Energirådgivning af i n stitutioner

Energirådgivning af i n stitutioner Projektrapport Juli 1996 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Energirådgivning af institutioner Per Pedersen, Michael Andersen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1996

Titel Rapport kategori Forfatter Energirådgivning af institutioner Projektrapport Per Pedersen, Michael Andersen Dato for udgivelse 05-07-96 Copyright Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer 714.94 Sagsnavn Rådgivning af institutioner ISBN 87-7795-102-6 For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s ( DGC) gælder: ar DGC er ansvarlig i henhold til''almindelige bestemmelser for teknisk rddgivning & bistand (ABR 89)", som i øvrigt anses for vedtaget for opgaven. at erstatningsansvarer for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirentmeller tredjemand gælder pr. ansvarsplldragende fejl ellerforsømmelse og altid begrænses til l 00% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende ydelse. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der mlltte overstige DGC's hæftelse. at DGC skal- uden begrænsning- ondevere egne ydelser i forbindelse medfejl og forsømmelser i DGC's materiale. Juni 1992

DGC-rapport 1 Indholdsfortegnelse Side Formål... l Indledning... 3 l Oversigt... 5 2 Checkli ter til gennemgang af ejendomme...... 9 3 Indlæsning af data fra checklister... 16 4 NøgletaJ... 19 5 Priser............ 20 6 Vurdering af spareforslag...... 21 7 Problemer og løsninger... 26 714.94 Rådgivning af institutioner h:\714.94\vejledning i brug af skema.doc 05-07-96

DG C-rapport 2 Formål Omlægge energi- forbrug til natur- ga I denne rapport gennemgås en systematisk metode til energirådgivning af institutioner ved omlægning til naturgas. Metoden er tilpasset til brug for gasselskabernes teknikere og skal sikre en let, men alligevel præcis vurdering af besparelser i driftsomkostninger ved at onilægge energiforbruget til naturgas. Ikke alle apparater kan med fordel omstilj.es til naturgas, men man skal være opmærksom på, at der ofte kan opnås en indirekte omlægning fx ved at benytte apparater, der kan tilsluttes både varmt og koldt vand. Projektet er rekvireret af gassel kabernes Fagudvalg for tørre installationer (PAU 2).

DGC-rapport 3 Indledning Systemet består af checklister, som udfyldes under en gennemgang af institutionen, ledsaget af den stedlige varmemester, pedel eller ejendomsinspektør. Systemet kan bruges generelt i forbindelse med naturgasomlægning også i fx villaer og beboelsesejendomme. Gennemgangen omfatter indsamling af oplysninger i følgende hovedgrupper. Bygningsdata V armecentral Husholdningsapparater Institutionens administration bruges også som kilde, her tænkes på oplysninger fra BBR-attesten og årlige energiforbrug (fakturaer). VKO- elleror-konsulenters resultatskemaer giver en række oplysninger, som ikke direkte kan aflæses på mærkeplademe. Det vælter ikke nødvendigvis systemet, hvis man ikke kan skaffe enkelte oplysninger. En del bygningsdata og oplysninger om kedelcentral kan undværes, hvis man umiddelbart kan se, at der ikke er grundlag for udskiftning af kedler eller bestemmelse af varme behov. Brugstider for husholdningsapparater kan man sjældent skaffe helt eksakt, derfor er der vedlagt en tabel med typiske brugstider. Besparelser ved driftsomkostninger Efter gennemgangen bearbejdes de indhentede oplysninger med henblik på at beregne besparelse på omkostninger til el og olie ved omlægning til naturgas. For at lette arbejdet, er der udarbejdet et regneark, i hvilket man indskriver oplysninger fra checklisterne. Det er op til brugeren at udarbejde rapportering. Fra regnearket kan man få udskrevet sider, hvoraf det fremgår hvilken status, institutionen har for øjeblikket med hensyn til energiforbrug. Desuden kan man få udskrifter, der viser, at man kan spare så og så mange penge i driftsomkostninger ved at omlægge et eller flere apparater til naturgas. Disse sider bør udskrives efterhånden, som man arbejder sig gennem ændringsforslag, og kan indgå som bilag til rapporten.

DGC-rapport 4 Systemet er udviklet med hjælp fra Naturgas Sjælland og afprøvet på tre institutioner, nemlig en husholdningshøjskole, et hotel og et plejehjem. Ud af de tre bebyggelser er de to opført inden for de sidste 15 år, mens den tredje er en ældre bebyggelse, der gennem årene er udbygget med flere bygninger. Husholdningsapparater Varmecentral Generelt for de tre forskellige typer fandtes, at der kan omlægges 25-30% af det samlede elforbrug til naturgas, ved at udskifte/omlægge husholdningsapparater især i køkkener fra el til naturgas. Herved opnås en besparelse på 9 til 11% i udgifter til energiforbrug. Denne besparelse skal ses i sammenhæng med investering i nye apparater og etablering af de nødvendige gasinstallationer. Derfor bør omlægning generelt foretages i forbindelse med udskiftning af slidte apparater. I den ældre bebyggelse findes der et oliefyr af ældre dato, der med fordel kan udskiftes til et gasfyr. Til støtte for vurdering af energibesparelse ved omlægning indeholder systemet et diagram, der alene ud fra olieforbrug kan hjælpe til at bestemme hvilken størrelse gaskedel, der kan erstatte den ældre kedel, og hvilket naturgasforbrug, den nye gaskedel vil opvise.

DGC-rapport 5 1 Oversigt Dette afsnit giver en hurtig introduktion til regnearket. Brugere, der er vant til at bruge regneark, kan måske nøjes med dette afsnit. I de efterfølgende afsnit gennemgås de enkelte trin mere udførligt. Systemets funktioner er samlet i et regneark og alle funktioner er automatiserede for at reducere arbejdsbyrden. Andre regnearksprogrammer er afprøvet. Generelt kan kun formler læses, al typografi går tabt. Det vil derfor kræve en del arbejde at omskrive til andre regneark. Det anvendte regneark er skrevet til EXCEL version 5 og nyere versioner. Man kan klare sig uden regnearket, men det giver en del regnearbejde, hvis man vil eftergøre regnearkets metoder. Det "eneste" regnearket gør, er følgende: l. Alle forbrug af henholdsvis el, olie, naturgas sammenlægges og multipliceres med de relevante priser. Der sammenlægges til total omkostning. 2. Skemaet omregner alle forbrug i apparater, installationer og varmecentral til MWh og lægger dem sammen i kategorierne varmecentral, køkken, osv. Der sammenlægges til totalt energiforbrug. Sammenlign evt. med måleraflæsninger fra afregninger med olie- el- og gasselskaber. Så ser man, om der er rimelig overensstemmelse. 3. Ved forslag til omlægning gentages l og 2, og besparelsen, dels i MWh dels i penge, kan så beregnes. En gang skal man installere regnearksfilen med skemasystemet Den leveres på en diskette. Regnearket startes ved at starte EXCEL og derpå indlæses regnearksfilen fx fra disketten. Regnearksfilen hedder INSTIT.XLS. Filen bør kopieres ind på harddisken eller på netværket, men tal med den EDBansvarlige først. Brug en kopi af regnearksfilen til hver institution. Som nævnt i indledningen er første trin i systemet en gennemgang på institutionen, hvor væsentlige energiforbrugende installationer, der udgør emner for omlægning til naturgas, optælles, og deres energiform og effekt noteres sammen med driftstid. Til støtte for gennemgangen af en bebyggelse indeholder systemet checklister. Tallene fra checklisterne indføres i et skema i

DG C-rapport 6 regnearket. Ufuldstændige oplysninger kan suppleres med nøgletal fra branchen. Indskriv hvor meget, der er afregnet for hos leverandører. Bebyggelsens årlige forbrug af elektricitet, gas, olie og fjernvarme registreres ud fra afregninger. Indskriv forbrugstal for apparater. Der er mange flere kategorier i skemaet. Svarer summen af den indkomne energi til forbrug i apparater og varmecentral? Figur l. Her ses en del af regnearket. Efterhånden som man udfylder skemaet med forbrugstalfor apparater (hvide og grå linjer), beregnes samlet energiforbrug og udgift (foroven til venstre). Foroven ca. midtfor indføres årlige forbrug (olieregning, elregning, osv.). Regnearket holder derpå styr på hvor meget af energiforbruget, der ikke er redegjort for (foroven til højre). Herefter kan man se af skemaet, hvor godt man har fået redegjort for bebyggelsens energiforbrug og hvilken rest, der er tilbage. Tryk på knappen mærket "Gemme forbrug". Når man har fået indført tallene, har regnearket mulighed for at gemme nuværende status, så man senere direkte kan aflæse dels hvor meget, der spares i energi, og dels hvor meget, der spares i penge ved at omlægge en række apparater til naturgas.

DG C-rapport 7 Et naturgaskomfur har lidt ringere virkningsgrad end et tilsvarende elkomfur, nemlig 55% mod 60%, se Tabel 2. Heraf kommer de 26 KW. På Figur l ses, at der er indskrevet data for elkomfurer i industristørrelse. Antallet angives ikke direkte. Her er brugt faktoren 300, der kan dække over 6 komfurer, der kører på halvt blus, og som hver har en maksimal effekt på 24KW. Tryk på knappen mærket "Gemme forbrug". Slet tallet 24 i kolonnen for eleffekt. Skriv 26 i kolonnen for naturgas. Når man har trykket på entertasten ses følgende: Tidligere 45,4 MV\Ih Besparelse kr 25.701 Nu kan man aflæse, at naturgaskomfurerne bruger mere energi, men at regningen bliver væsentligt lavere, fordi en energienhed i naturgas er billigere end samme enhed i el. Se i ruden midtfor og næstøverst på Figur 2. Bemærk, at hvis man angiver en effekt, så skal feltet "faktor" være udfyldt, og man skal enten angive driftstid som uger om året, dage om ugen og timer i døgnet eller alternativt timer årligt. ICopl aftal Indlæskupl 'Slet alle tø/ Figur 2. Her er elkomfurer udskiftet med gaskomfurer.

DG C-rapport 8 Hvis man ikke sletter et tal med "Delete"-tasten, men i stedet overskriver med blanktegn, får man problemer: en række felter viser nu teksten #VÆRDI!. Hvis dette sker, så tryk på knappen "Rense for #VÆRDI!". Herefter er alt i orden igen. Af øvrige knapper er der to sammenhørende, nemlig "Kopi af tal", der gemmer alle indskrevne tal i skemaet plus navne, der måtte være anført på siden "priser og navne". Den tilhørende knap "Indlæs kopi" overskriver skemaets tal med tal og navne fra sidste gang, der blev taget kopi. Man bliver dog advaret og har mulighed for at fortryde. Nederst på siden (benyt rullefeltet) er der en knap, der udskriver regnearket på en A4 side. Man kan også finde "Udskriv skema" under funktioner i hovedmenuen, så slipper man for at rulle frem og tilbage. Endelig er der muligheden at trykke på Ctrl+Skift+P. Resultatet bliver det samme. Når en bebyggelse er behandlet, kan man bruge den almindelige regnearksfunktion "Gem som" under "Filer" og angive et passende navn for at gemme en kopi af regnearket med tal. Knappen "Slet alle tal" kan være bekvem, når man skal i gang med en anden bebyggelse og arbejder med en kopi af regnearksfilen, som indeholder tal fra en tidligere gennemgang. Af hensyn til utilsigtet brug, spørges der efter bekræftelse. Der slettes tal i skemaet, og navne anført på siden "priser og navne" slettes. Dette var i store træk regnearkets funktioner. I det følgende gennemgås de enkelte funktioner mere grundigt. Først og fremmest er der gennemgangen af ejendommen. Hertil skal der bruges checklister.

DGC-rapport 9 2 Checklister til gennemgang af ejendomme Regnearket indeholder tre checklister, som man kan få udskrevet kopier af. Checklisterne medbringes til gennemgangen og udfyldes så godt som muligt for de apparater og installationer, der direkte eller indirekte vil kunne overgå til naturgas. Der er en vis grad af oplæring i regnearket, idet apparater, som man tilføjer i skemaet i blanke linjer, medtages på checklisten over apparater. Næste gang den udskrives, får man en opdateret checkliste. De to første checklister indeholder mange flere oplysninger end dem, der kan indføres i skemaet. Disse oplysninger kan være hensigtsmæssige at have for hånden, hvis man overvejer at renovere varmecentralen og ønsker at bestemme bebyggelsens varmebehov. Når man starter regnearket, vil man se nogle knapper, hvoraf en er markeret "Skriv checklister". Trykker man på denne knap, vil der blive udskrevet tre sider med checklister. Det tager nogen tid.

DG C-rapport 10 CHECKLISTE - Bygningsdata Ejendom: Dato: Udført af: FORBRUG måler 1 måler2 måler3 måler4 måler 5 l ALT IArligt elforbrug KWh - olieforbrug liter - gasforbrug m 3 n fjernvarmeforbrug MW h - alternativ1 G c al - varmtvandsforbrug (enhed) alternativ skøn % af forbrug l BYGNING Anvendelse: Beboelse Administration Skole Daginstitution Døqninstitution Opført år Etageareal Bebygget areal Antal etager Rumtemperatur Ydermur: Hulmur Fuldmur Elementer Kælder: Terræn Kælder Krybekælder Vinduer: 1-Jao termoruder Isolering på loft Ventilation: Loftshøjde Luftskifte alternativt: Lavt Middel Højt m2 m2 o c mm cm gange/time Op til 5 separate bygninger- anfør for hver -1-2- -3-4 -5- Figur 3. Checkliste til bygningsdata.

DG C-rapport 11 CHECKLISTE - kedelcentral Ejendom: Dato: Udført af: l.iil.l Kedelrumstemperatur c <- input til program Varmefordeling - enstrenget - tostrenget Fremløbstemperatur c Returløbstemperatur c Rørsystem: kompakt middel Udstrakt (jordledninger) Antal ventiler, filtre og pumper <- Noter effekt og antal af pumper Antal isolerede ventiler m.v. Isoleringstykkelse på rør mm Varmtvandsbeholder: volumen liter isoleringstykkelse mm afkøling centralvarmevand c Pumper KW/antal. KW/antal - - KW/antal <- input til skema 1\I:Ut:L -1 - -2- -3- -4- Mær1<e Type Termisk tuno (som regel ja) Tætte renselåger Mærkeplade KW Kedelvandstemperatur c Røggaslemp lav c Røggaslemp høj ["Cl c Isoleringstykkelse mm Er alle flader vandkølede Forbrændingskammer: åbent lukket Mærke Type Brændsel Atmosfærisk Blæseluftbrænder Princip: et-trin to-trin ja/nej ja/nej modulerede Forbrændingsluft lemp. c Driftstimer lavt+højt trin årligt Driftstimer på højt trin årligt Effekt lavt trin KW Effekt højt trin KW C02 % lavt trin % C02 % højt trin % Tætsluttende luftlukkespjæld ja/nej Arligt forbrug enhed -l- -~- - ;j- -4- Figur 4. Checkliste for gennemgang afvarmecentral. VKO-rapporterne giver mange af disse oplysninger.

DG C-rapport 12 CHECKLISTE - apparater Ejendom: Dato: Udført af: driftstid alternativ: antal energiform effekt effekt- daglig dage uger årlige KØKKEN gas/el KW faktor timer uge år driftstimer komfurer!gasovne kom bisteamere!gasovne eau p de feu kogeborde lpastakogere kipsteoere l pastakogere stegeplader friturekogere kogekedler l grillapparater vandbade opvaskemask. køleskabe frysere komfur RENGØRING vaskemaskiner tørretumblere strygeruller BELYSNING (laveste prioritet) udearealer beboelse gange, trapper fællesarealer catering_ vaskeri opbevaring_ elevatorer Figur 5. Checkliste til gennemgang af øvrige installationer.

DG C-rapport 13 Uanset at checklisterne forekommer omfattende, er de kun vejledende. Man vil finde mange flere energiforbrugende installationer, end der er listet i checklisterne. Brug tom plads til at notere data for apparater og installationer, som ikke er nævnt i checklisten, og som giver anledning til et væsentligt energiforbrug. Husk fotoapparat Det kan være formålstjenligt at tage fotografier af mere komplicerede installationer. Læg især mærke til installationer, der kører døgnet rundt, fx pumper og ventilatorer. Selv om disse ikke kan konverteres til naturgas, kan der måske alligevel peges på besparelser på driftsomkostningerne til disse. Eksempler på dette er følgende: Ved en renovering af varmecentralen bør man indregulere vandmængder, og herved når man meget ofte frem til, at pumperne er overdimensionerede. Fx Grundfos UPE serie Kedler, der kun kan benytte gas, kaldes spedalgaskedler Ved nyanskaffelse af pumper til cirkulation af centralvarmevand kan man overveje trykstyrede pumper, især hvis anlægget er tostrenget. Herved spares mindst 50% elenergi, og man slipper for støj fra radiatorventiler, der kan optræde, når mange radiatorer er lukket. De mest energieffektive gaskedelunits har lukket forbrændingskammel Herved bortfalder krav til den del af rumventilationen, der skal sikre tilgang af forbrændingsluft I ventilationsanlægget bør man være opmærksom på varmefladel Disse kan ofte være eldrevne i ældre anlæg. Ved at udskifte dem til varmevekslere til centralvarmevand kan man opnå en indirekte omlægning af energiforbruget fra elektricitet til naturgas. Tilsvarende gælder for opvaskemaskiner, vaskemaskiner og visse andre rengøringsmaskinel Hvor det er praktisk muligt, og hvis der er daglig brugstid af apparatet, kan det anbefales at udskifte apparatet til et, som kan tilsluttes både varmt og koldt vand. Herved flytter man energiforbrug fra elektricitet til naturgas forudsat, at kedelcentralen producerer varmt vand ved naturgasfyring.

DG C-rapport 14 Brug ikke tid på minutiøst at optælle elektriske pærer og lysstofrør, det er der andre konsulenter til. Hvis man er interesseret i at kende dette tal, så kan det nævnes, at ved efterbehandlingen i skemaet fremkommer en godt estimat af, hvor stort det samlede elforbrug til belysning og andre ikke-naturgaskonvertible installationer er. Dette tal fremkommer helt automatisk som differencen mellem årligt forbrug konstateret ved elmåleraflæsning og forbrug af de i skemaet anførte apparater, det er gennemgået i afsnit 3. Hvis der er overvejelser om at etablere et naturgasdrevet KV -anlæg, så er det mulighederne for at afsætte varme, der er afgørende for valg af motorstørrelse. Man bør være opmærksom på muligheder for at udnytte varme fra fx en motor eller en røggaskøler. Ud over almindelig centralvarmeanlæg og varmtvandsproduktion er der mange andre muligheder for dette, fx kan følgende nævnes: l. Opvarmning af indendørs svømmebassiner 2. Luftopvarmning til sportshaller (vand-luft-system) 3. Absorptionskøleanlæg til klimatisering Punkt l er glimrende i forbindelse med et lille KV -anlæg, fordi behovet for opvarmning af svømmebassinet er jævnt hele året. Ved punkt 2 kræves en stabil temperatur på vandsiden, hvorfor der kræves centralvarmevand fra en termisk tung kedel eller en lagertank. Afkølingen af vandet er stor og behovet følger nogenlunde det almindelige varmebehov. Dette giver måske basis for at installere en kondenserende røggaskøler på den varmeproducerende enhed, der er mest i brug. Punkt 3: der findes absorptionskøleanlæg i handlen, der benytter varmt vand (80 C) til at skabe køleeffekt Køleeffekten er omtrent det halve af den tilførte varmeeffekt Der fås anlæg ned til 11 KW køleydelse, som koster ca kr 4.000,- for hver KW køleydelse.

DGC-rapport 15 Antag, at 1000 m 2 beboet areal skal holdes afkølet 5 C under udetemperaturen. Bygningens P-faktor, se hvordan denne beregnes i reference 2, er eksempelvis 1,6 W/(m 2 C). Køleeffekten skal da være: 1,6 1000 5 ""8000 W= 8 KW Følgelig skal der afsættes ca 16 KW varmeeffekt til drift af køleanlægget, så længe der er behov for køling. Tilbage til checklisterne og gennemgangen: Checklisterne og dette afsnit giver ikke en fuldkommen opskrift, som man slavisk kan følge under gennemgangen. Det er i høj grad op til brugeren at få øje på mulighederne ud over det, der allerede er nævnt i checklisterne. Eftersom tiden er knap under gennemgangen, er det hensigtsmæssigt at tage billeder undervejs. Et apparat, hvis mærkeplade er skjult, lader sig måske identificere ved opslag i kataloger, når man senere bearbejder oplysningerne fra gennemgangen.

DGC-rapport 16 3 Indlæsning af data fra checklister Regnearket startes og regnearksfilen indlæses. Tag en kopi, fx ved "Gem som" under "Filer", giv kopien en navn, der knytter sig til den institution, der skal behandles. Hvis der står tal i skemaet, som ikke knytter sig til den foreliggende opgave, så trykker man på knappen "Slet alle tal". Institutionens navn Her indskrives de årlige totale forbrug - afregninger med leverandører Forbrugsdata for enkelte apparater. Institutionens navn og navn på den medarbejder, der har udført gennemgang og analyse, indføres i det relevante felt på siden med faneblad mærket "priser og navne" - klik med musen på fanebladet. N avnen e vil herefter optræde på udskriften af skemaet. Gå til fanebladet mærket "inddata". Nu skal man se skemaet som vist på Figur l. Øverst i skemaet ses rubrikker til ejendommens totale forbrug af el, gas, olie og fjernvarme. Tallene fås fra afregningerne fra gasselskabet, elselskabet, fjernvarmeleverandøren og olieleverandøren. Disse tal bruger skemaet til at bestemme hvor meget af energiforbruget, man skal redegøre for i skemaet. Når man går videre til at indskrive forbrugsdata for de installationer og apparater, der er noteret under gennemgangen, så foretager regnearket en række beregninger. REST Der sker en sammentælling af energiforbrugene i feltet "I alt", forinden er der er omregnet til MWh. Et andet felt mærket "Rest" indeholder nøjagtig det samme tal, fordi der endnu ikke er skrevet noget under diverse apparater eller varmecentral En række felter med el, olie, naturgas og fjernvarme fortæller specifikt hvor meget, man mangler i hver af disse grupper. Igen, værdierne er nøjagtig de samme som dem, der er indskrevet under årsforbrug.

DG C-rapport 17 Hold øje med disse tal, mens forbrugsdata for apparater, installationer og varmecentral indskrives i skemaet. For apparater og varmecentral er der mulighed for enten at opgive et kendt årligt forbrug i respektive enheder eller at angive apparatets effekt, effektfaktor og brugstid. Effektfaktoren (kaldet faktor i skemaet) bruges til at angive hvor stor del af maksimaleffekten, der benyttes. Hvis der er flere ens apparater, kan man desuden bruge effektfaktoren til at multiplicere forbruget. Fx 6 apparater, der alle arbejder på 50% af maksimalydelsen, giver 6*0.5*100% = 300%. Prøv nu at indskrive 2000 i kolonnen for olieforbrug - antalliter for en kedelenhed. Det, vi angiver her, er et årligt forbrug for et enkelt apparat. Her ses, at indkøb svarer til forbrug Her ses totalt forbrug af apparater og varmecentral Her ses forbrug i varmecentral Bemærk, at når man trykker på ENTER, så formindskes værdien i feltet "Rest", og værdien under resterende olieforbrug bliver nu nul. Yderligere ses, at der sammentælles totalt og delvist forbrug i kategorier som "Varmecentral". Næste trin er at bevæge sig nedad i skemaet. Man bemærker, at hovedet bliver stående, så man stadig kan se totalforbrug og overskrifter. Brug mus eller piletaster, indtil kategorien "køkken" dukker op. Som en gentagelse af eksemplet i afsnit l kan man i rækken "komfurer" skrive 24 under eleffekt i KW, 300 under faktor, 45 under uger, 7 under dage om ugen og 2 under timer i døgnet.

DG C-rapport 18 Check af inddata Det bemærkes nu, at der står et negativt tal under "Rest/ KWh el". Dette er tegn på, at der er uoverensstemmelse mellem det, der er opgivet som årligt totalt elforbrug ifølge afregningsmålerne og det, der er opgivet som forbrug i apparater. Et negativt tal viser, at enten er et eller flere apparaters forbrug vurderet for højt, eller også er der angivet for lavt årligt forbrug ifølge afregningsmålerne. På denne måde kan man kontrollere sine inddata. Hvad er en rimelig overensstemmelse mellem afregninger og forbrug? Det afhænger af energiformen. Det ene yderpunkt er elektricitet: her vil en væsentlig "rest" udgøres af forbrug til belysning, drift af elevatorer, ventilationsnlæg og en lang række andre elektriske apparater og installationer, som er uden relevans for omlægning til naturgasdrift Det andet yderpunkt er forbruget fyringsolie: her vil der være et begrænset antal olieforbrugende enheder og det skal være muligt at få olieindkøb til at stemme med forbrug. Meget ofte vil man stå over for manglende oplysninger om et apparat. For at undgå at man kører fast, angives i næste afsnit en række nøgletal, som man kan bruge i stedet.

DGC-rapport 19 4 Nøgletal Under gennemgangen af en bebyggelse finder man ofte, at det ikke altid er muligt at få oplyst, hvor lang tid et givent apparat anvendes. Mærkepladen, der angiver apparatets effekt, kan være placeret, så man ikke har mulighed for se den. I stedet kan man benytte nøgletal. I Tabel l er der anført vurderede effekter og brugstider for en række husholdningsapparater. De komfurer, der er nævnt, er med almindelige kogeplader. Apparattype Mærke Effekt Effekt Brugstid Effektfaktor Antal fra kw til kw timer/døgn dage/uge siifisei<ø iar...,g;:an:.... -...... -... 2;2-...... 1.-... 1_... 7 Bækkenskyller 7,5 0,2 0,2 7 Centrifuge 1 Nyborg 0,2 0,3 7,5 0,2 5 Coup de Feu 5 30 1 0,5 7 Fryser 0,8 24 0,3 7 Kipsteger 11,O 24,0 2 0,8 7 Kogebord 9,0 36,4 0,5 7 Kogekedler 13,4 34,9 0,5 7 Kombisteamer 8,5 58,0 4 0,5 7 Komfur 11,O 78,0 2 0,3 7 Køledisk 3,0 24 0,3 7 Køleskab 0,3 24 0,3 7 Opvaskemaskine 9,0 0,2 7 Strygerulle Vølund 15,0 7,5 0,1 5 Tørretumbler Nyborg 15kgtøj 18,6 7,5 5 Vandbad 2,8 8,0 2 0,8 7 Varmeskab 3,0 5,0 3,5 0,3 7 Vaskemaskine V ø lund 6 kg tøj 9,0 7,5 5 Vaskemaskine Vølund 8 kg tøj 13,8 7,5 5 Vaskemaskine V ø lund 12 kg tøj 15,0 7,5 5 Vaskemaskine Nyborg 15 kg tøj 12,5 7,5 5 Tabel l. Effekter og brugstider for husholdningsapparater, reference l. Energistyringshåndbogen, reference 2, giver en række nøgletal for institutioners forbrug af varme, varmt brugsvand og elektricitet. Tallene er givet pr. m 2. Der gennemgås endvidere varmetabsberegning, dog er omtale af energiforbrug til opvarmning adskilt fra omtale af varmtvandforbrug. Samme metode kan også findes omtalt i reference 3, her gennemgås varmetab og varmtvandsforbrug samlet.

DGC-rapport 20 5 Priser Energipriser står på en side for sig, se siden med fanebladet "Priser og navn". Tallene kan umiddelbart rettes, når der sker prisændringer. Når man vender tilbage til skemaet, vil man se, at driftsomkostningerne har ændret sig. På denne side er der i øvrigt felter med navn på institutionen og på den medarbejder, der udarbejder projektet. Disse oplysninger kommer til at stå på udskrifter af skemaet. På de to sidste sider i denne rapport er der vist udskrifter af skemaer.

DGC-rapport 21 6 Vurdering af spareforslag Når skemaet er udfyldt med enten noterede data fra gennemgangen eller nøgletal, kan man gå i gang med at afprøve forslag med omlægning til naturgas. Kopi af tallene i skemaet Gemme forbrug til vurdering af omlægningsforslag I regnearkets udgave af skemaet findes en knap, der hedder "Kopi af tal". Når man trykker på denne, gemmes de tal, man hidtil har indskrevet. Det er en god ide at gøre dette, når man er færdig med indtastning af tal fra checklisterne og har fundet en rimelig overensstemmelse mellem måleraflæsninger og forbrug. Man kan så senere genkalde sine oprindelige tal. For at være på den helt sikre side, kan man udskrive tallene ved at trykke på knappen "Udskriv dette skema på en side". Der er en anden interessant knap, nemlig "Gemme forbrug". Trykkes på denne knap, så vil alle spareforslag, der indskrives herefter, blive vurderet i forhold til situationen før, der blev trykket på knappen. Tryk en gang på knappen "Gemme forbrug". Den første gruppe er varmecentralen. For ikke at starte med det vanskeligste venter vi lidt med at gennemgå, hvorledes man kan finde frem til spareforslag her. For alle andre apparater er det ligetil at indlægge naturgasudgaven. Først kan man notere man sig, hvad nuværende forbrug i energi og i penge beløber sig til. Apparater med høj driftstid Derpå udvælger man en kandidat blandt apparaterne til naturgaskonvertering. Dette foregår ved, at man flytter effekt fra fx el til naturgas og justerer effektens størrelse, idet nyttevirkningen på naturgasdrevne apparater er lidt ringere end tilsvarende elektriske apparater. Nu kan man aflæse det nye energiforbrug, og hvad udgiften nu beløber sig til. Nyttevirkning af typiske apparater på hhv. el og naturgas fremgår af nedenstående tabel.

DG C-rapport 22 Apparat Virkningsgrad Virkningsgrad El[%) Gas[%] Komfur (kogeplader) 60 55 Ovn 45 40 Kombisteamer 80 70 Kipsteger 30 25 Friturekoger 25 20 Kogekedler 70 50 Vandbade 50 45 Tabel2. Virkningsgrader af køkkenudstyr, reference 4. Således fortsætter man rækken af apparater igennem. Undervejs bør man af hensyn til rapportering notere forbrug og omkostning, ikke nødvendigvis for hvert apparat, men fx ved hver kategori. Udskrifter Brug fx knappen "Udskriv dette skema på en side". Denne knap findes nederst på skemaet, men den bliver først synlig, når man ruller ned til slutningen af skemaet. Man kan også finde denne funktion i regnearket under "Funktioner", her ses "Udskriv skema". En tredje mulighed er at trykke Skift+Ctrl+P. Af og til vil man lede forgæves efter en apparattype. I så tilfælde finder man en tom linje under kategorien, skriver navnet på apparatet, fx keramikovn, i kolonnen mærket "Apparat", og linjen udfyldes derefter helt som de andre. Advarsel! V armecentral Brug ikke regnearksfunktionen "Indsæt række" og "Indsæt", for så går der kludder i beregningerne. Tilbage står varmecentralen. Checklisterne indeholder tilstrækkeligt med oplysninger til, at man kan foretage en vurdering af varmebehovet og derigennem bestemme, hvor mange gange den eksisterende kedelkapacitet er overdimensioneret. Desuden kan man bruge checklisternes data til forskellige programmer, reference 5, eller metoder til at bestemme besparelsen ved at anskaffe nye gaskedler, reference 6. og 7. Er situationen den, at man står over for en ældre oliefyret kedel, kan man benytte diagrammet i Figur 6 til at bestemme, hvad en moderne gaskedel vil forbruge til dækning af varmebehovet. Det forudsættes endvidere for at kunne benytte diagrammet, at der ikke er planer om forbedring af bebygge!-

DGC~rapport 23 sens isoleringsstandard, og at der ikke er planer om en udvidelse af det op~ varmede areal. 70000.., 60000 al >"- "' 50000 - "'.5 tb : E>40000 ~ a.., "' :l c 'g ~c 30000 > E "' 2 -e 20000 $! ]> -< 10000 o Kedeludskiftning fra olie til gasfyring Oliefyrede kedler 100-300 KW mærkeplade effek1 For og bagplader ulsolerede og ikke vandkølede 4-111- l - -.--- -Tf. l f i:! 1 '.' + l l t hl f l ~ t..... L i ~ ~ i-'- 1' l H. n l k( r l -r-t t );A ~- --~-... l!1~ ' '' ~ l E_ ~~~ ti _,.,---r l 1 ~- ' li1 - ~ > ~ t -t K ~r l +- l l l' ~ l -..,L ~,+. i. j: l o 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 80000 Årligt forbrug med oliefyret kedel liter fyringsolie -Q--45KW -+--72KW ~100KW ~165KW 200KW --Kondenserende Figur 6. Udfra årligt olieforbrug af en ældre oliefyret kedel aflæses hvilket naturgasforbrug, der opnås ved at skifte til en ny specialgaskedel inkl. ny varmtvandsbeholder. Diagrammet viser desuden hvilken størrelse kedel, man bør vælge. Afsæt årligt olieforbrug ad x-aksen, gå derfra op til skæring med enten linjen for kondenserende kedler eller de billigere ikke-kondenserende kedler. Aflæs på y-aksen hvilket årligt forbrug af naturgas, den pågældende type gaskedel kræver for årligt at levere samme varmemængde som den eksisterende oliefyrede kedel. Desuden kan man aflæse hvilken størrelse gaskedel, der bør installeres. Det ses af symbolerne på linjen for ikke-kondenserende kedler. Hvor to symboler overlapper, er der i princippet frit valg. Når man har bestemt sig for en gaskedel, indskrives denne kedels årlige forbrug i skemaet under "årligt forbrug" i kolonnen for naturgas og olieforbruget slettes. Kan man ikke nøjes med diagrammet, så bliver oplysningerne fra checklisterne for bygninger og varmecentral aktuelle. Det vil være muligt at foretage en vurdering af ejendommens nuværende varmebehov, og det vil være muligt at beregne den eksisterende kedelcentrals årsnyttevirkning, se fx refe-

DG C-rapport 24 rence 5, 6 og 7. Derpå indarbejdes isoleringsarbejder mv., hvorpå det nye varmebehov beregnes. Ud fra det nye varmebehov bestemmes nødvendig kedelstørrelse, og der vælges en passende naturgaskedel Der foretages så ny beregning af årsnyttevirkning og - relevant for skemaet - årligt forbrug. Dette kan umiddelbart indføres i skemaet. Der er afsat tomme linjer under kategorien varme, som kan bruges til at beskrive andre energiforbrugende apparater, som enten direkte eller indirekte kan omlægges til naturgas, eller som passende kan udskiftes til en mindre energiforbrugende type i forbindelse med en renovering af varmecentralen, se side 13. Man kan skrive apparatet eller komponentens navn i første feltkolonnen mærket "Apparat". For at undgå, at brugeren kan komme til at spilde tid med at genindtaste alle tal i skemaet, gentages advarslen fra side 22: Advarsel! Brug ikke regnearksfunktionen "Indsæt række", for så går der kludder i beregningerne. Brug heller ikke regnearkets flyttefunktion "Kopi" og "Indsæt", de ødelægger beregningerne. Nu er alle omlægninger/besparelser inde i skemaet, og rubrikken øverst midt for angiver den samlede driftsbesparelse ved alle omlægningsforslag. Se eksempel på På de to sidste sider i denne rapport findes udskrifter af skemaet. De starn mer fra en aktuel gennemgang, nemlig en af de tre instititutioner som blev gennemgået i forbindelse med dette projekt. Første udskrift viser institutionens forbrug som den var ved gennemgangen. Den sidste udskrift viser besparelser ved omlægningsforslag. udfyldte skemaer bagerst Tilbage står spørgsmålet om investeringsornkostningerne. Hvis det eksisterende udstyr står over for udskiftning, så skal driftsbesparelsen kun ses i forhold til merornkostningen ved gasudstyr frem for eludstyr. Merpris på l 0% for gasapparater Som en tommelfingerregel kan anføres, at husholdningsapparater til naturgas har en merpris på 10% i forhold til eludgaven af samme apparat. Med i disse l 0% er taget de højere installationsornkostninger. Tommelfingerregelen på 10% merpris er dog ikke altid helt rimelig. Tages som eksempel komfurer, så burde et gaskomfur sammenlignes med et el-

DG C-rapport 25 komfur med induktionsplader for at få en lige så hurtig og let regulering af effekten som på gaskomfuret. Komfurer med induktionsplader er langt dyrere end komfurer med almindelige kogeplader.

DGC-rapport 26 7 Problemer og løsninger Spørgsmål Svar Der er anført effekt og årligt drift- Der er ikke angivet tal under stimetalfor et apparat. Hvorfor viser "Faktor", ingen tal regnes for nul. skemaet så ikke noget forbrug? Hvordan fjernes de tal, der frem- Lav først en udskrift på papir, knapkommer, når man trykker på knappen pen nederst på siden. Tryk så på "Gem forbrug"? "Kopi af tal", svar ja, tryk på "Slet alle tal", svar ja, tryk på "Indlæs kopi", svar ja. Der er optalt l 07 nogenlunde ens komfurer i en institution, hvorledes indføres data for disse i skemaet? Vi antager, at komfurerne bruges med halvdelen af pladerne og på disse bruges 2/3 af maksimal effekt. Udregn værdi for faktor som 0,5*2/3*107*100%=3600%. Anfør dette tal under "Faktor". I Institutionen er der tre meget for- Løsning l) Drop det mindste komfur skellige komfurer: et meget lille på grund af det lave forbrug og brug komfur med få driftstime r, et mellem- linjerne "Komfurer" og stort, som bruges hyppigt, og endelig "Storkomfurer". et kæmpekomfur, som bruges jævn- Løsning 2) Det mindste komfur beligt. Hvorledes indføres data for dis- skrives i linjen "Komfurer". Det stose i skemaet? re komfur beskrives under "Storkomfurer". Efter "Frysere" er der en enkelt tom linje. Skriv fx "Komfur 2" i første felt (lige under Frysere) og udfy Id resten på normal VIS. Hvad medflaskegaskomfurer? Der er ingen løsning i skemaet med hensyn til driftsbesparelse.

DG C-rapport 27 Spørgsmål Kan man få institutionens navn og adresse på udskrifter af skemaet? Svar For neden ser man en række faneblade. Det første hedder "inddata". Det næste hedder "priser og navne". Klik med musen på "priser og navne". Nu ser man en side med felter til priser og et felt, hvor man kan skrive navn og adresse på en linje. Når man vender tilbage til siden "inddata" og danner en udskrift af skemaet med knappen "Udskriv skema på en side", så vil denne og efterfølgende udskrifter være forsynet med navn centreret på øverste linje. Skemaet viser #VÆRDI! i felter for- oven, hvad betyder det, og hvordan fjernes det Der står et bogstav, hvor der burde stå tal eller ingenting. Kan dette ikke findes, så kan det være et mellemrum. Et mellemrum er forskelligt fra intet tegn, og da det er usynligt, er der indbygget en funktion der fjerner mellemrum. Tryk på knappen "Rense for #VÆRDI!". Er problemet der stadig, så se efter om der er brugt det rigtige decimalpunkt (det er enten komma eller punktum). Skemaet viser #REFERENCE! ifel- ter foroven. Hvad betyder det, og hvordanfjernes det? Der er indsat ny linje, eller der er flyttet rundt på celler i regnearket. Dette ødelægger beregningerne. Udskriv skemaet og luk regnearket uden at gemme. Derpå åbnes regnerarket igen. Nu er der en ældre udgave af skemaet på skærmen. Forhå-

DG C-rapport 28 Spørgsmål Svar bentlig er den uden fejlmeddelser. Hvis der stadig er fejlmeddelser, så indlæs en ubeskadiget kopi af regnearksfilen. Opdater med tallene fra udskriften. Der er JO tal i kolonnenfor ele.ffekt. Kan man ikke blot flytte dem over til kolonnenfor naturgas uden at ødelægge beregningerne? Det kan lade sig gøre, hvis man følger denne vejledning præcist. l. Gem først regnearket- "Filer'' og herunder "Gem" 2. Marker nu tallene, der skal flyttes, med musen eller tastaturet. 3. Tag kopi- vælg "Rediger" og herunder "Kopier". 4. Flyt markøren til første celle i den kolonne, tallene skal flyttes over i. S. Under "Rediger" vælges. "Indsæt speciel" (ikke indsæt). 6. Sæt mærke ved "Værdier" og tryk såpåok. 7. Nu er der tal i begge kolonner. Slet de gamle tal

DG C-rapport 29 Litteratur l Michael Andersen, Energirådgivning Undløse Omsorgscenter, Naturgas Sjælland, Hørsholm, Dansk Gasteknisk Center a/s., 1995 -fortrolig klientrapport, ret henvendelse til Naturgas Sjælland. 2 Energistyringshåndbogen, Foreningen for Energistyring, Søborg, 1990. 3 Jan Sachse, Per Eenholt, Oliefyrede varmeanlæg over 120 KW, Taastrup, Dansk Teknologisk Institut, l. udgave 1986. 4 Erdgas fiir Gastronomie und Gemeinshaftverpflegung. Bonn, Bundesverband der deutchen Gas- und Wasserwirtschaft, BGW. 5 Per Pedersen, Program til beregning af nyttevirkning af kedelanlæg, Hørsholm, Dansk Gastekni k Center a/s, L995. 6 Lars Frederiksen, Energieffektivisering af større gasfyrede kedelanlæg, Hør holm, Dansk Gasteknisk Center a/s, 1993. 7 Otto Paulsen, Ejvind LØgberg, m.fl, Optimal anvendelse af naturgas på blokvarmecentraler,taastrup, Dansk Teknologisk Institut, 1989.

DG C-rapport 30 Checklister Skema for Ankerhus før omlægning efter omlægning Bilag

CHECKLISTE - Bygningsdata Ejendom: Dato: Udført af: FORBRUG måler 1 måler 2 måler3 måler 4 målers l ALT Arligt elforbrug KWh - olieforbrug liter - gasforbrug m 3 n - fjernvarmeforbrug MW h - alternativt G c al - varmtvandsforbrug (enhed) - alternativ skøn % af forbrug BYGNING Anvendelse: Beboelse Administration Skole Daginstitution Døgninstitution Opført år Etageareal Bebygget areal Antal etager Rumtemperatur Ydermur: Hulmur Fuldmur Elementer Kælder: Terræn Kælder Krybekælder Vinduer: 1-lag termoruder Isolering på loft Ventilation: Loftshøjde Luftskifte - alternativt: Lavt Middel Højt m2 m2 o c mm cm gange/time Op til 5 separate bygninger- anfør for hver -1- -2- -3- -4- -5- inst ankerhus.xls 27-06-96

CHECKLISTE - kedelcentral Ejendom: Dato: Udført af: 1\:ii:.NI:.HI:.LI Kedelrumstemperatur ae <- input til program Varmefordeling - enstrenget - tostrenget Fremløbstemperatur ae Returløbstemperatur ae Rørsystem: kompakt middel Udstrakt (jordledninger) Antal ventiler, filtre og pumper <- Noter effekt og antal af pumper Antal isolerede ventiler m.v. Isoleringstykkelse på rør mm Varmtvandsbeholder: volumen liter isoleringstykkelse mm afkøling centralvarmevand ae Pumper KW/antal <- input til skema 11 KW/antal 11 KW/antal K.EUEL -1- -2- -;:s- -4- Mærke Type Termisk tung (som regel ja) Tætte renselåger Mærkeplade KW Kedelvandstemperatur o c Røggastamp lav o c Røggastamp høj [ C] o c Isoleringstykkelse mm Er alle flader vandkølede Forbrændingskammer: åbent lukket IBRÆI!DER -l- -2- -3- -4- Mærke Type Brændsel Atmosfærisk ja/nej Blæseluftbrænder ja/nej Princip: et-trin to-trin modulerede Forbrændingsluft temp. o c Driftstimer lavt+højt trin årligt Driftstimer på højt trin årligt Effekt lavt trin KW inst ankerhus.xls 27-06-96

CHECKLISTE - apparater Ejendom: Dato: Udført af: driftstid alternativ: antal energiform effekt effekt- daglig dage uger årlige KØKKEN gas/el KW faktor timer uge år driftstimer komfurer gasovne kombisteamere gasovne coup de feu kogeborde pastakogere kipstege re pastakogere stegeplader friturekogere kogekedler l grillapparater vandbade opvaskemas k. køleskabe frysere RENGØRING vaskemaskiner tørretumblere strygeruller BEL VSNING (laveste prioritet) udearealer beboelse gange, trapper fællesarealer catering vaskeri opbevaring elevatorer inst ankerhus.xls 27-06-96

Ankerhus e OfNMnNng ""' Angiv... kwh litør odg m3 nq MWh G c al an REST KWh lttero_(je rn3nq MWh G.cal Arsforbrug ~ølge målere taoduo 400DO 72322 14tl.I'Wb 124MWh 122530 o 100 o o IAr..fOibrug udfra skema 12895 MWh krss2.064 ELLER SKEMA ANGIV ENTEN nnfør offol<1 fo1<1o r driftstid o Item n IN å~lg e!orbruq ol og op nnnlngmv. el olie n gas varme uger/år dageluge timer/dø gn Mig e Katol!orl Apparat kwh Htørollo m3na MWh Gcal KW Iiil KW Kcallh % 0-52 0-7 0-24 driftstimer Vermo 1239,5 MWh kedel-<>nhed 40000 2 gaskedler 130 200 3000 varmeflader 5 50 3000 pumper Kokken komfurer 24 30 50 s s 48,5 MWh storkomfurer kombistes mere 25 100 50 5 5 gasovne coup de fe u kogeborde pastakogere kipstegøre pastakogere stegeplader 6 50 50 s 3 friturekogere kogekedler 12 100 50 5 2 grillapparater vandbade opvaskemask køleskabe frysere Rongørlng 1,5 MWh vaskemaskiner tørretumblere 3 100 35 7 2 s1rygeruller Belysning o,o MWh udearealer beboelse gange, trapper fællesarealer catering vaskeri opbevaring elevatorer ANDET o,o MWh REST 1236MWh 57470 40000 72222 o o Udført af MAN, PPE lnst ankerhus.xls 05 07 96

Ankerhus 9 odi'.ormnlna nw. Angiv... kwh Ilterolle m3 no MWfi G c al 1 alt REST KWh Iitaroilo m3nø MWh Gcal årsforbrug ffølge målere 180000 400DO 72322 1413M/Jh 2.78MWh 180000 40000-32762 o Tidigors a.. paroloo 154,6 MWh!An!lorhrug udi m s\ronm 1289,5 MWh Besparelse kr 79.188 11949MWh kr 472.878 kr 652.084.. SKEMA-ANGIV ENTEN... anfor oftekl Inktor driftslid a~ornallv 6rliae fortlru~ - ol 0<1 co o rmn!no mv. el olie n gas varme uger/~r dageluge timer/døgn årlige Ko!ogorl Apparat kwh rrterolie m3na MWh G c al KW Lh KW Kcallh % 0-52 0-7 0-24 driftstimer Varme 1078,4 MWh kedel-enhed 26800 2 gaskedler 130 200 3000 varmeflader 6 50 3000 EU. EA pumper Køkken komfurer 26 30 50 5 5 54,6 MWh storkomfurer kombisteamere 28,6 100 50 5 5 gasovne coup de fe u kogeborde pastakogere kipstege re pastakogere stegeplader 7 50 50 5 3 friturekogere kogekedler 13 100 50 5 2 grillapparater vandbade opvaskemas k. køleskabe frysere Rengøring 1,8 MWh vaskemaskiner tørretumblere 3,75 100 35 7 2 strygeruller Belysning o,o MWh udearealer beboelse gange, trapper fællesarealer catering vaskeri opbevaring elevatorer ANDET 0,0 MWh REST 278,2 MWh o o 105084 o o Udført af MAN, PPE lnst ankerhus.xls 05-07-96