Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet af: JAK Kontrolleret af: LGO Godkendt af: MKN 1 Baggrund... 2 2 Beskrivelse af det foreslåede graveområde... 4 2.1 3 beskyttet natur og fredskov... 4 3 Beskrivelse af Natura 2000-områderne... 5 3.1 Natura 2000-område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø... 5 3.1.1 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 18... 6 3.2 Arter på Habitatdirektivets bilag IV... 8 4 Vurdering af planens påvirkning... 8 4.1 Beskyttet natur og fredskov... 8 4.2 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne... 8 4.3 Bilag IV arter... 9 5 Konklusion... 11 6 Referenceliste... 11 NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 9630 6400 D: 9630 6451 Vestre Havnepromenade 9 Tilsluttet FRI F: +45 9630 6474 M: 2048 9615 Postboks 119 www.niras.dk E: niras@niras.dk E: lgo@niras.dk 9100 Aalborg
1 BAGGRUND Det foreslåede graveområde omfatter dele af matriklerne 1b Torup By, Torup, 1 Torup Hedegård, Torup og 2 Torup Hedegård, Siem. Det foreslåede graveområde består af to separate delområder beliggende hhv. øst og vest for Langsiggårdsvej. Afgrænsningen af det foreslåede graveområde fremgår af Figur 1. Det samlede areal er ca. 56,3 ha. Figur 1. Placering af det foreslåede graveområde. Det foreslåede graveområde ligger ca. 50 m øst for nærmeste Natura 2000- område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. Natura 2000- området omfatter habitatområde H20 - Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø samt fuglebeskyttelsesområde F3 Madum Sø og F4 Rold Skov. Se Figur 2. Nærmeste fuglebeskyttelsesområde er F3, der ligger ca. 1,5 km vest for det foreslåede graveområde. 2
Figur 2. Det foreslåede graveområdes placering i forhold til habitatområde og fuglebeskyttelsesområder. I henhold til habitatbekendtgørelsens 6 og 8-9 (Miljøministeriet, 2007) skal alle planer og projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område, underkastes en vurdering af, om planen eller projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis det ikke kan udelukkes, at planen eller projektet kan medføre en væsentlig påvirkning, skal myndigheden jævnfør habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2 foretage en nærmere konsekvensvurdering af planen eller projektets påvirkninger af Natura 2000-området, under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at planen eller projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det søgte. De planer og projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er planer og projekter, som ikke direkte er forbundet med, eller nødvendige for Natura 2000-3
områdets forvaltning. Råstofindvinding vurderes ikke at være direkte forbundet med eller nødvendig for Natura 2000-områdets forvaltning. Nærværende notat indeholder en vurdering af, om råstofindvindingen i det foreslåede graveområde kan medføre en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000- område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø. 2 BESKRIVELSE AF DET FORESLÅEDE GRAVEOMRÅDE Det foreslåede graveområde ligger i Hellum og Siem Skov, ca. 5 km sydøst for Skørping i Rebild Kommune. Det foreslåede graveområde grænser mod syd op til en aktiv råstofgrav: Siem Skov, hvor der indvindes sand, sten og grus. Det foreslåede graveområde er ikke udpeget som regionalt råstofområde eller som råstofinteresseområde. 2.1 3 beskyttet natur og fredskov Der findes tre mindre områder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 helt eller delvist indenfor det foreslåede graveområde. I den nordlige del ligger to mindre søer omgivet af skov, og i den østlige del af det foreslåede graveområde ligger en mindre del af en mose (se Figur 3). I nærområdet omkring det foreslåede graveområde ligger flere naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 (moser, heder og søer). Ca. 130 m øst for området løber et beskyttet vandløb. Hele det foreslåede graveområde er omfattet af fredskovspligt. 4
Figur 3. Det foreslåede graveområdes beliggenhed i forhold til beskyttet natur. 3 BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDERNE De eksisterende Natura 2000-planer er gældende til og med 2015 (Miljøministeriet, 2011). Forslag til Natura 2000-planerne for 2016-2021 er offentliggjort den 19. december 2014 med høringsfrist til den 10. april 2015. Samtidigt er de endelige, opdaterede basisanalyser offentliggjort. 3.1 Natura 2000-område nr. 18 Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø Natura 2000-området består af Rold Skov og den øvre og mellemste del af Lindenborg Ådal. Området rummer landets næststørste skovkompleks med især rødgranplantager, men også med store, gamle forekomster af bøgeskov, samt store rentvandede søer som Madum Sø og Store Økssø. Madum Sø er Himmerlands største sø og en af de reneste søer i Danmark. Rold Skov rummer nogle af 5
landets største og ældste arealer med gamle bøgeskove og skovbevoksede tørvemoser. I området findes en rig mængde af flagermus, hvoraf bl.a. damflagermus er fundet ynglende og overvintrende i området. Rold Skov er også det vigtigste område for sortspætte i Nordjylland, samt en væsentlig lokalitet for hvepsevåge, isfugl og stor hornugle. 3.1.1 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 18 Udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 18 fremgår af Tabel 1-3. Tabel 1. Habitatnaturtyper og arter, der udgør det gældende udpegningsgrundlag for habitatområde H20 (Miljøministeriet, 2014a). * Prioriteret naturtype. Tabel 2. Arter, der udgør det gældende udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F3 (Miljøministeriet, 2014a). Tabel 3. Arter, der udgør det gældende udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde F4 (Miljøministeriet, 2014a). Det nærmeste fuglebeskyttelsesområde er F3, der ligger ca. 1,5 km vest for det foreslåede graveområde. De nærmest beliggende habitatnaturtyper, som derfor potentielt kan blive påvirket af råstofindvindingen er bøg på mor, elle- og askeskov, hængesæk, højmo- 6
se, surt overdrev, tidvis våd eng, tør hede, våd hede og to mindre brunvandede søer (Miljøministeriet, 2014b). Højmose og elle- og askeskov er prioriterede naturtyper, hvilket medfører et særligt ansvar for beskyttelsen. Nærmest beliggende habitatnaturtype er et område med bøg på mor, der ligger ca. 100 m fra det foreslåede graveområde. Se Figur 4. Figur 4. Habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget i nærheden af det foreslåede graveområde (Miljøministeriet, 2014). Jf. forslag til Natura 2000-planerne for 2016-2021 er der ingen registrere levesteder for arter på udpegningsgrundlaget indenfor eller i umiddelbar nærhed af det foreslåede graveområde. 7
3.2 Arter på Habitatdirektivets bilag IV Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV er der potentielt følgende bilag IV-arter i de to 10 x 10 km kvadrater, som det foreslåede graveområde er beliggende i (Søgaard & Asferg, 2007): Damflagermus, vandflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, skimmelflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø. Ingen af arterne er registreret indenfor eller i umiddelbar nærhed af det foreslåede graveområde. 4 VURDERING AF PLANENS PÅVIRKNING Med miljømålsloven sker der en rullende planlægning, hvor Miljøministeriet hvert 6. år udarbejder nye Natura 2000-planer. Denne foreløbige naturkonsekvensvurdering er lavet på baggrund af de gældende planer (Miljøministeriet, 2011) suppleret med forslag til Natura 2000-planer inklusiv basisanalyse for 2. planperiode (Miljøministeriet, 2014a). 4.1 Beskyttet natur og fredskov Der er to mindre søer samt en mose, helt eller delvist indenfor det foreslåede graveområde, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Råstofindvinding i det foreslåede graveområde vil medføre en tilstandsændring af naturområderne, og kræver en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Råstofindvinding i det foreslåede graveområde vil medføre, at skoven skal fjernes, hvilket kræver en tilladelse efter skovloven. 4.2 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne Der er ikke habitatnaturtyper indenfor det foreslåede graveområde, der kan blive påvirket af indvindingsaktiviteterne. Der er flere våde habitatnaturtyper i nærområdet til det foreslåede graveområde, der er sårbare overfor hydrologiske ændringer. Ved indvinding af sand, grus og sten, kan der forekomme grundvandssænkning, hvis der graves under grundvandet, men mest sandsynligt i forbindelse med indvinding til grusvask. Det kan derfor ikke udelukkes, at de omkringliggende våde habitatnaturtyper kan blive påvirket af en evt. grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding i det foreslåede graveområde. Damflagermus levesteder er fortrinsvis i bygninger og lignende, og men arten kan også opholde sig i gamle hule træer og lignende i sommerperioden. Levestederne ligger i nærheden af jagtområderne, der oftest er vandflader på større søer, åer, fjorde og sunde. Vinterdvalen foregår primært i de jyske kalkgruber. Skoven i det foreslåede graveområde er nåleskov, under kontinuerlig drift, og dermed er det ikke særligt sandsynligt, at der er gamle hule træer i området. 8
Skoven vurderes derfor ikke at indeholde egnede levesteder for damflagermus, og det vurderes, at råstofindvinding i det foreslåede gravområde ikke vil påvirke damflagermus. Stor vandsalamander foretrækker næringsfattige, solbeskinnede vandhuller. I vandhullerne parrer salamanderne sig og opholder sig frem til slutningen af sommeren. I sensommeren forlader de voksne individer vandhullerne, indtil de i oktober opsøger et overvintringssted. Uden for yngletiden findes salamanderen primært i skove og enge, men findes også i kældre, udhuse og lignende. Størstedelen af bestanden opsøger levesteder inden for få hundrede meter fra ynglestederne, men enkelte individer kan vandre op til 1 km. Levestederne er oftest knyttet til skov og til menneskeboliger. Det vurderes ikke, at søerne indenfor og i umiddelbar nærhed af det foreslåede graveområde er egnede som levesteder for stor vandsalamander, da det er skovsøer der er fuldstændig overskyggede af den omkringliggende skov, og det vurderes derfor, at stor vandsalamander ikke vil blive påvirket i forbindelse med råstofindvinding i det foreslåede graveområde. Odder lever i tilknytning til vådområder, og findes både i stillestående og rindende vand, især søer og moser med store rørskovsområder. For at odderen kan trives, skal de våde naturområder have et højt naturindhold. Odderen er især aktiv i perioden fra skumring til solopgang, og opholder sig om dagen i en hule i brinken eller under buske, træer eller andet der kan give ly. Ungerne fødes i en sikker hule i et afsides, uforstyrret sø- eller moseområde. Levesteder kan forekomme mange steder langs vandløb og søer. Der er ingen vandløb indenfor eller nær det foreslåede graveområde, og da det foreslåede graveområde grænser op til en aktiv råstofgrav, vurderes det, nærområdet omkring det foreslåede graveområde er så forstyrret, at det ikke indeholder egnede levesteder for odder. Det vurderes derfor, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke påvirker odderen. Det foreslåede graveområde vurderes ikke at indeholde egnede levesteder for kildevældsvindelsnegl, skæv vindelsnegl, bred vandkalv, havlampret, bæklampret, grøn buxbaumia, blank seglmos eller fruesko. 4.3 Bilag IV arter Der er ikke registreret bilag IV arter indenfor det foreslåede graveområde. Arterne damflagermus, odder og stor vandsalamander er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, og arternes levevis er beskrevet i afsnittet ovenfor. 9
Flagermus benytter ofte hulheder i træer, bygninger, og kalkgruber som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Der er stor forskel på de enkelte arters præferencer i forhold til sommer- og vinterkvarter. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Skoven i det foreslåede graveområde er nåleskov, under kontinuerlig drift, og dermed er det ikke særligt sandsynligt, at der er gamle hule træer i området. Skoven vurderes derfor ikke at indeholde egnede raste- og ynglesteder for flagermus, og det vurderes, at råstofindvinding i det foreslåede gravområde ikke vil påvirke flagermusenes økologiske funktionalitet. Der er ingen egnede yngle- og rastesteder for odder indenfor det foreslåede graveområde, og råstofindvinding i det foreslåede graveområde vurderes ikke at påvirker odderens økologiske funktionalitet. Det vurderes ikke, at søerne indenfor og i umiddelbar nærhed af det foreslåede graveområde er egnede som yngle- og rastesteder for stor vandsalamander, da det er skovsøer, der er fuldstændig overskyggede af den omkringliggende skov. Det vurderes derfor, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke vil påvirke stor vandsalamanders økologiske funktionalitet. Markfirben yngler på en række forskellige typer af levesteder, lige fra menneskeskabte levesteder som vejskråninger, jernbaneskråninger og råstofgrave (primært grusgrave), til mere naturlige levesteder som overdrev, heder, kystskrænter mv. Det er vigtigt for markfirbenet, at yngleområderne indeholder solvendte skråninger med veldrænede, løse jordtyper og sparsom bevoksning. Det foreslåede graveområde indeholder ikke egnede yngle- og rastesteder for marfirben. Det vurderes derfor, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for markfirben. Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. Det gælder især juvenile individer, der opholder sig forholdsvis længe ved det vandhul, hvor de er klækket. Spidssnudet frø trives derfor bedst, hvor der er udstrakte enge og moser omkring ynglevandhullerne. Der er ingen egnede levesteder for spidssnudet frø indenfor eller nær det foreslåede graveområde, og det vurderes derfor, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for spidssnudet frø. 10
5 KONKLUSION Fjernelse af de beskyttede naturtyper vil medføre en tilstandsændring af naturområderne, der kræver en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Fjernelse af fredsskovpligtig skov kræver en tilladelse efter skovloven. Ved indvinding af sand, grus og sten, kan der forekomme grundvandssænkning, hvis der graves under grundvandet, og eller i forbindelse med vandindvinding til grusvask. Det kan derfor ikke udelukkes, at de omkringliggende våde habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget vil blive påvirket i forbindelse med råstofindvinding i det foreslåede graveområde. Råstofindvinding i det foreslåede graveområde vil ikke medføre tab af levesteder for udpegede arter eller påvirke den økologiske funktionalitet for særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Umiddelbart syd for det foreslåede graveområde, ligger en aktiv råstofgrav. Hvis der graves i de to grave på samme tid, vil der være en kumulativ effekt. Det forventes dog, at det foreslåede graveområde vil fungere som en udvidelse af den eksisterende råstofgrav, således at råstofindvindingen flyttes fra den aktive grav og ind i det foreslåede graveområde. Dermed vil der ikke blive gravet i de to områder på samme tid, og der vil ikke forekomme kumulative effekter, og dermed ikke påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 18. 6 REFERENCELISTE Miljøministeriet, 2007: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. BEK nr. 408 af 01/05/2007. Miljøministeriet, 2011: Natura 2000-plan 2010-2015. Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø, Natura 2000-område nr. 18, Habitatområde H20, Fuglebeskyttelsesområde F3 og F4. Miljøministeriet, 2014a: Forslag til Natura 2000 plan 2016-2021, Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø, Natura 2000-område nr. 18, Habitatområde H20, Fuglebeskyttelsesområde F3 og F4. Miljøministeriet, 2014b: Natura 2000-basisananlyse 2016-2021 revideret udgave, Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø, Natura 2000-område nr. 18, Habitatområde nr. 20, Fuglebeskyttelsesområde F3 og F4. 11
Søgaard, B. & Asferg, T., 2007: Fagligrapport fra DMU nr. 635. Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. 12