DataHub Dialogforum Planlægningsmøde Tid Onsdag den 6. juni 2012 Sted Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia Deltagere Henrik Hornum (Dansk Energi) Poul Berthelsen (NRGi) Niels Toftensberg (DONG Energy) Lene Erfurt (DONG Energy) Finn Bøg (DONG Energy) Vagn Poulsen (Seas-NVE) Steen Mahler (Sydfyns Elforsyning) John Pedersen (EnergiMidt) Karsten Rost (EnergiMidt) Susanne Majlund Sørensen (Energi Nord) Tina Lykke Skafsgaard Hentze (Energi Danmark) Annemette Lehmann Carlsen (Energi Fyn) Cay Sliwa (Energi Fyn) Helle Barbro NTen (Nordjysk Energi) Randi Hermann (SE) MJS: Mogens Juul Sass-Petersen (Logica) ADA: Anders Dalgaard (Energinet.dk) JSQ: Jens Otto Sørensen (Energinet.dk) JGR: Jens Grundtvig (Energinet.dk) CCO: Christian Oddgaard (Energinet.dk) JHH: Joan Haahr Hemmingsen (Energinet.dk) 11. juni 2012 JHH/ADA Fraværende Torben Gjesing Olesen (Verdo) John Maltesen (NRGi) TRE-FOR Dagsorden 1. Orientering om projektstatus og gennemgang af planlægningsprocessen 1.1. Status med ny tidsplan 1.2. Aktørtestsystemet (ATS) 1.3. End2end-testen 2. Dialog 3. Opsummering og spørgsmål Nedenstående referat bør læses i sammenhæng med præsentationen fra mødet: DataHub Dialogforum, 06-06-2012. Dok. 43754-12_v2, Sag 10/3365 1/8
1 1.1 Orientering om projektstatus og gennemgang af planlægningsprocessen Status med ny tidsplan ADA bød velkommen og gennemgik dagsordenen. Energinet.dk (ENDK) har været nødt til at udskyde idriftsættelsen af DataHub til 1. marts 2013. Vi har igennem længere tid kæmpet med at få det planlagte aktørtestsystem (STS) tilstrækkeligt modnet med et acceptabelt fejlniveau, men har dog måtte indse, at det ikke er muligt uden at bringe tidsplanen for DataHub s idriftsættelse yderligere i fare. For ligeledes at imødekomme et ønske fra it-leverandørerne om at afslutte de tekniske projekter hurtigst muligt, har vi derfor valgt i første omgang at undlade at idriftsætte STS før DataHub. I stedet anvendes et andet aktørtestsystem (ATS) til aftestning af aktørernes it-systemer mere information om dette nedenfor under pkt. 1.2. ENDK vil i samarbejde med Logica gerne invitere aktørerne til en kort demonstration af DataHub d. 20. juni kl. 14 i Erritsø. Formålet med demonstrationen er at vise brugergrænsefladen samt gennemføre en række forretningsprocesser, eksempelvis flytning og leverandørskift. Systemet er ikke færdigudviklet, men for dem der ønsker det, vil vi meget gerne give et mere håndfast bevis på, hvor langt vi er med systemet. Da det vil blive en forholdsvis kort seance af blot 1-2 timers varighed, undersøger vi desuden muligheden for samtidig at gennemføre demonstrationen som et online møde (via Microsoft LYNC). Hovedtrækkene i den nye tidsplan er: Som følge af udskydelsen af DataHub til 1. marts 2013 udskydes Data- Hub s håndtering af saldoafregning til 1. januar 2013. System- og aktørtest kan startes umiddelbart efter sommerferien. Officielt startes den 1. september 2012, men it-leverandørerne forventes at kunne få adgang til systemet allerede medio august. Der er afsat 4 måneder til testen. I august påbegynder ENDK afsluttende test af DataHub (for godkendelse af leverancen fra Logica). 1. november 2012 påbegynder ENDK End2end-testen med inddragelse af markedets aktører. Der er afsat 2 måneder til denne test. 1. november 2012 ENDK Generalprøve af DataHub. 1. januar 2013 påbegyndes overgangsaktiviteterne frem mod idriftsættelsen 1. marts. Sammen med migreringsaktiviteterne planlægges disse af migreringsekspertgruppen. Næste møde er 25. juni 2012. Dok. 43754-12_v2, Sag 10/3365 2/8
Kommentarerne til udsættelsen af idriftsættelsen var overordnet set positive. Kommentar: 1. marts 2013 er ikke et drømmetidspunkt, men det er at foretrække fremfor 1.1.2013 eller 1.2.2013. Nyoplæring af medarbejdere skal dog igangsættes, så vigtigst er det derfor, at tidsplanen nu holder. Kommentar: Milepæl 13 (kommunikationstest for hul igennem mellem ATS og aktørernes systemer) er meget vigtig. Jo før jo bedre, så vi kan komme i gang. Spørgsmål: Får det nogen betydning for projektet, at Logica er ved at blive solgt? MJS: Det får ingen betydning. Den igangværende proces om opkøb af Logica er en udbygning af CGI s aktiviteter i Norden, hvor de ikke tidligere har haft kontorer. Fokus vil være på at få en stærk position inden for området. Spørgsmål: Er der lagt ekstra tid (og sikkerhed) ind i denne tidsplan? ENDK: I forhold til den tidligere plan er der lagt 14 dage ekstra ind til systemog aktørtest. Logicas primære leverance er 1. november 2012, hvor End2endtesten påbegyndes. Dette giver Logica og ENDK 4 måneder til fejlretning og stabilisering af systemet frem mod 1. marts 2013. 1.2 Aktørtestsystem (ATS) Funktionalitet Til testning af STS har ENDK udviklet et testsystem, der nu med nogle tilpasninger bliver kernen i det nye ATS. Systemet er i sin nuværende form allerede i anvendelse hos ENDK. I testen af kommunikationen med aktørernes systemer vil ATS simulere DataHub, og aktørerne skal sende beskeder til ATS helt på samme måde via deres systemer, som de senere vil gøre med DataHub. Kommunikationen er hele tiden mellem én aktør og ATS dvs. et brudstykke af en given forretningsproces. Sproget bliver udelukkende engelsk. Testcases og default testdatasæt ligger på www.energinet.dk/datahub. Formatet for upload af egne testdata er som ved datamigreringen CSV-filer. Én organisation er som udgangspunkt lig med én brugeradgang til ATS. Antal testcases, der skal gennemløbes: It-leverandører: 140 (tests ift. kvarters- og timemålinger er tilføjet) Netvirksomheder: 11 Balanceansvarlige: 4 Elleverandører: 16 Supportkontaktoplysningerne til ENDK er fortsat: datahub@energinet.dk +45 7022 2810 ENDK har indført et supportsystem, hvor alle henvendelser registreres med et Dok. 43754-12_v2, Sag 10/3365 3/8
sagsnr., aktørerne kan referere til, når de ringer eller skriver ind. Spørgsmål: Er svarene fra ATS automatiserede? ENDK: Ja. ATS simulerer DataHub og sender automatiske beskeder retur til aktøren baseret på det, ATS modtager fra aktørens system. Spørgsmål: Testes der svartider i ATS? ENDK: Nej, performance testes udelukkende i End2end-testen, der køres op mod DataHub. Spørgsmål: Hvis man som aktør administrerer flere net, kan man så få flere adgange til ATS? ENDK: Som udgangspunkt er det én adgang pr. GLN-nr., men vi er fleksible, hvis nogle har brug for flere adgange. Man skal dog være opmærksom på, at testdata skal uploades pr. bruger (i det tilfælde at aktøren ikke ønsker at anvende ENDK s default testdatasæt). Spørgsmål: Hvordan kan ENDK være sikker på, at forløbet med STS ikke gentages her? ENDK: Den centrale del af ATS er kodet allerede. Vi har udviklet det til at simulere en aktørs system, og det skal nu blot vendes om, så det i stedet simulerer DataHub. Derudover skal få skærmbilleder til at fronte systemet udvikles. Men opgaven er meget afgrænset. Spørgsmål: Hvornår skal der ryddes op i databaserne efter End2end-testen? ENDK: Januar skal der ryddes op i forkerte processer og data lagt ind i End2end-testen. I forhold til godkendelse af aktørtesten tilbyder ENDK fleksibilitet, hvis en aktør kun skal anvende meget få forretningsprocesser. Via DataHub s hjemmeside kan alle processer igangsættes manuelt. JSQ gennemgik tidsplanen for ATS (se endvidere præsentationen fra mødet): KMD vil fungere som testpilot for den eksterne integrationstest. Kommunikationstest med it-leverandørerne medio juli. Spørgsmål: Skal der bruges certifikater til testmiljøet? ENDK: Ja. Vi er ved at undersøge, om I kan anvende virksomhedscertifikat, funktionscertifikater. Der er allerede en aftale med DanID, som ville være billigere at anvende. Alternativt er det et certifikat pr. miljø, der vil kommunikere (pr. GLN-nr). Vi vender tilbage med mere information om dette -> Action. Spørgsmål: Går ATS-projektet godt? ENDK: Ja, vi har 3 udviklere i gang med tilpasningen. CCO og et par andre kigger på tilpasningen af testdata. Spørgsmål: Kunne ENDK offentliggøre de spørgsmål (og svar), der kommer ind på supporttelefonen/ mailen? De behøver ikke at blive anonymiseret, men kunne måske med fordel blot lægges på projektportalen, da de på hjemmesiden Dok. 43754-12_v2, Sag 10/3365 4/8
ville risikere at forvirre og/eller bekymre unødigt. Spørgsmålene må eventuelt gerne kategoriseres, så man kan sætte filtre op på det. ENDK: Vi undersøger det og vender så tilbage -> Action. 1.3 End2end-test End2end-testen er en test af den samlede markedsfunktionalitet, dvs. alle forretningsprocesserne, DataHub s brugergrænseflade & performance, alle roller og typer af aktørsystemer samt de interne forretningsprocesser hos aktørerne. ENDK har lagt dette ind i projektet bl.a. som følge af et ønske fra branchen om en bredere test mellem aktørerne i markedet. ENDK sikrer, at et specifikt manuskript for End2end-testen udarbejdes, for at verificere, at alle processer, roller og systemer testes. Oplægget fra ENDK var, at migreringsgruppen udarbejder dette manuskript, men på mødet blev det foreslået (og aftalt), at den tidligere ekspertgruppe Aktørtest genoptages med formål at skrive dette manuskript. Fokus bør være på at få aktører med i denne ekspertgruppe, fremfor it-leverandører. End2end-testen var som udgangspunkt placeret som 2 gange 3 ugers test med start 1. november med en uges fejlretningsvindue imellem de 2 faser. Det blev diskuteret, hvorvidt det er urealistisk med 3 ugers test i december, og ENDK genovervejer det eventuelt om fejlretningsvinduet kunne være mindre -> Action. ENDK kører End2end-testen med den endelige version af DataHub installeret i produktionsmiljøet. Aktørerne skal overveje, hvorvidt de har mulighed for at gøre det samme, da det vil være nemmere helt fra starten at køre med rette opsætning for forbindelse og certifikater. Input til manuskript og formål med End2end-testen: ENDK er overordnet ansvarlig for manuskriptet og testen, herunder at processerne testes tilstrækkeligt med rette antal deltagere, roller og itsystemer. Alle BRS ere skal testes (halvdelen i hver af de 2 runder). Alle systemer skal testes, men ikke nødvendigvis alle aktører. Fleksibilitet til at aktørerne desuden kan teste lidt af hvert. Performancetest af aktørernes systemer og DataHub. Nøjagtig timing af, hvem der gør hvad og hvornår. Kommentar: Alle dagligdagsscenarier skal testes ikke kun standard testcases. ENDK: Situationerne skal kunne håndteres i BRS erne, for at vi kan teste dem. Kommentar: Det bør ikke være frivilligt for aktørerne at deltage. ENDK: Opgaven bliver meget stor, hvis alle skal deltage. Vi skal dog sikre, at alle kombinationer, roller og systemer er med. Dok. 43754-12_v2, Sag 10/3365 5/8
Datamigrering Spørgsmål: Hvordan er testmigreringen gået? ENDK: I øjeblikket er der forholdsvis lav aktivitet, men der ligger heller ingen milepæle. Efter mødet 25. juni hvor vi fastlægger nye milepæle, forventes større aktivitet. Der er ingen kendte fejl i systemet, og alle netvirksomheder har været aktive. Der er ca. 2 mio. målepunkter og ca. 7 mio. records i systemet. Spørgsmål: Hvordan validerer vi de migrerede data, der jo ændrer sig løbende? Diskussion af muligheden for lukning for netvirksomhedernes sletning af data samt datomærkning på datamigreringerne > Action til Migreringsgruppen. ENDK: Fra 1. oktober 2012 tilbyder vi adgang til opslag i stam- og måledata, der ligger i migreringsapplikationen. I praksis tager vi med fastsatte intervaller (formodentlig hver 14. dag) en kopi af data i migreringsapplikationen og lægger disse i et særskilt system, hvortil der er knyttet få skærmbilleder for søgning på stam- og måledata. Skærmbillederne vil være en kopi af skærmbillederne i DataHub. Der ligger ingen proceslogik i dette system blot ovennævnte data. Dette betyder, at netvirksomhederne hver 14. dag skal sørge for at uploade opdaterede data til migreringsapplikationen. Kommentar: Aktørerne bør i deres egne systemer kunne se, hvilke data der er opdateret siden sidste load og derefter kun fremsende disse. Det kunne eventuelt laves som deltamigrering, så ikke alle data bliver markeret som nye ved hvert load. Spørgsmål: Hvor lang tid tilbage, skal der migreres data for? ENDK: Migreringsgruppen træffer beslutning om dette, men umiddelbart ville det naturlige være data tilbage til 1. marts 2012. Spørgsmål: Indføres der nye valideringsregler i migreringsapplikationen? ENDK: Ja som følge af ændringerne i RSM erne. Vi annoncerer dem, så hurtigt vi har dem. Det bliver formodentlig denne uge. Vi informerer på hjemmesiden under migrering og vil desuden informere om det på bloggen, der hver uge endvidere rundsendes til kontaktpersonerne. Spørgsmål: End2end-testen ligger sent i forhold til idriftsættelse. Hvad siger itleverandørerne? Der kan jo være noget tilpasning nødvendig i aktørernes systemer. Vi opdaterer ikke vores system over årsskiftet. ENDK: Ingen er glade for udskydelsen, men der var tilfredshed med den nye tidsplan med en måned fra End2end-testen slutter, til dataload starter. Spørgsmål: Ved sidste møde i denne gruppe spurgte vi til den økonomiske konsekvens af udskydelsen, da vi får en ekstraregning fra vores it-leverandør og i øvrigt har andre ekstra omkostninger som følge af udskydelsen? Vi har fremsendt oplysninger på dette til ENDK. ENDK: Vi vender som lovet tilbage med et svar på dette -> Action. Spørgsmål: Hvornår offentliggøres de reviderede oversættelser af forskrifterne? ENDK: De tekniske dokumenter, bl.a. BRS erne og RSM erne, ligger på hjem- Dok. 43754-12_v2, Sag 10/3365 6/8
mesiden. De øvrige oversættelser er under review hos ENDK og lægges på hjemmesiden d. 14. juni. Spørgsmål: Vil I give løbende status på ATS-projektet på bloggen? ENDK: Ja, det vil vi gøre. Spørgsmål: Milepælen d. 1. september, hvor ATS skal være klar til at starte system- og aktørtest, er meget vigtig. Har I overvejet, hvor meget forsinkelse projektet kan tåle? ENDK: I den nye tidsplan er der afsat 4 måneder til system- og aktørtesten mod tidligere 3½ måned. Desuden forventer vi reelt, at systemet bliver klar inden 1. september. Dette giver minimum 2 ekstra uger sammenholdt med den tidligere plan. Demonstration af DataHub 20. juni 2012 Kommentar: En succesfuld demonstration af DataHub d. 20. juni er meget vigtig. ENDK: Ja, det er vi fuldstændig klar over. Vi har i ENDK samt i ENDK s bestyrelse set demonstrationen, der ved begge lejligheder var meget vellykket. Der blev spurgt til, om der er et maksimalt antal deltagere pr. aktør til demonstrationen, samt om ENDK ligeledes kunne afholde demonstrationen som et online videomøde. Sidstnævnte så interesserede styregrupper og ledelser hos aktørerne kunne se status på DataHub. ENDK undersøger muligheden for dette. Afslutningsvis spurgte ADA, hvilken mødefrekvens gruppen ønsker fremover. Gruppen ville gerne have haft afholdt et møde meget tidligere, end det har været tilfældet, til trods for at ENDK på dette tidspunkt havde en helt uafklaret situation i forhold til projektets status. Det blev derfor besluttet, at ENDK nu indkalder til en fast møderække ca. én gang månedligt, når muligt tilpasset vigtige projektmilepæle. ENDK undersøgen muligheden for, hvis ønsket, at gennemføre det som telefonmøde/ online møde samt f.eks. at placere mødet på Sjælland -> Action. Dok. 43754-12_v2, Sag 10/3365 7/8
Action list 1. ENDK er ved at undersøge, om aktørerne kan anvende virksomhedscertifikat, funktionscertifikater. 2. ENDK undersøger, hvor supportspørgsmålene fra aktørerne kan offentliggøres, gerne på projektportalen. 3. ENDK overvejer, om placeringen og varigheden af End2end-testen (nov-dec 2012) skal ændres grundet juleferie. 4. Migreringsgruppen skal diskutere muligheden for lukning for netvirksomhedernes sletning af data samt datomærkning på datamigreringerne. 5. ENDK returnerer med et svar vedrørende håndtering af den økonomiske konsekvens for aktørerne ved udskydelse af tidsplanen. 6. ENDK indkalder til en møderække med Dialogforum med ca. 1 måneds interval. Mødernes placering tilpasses når muligt vigtige milepæle i projektet. Dok. 43754-12_v2, Sag 10/3365 8/8