HELDET08 ISAF Uge 35 - August 2008 - Nr. 11 HELDET nr. 11 Ansvarshavende redaktør: Arne Bach Nielsen, Presseofficer (PIO) Tekst og foto, hvor intet anført: PIO Forsidebillede: Forsvarsminister Søren Gade besøgte de danske helikoptere i Camp Bastion i begyndelsen af ugen. Denne udgave Nyt fra Detachment Commander s. 2 Fakta og operativ status s. 3 Farvel til Hold 2 s. 4 Kort men intensivt ministerbesøg s. 5 Søvn på kommando s. 7 Min tur med lægehelikopteren s. 8 En søndag i tårnet s.10 Hvordan planlægger du din søvn s.12 Bagsiden s.13
Side 2 Nyt fra Detachment Commander Af: Thomas Wolff, DETCO Hold 3 har nu haft ansvaret i cirka en uge. Som efter enhver overdragelse, skal alle bruge lidt tid til at finde deres ståsted, men mine folk på Hold 3 er nu ganske godt på vej. Måden, hvorpå HELDET har afviklet operationerne i løbet af ugen, har gjort at holdet har haft en blød opstart og dermed endnu ikke har været presset i bund. Jeg forventer dog, at den kommende tid bliver travl, i og med det er tid til endnu et eftersyn af helikopter. Umiddelbart herefter skal en af vore helikoptere udskiftes med en frisk af slagsen hjemmefra. Uden at røbe for meget, kan jeg rolig sige at Hold 3 er spændt på at se, hvorledes den øvelse kommer til at løbe af stablen. På personelsiden, er Hold 3 blevet udvidet med en ekstra tekniker. Jeg har i tidligere udgaver af nyhedsbrevet indikeret, at arbejdsbelastningen til tider er en del større end ved eksempelvis tidligere udsendelser. Belært af denne erfaring, valgte vi at anmode om en ekstra tekniker, da vores vurdering er, at det er her, det vil have den største effekt. Der skal fra undertegnede lyde et velkommen ombord. Ugen har endnu engang desværre budt på tab af en dansk soldat. Undersøgelsen af selve hændelsen, hvorunder vedkommende blev hårdt såret, pågår i disse dage. Men uanset de præcise detaljer har familie og venner til soldaten mistet et menneske, de havde kær. Og endnu en gang blev HELDET mindet om risikoen ved at være soldat, og at faren konstant lurer lige rundt om hjørnet. Risikoen for HELDET personel er ikke forværret, men jeg ved, at situationer som denne naturligvis ansporer til frygt og triste tanker dette gælder både for HEL- DET-personel, men nok i endnu højere grad for jer derhjemme. Min opfordring skal være, at kommunikationen mellem jer pårørende derhjemme og jeres udsendte er så åben og ærlig, som det overhovedet lader sig gøre. Det er vigtigt i alle livets aspekter, men nok i særlig grad når det kommer til spørgsmål om frygt og sikkerheden for sine elskede. Samtidig med ovenstående tragiske hændelse, havde jeg den fornøjelse at modtage forsvarsminister Søren Gade. Hans besøg bar naturligvis præg af dagens tragiske hændelse. Desuagtet blev besøget gennemført i en god ånd, og ministeren betonede personligt betydningen af HELDET s hidtidige indsats. Vi tilbragte nogle gode timer sammen, hvor alle havde mulighed for direkte dialog med ministeren. Slutteligt bad ministeren os om at viderebringe en hilsen til alle pårørende, med tak for den støtte der ydes til os udsendte. På gensyn i næste uge. TAW
Side 3 Fakta om HELDET08 Helicopter-detachment 08 også kaldet HELDET ISAF, består af fire Fennec-helikoptere og cirka 40 mand fra Helicopter Wing Karup. Basen er denne gang Camp Bastion i Helmandprovinsen i Afghanistan, hvor de danske helikoptere indgår i den multinationale helikopterstyrke, Joint Helicopter Force (JHF). Flyvevåbnets opgave er at støtte soldaterne på jorden med observationer og lettere transportopgaver. Operativ status Siden 20. august er der fløjet 6 missioner fordelt på 21:30 timer. Træning i brown out (Start og landing i ophvirvlet sand) Støttet Hæren med -Transport -Rekognescering -Patrulje i Green Zone Overvågning i forbindelse med møde i Gereshk Støttet briterne under patrulje i Green zone Støttet US Mentor Team
Side 4 Farvel til Hold 2 - navlestrengen er klippet Det var i de rette omgivelser, da DETCO hægtede de velfortjente medaljer på brystet af Hold 2, nemlig i hangarteltet med et par helikoptere i baggrunden. Thomas Wolff sagde velkommen til Hold 3, hvor han var sikker på, at skibets fart kan holdes, velvidende at det bliver en travl tid for det nye hold. Efter en hård tørn kunne de snart hjemrejsende endelig slappe af, da de modtog medaljerne. Et stemningsfuldt punktum efter godt to måneder i ørkenen med lange arbejdsdage. Til Hold 2 sagde Detachment Commander (DETCO), major Thomas Wolff: - Skibet blev søsat af Hold 1. Hold 2 overtog et skib der var i høj fart og har vedligeholdt farten. Undervejs er kursen blevet rettet ind med baggrund i de erfaringer, Hold 2 har gjort sig. Det er netop disse erfaringer, Flyvertaktisk Kommando og højere myndigheder skal bruge i det igangværende arbejde omkring forsvarsforlig og Flyvevåbnets fremtidige helikopterstruktur. Hold 2 har altså både leveret effekt på kamppladsen og leveret skyts til Flyvevåbnets fremtid. Hold 2 s hjemrejse blev udskudt et døgn. De påmalede symbolder på opslagstavlen siger noget om, at det ikke faldt i helt god jord. En overlevering fra det ene hold til dets efterfølgere er uundgåeligt, for at forretningen kan køre videre på bedste vis. Alligevel er det forbundet med irritationer med så mange mennesker på ét sted. Så det er farvel og på gensyn til gode kolleger, men samtidigt et goddag til en roligere hverdag for hold 3, der nu står på egne ben. Dagen efter, om fredagen, lykkedes det Hold 2 at komme fra Camp Bastion og videre til Kabul.
Side 5 Kort men intensivt ministerbesøg Forsvarsministeren med følge og et tv-hold rokkede godt og grundigt hverdagen i HELDET i ugens begyndelse. Programmet for Søren Gades besøg blev kraftigt amputeret på førstedagen. Mandag holdt den amerikanske Hercules med tekniske problemer i naboprovinsen Kandahar. Det resulterede i fire timers forsinkelse for ministeren & Co, inden de nåede Camp Bastion. Den planlagte flyvning til FOB Prise, en forpost mod øst i den grønne zone, blev annulleret på grund af det sene ankomsttidspunkt. Mandag var der arrangeret fælles aftensmad med HELDET-folkene og Søren Gade og hans delegation. Søren Gade gav sig god tid til at cirkulere rundt ved alle bordene og snakke med HELDET s medarbejdere. Det skal siges, at ministeren var taget hjemmefra sin bopæl søndag formiddag, og først gik til ro mandag aften. Aftensmaden var næppe indtaget, inden alle fik besked på at stille ved flagstangen, kl. 19.30. Anledningen var tragisk. Flyverne stillede op i geled sammen med Hærens folk. Så kom beskeden: oversergent i Hæren Henrik Christensen, der tidligere på dagen var blevet hårdt såret efter en vejsidebombe, var afgået ved døden på felthospitalet i Camp Bastion. Mange havde en klump i halsen, da Dannebrog blev sat på halv stang. Den planlagte table talk med forsvarsministeren på KFUM soldaterhjemmet senere på aftenen blev gennemført efter planen. Ruth fra Kuffen, som soldaterhjemmet kaldes, havde været flittig i køkkenet og bagt lagkager, mens der var kaffe og sodavand i rigelige mængder. Ruth fra Kuffen bad Søren Gade om at skære lagkagen for. Forsvarsministeren var rundt ved alle bordene for at høre, hvad soldaterne havde på sinde. Fortsættes...
Side 6 Fortsat Tirsdag formiddag var tæt besat med besøg i stabsteltene og Joint Helikopter Force, der er det britiske organ, der styrer helikopteroperationerne i området. Derefter kom turen til linen, hvor ministeren blev vist rundt og fik en snak med nogle af teknikerne, og så var der naturligvis en Fennec-helikopter, han skulle klappe. Kort før middag fløj Søren Gade og hans følge videre. Ja, de forsvandt faktisk ligeså pludseligt, som de kom. HELDET i Camp Bastion lod dagligdagen gå videre indtil senere på ugen, hvor der kommet et nyt VIP-besøg. TAW overrakte Søren Gade et minde om hans besøg ved HELDET Afghanistan 2008. Det er rør fra afskudte flares påklistret enhedens mærke. Rasmus Thanholdt fastspændt i Fennec en og klar til rollen som flyvende reporter. TV2-journalisten Rasmus Thanholdt var med mikrofon og kamera oppe at flyve med DAN ved rorpinden. Han ville lave et indslag om Fennec-helikopternes rolle og opgave i Afghanistan altså overvågning af konvojer og ruter m.m. Arne Nielsen, TV2, Camp Bastion, Søren Gade understregede over for HELDET, at deres indsats er højt respekteret, blandt andet hos Hæren og Joint Helicopter Force.
Side 7 Søvn på kommando Overskriften er nok lige strammet op, men for det operative og tekniske personel gælder det faktisk om at kunne sove på tidspunkter, så de er så udhvilede som muligt op til en mission. I Danmark er det forholdsvis nemt, at tilpasse sig sin søvnrytme. Der er faste vagter, og har man fri, har man fri. I missionsområdet er det ganske anderledes. Den udsendte står til rådighed i døgnets 24 timer, og meget ofte indløber en opgave i løbet af ganske kort tid. I HELDET er der kun to besætninger med, og der er kun lige de teknikere, der skal til for at holde hjulene i gang. Jo, der bliver løbet stærkt. - Søvnforskere har påvist, at de fleste menneskers bedste tidspunkt for søvn er et sted mellem klokken 17 og 05. Det er naturligvis urealistisk, at folk sover aftenen væk, hvor de vil gå glip af alt det sociale og så videre. Men man kan opspare point på søvnkontoen, forklarer enhedens flyvelæge Jørgen S. Hansen. Som tommelfingerregel opsparer en person to timers vågentid pr. én times søvn. Søvnen kan sagtens deles op, så det ikke er nødvendigt at dække sit søvnbehov på én gang. Så det burde være muligt at få sit behov under dynen dækket. Eller er det? Stress, dét at kunne blive skudt på, varmen, støj eller problemer på hjemmefronten kan sagtens bære sin del af ansvaret for soldatens manglende søvn. Hvis eksempelvis en tekniker eller besætningsmedlem er i underskud af søvn, er risikoen for fejl mærkbart øget. Der ligger et stort ansvar hos de, der planlægger vagterne. De skal være opmærksomme på, hvordan deres medarbejdere har det og dermed tænke sig godt om, hvem de indkalder, når en pludselig opstået opgave dukker op. En medarbejder må ikke møde på vagt med tom søvn-tank. En helikopter lander jo også altid med brændstof tilbage i tanken. En mission er langt mere end flyvning. Forud går der gerne tre timer med forberedelse med papir og som her fysisk tjek af helikopteren. Både teknikerne og besætningen skal være på stikkerne, fra de møder på linen og til debriefing.
Side 8 Min tur med lægehelikopteren Tekst og fotos: Flyvelæge Jørgen S. Hansen, Combat Support Wing, Eskadrille 691 Flyvelægen tilknyttet HELDET var med briterne ude at hente sårede soldater med helikopter. Det blev en skarp mission. Onsdag den 23. juli havde jeg aftalt med de britiske læger, at jeg kunne flyve med helikopteren ud og hente sårede hjem til Camp Bastion, hvis der var nogen. Det helikopter-medicinske team består af en læge, en sygeplejerske og en redder. Og til at passe på dem er der 4-8 soldater, afhængig af hvor man skal hente patienten. To af soldaterne er bombeeksperter. Og så er der selvfølgelig de to kamppiloter. Jeg må selvfølgelig ikke glemme Apache-kamphelikopteren som flyver topcover. Evakuering af civil arbejder Jeg mødte op på felthospitalet i fuld kampudrustning og bevæbnet som vores egne soldater. Vagten startede kl. 11, hvor der var briefing fra det afgående hold om situationen i vores område. Alt udstyr blev tjekket og suppleret, hvis der manglede noget i taskerne. Kl. 15 løb det første kald ind. Et skudsår i hovedet, det viste sig, at det var en civil arbejder, der ikke ville standse ved en taliban-blokade, så skød de ham. Vi landede cirka 30 minutter senere i Price for at hente patienten. Patientens tilstand forværredes, inden han nåede helikopteren. Det blev nødvendigt at bedøve patienten og koble ham til en respirator. Han nåede levende til felthospitalet, og senere blev han overflyttet til det større hospital i Kandahar. Fortsættes...
Side 9 Fortsat Fløj med såret dansker Der var ro til cirka klokken 19, hvor vi blev kaldt ud igen, denne gang skulle vil til Green Zone. Dér var meldt fire sårede, hvoraf to alvorligt, men vi måtte vente i omkring 20 minutter i helikopteren, fordi der var kampe i gang i området, men så lettede vi. Vi fløj lavt over jorden med åben bagklap, så man kunne følge med i flyveturen, men primært, fordi der var en maskingeværsskytte bag i helikopteren. Vi landede i Green Zone og patienterne blev hurtigt båret/fulgt ind i helikopteren. Vi lettede, og først dér så jeg, at de var klædt som jeg, dvs. at det var danskere. Men kun én var svært såret. Jeg talte beroligende til ham, på dansk, måske ville det berolige ham. Hans tilstand forværredes, og han blev bedøvet og tilkoblet en respirator. Hele teamet fulgte med ind på felthospitalet, og efter en kort tid med undersøgelse for skader blev han kørt til operationsstuen. Efter operationen blev han kørt sovende til intensivafdelingen, hvor han blev koblet til en respirator og holdt kunstigt sovende. Derefter afsluttede jeg min følgevagt på helikopter-teamet, for at gå i gang med at arrangere overflytningen af den sårede til Danmark. Med stor velvilje fløj briterne de to sårede fra Camp Bastion, kun 28 timer efter de blev såret. Derefter blev de fløjet direkte til Danmark og blev hentet i Kastrup af lægeambulancen fra Combat Support Wing, Eskadrille 690, der kørte begge til Rigshospitalet. De er begge nu uden for livsfare og er i bedring, kun den ene er (i skrivende stund.red.) udskrevet. Lærer fra briterne Hvorfor var jeg så i det hele taget med en britisk lægehelikopter? Det var fordi, Eskadrille 691 er blevet tildelt to lægehold. Når jeg kommer hjem, skal jeg opbygge disse to hold og konceptet omkring dem. De britiske hold vil være vores forbilleder - med nogle justeringer - idet lægeteamet skal flyve med den nye helikopter EH-101. Så vi håber på, at få holdene klar til felthospitalet, der skal herned til næste år. Og jeg håber, at danskerne også kan aflaste briterne på dén post. Fra flyvelægens skarpe mission.
Side 10 En søndag i tårnet Søndag eftermiddag har presseofficeren lagt krop til rollen som vagtsoldat, mens han har filosoferet over, om han kunne skrive nogetsomhelst om ingenting. De danske soldater i Camp Bastion, herunder HELDET, trækker vagter i tårnene langs hegnet, der er en del af bevogtningen af lejren og overvågningen af terrænet udenfor. Blandt danskerne kaldes de Sangervagterne, og jeg har spurgt flere, hvorfor de hedder sådan. Er det fordi, vagten skal synge over radioen, hvis han ser noget usædvanligt ude i terrænet eller hvad? Ingen ved det. Først da jeg får den engelsksprogede stående ordre i hånden, ser jeg, der står Sangar. Et par hurtige klik på Google viser, at ordet betyder En lille midlertidig forstærket position lavet af sten, i dag bygget af sandsække eller lignende materiale. Aha, dét gi r mening. Det kommer naturligvis ikke bag på mig, at jeg skal have fragmentationsvest, hjelm og våben med på vagten. Lidt mere overraskende er det måske, at vagterne er tvunget til at leve i total askese. Ikke noget med at spise, ryge, skrive eller læse breve, ingen brug af pc, at læse bøger og blade er forbudt, og det er ikke tilladt at høre musik. Javel, jeg skal have seks timer til at gå. Velvidende at vagten i tårnet er en vigtig del af vores sikkerhed. Stadig inden for hegnet, men ude i ørkenen i midten af ingenting ligger mit tårn, nr. 78, en ti meter høj betonkonstruktion omkranset af et gitterhegn med pigtråd opad. Med alt mit udstyr på kroppen kravler jeg op ad de 25 stejle trappetrin og møver mig op gennem lugen til selve vagtrummet på fire kvadratmeter. Jeg insisterer over for mig selv, at lugen skal lukkes. Et lille fejltrin med foden, og man ryger på hovedet ned ad trappen. Fortsættes... Vagttårn nr. 78 s beliggenhed får uvægerligt én til at tænke på tegneserien Legionen.
Side 11 Fortsat Jeg skal tilbringe mine seks timer i tårnet sammen med en brite. Han skal til gengæld være der i 24 timer, og hans fortællelyst fejler ikke noget. En 23-årig knægt, der har oplevet mere krig, end jeg formentlig nogensinde vil komme til. Normalt opererer han længere mod nord i den såkaldte Green zone, hvor han stort set slås hver dag. Han fortæller, at han har været tæt på stedet, når en vejsidebombe er gået af, og når en selvmordsbomber har trukket i snoren, mens han viser mig ar på armen efter forbrændinger fra et raketnedslag. Endelig synes han, jeg skal vide, hvordan det er at samle døde talibanere op og anbringe dem i en i forvejen ildelugtende container. Jeg må indrømme, at jeg har mere end svært ved at kvittere med gensidige historier, der bare matcher hans oplevelser. En forholdsvis sval brise driver konstant gennem tårnets glasløse vinduer. Jeg havde frygtet en sønderlemmende hede på hele vagten, men nej. Til gengæld er der sand, sand og sand, så langt øjet rækker. Ikke en sjæl er at se ude i ingenmandsland. Få irriterende fluer og små fugleflokke synes at være det eneste biologiske liv her. Til gengæld pendler kloakbilerne flittigt og afleverer indholdet fra badefaciliteter og lokummer direkte ud på jorden 50 meter fra tårnet. Det uhumske fluidum løber ned i en lang grøft, hvis grønne bevoksning er tegn på, at næringsindholdet er i orden. 200 meter fra tårnet, på den civile side af hegnet, dukker en lokal afghaner op. Han går og roder i den frodige bevoksning og leder antagelig efter vandmeloner, der netop trives i vegetationen drevet frem af kloakvandet. Vi holder et vågent øje med ham, og efter en stund er han forsvundet lige så hurtigt, som han kom. CO 2 -neutral tevandsvarmer. Min britiske makker og jeg mæsker os undervejs med lunkent vand og næsten smeltet chokolade. Sidst på min vagt er det tea time. Nu er der ingen kedel i tårnet, men briten, der jo kommer fra te-drikkernes land, havde med vilje anbragt en flaske vand i vindueskarmens sol. Solopvarmet vand, tebreve og lidt sukker rystet i en vandflaske giver en fremragende te, som næppe fås bedre andre steder. Det er ikke lutter lagkage, der bliver lukket ud på jorden, men planterne trives.
Side 12 Hvordan planlægger du din søvn? Jan, flymekaniker: - Jeg hviler, når helikopterne er ude, men har svært ved at sove på forskud. Det skyldes miljøet hernede, altså støj, varmen, og dét at jeg er sammen med kollegaerne næsten døgnet rundt, så der er sjældent tid for sig selv. Arbejdspresset stresser én på grund af de skiftende arbejdstider, som bryder søvnmønstret. Men vi er rigtig gode til at se hinanden i øjnene, og det sker, at vi be r en kollega om at tage sig et hvil, så han er frisk, til han skal skrue på helikopterne, så flyvesikkerheden holdes intakt. JIO, pilot/observatør: - Jeg forsøger at sove, når jeg kan. Ofte skal vi afsted tidligt om morgenen, og så er det bare tidligt i seng, og så måske få sig et par timer på buffen, når vi kommer hjem om eftermiddagen. Spisetiderne skal også lægges ind i vores døgnrytme. Vi skal helst undgå sene missioner om eftermiddagen/aftenerne efterfulgt af tidlige missioner om morgenen. Det er vigtigt, at de, der planlægger vores missioner, er opmærksomme på, hvor meget vi har på søvnkontoen. DEN, pilot: - Jo før vi kender missionerne, desto bedre kan jeg planlægge min søvn. Jeg tænker meget i døgnrytme under min udsendelse. Jeg planer altid på at få så meget søvn som muligt i nattetimerne. Jeg har prøvet at springe frokosten over ved at lægge mig kl. 10 om formiddagen og stå kl. 18 til kylling og brun sovs som morgenmad. Det spiller ikke. Planlægning af søvn og måltider går til en vis grad hånd i hånd. Det går an at vende dag og nat et enkelt døgn eller to, men er det over længere tid, bliver det svært. Peter, flyelektronik-mekaniker: - Når helikopterne er taget af sted, går der mellem halvanden til seks timer. Så er der tid til at tage en lur eller læse en bog. Jeg er ikke typen, der kan sove på forskud, og der er også svært på grund af, at folk kommer og går i teltet hele tiden. Men jeg har ikke de store problemer med søvnmangel, og jeg spekulerer ikke i det som sådan.
Side 13 Bagsiden Hold 3 havde arrangeret et lettere traktement til deres forgængere ved medaljeoverrækkelsen i forrige uge. Kagen var udtryk for et Well done til Hold 2, der ønskes god vind fremover.