Bachelorprojekt. Forældremyndighed. Morten Rytter Andersen Studienummer: 2009-2809

Bachelorprojekt Forældremyndighed Morten Rytter Andersen Studienummer: 2009-2809 1

Abstract This project is about custody of children and how the custody cases unfold. The principal rule is that divorced parents have joint custody of their children. An exception is when parents are unable to cooperate in a decent manner and the children suffer as a consequence of the conflict. In order to reach a unanimous consensus the social services are authorized to handle mediation between the parents. If the parents are unwilling to come to an agreement they can try their case in court. Children have the right to state their opinion in a custody battle, but they are not obligated to do so. According to Danish law the perspective of the children is quite significant, when the court returns with a verdict. The children are interviewed by a professional, who has a unique insight when it comes to dealing with children. This professional is often a psychologist or at least someone who is considered a child expert. The court values this investigation and it has tremendous impact on the verdict. In the analysis I have compared the current law on the custody area with a new bill. Furthermore I have mentioned an article written by law Professor Marianne Holdgaard. In the article she mentions how the current law neglects to meet the challenges of school conflicts. At the end of the project I gave an assessment on the bill including strengths and weaknesses. One of the weaknesses I found in the new bill is that every decision in the future regarding child custody will be left to the public administration. This administration will be getting a tremendous power, when it comes to deciding how much time a parent without custody should have with the child. When the public administration gets this power to reject a potential case about child custody, it could be beneficial to ensure that the parents can try the case in court. Furthermore it was my assessment that it would strengthen the bill, if the legislator were to emphasize when joint custody could be neglected. If this were to be implemented, it could have a positive outcome, because the intention of the new bill would be ensured. All decisions regarding the child will happen on an individual basis, where the needs of the specific child will be honored. If the new bill becomes effective it will have an impact on future verdicts in custody cases. It will become easier to break away from the principal rule of joint custody. It has become more lenient and realistic. 2

Indholdsfortegnelse Abstract... 2 1.0 Indledning... 4 2.0 Afgrænsning... 4 3.0 Problemformulering... 5 4.0 Juridisk metode... 5 5.0 Gældende ret på forældremyndighedsområdet... 5 5.1 Omsorgspligten... 5 5.2 Forældremyndighed... 7 5.3 Eksempler fra retspraksis om tungtvejende grunde... 8 5.4 Konfliktmægling i statsforvaltningen... 11 5.5 Rettens afgørelse... 13 5.6 Samvær... 14 5.7 Formål med samvær... 14 5.8 Faktorerne i fastlæggelsen af samværet... 15 5.9 Barnets inddragelse og retsstilling... 18 5.10 Eksempel fra retspraksis om inddragelse af barnet... 20 5.11 Forældreansvarsloven... 21 5.12 Delkonklusion... 22 6.0 Analyse... 23 6.1 Sammenligning af lovforslag og gældende lov... 23 6.1.1 Baggrunden med lovforslaget... 23 6.1.2 Formålet med lovforslaget... 23 6.1.3 Inddragelse af barnet... 24 6.1.4 Høringssvar fra Danske Advokater... 27 6.1.5 Artikel af Professor Marianne Holdgaard, Ph.D... 28 6.2 Delkonklusion... 29 7.0 Vurdering... 30 7.1 Delkonklusion... 35 8.0 Konklusion... 35 9.0 Litteraturliste... 36 3

1.0 Indledning Dette projekt omhandler forældremyndighed, herunder lovgivningen på forældremyndighedsområdet. I projektet vil jeg belyse forældremyndighedens indhold og undersøge, hvordan udgangspunktet om fælles forældremyndighed kan ophæves. Endvidere vil jeg komme ind på procesforløbet i statsforvaltningen, da denne udgøre en central rolle i forbindelse med fastlæggelse af samværsomfanget for den forælder, som ikke har del i forældremyndigheden, eller som ikke har bopælsret herunder hvilke faktorer, der kan få indflydelse på omfanget af samværet. Jeg vil også undersøge, hvordan børn bliver inddraget i sager om forældremyndighed og samvær, da børneperspektivet er et meget centralt område i forældreansvarsloven. I den analyserende del vil jeg sammenligne gældende ret, hvilket vil sige den nuværende forældreansvarslov med det nye lovforslag, der er kommet. Grunden hertil er, at de nye ændringer, der er lagt op til i lovforslaget, vil forandre gældende ret på nogle få væsentlige områder. Derfor mener jeg, at det har relevans. I analysen vil jeg også inddrage en artikel, som belyser et praktisk problem, der kan opstå i fælles forældremyndighed. Til sidst i projektet vil jeg søge at vurdere på det nye lovforslag, hvor jeg vil komme ind på de virkninger, forslaget kan have samt fordele og ulemper ved det. Grunden til at jeg har valgt at lægge vægt på en sammenligning af gældende ret og det nye lovforslag skal ses i lyset af de virkninger, som dette vil medføre. Der brydes op med et fundamentalt princip i forældreansvarsloven, som kan få betydning for mange fremtidige retsafgørelser på området. 2.0 Afgrænsning I den redegørende del af projektet har jeg fokuseret bredt omkring forældremyndighed, hvorefter jeg har indsnævret fokus i analysen til hovedsageligt at dreje sig om det nye lovforslag sammenlignet med gældende ret. Dette har jeg gjort, fordi det er relevant at analysere og vurdere på de virkninger, som det nye lovforslag vil bringe med sig. Endvidere er det relevant, da der er foretaget få væsentlige ændringer i lovforslaget. I min vurderende del har jeg valgt at fremhæve, hvilke konsekvenser det nye lovforslag vil medfører samt enkelte kritikpunkter. I den vurderende del har valgt at lægge mit fokus på lovforslaget frem for den artikel, som jeg også har analyseret. Dette har jeg gjort, fordi skolevalgskonflikterne, som er beskrevet i artiklen, blot er et symptom på nogle af de problemer, der gør sig gældende med de nuværende regler. 4

3.0 Problemformulering Hvordan vil det nye lovforslag influere på fremtidige afgørelser om forældremyndighed? 4.0 Juridisk metode Til besvarelse af problemformuleringen vil jeg i projektet anvende den retsdogmatiske metode, hvor jeg vil inddrage domme fra retspraksis. Eksempelvis vil den retsdogmatiske metode komme til udtryk i den redegørende del af projektet ved bl.a. en systematisk fremstilling af gældende ret. Endvidere anvender jeg den juridiske metode til en analyse af de retskilder, som jeg inddrager i projektet. Et eksempel på dette er en analyse af gældende ret sammenlignet med det nye lovforslag. 5.0 Gældende ret på forældremyndighedsområdet Ifølge FOL 1 er børn og unge under 18 år underlagt forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. Pligten og ansvaret ved at have forældremyndigheden over et barn indebærer blandt andet, at man skal drage omsorg for barnet i materiel henseende, sådan at barnet får mad og husly. Denne omsorg skal svare til forældremyndighedsindehaverens økonomiske vilkår. 5.1 Omsorgspligten Omsorgspligten er forældremyndighedens centrale indhold, idet retten til at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold medfører ret til at bestemme, hvorledes omsorgspligten skal udøves. Endvidere medfører omsorgspligten, at forældremyndighedsindehaveren skal sørge for, at barnet modtager læring i form af skolegang. Omsorgspligten følger af 2, stk. 1. Barnet skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. 2, stk. 2, omfatter enhver form for fysisk afstraffelse af børn. Omfattet af bestemmelsen er også anden krænkende behandling, som sigter mod psykisk vold. 2, stk. 2, er som sådan ikke strafsanktioneret, men det kan siges, at formuleringen af bestemmelsen lægger op til, at vold udøvet mod børn skal straffes på samme som andre former for vold. Forældrene vil således i princippet kunne straffes efter straffelovens 244-246. 1 1 Side 71 i kommenteret forældreansvarslov 5

Af 13, stk. 1, i lov om børns forsørgelse fremgår, at forældrene hver for sig er forpligtet til at forsørge barnet, og at det skal opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv. Såfremt den ene af forældrene ikke opfylder forsørgelsespligten over for barnet, kan statsforvaltningen pålægge den pågældende forælder, at denne skal betale børnebidrag, jf. 13, stk. 2, i lov om børns forsørgelse. Såfremt den ene forælder har forældremyndigheden alene, kan denne til enhver tid anmode statsforvaltningen om at pålægge den anden forælder at betale dette bidrag. Dette skal ses i lyset af, at forældremyndighedsindehaveren har ret til at bestemme, hvordan barnet skal forsørges, hvilket kan give ret til at kræve den anden forælders forsørgelse omsat til et kapitalbeløb ved en bidragsafgørelse. 2 Hvis forældrene lever sammen, skal begge forældre som udgangspunkt opfylde forsørgelsespligten, hvorfor der ikke kan fastsættes børnebidrag. Det faktum, at der foreligger fælles forældremyndighed over barnet, er ikke ensbetydende med, at begge forældre skal inddrages i beslutninger, der foretages omkring barnet i hverdagen. De beslutninger, som man karakteriserer som dagligdagsbeslutninger, kan hver forælder selv træffe på egen hånd. Dette kunne f.eks. være beslutninger om fritidsaktiviteter, besøg hos familie og legekammerater eller tøjkøb. 3 Den forælder, hvor barnet har sin bopæl, har ifølge FOL 3, stk. 1. 2. pkt., bemyndigelse til at træffe overordnede beslutninger om barnets daglige liv. Dette kunne være i forhold til, hvor i landet bopælen skal være. såfremt der er tale om beslutninger, som har væsentlig betydning for barnet, skal afgørelsen heraf træffes af begge forældre i forening, jf. 3, stk. 1, 1. pkt. Et eksempel på en sådan væsentlig beslutning kan være valg af skole for barnet. Dette må betragtes som en essentiel beslutning om barnets fremtid, hvorfor begge forældre skal være enige. Ydermere udøver forældremyndighedsindehaveren som udgangspunkt på vegne af barnet, dennes rettigheder, herunder partsbeføjelser. 4 Barnets forældre er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Forsørgelsespligten påhviler forældrene, uanset om de har del i forældremyndigheden. 2 Side 58 i kommenteret forældreansvarslov 3 Side 438 i familieretten 3. udgave 4 Side 54 i kommenteret forældreansvarslov 6

5.2 Forældremyndighed Såfremt forældrene er gift, har de som udgangspunkt fælles forældremyndighed over barnet, jf. FOL 6, stk. 1. Ved ugifte forældre er udgangspunktet, at det alene er moren, der har forældremyndigheden, jf. FOL 7, stk. 4. I dag tilstræbes det, at forældrene deler forældremyndigheden, da begge forældre er egnet til dette. Udgangspunktet med, at det er moderen, der får forældremyndigheden, er en anelse forældet, da samfundsudviklingen i dag gør, at barnet i princippet kan være knyttet lige så meget til faderen. Man vil altid se på det, der er bedst for barnet. I dag vil man formentlig se meget på hvem, der har været barnets primære omsorgsperson, og hvem af forældrene, det er mest knyttet til. I dag vil forældre, der ikke er gift som udgangspunkt have fælles forældremyndighed. Forældremyndighedsindehaveren har efter 2, stk. 1, vide rammer, når forældremyndigheden skal udøves. Myndighederne har stort set kun begrænsede muligheder for at gribe ind over for forældremyndighedsindehaverens beslutninger om barnets personlige forhold. Der er dog visse beføjelser tillagt myndighederne. Det fremgår af 146 i lov om social service, at kommunen fører tilsyn med de forhold, som børn og unge under 18 år udsættes for. Endvidere er der en underretningspligt for offentligt ansatte til at give kommunen besked, hvis disse bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung, hvor særlig støtte vil kunne påkræves. Kommunen har mulighed for at meddele forældremyndighedsindehaveren et forældrepålæg, jf. 57 a i lov om social service. 5 Såfremt forældrene var separerede ved barnets fødsel, vil moren som oven for nævnt have forældremyndigheden alene, medmindre visse forhold gør sig gældende. Et af disse forhold kunne f.eks. være FOL 7, stk. 1., nr. 1, hvor begge forældre har givet udtryk for, at de vil drage omsorg for barnet sammen. 6 De kan også have indgået aftale om fælles forældremyndighed, jf. nr. 2. Det fremgår af 7, stk. 3, at såfremt en mand anses som far til barnet, har forældrene fælles forældremyndighed, hvis de har eller har 5 Side 67 i kommenteret forældreansvarslov 6 Side 449 i familieretten 3. udgave 7

haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel. Så det kan siges, at moren kun får fuld forældremyndighed, hvis ikke andet er aftalt mellem forældrene og de i FOL 7, stk., nr. 1 og 2 nævnte situationer ikke foreligger. 7 Endvidere fremgår det af FOL 6, stk. 3, at såfremt forældrene har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder, har de fælles forældremyndighed. Det er muligt for forældrene at aftale sig til fælles forældremyndighed, selv om de ikke har afgivet en omsorgs- og ansvarserklæring, jf. FOL 9. Dette skal for at være gyldigt anmeldes til statsforvaltningen. Såfremt der kører en sag i retten om forældremyndigheden, kan aftalen anmeldes til retten. 8 Det er det klare udgangspunkt, at den fælles forældremyndighed fortsætter i tilfælde af ophævelse af samlivet, skilsmisse eller separation, jf. FOL 8. Det står også forældrene frit at aftale, at en af dem skal have forældremyndigheden alene, jf. 10. 5.3 Eksempler fra retspraksis om tungtvejende grunde Såfremt forældrene ikke kan nå til enighed omkring barnets vilkår, kan de anmode statsforvaltningen om hjælp hertil. Retten kan træffe afgørelse i de tilfælde, hvor forældrene ikke er enige om, hvem af dem, der skal have forældremyndigheden, jf. 11. Endvidere fremgår det af 11, at retten kun kan ophæve den fælles forældremyndighed, såfremt der foreligger tungtvejende grunde. Ifølge 32, stk. 1., skal anmodningen om forældremyndighed indgives til statsforvaltningen. Et eksempel fra retspraksis, hvor retten på grund af svære og uovervindelse samarbejdsvanskeligheder har fundet grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, kan nævnes; Ø.L.D. 28. februar 2008 i anke 11. afd. Nr. B-123-08, hvor en psykolog fandt, at den 3 ½ årige pige viste tegn på mistrivsel under den samværsordning, som var gældende mellem forældrene. Faderen havde ifølge psykologen ikke tilstrækkelig forståelse for pigens udviklingsbehov. Det var psykologens vurdering, at der var tungtvejende grunde til, at der ikke burde være fælles 7 Side 41 i familieret af Irene Nørgaard 8 Side 41 i Familieret af Irene Nørgaard 8

forældremyndighed. Moderen fik tilkendt forældremyndigheden i byretten, hvor man i landsretten stadfæstede og lagde vægt på, at forældrenes konfliktforhold var til skade for barnet. Selv om forældrene har samarbejdsvanskeligheder, skal disse være så svære og uovervindelige, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet i 11 om, at den fælles forældremyndighed skal fortsætte. Et eksempel på retspraksis, hvor der ikke fandtes grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed. Ø.L.D. 28 marts 2008 i anke 15. afd. Nr. B-2309-07. Her stadfæstede landsretten, at der skulle være fælles forældremyndighed over en 14-årig dreng og 10-årig pige. Landsretten vurderede ikke, at manglende samarbejde og den foreliggende uenighed udgjorde tungtvejende grunde. Dette var bl.a. belyst i en børnesagkyndig erklæring, hvor parterne havde bevist, at de tidligere godt kunne samarbejde, herunder om en deleordning. På baggrund af disse erklæringer og børnenes tilkendegivelser fandt landsretten, at børnene skulle have bopæl hos deres far. TFA 2012.57 illustrerer, hvordan retten kommer frem til at ophæve den fælles forældremyndighed, grundet tungtvejende grunde. TFA 2012.57. Sagen drejer sig om en nu 6-årig pige, hvor forældrene har et meget højt konfliktniveau. Faderen har ikke haft samvær med pigen siden november 2010. Moderen nedlægger principal påstand i byretten om, at den fælles forældremyndighed over pigen nedlægges, mod at hun selv får fuld forældremyndighed, jf. 11. Endvidere har moderen nedlagt påstand om, at der ikke skulle være samvær mellem pigen og faderen. Faderen har derimod nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed ophæves, og at forældremyndigheden tildeles ham alene. Subsidiært har F nedlagt påstand om, at den fælles forældremyndighed skal fortsætte, men hendes bopæl skal være hos ham. I oktober 2010 foretages der en børnesagkyndig undersøgelse. Psykologen kommer frem til, at moderen føler sig negligeret i forholdet til faderen og dennes særbørn. Det fremgår, at moderen mener, at særbørnene overtager huset, og faderen tillader dette og er meget passiv med hensyn til sanktioneringer. Moderen er deraf bekymret for, at pigen ikke kan sætte sine egne grænser og derfor risikerer manglende udvikling. Det er psykologens vurdering, at faderen er meget opmærksom og interagerende med pigen og 9

de andre børn, og at pigen er følelsesmæssigt knyttet til begge forældre. Pigen fortæller psykologen, at hun er meget glad for sin far og faktisk ønsker mere tid sammen med ham. Det er især moderen, der giver udtryk for at de ikke kan samarbejde. Det har ikke i sagen været muligt for moderen at verificere den skadelige indflydelse, som hun mener, at faderen har på pigen. Psykologen mener, at barnet bør have sin base hos moderen og samvær med faderen. Moderen klager efterfølgende over psykologens afgørelse til psykolognævnet. Hun anfører, at faderen gentagne gange har været voldelig over for moderen og har til dels børnene. Hun nævner et eksempel, hvor faderen rykkede hende i håret umiddelbart efter fødslen af deres fælles pige. Endvidere fremgår det, at de overvågede samvær, der har været mellem faderen og pigen under retssagen ikke har været optimalt. Pigen er ikke glad under samværet, og faderen formår ikke at være andet end en legekammerat. Pigen søger ikke faderen under samværet, hvis hun er ked af det, men derimod pædagogen, som sidder med. Faderen afviser at have været voldelig over for moderen og anfører videre, at hun kan være meget aggressiv og nærmest saboterer hans tid med pigen. Dette kunne ske ved, at moderen hele tiden finder på ting, som pigen skal gøre for at komme væk fra ham. Der er i familien en psykiater, som mener, at moderen sandsynligvis er borderline, da hun angiveligt skulle have udstyret sine døre i hjemmet med speciallåse og alarmsystemer. Endvidere blev hele familien indmeldt i borderline-foreningen. Faderen anfører, at forældremyndigheden bør tilkomme ham, da der ikke ifølge ham er noget at komme efter i den børnesagkyndige undersøgelse. Endvidere mener han ikke, at de erklæringer, der er fremkommet fra dennes særbørn, skal tillægges nogen nævneværdig betydning. Retten har lagt vægt på 4 i FOL om barnets bedste. Her lægger retten vægt på den børnesagkyndige undersøgelse og henvisningen til det meget høje konfliktniveau mellem parterne. Retten kommer derfor frem til, at der foreligger tungtvejende grunde til at ophæve den fælles forældremyndighed, og denne skal tildeles moderen, da hun har været og stadig er den primære omsorgsperson for pigen. Endvidere når byretten frem til, at der skal være overvåget samvær mellem faderen og pigen. Moderen anker dommen til østre landsret med påstand om stadfæstelse på spørgsmålet om forældremyndighed, men med ændring af afgørelsen omkring samværet. Faderen nedlægger her påstand 10

om, at der fortsat skal være fælles forældremyndighed, og pigen skal have bopæl hos moderen. Den ældste af faderens særbørn går i gymnasiet og mener, at faderen skal holdes langt væk fra pigen. Moderen anfører, at både hende selv og egen læge anser hende for helt normal og ikke præget af borderline. Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten. Efter bevisførelsen i landsretten kommer denne frem til, at forældrenes konfliktfyldte forhold medfører, at der er tungtvejende grunde for at ophæve den fælles forældremyndighed, jf. 11, stk. 1, 2. pkt. Landsretten stadfæster byrettens afgørelse om, at moderen skal have forældremyndigheden over pigen alene. Det overlades til statsforvaltningen at træffe afgørelse omkring omfanget af samværet, men landsretten mener ikke, at der er grundlag for at forhindre ret til samvær. 5.4 Konfliktmægling i statsforvaltningen Når statsforvaltningen modtager anmodning fra forældrene, vil de hyppigt indkalde forældrene til et møde, hvor de vil få tilbudt rådgivning og eventuel konfliktmægling, hvis dette vurderes som værende nødvendigt. Statsforvaltningen har pligt til at tilbyde denne rådgivning og konfliktmægling. Konfliktmægling er en metode til at hjælpe forældrene i den konflikt, som de måtte have. Dette sker gennem forhandling, hvor man søger at finde en løsning, som begge forældre kan acceptere. Det er mæglerne, der styrer forløbet, men det er forældrene, der har ansvaret for resultatet. Konfliktmægling kaldes også for mediation. Statsforvaltningen lægger vægt på, at mæglingen skal være rettet mod fremtiden og ikke mod fortiden. Konfliktmægling er frivillig for forældrene, hvor de altid har mulighed for at afbryde mæglingen, hvis det måtte foretrækkes. 9 Såfremt det ikke lykkes statsforvaltningen at få forældrene til at nå hinanden, afslutter denne sagen, jf. 40, stk. 1. Efter 4 uger kan den ene af forældrene anmode statsforvaltningen om at indbringe sagen for retten. Rettens afgørelse, om hvem af forældrene, der skal tildeles fuld forældremyndighed, vil bygge på barnets tarv. Afgørelsen skal altså træffes ud fra, hvad der er bedst for barnet, jf. FOL 4. Det centrale spørgsmål vil 9 http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=7279 11

altid være, hvorvidt forældrene kan håndtere deres uenigheder og uoverensstemmelser på en måde, der ikke går ud over barnet. En hyppig begrundelse for at retten kommer frem til at ophæve den fælles forældremyndighed er, at der foreligger vanskelige samarbejdsproblemer mellem forældrene i forhold til barnet. Endvidere er det essentielt, at disse samarbejdsproblemer skal være til skade for barnet. Det skal altså på en eller anden måde gå ud over barnet. Det kan f.eks. dreje sig om, at barnet har været udsat for psykisk eller fysisk vold. Såfremt retten skal dømme til fælles forældremyndighed, vil dette kræve, at mindst én af forældrene ønsker den fælles forældremyndighed opretholdt. Mens en sag om forældremyndighed kører, kan den myndighed, der behandler sagen, bestemme hvem forældremyndigheden midlertidigt skal tilkomme, jf. FOL 26. Denne afgørelse vil også lægge afgørende vægt på, hvad der er bedst for barnet under sagen. 26 omhandler statsforvaltningens og rettens mulighed for under forældremyndighedssager at træffe midlertidige afgørelser om forældremyndighed. Det ligger heri, at statsforvaltningen eller retten kun har adgang til at træffe en midlertidig afgørelse om, at den ene forælder skal have forældremyndigheden alene under sagens behandling. Retten og statsforvaltningen kan ikke bestemme, at der skal være midlertidig fælles forældremyndighed. Et eksempel på et tilfælde, hvor der vil blive taget stilling til midlertidig forældremyndighed, kan være, hvor den ene forælder er flyttet på krisecenter med barnet grundet vold i familien, og denne vold er tilstrækkeligt dokumenteret. Dette kunne være anmeldelse til politiet. Her vil der være et behov for at træffe en midlertidig afgørelse om forældremyndigheden, idet den anden forælder i modsat fald vil have mulighed for at få barnet udleveret fra f.eks. skolen. En sådan afgørelse vil medvirke til, at barnet får den fornødne ro og stabilitet, mens sagen verserer. 12

5.5 Rettens afgørelse Når retten skal bedømme, hvem der skal have forældremyndigheden over barnet, vil der være nogle hensyn og faktorer, som retten lægger særlig vægt på. En essentiel faktor kunne være et tilknytningselement til den ene forælder. Det forekommer hyppigt, at især små børn under 12 år er mest knyttet til moderen. En anden faktor, som retten lægger vægt på, vil være forældrenes personlige egenskaber. Eksempelvis vil det trække ned, hvis den ene forælder er meget autoritær i sine opdragelsesmetoder over for barnet. Aldersforskel mellem forælderen og barnet kan også spille en rolle. Dette kunne være tilfældet, såfremt forælderen er 50 år ældre end barnet. Såfremt forælderen er over 60 år, hvor barnet eksempelvis kun er 10 år gammelt, kan det være svært for den ældre forælder at drage ordentlig omsorg for barnet, grundet dennes eventuelle helbredssituation. Ved afgørelser om fælles forældremyndighed efter 14, stk. 1, kan det tolkes ud fra bemærkningerne, at barnets relation til den forælder, der ikke har del i forældremyndigheden, vil have en afgørende betydning for vurderingen af, hvorvidt det er bedst for barnet, at der dømmes til fælles forældremyndighed. Endvidere vil retten også lægge afgørende vægt på, om barnet har søskende, hvor der er en tæt kontakt til disse. Ydermere vil retten formentlig indhente udtalelser fra børnehaver, institutioner eller skole, hvor barnet er tilknyttet og har sin dagligdag. Disse udtalelser vil kunne give retten et bedre udgangspunkt for at træffe en rigtig afgørelse for barnet, da eksempelvis pædagoger i børnehaver har en meget stor kontakt til barnet og deraf også til forældrene. Såfremt en af forældrene dør, vil forældremyndigheden som udgangspunkt forblive hos den efterlevende forælder, jf. FOL 15, stk. 1, pkt. Den efterlevende forælder har således en fortrinsret til forældremyndigheden frem for andre slægtninge. Såfremt barnet ikke boede hos den efterlevende forælder, kan en anden end forælderen i forbindelse med dødsfaldet anmode om at få forældremyndigheden. Men denne anmodning vil kun komme på tale, hvis 13

hensynet til, hvad der er bedst for barnet, advokerer imod, at forældremyndigheden bliver hos den efterlevende. 5.6 Samvær For den forælder, der ikke har barnet boende, vil det være naturligt at denne ønsker samvær med barnet. Barnets forbindelse til begge forældre søges bevaret ved samværet. Samværet udgør en begrænsning i forældremyndighedsudøvelsen. 10 Af forarbejderne fremgår, at der ved vurderingen af, hvad der er bedst for barnet, skal tages hensyn til barnets ret til to forældre. Derfor er det essentielt at vurdere, hvorvidt den ene forælder uden rimelig grund hindrer den anden forælders kontakt til barnet. Det kan siges, at barnet ikke har et retligt krav på samvær, og der er ingen adgang til at gennemtvinge et besøg. Et barn, der er fyldt 10 år, har dog efter 35 en initiativret, idet barnet har mulighed for at anmode statsforvaltningen til at indkalde til et møde, hvor forældrene er til stede. 11 5.7 Formål med samvær Et af formålene med samværet er at bidrage til at opretholde en tilknytning og følelsesmæssig relation til den forælder, som barnet ikke bor sammen med. Endvidere kan samværet fungere som en aflastning for den forælder, som normalt har barnet boende. Det er barnets interesse i samværet, der er det grundlæggende. FOL 19 regulerer barnets samvær med forældre, mens samværet mellem barnet og andre end forældrene er reguleret i 20. Barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, jf. FOL 19, stk. 1. Begge forældre har en initiativret til at anmode statsforvaltningen om et møde angående samværet. Det kan f.eks. dreje sig om, at den ene forælder kun i begrænset omfang har samvær med barnet. 12 I dette tilfælde vil statsforvaltningen kunne træffe afgørelse om samværets omfang. Forældrene aftaler dog ofte selv, hvordan samværet skal være. Så det er kun i tilfælde af uenighed og en anmodning fra forældrene, at statsforvaltningen hjælper til, jf. FOL 21. Der gælder ingen formkrav til anmodningen om samvær. 10 Side 264 i kommenteret forældreansvarslov 11 Side 264 i kommenteret forældreansvarslov 12 Side 49 i Familieret af Irene Nørgaard 14

Efter officialprincippet i forvaltningsretten skal statsforvaltningen sørge for at sikre et fyldestgørende og retligt grundlag for afgørelsen omkring samværet. Statsforvaltningen skal altså sørge for at indhente oplysninger, som måtte være nødvendige for at afgøre sagen. Spørgsmålet, om hvornår der foreligger et forsvarligt oplysningsgrundlag, beror på en konkret vurdering. Indhentelse af oplysninger om barnet kræver som udgangspunkt samtykke fra begge forældre, når der er fælles forældremyndighed over barnet. Statsforvaltningen skal altid forsøge at foretage den rette partshøring, jf. forvaltningslovens 19, stk. 1. 5.8 Faktorerne i fastlæggelsen af samværet De faktorer, der kan indgå i fastlæggelsen af samværet, vil være sådan noget som barnets alder og udvikling. Det er vigtigt, at der er en form for fleksibilitet, sådan at barnets behov for at se forælderen tilgodeses bedst muligt. I forbindelse med at barnet bliver ældre, vil der blive lagt afgørende vægt på barnets egne synspunkter, dette være sig i forhold til omfanget af samværet. Jo ældre barnet er, jo mere vil det selv kunne bestemme over samværet. Forældrene kan selv lave en skriftlig aftale omkring samværet. En sådan aftale vil være ligeså bindende som en aftale eller afgørelse, som statsforvaltningen måtte træffe. Statsforvaltningen ændrer normalt kun en aftale om samvær, hvis der er væsentlige forandrede forhold, siden aftalen blev indgået. 13 Statsforvaltningen opererer ikke med nogen standarder for hvor meget samvær, der skal være for den forælder uden forældremyndighed. Forvaltningen træffer afgørelsen, ud fra hvad der er bedst for barnet. Forvaltningen lægger vægt på faktorer som barnets alder og modenhed. Der vil blive lagt afgørende vægt på barnets egen holdning til samværet i takt med, at barnet bliver ældre. Hvis der har været lang tids adskillelse mellem barnet og samværsforælderen, vil dette kunne trække ned i forhold til en samværsafgørelse. Det kan være, at samværsforælderen har været i fængsel eller haft et længere udlandsophold. Endvidere kan manglende fremmøde i udpræget grad trække ned. Dette kunne f.eks. tænkes, hvis der har været aftalt samvær med barnet, og samværsforælderen gang på gang aflyser samværet eller bare ikke møder op. 13 http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4777 15

Såfremt statsforvaltningen under behandlingen af en sag om forældremyndighed modtager en anmodning om fastsættelse af midlertidigt samvær, vil denne som udgangspunkt behandle anmodningen, inden forældremyndighedssagen indbringes for retten. 14 Statsforvaltningen kan afslå eller ophæve en aftale eller afgørelse om samvær, hvis det måtte være påkrævet af hensyn til barnet. De fleste sager, hvor samværet afslås eller helt ophæves, vil være sager, hvor ældre børn modsætter sig samværet. Efter 39 skal der som udgangspunkt foreligge væsentligt ændrede forhold, førend der kan ske ændring af et aftalt eller fastsat samvær. Statsforvaltningen kan komme frem til, at samvær skal ophæves eller afvises. Dette kan f.eks. komme på tale, hvis barnet vil være udsat for en række belastninger, såsom psykiske eller fysiske belastninger. Barnets udsathed kan således fører til afslag på samværet. Der skal i sådanne sager indhentes dokumentationer for barnets problemer. Dette kan ske ved udtalelse fra en psykolog eller læge. Endvidere kan der ske afslag eller ophævelse, såfremt man fra statsforvaltningens side vurdere, at der vil blive tale om et meget konfliktfyldt samarbejde mellem forældrene. Det skal her kunne dokumenteres, at barnet påvirkes for meget af denne konflikt. Endvidere vil alvorlige problembelastninger hos samværsforælderen kunne resultere i afslag på samvær. Dette kunne være alvorlige psykiske problemer eller misbrugsproblemer hos samværsforælderen. Hvis eksempelvis samværsforælderen har et alkohol eller stofmisbrug, kan dette influere på forælderens kapabilitet til at tage sig ordentligt af barnet, når dette opholder sig hos ham/hende. Mens sådanne sager kører i statsforvaltningen, kan denne suspendere samværet efter 29, stk. 1. Dette vil ske, hvis der er et behov nu og her for at fjerne barnet fra konflikten mellem forældrene. Det vil altid være hensigtsmæssigt at anvende proportionalitetsprincippet. Dette betyder, at man bør anvende det, der er mindst indgribende, når der træffes en afgørelse. Et eksempel kunne være, at man ikke vælger at ophæve eller afvise samvær, hvis der godt kan retfærdiggøres overvåget samvær. En samværsafgørelse vil træffes, sådan at momenterne hænger sammen. Afgørelser om samvær er på mange måder skønsmæssige afgørelser, hvor statsforvaltningen eller retten må foretage en konkret og meget individuel vurdering af, hvilken samværsordning, der er bedst for netop det pågældende barn. Dette gælder ligeledes ved afgørelser om ændring af samværet. 14 http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4767 16

Statsforvaltningen kan fastsætte nogle vilkår for samværet. Dette kunne være i form af overværet samvær, hvor der er en tredjemand til stede, mens besøget varer. Endvidere kan statsforvaltningen være med til at fastlægge samværet i ferier. Her vil det normalt være sådan, at forælderen får 2-3 uger i sommerferien. Endvidere er det normalt, at forældrene skiftes til at holde juleaften med barnet. Nytårsaften går ligeledes på skift. 15 Statsforvaltningens afgørelser om samvær kan påklages til Familiestyrelsen, jf. lovens 41, stk. 1. Såfremt der er aftalt samvær hos den ene forælder og forælderen, der har barnet boende ikke vil udlevere barnet, vil det være muligt at foretage tvangsfuldbyrdelse. Dette skal dog være betinget i den aftale, som forældrene har indgået med hinanden. Tvangsfuldbyrdelse vil ske i fogedretten, hvor fogeden vil tage stilling til, om barnet skal udleveres. For at fogedretten kan behandle en sag, skal der være et eksekutionsgrundlag. Fogeden bestemmer selv midlet, hvilket vil sige at han bestemmer, hvorvidt der skal gives tvangsbøder eller anvendes umiddelbar magt. Der lægges igen her afgørende vægt på, hvad der er bedst for barnet, så man ikke risikerer, at barnet bliver psykisk eller fysisk påvirket af den tilspidsede situation forældrene i mellem. Som udgangspunkt vil umiddelbar magtanvendelse i samværssager først komme på tale, når man gentagne gange forgæves har forsøgt med tvangsbøder. Såfremt fogedretten skulle komme frem til at bruge magt, fremgår det af retsplejelovens 537, stk. 4, at der skal tilkaldes en børnesagkyndig og en repræsentant fra kommunen. Dette skal ske for at sikre barnets interesser. Når statsforvaltningen skal behandle en sag om samvær, skal barnet inddrages i sagen, hvilket vil sige, at det skal høres. Statsforvaltningen har ingen aldersgrænse for, hvornår barnet kan inddrages. Det må altså bero på en konkret vurdering i de individuelle sager. Formålet er, at barnets perspektiv og synspunkter skal inddrages på bedst muligt. Det faktum, at barnet har ret til at udtale, betyder imidlertid ikke, at barnet selv bestemmer. 16 15 http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4771 16 http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4759 17

I visse tilfælde kan retten træffe afgørelser om samværet mellem barnet og den forælder, som det ikke bor hos. Rettens endelige afgørelse om samvær kan efterfølgende ændres af statsforvaltningen, ligesom retten under en sag, vil kunne ændre en afgørelse om samvær, som er truffet af statsforvaltningen. 5.9 Barnets inddragelse og retsstilling Barnet har ret til at sige sin mening, men det har ikke pligt til det. Den samtale som vil finde sted med barnet, vil som oftest blive foretaget af en børnesagkyndig rådgiver. Ved børns medindflydelse på sagen, vil det formentlig skulle forstås sådan, at et barn skal høres om dets mening, inden man træffer en afgørelse i et konkret spørgsmål vedrørende barnet. 17 Børneperspektivet er meget essentielt i forældreansvarsloven. Det vil her være muligt ifølge FOL 5, at inddrage barnets egne synspunkter og meninger. Dette sker efter alder og modenhed. Dette er med til, at sikre at forældreansvarslovens primære incitament om at varetage barnets tarv og gøre det, der er bedst for barnet imødekommes. Perspektivet skal tages i barnets øjenhøjde. 5 er en meget central bestemmelse i forældreansvarsloven, som er indført med henblik på at styrke barnets perspektiv. Dette styrker barnets ret til medindflydelse. Det fremgår af FOL 34, at der skal finde en høring af barnet sted, fordi barnet skal inddrages under en sag om samvær og forældremyndighed. Grunden hertil er, at barnets eget perspektiv og eventuelle synspunkter skal have mulighed for at komme til udtryk. En af hensigterne med 34 er, at tilgodese barnets retssikkerhed. Inddragelse af barnet og dets perspektiv vil udgøre en afgørende del af statsforvaltningens og rettens oplysninger af sager omkring forældremyndighed og samvær. Det kan siges, at retssager om forældremyndighed og samvær er det, der kaldes indispositive sager. En af grundene hertil er, at det ikke er overladt til parterne selv at tilrettelægge sagsbehandlingen ved deres påstande, anbringender og bevisførelse, jf. Rpl 450 b, 1. pkt. Endvidere er det ved indispositive sager dommerens ansvar, at sikre at oplysningerne er fremme. Dette skal dommeren ikke ved dispositive sager. Det kan udledes af Familiestyrelsens vejledning, hvilke momenter, som statsforvaltningen bør lægge vægt på, ved vurderingen af om barnet skal inddrages. Eksempler på disse momenter kan være barnets modenhed, altså om barnet er alderssvarende og i stand til at belyse egne synspunkter. I forlængelse heraf 17 http://statsforvaltning.dk/site.aspx?p=4759 18

vil det være naturligt at vurdere, hvorvidt barnet vil kunne forstå og overskue konsekvenserne af at give sin mening til kende. Inddragelse af barnet kan også ske på anden end en samtale. Dette kunne være gennem forældrenes egne oplysninger om barnet. I slutningen af 1990 erne har man set en udvikling, hvor barnet går fra at være interessesubjekt i familieretlige sager og til at være delvis part. Justitsministeriet mente på dette tidspunkt, at barnet måtte være omfattet af det forvaltningsretlige partsbegreb som følge af barnets direkte, væsentlige, individuelle og retlige interesse i sagens udfald. 18 Barnet har dog ikke mulighed for at klage over statsforvaltningens afgørelse til Familiestyrelsen eller at indbringe en sag om eksempelvis forældremyndighed for en domstol. Det kan siges, at barnet er uden egentlige partsbeføjelser, idet forældremyndighedsindehaveren udøver partsbeføjelser på barnets vegne. 19 Kommissoriet for Udvalget om Forældremyndighed og Samvær vurderede, at barnet ikke burde tillægges egentlige partsbeføjelser i sager om forældremyndighed og samvær, idet det ikke fandtes at være i barnets interesse at kunne føre sådanne sager mod forældrene. 20 Barnet bliver inddraget under såvel sager om samvær som forældremyndighed. Såfremt barnet er under 7 år gammel, vil udgangspunktet formentlig være, at det er for umodent til at skulle høres. Jo ældre barnet er, jo mere indflydelse vil det selv have på situationen. Der er tillagt børn på 10 år en selvstændig initativret, hvorefter barnet har mulighed for at anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndigheden, jf. FOL 35. Der vil i disse tilfælde være en børnesagkyndig til stede for at sikre at barnets synspunkter bliver formidlet ordentligt. Endvidere vil det være muligt for barnet at indkalde forældrene til en samtale omkring samværet. Såfremt forældrene ikke bor sammen er forudsætningen for fælles forældremyndighed, at forældrene kan samarbejde og være enige i alle væsentlige spørgsmål vedrørende barnet. Med væsentlige spørgsmål menes, blandt andet principper om opdragelsen, valg af institution, skole, videre uddannelse og eventuelt sygdomsbehandling. Hvis man har forældremyndigheden over barnet, vil man også have ansvaret for barnets indtægter og formue. 18 Side 63 i forældreansvarsloven kommenteret 19 Side 65 i kommenteret forældreansvarslov 20 Side 63 i kommenteret forældreansvarslov 19

Endvidere har forældrene mulighed for en såkaldt deleordning omkring barnet. Dette begreb dækker over en praktisk aftale mellem forældrene, hvor barnet bor stort set lige meget hos begge forældre. Det har dog i princippet intet at gøre med forældremyndigheden eller med en fælles forældremyndighed for den sags skyld. Der er altså her tale om et praktisk arrangement, ikke en formaliseret, juridisk ret og pligt. En sådan deleordning, vil stille store krav til forældrenes samarbejdsevner. Forældrene skal altså være indstillet på, at have meget kontakt med hinanden omkring barnet. Der skal ikke foreligge for store samarbejdsvanskeligheder mellem forældrene. 5.10 Eksempel fra retspraksis om inddragelse af barnet TFA 2011. 585. Denne dom er et eksempel på, hvordan børn bliver hørt og inddraget, men hvor de ikke får lov til at bestemme selv. Sagen drejer sig om en 9-årig dreng og en 11-årig pige, hvor moderen ønsker at flytte til Falster med børnene, som har bopæl i Københavnsområdet. Parterne har siden 2005 haft en deleordning, hvor børnene hentes og bringes i skolen. Denne ordning er aftalt i statsforvaltningen. Begge børnene har tilkendegivet over for faderen at de ønsker at være mere hos moderen. I 2004 bliver moderen psykisk ude af stand til at håndtere børnene i det daglige, hvorefter faderen træder til. Under sagen blev der skabt et meget højt konfliktniveau. Der fremkom blandt andet beskyldninger om vold. Endvidere fremgår det at der blev skabt en faderfjendsk stemning. Retten bestemte, at der skulle afholdes en samtale med børnene for at frembringe deres holdninger og perspektiv i sagen. Samtalen skulle afholdes så tidligt at det blev muligt for at retten at lægge denne samtale til grund inden beslutningen omkring midlertidig bopælsret blev fastlagt. Psykologen som skulle foretage den børnesagkyndige undersøgelse blev bedt om at undersøge børnenes tilknytning til forældrene. Psykologen forklarer formålet med samtalen til børnene. Begge børnene fortæller at de vil flytte med moderen til Falster. Børnene fortæller at de flere gange har fortalt deres far at de helst vil flytte til Falster med mor, men ifølge børnene er far ikke forstående. Når de taler om deres far, 20

omtaler de ham med fornavn og virker ifølge psykologen meget fjendske over for ham, hvor den ene af børnene fremhæver at far ikke kom til badminton, som de ellers havde aftalt. Drengen fortæller psykologen at han flere gange er blevet slået af far. Som eksempel nævner han at han er blevet slået i maven og i skridtet. Han mener at det sker når far er irriteret eller vred på ham. Psykologen kommer frem til at begge børn er alderssvarende i deres udvikling og at de er knyttet til begge forældre. Psykologen mener dog ikke at børnene har et fuldt gennemtænkt ønske om at flytte med mor. Pigen fremtræder mere velformuleret og forholdsvis velovervejet, mens drengen reagerer mere spontant og følelsesladet. Retten bemærker at det er uhensigtsmæssigt såfremt børnene skal tages ud af deres nuværende skole for at flytte med mor. Retten mener ikke at det er hensigtsmæssigt at flytte børnenes skole midlertidigt, når man ikke kender udfaldet af sagen, da man risikere at børnene skal flytte tilbage deres oprindelige skole. Faderen tillægges altså den midlertidige bopælsret, mens sagen omkring forældremyndigheden verserer. Retten finder at den børnesagkyndige undersøgelse lægger op til at moderen har influeret børnene i hendes retning. Retten kan ikke afvise at børnene er blevet stærkt påvirket af moderen. Landsretten stadfæstede byrettens dom med samme begrundelse. 5.11 Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft den 1. oktober 2007 ved lov nr. 499 af 6. juni 2007. Ved lov om forældremyndighed og samvær, som trådte i kraft den 1.januar 1996, blev reglerne om forældremyndighed og samvær udskilt til en særskilt lov. Det kan siges, at forældreansvarsloven erstatter lov om forældremyndighed og samvær. Som en del af forældreansvarslovens tilblivelse blev der i marts 2005 af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender nedsat et udvalg, som skulle vurdere regler på forældremyndighed og samværs området. Man skulle her se på, hvorvidt regler var tidssvarende, og om de i tilstrækkelig grad sikrede varetagelsen af barnets interesser og behov. 21 21 Side 41 i Forældreansvarsloven med kommentarer 21

Incitamentet med nedsættelsen af udvalget skal ses i lyses af en kritik af det manglende børneperspektiv i reglerne før 2005. De overvejelser, som udvalget kom frem til, indeholdte bl.a. betænkninger til reglerne om samvær. På baggrund af udvalgets arbejde blev der den 5. december 2006 indgået en politisk aftale mellem den daværende VK-regering og Socialdemokraterne. Der var tale om en bred politisk aftale hen over midten i dansk politik. Man ønskede en grundlæggende ændring på området, sådan at det er barnets ret til sine forældre, der sikres i stedet for forældrenes ret til barnet. Det kan siges, at 4 indeholder forældreansvarslovens fundamentale princip og primære kriterium om, at alle afgørelser, som myndighederne træffer efter loven, skal træffes på baggrund af, hvad der er bedst for barnet. Disse myndigheder vil hyppigt være statsforvaltningen og retten. Kriteriet for barnets bedste, vil altid variere ud fra samfundets norm og det enkelte barns personlige forudsætninger. Dette medfører, at det kan være vanskeligt at standardisere fuldstændigt, hvad der er bedst for barnet. Derfor er det essentielt at inddrage barnet. Det fremgår af bemærkningerne til 4, at vurderingen af barnets bedste altid skal ske ud fra en individuel vurdering af det enkelte barns forhold. 22 5.12 Delkonklusion Børn og unge under 18 år er underlagt forældremyndighed, hvor forældrene skal drage omsorg for barnet, indtil det fylder 18 år. Som udgangspunkt har forældrene fælles forældremyndighed over barnet. Såfremt forældrene ikke kan blive enige om beslutninger vedrørende barnet, og disse findes at være tungtvejende, vil der være mulighed for at ophæve den fælles forældremyndighed. For at nå til enighed kan forældrene i statsforvaltningen modtage konfliktmægling. For den forælder, som ikke har barnet boende, vil der kunne oprettes samvær for denne og barnet. Barnet har ret til at sige sin mening i sager om bl.a. forældremyndighed og samvær. Barnets perspektiv er meget centralt i forældreansvarsloven, da alle beslutninger skal træffes ud fra, hvad der er bedst for netop det pågældende barn. 22 Side 91 i forældreansvarloven kommenteret 22

6.0 Analyse 6.1 Sammenligning af lovforslag og gældende lov 6.1.1 Baggrunden med lovforslaget Overordnet set er det meningen, at lovforslaget skal understrege ét af forældreansvarslovens grundprincipper om at træffe afgørelser, som er til barnets bedste og øge muligheden for at skærme barnet mod forældrenes konflikter. 23 Den gældende lov bygger på, at forældrene har et fælles ansvar for deres børn, og at den fælles forældremyndighed fortsætter, hvis de går fra hinanden. Lovforslaget bygger på den politiske aftale, der blev indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og de konservative. Det følger af lovforslaget, at partierne er enige om at sikre et potentiale mellem forældrene, når det drejer sig om samarbejde, hvis der skal dømmes til fælles forældremyndighed. Endvidere er aftaleparterne enige om at sikre og yderligere styrke barnets perspektiv. Dette skal ske ved, at alle samtaler med børn skal foretages af en børnesagkyndig, og forældrene skal forberedes noget bedre til deres samtaler. Dette er med til, at børnene får den nødvendige støtte under samtalerne. Der åbnes også op for de såkaldte forældreevne undersøgelser, hvor der evalueres på forældrenes evne til at tage sig af deres børn. Endvidere er det et tydeligt ønske, at familier skal kunne finde løsninger på de problemer, som de står over for. Det er afgørende for aftalepartierne, at forældreansvarslovens grundlæggende princip om barnets bedste fortsat skal være tydeligt. 6.1.2 Formålet med lovforslaget Et centralt formål med lovforslaget er at sikre afgørelser, som træffes ud fra det, der er bedst for barnet. Det skal undgås, at det positive i, at der dømmes til fælles forældremyndighed overskygges af forældrenes konfliktniveau. 24 Der skal foretages en stillingtagen til, om det er bedst for barnet, at den fælles forældremyndighed fortsætter. Der vil i fremtiden forekomme en mere nøje vurdering af forældrenes evne til at samarbejde omkring deres barn. Dette kunne ske ved førnævnte forældreevne undersøgelser. Ydermere er et af formålene at 23 Side 7 i forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven 24 Side 10 i forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven 23

forhindre en forælder i gentagne gange at føre en sag om forældremyndighed, hvis der ikke foreligger forandrede forhold. Dette vil medvirke til, at barnet ikke bliver udsat for længerevarende konflikter mellem forældrene. Det kan være en psykisk belastning for barnet at være genstand for forældrenes indbyrdes kamp. Ud fra dette ønske om at skabe ro for barnet, vil et af formålene med lovforslaget også være at tillægge statsforvaltningen kompetence til eventuelt at afvise behandling af en sag om forældremyndighed, såfremt der ikke foreligger væsentligt forandrede forhold. Endvidere er det et formål med lovforslaget at styrke den konkrete vurdering i samværsafgørelser. Vigtigheden af, at der skal foretages en konkret vurdering i samværsafgørelser skal tydeliggøres med lovforslaget. Det ønskes også med lovforslaget at gøre det klart for forældrene, at transporten i forbindelse med samvær er et fælles ansvar. Lovforslagets 1, nr. 2 og 3, indebærer, at forældrene ikke længere har mulighed for selv at træffe afgørelser i forbindelse med transporten til samvær. Evalueringsundersøgelsen om dom til fælles forældremyndighed påpeger, at retstilstanden er noget usikker med hensyn til en definition af, hvor meget der egentlig skal til for, at den fælles forældremyndighed kan ophæves. Det er også uklart, hvilke forventninger man skal have til forældrene. 6.1.3 Inddragelse af barnet Når barnet skal til samtale med en børnesagkyndig, vil forældrene forberede barnet på dette. Ifølge evalueringsundersøgelsen om dom til fælles forældremyndighed, viser erfaringerne, at de tanker og forestillinger, som forældrene gør sig i forbindelse med denne samtale, ikke altid er korrekte. Endvidere er graden af forberedelse fra forældrenes side svingende. 25 En af forudsætningerne, for at barnet har mulighed for at afstå sig fra en samtale med en børnesagkyndig, er, at det kender til muligheden. For at imødekomme denne udfordring fremgår det af lovforslaget, at der skal tages initiativ til at orientere forældrene om børnesamtalens betydning. Forberedelsen vil afhænge af sagens karakter og faktiske omstændigheder. 25 Side 21 i forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven 24