EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR. Olli REHN. (Udvidelse)

DA EUROPA-PARLAMENTETS HØRINGER SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE TIL DEN INDSTILLEDE KOMMISSÆR Olli REHN (Udvidelse) Del A GENERELLE SPØRGSMÅL I. Personlige og faglige 1. Hvilke aspekter af Deres personlige kvalifikationer og faglige erfaring føler De var af særlig relevans for Deres udnævnelse og fremtidige rolle som kommissær? Den nye forfatningstraktat giver en god beskrivelse af, hvad der er en kommissærs kvaliteter: Kommissionens medlemmer vælges under hensyn til deres almindelige duelighed og europæiske engagement blandt personer, hvis uafhængighed er uomtvistelig. Jeg har helliget mit professionelle liv til den europæiske integration, både som tjenestemand og som forsker. Min europæiske løbebane startede som leder af den finske delegation på europæiske ungdomskonferencer om sikkerhed og menneskerettigheder i 1985-87. Efter at være blevet valgt til det finske parlament i 1991 var jeg leder af den finske delegation til Europarådet i tiden lige efter den kolde krigs afslutning 1991-1995, som også var en periode, hvor der skete en større udvidelse af Europarådet med de central- og østeuropæiske lande. Jeg arbejdede også som særlig rådgiver (politisk koordinering) for den finske statsminister i 1992-93, hvor Finland forhandlede om tiltrædelse og tiltrådte EU i 1995. Efter Finlands tiltrædelse blev jeg medlem af Europa-Parlamentet i 1995-1996 og var medlem af Parlamentets Budgetudvalg og suppleant til Udvalget om Institutionelle Spørgsmål samt medlem af præsidiet i min politiske gruppe. Disse erfaringer har været med til at styrke min overbevisning om, at fællesskabsmetoden bør omfatte særlig fokus på parlamentarisk ansvarlighed. Jeg trådte ind i Europa-Kommissionen i 1998 og var kabinetschef for den finske kommissær indtil 2002. I årene 1998-2002 var jeg medlem af Kommissionens interne styringsgrupper for Agenda 2000, forvaltningsreformen og Lissabon-strategien. Så hvad angår udvidelses- og tiltrædelsesforhandlinger, har jeg erfaringer fra både inden og uden for EU, hvilket sikkert vil være meget nyttigt for en kommissær med ansvar for udvidelse. Mine erfaringer fra mit arbejde som demokratisk politiker har kun styrket min tro på betydningen af legitimitet og ansvarlighed. Det er meget grundlæggende for udøvelsen af en kommissærs opgaver. Når det gælder mine erfaringer med europæiske anliggender, har både Kommissionens fremgang og fejlslagne bestræbelser, især i de år, hvor jeg arbejdede for den, givet mig en forestilling om, hvad det indebærer at arbejde for EU som kommissær, både 1

hvad angår det ansvar, der følger med porteføljeområdet, og som medlem af kollegiet. Jeg ser frem til at arbejde for EU igen, med stærk motivation og beslutsomhed, men også med stor ydmyghed, når det gælder de store udfordringer, vi europæere nu står over for. Der er givet oplysninger om min karriere inden for den offentlige administration. Også i mit forsknings- og undervisningsarbejde har jeg specialiseret mig i europæisk integration, navnlig i forbindelse med politisk økonomi og udvidelse. II. Uafhængighed 2. Hvordan vil De beskrive Deres pligt til at udføre Deres hverv i uafhængighed, og hvordan vil De helt konkret gennemføre dette princip i praksis? Jeg er ikke og vil aldrig blive afhængig af nogen lobby, interessegruppe eller noget andet. Det er helt præcist angivet i traktatens artikel 213, at Kommissionens medlemmer udfører deres hverv i fuldkommen uafhængighed og i Fællesskabets almene interesse. Ved udførelsen af deres pligter må de hverken søge eller modtage instruktioner fra nogen regering eller noget andet organ. Dette vil blive yderligere understreget i den nye forfatningstraktat, idet det hedder, at en kommissærs uafhængighed skal være uomtvistelig. Det er helt entydigt det grundlæggende princip for mit arbejde, både nu og i fremtiden. Den indstillede Barroso-Kommission enedes på sit første møde om en adfærdskodeks for kommissærer, som jeg naturligvis forpligter mig til at følge til punkt og prikke. Som illustration kan jeg nævne, at jeg trådte tilbage som regelmæssig skribent til to blade, da jeg blev udpeget som kommissær. Jeg agter dog at fortsætte med at skrive ved forskellige lejligheder for at informere borgerne om udviklingen i EU. 3. Kan De give Europa-Parlamentet nærmere oplysninger om Deres nylige eller nuværende erhvervsmæssige, økonomiske og politiske interesser og positioner og andre former for forpligtelser, som måtte være i uoverensstemmelse med Deres fremtidige opgaver? Jeg har ikke nogen finansielle eller politiske interesser og standpunkter, som vil kunne komme i konflikt med mine fremtidige opgaver. Ifølge den nuværende adfærdskodeks for kommissærer skal kommissærerne oplyse, hvad de har af finansielle eller andre interesser og aktiver, som kunne give anledning til interessekonflikter i forbindelse med udøvelsen af deres opgaver. Jeg udarbejdede en sådan erklæring, da jeg tiltrådte mit arbejde i juli 2004, og jeg vil ændre den, hvis der skulle ske ændringer i mine finansielle interesser. Det er efter min mening af stor vigtighed, hvis man skal sikre fuld gennemsigtighed i EU-institutionerne og troværdighed hos dem, der varetager et politisk mandat. III. Den Europæiske Unions fremtid 4. Det er klart, at Kommissionen og dens medlemmer, indtil forfatningstraktaten er fuldt ud ratificeret, er bundet af de eksisterende traktater. Hvilke foranstaltninger kan Kommissionen, nu hvor forfatningstraktaten er vedtaget, efter Deres opfattelse træffe allerede nu uden at afvente, at traktaten formelt ratificeres? De værdier, principper og målsætninger, der er nedfældet i forfatningstraktaten, vil give mulighed for at uddybe målene om fred og fremskridt, som er grundlaget for succeshistorien om den europæiske integration. Forfatningstraktaten vil sandsynligvis gøre Unionen mere effektiv og virkningsfuld, styrke den parlamentariske ansvarlighed og forstærke Unionens 2

evne til at handle, navnlig inden for områder som eksterne forbindelser og intern sikkerhed. Det er politiske områder, hvor borgerne i EU af gode grunde vil kræve mere og mere af EU. Forfatningstraktaten ejes ikke af dem, der har udformet den. Vi bør sigte mod, at den snarest muligt bliver ratificeret på demokratisk vis af borgerne i alle 25 medlemsstater efter deres nationale forfatningsmæssige procedurer. Den vigtigste udfordring er nu at få borgerne i EU til at føle, at forfatningstraktaten er deres. Den nye kommission skal derfor tage del i bestræbelserne for at informere borgerne i EU om de pågældende værdier, målsætninger og principper. Men naturligvis bør det ske i fuld overensstemmelse med medlemsstaternes ret til at træffe beslutning efter egne nationale regler. Kommissionen er således nødt til at overholde de nuværende traktaters og forfatningstraktatens retlige status. Når dette er sagt, skal Kommissionen naturligvis, overalt hvor det er muligt, tage hensyn til ånden i forfatningstraktaten og Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters styrkede rolle. Hvad angår mit porteføljeområde og som nævnt i erklæringen fra regeringskonferencen bør samarbejdet med den høje repræsentant udbygges yderligere, navnlig med henblik på forberedelserne til oprettelsen af en tjeneste for EU s optræden udadtil. 5. Lissabon-strategien er en tiårig strategi, som skal gøre EU til verdens mest dynamiske og konkurrencedygtige økonomi i 2010. Lissabon-strategien indeholder tre søjler for bæredygtig udvikling: økonomien, sociale anliggender og miljøet. 2010 falder sammen med udløbet af Deres embedsperiode. Hvad vil De som medlem af Kommissionen gøre, for at der kan ske fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Lissabon-målene, og hvor skal hovedvægten efter Deres opfattelse lægges? Som jeg sagde til Europa-Parlamentets Udvalg om Industri, Forskning og Energi den 27. juli 2004, er tiden nu inde til at give økonomisk vækst og jobskabelse første prioritet. Den indstillede formand for Kommissionen, José Manuel Barroso, kom med samme budskab i Strasbourg i juli 2004. Vi skal sætte vækst i centrum. Økonomisk fremgang skal være drivkraften bag vore ambitioner på det sociale område. Det bør efter min mening være det grundlæggende princip for en fornyelse af Lissabon-strategien ved midtvejsundersøgelsen i 2005. I den forbindelse regner jeg med, at vi vil modtage saglige input fra Arbejdsgruppen på Højt Plan, der har Wim Kok som formand. Med to udfordringer som den aldrende befolkning og globaliseringen vil EU skulle øge produktiviteten og forbedre sin kapacitet til at skabe arbejdspladser. Hvis dette skal lykkes, vil det være nødvendigt at koncentrere Lissabon-strategien på et begrænset antal prioriterede områder. Er der alt for mange, ender det med, at vi ikke prioriterer noget som helst. Desuden er det medlemsstaterne, der har den største kompetence og det største ansvar for økonomiske reformer i Lissabon-strategien. Samtidig er det også nødvendigt at gennemføre politiske reformer på EU-niveau. Efter min mening bør vi koncentrere arbejdet på fire områder. For det første er det nødvendigt, at vi får det indre marked til at fungere godt. I modsætning til hvad mange tror, er det indre marked langt fra færdiggjort. Dette viser sig i vid udstrækning ved, at der på et hvilket som helst tidspunkt er mere end tusinde overtrædelsesprocedurer i gang mod medlemsstaterne, fordi de har undladt at omsætte eller ikke håndhæver lovgivning, 3

som vedrører det indre marked. Grundlæggende lovgivning vedrørende det indre marked er først for ganske nylig blevet inddraget i lovgivningsprocessen på området tjenesteydelser, som tegner sig for ca. 70 % af EU s økonomi. Det er også vigtigt at fuldføre det indre marked, hvis det skal være muligt at høste frugterne af udvidelsen. Et velfungerende indre marked vil fuldt ud kunne udnytte den udvidede pulje af kompetencer og komparative fordele. Resultatet er en mere effektiv fordeling af ressourcer på tværs af økonomierne i hele EU, og det vil sætte EU i en stærkere position til at tage udfordringerne op fra den globale konkurrence, navnlig de voksende produktionskræfter i asiatiske økonomier som Kina og Indien. Den anden prioritet er at bringe europæisk forskning, innovation og uddannelse frem til et niveau i verdensklasse. Der er tale om centrale faktorer, når der skal skabes nye markedsmuligheder eller reageres hurtigt på nye muligheder, når de opstår. Fremtiden for EU s økonomi ligger i sådanne aktiviteter med høj værditilvækst, hvis vi skal være i stand til at opretholde eller forbedre vor nuværende levestandard. For det tredje skal vi sætte gang i iværksætterpotentialet i Europa. I stedet for mange ord er der behov for konkrete foranstaltninger til at fremme iværksætteri, både i EU og på nationalt niveau i medlemsstaterne, nemlig ved at reducere bureaukratiet, revidere konkurslovene, forbedre adgangen til finansiering, fremme venturekapitalinvesteringer og lægge større vægt på iværksætteri i undervisningen som angivet i det europæiske charter for små virksomheder. For det fjerde har vi brug for en bedre lovgivning. Når vi lovgiver, må vi lære at fastsætte klare og forudsigelige regler, som beskytter offentlige politiske værdier, og som samtidig lægger et minimum af byrder på virksomhederne og deres kapacitet til at innovere. Dette har særlig betydning for små og mellemstore virksomheder. En god konsekvensanalyse er et nøgleelement i beslutningsprocessen. Det er også tilfældet med egentlige høringer. Det er meget vigtigt, at alle parter bliver inddraget så tidligt som muligt, hvis man skal sikre kvaliteten af lovgivningen. I den forbindelse er det vigtigt, at Parlamentet og Kommissionen arbejder sammen om at gennemføre den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. 6. Hvordan vil De forbedre Kommissionens image udadtil? Det er min faste overbevisning, at det bedste, Kommissionen kan gøre for offentligheden i EU, er at tage initiativ til demokratiske beslutninger og gennemføre et veltilrettelagt og velforberedt politisk program med succes. Kommissionens image udadtil er baseret på dette. En god ledelse og et effektivt teamwork er grundlaget for effektiv politikudformning. Samtidig vil Kommissionen ikke være i stand til at forbedre sit image udadtil alene. Et velfungerende partnerskab med Europa-Parlamentet vil også være af største betydning. Når det er sagt, er det klart, at et positivt image af Kommissionen også afhænger af en effektiv, forsvarlig og gennemsigtig forvaltning i både politiske og finansielle anliggender. Jeg tror ligeledes, at medlemmerne af Kommissionen bør deltage i den generelle debat i EU, navnlig om sager, som vedrører deres porteføljeområde. De bør ikke tøve med at være til stede, når lejlighed byder sig. Jeg mener også, at de bør være med i forbindelse med debatter i det land, de kommer fra, og bidrage med et EU-perspektiv. Kommissionens repræsentationer i medlemsstaterne bør spille en større rolle i bestræbelserne for at forbedre arbejdet over for medierne og offentligheden. 4

IV. Demokratisk ansvarlighed over for Europa-Parlamentet 7. Hvordan ser De på Deres demokratiske ansvarlighed over for Europa-Parlamentet? Som tidligere medlem af Europa-Parlamentet er det et spørgsmål, jeg tager meget alvorligt. Parlamentet nyder fuld demokratisk legitimitet, idet det er den demokratiske repræsentation af borgerne i medlemsstaterne via almindelige direkte valg. Som det udøvende led i EU er Kommissionen ansvarlig over for Europa-Parlamentet. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig de forpligtelser, der er fastlagt i rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen, som blev undertegnet den 5. juli 2000. Jeg påtager mig derfor det politiske ansvar for handlinger inden for mit kompetenceområde, uden at det berører Kommissionens princip om kollegialitet og i fuld overensstemmelse med de beføjelser og den rolle, der er tillagt Kommissionens formand. Ansvarlighed er også et centralt punkt for tilliden og samarbejdet mellem de to institutioner om at fremme processen for europæisk integration. EU har opnået de mest betydningsfulde resultater i de perioder, hvor Parlamentet og Kommissionen har arbejdet sammen om fælles mål. For at fremme denne ansvarlighed vil jeg sikre, at Europa-Parlamentet får dialog og adgang til oplysninger i samme omfang, som jeg selv ville have ønsket det, dengang jeg var parlamentsmedlem. Hermed mener jeg regelmæssige kontakter og dialog, deltagelse i udvalgsmøder på opfordring eller på eget initiativ og tilvejebringelse af fuldstændige, rettidige og klare oplysninger og sidst, men ikke mindst, at der bliver taget hensyn til Parlamentets synspunkter som et vigtigt led i beslutningsprocessen. Dette vil især kræve, at de to institutioner anvender en fælles anticipativ fremgangsmåde i bestræbelserne for at opstille og nå til enighed om fælles mål, uden at det begrænser Kommissionens initiativret. a. Er De ud fra et rent politisk standpunkt af den opfattelse, at et indstillet medlem af Kommissionen, såfremt en høring resulterer i en negativ konklusion, bør trække sin ansøgning tilbage? I traktaten er hovedvægten lagt på kollektiv ansvarlighed, men det mindsker ikke forpligtelsen til individuel ansvarlighed, snarere tværtimod. Ved at lægge vægt på både kollektiv og individuel ansvarlighed sikrer man også, at ingen enkeltpersoner bliver forhindret i at træffe vanskelige beslutninger på grund af upopulære konsekvenser. Jeg vil gerne minde om, at den indstillede kommissionsformand José Manuel Barroso har erklæret over for Parlamentet, at han ikke vil tøve med at anmode en kommissær om at træde tilbage, hvis det står klart, at han/hun ikke har levet op til eller har fejlet i sine pligter i henhold til traktaten. Jeg er helt enig i dette. Siden midt i 1990 erne har høringerne været et vigtigt led i arbejdet for at sikre Kommissionens demokratiske legitimitet. Hvis en høring fører til en negativ konklusion, er det formandens ansvar at foretage den relevante vurdering. Naturligvis vil jeg ikke tøve med at træde tilbage, hvis jeg ikke længere har kommissionsformandens tillid. b. I hvilket omfang finder De, at De er ansvarlig for Deres tjenestegrenes besvarelser af spørgsmål fra Udvalget for Andragender eller andre kompetente udvalg? I hvilket omfang anser De Dem for at være ansvarlig over for 5

Parlamentet, hvis De anmodes om at begrunde eller forklare nogle af Kommissionens tidligere handlinger eller undladelser? c. Hvad forstår De ved politisk ansvarlighed over for Parlamentet for Deres generaldirektorats/ers arbejde? Hvad agter De at gøre for at sikre, at Deres generaldirektorat/er ledes godt? Mit svar kommer til at gælde både spørgsmål b og c, da de to er nært forbundne. Som jeg allerede har nævnt, påtager jeg mig mit politiske ansvar for handlinger inden for mit porteføljeområde, uden at det kommer til at berøre princippet om Kommissionens kollegialitet og i fuld overensstemmelse med de beføjelser og den rolle, der er tillagt Kommissionens formand. Dette følger også af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Kommissionen. Generaldirektørerne er således ansvarlige over for deres respektive kommissærer og skal sørge for, at de politiske retningslinjer og gennemførelsesbestemmelser bliver fulgt og håndhævet på bedste måde i generaldirektoratet. Den adfærdskodeks for kommissærer, som de indstillede medlemmer til den nye kommission vedtog den 20. august 2004, er en videreudvikling af Prodikommissionens kodeks med fastlæggelse af klare principper og regler, som skal sikre god kommunikation og information mellem kommissæren og hans/hendes kabinet på den ene side og generaldirektoratet på den anden side. Desuden bør der ske en bedre opfølgning og koordinering af andragender fra Parlamentet, dets udvalg og medlemmer. Det er værd at bemærke, at Kommissionen for nylig har udformet nye planlægnings- og rapporteringsmekanismer, som vil kunne sikre bedre planlægning, tættere opfølgning og en mere nøjagtig vurdering af risici og fejl. Desuden vil den årlige aktivitetsrapport være en hjælp til at sikre, at kommissæren bliver underrettet om eventuelle svage punkter i generaldirektoratets forvaltning, hvad enten de skyldes interne eller eksterne årsager. Den reform af finansforvaltningen og personalepolitikken, som Prodikommissionen har afsluttet, har betydet, at der nu findes nye midler til at sikre en bedre forvaltning i generaldirektoraterne og automatisk udøvelse af deres rapporterings- og revisionsfunktioner. Jeg vil følge meget nøje med i, om de politikker, som Kommissionen definerer, bliver gennemført, via regelmæssige møder og åben dialog og førnævnte nye instrumenter og også på grundlag af erfaringerne fra mit arbejde inden for Kommissionen. Jeg har til hensigt at opbygge et forhold til mine tjenestegrene, der er baseret på loyalitet, tillid, kompetence og åbenhed. Jeg forventer således, at min generaldirektør til enhver tid holder mig fuldt underrettet om både politiske og forvaltningsmæssige emner. Jeg agter derfor at fastlægge en helt klar hierarkisk orden med udarbejdelse af en opgavebeskrivelse og klare regler for arbejdsarrangementer og informationskanaler, så snart jeg tiltræder mit embede, i overensstemmelse med adfærdskodeksen for kommissærerne. Arbejdsarrangementer med generaldirektoraterne inden for mit nuværende ansvarsområde har fungeret godt, og jeg vil anvende samme metode i forbindelse med området udvidelse. 6

Skulle der opstå et problem, vil jeg straks træffe de nødvendige foranstaltninger til en indgående vurdering af situationen og afhjælpning, hvis det drejer sig om et problem, der hører ind under mit ansvarsområde, eller, hvis det ikke er tilfældet, vil jeg hurtigt stille forslag til kollegiet om at træffe de nødvendige foranstaltninger. 8. Hvor vigtig mener De, gennemførelsen af det interinstitutionelle samarbejde (mellem Kommissionen og Parlamentet) er, specielt samarbejdet med de relevante EP-udvalg inden for Deres ansvarsområde? Hvad betyder for Dem i denne nye sammenhæng gennemskuelighed i den interinstitutionelle lovgivningsprocedure mellem Europa- Parlamentet, Rådet og Kommissionen og i de interinstitutionelle forbindelser generelt? Som i mit svar på det foregående spørgsmål vil jeg gerne understrege vigtigheden af samarbejdet mellem Parlamentet og Kommissionen. Tilliden og samarbejdet mellem de to institutioner bør udbygges for at fremme den europæiske integrationsproces, da EU altid har opnået de mest betydningsfulde resultater i de perioder, hvor Parlamentet og Kommissionen har arbejdet sammen om fælles mål. Samarbejdet er blevet endnu vigtigere, efter at Parlamentets beføjelser i lovgivningsproceduren er blevet styrket, navnlig med den udvidede anvendelse af den fælles beslutningsprocedure. De forpligtelser, der er indgået i ovennævnte rammeaftale, samt regelmæssige kontakter og dialog skal danne grundlaget for samarbejdet. Jeg har således til hensigt at deltage i møder i Udenrigsudvalget, både på opfordring eller på eget initiativ. Det indebærer også, at der forelægges fuldstændige, rettidige og klare oplysninger, og at der bliver taget hensyn til Parlamentets synspunkter som et betydningsfuldt element, når der skal træffes beslutninger. Jeg går også ind for såkaldt e-gennemsigtighed, hvor man anvender de elektroniske kommunikationsmidler til at få adgang til dokumenter og til en direkte og hurtig dialog mellem parlamentsmedlemmer og Kommissionen. Jeg hilser derfor høringerne velkommen som den første mulighed for at etablere en åben drøftelse med Udenrigsudvalget og andre relevante udvalg, med henblik på opbygning af gensidig tillid, som kan føre til et sundt og produktivt samarbejde i hele mandatperioden. V. Ligestilling 9. Hvilke konkrete foranstaltninger anser De for nødvendige for at sikre, at integreringen af ligestillingsaspektet gennemføres inden for Deres ansvarsområde? Har De en politisk strategi, og hvilke finansielle og menneskelige ressourcer er efter Deres opfattelse nødvendige for at gennemføre integreringen af kønsaspektet på Deres område? Jeg vil forfølge en politik for lige muligheder for mænd og kvinder, både hvad angår det personale, som arbejder for mig, og mere bredt inden for det politikområde, jeg er ansvarlig for. I forbindelse med udvidelsesprocessen tilskynder Kommissionen de tiltrædende lande og kandidatlandene til at indføre gældende fællesskabsret i deres lovgivning, herunder også bestemmelserne om ligestilling, og yder dem hjælp til dette. Tiltrædende lande skal have indført lovgivningen på det tidspunkt, hvor de tiltræder navnlig de ti direktiver, der handler 7

om ligeløn, ligebehandling hvad angår arbejdsbetingelser, sikkerheden og sundheden for arbejdstagere, som er gravide, forældreorlov, bevisbyrden i tilfælde af diskrimination, ligebehandling af selvstændige og medhjælpende hustruer og ligebehandling inden for erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger. Kommissionen vil naturligvis være særlig opmærksom på kvindernes situation i kandidatlandene, navnlig dér, hvor man har konstateret mangler. 8