RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning



Relaterede dokumenter
RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

RUTS KIRKE KALKMALERIERNE. Projekt for restaurering. Smukke og sjældne, - men plettede og truede.

RESTAURERING AF SEVEL KIRKE FOR SEVEL MENIGHEDSRÅD JANUAR 2015

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Nazarethkirken i Ryslinge

Nedenfor to fotos af den lille sandsten med årstal, siddende i øverste kamtak over døren til kirken.

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SDR. RIND KIRKE Registrering af indvendige forhold projekt med indvendige ændringer.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KOMBINATIONER FARVEKORT FARVESÆTNINGER FRA VORES ARKITEKTKOLLEKTION

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år Tårnet er fra 1400-tallet

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG FRA TINGHUS TIL MEDBORGERHUS

Historien om Sundkirken

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Aaker-Pedersker sognes menighedsråd v/ kirkeværge Kaj Jørgensen Pedersker Hovedgade 16 Pedersker 3720 Aakirkeby

Arbejdets stade Våbenhusets facader og skorsten er afrenset og fuger udkradset. Fugning og støbning af skorsten afdækning er påbegyndt.

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.

Lillebrænde kirke Udsmykningsprojekt 2016

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).

SVANEKE RÅDHUS Ting- og Arresthus 1858 Storegade 24

(Bolig 1) Plan, Stueetage

SVANEMØLLEN Svaneke.

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

(Bolig 25) Plan, Stueetage

TORVET 5 HADERSLEV KOMMUNE

DesignPro II Side 11. Grupper

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

NOTAT. 1. Indledning. 2. Eftersyn. 3. Tilstand

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie.

(Bolig 26)

Skønsmandens erklæring

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

R E F E R E N C E R

Byggevejledning. Læs venligst hele byggevejledningen inden du starter med at samle huset.

OPLÆG til RESTAURERING af Falkoner Alle 114B, 2000 Frederiksberg 28. februar 2018

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.


FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

Matematik på ældste trin Odense Congress Center 26. April 2018

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Kirker i Horsens og omegn


Tekst: Connie Mikkelsen Foto: Heidi Lundsgaard

Kirken blev opført 1899.

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

VED KØB AF SKUR TIL CARPORT

BROGADE 26 KØGE KOMMUNE

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

(Bolig 14)

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

Nordborg Kirkes bygningshistorie


S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

(Bolig 18) Plan, Stueetage

ipad for let øvede, modul 9 ipad og computer

(Bolig 20) Plan, Stueetage

NÆSTVED GAMLE RÅDHUS NÆSTVED KOMMUNE

Ni Frankensteins kat fra bogen af Curtis Jobling :-)

THEODORA HUS BILAG. Illustrationer af projektet og de ønskede dispensationer fra lokalplan nr. 432 Carlsberg II. September-oktober 2017

Alle kan tegne! Til dig, der vil i gang med Grafisk Facilitering

Fem intense dage i Restaurant Els, Store Strandstræde

ANALYSE OG GENTEGNING

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Transkript:

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014

Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af plastmaling på tidligere kalkede vægge og maling af alt træværk, til dels i nye kulører. Af økonomiske grunde blev projektet del med malerarbejde udsat, idet man ønskede at starte med afrensning af vægge og kalkning, samt maling af det hvide loft. Dette blev iværksat i efteråret 2014. Efter nærmere overvejelse ønsker man nu at gennemføre hele projektet med alt malerarbejdet, idet der vil være en gevinst ved at udføre alt arbejdet på en gang, hvor kirken er lukket og forskelligt inventar pakket væk. Som kirkerummet står i dag, er det et resultat af den store restaurering i 1975-76 efter projekt af arkitekt Rolf Graae, og med dekorationer og farvesætning af kunstnerne Lisbeth Munch-Petersen, Paul Høm og Kirsten Østergård. Kulørerne er typiske for den tids restaureringer på Bornholm med samme team af arkitekt og kunstnere. Går man tilbage i tiden til 1886, hvor kirken blev udvidet og fik nyt tårn ved den bornholmske arkitekt Mathias Bidstrup, var kirken mørkere og med dekorerede vægge og vindueslysninger. Det kendes fra et foto o. 1890. i sort-hvid. Ved den igangværende afrensning af kirken vægge, er flere af disse dekorationer dukket op, så der nu kan sættes kulører på dekorationerne. Mathias Bidstrup har være toneangivende fra 1872 og frem til 1909, hvor han farvesatte det nye orgel - angivet på hans egen tegning. Ad flere gange i 1936 og i 1976 er kirken blevet lysnet, og der har været ændret kulør på loft, døre og bænke. Nu ønsker Menighedsrådet det yderligere lysnet. Det gule skråloft ønskes overmalet med en meget lys grå, sammen med det vandrette loft, og tømmeret i loftet i en lidt mørkere grå. Bænkerækkerne og prædikestol ønskes ikke ændret, men derimod de mørke brune undervægge, der ønskes i en lysere grå samstemt med prædikestolen. De mørkegrå døre ønskes ligeledes lysnet, og samstemt med bænkenes kulører. Pulpiturets gule vægfarver ønskes hvide, som før, og at rækværket atter malet i en lys grå. Endelig ønskes den mat grønne murbue omkring døre ud til tårnet atter at blive hvidkalket. Det bliver et lyst og farvemæssigt afdæmpet kirkerum, hvor lys og skygge mere former rummet og snedkerarbejdets profilering, end det blev gjort i 1976. 2

Restaureringen i 1974-77 Arkitekt Rolf Graaes restaureringsforslag 1974. Dette blev realiseret, og er stort set som kirken i dag er indrettet og med uændrede kulører. Projektet fra begyndelsen af 1970erne var relativt omfattende. Et mindre vindue afløste et noget større ved prædikestolen. Dette var en egentlig bygningsændring, hvorimod restaureringen hovedsagelig bestod i et nyt alter, flytning af døbefonten supplering af murstensgulvet og en ændret farveholdning, der gjorde kirken lysere. 3

Kirkerummet står i dag med de farver som blev sat i 1977 af kunstnerparret Lisbeth Munch-Petersen og Paul Høm, samt Kirsten Østergård i samarbejde med arkitekten Rolf Graae. De havde alle arbejdet med restaureringer og nye farvesætninger i flere bornholmske kirker. Ønsket ændring - Bemærkninger De okkergule loft malet i en enkel træimitation står for så vidt smukt til de dæmpede blå bænke, men arkitektonisk bryder det loftets sammenhængende flade, der tidligere havde en fælles kulør, dog væsentlig mørkere. Den mat grønne bue omkring døren ud til tårnrummet markerer fint det arkitektoniske modstykke til triumfbuen til koret, og det er en gentagelse af den tidligere åbning ud til det gamle tårn, men nu lukket med et dørparti. Den mørke grå på dørfløjene, omkranset af den mørkere brune, synes at virke meget dyster. Loftet det vandrette, det skrå og det lodrette som er opbygget af kantprofilere brædder, foreslås at blive malet i en meget lys grå. Hele dørpartiet ønskes ligeledes lysnet samstemt med bænkenes kulører. 4

I nordfløjen kommer en helt fremmed gul ind i væggen under pulpituret. Orglet er tegnet af den kendte kirkearkitekt Johannes Exner i 1966. Exner ønskede rækværket åbnet og malet det var tidligere lukket. Ønsket ændring - Bemærkninger Orglet forsvinder i mørke, og det i 1976 afrensede trægelænder virker fremmed i sin karakter, måske tænkt i samspil med orglet, men ikke med resten af kirkerummet. Også her ønskes kulørerne lysnet til hvid og lys grå. 5

Kulører på prædikestolen ønskes bevaret. På fotoet ses i øvrigt hvordan sydvæggens plastmaling mangler kalkens hvide tone, og hvordan overfladsen tiltrækker smuds. 6

De brune træpaneler på sydvæggen og de males paneler på de øvrige vægge ønskes erstattet af en grå, samstemt med de øvrige grå kulører og prædikestolen. 7

Tilbage i tiden - fra 1886 mange farveskift Kirken nuværende størrelse er fra 1886, efter tegninger og beskrivelse af arkitekt Mathias Bidstrup, Rønne. Han havde allerede i 1872 været involveret i det i 1870 planlagte udvidelse med en nordfløj. Den blev først i værksat i 1877. Små ti år efter besluttede man at nedrive den gamle tårn og våbenhus, udvide kirkeskibet med ca. 3,5 meter og opføre et helt nyt tårn. Det ældst kendte foto fra kirkens indre, formodes at være taget mellem 1887, hvor dette interiør stammer fra, og 1891, hvor alteret ændres. Bornholms Museum. Dekorationerne på vægge og lofttømmeret er med stor sandsynlighed påmalet i 1887, da kirken stod færdig med nyt tårn og udvidelse af hovedskibet mod vest. Det er tidstypisk dekoreret, og før kalkmalerier i korets krydshvælv blev frilagt. Der anes en dekoration på undersiden af buen mellem kor og apsis, og fra et andet foto anes en dekoration på en af ribberne i koret. Loft og tømmer har været rødt med hvide stafferinger. Triumfvæggen mellem skib og kor er streget op i et kvadermønster, og der er malet en stenstruktur på fladen, formentlig på en grå bund. Der er fremstående mørtelfuger i triumfbuen og buestikkene i sidealternicher. I vindueslysningerne er skabelonmalede border. Øverst mellem de lodrette konsolbårne spærstivere anes en frise, som har været malet hele vejen rundt i kirken. Gavlene til bænkerækkeren er dekoreret med beslagornamentik ses til venstre i billedet. 8

Ved adrensningen af plastmalingen oktober 2014 dukkede farverne op. Det har været farverigt! Borden fra 1887 øverst mellem stiverne har været farvestærk her noget I nordfløjen synes svækket efter at have være overkalket og igen afrenset for plastmaling lysninger kun at have oven på kalken oktober 2014. været forskellig farve striber. Borden med rosetter løb rundt på alle ydervægge i skib og sidefløj. Her et par meget fint bevarede rosetter. En gul bund og derpå den røde og den blå sikkert med skabeloner. Båndet i sydvæggens vinduer rød kantning om sort, hvid og rød. 9

Udateret foto noget uskarpt. Bornholms Museum. På billedet ses kalkmalerierne, som blev blotlagt i, prædikestolen er sænket i 1906. Det er oplyst at kirken blev restaureret i perioden 1905-1909. Mathias Bidstrup arbejde videre med Rutskirke efter det store projekt i 1886-87. Alter og prædikestol blev bl. a. ændret og farverne. De hvide trekanter på undersiden af lofttømmeret er tilsyneladende ændret til mørkere trekanter på en grøn. Prædikestolen er malet hvid, og bænkerækkerens gavle er nymalet. Det nye orgel, som blev lavet af en Lind i Hasle, blev forsynet med facader, tegnet af Mathias Bidstrup i 1909. Kalkmalerierne, som man fandt i 1905, er sidenhen restaureret et par gange senest i 2003. Dette er en sag for sig, som ikke skal uddybes her. Ved den seneste afhugning af puds i okt. 2014 er der fundet små spor af kalkmalier på skibets nordvæg tæt op ad triumfbuen. De er fotograferet og vil ikke blive undersøgt nærmere, men gemmes til bedre tider efter anbefaling fra Nationalmuseet. 10

1952, Nationalmuseet, Erik Skov. Loftet har formentlig været grønt alt i samme farve, dog med lysere konsoller under de lodrette stolper. Det tidligere hvide trekanter på undersiden af tømmeret er her mørke. De store kroner pærer er nu vend nedad. 11

1966. Det gamle orgel. Rækværket er lukket, og væggen ser ud til at være hvid. 12

1972 1972 Rolf Graae tog nogle fotos i 1972 her fra en begravelse. I Graae s notater fremgår det at der var grønne bænke og gavle, døren til tårnet hvid. Bemærk at de smedede kroner lysarme med elpærer den gang vendte nedad i dag vender de opad med kertepærer. Gelænderet til prædikestolen blev ændret i 1958, hvor også døbefonter blev flyttet og krucifikset på alteret atter sænket det var tidligere hævet. 13

1972. Efter det nye orgel blev opsat i 1968 blev rækværket åbnet, men stod stadig malet. Bænkene er mørke grønne og døren stafferet. Siden 1887 er kirken mere eller mindre omfattende blevet malet i skiftende kulører i 1906-9, 1936 og måske også i 1960-erne. Niels-Holger Larsen / 19.10.2014 14

Kilderne til denne redegørelse er: Fotos fra Bornholms Museum Oplysninger fra Danmarks Kirker 1954, Nationalmuseet, http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/bornholm_297-325.pdf. Tegninger og oplysninger fra kirkens arkiv, især fra restaureringen i begyndelsen af 1970erne, hvorfra der ligger fyldige og gode oplysninger. 15