinet.dk og Dansk Energi har i 2010 gennemført en analyse, der dokumenterer, at det fremover vil være mere effektivt at satse på at indbygge intelligens i nettet frem for at udbygge med ledninger og kabler på traditionel vis. Samtidig har Energinet.dk i samarbejde med en række virksomheder og organisationer under projekterne EDISON og Eco Grid igangsat en fuldskala demonstration af fremtidens elsystem på Bornholm, som frem mod 2015 vil bidrage til at kortlægge udfordringer og muligheder i et dansk intelligent net. Det er regeringens vision, at alle forbrugere får installeret en intelligent elmåler inden 2020. Klima og energiministeren har netop nedsat et Smart Grid netværk bestående af forskere, internationale virksomheder, brancheforeninger og myn der skal konkretisere, hvordan man fremtidssikrer elnettet, så det kan digheder, håndtere op til 50 pct. fluktuerende energi fra vind eller anden VE i 2020. 16

Netværket skal komme med anbefalinger til regeringen om hvordan man fremmer smart grid i Danmark herunder konkrete virkemidler samt evt. nye demon Netværket skal afslutte sit arbejde inden udgangen af oktober strationsprojekter. 2011. Regeringen vil inden for kort tid igangsætte et hovedeftersyn af reguleringen af energiforsyningen i Danmark for at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer understøtter omstillingen til fossil uafhængighed og fremmer overgangen til et intelligent net. Der vil blive foretaget dybtgående analyser af el, gas og varmeforsyningslovene med henblik på at få konkrete anbefalinger til ændringer i lov Interessenter fra såvel energibranchen, forbrugerorganisationer m.v. grundlaget. vil blive løbende inddraget i arbejdet. Mulige nye instrumenter Klimakommissionen peger på, at tilpasningen af elforbruget skal opnås gennem en øget fleksibilitet (blandt andet i anvendelsen af varmepumper og varme i fjernvarmeforsyningen, i elforbrug i industri, husholdninger, handel og lagre service samt i opladningen af elbiler). Konkret anbefaler Klimakommissionen, at der i samarbejde med Energinet.dk og elnetselskaberne udarbejdes en konkret plan for udviklingen af et intelligent energisystem. Planen skal med udgangspunkt i visionen om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler i 2050 have særlig fokus på indsatsen frem til 2025. Svaret på udfordringen? Klimakommissionens forslag er i god tråd med regeringens politik på området. Ser Vækstforum andre initiativer, som kunne supplere den indsats, regeringen har iværksat? 5. En styrket forsknings og udviklingsindsats Udfordringen Omstillingen til et fossiluafhængigt samfund vil kalde på nye eller forbedrede løsninger og teknologier på en række områder. Det er blandt andet nødvendigt at gøre VE teknologier mere konkurrencedygtige i forhold til fossile brændsler, ligesom der er behov for nye løsninger inden for eksempelvis energieffektivisering og transportområdet. Samtidigt er der behov for at sikre, at forskning, udvikling og demonstration (FUD) understøttes på områder, hvor danske virksomheder har styrkepositioner, og hvor en indsats kan gavne virksomhedernes vækstmuligheder. En styrket FUD indsats kan ifølge Klimakommissionen ikke mindst ske i form af en klarere prioritering og koordinering af de statslige, strategiske midler. Men prioriteringer af denne art indeholder også udfordringer. 17

Regeringens indsats Støtten til energiteknologisk forskning er allerede indenfor de seneste år opprioriteret markant fra et niveau på ca. 200 mio. kr. i 2003 til over 1,2 mia. kr. i 2010. Dette høje niveau vil blive videreført i 2011. Danmark er dermed blandt de lande i verden, der relativt set bruger flest midler på forskning på dette område. Figur 3. Offentlige tilskud til forskning, udvikling og demonstration i energiteknologier 2001 2010 Mio. kr. 1.200 Mio. kr. 1.200 1.000 800 600 400 200 0 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 1.000 800 600 400 200 0 Kilde: Energistyrelsen. Der er også taget en række initiativer, der skal styrke FUD på områder, hvor vi har særlige erhvervsmæssige styrkepositioner og demonstrere Danmarks status som et grønt forsøgslaboratorium. Regeringen har således i 2010 indgået aftale med en række partier om at etablere et stort testanlæg for vindmøller i Østerild, ligesom der er afsat over 200 mio. kr. til etablering af såkaldte Green Labs, storskala testfaciliteter på særlige teknologiområder. Endvidere kan der via Fornyelsesfonden ydes støtte til demonstration og markedsgørelse af nye energiteknologier. Endeligt har regeringen gennemført en række projekter, der har til formål at identificere og styrke særlige indsatsområder i den strategiske energiteknologiske forskning. Regeringen gennemfører nu som led i strategien om fossil uafhængighed en analyse af mulighederne for at styrke den energiteknologiske forskning, således at forskningen bedre kan understøtte både omstillingsprocessen og erhvervslivets behov. Blandt de aspekter, der undersøges, er om der er behov for en klarere prioritering af støtteområder og en styrket koordination mellem leddene i innovationskæden. Mulige nye instrumenter Klimakommissionen anbefaler, at man som minimum fastholder den nuværende støtte til offentlig strategisk forskning, udvikling og demonstration (FUD) i klima og energiteknologier, og at der sikres mere langsigtede rammer for den statslige finansiering. Kommissionen anbefaler endvidere, at der sker en øget 18

koordination mellem de forskellige råd og programmer på området, og at støtte til demonstrationsprojekter skal have særligt fokus. En mulighed er således i forlængelse af kommissionens overvejelser at identificere områder særlige forskningsflagskibe der skal have særlig opmærksomhed i fordelingen af de statslige midler til FUD. Dette skal være områder, der enten er centrale i forhold til behovet for nye løsninger til den fossile omstilling, eller som kan understøtte særligt store vækstpotentialer i dansk erhvervsliv. Hensynet til de statslige finanser sætter klare grænser for, i hvilket omfang regeringen kan øge støtten til FUD på området. I en sådan situation er det vigtigt at der skabes et tæt sammenspil mellem den strategiske FUD indsats i den offentlige og den private sektor, således at de to indsatser bedst muligt understøtter hinanden. Det kan derfor som en del af analysen af mulighederne for en styrket energiteknologisk forskning undersøges, om der er behov for et sådant tættere samspil. Svaret på udfordringen? Identifikationen af forskningsflagskibe kan formidles som klare pejlemærker for råd og programmer i fordelingen af de strategiske FUD midler samt for universiteterne i deres prioritering af basisforskningsmidlerne. Dermed sikres både en klarere prioritering af disse områder i fordelingen samt en klarere sammenhæng gennem hele fødekæden, fra basisforskningen over strategiske forskningsmid til demonstration (i fx det Energiteknologiske Udviklings og Demonstrati ler onsprogram EUDP) og til støtten til markedsgørelse. Et styrket fokus på særlige områder indebærer imidlertid, at man risikerer at fjerne forskningsstøtten fra områder, der efterfølgende kunne have et stort potentiale både i forhold til den fossile omstilling og som et erhvervsmæssigt vækstområde. Spørgsmålet er derfor, om der kan ske en målretning af midlerne til energiteknologisk FUD, uden at man risikerer at udelukke støtte til nye teknologier med et stort, men måske ukendt vækstpotentiale? Derudover hvordan den private sektor i højere grad kan bidrage til FUD, som understøtter og fremmer omstillingen og det dertilhørende vækstpotentiale i samarbejde med den offentlige sektor? 19

Klimakommissionens anbefalinger i et vækstperspektiv November 2010:36 Henvendelse om publikationen kan ske til: Statsministeriet Christiansborg Prins Jørgens Gård 11 1218 København K ISBN elektronisk publikation: 978-87-92480-90-3 Design: BGRAPHIC Publikationen kan hentes på Statsministeriets hjemmeside www.stm.dk