TIL VIRKSOMHEDER I GLOSTRUP KOMMUNE GLOSTRUP KOMMUNE avisen NR. 1 MARTS 2014 Miljøtilsyn i 2014 side 3 Glostrup Kommune sænker udledningen af CO 2 side 10
Gebyr for erhvervsaffald 2014 Alle virksomheder i Glostrup Kommune skal som udgangspunkt betale et erhvervsaffaldsgebyr på 741 kr. i 2014. Fakturaerne udsendes omkring 12. marts 2014. Af Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Din virksomhed vil i midten af marts 2014 modtage en opkrævning af det lovpligtige erhvervsaffaldsgebyr. Erhvervsgebyret dækker både Glostrup Forsynings og kommunens administrationsudgifter, herunder omkostninger forbundet med administration af anvisningsordninger for virksomheder, regulativfastsættelse, affaldsdata- og regulativsystem, information, konkrete anvisninger om håndtering af affald fra virksomheder samt planlægning og administration, som ikke kan henføres til de enkelte affaldsordninger. Derudover skal virksomheder, der afleverer affald på genbrugsstationen, også være tilmeldt som brugere af genbrugsstationen og betale for at benytte den. Hvis du ønsker at benytte genbrugsstationen, skal du tilmelde din virksomhed til denne ordning og betale særskilt for det. På www. tilmelding-genbrugsstationer.dk kan du tilmelde din virksomhed og få yderligere information om ordningen, herunder få oplyst taksterne for brug af genbrugsstationen. Hvem kan søge om fritagelse Frem til den 12. maj 2014 kan du søge om fritagelse fra gebyret. Ansøgninger modtaget efter denne dato vil blive afvist og ikke behandlet. Din virksomhed kan søge om fritagelse fra erhvervsgebyret hvis: virksomheden kan dokumentere, at de har en årlig momsomsætning eller lønsum på under 300.000 kr. Omsætningen opgøres for det indkomstår, som ligger to år før gebyråret dvs. 2012. virksomheden kan dokumentere/redegøre for, at der ikke fremkommer noget affald. Det kræver at man kan dokumentere, at virksomheden ikke har fortaget indkøb i regnskabsår 2012 eller 2013. Virksomheder der ikke kan få fritagelse for erhvervsgebyr virksomheder der afleverer affald på genbrugsstationen virksomheder der er tilmeldt ordningen for afhentning af dagrenovation Hvordan søger jeg fritagelse fra erhvervsgebyret? Du søger om fritagelse elektronisk på www. friforgebyr.dk. Du skal være opmærksom på, at der er en ansøgningsfrist på 8 uger. Du kan søge om fritagelse frem til 12. maj 2014. Indhold side 2 Gebyr for erhvervsaffald 2014 side 3 Miljøtilsyn i 2014 side 4 side 5 side 6 side 7 Kvalitetssikring af drikkevandet i Glostrup Madspild i kantiner kan begrænses PCB i lysarmaturer og anden elektronik Nye miljøprojekter om PCB side 8 Produktionen stiger energiforbruget falder side 8 Flere elbiler på vejene side 8 Genbrug af mursten er miljømæssigt godt side 9 Så er det cykeltid side 10 Glostrup Kommune sænker udledningen af CO 2 side 12 Nystartet parkeringskontrol i Glostrup 2
Miljøtilsyn i 2014 Glostrup Kommune har pligt til at føre tilsyn med produktions virksomheder, som fx autoværksteder, maskinværksteder og særligt forurenende virksomheder, som skal have en miljøgodkendelse. Af Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Glostrup Kommune har pligt til at føre regelmæssigt tilsyn med produktionsvirksomheder. Produktionsvirksomheder er inddelt i to typer. Dem, der skal have en miljøgodkendelse med tilknyttede vilkår, og dem som ikke skal have en miljøgodkendelse. Dertil kommer tilsyn med andre typer virksomheder, som ikke kræver regelmæssigt tilsyn, men dog alligevel har forhold, der til tider kræver tilsyn. Eksempler kan være lugt fra en restaurant eller støj fra en kompressor hos en cykelsmed, som vi kun fører tilsyn med, hvis naboerne klager. Et andet eksempel kunne være, hvis Miljøteamet udfører en affaldskampagne hos detailhandelen. Hvor tit kommer Miljøteamet på regelmæssigt tilsyn? I 2013 trådte nye regler i kraft (Be kendt gørel se om miljøtilsyn), der ændrer lidt på tilsynsfrekvenserne. De godkendelsespligtige virksomheder skal stadig have tilsyn minimum hvert 3. år. Samtidig skal minimum 40 % af de godkendelsespligtige virksomheder have tilsyn hvert år. Dette betyder i praksis, at langt de fleste godkendelsespligtig virksomheder får tilsyn oftere end hvert 3 år. De øvrige virksomheder skal have tilsyn minimum hvert 6. år, dog skal minimum 25 % af dem have tilsyn hvert år. Det vurderes, at nogle virksomheder vil få tilsyn oftere med de nye regler end tidligere. Hvor tit jeres virksomhed fremover får tilsyn afhænger desuden af en ny måde at risikoscore virksomheder. I korte træk drejer risikoscoren sig om 5 vurderinger: A. Har virksomheden miljøledelse B. Hvor god er virksomheden er til at overholde gældende regler på miljøområdet, herunder Glostrup Kommunes anvisninger C. Virksomhedens håndtering og opbevaring af kemikalier og farligt affald (mængder og måden det opbevares på) D. Udledninger til miljøet (luft, jord- og/eller vandmiljø) E. Hvor tæt ligger virksomheden på sårbare områder (naturområder, områder med drikkevandsinteresser, rekreative områder, boligområder o.l.) Glostrup Kommune vil risikoscore efter førstkommende tilsyn. Du kan læse mere om reglerne på MST.dk (søg efter tilsynsbekendtgørelse ). Miljøtilsyn i praksis Ved et miljøtilsyn besøger 1-2 medarbejdere fra Center for Miljø og Teknik virksomheden og gennemgår alle de væsentlige miljøforhold. Fokus er udledning via luftafkast, støj, affaldssortering og bortskaffelse af affald, spildevand samt opbevaring af farligt affald, herunder flydende råvarer. Som virksomhed kan I selv gøre flere ting i den daglige drift for at forebygge forurening. En aktiv måde at forebygge miljøuheld og reducere virksomhedens miljøpåvirkninger er, at etablere miljøledelse i en eller anden form. Det er selvfølge meget forskelligt, hvilke miljøbelastninger forskellige virksomheder har, og hvad miljøteamet bruger mest tid på på den enkelte virksomhed. Ofte er kildesortering af affald en væsentlig del af tilsynet. På mange virksomheder bruger vi en del tid på opbevaring af flydende farligt affald og flydende råvarer. I 2014 har vi planlagt, at tage på tilsyn på følgende virksomheder: Godkendelsespligtige: Croma I/S RC Gravure Karl Popp ApS Glostrup Krematorium HCS Genbrugsstationen HCS Papir og plastoplag Ikke godkendelsespligtige: Rigspolitichefens udrustningsafdeling Sevang Maskinfabrik ApS Fortsættes side 4 } 3
Kvalitetssikring af drikkevandet i Glostrup Drikkevandet i Glostrup har altid levet op til de krav, der har været stillet af myndighederne, men nu er Glostrup Vand A/S gået endnu videre og er blevet ISO22000 certificeret. Af Glostrup Forsyning Glostrup Vand A/S, der er et selskab i koncernen Glostrup Forsyning A/S, leverer hvert år ca. 1,3 mio. m3 vand til borgere og virksomheder i Glostrup. To tredjedele af dette vand indvinder selskabet fra egne boringer. Der er skrappe krav til drikkevandets kvalitet i Danmark, og vandforsyningen i Glostrup har altid haft stor fokus på dette. Glostrup Vand har ønsket at gå endnu videre og er nu som et af de første vandselskaber blevet ISO22000 certificeret. Da vand er en vigtig fødevare, ses det som en naturlig udvikling, at selskabet opfylder de samme krav som de fleste levnedsmiddelvirksomheder er underlagt, udtaler direktør Bo Nørbjerg. Fakta om ISO22000 indført hos Glostrup Vand ISO står for International Organisation for Standardization ISO22000 er en international standard, der fastsætter systematisk metode for styring og identifikation af risici mht. fødevaresikkerhed Er baseret på HACCP-principperne (Hazard Analysis and Critical Control Point) Et ledelsessystem der stiller skærpede krav til at fx dokumentation er opfyldt Forbrugerne Med indførelsen af ISO22000 er forbrugerne garanteret optimal sikkerhed for rent drikkevand. Systemet skal være med til at sikre færrest mulige driftsforstyrrelser og skabe større tryghed ved arbejdet i forbindelse med vandværkerne og ledningsnettet, forklarer Bo Nørbjerg. - Glostrup Vand vil altid kunne dokumentere eksempelvis arbejdsgange og analyseresultater fx i forbindelse med et brud, siger han. Arbejdet i Glostrup Vand Det nye system vil gøre hverdagen nemmere for medarbejderne i Glostrup Vand. Der er blevet udarbejdet procedurer og forskrifter for alle relevante arbejdsopgaver og alt er samlet i ét system. Samtidig er dokumentationen ved fx driftsforstyrrelser sat i system, så det er nemmere at følge med i arbejdet. Det har været en spændende proces, der har fyldt meget i 2013. Men vi har nu beskrevet, hvad vi gør for at sikre drikkevandskvaliteten, og vi kan dokumente det i et system, som fungerer rigtigt godt, udtaler driftsleder Henrik Nicolaisen. Den 8. januar 2014 blev diplomet overrakt ved en reception hos Glostrup Forsyning. På billedet fra venstre Henrik Nicolaisen, driftsleder hos Glostrup Forsyning, Joan Pedersen, ekstern auditør fra Bureau Veritas og Bo Nørbjerg, direktør hos Glostrup Forsyning. Kage fra receptionen d. 8. januar. } Fortsat fra side 3 Egby Smedie og Maskinværksted ApS Montage-Service M. Grønning & CO. ApS Smedefirmaet Schæbel ApS 3X34 Lager Vestegnens Brandvæsen I/S Bilhuset Glostrup A.F.G. Auto JS-Auto Xtreme Machines Andersen & Martini A/S Glostrup Motor Service Arriva Skandinavien A/S I 2014 planlægger Miljøteamet desuden en kampagne, hvor vi vil gennemgå alle kendte olie- og benzinudskillere. Denne kampagne henvender sig således både til de virksomheder, som får regelmæssigt tilsyn, og alle andre virksomheder med udskillere. Har jeres virksomhed en olie- eller benzinudskiller? Bliver den tømt? 4
Madspild i kantiner kan begrænses Madspild er et ressource- og miljøproblem. En undersøgelse har vist, at omkring en tredjedel af alle madvarer bliver serveret i restaurations branchen, i kantiner, fra storkøkkener mv. Samtidig har det vist sig, at omkring 18 kg madaffald pr. indbygger pr. år fra restaurationsbranchen, kantiner, storkøkkener mv. kunne undgås. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet Madaffald kan opdeles i uundgåeligt madaffald og i madaffald, som kan undgås. Til den første gruppe hører fx æggeskaller, kaffegrums, ben og skræller fra nogle grøntsager. Til den sidste gruppe hører affald af mad, der på et tidspunkt var spiseligt, fx afskårne brødskiver og rester på serverings- og buffetfade. Men dette mad er alligevel blevet kasseret hovedsageligt på grund af manglende styring af fødevarestrømmen. Det anslås, at 303.000 ton spiselige fødevarer hvert år kasseres i fødevaresektoren. Fra danske husholdninger kasseres 237.000 ton. Det samlede årlige madspild i Danmark er anslået til 540.000 ton. Værdien af det samlede danske madspild vurderes til mindst 8,4 milliarder kroner om året. Initiativgruppe mod madspild Der er i Danmark oprettet en initiativgruppe mod madspild. Gruppen har formuleret forskellige mål for at undgå madspild. Gruppen består af repræsentanter for blandt andet ministerier, fødevarebranchen, detailhandelen og kommuner. Vejledninger til at undgå madspild Der findes en del vejledninger om, hvordan storkøkkener og kantiner m.m. kan undgå madspild. Gennemgående for vejledningerne er, at de anbefaler en kortlægning af indkøb og affald, at affaldet registreres, at der skal etableres gode håndteringsrutiner, og at medarbejderne skal involveres og informeres. Nordisk ministerråd har fx i 2012 udgivet en vejledning om, hvordan især storkøkkener undgår madspild. Vejledningen indeholder en lang række simple råd, der let kan anvendes af køkkenerne. Vejledningen kan findes på: http:// www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2012-740. Vejledningen indeholder praktiske tips til, hvordan storkøkkener kan forhindre og reducere madspild og fortæller, hvordan der kan opnås besparelser ved at smide mindre mængder mad ud og samtidig skåne miljøet. Vejledningen indeholder også råd om, hvordan arbejdet med at reducere madspild kan organiseres og om, hvordan medarbejderne kan motiveres til at forhindre madspild. Kantinen på Albertslund Rådhus har formindsket madspildet Et eksempel på en kantine, der har formindsket madspildet, er kantinen på Albertslund Rådhus. Kantinen besøges hver dag af mellem 100 og 120 gæster, og madspildet fra en kantine af denne størrelse ville normalt være omkring 3.000 kg om året. Kantinen på Albertslund Rådhus kasserer imidlertid kun 700 kg madaffald om året. Størstedelen af madaffaldet anvendes til dyrefoder. Den lille del, der ikke kan anvendes som dyrefoder, bortskaffes som dagrenovation. Hemmeligheden bag den lille mængde madspild ligger i en effektiv udnyttelse af råvarerne. Næsten intet mad går til spilde. Næsten alt fra råvarerne anvendes i madlavningen. Niels Bilbo i køkkenet. Pickles til dagens buffet i kantinen. Er der alligevel mad tilovers, sælges overskydende retter til kommunens ansatte som take-away efter lukketid. Der sælges 10-12 bakker om dagen, og der er stor efterspørgsel efter resterne, så alt bliver solgt. Mængden af madspild er også blevet reduceret ved, at produktionen af mad løbende tilpasses efterspørgslen, så der ikke produceres mere, end der erfaringsmæsigt er efterspørgsel efter. Virksomheder er velkomne til at tage kontakt med Kantineleder Niels Bilbo, Albertslund Kommune, tlf. 4368 6868, og få råd og vejledning, hvis de ønsker at undgå madspild i deres kantiner. 5
PCB i lysarmaturer og anden elektronik PCB er en miljøgift, der findes i betydelige mængder i byggeri. PCB findes blandt andet i elektriske og elektroniske komponenter. Ud over at udgøre et affaldsproblem ved nedrivning og renovering, kan PCB-holdige komponenter udgøre et sundhedmæssigt problem på grund af afgivelse af dampe til indeluften. Af Ole Lützen, Miljøavissamarbejdet I perioden fra omkring 1950 til omkring 1980 blev der fremstillet blandt andet kondensatorer til lysstofrørarmaturer med et betydeligt indhold af PCB. I oktober 1986 blev import og salg af PCB samt genstande og apparater, der indeholdt PCB, forbudt i Danmark. Kondensatorer Det var imidlertid ikke alle elektriske og elektroniske komponenter med PCB, der blev forbudt i 1986. Lovgivningen vedrørte kun udstyr m.m., hvor indholdet af PCB - fx i transformatorolie eller i isoleringen i kondensatorer - indholdt mere end 50 mg PCB pr. kg. Derfor kan der lovligt være importeret og anvendt udstyr med et indhold på op til 50 mg PCB indtil 2004, hvor en EU-forordning om en række skadelige stoffer trådte i kraft (POP-forordningen). EU-forordningen tillader ikke nogen grænse for indholdet af PCB. Produkter, der var i anvendelse ved forordningens ikrafttræden, kunne dog fortsat forblive i anvendelse, og der kan derfor stadig findes elektriske og elektroniske komponenter med et indhold på op til 50 mg PCB pr. kg. Lysarmaturer De mest almindeligt forekommende kilder til PCB i elektriske og elektroniske komponenter er ældre lysarmaturer til lysstofrør. Sådanne armaturer har en lang levetid, hvorfor de i mange tilfælde ikke er blevet udskiftet. Der kan også findes kondensatorer med PCB i ventilatorer, hårde hvidevarer, pumper m.m. Lysarmaturer til natriumlamper og kviksølvlamper kan især findes i industribygninger og er tillige blevet anvendt til oplysning af pladser samt til gadebelysning. De kondensatorer, der sidder i lysarmaturer, indeholder typisk mellem 10 og 30 gram ren PCB. Nogle kondensatorer kan dog indeholde op til 100 gram ren PCB. I nogle tilfælde sidder kondensatoren separat i armaturet, mens den i andre tilfælde kan være sammenbygget med andre elektroniske komponenter i armaturet. Glimtændere I lysstofrørarmaturer sider der også en såkaldt glimtænder (i nogle nyere modeller findes denne ikke). Det kan ikke udelukkes, at der kan være PCB i glimtænderen, men glimtændere har en forholdsvis kort levetid, og det må formodes, at de fleste glimtændere er blevet udskiftet i tidens løb, og derfor efter al sandsynlighed ikke indeholder PCB. Bortskaffelse og indeluften PCB en kan skade miljøet, hvis udstyr med PCB ikke bortskaffes korrekt. PCB holdigt materiale skal bortskaffes efter de anvisninger, kommunen giver. Separat kondensator i lysstofrørarmatur. Datering på kondensator. Glimtænder med datering. Datering på kondensator. 6
Imidlertid er der eksempler på, at PCB fra gamle lysarmaturer kan spredes i de bygninger, hvor de findes. Spredningen sker ved, at indkapslingen af kondensatorerne med tiden bliver utæt, og da elektronikken ofte bliver varm ved brug, kan PCB en fordampe og spredes til hele bygningen, hvor den fortrinsvis vil fortættes på kolde ydermure, lofter mv., men også findes i indeluften. Det kan medføre sundhedsproblemer for de mennesker, der færdes i bygningerne. Derfor bør virksomheder undersøge, om især lysstofrørarmaturerne indeholder PCB og om kondensatorindkapslingerne stadig er tætte. Indeholder lysstofrørsarmaturerne PCB? Ofte kan den størrelse lysstofrøret har, give et fingerpeg om, hvorvidt der er tale om armaturer, der indeholder PCB. Lysstofrør med en diameter på 16 mm sidder i armaturer, der ikke indeholder PCB, og nye typer af lysarmaturer indeholder ikke kondensatorer. Ældre armaturer med PCB bruger lysstofrør med en diameter på over 16 mm. Der findes dog også nye armaturer, der anvender lysstofrør med en diameter på mere end 16 mm, så hvis det er usikkert, hvornår armaturerne er producerede, kan armaturerne åbnes, og herved kan eventuelle datoer og andre angivelser på kondensator eller anden elektronik undersøges. Hvis produktionsdatoen ikke kan fastslås, er det fornuftigst at antage, at armaturerne indeholder PCB. Ny vejledning i høring Miljøstyrelsen har netop sendt et udkast til vejledning om PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer i høring. Udkastet findes på: http:// hoeringsportalen.dk/hearing/details/18596. Titlen er Vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer, Miljøstyrelsen 2014. Fotos: Udkast til vejledning om håndtering af PCB-holdige kondensatorer i lysarmaturer, Miljøstyrelsen 2014. Kondensator i armatur til kviksølvlampe. Kondensator i armatur til natriumlampe. Nye miljøprojekter om PCB PCB forurening i jord I projektet har det været formålet at undersøge udvalgte lokaliteter for PCB-forurening i jorden for at afklare, hvilke niveauer der findes på steder, hvor der pga. PCB i bygningsmassen er risiko for en forureningsspredning til de omkringliggende arealer. Undersøgelsen blev gennemført på tre ejendomme med en kendt forekomst af PCB i de udvendige byggematerialer (fx fuger). Undersøgelserne er udført med henblik på at belyse forekomsten af PCB i jorden. Der er påvist PCB i jorden på alle tre lokaliteter. Sammenholdt med kriterierne i fx Norge og Sverige overskrider værdierne på en af lokaliteterne kvalitetskriteriet for anvendelse af jorden til boligformål. På den ene lokalitet er koncentrationen op til 4,45 mg PCB-7/kg TS, hvilket er næsten en faktor 10 højere end de hidtil højst målte værdier i danske jorder. Det er usikkert, hvad kilden er til forureningen er på stedet. Erfaringsmaterialet har været ret begrænset, og det vurderes, at der, for at give et mere sikkert billede af forekomsten af PCB-forurenede ejendomme, skal udføres undersøgelser på et større antal ejendomme. Miljøprojekt nr. 1548, PCB forurening i jord, Miljøstyrelsen 2014. Kortlægning af PCB i jord I en anden undersøgelse var formålet ligeledes at undersøge koncentrationen af PCB i den terrænnære jord på lokaliteter med PCB-holdige bygninger. Undersøgelsen omfatter et stort antal bygninger fordelt på forskellige kommuner og udgør dermed et væsentligt datagrundlag for vurdering af, om PCB i bygninger kan medføre en påvirkning af omgivelserne, der kan udgøre en risiko for mennesker og miljø. Ved undersøgelsen er der analyseret 96 jordprøver fra i alt 25 lokaliteter. De udvalgte lokaliteter er også undersøgt for indholdet af PCB i bygningsmaterialer og indeluft. Der er konstateret PCB-koncentrationer over detektionsgrænsen i 50 % af de analyserede jordprøver. Højest påviste koncentration er på 0,42 mg PCB-7/kg TS. (I miljøprojekt 1548 var den højeste koncentration på 4,45 mg PCB-7/kg TS). Miljøprojekt nr. 1549, Kortlægning af PCB i jord, Miljøstyrelsen 2014. 7
Produktionen stiger energiforbruget falder Siden 1996 har energiforbruget i industrien været faldende. Industriproduktionen har i perioden 2007 til 2009 været faldende, men er steget fra 2009 til 2012. Mellem 2009 og 2012 er industriens produktion steget med fire procent, mens energiforbruget i samme periode faldt med 5 procent, viser tal fra Danmarks Statistik. Der er ikke en entydig forklaring på faldet i energiforbrug. Udflytning af produktion til udlandet har en indflydelse, men også energiselskabernes spareindsats har haft betydning. Alene i 2012 fandt energiselskaberne energibesparelser inden for produktionen svarende til 68 procent af det samlede fald i industriens energiforbrug i perioden 2009-12. Energiselskabernes spareindsats har, ifølge Dansk Energi, haft en nettoværdi efter investeringer på 1,8 mia. Industriens produktion og energiforbrug 2005-2012. Kilde: Danmarks Statistik Flere elbiler på vejene Energistyrelsen uddeler godt 30 millioner kroner til offentlige og private elbilsprojekter. Det betyder, at omkring 1.500 nye elbiler kommer på gaden, så det samlede antal kommer op på godt 3.000 elbiler. Der bliver med projekterne sat gang i fire elbilspartnerskaber, samtidig med, at et el-baseret delebilsprojekt, der også støttes af Region Hovedstaden, vil sørge for ladeinfrastruktur til 400 delebiler i Københavnsområdet. Det forventes, at Region Hovedstadens elbilpartnerskab i samarbejde med private virksomheder og kommunerne i regionen vil sætte over 500 elbiler på vejene. I projektet indgår, at postomdelingen i hele København K og på Bornholm elektrificeres. I trekantområdet samarbejder Dansk Elbil Alliance med kommuner, virksomheder og organisationer om at øge antallet af elbiler med knap 100. Et partnerskab med et leasingfirma har udviklet et koncept, der er målrettet kommuner og virksomheder. Her forventes det, at projektet vil omfatte 400 nye elbiler. Herudover vil 15 andre mindre forsøgsprojekter også sørge for, at der kommer elbiler på gaden. I 2014 vil der være 14 millioner kroner til uddeling i elbil partnerskabspuljen og 5 millioner kroner til elbilforsøgsordningen. Kilde: www.ens.dk/nyheder Genbrug af mursten er miljømæssigt godt Et projekt fra Miljøstyrelsen fastslår, at det miljømæssigt er en bedre idé at genbruge gamle mursten til husfacader end at nedknuse murstenene og genanvende dem til vejbyggerier som vejfyld. I projektet er der opstillet 3 scenarier; Et genanvendelsesscenarie, hvor gamle mursten leveres til knuseværk for efterfølgende at blive brugt som vejfyld. Et scenarie hvor tilsvarende mursten genbruges som facadesten, og et 3. scenarie hvor mursten genbruges som bagsten. Miljøprojekt nr. 1512, LCA af genbrug af mursten, Miljøstyrelsen 2013. 8
Så er det cykeltid En tredjedel af alle danskere kan ikke tage fejl. Der er åbenlyse fordele ved at cykle til arbejde. Så fat cyklen og tag med, når Danmarks største motionskampagne Vi cykler til arbejde ruller ud på cykelstierne i maj! Det er blevet tid til at pudse cyklen og hoppe op på jernhesten. Sidste år deltog 137 hold fra virksomheder i Glostrup Kommune i Vi cykler til arbejde og cyklede tilsammen 264.000 km. svarende til næsten 6 ½ gang rundt om Jorden! Cykling reducerer sygefraværet Når du vælger pedalerne frem for bilen, gavner du både miljøet og dit helbred. Cykelturen til og fra arbejde dækker ofte det daglige behov for motion, og fritiden kan med god samvittighed bruges på børn, familie og venner. Og cyklerne giver også noget tilbage til virksomheden. Fysisk aktivitet i hverdagen reducerer nemlig sygefraværet. Ifølge Sundhedsstyrelsen har fysisk aktive medarbejdere i gennemsnit fem færre sygedage årligt end inaktive. Masser af præmier på højkant Vi cykler til arbejde indbyder til både socialt samvær og konkurrence. Som deltager kan du konkurrere internt med dine kolleger og sammen dyste mod andre hold i Glostrup og på landsplan. Jo mere dit hold cykler, jo større chancer har I for at vinde. Ved kampagnens afslutning trækkes der lod om en række præmier både på nationalt plan og blandt holdene og holdkaptajnerne i Glostrup Kommune. Sådan er I med Sæt et stærkt hold på 4-16 kollegaer og tilmeld holdet på www.vcta.dk. I kan tilmelde så mange hold, I vil. Og I kan cykle kort eller langt, hurtigt eller langsomt det der tæller er, at I cykler til arbejde så mange dage som muligt i maj. Alternativt kan du cykle en del af vejen og kombinere det med tog, bil eller andre transportmidler resten af vejen. Kampagnen kører fra den 1.-31. maj og der er tilmeldingsfrist den 24. april 2014 på www. vcta.dk. Det koster 50 kr. per medarbejder at deltage. 9
Glostrup Kommune sænker udledningen af CO 2 Fra 2008 til 2012 er CO 2 -udledningen faldet 16 procent i Glostrup som geografisk område. I kommunen som virksomhed, dvs. rådhuset og de kommunale institutioner, er udledningen i samme periode faldet hele 24 procent. Af Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Brugen af fossile brændsler som kul, olie og gas til energi i form af strøm og varme udleder CO 2 og medvirker til global opvarmning. Glostrup Kommune ønsker som organisation at være et godt eksempel. Vi arbejder for at reducere vores energiforbrug, anvende energi mere effektivt og fremme vedvarende energi. Viden er en vigtig del af en målrettet indsats for besparelser. For at kunne sætte ind, hvor behovet er størst, har vi fået udarbejdet Energi- og klimaregnskab 2012. Det kortlægger hele Glostrup Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning i 2012 set i forhold til 2008. Hver glostrupborger udleder 7,5 ton CO 2 om året I Glostrup som geografisk område er energiforbruget i form af gas, fjernvarme, el og brændstof reduceret med 9 % og CO 2 -udledningen med 16 % fra 2008 til 2012. Da andelen af vedvarende energi i produktionen af fjernvarme og el var større i 2012 end i 2008, er CO 2 -udledningen faldet mere end energiforbruget. Udvikling i energiforbrug (Glostrup Kommune som geografisk område) en smule under landsgennemsnittet på i alt 7,8 ton CO 2 /år per dansker. I Glostrup bidrager opvarmning, elforbrug og transport hver især med omkring 1/3 af den samlede CO 2 -udledning. Udledningen er beregnet for energiforbrug i bygninger og køretøjer, der er indregistreret i kommunen. Forbrug af varer og ydelser er ikke medtaget. CO 2 - udledning fordelt på formål Klimapolitik og -handlingsplan Glostrup Kommune har sat ambitiøse klimamål i vores klimapolitik fra 2010. Inden udgangen af 2013 vil vi som kommunal virksomhed bruge 30 % mindre energi end i 2008. I 2020 er målet, at hele Glostrup som geografisk område bruger 30 % mindre energi i forhold til 2008. Udvikling i CO 2 -udledning Kilder til energiforbrug Hvert andet år udarbejder Glostrup Kommune en klimahandlingsplan med konkrete aktiviteter til nedbringelse af energiforbruget hos borgere og virksomheder samt på rådhuset og i de kommunale institutioner. I Klimahandlingsplan 2013-2014 er aktiviteterne inddelt i fire områder: Energiforbrug, Energiforsyning, Transport og Klimatilpasning. Se mere på glostrup.dk/klimapolitik Den samlede CO 2 -udledning fra Glostrup Kommune udgjorde i 2012 171.000 ton svarende til 7,5 ton CO 2 per indbygger i kommunen. Det er Klimaet kræver en fælles indsats I kommunen som virksomhed er energiforbruget faldet 9 %, mens CO 2 -udledningen er faldet hele 24 % fra 2008 til 2012. De flotte CO 2 -reduktioner skyldes dels faldet i energiforbrug og dels den større andel af vedvarende energi. Mere elektricitet blev i 2012 produceret af vindmøller, solceller og biomasse som halm, 10
flis og affald. Ligesom mere fjernvarme blev produceret af biomasse. Udvikling i energiforbrug (Glostrup Kommune som virksomhed) Som virksomhed står Glostrup Kommune kun for ca. 2 % af den samlede CO 2 -udledning i kommunen. De store udledere er erhverv (31 %), transport (34 %) og husholdninger (23 %). Erhvervet i Glostrup spiller med andre ord en afgørende rolle i at reducere udledningen af CO 2. CO 2 -udledning fordelt på erhverv Udvikling i CO 2 udledning I kan som virksomhed gøre en hel del for at spare både energi og penge. Få konkrete bud på renoveringstiltag på energimaal.dk eller aftal et energitjek af en energikonsulent fra Energisynsordningen med tilskud fra kommunen. Husk også at I kan få tilskud fra jeres energiselskab til isolering, udskiftning af varmekilde mv. Se mere på energisparesiden.dk. Find mere information: energimål.dk energisparesiden.dk sparenergi.dk 11
Nystartet parkeringskontrol i Glostrup I slutningen af januar er der indført parkeringskontrol i Glostrup. Kommunen har indgået samarbejde med Aalborg Kommunes parkeringskontrol. Af Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Reglerne for standsning og parkering er fastsat i Færdselsloven, og som udgangspunkt er det politiet, der udfører parkeringskontrollen. Københavns Vestegns Politi nedlagde dog deres parkeringskorps i 2010, hvorefter kontrollen har været ret begrænset. Loven foreskriver, at kommunalbestyrelsen helt eller delvist kan overtage parkeringskontrollen fra politiet. Herudover kan kommunalbestyrelsen overlade kontrollen til en anden kommunalbestyrelse, men ikke til et privat firma. På den baggrund indgik Glostrup Kommune aftale med Aalborg Kommunes parkeringskontrol om patruljering i Glostrup fra den 27/1 2014. Hvor må man parkere med store køretøjer Ordningen er primært indført for at løse parkeringsproblemerne i bymidten, men også for at håndtere den ulovlige lastbilparkering. Ifølge parkeringsbekendtgørelsen for Glostrup Kommune må køretøjer med en totalvægt over 3.500 kg. ikke parkeres på vejene i tidsrummet 19.00-07.00, med mindre der er opsat skilte, der tillader lastvognsparkering. Dette gælder følgende veje: Tjalfesvej Mjølnersvej Tavleholmsvej Ejby Industrivej Produktionsvej Parkeringsbekendtgørelsen er gældende for alle kommuneveje og private fællesveje indenfor kommunens grænser og kan findes på kommunes hjemmeside. Baggrunden for parkeringsbekendtgørelsen er, at der ikke ønskes store køretøjer parkeret på de mindre veje, hvor de store køretøjer kan være et problem i forhold til trafiksikkerheden og medfører gener for beboerne. Henvendelser om parkeringskontrollen kan rettes til Parkeringskontrol Nord på tlf. 7011 2223. Læs mere om Parkeringskontrol Nord og færdselsloven på www.pnord.dk Glostrup Miljøavis udgives af Glostrup Kommune Avisen er rettet mod virksomheder i Glostrup og udgives 3 4 gange om året. Dens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem Glostrup Kommune og Alberts lund, Ballerup, Brøndby, Greve, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner. Redaktion: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik, miljo.teknik@glostrup.dk Ansvarshavende redaktør: Michael Seifert, michael.seifert@glostrup.dk Oplag: 550 stk. Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S. Kailow er certificeret under følgende internationale standarder: ISO 14001 miljøcertificering, ISO 9001 kvalitetscertificering, DS 49001 CSR-certificering (den danske udgave af ISO 26001 for social ansvarlighed) og OHSAS 18001 arbejdsmiljøcertificering. Kailow er tilsluttet Global Compact.