Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde ved Skarrehage på Mors INDHOLD

Transkript

1 Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde ved Skarrehage på Mors INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af: JAK Kontrolleret af: LGO Godkendt af: MKN 1 Baggrund Beskrivelse af det foreslåede graveområde Beskyttet natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens Beskrivelse af Natura 2000-områder Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr Arter på habitatdirektivets bilag IV Vurdering af planens påvirkning Beskyttet natur Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne Bilag IV arter Konklusion Referenceliste NIRAS A/S CVR-nr T: D: Vestre Havnepromenade 9 Tilsluttet FRI F: M: Postboks E: niras@niras.dk E: lgo@niras.dk 9100 Aalborg

2 1 BAGGRUND Det foreslåede graveområde omfatter hele eller dele af matriklerne nr. 5c og 5h Hesselbjerg By, Sejerslev. Området fremgår af Figur 1. Arealet er ca. 8,6 ha. Figur 1. Placering af det foreslåede graveområde. Det foreslåede graveområde ligger ca. 45 m fra nærmeste Natura 2000-område, nr Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. Natura 2000-området omfatter Habitatområde H16 - Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg samt Fuglebeskyttelsesområderne F8 Kysten fra Aggersund til Bygholm Vejle, F12 Løgstør Bredning, Livø, Feggesund og Skarrehage, F13 Østlige Vejler, F19 Lønnerup Fjord og F20 Vestlige Vejler, Arup Holm og Hovsør Røn (Miljøministeriet 2014). I nærværende notat vil der kun blive vurderet på fuglebeskyttelsesområde F12, da de resterende fuglebeskyttelsesområder ligger mere end 5,5 km fra det foreslåede graveområde. Det vurderes, at afstanden er så stor, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget i de pågældende fuglebeskyttelsesområder. Det foreslåede graveområdes beliggen- 2

3 hed i forhold til habitatområdet og nærmeste fuglebeskyttelsesområde fremgår af Figur 2. Figur 2. Det foreslåede graveområdes placering i forhold til habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. I henhold til habitatbekendtgørelsens 6 og 8-9 (Miljøministeriet, 2007) skal alle planer og projekter, der kan påvirke et Natura 2000-område, underkastes en vurdering af, om planen eller projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis det ikke kan udelukkes, at planen eller projektet kan medføre en væsentlig påvirkning skal myndigheden jævnfør habitatbekendtgørelsens 7 stk. 2 foretage en nærmere konsekvensvurdering af planen eller projektets påvirkninger af Natura 2000-området, under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende 3

4 område. Viser vurderingen, at planen eller projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det søgte. De planer og projekter, der omfattes af kravet om vurdering, er planer og projekter, som ikke direkte er forbundet med eller nødvendige for Natura områdets forvaltning. Råstofindvinding vurderes ikke at være direkte forbundet med eller nødvendig for Natura 2000-områdets forvaltning. Nærværende notat indeholder en vurdering af, om råstofgravning på matrikel nr. 5c og 5h Hesselbjerg By, Sejerslev kan medføre en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg. 2 BESKRIVELSE AF DET FORESLÅEDE GRAVEOMRÅDE Det foreslåede graveområde ligger nord for Hesselbjerg i Morsø Kommune, Mod syd grænser det forslåede graveområde op til en aktiv råstofgrav: Skarrehage, hvor der indvindes moler. Det foreslåede graveområde er ikke udpeget som regionalt råstofområde. Ved indvinding af moler vil der vil ikke være risiko for afstrømning af overfladevand, da der graves tørt, og overfladevand fra regnvand fordamper og/eller opsuges i moleret. I tørre perioder kan der opstå støvgener ved indvinding og transport. Evt. støvgener kan dæmpes ved overrisling af vejene med vand eller andre støvbindende produkter. 2.1 Beskyttet natur omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 En del af det foreslåede graveområde er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 som mose og overdrev (se Figur 3). Indenfor det foreslåede graveområde ligger to overdrev, der har udviklet sig på skrænterne af tidligere molergrave. Der er to moser indenfor det foreslåede graveområde, en i den nordlige del, og en i bunden af en tidligere molergrav. I nærområdet omkring det foreslåede graveområde ligger flere naturområder beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 (strandeng, fersk eng, søer, mose og overdrev). 4

5 Figur 3. Det foreslåede graveområdes beliggenhed i forhold til beskyttet natur og vildtreservat. 3 BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDER De eksisterende Natura 2000-planer er gældende til og med 2015 (Miljøministeriet, 2011). Forslag til Natura 2000-planerne for er offentliggjort den 19. december 2014 med høringsfrist til den 10. april Samtidigt er de endelige, opdaterede basisanalyser offentliggjort. 3.1 Natura 2000-område nr. 16 Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg Natura 2000-området består af store arealer i den centrale Limfjord samt Vejlerne og Bulbjerg mod nord. De marine dele består mod syd af Livø Bredning med øerne Blinderøn og Livø. Her findes reservater, hvor en betydelig del af Limfjordens sæler holder til. Mod nord er Løgstør Bredning med det store lavvandede område Løgstør Grunde. Mod nordvest giver det smalle og dybe løb Feggesund forbindelse mod Thisted Bredning. 5

6 I Natura 2000-området findes fem fuglebeskyttelsesområder, som bl.a. omfatter de Østlige- og Vestlige Vejler, der er et kerneområde for en lang række ynglefugle med stor national betydning. Tidligere ynglede der også hvid stork i området, men arten anses som forsvundet siden Vejlerne har samtidig en stor national betydning for en lang række trækfugle med store antal af skestorke, traner, svaner, gæs, ænder, vadefugle og rovfugle. Der er en bestand af spættet sæl i området. Løgstør Bredning rummede tidligere også store flokke af overvintrende og fældende dykænder, især muslingeædende arter, men disse er nu stort set forsvundet. I området findes en vigtig bestand af bilag IV-arten strandtudse, der har sine levesteder i områdets strandenge og kystlaguner. Områdets terrestriske naturtyper er levested for adskillige sjældne planter, bl.a. dansk kambunke, dansk rundbælg, klit øjentrøst, kær-fnokurt, strand-hornskulpe, purpur gøgeurt og kødfarvet gøgeurt. Inden for Natura 2000-området findes flere fredninger og natur- og vildtreservater Udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 16 Udpegningsgrundlaget for den nærmest beliggende del af Natura 2000-område nr. 16 fremgår af Tabel 1 og 2. Tabel 1. Habitatnaturtyper og arter, der udgør det gældende udpegningsgrundlag for habitatområde H16 (Miljøministeriet, 2014). * Prioriteret naturtype. 6

7 Tabel 2. Arter, der udgør det gældende udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde F12 (Miljøministeriet, 2014). De nærmest beliggende habitatnaturtyper er strandeng og rigkær, der ligger ca. 45 m vest for det foreslåede graveområde. Derudover ligger der strandvolde med flerårige planter, grå/grøn klit, kildevæld, tidvis våd eng, surt overdrev, strandsøer og lavvandede bugter og vige i umiddelbar nærhed af det foreslåede graveområde. Se Figur 4. Figur 4. Habitatnaturtyper på udpegningsgrundlaget i nærheden af det foreslåede graveområde (Miljøministeriet, 2014). 7

8 Der er registreret odder ved de to Skarresøer vest for det foreslåede graveområde. Jf. forslag til Natura 2000-planerne for er der ingen registrerede levesteder for stor vandsalamander, damflagermus eller spættet sæl indenfor eller nær det foreslåede graveområde. 3.2 Arter på habitatdirektivets bilag IV Ifølge Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV er der potentielt følgende bilag IV-arter i samme 10 x 10 km kvadrat, som det foreslåede graveområde er beliggende i (Søgaard & Asferg, 2007): Damflagermus, vandflagermus, odder, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og strandtudse. Ingen af arterne er registreret indenfor det foreslåede graveområde. Strandtudse yngler i Skarrehage søerne (Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2010), og der er registreret odder samme sted. 4 VURDERING AF PLANENS PÅVIRKNING Med miljømålsloven sker der en rullende planlægning, hvor miljøministeriet hvert 6. år udarbejder nye Natura 2000-planer. Denne foreløbige naturkonsekvensvurdering er lavet på baggrund af de gældende planer (Miljøministeriet, 2011) suppleret med forslag til Natura 2000-planer inklusiv basisanalyse for 2. planperiode (Miljøministeriet, 2014). 4.1 Beskyttet natur Indenfor det foreslåede graveområde findes to moser og to overdrev omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Råstofindvinding i det foreslåede graveområde vil medføre en tilstandsændring af naturområderne, og kræver en dispensation efter naturbeskyttelsesloven. 4.2 Udpegningsgrundlag for Natura 2000-områderne Der er ingen habitatnaturtyper indenfor det foreslåede graveområde, der kan blive påvirket af råstofindvinding. De nærmeste habitatnaturtyper er strandeng og rigkær, der kan blive påvirket, hvis de i længere perioder dækkes af støv fra råstofindvinding. Det forudsættes dog, at støvgener vil blive dæmpet ved overrisling af veje og støvende aktiviteter med vand eller andre støvbindende produkter, og det vurderes derfor, at nærliggende habitatnaturtyper ikke vil blive væsentlig påvirket af råstofindvinding i det foreslåede graveområde. Damflagermus raster fortrinsvis i bygninger og lignende, og men kan også raste i gamle hule træer og lignende i sommerperioden. Rastekolonierne ligger i nærheden af jagtområderne, der oftest er vandflader på større søer, åer, fjorde og sunde. Vinterdvalen foregår primært i de jyske kalkgruber. I den sydvestlige del af det foreslåede graveområde ligger et ældre fabriksanlæg tilhørende Damolin 8

9 A/S, og i den centrale del af det foreslåede graveområde findes en ældre nåletræsbevoksning. Umiddelbar omkring det foreslåede graveområde findes flere gamle bevoksninger, og der er flere ældre bygninger i nærområdet. Under forudsætning af, at bygningerne og skovområdet ikke skal fjernes, eller bliver fjernet i vinterhalvåret, hvor damflagermusen er i dvale i kalkgruberne, vurderes det, at damflagermusen ikke vil blive påvirket. Stor vandsalamander foretrækker næringsfattige, solbeskinnede vandhuller. I vandhullerne parrer salamanderne sig og opholder sig frem til slutningen af sommeren. I sensommeren forlader de voksne individer vandhullerne, indtil de i oktober opsøger et overvintringssted. Uden for yngletiden findes salamanderen primært i skove og enge, men findes også i kældre, udhuse og lignende. Størstedelen af bestanden opsøger levesteder inden for få hundrede meter fra ynglestederne, men enkelte individer kan vandre op til 1 km. Rastestederne er oftest knyttet til skov og til menneskeboliger. Umiddelbart omkring det foreslåede graveområde findes flere naturområder egnet som levesteder for stor vandsalamander, og det vurderes derfor, at stor vandsalamander ikke vil blive påvirket i forbindelse med råstofindvinding i det foreslåede graveområde. Odder lever i tilknytning til vådområder, og findes i både stillestående og rindende vand, især søer og moser med store rørskovsområder. For at odderen kan trives, skal de våde naturområder have et højt naturindhold. Odderen er især aktiv i perioden fra skumring til solopgang, og opholder sig om dagen i en hule i brinken eller under buske, træer eller andet der kan give ly. Ungerne fødes i en sikker hule i et afsides, uforstyrret sø- eller moseområde. Rasteområdet er mere diffust end yngleområdet, og kan forekomme mange steder langs vandløb og søer. Der er ingen vandløb indenfor eller nær det foreslåede graveområde, og da det foreslåede graveområde grænser op til en aktiv råstofgrav, vurderes det, nærområdet omkring det foreslåede graveområde er så forstyrret, at det ikke indeholder egnede levesteder for odder. Det vurderes derfor, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke påvirker odderen. Det foreslåede graveområde vurderes ikke at indeholde egnede levesteder for spættet sæl eller fuglearterne på udpegningsgrundlaget. Samlet vurderes det, at det foreslåede graveområde i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området væsentligt, såfremt der bliver taget hensyn til levesteder for damflagermusen i sommer perioden. 9

10 4.3 Bilag IV arter Der er ikke registreret bilag IV arter indenfor det foreslåede graveområde, strandtudse og odder er dog registreret ved Skarresøerne. Arterne damflagermus, odder og stor vandsalamander er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, og arternes levevis er beskrevet i afsnittet ovenfor. Såfremt bygningerne og skovområdet indenfor det foreslåede graveområde ikke fjernes, vurderes det, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke vil påvirke yngle- og rastesteder for damflagermusen. Såfremt bygninger og skovbevoksning skal fjernes, skal det ske i vinterhalvåret, hvor damflagermusen er i dvale i kalkgruberne, og dermed vurderes det, at damflagermusens økologiske funktionalitet ikke vil blive påvirket. Vandflagermus raster om sommeren fortrinsvis i hule træer og lignende. Om vinteren overvintrer og yngler vandflagermus under jorden, primært i de jyske kalkgruber. I den centrale del af det foreslåede graveområde findes en nåletræsbevoksning. Såfremt bevoksning skal fjernes, skal det ske i vinterhalvåret, hvor vandflagermusen er i dvale i kalkgruberne, og dermed vurderes det, at vandflagermusens økologiske funktionalitet ikke vil blive påvirket. Der er ingen egnede yngle- og rastesteder for odder indenfor det foreslåede graveområde, og råstofindvinding i det foreslåede graveområde vurderes ikke at påvirker odderens økologiske funktionalitet. Skovområdet i det foreslåede graveområde kan potentielt være rasteområde for stor vandsalamander. Nærmeste vandhul, som potentielt kan være ynglested for stor vandsalamander ligger ca. 50 m nord for det foreslåede graveområde. Mellem vandhullet og bevoksningen i det foreslåede graveområde findes dog et læhegn/mindre bevoksning, der sandsynligvis vil fungere som rasteområde for en evt. bestand af stor vandsalamander, der holder til i vandhullet. Samtidig findes der flere naturområder, der er egnet som levesteder for stor vandsalamander, omkring det foreslåede graveområde. Det vurderes derfor, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke vil påvirke stor vandsalamanders økologiske funktionalitet. Strandtudsen yngler i solåbne, lavvandede vandsamlinger uden eller med meget lav vegetation omkring, og tåler en vis saltholdighed i ynglevandhullet. Som rasteområdet kræver strandtudsen åbne arealer med enten ingen eller meget lav bevoksning, så som enge og strandenge, dyrkede marker og ikke tilgroede grusgrave. Om dagen ligger strandtudsen nedgravet i rasteområdet. Strandtudsen er 10

11 meget mobil og kan vandre langt omkring i landskabet hver dag, fra ynglevandhul til rasteområde. Spredningsradius er på 1 km eller mere. Hvis der bygges eller graves i nærheden af tudsernes ynglested, vil tudserne have stor tendens til at søge ud i områderne med bar jordbund, hvor de vil grave sig ned eller gemme sig i sandbunker eller under genstande, som senere kan blive flyttet eller gravet væk. Strandtudsen yngler i de to Skarresøer der ligger ca. 270 m vest for det foreslåede graveområde. Afstanden fra strandtudsens ynglevandhuller til det foreslåede graveområde så lille, at det er meget sandsynligt at strandtudsen vil søge ind i området i forbindelse med råstofgravning, da de er meget mobile, og vil blive tiltrukket af det løse materiale, der vil forekomme i forbindelse med råstofindvinding. Her vil de grave sig ned løst materiale, eller gemme sig under genstande eller i huller i sydvendte skråninger mv. i dagtimerne. Hvis der graves sådanne steder, eller genstande bliver flyttet, kan det medføre en stor dødelighed for bestanden (Vejdirektoratet, 2015). I forbindelse med råstofindvinding i det foreslåede graveområde, bør der derfor afskærmes, så strandtudsen ikke kan vandre ind i området ved f.eks. at opsætte et tæt paddehegn mod vest (Vejdirektoratet, 2015). Under forudsætning af, at der således bliver taget hensyn til strandtudsens levevis, vurderes det, at strandtudsens økologiske funktionalitet ikke vil blive påvirket ved råstofindvinding i det foreslåede graveområde. Markfirben yngler på en række forskellige typer af levesteder, lige fra menneskeskabte levesteder som vejskråninger, jernbaneskråninger og råstofgrave (primært grusgrave), til mere naturlige levesteder som overdrev, heder, kystskrænter mv. Det er vigtigt for markfirbenet, at yngleområderne indeholder solvendte skråninger med veldrænede, løse jordtyper og sparsom bevoksning. Ynglesuccesen er betinget af, at æglægningen kan finde sted i varm, løs veldrænet jord af gruset eller sandet karakter. Rasteområderne skal ligeledes være veldrænede og solvente skråninger. Markfirbenet har en forholdsvis lav spredningsevne, pga. sin størrelse og bestemte krav til levesteder. Der finde to overdrev, udviklet på skrænterne af tidligere molergrave, indenfor del af det foreslåede graveområde. Moler er en let, porøs aflejring bestående af mikroskopiske skeletter af kiselalger (diatoméer), 30-45% ler og ca. 10% vulkansk støv. Pga. det forholdsvis store lerindhold i moleret, vurderes det, at overdrevene ikke er velegnet som raste- og ynglested for markfirben. Den resterende del af det foreslåede graveområde er landbrugsjord og bevoksninger, der heller ikke er ikke velegnet som raste- og ynglested for markfirben. Det vurderes derfor, at markfirbenets økologiske funktionalitet ikke vil blive påvirket af råstofindvinding i det foreslåede graveområde. 11

12 Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i vandhuller uden fisk. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. Det gælder især juvenile individer, der opholder sig forholdsvis længe ved det vandhul, hvor de er klækket. Spidssnudet frø trives derfor bedst, hvor der er udstrakte enge og moser omkring ynglevandhullerne. Mosen i den nordlige del af det foreslåede graveområde kan potentielt være rasteområde for spidssnudet frø. Nærmeste vandhul, som potentielt kan være ynglested for spidssnudet frø ligger ca. 50 m nord for det foreslåede graveområde. Omkring vandhullet og udenfor det foreslåede graveområde findes flere egnede rasteområder for spidssnudet frø.. Det vurderes derfor, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke vil påvirke den økologiske funktionalitet for spidssnudet frø. 5 KONKLUSION Fjernelse af de beskyttede naturtyper vil medføre en tilstandsændring af naturområderne, der kræver en dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Råstofindvinding i det foreslåede graveområde vil ikke medføre påvirkning af naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 16. Under forudsætning af, at bygningerne og skovområdet ikke skal fjernes, eller bliver fjernet i vinterhalvåret, hvor damflagermusen er i dvale i kalkgruberne, samt at der bliver taget behørig hensyn til strandtudsens levevis ved f.eks. at opsætte et paddehegn, vurderes det, at råstofindvinding i det foreslåede graveområde ikke vil ikke medføre tab af levesteder for udpegede arter eller påvirke den økologiske funktionalitet for særligt beskyttede arter på habitatdirektivets bilag IV. Umiddelbart syd for det foreslåede graveområde, ligger en aktiv råstofgrav. Hvis der graves i de to grave på samme tid, vil der være en kumulativ effekt. Det forventes dog, at det foreslåede graveområde vil fungere som en udvidelse af den eksisterende råstofgrav, således at råstofindvindingen flyttes fra den aktive grav og ind i det foreslåede graveområde. Dermed vil der ikke blive gravet i de to områder på samme tid, og der vil ikke forekomme kumulative effekter, eller de kumulative effekter vil være meget små, og dermed ikke påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr

13 6 REFERENCELISTE Miljøministeriet, 2007: Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. BEK nr. 408 af 01/05/2007. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 2010: Skarrehage Vildtreservat (publikumsfolder). Miljøministeriet, 2011: Natura 2000-plan , Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, Natura 2000-område nr. 16, Habitatområde H16, Fuglebeskyttelsesområde F8, F12, F13, F19 og F20. Miljøministeriet, 2014: Forslag til Natura 2000 plan , Løgstør Bredning, Vejlerne og Bulbjerg, Natura 2000-område nr. 16, Habitatområde H16, Fuglebeskyttelsesområde F8, F12, F13, F19 og F20. Søgaard, B. & Asferg, T., 2007: Fagligrapport fra DMU nr Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV til brug i administration og planlægning. Vejdirektoratet, 2015: Nye ynglesteder for padder og firben ved anlæg af veje. Best practice for bilag IV arter. Rapport