Kreativ brug af håndflash

Kreativ brug af håndflash Tekst og fotos: Kent Bovin Modeller: Kate & Kent De fleste af os har ikke adgang til store studier og en skov af lamper med tilbehør. Derfor er den lille håndflash mange gange eneste udvej når vejret er gråt og kedeligt, så her er et par idéer til, hvordan du kan bruge din håndflash til at lave lys, der ligner studielys. For at få mere ud af sin flash skal man bruge den inddirekte. Inddirekte betyder, at den ikke skal pege direkte imod motivet men i stedet ind i en væg, op i loftet eller noget helt tredie. Den bedste flash til dette formål, er en flash som kan monteres på kameraet, men som har drejeligt / vippebart hovede så den kan skyde i alle vinkler. Har du en håndflash af den type som kun kan skyde fremad, vil det være en god idé at montere den på en skinne ved siden af kameraet og forbinde synkroen med et kabel. Der findes et utal af løsninger på denne konstruktion, så det er vigtigt du spørger dig for inden du investerer mange hundrede kroner i kabel, hotshoe og skinne som måske kunne undværes. Som regel findes der faste løsninger hvor feks. hotshoe og kabel hører sammen. Alle billederne i denne artikel er taget med både kamera og flash indstillet manuelt. Er man ikke dus med manuel betjening, kan man lave de samme ting med automatik og TTL. Forskellen er, efter min egen mening, at det er langt mere forvirrende at arbejde med alle de automatiske begreber end det er at lære de grundlæggende ting om blænder, lukkertider og ISO én gang for alle. Med automatik skal man hele tiden forholde sig til +/- justeringer, og kameraets lysmåler vil uværgeligt reagere forskelligt, hver gang der er ændringer i motivet. Der findes idag megen information om flash som kreativt værktøj tilgængeligt på nettet. Brug af flere håndflash sammen fx, og hvert kameramærke har sit eget system. Denne artikel handler derfor kun om flashen som lyskilde, og hvordan man opnår et bedre og blødere lys i mange situationer, hvor man kun har sin håndflash til rådighed.

Lad os kigge på det lys flash giver For at kunne sammenligne de forskellige måder at bruge flashen på har jeg valgt en opstilling som kan findes rigtig mange steder - et lokale med hvide vægge. Et aflangt kontorlandskab, et lagerrum eller blot en stue kan bruges med nøjagtigt de samme principper. Stå nu stille...! Få nu taget det billede..! 1- En klassisk "begynder" opstilling. Modellen står lige foran en hvid væg og flash'en sidder lige oven på kameraet og bruges direkte - lige på og hårdt. Resultatet ser således ud... Heeeeelt vildt kreativt... 2-...Lyset er fladt og hårdt og giver en skarp skygge lige under hagen. Dette lys kan selvfølgelig bruges bevidst til en slags rå reportageform, men det er meget skarpt og afslørende og yder ikke altid modellen retfærdighed.

...Håber virkelig han får bedre idéer end det her... 3 - Samme som før, men kameraet er drejet og bruges på højkant (vertikal-greb). Flashen bliver herved placeret lidt til venstre for kameraet og skyggen lægger sig derfor til højre for modellen på billedet. Skyggen er hård og selv en "omni-bounzer" vil ikke betyde den store forskel her. En kælder...? Gad vide om den slags også sker for Kate Moss...? 4 - Nu placerer vi modellen så hun står frit med langt til baggrunden. Her er det i en lang kældergang. Samme kamerastilling med flash'en ovenpå som billede 1. Resultatet... Lys og skygger på modellen ligger samme steder som på billede 1, men afstanden til baggrunden gør, at vi undgår de kraftige slagskygger lige bag modellen.

Det er nemt nok at holde smilet, når det nærmest er frosset fast. Næste gang vil jeg fotograferes i et tropisk badeland... 5 - Samme opstilling, kameraet igen drejet på højkant som på billede 3. Skyggen under hagen ligger nu lidt mere til højre, men helhedsindtrykket hjælpes igen af, at den kraftige slagskygge bag modellen er væk. Dette lys er typisk det man ser i ugeblade, når de kendte fotograferes på vej op ad røde løbere. Man har ikke rigtigt nogen mulighed for at bounce lyset, og fordelen er, at man har masser af lys når flashen er lige på. Det betyder, at flashen bruger mindre strøm og lader meget hurtigere op, hvilket kan være afgørende, når der skydes mange billeder i mængden og alt går stærkt. Det inddirekte flashlys Det kræver utrolig lidt at få sin flash til at give et bedre, og mere formgivende, lys end det man får med den direkte flash. Det kræver ganske vist, at der er hvide flader til rådighed, der hvor man fotograferer, men det er de færreste steder man ikke vil kunne finde en egnet væg, en skabslåge eller lignende Endelig kan man faktisk også selv medbringe de hvide flader, men det vil jeg vende tilbage til sidst i artiklen. Når man taler om "hårdt" lys og "blødt" lys tænker de fleste på softbokse og den slags udstyr. Men for at forstå forskellen på hårdt og blødt lys, skal man vænne sig til at tænke på arealet af lyskilden. Det er nemlig arealet der afgør, hvor skarpe skyggerne bliver. Jo større arealet er, jo mere udhviskede bliver skyggerne. Så når man i studier bruger softbokse, er det for at få et større areal. Det siger også sig selv, at hvis det var det hvide stof alene der gjorde det, så ville der ikke være nogen grund til at lave softbokse i flere størrelser. Selve lysarealet på en håndflash er ikke meget større end en æske tændstikker, så den kan kun lave skarpt markerede skygger, når den bruges direkte på, som det ses på ovenstående billeder. Når vi skal udnytte denne viden sammen med vores håndflash, skal vi altså have flashen til at pege ind i flader som kan reflektere lyset, hvorved de altså bliver vores nye lyskilde. Det medfører naturligvis et lystab, men med moderne flash, som typisk har ledetal mellem 45 og 64, har man rigeligt med lys, og selv med flashen på 1/2 eller 1/4 styrke, vil man kunne bruge passende lav ISO og blændetal fra 4-11, afhængigt af afstand til fladen der bounces ind i.

I det følgende vil jeg prøve at lave begge de ovennævnte optagelser, bare med meget blødere lys. Jeg finder et hjørne med hvide/lyse vægge så vi står ca. 1m fra den væg flashen skal bounces ind i. Afstanden til væggen bag modellen er ca. 1m. I stedet for at lade flashen pege lige fremad, drejer jeg den nu, så den peger ind i væggen til venstre for mig. Bemærk, at den ikke bare skal pege lige ind i væggen, og husk at det lys vi nu får på modellen er det som reflekteres af væggen. Det svarer til at placereen lampe, der hvor flashen rammer væggen. Hvis flashen peger lige ind i væggen, vil lyset komme fra et lavere standpunkt, og det vil give et grimt lys. Flashen skal gerne pege lidt opefter og en anelse fremad, som vist her (set fra modellens standpunkt): 6 - Flashens vinkel, skråt opefter. Opstillingen med model ser nu således ud: Sagde jeg virkelig det jeg sagde?... Sagde han virkelig skråt op med flashen?...!!! 7 - Bemærk at flashen rammer væggen mellem fotografens og modellens standpunkt. Det svarer altså til, at en lampe med softboks stod det pågældende sted. Værd at notere sig ved denne opstilling er, at selve arealet af lyset af mange hundrede gange større end arealet af selve flashens lysfelt.

Når vi laver denne opstilling på mine flashkurser bemærkede vi i starten, at arealet af lyspletten på væggen kunne variere fra person til person, og dermed også ændre lysets karakter på modellen. Vi fandt ud af, at det skyldtes zoom-funktionen på flashen. De fleste flash arbejder sammen med objektivet for at udnytte styrken bedst muligt. Bruger man fx en 24-70mm zoom, eller noget i det område, vil flashen lave en tilsvarende zoom-effekt, så lyset hele tiden udnyttes bedst muligt i det område der arbejdes på. Da portrætter oftest tages med brændvidden indstillet til tele, betyder det for vores opstilling, at flashen vil lave en relativ lille lysplet på væggen. Da jeg ikke kender alle typer flash ved jeg ikke, om de kan indstilles manuelt på zoom-funktionen. Men hvis de kan, vil jeg anbefale, at man indstiller flashen til vidvinkel, selvom portrættet tages med en længere brændvidde. Bruger man en fast brændvidde på omkring 105mm, vil der være stor forskel på lysplettens størrelse, alt efter om den står til vidvinkel eller tele. Den flash jeg selv bruger er en ældre Nikon SB-26, og på denne model trækkes en vidvinkelforsats ganske enkelt ud og ned over flashen. 8 - Forsatsen er gemt lige over flashen og trækkes ud og vippes ned. Forskellen på at bruge flashen uden forsats og med forsats ses på disse to billeder: 9 - Uden vidvinkelforsats til venstre og med forsats til højre. Det ses tydeligt, at arealet af lyspletten bliver større og knapt så skarpt afgrænset.

Okay, videre med selve lyset... Resultatet af opstillingen gav dette resultat: Mona Lisa go home! 10 - Man behøver ikke være fotograf for at se, at dette lys er langt blødere end lyset på billede, hvor vi havde flashen direkte på. Vi har nu et lys der svarer til lyset fra en større softboks, og nu kan man så arbejde videre med placereingen af lyskilden blot ved at bede modellen dreje sig en anelse mod eller væk fra væggen. Tilsvarende kan vi lade vores flash pege mere eller mindre opad /fremad. Men inden vi går videre skal vi have rettet en lille "fejl", eller to, som ofte ses ved denne teknik. Tada!... Slagskyggen på væggen bagved!!! -og en lille hvid prik i øjet... Slagskygge!!! Åh nej, hvad gør vi... 11 - Slagskyggen som man kan undre sig over, eftersom flashen peger ind i væggen...

Jamen der er selvfølgelig en helt naturlig forklaring på fænomenet, og det skyldes ikke kun, at vi er for tæt på baggrunden. Næh, den skyldige skal findes i flashens udformning. Lad os kigge på fotografen igen, set fra modellens standpunkt: Nu begynder hun søreme også at tage billeder! Hva' er det for et kamera?... 12 - Når man ser opstillingen herfra, er det meget tydeligt, hvad der går galt: Flashens front sidder helt yderligt, så det kan ikke undgås, at den også har en effekt lige fremefter. Det resulterer i to meget tydelige "fejl": Dels slagskyggen, som rammer lige bag modellen, og dels en lille ekstra refleks i øjet. Hvis du nærstuderer denne optagelse (når du selv har taget det) ved at forstørre billedet, vil du, udover slagskyggen, kunne se disse reflekser i modellens øjne: Det m å være de t s tik m odsatte af e t anonym t billede... 13 - En diffus refleks fra væggen til venstre og en lille spids refleks midt i øjet. Begge reflekser kan der være delte meninger om, men det er den større, diffuse refleks fra væggen der er den mest naturlige, eftersom det er der lyset på modellen som helhed kommer fra. Den lille refleks i midten kan selvfølgelig fjernes i Photoshop, hvis man ikke har slagskyggen på væggen bagved at slås med også, men det nemmeste er at løse problemet i optagelsen. Den nemmeste løsning på begge problemer er at skærme flashen af. Det kan gøres med så simple forhåndenværende midler som et stykke pap og en elastik. Klip pappet til så det passer rundt om flashen, minus toppen. Husk at klippe hjørnerne til, da de ellers vil kunne reflektere i modellens retning. Hvis du ofte bruger flashen inddirekte, er det en god idé at få fat i noget sort karton man altid kan have i fototasken. Hvor langt ud afskærmningen skal gå, er noget man må eksperimentere sig frem med. Rager den for langt frem tager den selvfølgelig også en del af lyset, så den skal lige nøjagtigt være så langt ude, at den dækker flashens lysfelt og ikke ret meget mere. Er man fiks på fingerene kan man selv fremstille en bredere version som er sort udvendig og hvid indvendig. Hvis den samtidig laves så den bliver bredere udefter, som en firkantet tragt, kan man få fuldt udbytte af flashen.

Jeg ved ikke, hvad Jeg ligner..! 14 - En hurtig løsning som kan findes de fleste steder. Hvis du bruger flashen inddirekte jævnligt, er det en god idé at lave en god, solid version i sort pap, gerne hvid indvendig, så den kan reflektere mere af lyset over på væggen. Jeg hader at blive beskåret... 15 - Især hvis du bruger hvidt karton er det vigtigt at få hjørnerne skåret af. Ellers sker der det, at spidsen af hjørnerne reflekterer fremad, og så har du samme problem som før. 16 - Billedet skulle gerne tale for sig selv. Lyset er langt blødere end de første vi tog med direkte flash. Som det ses af data fra kameraet er den endelige blænde 6,3 på ISO 200.

Hvis man ønsker en større blænde (lavere blændetal) af hensyn til dybdeskarpheden, kan man vælge at regulere flashens styrke i stedet for at regulere blænden. Billede 16 er taget med Nikon SB-26 på kvart styrke. Det kan forvirre lidt i starten, hvordan man regulerer op og ned på en flash manuelt. Nogle kører med halve blændetrins intervaller, og andre kører med trediedele. På min egen flash er selve styrken opgivet i hele, halve, kvarte osv., med mulighed for at gå op og ned i trediedele trin. Men det skal man ikke lade sig skræmme af. Som regel vises styrken ligesom hele og halve rundstykker på menukort: Fuld styrke = 1/1, halv styrke = 1/2 osv. 17 - Flashindstillingen for billede 16 ses her på billedet til venstre. Styrken ses i nederste højre hjørne, hvor der står "1/4". Hvis jeg nu ville have givet billedet en lille smule mere lys, uden at røre ved blænden, kunne jeg have skruet en trediedel mere op for styrken. Det vises så som 1/4 styrke +0.3 som det ses i øverste højre hjørne. Videre, videre... Nu har vi prøvet med en opstilling, hvor væggen bagved er hvid, og så alligevel ikke... Den bliver sådan mellemgrå, fordi en helt hvid baggrund ville kræve sin egen belysning. Men vi kan vælge at gå den anden ved og gøre den lidt mørkere. Det gøres helt simpelt ved, at både fotograf og model går længere væk fra baggrunden. Hvis fotografen bakker bare 1m, og modellen går fremad tilsvarende, vil baggrunden få mindre lys, selvom lyset på modellen forbliver det samme. Hvorfor ialverden bruger jeg ikke vertikalgrebet?... 18 - Nu er fotografen bakket og modellen er kommet 1m mere væk fra baggrunden.

19 - Resultatet giver en mørkere baggrund, hvilket er med til at fremhæve modellen og skabe lidt mere dybde i billedet. Billede 16 til højre viser tydeligt, hvor stor forskel man kan opnå på blot 1m's forskel i standpunkt fra baggrund. Billedet skifter helt karakter og illustrerer glimrende, hvor vigtigt det er at arbejde med sin egen smag og finde lige netop den vinkel, afstend og kombination der passer til det man gerne vil opnå. Nu er vi ved at have skudt os ind på belysningen i den givne situation. Men det betyder ikke, at vi ikke kan få mere ud af flash'en. Hvis vi fx gerne vil have baggrunden endnu mørkere, er der to muligheder: Enten finder vi et sted, hvor baggrunden er mørk, eller også finder vi et sted, hvor der er længere til baggrunden. Ned i kælderen Det sted vi lavede billeder til denne artikel, var vi så heldige, at kælderen var lang og havde nogle spændende rør i loftet. Nu er den slags jo en smagssag, men vi besluttede os for at bruge kælderen til det inddirekte lys også. En helt anden ting er nemlig den store fordel man nogle gange kan opnå ved at arbejde i smalle rum, fx korridorer. På billedet med den hvide baggrund er skyggesiden nemlig relativt mørk. Ikke nødvendigvis FOR mørk, men er man i et lokale, hvor omgivelserne er meget mørke, vil modellens venstre side ikke få meget lys. På alle eksemplerne herover har vi været så heldige at få lidt reflektion fra omgivelser, loft og andre vægge, at skyggesiden ikke bliver kulsort. Men det ville den, omend teoretisk, blive, hvis vi lavede de samme billeder i et stort lokale med højt til loftet. Men i kælderen har vi en smal gang, hvor der flere steder er hvide vægge på begge sider. Her får vi foræret en pragtfuld opblødning af skyggerne - helt gratis. Ved inddirekte flash gælder samme regel som i billard: Indfaldsvinkel = udfaldsvinkel. Sådan groft sagt.det betyder, at når flashen rammer ind i en væg, vil den også sende lyset videre ud igen i en nogenlunde tilsvarende vinkel. Lyset vil således bounce over i den modsatte væg, hvorfra det igen vil fortsætte. Eftersom lyset aftager undervejs, vil den naturlige opblødning altså altid blive lidt svagere end selve hovedlyset.

20 - En smal kældergang med hvide vægge i begge sider. Helt idéelt til et portræt med god opblødning af skyggerne. 21 - Igen skulle billedet gerne tale for sig selv. Skyggerne i modellens venstre side (altså dem til højre i billedet) er blødt op af reflektionen fra væggen modsat den vi skyder flashen ind i. Det smarte er, at forholdet imellem hovedlys og opblødning hele tiden vil være det samme.

Mere blødt lys Selvom lyset fra før er glimrende, blødt og nydeligt, så kan man opnå et blødere direkte lys ved at bruge et hjørne i stedet for væggen alene. Her skydes flashen blot tilbage over hovedet på fotografen selv, og modellen placeres ude i rummet. Fotografens afstand til hjørnet afgør, om lyspletten bliver større eller mindre. Jo længere fra hjørnet, jo blødere lys. Jeps, hen i Skammekrogen Med dig! 22 - Lyset fra hjørnet er en frontal udgave af lyset fra før. Det minder mere om en slags glamour-belysning og er meget anvendeligt, hvis man ikke lige råder over et studie med lamper og softbokse. Lyset er også ganske velegnet til sort/hvide fotos. 23 / 24 - Billedet til venstre er den rå optagelse, taget med opstillingen på billede 22. Med ganske få midler kan baggrunden lukkes helt af, og med et sort/hvid filter i Photoshop, og en gang "blur" på dele af billedet, er versionen til højre blevet til på få minutter.

En lille variant - sidelys Med en håndflash og en hvid væg har man temmelig mange muligheder. En af dem kunne være eksemplet herunder, hvor man stiller sig ligesom på billede 7, men denne gang med flashen pegende direkte ind i væggen, og med modellen drejet i vinkel mod væggen. 25 - Denne gang peger flashen bare lige ind i væggen. Selv med rør i loftet og det hele, reflekteres lyset dejligt blødt. Interessant hvid væg... Modeller får sandelig Set verden! 26- Modellen drejer hovedet i retning mod lyset, og resten er blot selv at vurdere og finde den rigtige vinkel. 27 - Her er modellen måske drejet lige en anelse for langt væk fra kameraet. Om man ønsker at have begge øjne med er op til én selv, men når man har skudt sig ind på belysningen og eksponeringen er det, som sagt tidligere, her fotografens egen smag og kreativitet kommer ind i billedet.

Blanding af flash og forhåndenværende lys Når man nu alligevel er igang med at bruge sit udstyr manuelt, så kan man lige så godt prøve, hvor nemt det er at blande flash og dagslys (forhåndenværende lys). Lad os bruge opstillingen fra før, hvor fotografen står i et hjørne, så modellen kan vende væk fra rumbelysningen. Det er afgørende vigtigt for blanding af lys, at hovedmotivet, i dette tilfælde modellen, IKKE står i selve rumbelysningen. 28 - Her er brugt nøjagtigt samme opstilling som på billede 22. Modellen kigger ind i kameraet, altså væk fra rumbelysningen. Baggrunden er, udover at være rodet, kun oplyst af et lysstofrør i loftet plus den smule lys flashen giver på den afstand. Det vi nu går efter er at få mere af lysstofrørets lys med. 29 - I forhold til det første billede er her kun ændret på lukkertiden. Fra 1/100sek. til 1/15. Når jeg tager et så stort spring skyldes det, at jeg erfaringsmæssigt ved, at der ofte skal meget til, for at det batter noget. 30 - Her er der bevidst overdrevet en smule for at vise, hvor langt man kan gå. Det interessante ved dette billede er, at lyset på selve modellens ansigt er stort set uændret.lukkertid 1/3 sekund.

Det mest interessante ved at bruge denne form for blanding af flash og forhåndenværende lys er, at den langsomme lukkertid overhovedet ikke berører skarpheden på modellens ansigt. 31 - Udsnit af billede 30. Bemærk, at skarpheden er bevaret, selvom billedet er taget på 1/3 sek. uden stativ. Forklaringen skal findes i flashlysets udladningstid. For uanset den på kameraet valgte lukkertid, så vil flash'ens udladningstid være kortere. Det betyder, at flash'en "fryser" den del af motivet som primært får lys fra flash'en, og baggrunden er det eneste som berøres af den aktuelle lukkertid. Så er vi heldigvis ved at være færdige... 32 - Det er også med denne teknik man kan begynde at lege med effekten. Ryst bare kameraet i optagelsen... Flashen skal nok sørge for, at modellen forbliver skarp, imens resten af lokalet bliver rystet. De fleste tror ikke på det før de selv har prøvet, så prøv det, prøv det...:-)

Den hvide væg Tidligere i artiklen nævnte jeg, at man selv kunne medbringe en hvid væg, såfremt der ikke lige var en der, hvor man havde sin fotosession. Løsningen er en skærm af den type man normalt bruger til opblødning af skygger. Man kan bounce flashen ind i den hvide side, og resultatet vil igen være et areal langt større end selve flash'ens effektive lys-areal. Skærmen har den fordel, at den er både let og handy, når den er klappet sammen, og den viste type kan bruges både til reflektion og gennemlysning. Stativer kan man aldrig få nok af, og kombineret med en lille teleskopstang med klemmer, har man et fantastisk redskab til meget få penge. 33 - Den viste skærm, inklusive stativ, teleskopstang og klemmer er fra firmaet www.elfoflash.dk Kort om TTL og A Alle de viste eksempler i denne artikel er taget med både flash og kamera på "manuel". Det er der to gode grunde til: 1) Det er den eneste måde hvorpå man har fuld kontrol over alle funktioner og ved, hvad der foregår. 2) Automatikken bliver ikke snydt af mørke og lyse flader i motivet. Men det skal nu ikke gå ud over TTL systemerne. Eftersom de fleste moderne flash er konstrueret til at arbejde sammen med bestemte kameratyper, er der god fornuft i at lære sin flash, og dermed også de forskellige indstillingsmuligheder, at kende. Princippet er... i princippet det samme: Kamera og flash snakker sammen og vurderer motivet. I nogle systemer hedder begrebet "balanced light" og betyder, som navnet siger, at lyset på forgrund og baggrund afbalanceres i forhold til hinanden. Hvis du er dus med dit kamera, din flash og disse begreber, skal du vælge at arbejde med dem. Og hvis du intet ved om blænder og lukkertider skal du også gøre det. Men du skal ikke være bange for at køre manuelt. Den manuelle teknik kan du øve dig på, når der er god tid til at tænke over, hvad det er man laver. Du kan øve teknikken i praksis ved at sidde roligt ned derhjemme imens du tager en masse billeder af feks. en vase på et bord i mørke, med et vindue og dagslysudsigt bagved.

Digitale billeder er gratis, så skyd igen og igen imens du drejer på plus og minus og ser effekten på dit display. Hvis du gør det rigtigt, og også regulerer din lukkertid, vil du til sidst kunne tage et billede, hvor både vase og udsigt er ens eksponeret. Simple øvelser som denne kan åbne helt nye døre for den som vil lære sit kamera at kende. "A" Er man (som jeg) af den gamle skole, men alligevel med et ben i det 21. århundrede, kan man også bruge flash-automatikken "A". Efter min mening en fornuftig men overset form for automatik. "A"'et hentyder til "Aparture" som på engelsk står for blænden. Ideen er, at flashen indstilles separat til feks. at give lys til blænde 5.6, hvilket kameraet så indstilles på manuelt. Men da flashen bruger sin egen indbyggede censor, og nu arbejder uafhængigt af kameraets automatik, kan man altså benytte flash'en på ethvert kamera. For den sags skyld en Canon flash på et Nikon kamera...!!!!!!!!!!!!!!! (Undskyld, undskyld... jeg kunne ikke dy mig, den lå lige til højrebenet.) Eller med andre ord: Du kan "snyde" din flash alt det du vil. Hvis du feks. indstiller flash'en på "A" og blænde 5.6 står det dig jo helt frit i virkeligheden at benytte blænde 8 eller 11. Det betyder, at uanset hvad du gør, vil flashen underbelyse én eller flere blænder. Meget effektivt hvis du feks. vil bruge flash'en som opblødning eller til blanding af flash / dagslys. Det var et lille sidespring om automatik. Vi går videre med brugen af håndflashen - inddirekte. Brug af flash væk fra kameraet Til sidst, men absolut ikke mindst, er det værd at overveje at investere i en trådløs fjernbetjening til flash'en. Dels undgår man de ledninger vi snublede over tidligere, og dels giver det en bevægelsesfrihed som kan bruges kreativt på en lang række billeder, ikke mindst modelfotos. Det vigtigste er altså, at du får bevægelsesfrihed for din flash i forhold til dit kamera. I studiet er den infrarøde transmitter som regel glimrende, men hvor der er meget lys, større afstand til motivet, on location og udendørs vil jeg anbefale et radiostyret system. Det kan idag fås til priser under tusind kroner, og det er et meget kreativt værktøj til prisen. Hvis du har mod på at dyrke denne form for flashfotografering kan du læse videre i min artikel "Mer' kreativ brug af håndflash". Og til aller aller sidst: Havner du tilfældigvis et sted, hvor væggene ikke er hvide men gammelrosa, pistaciegrønne eller skagensgule, så fortvivl ej -Tænk kreativt og lav sort / hvide billeder i stedet..! God fornøjelse. Tusind tak til Kate for tålmodighed ved fotograferingen..:-) Tekst og fotos: Kent Bovin - 2009 Alle fotos og tekst er copyright Kent Bovin og må ikke benyttes i andre sammenhænge uden Kent Bovins skriftlige tilladelse.