Landsforeningen Lænken Nyhedsbrev forår 2016
Opfølgning på Ide & Aktiv Opfølgningen på idéerne fra Ide & Aktiv konferencen i 2015 er sendt til alle lokalforeninger. Anbefalingerne er blevet skrevet ind i Landsforeningens handlingsplan for 2016-2017. Mange tak til alle jer, som har været med til at sætte en retning for Lænken 2020. Generalforsamlinger i marts Alle lokalforeninger afholder generalforsamlinger i marts måned. Her er der mulighed for at stille op til bestyrelsen. Der er altid brug for aktive formænd (og kvinder) og kasserere til at holde styr på foreningens penge. Du kan også blive valgt til at repræsentere din lokalforening til Lænkens årlige repræsentantskabsmøde, som afholdes i maj måned. Her kan der stilles forslag til Landsforeningens love og vedtægter, og Landsforeningens bestyrelse vælges også her hvert år. I Lænken har vi brug for alle kræfter, hvis vi skal gøre foreningerne mere kendte og hjælpe flere alkoholramte, så hold dig ikke tilbage
Nye takster for porto Det bliver stadig dyrere at sende breve, og hvor det er muligt, vil vi gerne spare porto og i stedet sende informationerne på mail. Post fra Landsforeningen bliver fremover sendt som B-post, så I skal regne med at det kan tage et par ekstra dage at nå frem. Ansøgninger -ansøgninger- ansøgninger Landsforeningen har igen søgt midler i Sundhedsstyrelsen til drift og aktiviteter i 2016. Vi forventer at høre nærmere inden udgangen af februar. Landsforeningen er også med i et større samarbejdsprojekt om behandling og efterværn for unge, der er vokset op i alkoholfamilier. Det er Landsforeningens model og Lænkens Unge Ambassadører LUA, som ansøgningen bygger på, og det er et samarbejde mellem Fonden Lænke-ambulatorierne i Danmark, Det Sociale Netværk og Landsforeningen Lænken. Landsforeningen søger igen i år ekstra midler fra en række fonde og puljer for at kunne tilbyde ferieophold for familier i uge 27 og 42. Foreningerne hører nærmere, når vi ved mere i sekretariatet.
***** KLIP UD OG HÆNG OP***** Lænken er livet uden alkohol fællesskab uden alkohol støtte i en svær tid et sted med plads til alle de tre L er: Lænken, Lykke og Livet mennesker i en god klub godt kammeratskab nye venner og nye vaner et hyggeligt mødested hjælp til selvhjælp at komme hinanden ved forløsende stemning fællesskab og rådgivning om alkohol et sted der hjælper alkoholramte en ny og anderledes dagligstue tryghed, fællesskab og sammenhold altid åben Fra Ide & Aktiv konferencen 2015
Ny - gammel studentermedarbejder En af anbefalingerne fra Ide & Aktiv konferencen var, at Landsforeningens skulle være mere aktiv som en interesseorganisation for alkoholramte. Derfor er vi i gang med at opsøge landspolitikere, som er interesserede i at høre mere om Lænkens unikke metoder. For at hjælpe med det har Landsforeningen ansat Lucia Fox i en studenterstilling i fem måneder. Lucia er dog ikke ny i Lænken, men har været praktikant i efteråret 2015. LUA udstilling Lænkens Unge Ambassadører udstiller portrætter og tekster om det at vokse op i en familie med alkoholproblemer. Udstillingen løber i hele februar måned på Ørestad Bibliotek. LUA afslutter udstillingen med et foredragsarrangement tirsdag den 1. marts 2016 kl. 16.30-17.30 på biblioteket. Det er gratis, og man behøver ikke at tilmelde sig. Vi opfordrer alle til at komme forbi udstillingen og bakke op om de unge den 1. marts 2016. Det kunne jo være en foreningsudflugt?
Ny hjemmeside Hjemmesideudvalget har lavet en specifikation for, hvad vi gerne vil have, at den nye hjemmeside skal kunne. Vi har bedt forskellige professionelle hjemmesideudbydere om at komme med et bud på, hvad det skal koste. Tlf. 80 200 500 Alkohol & Samfund har i samarbejde med Sundhedsstyrelsen åbnet en ny national telefonrådgivning, hvor man kan få støtte og hjælp til sit eller en pårørendes alkoholproblem. Der er professionelle rådgivere, som kan vejlede om, hvad man kan gøre for at komme videre. Alkolinjen har åben mandag til fredag 11.00-15.00. www.alkopedia.dk Alkohol & Samfund, har i samarbejde med Tryg Fonden oprettet en ny hjemmeside, som formidler viden om alkohol, og som skal gøre det nemt og tilgængeligt for fagpersoner at orientere sig i spørgsmål om alkohol. Tjek det ud, hvis du er interesseret i at vide, hvad eksperterne siger om alkohol
Ændringer til kurser og opdateret kalender Bestyrelsen besluttede på sin arbejdsweekend i januar at ændre indholdet i den kursusweekend, som er planlagt den 11. 12. juni 2016. Kursusweekenden vil blive tilbudt til medlemmer, som skal være Flyvere for Lænken eller som er én af Lænkens oplysningskonsulenter. Hvis du er ny i Lænken, så husk at du stadig kan tilmelde dig foreningskurset, som bliver afholdt den 5. 6. marts 2016. Det er vigtigt, at nye medlemmer kommer på kursus. Der havde sneget sig nogle fejl ind i foreningskalenderen for 2016. Der vedlægges en opdateret kalender til foreningerne. Lænken i RESPEKT KAMPAGNEN Flere af Lænkens medlemmer og personalet fra sekretariatet deltog på Københavns Hovedbanegård ved starten af RESPEKT kampagnen den 12. januar 2016. Kampagnen blev gennemført i ugerne 2-3 og 4. Kampagnen skulle gøre opmærksom på, at der er gratis alkoholbehandling i alle kommuner. Tonny Erichsen, Hvidovre Lænken og Københavns Overborgmester Frank Jensen Medlemmerne fik snakket med en del politikere, og i sekretariatet følger vi kontakterne op i løbet af foråret, så kendskab til Lænken bliver mere udbredt.
Øverst til venstre Lis Isdal folketingsmedlem Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti, øverst til højre Lis Isdal og Tonny Erichsen med Københavns Socialborgmester Jesper Christensen og nederst Tonny og Lis og Folketingsmedlem Pernille Skipper fra Enhedslisten. Landsforeningen Lænken Drejervej 15, 5. 2400 Københvan NV 36 77 56 56 lf@laenken.dk www.forening.laenken.dk Landsforeningens bestyrelse: Lis, Kurt, Annette, Aksel, Hans Henrik, Lasse, Michael, René og Søren. Sekretariatet: Bettina, Marianne, Pernille, Louise og studentermedhjælper Lucia. Nyhedsbrevet er sammensat af bestyrelsen og sekretariatet. Dato for tryk 9. februar 2016