TEKSTILER GENERISK CASE Forår 2015 1
HVAD ER EN GRØN INDUSTRISYMBIOSE? En grøn industrisymbiose er et kommercielt samarbejde, hvor én virksomheds restprodukt genanvendes som input i en anden virksomheds produktionsproces. En internationalt kendt industriel symbiose er Kalundborg Symbiosis, hvor en række virksomheder udveksler både materialer, energi og vand. Læs om Kalundborg Symbiosis og om Dansk SymbioseCenter på: www.symbiosecenter.dk Grøn Industrisymbiose er et program under Erhvervsstyrelsen, hvor der, i samarbejde med de Danske Regioner, er nedsat en task force med formålet at identificere og facilitere symbioser i hver af de fem danske regioner. Læs mere om Grøn Industrisymbiose på: www.grønomstilling.dk INDHOLD 1 TEKSTILE RESFRAKTIONER 2 UDNYTTELSESMULIGHEDER 3 ØKONOMISK GEVINST 4 MILJØMÆSSIG GEVINST 5 BARRIERER SYMBIOSER MED TEKSTILER HOVEDPOINTER Symbioser med tekstiler skaber både økonomiske og miljømæssige gevinster, fordi alternativet til genanvendelse typisk er forbrænding, der både er omkostningsfuldt og ikke udnytter materialernes egenskaber optimalt. Restfraktioner genereres flere steder over tekstilets livscyklus lige fra produktion og detailhandel over brugsfasen i husholdninger og virksomheder. Husholdninger genererer størstedelen af tekstile restfraktioner, men også i virksomheder og offentlige institutioner kan der spores store restmængder. Restfraktionerne fra virksomheder og offentlige institutioner omfatter f.eks. beklædningstekstil fra indsamlingsorganisationer, sengelinned, håndklæder og arbejdstøj fra hospitaler, plejehjem og hoteller samt teknisk tøj fra hæren og brandvæsenet. Når tekstilrester udgår af den industrielle brugsfase går noget videre til genbrug, men størstedelen sendes med blandet affald til forbrænding. 1 Der er derfor stort potentiale for værdiskabelse af udsorterede tekstile restfraktioner til genbrug, redesign eller genanvendelse, hvorved en bedre udnyttelse af tekstile ressourcer kan finde sted. ANVENDELSESMULIGHEDER Industrisymbiose muliggør, at én virksomheds tekstile restfraktioner kan indgå i en anden virksomheds produktion. Der findes en lang række anvendelsesmuligheder for restfraktioner af tekstiler, som afhænger af bl.a. tekstilets type, kvalitetstilstand og tilgængelighed. Eksempelvis: Direkte genbrug af beklædningsgenstande Re- design og reparation af tekstil til f.eks. hatte, tasker, habitter og lampeskærme Genanvendelse til klude, indpakning, mm. Oparbejdning til vævede eller ikke-vævede produkter som eksempelvis fibermåtter, kludetæpper, bilmåtter, beklædning og tagpap Oparbejdning til fyldstoffer/for til boksepuder, møbelfyld, lyd- og varmeisolering og madrasser Regenerering af tekstilfibre til produktion af ny beklædningstekstil og brugstekstil STORE BESPARELSER OG MILJØGEVINSTER Industrisymbiose med nyttiggørelse af tekstile restfraktioner kan skabe store besparelser for de virksomheder, der ønsker at modtage eller afsætte disse fraktioner. Virksomheder der afsætter en restfraktion kan reducere affaldsafgiften og virksomheder der modtager restfraktionen får adgang til et billigere råmateriale. Samtidig giver det anledning til store miljøgevinster, idet fremstilling af nye tekstiler er en stor forureningskilde, hvor der udledes store mængder drivhusgasser og forbruges store mængder vand i produktionsprocessen. Virksomheder, der enten genererer restfraktioner af tekstiler eller kunne være interesserede i at modtage dem, kan kontakte enten Dansk SymbioseCenter (www.symbiosecenter.dk) eller den nationale Task Force for Grøn Industrisymbiose under Erhvervsstyrelsens program for Grøn Omstilling (www.grønomstilling.dk) for at få mere viden og bistand til at identificere og udvikle symbiosepotentialerne. 1 "Tekstile genanvendelsespotentialer af Innovationsnetværk for Miljøteknologi, 2013. 2
1 TEKSTILE RESTFRAKTIONER Tekstil fremstilles af materialer som bomuld, uld, viskose, polyester, akryl, silke og lycra. Ofte bliver tekstilet i fremstillingsprocessen sammensat af en blanding af materialer for at opnå den ønskede kvalitet og egenskaber. Hertil kommer farvning, trykbehandling og isyning af andre komponenter som knapper, lynlåse og logoer. Restfraktioner af tekstiler findes indenfor mange brancher og optræder i utallige forskellige kvaliteter. Det er lige fra afskær fra produktion til forurenede klude og udtjente beklædningsgenstande. Over tekstilets levetid har det fremstillede tekstilprodukt en primær funktion, f.eks. som seler i en bil eller gardiner på et plejehjem. I nogle tilfælde får tekstilet en sekundær funktion som f.eks. kludebrug, men bortskaffelse sker ofte efter den primære brugsfase. En række eksempler på tekstile restfraktioner og hvor de findes i industrien er 2 : Kasserede beklædningsgenstande og arbejdstøj fra virksomhedskæder, vaskerier, hospitaler, detailhandlen og indsamlingsorganisationer ca. 43.000 tons/år Diverse møbel- og husholdningstekstil som tæpper og gardiner fra biler, toge, hoteller, kontorer, plejehjem og storskrald ca. 24.000 tons/år Teknisk tøj fra brandvæsnet, militæret, politiet, fiskeri og klatreklubber ca. 2.100 tons/år Kasseret linned, frotté, viskestykker, klude og lignende fra vaskerier, hoteller og hospitaler ca. 1.700 tons/år Afskær, restlagre og fejlproduktioner fra designskoler, detailhandlen og spinderier ca. 65 tons/år De reneste og mest ensartede fraktioner, og hvor genanvendelsen kan ske uden større sortering og forarbejdelse, kan opnås fra f.eks. hoteller og hospitaler. Materialesammensætningen er desuden ofte enkel og i f.eks. ren bomuld. Tekstiler fra industrivaskerier er ofte ensartede i farve og materiale, det kan dog være tyndslidt efter mange vaske. Fraktionerne fra detailhandlen er ofte rene og i god stand, men kan være ødelagte, misfarvede eller have en anden defekt, der gør at det ikke kan sælges. Særligt i industrivaskerier og indsamlingsorganisationer findes de store mængder tekstil. Kvaliteten er varierende og tekstilet er ofte et mix af forskellige fibre og materialer. Tekstil fra plejehjem er typisk mere slidt, hvor hoteller bortskaffer fraktioner i en renere tilstand. Bortskaffelse af tekstil sker af varierede årsager som, at tekstilet er slidt og ødelagt, misfarvet eller ikke længere er moderne i udtryk og design. Tekstilets kvalitetstilstand og sammensætning er afgørende for dets videre udnyttelsesmuligheder og eventuelle bearbejdningsmetode. Genanvendelse er ofte ikke en kernekompetencer hos de virksomheder, der genererer tekstilrester (f.eks. i et vaskeri eller på hoteller). Derfor er industrisymbiose vigtigt for en forøget genanvendelse, fordi andre virksomheder er specialiseret i netop dette. 2 Mængder af tekstilfraktioner fra rapporten Tekstile genanvendelsespotentialer af Innovationsnetværk for Miljøteknologi, 2013. 3
2 UDNYTTELSESMULIGHEDER Udnyttelse af tekstil kan betragtes som en pyramide, hvor det gælder om at opnå den højeste udnyttelsesgrad af materialet. For hver gang materialet rykkes et niveau op bruges mindre energi og mere af materialets egenskaber opretholdes. Ved at holde tekstilet i omløb så længe som muligt kan værdien af tekstilet øges. I det følgende gennemgås forskellige udnyttelsesmuligheder for tekstile restfraktioner. Udnyttelsesmulighederne spænder meget bredt - fra fyldstoffer til upcyclede materialer af høj kvalitet og værdi. Da alternativet til genbrug og genanvendelse af tekstil typisk er forbrænding, er der typisk store økonomiske og miljømæssige gevinster ved de anvendelsesmuligheder, der beskrives i det følgende. DIREKTE GENBRUG Den mest optimale måde at genanvende tekstil er ved direkte genbrug, hvor tekstilet kan genbruges uden forudgående mekanisk eller kemisk behandling. Dette er ofte tilfældet for mange beklædningstekstiler fra husholdninger til videresalg i genbrugsbutikker eller ved privates genbrug af arbejdstøj fra eks. virksomheder. I sidste ende vil tekstilet dog have udtjent sit brugsformål pga. slitage, hvorfor andre udnyttelsesmuligheder end genbrug er aktuelle for at undgå forbrænding og deponering. RE-DESIGN TIL NYE PRODUKTER Reparation og produktfornyelse er en måde at give tekstilet nyt liv og forlænge tekstilets opholdstid i brugsfasen. Eksempler på udnyttelse af tekstil via re-design og reparation er f.eks. hatte, tasker, habitter og lampeskærme. Tekstil, der ikke er egnet til at blive genanvendt som beklædning, kan genanvendes som sekundær funktion til f.eks. kludebrug eller indpakning, hvormed ny produktion af f.eks. papirklude erstattes. GENANVENDELSE OG OPARBEJDNING TIL NYE PRODUKTER Der er forskellige mekaniske og kemiske genanvendelsesmetoder til oparbejdning af tekstile restfraktioner til nye produkter og materialer. Det kan være oparbejdning til vævede eller ikke-vævede produkter, hvorpå tekstile restfraktioner kan forlænge deres levetid, eller regenerering af tekstilfibre til fremstilling af helt nye tekstilprodukter. Eksempelvis: Regenerering af bomuld eller bomuldsblandinger til viskose. Ved en kemisk proces omdannes bomulden til nye fibre af viskose, og teknologien gør at fibrene ikke mister kvalitet. Kemisk genanvendelse af syntetiske fibre, vha. opløsning af den ene materialekomponent, er en måde at regenerere tekstilfibre. Efter opløsningen fjernes farvekomponenter og forurenende stoffer, og de opløste DIREKTE GENBRUG RE-DESIGN TIL NYE PRODUKTER GENANVENDELSE OG OPARBEJD- NING TIL NYE PRODUKTER FORBRÆNDING DEPONI 4
tekstilfibre sættes sammen igen. Denne udnyttelsesform kan opnå en tekstilkvalitet, der kan konkurrere med tekstilproduktionen baseret på nye fibre. Fremstilling af ikke-vævede produkter ved at binde det optrævlede tekstil mekanisk, kemisk (lim) eller ved varmepåvirkning. Herefter applikeres det i andre produkter som beklædning, tasker i filt, pladevat, geotekstiler, kompositmateriale, der kan formstøbes, tagpap, møbelstof, tæpper mv. Optrævling til fyldstoffer og for er en velkendt metode. Det optrævlede fyld kan bl.a. bruges i boksepuder og madrasser, som møbelfyld eller som lyd- og varmeisolering i møbler eller byggerier. Optrævling og spinding af især bomuld og uld, der herefter kan indgå i nye produkter som f.eks. kludetæpper, bilmåtter, beklædning, møbelpolstring og tagpap. Genanvendelse ved regranulering af tekstil, der består af termoplast fibre, til støbning af plastemner eller fremstille nye fibre. EKSEMPEL HOLBÆK TEKSTILSYMBIOSE I Holbæk Tekstilsymbiose indgår virksomheden Vision og Udvikling, der redesigner og fremstiller nye funktionelle produkter af tekstilrester, gennem virksomheden CanAlt Redesign og Berendsen Textil Service, der udlejer, leverer, vedligeholder og vasker arbejdstøj og hygiejnetekstil til offentlige og private kunder. Berendsen har en tekstil restfraktion på ca. 30 tons om året, som potentielt kan indgå i produktionen hos Vision og Udvikling til unik produktudvikling og re-design af bl.a. tasker, hynder, sækkestole og teatertøj. Berendsen har både hele stykker tekstil og små restdele som Vision og Udvikling kan omforme til nye produkter eller genanvende som fyldstof og for til diverse møbel- eller beklædningstekstil. EKSEMPEL GABRIEL OG FURNX ANVENDER TESKTILRESTER TIL STØJDÆMPNING Tekstilproducenten Gabriel genererer en tekstil restfraktion på ca. 20 ton årligt, som hovedsageligt ender på deponi. I en industrisymbiose vil møbelproducenten FurnX genanvende denne tekstile restfraktion som input i deres produktion. Tekstil fra Gabriel kan udgøre fyldet i møbler hos FurnX, hvor støjdæmpende effekter er ønsket, som i f.eks. borde. 3 ØKONOMISK GEVINST Der er et stort potentiale for at opnå økonomiske gevinster gennem industrisymbioser med tekstile restfraktioner. Virksomheden, som afsætter restfraktionen, opnår en direkte besparelse i form af reducerede omkostninger til bortskaffelse af affald. Der kan i visse tilfælde endda skabes en direkte indtægt ved særlig sortering eller leverance af tekstile restfraktioner af særlig høj kvalitet. Virksomheden, som modtager restfraktionen, opnår en besparelse i form af lavere omkostninger til indkøb af råvarer i form af virgine materialer. I andre tilfælde kan der være en indtægt ved videresalg af behandlet tekstil. Der kan også vise sig en økonomisk gevinst forårsaget af branding-effekten ved at nyttiggøre restfraktioner, hvormed virksomhederne kan opnå en styrket grøn profil. Uforudsigelige udsving på bomuldspriser har desuden bidraget til at øge efterspørgslen på genbrugstekstil og gjort markedet attraktivt for virksomheder, der vil afsætte eller modtage tekstile restfraktioner. I eksemplet med Holbæk Tekstilsymbiose er der store økonomiske gevinster at hente. Berendsen sparer udgiften til transportør og forbrændingsanlæg, når deres tekstile restfraktioner skal bortskaffes, og Vision og Udvikling kan spare penge ved reduceret indkøb af råmateriale til stoffer og fyld i deres produktion. Ved en gennemsnitlig bortskaffelsesomkostning på 500 kr./ton er der altså 15.000 kr. at spare for afsætteren. For modtageren, Vision og Udvikling, forventes der reducerede omkostninger til råvareindkøb af en meget højere størrelsesorden. En symbiose mellem tekstilproducenten Gabriel og møbelproducenten FurnX vil give økonomiske fordele for begge parter. Gabriel kan reducere eller helt fjerne udgiften til deponi af de årlige 20 ton tekstil, hvilket svarer til ca. 18.000 kr. 3, 3 Estimat baseret på en afgift på 856 kr./ton for blandet deponiaffald ved RenoNord i Aalborg. 5
og kan desuden øge indtjeningen ved at sælge den tekstile restfraktion videre til FurnX. FurnX vil kunne skaffe sig en billig råvare og reducere omkostninger til materialeinput. På den måde vil en industrisymbiose øge begge virksomheders økonomiske gevinst og konkurrenceevne. 4 MILJØMÆSSIG GEVINST Der er stor miljømæssig gevinst forbundet med genbrug og genanvendelse i tekstilsektoren pga. de ressourcekrævende fremstillingsprocesser for ny produktion. Ny produktion omfatter enorme mængder råvarer, vand, energi og kemikalier, og i tilfælde af dyrkede fibre tilføres store mængder forurenende pesticider til landbrugsjorden. Ved at recirkulere tekstile materialer gennem genbrug og genanvendelse i en industrisymbiose, reduceres ny produktion af tekstiler, hvorved der opnås en stor miljømæssig gevinst. Ved at holde tekstil i et konstant materialekredsløb undgås bortskaffelse til forbrænding og deponi, hvorved en kilde til yderligere CO 2 - belastning reduceres. Der er lav miljøbelastning forbundet med tekstiludnyttelse i form af f.eks. re-design, idet arbejdet typisk foregår på små systuer og værksteder, hvor omformningen af tekstilet hverken omfatter brug af vand og kemikalier eller er særlig energikrævende. Tekstilsymbiosen med Berendsen og Vision og Udvikling muliggør bedre udnyttelse af en tekstil restfraktion. Den største miljøforbedring er at finde i den undgåede produktion af tekstil fra nye råvarer. Ifald Vision og Udvikling kan aftage al tekstil fra Berendsen, spares miljøet for ca. 876 tons CO 2 -ækvivalenter 4 og der spares ca. 48.000 m 3 vand 5. I tekstilsymbiosen med Gabriel og FurnX optimeres tekstilets udnyttelse fra deponi til genanvendelse og opnår dermed en bedre ressourceudnyttelse. Den mængde tekstil restfraktion, som FurnX kan erhverve sig fra Gabriel, erstatter desuden den ny produktion, som FurnX ellers ville have importeret. Hermed reduceres drivhusgasudledningen og tekstilets samlede miljøpåvirkning. 5 BARRIERER Der er en række forskellige tekniske og lovgivningsmæssige barrierer, der skal adresseres for at etableringen af en tekstilsymbiose giver størst mulig værdi for de involverede parter. De kan variere alt afhængig af tekstilfraktion, brugsformål og den geografiske placering af industrisymbiosens involverede virksomheder. Nedenfor nævnte barrierer er ikke udtømmende, men giver en oversigt over potentielle udfordringer: Sortering: Ensartede tekstile restfraktioner er svære at opdrive, hvilket ofte gør sortering nødvendig. Særligt i tekstile restfraktioner fra indsamlingsorganisationer ses utallige kombinationer af tekstil i både materiale, farve, slid og fibersammensætning. Manuel sortering kan være en økonomisk belastning, men er i nogle tilfælde nødvendigt for at udsortere højværditekstiler, der kan gå til direkte genbrug eller videre salg uden det påkræver nogen behandling. Sorterings- og oparbejdningsteknologier, der kan separere f.eks. bomuldsfibre og uldfibre, til produktion af nyt beklædningstekstil er endnu på udviklingsstadiet og derfor begrænset tilgængelige i markedet. Mærkevare-, logo- og ophavsrestsbeskyttelse: Der ligger en udfordring i at genanvende arbejdstøj pga. logomontering. Det er mange virksomheders bekymring, at deres logo kan optræde i en uønsket eller uheldig sammenhæng, der kan skade virksomhedens omdømme. En udfordring er derfor at finde en rentabel løsning på at fjerne logoer og mærker, så udtjent arbejdstøj kan sendes til genbrug, i stedet for at det destrueres ved forbrænding eller deponi. En tilgængelig teknologi er den såkaldte wear2-teknologi 6, der vha. mikrobølger sikrer nem fjernelse af syninger, logoer, lynlåse og lignende uden at tøjet ødelægges. 4 Beregning af CO 2 -besparelse ved genanvendelse af arbejdstøj, NIRAS, 2015. 5 Beregning af vandforbrug, NIRAS, 2015. 6 http://www.wear-2.com/ 6
Forsyningssikkerhed: Som ved industrisymbioser generelt kan forsyningssikkerheden og samtidighed være potentielle barrier for udnyttelsen af tekstile restfraktioner i symbiosesamarbejder. dette opstår eks. hvis den afsættende virksomhed ændrer processer eller udskifter materialerne. Logistik: Der kan ligge en udfordring i at indsamle de adspredte mængder, samt arrangere sortering og opbevaring. I andre tilfælde kan stort volumen for ukomprimerede tekstilrester besværliggøre logistik og transport. Løsningen kan være en komprimator eller mellemmandsvirksomhed som kan oplagre fraktionerne midlertidigt. mange af disse efter gentagne vaske er skyllet ud. Virksomheden bør orientere sig om tekstilets kemiske indhold samt i gældende lovgivning, f.eks. REACH-lovgivningen 7, i det omfang det er relevant for håndtering og genanvendelse af tekstilfraktionen. Denne generiske case for industrisymbioser med nyttiggørelse af tekstile restfraktioner har til formål at inspirere til en højere nyttiggørelse af dette ved at beskrive de generelle muligheder for og udbytte ved sådanne symbioser. Casen må ikke bruges som dimensionerings- eller beslutningsgrundlag. Kemikalieindhold: I nogle tilfælde kan kemikalieindhold i form af ftalater og tungmetaller, være et problem for genanvendelse og oparbejdning af tekstilmateriale. Det kan også være problematisk, at oparbejde tekstil, der er særbehandlet med f.eks. flammehæmmere og imprægnering, da disse kemikalier ikke udvaskes og mængder ofte er ukendte. Farvestoffer er som udgangspunkt ikke et problem for tekstiler fra f.eks. industrivaskerier, da Casen er udarbejdet af NIRAS A/S, ved: Signe Gerdøe-Kristensen, Camilla Tang, Rune Jørgensen, Erik C. Wormslev og Christian Eriksen Med bidrag fra Linda Høibye, COWI for Erhvervsstyrelsen og Dansk SymbioseCenter 7 http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/reach/ 7