Vejledning til Bæredygtig Bundlinje Må leværktøj
|
|
- Hanne Nissen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vejledning til Bæredygtig Bundlinje Må leværktøj Energi- og Ressourceeffektive SMV er Regionalfonden Indhold Om Bæredygtig Bundlinje Måleværktøj... 2 Grønne indikatorer... 2 Overblik over måleværktøjet... 3 Indberetning til Erhvervsstyrelsen... 3 Kilder... 4 A. Information om virksomheden og produkt... 5 B. Materiale- og energibesparelser i virksomheden... 6 C. Materiale- og energibesparelser i produktets brugsfase... 8 D. Ressourcehåndtering efter endt brug... 9 E. Samtlige besparelser Kreditering for undgået materiale- eller elproduktion
2 Om Bæredygtig Bundlinje Måleværktøj Regionalfonden støtter i programperioden udvikling og implementering af grønne forretningsmodeller i små og mellemstore virksomheder (SMV er). Alle projekter, som modtager støtte fra Regionalfonden, skal levere estimater på de (forventede) grønne effekter af forretningsmodellerne. Frem til 31. december 2018 blev effekterne målt ved hjælp af det såkaldte Klimakompas. 1 Fra 1. januar 2019 skal effekterne måles ved hjælp af Bæredygtig Bundlinje Måleværktøj, der er et Excel-baseret måleværktøj, som er udviklet af DTU i regionalfondsprojektet Bæredygtig Bundlinje ( ) drevet af Gate 21 i samarbejde med en række partnere. Værktøjet kan måle de samme grønne effekter i deltagervirksomhederne som Klimakompasset, men kan herudover måle de grønne effekter, der opstår i deltagervirksomhedernes værdikæder (produkters brugsfase og bortskaffelse). Nærværende vejledning forklarer, hvordan effekterne konkret skal måles med Bæredygtig Bundlinje værktøjet. Målgruppen for vejledningen er ikke de private virksomheder, som deltager i et regionalfondsprojekt, men derimod projektets operatør samt de aktører (private rådgivere m.fl.), som bistår deltagervirksomhederne med at udvikle grønne forretningsmodeller. 2 Hvis en rådgiver i et regionalfondsprojekt har spørgsmål til værktøjet, skal rådgiveren tage fat i projektets operatør. Hvis operatøren har brug for hjælp med værktøjet, kan operatøren kontakte DTU: Stig Irving Olsen, siol@dtu.dk, tlf.: Grønne indikatorer Bæredygtig Bundlinje Måleværktøj sætter tal på tre forskellige output og effekter af grønne forretningsmodeller: 1) Årlige CO2-besparelser (målt i ton CO2-ækv) 2) Årlige materialebesparelser (målt i ton og ton Fe-ækv) 3) Årlige energibesparelser (målt i GJ [gigajoule]) Alle besparelser opsummeres gennem værktøjet (Excel-skemaet) i tons CO2-ækvalenter (t CO2-ækv) samt i tons jern-ækvivalenter (t Fe-ækv) og i GJ. Tons jern-ækvivalenter er et mål for materialeknaphed, ligesom t CO2-ækv. er et mål for et materiales klimapåvirkning. Hvis 1 tons af et materiale giver en materialebesparelse på 10 t Fe-ækv, betyder det, at materialet er 10 gange så knapt som jern ift., hvor meget der findes på jorden i reserver, som kan udvindes, eller som har potentiale til at blive udvundet. Fordi energi bliver produceret fra forbrænding af brændsler (i.e. materialer), og fordi materialefremstilling kræver energi, bliver der i Excel-skemaet udregnet klima- og knaphedseffekter for både energi- og materialebesparelser og for ændringer i ressourcehåndtering efter endt brug. 1 Klimakompasset blev nedlagt ved udgangen af Det vil typisk være nødvendigt at få input fra deltagervirksomhederne til beregningerne, men selve beregningerne af de grønne effekter vil normalt skulle foretages af operatøren og/eller rådgiverne i et regionalfondsprojekt. 2
3 Overblik over måleværktøjet Måleværktøjet er inddelt i fem dele: A. Information om virksomheden og produktet B. Materiale- og energibesparelser i virksomheden C. Materiale- og energibesparelser i produktets brugsfase D. Ressourcehåndtering efter endt brug (inkl. bortskaffelse af produktet) E. Samtlige besparelser Alle fem sektioner kan findes i fanebladet Effektmåling i Excel-filen. I sektion A indtastes nogle få faktuelle oplysninger om den virksomhed og det produkt, som den nye grønne forretningsmodel vedrører. I sektion B måles de grønne effekter, som opstår inden for virksomhedens egen matrikel. Sektion C måler de grønne effekter, som opstår i produktets brugsfase, mens sektion D måler de grønne effekter, som er forbundet med ændringer i ressourcehåndtering efter endt brug (herunder produktets bortskaffelse). De målte effekter i sektion B, C og D tælles sammen i sektion E af måleværktøjet. Princippet i indtastningen i måleværktøjet (Excel-arket) er, at der indtastes data i de blå felter inden for det område, der er arbejdet med på virksomheden. Der kan kun indtastes i blå felter, hvorefter resten automatisk udregnes. Benyt drop-down menuerne til at finde specifikke materiale- eller energifokus. Hvis der i et projekt arbejdes med flere rådgivninger på samme virksomhed, anbefales det, at hver rådgiver udfylder arket for netop deres grønne forretningsmodel, hvorefter operatøren på regionalfondsprojektet ved afslutning kan samle alle rådgiveres skemaer i et final-skema og sammenlægge de output- og effekttal, som skal afleveres til Erhvervsstyrelsen. Måleværktøjet er ikke sat op til print, men er tænkt udelukkende at skulle anvendes digitalt, og det anbefales ikke at udlevere arket til virksomheden, der er arbejdet med. I værktøjet står angivet farvekodernes betydning. Se efterfølgende screen-dump. Indberetning til Erhvervsstyrelsen Alle projekter, som modtager støtte fra Regionalfonden, skal indrapportere deres output og effekter til Erhvervsstyrelsen vha. af nogle foruddefinerede output- og effektindikatorer, jf. indikatorvejledningen for Regionalfonden ( Det er output- og effektindikatorerne vedr. CO2-besparelser (målt i tons CO2-ækv), materialebesparelser (målt i tons) og energibesparelser (målt i GJ), som skal opgøres vha. Bæredygtig Bundlinje værktøjet. 3
4 Ved indberetninger af output og effekter til Erhvervsstyrelsen kan operatøren (og rådgiverne) nøjes med at indtaste oplysningerne i måleværktøjets sektion A og B for hver enkelt virksomhed, der deltager i regionalfondsprojektet (sektion A og B i måleværktøjet svarer til de beregninger, som hidtil er blevet foretaget i det såkaldte Klimakompas). Hvis man kun udfylder sektion A og B, får man imidlertid kun medregnet de grønne output og effekter på deltagervirksomhedernes egne matrikler. Ved at udfylde oplysningerne i sektion C og D af måleværktøjet kan man få sat tal på de materiale- og/eller energibesparelser, som evt. opstår i produkters brugs- og bortskaffelsesfaser. Det er ikke noget krav, men det anbefales, at operatøren (og rådgiverne) også udfylder sektion C og D, når der skal afrapporteres output og effekter til Erhvervsstyrelsen. Når operatøren afleverer sine estimater på projektets samlede grønne output og effekter, skal det angives, om operatøren kun har brugt måleværktøjets sektion A og B eller alle fire sektioner A til D. De samlede output og effekter skal uanset om man kun udfylder sektion A og B eller alle fire sektioner A-D findes i sektion E af måleværktøjet (se nærmere nedenfor). Kilder Data brugt i måleværktøjet er primært data fra Klimakompasset, suppleret med data fra forskellige livscyklusvurderingsdatabaser (ecoinvent 3.1, ILCD) og andre litteraturkilder. Der benyttes år 2016 i forhold til energiproduktion i Danmark. Data ligger gemt bag Excel-arket og vedligeholdes af DTU. Data kan ses som øvrige faneblade i arket, men er låst for redigering. 4
5 A. Information om virksomheden og produkt I de blå felter skal virksomhedens navn, indberettet år, antal medarbejdere og årlig omsætning (kr.) udfyldes. Samtidig er der plads til at indskrive et produkt, som er omfattet af den grønne forretningsmodel, og indskrive i hvilket land, produktet bliver brugt. Sidstnævnte information er vigtig at udfylde, hvis der indrapporteres energibesparelser i produktets brugsfase (se sektion C.2 nedenfor). NB: Hvis der arbejdes med flere af virksomhedens produkter, laves en kopi af værktøjet/regnearket for hvert produkt. De grønne effekter for hvert produkt kan aflæses i sektion E af måleværktøjet (se nedenfor). De samlede effekter findes herefter ved at lægge effekterne i sektion E sammen på tværs af regnearkene (produkterne). 5
6 B. Materiale- og energibesparelser i virksomheden Sektion B af måleværktøjet sætter tal på de grønne effekter, som skabes på matriklen i en virksomhed, der får udviklet en ny grøn forretningsmodel. Sektion B.1 (Besparelser i indkøbte materialer) Her indtastes materialebesparelser for virksomheden, hvor besparelsen er kommet ved, at man indkøber færre/lettere materialer, end man gjorde før projektopstart. Hvis materialet ikke er listet i dropdown menuen, kan man indtaste materialet selv under fanebladet Egne Materialer, men det kræver, at de nødvendige data er til rådighed. Sektion B.2 (Besparelser i indkøbt el, fjernvarme, og brændsler) Her indtastes energibesparelser relateret til virksomhedens drift; det kan være relateret til virksomhedens elforbrug, forbrug af diesel/benzin i egne køretøjer, omlægning af varmeforbrug mv. Lige som i sektion B.1 anvendes drop-down menu til at vælge, hvilken energianvendelse der er reduceret. 6
7 Vær opmærksom på, at måleværktøjet kun kan håndtere én indtastning af hvert materiale eller energiforbrug. Dvs. alle forbrug og besparelser af f.eks. elektricitet skal summeres og indtastes i én række i skema B.2. Sektion B.3 (Besparelse i procesrelaterede udledninger (som ikke vedrører energiproduktion)) Her indtastes besparelser relateret til procesrelaterede udledninger, det vil sige udledninger, som ikke skyldes energiproduktion. F.eks. anvendes svovlhexafluorid til lydisolering i vinduesglas, og hvis udledningen af dette under processen kan reduceres, skal det fremgå i B.3. Når de nødvendige oplysninger er indtastet i sektion B.1, B.2 og/eller B.3 af måleværktøjet, kan man i hver tabel aflæse følgende for virksomheden: B.1. Totale materialebesparelser (ton og ton Fe-ækv pr. år) B.2. Totale energibesparelser (GJ pr. år og ton CO2-ækv pr. år) B.3. Totale reduktion i procesrelaterede drivhusgasudledninger (ton CO2-ækv pr. år) Hvis operatøren kun ønsker at måle de grønne output og effekter, som opstår på deltagervirksomhedernes egne matrikler, er det disse tal, som bliver opsummeret i sektion E af måleværktøjet (se nedenfor), og som operatøren skal indsamle og lægge sammen på tværs af alle deltagervirksomheder i projektet, jf. afsnittet Indberetning til Erhvervsstyrelsen ovenfor. NB: Evt. vandbesparelser i virksomheden kan også opgøres i Excel-skemaet (som drikkevand), men skal ikke inkluderes i de materialebesparelser, som indrapporteres til Erhvervsstyrelsen. Symbioser: Hvis der er mere end én virksomhed, der har arbejdet sammen om at skabe en grøn forretningsplan, skal potentialerne fra de respektive virksomheder indtastes i hvert deres Excel-ark. Dette skal gøres, så de enkelte virksomheder kan se, hvor meget CO2 de fortrænger ved deres egen virksomhed. Effekttallene i hvert enkelt Excel-ark kan til sidst lægges sammen for at få de samlede effekter skabt af hele symbiosen. Hvis der arbejdes med biobrændsler i virksomheden, vil det hvide felt blive blåt, og man kan derefter indtaste bioprocenten i brændslet, hvorved bioprocentdelen vil blive regnet som CO2-neutral. Det kan godt ske, at den nye grønne forretningsmodel styrker virksomhedens konkurrenceevne og øger dens aktivitet, så der bliver indkøbt større mængder materialer, mere el, fjernvarme eller et andet brændsel. I så fald vil den opgjorte besparelse i måleværktøjet være negativ. Det er der ikke noget galt i, så længe den grønne forretningsmodel forbedrer virksomhedens energi- og/eller ressourceeffektivitet, hvilket f.eks. kan opgøres som mængden af indkøbte materialer pr. kg færdigt produkt. 7
8 C. Materiale- og energibesparelser i produktets brugsfase Sektion C af måleværktøjet måler de grønne effekter, som opstår i produktets brugsfase. Det kan fx være et produkt, der er blevet livstidsforlænget pga. reparation, og derfor holder i 15 år frem for 10 år, hvorved man sparer samfundet ca. 50 % af materialet brugt i produktet. Under denne sektion vil man også kunne indtaste energibesparelser i et produkts brugsfase, f.eks. hvis en virksomhed har udviklet en ny vaskemaskine, der er mere energivenlig end tidligere, så kan man under sektion C.2. indtaste energibesparelsen over vaskemaskinens livstid. Besparelserne bliver opgjort over produktets livstid, hvor livstidsforlængelse af produktet indberettes i C.1. og energibesparelser i produktets brugsfase indberettes i C.2.: C.1. Livstidsforlængelse i brugsfasen (ton Fe-ækv) C.2. Energibesparelser i brugsfasen (ton CO2-ækv) Sektion C.1 (livstidsforlængelse i brugsfasen) Besparelser kortlagt som følge af livstidsforlængelse af et produkt f.eks. pga. enten mulighed for reparation, fordi man selv reparerer sine udlejningsprodukter, eller fordi man har udviklet et produkt, der holder længere tid mm. skal indberettes under C.1. Besparelsen indberettes som en procentsats af, hvor meget produktets livstid er forlænget delt op i de respektive materialer, produktet er sammensat af. For eksempel, hvis et produkt, der holder i 10 år, er blevet livstidsforlænget til at holde i 15 år, så vil man indtaste 50 %, da produktet lever 50 % længere end baseline. Sektion C.2 (energibesparelser i brugsfasen) Man kan vælge at indberette energibesparelser i produktets brugsfase (C.2), hvis der er udviklet et produkt, som bruger mindre energi under brug. I dette tilfælde er det vigtigt, at landet, hvor produktet bliver brugt, bliver indtastet under sektion A af måleværktøjet, da lande har forskellige CO2-aftryk relativt til deres energiproduktion. Hvis et land, hvor produktet bliver solgt, ikke er på listen, eller hvis produktet sælges i flere lande, kan man vælge Europa (andet). De to kategorier -EUROPA og - ROW- (Rest of the World) anvendes udelukkende til at kategorisere landene og kan ikke bruges for 8
9 at beregne besparelser. Værktøjet giver en fejlmeddelelse, hvis disse kategorier bliver anvendt alligevel. Værktøjet giver også fejlmeddelelser, hvis den totale salgsprocent ikke er 100 %, eller hvis der er udfyldt et salgstal i en række i tabellen, hvor der ikke er udfyldt et land. Hvis der arbejdes med flere af virksomhedens produkter, laves en kopi af værktøjet/regnearket for hvert produkt. Og besparelser skal herefter lægges sammen på tværs af produkterne, inden der afrapporteres til Erhvervsstyrelsen. Eksempel på brugsfase : Hvis produktet er en elcykel, der som del af projektet er blevet mere energieffektiv og lettere, skal den sparede mængde el indberettes her. Det evt. sparede materiale i den mere energi-effektive cykel skal dog ikke indberettes her, men derimod i sektion B, fordi virksomheden har kunnet indkøbe en mindre mængde af materialet (materialebesparelsen opstår altså i virksomheden (sektion B), ikke i produktets brugsfase (sektion C)). D. Ressourcehåndtering efter endt brug Sektion D af måleværktøjet måler de grønne effekter, som opstår på grund af ændret ressourcehåndtering efter endt brug af et produkt. Det kan fx være, fordi en virksomhed begynder at sortere sine ressourcer i flere fraktioner, hvorved den nye fraktion vil tilgå genbrug/genanvendelse frem for forbrænding. Sektion D.1. anvendes til at indtaste, hvis der er arbejdet med at skabe potentialer for at genanvende virksomhedens produkt, f.eks. hvis produktet blev forbrændt før, men vil blive genanvendt i fremtiden, fordi produktet er blevet re-designet. Der kan i sektion D af værktøjet skelnes mellem fire ressourcehåndteringer efter endt brug: 1. Genbrug: materialet bruges igen til samme formål, eller som råvare i ny produktion (re-use) 2. Genanvendelse: materialet bruges igen som råvare efter bearbejdning (recycling) 3. Forbrænding: materialet forbrændes og det antages, at det erstatter kul i elproduktionen 4. Deponi: materialet køres til en losseplads Sektion D.1 (håndtering af produktet efter endt brug) Ændringer i håndtering af produktet efter dets brugsfase skal registreres under D.1. Denne sektion skal kun udfyldes, hvis der i forbindelse med projektet er gennemført en ændring i produktets design, 9
10 som medfører, at produktet eller dele af produktet bliver bortskaffet på en anden måde end det oprindelige produkt. Dette kunne f.eks. være, hvis produktet er blevet lettere at adskille, så de enkelte materialer kan genanvendes fremfor at blive forbrændt. Hvis produktet er blevet lettere, eller hvis der er skiftet materialer eller komponenter, skal det ikke indberettes her. Disse besparelser eller ændringer skal indberettes i sektion B.1. Besparelser i indkøbte materialer, fordi virksomheden har kunnet købe en mindre mængde materiale, eller har indkøbt andre materialer. Sektion D.2 (håndtering af virksomhedens ressourcer) Ændringer i håndtering af virksomhedens ressourcer skal indberettes under sektion D.2. Her vil f.eks. ændringer i håndtering af restemballager fra halvfabrikater og al anden håndtering af ressourcer på matriklen indberettes. Det kunne f.eks. være ændringer i håndtering af madrester, brugt engangsservice og emballage. Hvis man begynder at sortere i flere fraktioner, vil der også være nogle fraktioner, der får en ændret håndtering, hvilket også skal indberettes under sektion D.2. E. Samtlige besparelser Sektion E af måleværktøjet opsummerer alle de besparelser, der er registreret og målt i sektion A, B, C og D. Det er disse effekter, som skal lægges sammen på tværs af alle deltagervirksomheder i et regionalfondsprojekt og indrapporteres til Erhvervsstyrelsen, jf. afsnittet Indberetninger til Erhvervsstyrelsen ovenfor. Besparelserne opgøres i flere forskellige måleenheder. De tre tal, som skal lægges sammen på tværs af alle deltagervirksomheder og indberettes til Erhvervsstyrelsen, er i Excel-måleværktøjet fremhævet med rød ramme i sektion E, ligesom de bliver fremhævet med fed rød skrift. Det er følgende tal: 1) Reduktion i materialeforbrug (målt i ton) 2) Reduktion i energiforbrug (målt i GJ) 3) Reduktion i CO2-udledning (målt i ton CO2-ækv) Kreditering for undgået materiale- eller elproduktion Når brændbart affald (f.eks. plastic) forbrændes, udledes der CO2. Hvis forbrændingsanlægget producerer el og/eller varme, undgår man forbrug af andre brændsler til produktion af el/varme og dermed det medfølgende CO2-udslip. På samme måde bliver udvinding af jomfruelige materialer undgået, når et materiale bliver genanvendt eller genbrugt. 10
11 Nederst i Excel-måleværktøjet er det muligt at medtage beregningen af klima- og ressourceeffekter af undgået materiale- eller elforbrug. Tallet kan indgå i den sparede mængde energi og materialer. I en virksomheds carbon footprint falder denne slags undgåede effekter dog uden for de såkaldte scope 1, 2 eller 3. Dette har ingen betydning for indberetningen af effekter, der vedrører grønne effekter på virksomhedens matrikel (sektion B og C i måleværktøjet). Men hvis det vælges at inkludere brugsfasen og/eller ressourcehåndtering efter endt brug (sektion C og D), vil disse besparelser være vigtige at inkludere. Derfor anbefales det at bruge den forudbestemte indstilling Ja. Hvis man har gode grunde til ikke at ville regne disse besparelser med, kan man slå dem fra ved at ændre Kreditering for undgået materiale-/elproduktion fra Ja til Nej. 11
ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereSÅDAN BRUGES INDIKATORERNE I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGES INDIKATORERNE I REGIONAL- FONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 4 Erhvervsstyrelsen, 24. januar 2019 1 Sådan bruges indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs mereSÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Version 2 Erhvervsstyrelsen, 13. oktober 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereSÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER
SÅDAN BRUGER DU INDIKATORERNE I REGIONALFONDSPROGRAMMET INNOVATIV OG BÆREDYGTIG VÆKST I VIRKSOMHEDER Erhvervsstyrelsen, 25. juli 2014 1 Sådan bruger du indikatorerne i regionalfondsprogrammet Innovativ
Læs merePART OF THE EKOKEM GROUP. Nordgroup a/s. Klimaregnskab. Klimaregnskab_2014_Final.docx
PART OF THE EKOKEM GROUP Nordgroup a/s Klimaregnskab 2014 Indhold Indledning...3 Konklusion...3 Omfang...4 Metode...4 Carbon Footprint for forbrænding...8 Carbon Footprint for kemisk afgiftning...9 CO2-beregner...
Læs mereAmagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING
Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereMorgen netværksmøde i samarbejde med Frederikssund Klimaråd. Torsdag d. 4. maj 2017, Femhøj, Jægerspris
Morgen netværksmøde i samarbejde med Frederikssund Klimaråd Torsdag d. 4. maj 2017, Femhøj, Jægerspris 1 8:30 Bjørn Tving Stauning, Frederikssund Klimaråd Velkomst 8:40 Tyge Kjær, Roskilde Universitet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereMorgen netværksmøde i samarbejde med Frederikssund Klimaråd. Torsdag d. 4. maj 2017, Femhøj, Jægerspris
Morgen netværksmøde i samarbejde med Frederikssund Klimaråd Torsdag d. 4. maj 2017, Femhøj, Jægerspris 1 8:30 Bjørn Tving Stauning, Frederikssund Klimaråd Velkomst 8:40 Tyge Kjær, Roskilde Universitet
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereGrønne Industrisymbioser
Grønne Industrisymbioser -til gavn for bundlinjen og miljøet Gladsaxe Tirsdag d. 9. juni 2015 Christian Eriksen, NIRAS AGENDA Baggrund om industrisymbioser Kalundborg Symbiosen Definitionen af en industriel
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereLIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED
LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereKL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET
KL JANUAR 2017 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2010 OG 2013 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE
Læs mereIndgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi
KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand
GRØNT GRUNDVAND... 3 Mål for området... 3 Opgørelser af vandforbrug... 3 Opgørelser af ledningstab...4 Konklusion...5 Årets aktiviteter...5 HERNING VAND A/S... 6 Miljø- og fødevaresikkerhedspolitik...
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereIndsatsen gennemføres under EU's regionalfondsprograms prioritetsakse 3 Energi- og ressourceeffektive SMV er.
Side 1 af 9 Annoncering efter idebeskrivelse Titel Indkaldelse af idebeskrivelser vedrørende aktivitet; Forbedring af energi- og ressourceeffektivitet i regionens SMV er Indsatsen gennemføres under EU's
Læs mereKLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL
KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at
Læs mereCO 2 -opgørelse 2007/08/09
CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter
Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August 2011
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mere2014 monitoreringsrapport
2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereIntroduktion til medfinansiering fra Regionalfonden. v/ Hans Henrik Nørgaard
Introduktion til medfinansiering fra Regionalfonden v/ Hans Henrik Nørgaard Regionalfondsprogrammet 2014-2020 Knap 1.400 mio. kr. i 2014-2020 Godt 700 mio. kr. tilbage Styrke vækst og udvikling i hele
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereKlimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline
Klimaambassadørernes bidrag til 2030-panelets SDG-baseline Opgaven fra 2030-panelet Klima Ambassadør Uddannelsen er et undervisningsforløb for københavnske 7. klasser. Uddannelsen inddrager eleverne i
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereAfgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereFlexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald
Flexiket A/S: Katalysator for kundernes genanvendelse af affald For virksomheden Flexiket A/S blev Region Midtjyllands projekt Rethink Business startskuddet til at give indspil til kundernes ressourcestrategier.
Læs merePå Miljø- og Teknikudvalgets møde den 2. december 2015 blev handleplan for øget sortering af husholdningsaffald i Rudersdal Kommune fremlagt.
NOTAT Projekt Handleplan for øget sortering af husholdningsaffald Kunde Rudersdal Kommune Notat nr. 2 Dato 215-12-16 Til Fra Kopi til Tanja Ladefoged Dorte Hvid-Jacobsen 1. Klimaeffekt ved øget sortering
Læs mereCO 2 -regnskab. Svendborg Kommune ,05 Tons / Indbygger
CO 2 -regnskab Svendborg Kommune 2010 9,05 Tons / Indbygger 1 CO 2 -regnskabet 2010 Svendborg Byråd vedtog i 2008 en klimapolitik, hvori kommunen har besluttet at opstille mål for reduktionen af CO 2 -emissionen
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereVejledning til KL-værktøj til prissammenligning
V E J LEDNING Januar 2012 Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning Denne vejledning beskriver kort, hvordan regnearkene til prissammenligning af indkøb anvendes. Overordnet kan redskabet bruges
Læs mereBilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model
Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereIntended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING
Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date
Læs mereØget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV er
Regionalfonden, national pulje Øget vækst gennem cirkulære forretningsmodeller i SMV er Infomøde, Silkeborg, 16. januar 2018 1 Dagens program Velkomst Baggrund for temaet vedr. cirkulære forretningsmodeller
Læs mere28. januar 28. april 28. juli 28. oktober
Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.
Læs mereKAN EN BAMSE FÅ ET NYT LIV?
? Eleverne skal undersøge, hvilke alternative muligheder der er til at smide sit brugte legetøj ud i skraldespanden. De skal lære om, hvad det betyder for miljø og ressourceforbruget, hvis man i stedet
Læs mereEr Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan
Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereFra affald til ressourcer
Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem bedre sortering Mindre CO2 Ren energi bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund. Kommunerne i
Læs mereSocialfondsprogrammet Vækst via uddannelse og iværksætteri præciserer følgende indsatsområder for perioden :
Resumé til borgerne Indledning EU s Regionalfond og Socialfond investerer i hele perioden 2014-2020 samlet ca. 3 mia. kr. i at styrke den økonomiske vækst og jobskabelse i hele Danmark, særligt gennem
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2008-2009 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et konkret
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2016.
Samsø Kommune, klimaregnskab 2016. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2016. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereNaboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret
Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling
Læs mereVejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche
Vejledning til CO2-opgørelser i den danske affaldsbranche Thomas Astrup Formål med vejledningen At opstille de nødvendige grunddata for CO2- opgørelser At fastlægge rammebetingelser, forudsætninger, osv.
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereVEJLEDNING - RÅDIGHEDSINDBERETNING
Vejledning - Rådighedsindberetning 1/6 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia VEJLEDNING - RÅDIGHEDSINDBERETNING INDHOLD 1. Login på Selvbetjeningsportalen... 2 2. Rådighedsindberetning... 3
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereBæredygtige løsninger skabes i samarbejde
PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er
Læs mereMiljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2017 Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereButikker som formidlere af energispareråd. - tekstilprojektet i Vanløse
Butikker som formidlere af energispareråd - tekstilprojektet i Vanløse Butikker som formidlere af energispareråd tekstilbutikker i Vanløse Kommuner kan i samarbejde med den lokale detailhandel få formidlet
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs mereTILTAG TIL ØGET RESSOURCE-EFFEKTIVITET. Bjørn Bauer, PlanMiljø
TILTAG TIL ØGET RESSOURCE-EFFEKTIVITET Bjørn Bauer, PlanMiljø NY REGULERING er der et behov? Mange virksomheder vil gerne, særligt, hvis det giver udbytte Men markedet kan ikke selv Begrænsning af risici
Læs mereEnergivejleder-forløb
Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger
Læs mereIndstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereEgedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport
Egedal Kommunes CO2 regnskab 2017 For egne bygninger og transport Indhold Rapportens baggrund og formål... 2 Egedal Kommunes mål... 2 Indsatser i 2017... 3 CO 2 opgørelse 2017... 4 Energiforbrug 2017...
Læs mereCO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune
CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune Juli 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO 2 -udledningen for Halsnæs Kommune som virksomhed for 2017. Kortlægningen
Læs mereGrønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018
Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede energiforbrug i følgende kategorier: El- og varmeforbrug
Læs mereKlimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse
Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5
Læs mereAnnoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Annoncering efter operatør til Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland 1. Baggrund Vækstforum søger efter en operatør til at udmønte Udviklingsprogram for bioøkonomien i Region Midtjylland
Læs mereGrønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007
Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereKlimakommune Brønderslev
Klimakommune Brønderslev Klimahandlingsplan 2009 Indhold Indledning...Side 3 Kommunale bygninger...side 4 Kommunens kørsel...side 7 Affaldsområdet (AVV)...Side 9 Øvrige områder...side 13 Sammendrag...Side
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereVi sætter fokus på. CO 2 -aftryk. - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle
Vi sætter fokus på CO 2 -aftryk 2015 - reducerede CO 2 -emissioner til gavn for alle Forsyningen udleder mindre CO 2 Mere grøn strøm! Fra år til år opgør Energinet.dk, hvordan vores strøm sammensættes.
Læs mereKL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET
KL FEBRUAR 2019 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2010 OG 2013 2 INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE KRAV SIDE 3 SIDE 4 B. HVORDAN GØRES ALLE VÆRKTØJETS
Læs mereEnergiproduktion og energiforbrug
OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab
Læs mereEnergieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet
Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er
Læs mereMODEL TIL BRUG VED VURDERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VURDERING AF NYBYG VS. RENOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereOdense Kommune CO 2 regnskab 2008-09
Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...
Læs mereCO2 udledning 2017 sammenlignet med 2016
CO 2 -RAPPORT 2017 Fokus på bæredygtighed I Kalundborg Forsyning har vi, igennem vores ejerstrategi, fokus på, hvordan vi påvirker miljøet. I ejerstrategien fremgår Kalundborg Kommunes ambition om at være
Læs merePræcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner. Task-force for øget ressourceeffektivitet
Præcisering af task-forcens arbejdsfelt -afgrænsninger og definitioner Task-force for øget ressourceeffektivitet Task-forcens arbejdsdefinition En barriereer regulering, der hæmmer virksomheder i Danmark
Læs mereFastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser
Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...
Læs mereStamblad for Thorup-Klim Skole og Storkereden praktisk miljøledelse
Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Miljøretningslinjer Kontrol af forbrug og forbrugsadfærd Grønne indkøb Affaldssortering Ikke igangsatte aktiviteter Grøn Ordning Papir- og kompostsortering
Læs mereGør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling
Gør din forretning grøn og rentabel Grøn Omstilling Gitte Krasilnikoff, 20. maj 2014 Dagens program 1. Hvorfor grøn omstilling og bæredygtig? 2. Grøn forretning som vejen til vækst 3. Virksomhedscases
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mere