Nr. 92 August 2011 Helgelandskysten sommer 2011 Min første tanke om en større tur i sommeren 2011 var, at det skulle være en anderledes tur, i omgivelser vi ikke havde prøvet før, og hvor tiden blev brugt mere aktivt på oplevelser. Vi har været i de svenske skærgårde, nogle steder med dens idyl. I den norske fjord, med dens lodrette himmelhøje klippesider, i Danmark på mange af vores forårsture, så hvad var der af muligheder. Den norske skærgård, her måtte der være noget, der var anderledes. Mit research gik i gang på internettet, og her fandt jeg hurtig frem til området, som går under navnet Helgelandskysten. Jeg blev betaget med det samme, skærgård og høje fjelde mellem hinanden, hvide sandstrande, tidevand og midnatssol, men der var langt derop. Jeg arkiverede det lidt og gik længere ned langs den norske kyst, i søgen efter noget, der var lige så godt, men med kortere afstand hjemmefra. Jeg fandt aldrig noget lignende, jo men så var det nordligere. Jeg gik tilbage til Helgelandskysten, og besluttede at det måtte afprøves, en gang i mellem må man tag nogle chancer. Det område af Helgelandskysten vi kom til at være i, med vores endelige rute, og alle de steder vi var i land. Rødøya det nordligste vi var, ligger 85 km syd for Bodø.
Det var med sommerfugle i maven, at jeg sammen med de andre deltagere Bodil, Birgitte, Peter, Palle og Jørgen begav os af sted på den lange rejse mod vores nordlige tur område, var det rejsen værd? Efter det jeg havde fundet frem til det sidste ¾ år, så var det rejsen værd. Vi tog Oslo båden for at slippe for at køre de første 550 km, så var der kun 950 km tilbage. Vi ankom til Oslo lørdag den 18. juni ca. kl. 10:00 og kørte med det samme mod nord. Vi havde aftalt, at der ikke skulle være lange pauser, når vi holdt stille - det ville være en lang pause når vi kørte - dog selvfølgelig ikke for dem, der sad bag rattet. Når vi holdt stille var det for at tanke, skifte chauffør, toiletbesøg og for at købe mad. Vi havde hjemmefra regnet med ankomst, alt efter kl. 02:00 om natten, så da GPSen fra starten i Oslo sagde ankomst kl. 23:30, blev stemningen rigtig god i bilen. Det kom til at holde stik, vi ankom til Sjøbakken fiske camping (vores start og slutsted for kajak turen) kl. 00:05, men det var også fordi, vi var så disciplinerede under kørslen. Vi fik hurtigt etableret lejr og kom i soveposerne. Inden da var Palle så uheldig at låse sig ude af bilen, det måtte løses næste dag, der lå mennesker på pladsen og sov, og vi var også trætte, men det var ikke sjovt for Palle at gå i seng med det problem hængende over hovedet. Vi kom godt af sted næste dag, og Palle klarede hændelsen med sin bil på 10 min. med lidt ståltråd og en tang, og der var vild jubel. I kajakkerne, Tomma i baggrunden Jeg havde ikke endelig planlagt en fast rute hjemmefra, men jeg havde planlagt besøg flere steder, blandt andet 3 hovedmål: Lovund, Træna og Rødøya hvis det var muligt, og så lavede vi ruten deroppe ud fra vejret og kendskab til gode lejrpladser fra research på nettet. Første sted vi valgte at gå imod var Lovund, en ø med et fjeld på 643 m i ydre skærgård og med en Lundekoloni (Søpapegøjer), som der kun er få steder på norskekysten. Men vi skulle have en overnatning på vejen der ud, og det blev på Trolløya. Trolløya i Solvær, med vores lejr ved det gamle hus ude til venstre Trolløya ligger midt i et hav af små, forholdsvis flade ubevoksede øer, hvor man kunne se langt ude i horisonten hele vejen rundt, det var ligesom at være i et stort rum. Vi havde lejr ved siden af et hus, der ikke havde været brugt i årtier. Det lå her helt alene i verden, helt sølvgråt og langsomt i færd med at gå til. Vi talte om, hvad de mennesker havde levet af, da det var beboet, men vi havde ikke noget svar, men dengang var det jo også en hel anden verden i forhold til nu. Her havde vi fornøjelsen af at se og høre Dobbelt Bekkasinen, som for at hævde sit revir, laver stejle dyk og får luften i de udspilede yderste halefjer til at vibrere, så der kommer en brummende lyd, som også kunne lyde lidt som et insekt. Nu vi er inde på fuglene, så vi Havørne flere gange dagligt, og de var tættere på, end hvad vi er vant til, Lunder var der mange af, mest nede omkring Lovund, Alm. Kjover (en blanding af måge og rovfugl) elegante flyvere, og gode til at stjæle mad fra andre fugle, Ravn, Præstekrave, Stenpikker, Hjejle og Storspove med den karakteristisk fløjten, bare for at nævne nogle, men jeg må nok hellere stoppe nu, inden det bliver for nørdet.
Trolløya 1. lejr Gammel Havørn, lyst hoved og hel hvid hale Ravn og ung Havørn Lunder (Søpapegøjer) med Lovund i baggrunden. Lovund pakket ind i skyer
Næste dag mandag, havde vi en kort ro distance på 12,5 km i frisk vind foran for tværs, ud til Lovund, det skulle vise sig, at der blev meget mere vind senere i et døgn. Vi gik ind på ydresiden af øen med udsigt til nord Atlanten med Træna s let genkendelige klippeformation ude i horisonten. Det stod hurtigt klart, at vi ikke kom til Træna næste dag. Vi havde frisk vind, og de meldte nu ud af det blå en kuling næste dags aften, gudskelov hurtigt aftagende til næste dag over middag, så vi indstillede os på en overligger dag. Midt i alt uheldet med vejret, var der lige opført en ny grillhytte lige ved vores lejr til fri afbenyttelse, som vi nærmest flyttede ind i, vi sov dog i teltene, som stod noget og smældede, da vinden var på sit højeste den 2. nat på øen. Lovund/Hestvika 2. lejr 2 døgn Grillhytten i Hestvika Der var god mulighed for at udnytte tiden på øen. Vi gik til byen på den anden side af øen, var oppe ved Lundekolonien og en tur ude på sydsiden. Vi fik også købt en 3,5 kg laks hos det lokale fiskeopdræt/virksomhed. Den grillede vi i grillhytten om aftenen, da vinden skruede op for styrken. Her sad vi bag glasruderne og skuede ud over havet, Træna var nu forsvundet i dis og skyer, men Lunderne fortsatte med at flyve ind fra havet, de lå lidt og samlede op i grupper i luften foran hytten, inden de endeligt fløj ind på fjeldet. Onsdag kl. 14:00 præcis 2 døgn efter vi var kom til Lovund, lagde vi ud i frisk medvind ind mod fastlandet, nu var målet Rødøya, 2 dages roning mod nord. Vi havde en pause på Kvitvær med dens mange sandstrande, senere ankom vi i støvregn til Krongelvika på Onøya, beholdte tørdragten på og spiste aftensmad i læ af presenningen, lidt rødvin og så i soveposerne. Onøya/Krongelvika.
Kvitvær er et sandparadis, men nok mere i solskin, pause på vej til Onøya Polarcirkel mærket På vej mod Rødøya torsdag skulle vi krydse polarcirklen, der er en markering med en stor globus på øen Vikingen, her skulle vores fællesbillede tages for turen, men den rigtige polarcirkel ligger lige nord for øen, her havde Peter fået ansvaret for at melde passering via GPS. Her lå vi så side om side i kajakkerne, så ingen gik over først, der blev råbt hurra, og turen forsatte videre op mod Rødøya. Vi slog lejr på Prestøya lige vest for Rødøya, udvalgt på grund af at solen skinnede og der var udsigt til det hele aftenen og natten, vi havde ikke haft sol siden middag på 2. dagen af turen, så nu skulle et fjeld ikke skygge for os. Vi havde også planlage at ro til Rødøya ca. kl. 22:00 og gå op på ryggen af Rødøyaløven om natten. Prestøya med Rødøya bagved
Rødøya Nu når der var sol/midnatssol (skyfri), ville vi udnytte det, vi havde oplevede det lidt nede på Trolløya, jeg havde teltdøren åben mod nord hele natten og fulgte solen flere gange på horisonten, når jeg var vågen i løbet af natten. Vi havde ikke problemer med at sove på grund af lyset, noget vi havde talt om før turen. Det var også rart, ikke at skulle tænke på det blev mørkt, det var bare lyst hele tiden. Dagene forløb stort set med at vi stod op ca. kl. 7:00-8:00, begyndte at ro ca. kl. 10:00, frokost hen ad kl. 14:00 og så ro igen til aftensmad ca. kl. 19:00 21:00. Vi sørgede selv for vores mad. Om morgenen lavede nogen grød, andre havde ladet den stå i blød fra aftenen før, og hældte så lidt kogende vand på om morgenen, frokosten var rugbrøds madder og aftensmaden var frysetørret mad (Real Turmat). Frysetørret aftensmad fordi du sparer en masse tid, og det er slet ikke så dårligt, når man tænker på, hvor nemt du kommer til det, du får lige hvad du har brug for på kort tid. På ryggen af Rødøyaløven 291 m. klokken er over midnat, kik mod syd I midnatssolen ved varden, Birgitte blev i lejren på Prestøya, derfor er hun ikke med på billedet.
Vi havde en fin tur til toppen af ryggen af Rødøyaløven med en flot udsigt ud over øerne, vi gik ned ad en anden sti end op, noget stejlere og ikke helt ufarlig, men det gik uden uheld. Hen til kajakkerne og ro de ca. 3 km ud til Prestøya stadig med solen på himlen men dog lav. Vi ankom til lejren kl. 03:00 og gik i soveposerne med det samme. Inden vi gik sydover næste dag fredag, roede vi nord om Rødøya. Vi havde nu 2 dage til at nå ned til Sjøbakken Fiske Camping. Den første dag tilbagelagde vi 36 km med overnatning på Stigen/Kvelthella, og den anden dag 46 km. På 7 dage roede vi 206 km med en 0 km dag. Det var nogenlunde som planlagt hjemmefra, dog nåede vi ikke ud til Træna (0 km dagen). Vi havde en enkelt dag med få km, så der blev roet lidt flere km andre dage. Søpindsvin, størrelse op til 10-12 cm. Der var strøm på grund af tidevand, men det var ikke noget, der havde stor indflydelse på vores roning, bevares vi kunne se på gps en når vi havde mod- og medstrøm, og også mærke det enkelte gange i smalle passager mellem øer. Men tidevand var interessant på anden måde, for på klipperne vi roede forbi, sad mange sjove ting synligt ved lavvande, blandt andet store og små søpindsvin, mest i orangerøde farver men også grønne. Vi var også påvirket af tidevandet ved op og isætning af kajakker, der var selvfølgelig lavest vandstand morgen og aften, når vi skulle sætte i og tage op, men det var ikke så slemt, da sandstrandene var forholdsvis korte fordi der hurtig blev dybt. Ja jeg skriver sandstrande alle steder vi havde lejr og holdt frokost/pause, var der kun et sted (Trolløya), hvor vi ikke havde en sandstrand. Men kajakkerne lå ikke på stranden, de blev båret op på græsset, for at tidevandet ikke tog dem, og for at være fri for sand i vores ting, men det var rart at ro ind på sandet. Under hele turen, var det ikke mange skibe og små både vi så, på trods af at der var flere små velfungerende samfund på de større øer, men forskellen var nok, at inde på fastlandet var der ikke store byer, som der er i Sverige eksempelvis. Stilheden var meget udtalt. Jeg kom tit til at tænke på Anholt uden for sæsonen der hjemme. Kajakker så vi ingen af, men det var også tidligt på sommeren - måske der kommer flere senere. Vi mødte da flere biler med kajakker kørende nordpå nogle dage senere, da vi var på hjemturen ned gennem Norge. Vejret på turen var ok, vi havde meget vind i 3 dage, men vi havde kun en overliggerdag på Lovund, ellers rolige vindforhold. Vi havde 2½ solskinsdag, lidt regn mest støvregn i forbindelse med de 3 dage med vind. Og temperaturen var bedre, end vi havde regnet med hjemme fra, en 9 til 13, og den faldt ikke så meget om aftenen, som vi måske havde troet. Det skal dog siges, at der var en enkelt deltager, der syntes det var koldt, men vedkommende havde det gudskelov varmt i sin sovepose om natten. Gråvejr men stille.
Det var tit vi kunne se bunden, det er vi normalt ikke så vant til i skærgård. Undervandsbilleder Plettet Gøgeurt, Tomma/Tysfat
Tomma/Tyfsat, lørdag, turens flotteste strand, på min fødselsdag, hvad kan man forlange mere. Sidste dag lørdag den 25. juni havde vi frokost på Tomma/Tyfsat, et sted vi manglede at besøge, og som jeg mente vi måtte have med. Det kostede os 7 km ekstra roning den dag, men jeg syntes, det var det værd. Det var et af de første steder, jeg så på internettet, som inspirerede mig til turen, jeg ved ikke om man kan forstå hvorfor, når man ser billedet ovenover? Ca. kl. 21:00 nåede vi frem til Sjøbakken Fiske Camping, som var en lidt anderledes campingplads (fremgår også af navnet). De fleste brugere var lystfiskere og var lidt anderledes i påklædningen, så vi faldt nemmere ind i vores kajakdress. Havkat Sjøbakken Fiske-Camping Nu havde vi lige en overnatning, inden den sidste udfordring skulle udføres: At køre de ca. 1500 km hjem. Vi havde planlagt at køre med en overnatning, men der var hurtig nogle, der talte om at køre i et stræk. Jeg havde ikke prøvet at køre så mange km før, så det lød af lidt meget, men vi kunne jo se, hvor langt det ville gå. Det endte med, at vi kørte de 1500 km på præcis et døgn, 2 skiftedes til at køre og sove på bagsædet i hver bil, vi var 6 personer fordelt på 2 biler. Vi var enige om, at det ikke var så slemt, som det lød, men en anden gang inddrages de sidste 2 personer til også at køre, ikke fordi de ikke ville på denne tur. På vej hjem havde vi endnu en fødselsdag, da Peter over midnat på en tankstation bekendtgjorde, at han havde fødselsdag og godt ville give morgenmad senere, det blev så på Helsingborg færgen. Hjemkomst Lynæs ca. kl. 9:00. Vi havde talt meget om transporten frem og tilbage inden turen og malet fanden på væggen, og det var måske medvirkende til, at det ikke blev så slemt. Det betød også meget, at vi havde god plads i bilerne. Her bagefter synes jeg, at det er godt gået, det vi gjorde på op og hjemturen, og i det hele taget. En stor tak til deltagerne. Jeg tror ikke, det er sidste gang, at vi er i det område, men nu må turen lige falde på plads, det kræver den, og så må tiden vise. Jan Mogensen PS. Jeg har lavet en fotobog om turen den er I velkomne til at se.