Samvær og Trivsel Til barnets bedste! Indledning Ved et familieopbrud er der mange konsekvenser, både for børn og for voksne. I det forliste forhold er det vigtigste altid, at skabe stabilitet og tryghed for børnene. Heldigvis præsterer langt størstedelen af forældre, der går fra hinanden, at finde en god løsning for børnene. Men der er stadig mange uklarheder. Mange ting der er helt nye, ting man skal sætte sig godt ind i. Hvad er en samværsaftale? Er det vigtigt at en samværsaftale er skrevet ned? Kan vi selv skrive den? Skal en advokat skrive den? Er vi nødt til, at inddrage Statsforvaltningen? Hvilken samværsordning er bedst for børnene? Målsætningen med dette hæfte er, at give en let og overskuelig vejledning til, at lave "den gode samværsaftale". Der findes utrolige mængder af faglitteratur på familie området. Desværre har der indtil nu ikke været det store udvalg af materiale, rettet til forældrene efter skilsmisse, til trods for den store skilsmisserate. Vi vil forsøge at forklare nærmere om samværsaftaler, vigtigheden her af, hvordan man laver en samværsaftale mv. God læselyst!
Læsevejledning Der tages i denne folder ikke stilling til, hvilken forælder barnet bør bo hos. Beskrivelserne af forældre i denne bog, er køns neutrale. Vejledningen er udarbejdet til at give en bedre forståelse for de udfordringer man møder, til mødre såvel som fædre, der for første gang står overfor at skulle lave en samværsaftale. Eller mødre og fædre der skal have lavet en ny samværsaftale, hvor der er brug for hjælp til at gøre dette på den måde, der tilgodeser alle parter mest muligt, ikke mindst barnet. I bogen betegnes forældrene som henholdsvis bopæls- og samværsforælder. Nedenfor er disse begreber forklaret. Bopælsforælder Bopælsforælderen er den forælder, som barnet opholder sig mest ved. Barnet har folkeregisteradresse hos denne forælder. Samværsforælder Samværsforælderen er den forælder, som barnet ikke har bopæl hos. I forbindelse med deleordninger (7/7), hvor barnet er lige meget ved begge forældre, afgøres bopælsadressen i sagens natur ikke af, hvor barnet opholder sig mest. Hvad er en samværsaftale? Samværsaftalen er en aftale der indgås mellem bopælsforælderen og samværsforælderen omkring barnets samvær med dem begge. Det er denne aftale, der bestemmer hvor meget samvær barnet har ret til med samværsforælderen. Samværsaftalen skal udelukkende handle om barnets samvær med samværsforælderen, og alt i relation til dette. I aftalen er der desuden mulighed for, at indføre feriesamvær, aftale om transport til og fra samvær, afhentningssted mv. Det vil altid være det bedste, at forældrene selv kan blive enige og lave en samværsaftale i samarbejde med hinanden, da det så vil være i begge forældres interesse, at overholde aftalen. Det vigtige er, at få lavet en samværsaftale, der tager udgangspunkt i barnet og barnets behov og ikke forældrenes behov. Med hjælp fra Statsforvaltningen I tilfælde hvor man ikke selv kan blive enige om samvær, kan man bede Statsforvaltningen om hjælp. Dette gøres ved, at anmode Statsforvaltningen om fastsættelse af samvær. Det gøres på en af Statsforvaltningens blanketter, via brev, e-mail eller Digital Post på Borger.dk. Blanketten kan findes på Statsforvaltningens hjemmeside og kaldes et kontaktskema http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx?p=8984 Hvis forældrene på et møde i Statsforvaltningen bliver enige om hvilket samvær der skal være, vil Statsforvaltningen nedfælde dette i et mødenotat. Den endelige aftale kaldes for en samværsresolution og er påført en tvangsfuldbyrdelsesklausul. Dette gør, at den tjener som et juridisk gyldigt dokument og følges den ikke, kan man få Fogedrettens hjælp til at tvangsfuldbyrde samværet.
Kan forældrene ikke blive enige om samværet, så vil Statsforvaltningen træffe afgørelse om samværet. Det vil således være Statsforvaltningen der bestemmer mængden af samvær. I den forbindelse vil Statsforvaltningen lave en samværsresolution, hvori det fremadrettede samvær er beskrevet. Det mest hensigtsmæssige vil være, at få aftalt alt hvad der har med samværet at gøre, så man undgår konflikter fremadrettet. Hvorfor en samværsaftale? Ved som forældre, at nå til enighed om en samværsaftale, vil man kunne skabe ro, stabilitet og klare linjer i samværet. Både for barnet og for forældrene. Det kan opleves, at der hos forældre der ikke har lavet en samværsaftale, hurtigt kan forekomme konflikter. Dette kan bl.a. forekomme, hvis der er en aftale om, løbende at aftale samværet. Eksempel: Mathias er 7 år, hans mor og far er gået fra hinanden, for nogle måneder siden. De bor stadig i samme by, men hver for sig. Mathias bor hos sin far. Det er svært for ham, at finde ud af hvornår han skal være hos sin mor. Lørdag har Mathias og far planlagt, at de skal ud og spille fodbold. Kort før de skal afsted kommer mor og banker på. Mor havde regnet med, at Mathias skulle være hos hende fra lørdag til mandag. Mor og far skændes, det synes Mathias ikke er rart, at opleve. Han bliver ked af det. Ovenstående er et tænkt eksempel, men ikke et ukendt fænomen, i relationen mellem skilte forældre. I ovenstående eksempel opstår der en konflikt, fordi der ikke er lavet en helt nøjagtig samværsaftale. En konflikt der går ud over barnet. Konflikten kunne være undgået, hvis der var lavet en samværsaftale med klare linjer for, hvornår der er samvær. I andre tilfælde kan forældrene have indgået en aftale om samvær, som dog ikke er nedskrevet i en samværsaftale. Det anbefales altid at en samværsaftale er nedskrevet på en af Statsforvaltningen godkendt blanket hertil. Dette vil være at finde på www.statsforvaltningen.dk. Når aftalen er nedskrevet på Statsforvaltningens godkendte blanket, er den derved juridisk bindende. Dette betyder, at den kan lægges til grund for en tvangsfuldbyrdelse af samværet efter Retsplejeloven 478 stk. 1 nr. 3. Eksempel: Simon er 3 år, hans mor og far gik fra hinanden, da han var et år. Simon bor hos hans mor. Simons mor og far, har lavet en samværsaftale på en blanket fra Statsforvaltningen, den er underskrevet af både mor og far, og de har hver deres kopi. Samværsaftalen er blevet praktiseret, siden mor og far gik fra hinanden. Simon er hos hans far i lige uger fra torsdag efter børnehave til søndag aften klokken 19:00 og i ulige uger fra torsdag efter børnehave til klokken 19:00, ved afslutningen af samvær både om søndagen og torsdagen, bliver Simon hentet af mor. Mor og far her i en periode haft nogle uoverensstemmelser, far er uenig med dele af mors opdragelse og mor kan ikke lide fars nye kone. Dette kulminere med, at Simon ikke er i børnehaven, da far skal hente ham torsdag. Mor har holdt ham hjemme, fordi hun ikke synes, at han skal på samvær hos far. Far kontakter fogedretten, hvor der samtidig indleveres en kopi af samværsaftalen. Mor og far indkaldes kort herefter til møde i fogedretten. De fremlægger hver deres side af sagen. Dommeren i fogedretten, vil gerne have dem til at mødes og indgå et forlig i sagen. Mor og far bliver efter vejledning fra dommeren enige om, at fastholde samværet og ikke blande voksnes uoverensstemmelser ind i samværet.
Ovenstående er ligeledes et tænkt eksempel, men et godt eksempel på hvordan en konflikt kan udvikle sig til at gå udover allerede aftalt samvær. Fordi forældrene her havde lavet en samværsaftale, kunne sagen hurtigt løses hos fogeden. Havde der ikke været en samværsaftale, ville bopælsforælderen kunne forhindre samværet, indtil Statsforvaltningen vil kunne indkalde til møde i sagen, hvor der kan fastsættes nyt samvær. Inden aftalen udformes. Inden samværsaftalen udformes, er det en god idé, at gøre sig nogle tanker omkring indholdet. Det er vigtigt, at man fra starten får lavet så god en samværsaftale som muligt. Derved kan man undgå, at skulle ændre aftalen igen, allerede kort tid efter. Hvilke tanker skal jeg gøre mig? Samværet skal tilrettelægges ud fra, hvordan det passer bedst til barnet. Ligeledes i forhold til hvordan det passer til barnets alder. Et mindre barn kan ikke være væk fra den primære omsorgsperson, i længere tid ad gangen. Her kan der være behov for hyppige og kortvarige samvær. (se mere under næste kapitel). Hvad er barnets ønsker til samværet. Hvis barnet har en alder og modenhed, hvor det er muligt, så inddrag barnet. Barnet kan meget vel have nogle ønsker til samværet, som kun kommer frem ved inddragelse af barnet. Giv plads til, at barnet kan udtrykke sine ønsker og følelser. Barnets hverdag og eventuelle fritidsaktiviteter. Tilrettelæg samværet, så det passer med barnets hverdag. Her kan man have overvejelser i forhold til, hvordan det passe med daginstitution, skole og lignende. Hvis barnet har fritidsaktiviteter hvor det inden bruddet har været samværsforælderen der har deltaget med barnet, så tilrettelæg samværet så dette kan fortsætte. Det er bedst for barnet, at hverdagen fortsætter så det bliver mindst muligt berørt af skilsmissen. Har barnet dyrket sport eller sang hver uge førhen, så tilstræb at det fortsætter. Hvordan er barnets tilknytning til forældrene. Det er ligeledes relevant, at tænke over, hvor stor barnets tilknytning er til hver af forældrene. Har barnet lige stor tilknytning til begge forældre, kan dette komme til udtryk gennem en udvidet samværsordning. Hvorimod, det kan være nødvendigt, at starte op md mindre samvær, hvis relationen mellem barn og samværsforælderen er eller har været begrænset. Er der søskende, halvsøskende eller papsøskende? Søskende har bedst af, at følge hinanden på samvær. Særligt hvis der aldersmæssigt ikke er så langt mellem dem. Det er derfor en fordel, at søskende så vidt muligt følges ad i samværsordningen. Der kan ligeledes tages højde for, om samværet kan passes ind, så barnet har samvær samtidig med halvsøskende eller papsøskende. Afstand mellem forældrene og transport.
Lang afsted mellem forældrene og lang transport, kan besværliggøre samværet. Der skal her tages højde for, hvordan en lang transport, afvikles så skånsomt som muligt for barnet. Transport til og fra samvær, kan give grundlag for uenighed og konflikt, så det er vigtigt at få afstemt forventningerne til, hvem der henter og bringer og hvor det skal ske. Forældrene har et fælles ansvar for transporten af barnet til og fra samvær ifølge Forældreansvarsloven. De har ligeledes pligt til at deles om udgifterne hertil. En løsning kan være, at samværsforælderen henter ved samværets start og bopælsforælderen henter ved samværet afslutning. Det vil føles bedre for barnet, at blive hentet, frem for at blive afleveret. Statsforvaltningen må ikke blande sig i transporten af barnet. Hverken i forbindelse med hvem der skal hente eller hvem der skal bringe. Kun i ganske særlige tilfælde, hvor det anses for åbenlyst urimeligt at den ene forælder skal have halvdelen af ansvaret, kan Statsforvaltningen gå ind og tage beslutning om dette. Det forventes at forældrene selv kan samarbejde om dette. Hvordan er samarbejdet mellem forældrene? Det er klart det bedste for barnet, hvis forældrene formår at samarbejde på en hensigtsmæssig måde. Barnet kan hurtigt mærke, hvis der kommer uoverensstemmelser mellem forælrene. Hvis der er et rigtig godt samarbejde mellem forældrene, kan meget lade sig gøre. Man kan mødes, snakke sammen, måske endda drikke kaffe og spise middag sammen. I sådanne tilfælde, kan det være rart for barnet at opleve, at mor og far godt kan sammen. Er samarbejdet ikke så godt og måske endda konfliktfyldt, kan det være en god idé, at tilrettelægge samværet således, at man henter og afleverer i daginstitution, skole og lignende. På den måde, vil barnet ikke opleve den dårlige stemning der kan opstå ved afhentning og aflevering mellem forældrene. Barnet udelukkes derfor også fra at opleve forældrene skændes. Andre praktiske forhold. Andre praktiske forhold, man kan tage højde for i samværsaftalen, kan være forældrenes arbejde. Hvilke tidspunkter, kan det praktisk lade sig gøre, at der er samvær og hvordan passer det bedst ind. Skal den ene eller begge forældre med tog eller bus, for at hente og aflevere, eller har begge eller kun den ene bil. Barnets perspektiv. Hvad er barnets perspektiv? Når man snakker om barnets perspektiv, handler det om barnets synsvinkel. Hvorledes man skaber gode rammer for barnet, ud fra barnets synsvinkel. Her kan mange forhold spille ind: Hvor gammel er barnet Hvad er barnets tilknytning til forælderene Hvad er barnets egen holdning til samværet
Hvordan oplever barnet bruddet mellem mor og far Har barnet særlige behov Det er vigtigt, at have barnets perspektiv med i sine overvejelser, når der skal laves en samværsaftale. En samværsaftale skal være udformet, netop ud fra barnets perspektiv. Ikke to børn er ens. Netop derfor, passer alle børn heller ikke ind i de samme samværsaftaler. En samværsaftale, skal altid være til barnets bedste. Her handler det om, at forældrene må sætte deres egne behov til side. Det er f.eks. helt forkert, at vælge en deleordning, fordi den ene eller begge forældre mener at det er mest rimeligt, at de har lige meget tid med barnet. Her må man huske på, at samværsaftalen ifølge Forældreansvarsloven, ikke handler om forældrenes ret til barnet, men barnets ret til samvær med den forælder barnet ikke bor hos. Samvær i barnets første leveår. Når der skal aftales samvær med mindre børn, kan man ikke spørge barnet, hvilket samvær barnet ønsker. Selv om, at et mindre barn måske har lært at tale, kan barnet ikke sætte samvær i perspektiv. 0-1 år: Er barnet helt lille, kan det anbefales at man aftaler hyppigt samvær, af kortere tid. Dette kan således være 2-4 gange om ugen, hvor samværet kan være på 1-3 timer. Ved helt små børn, handler det ikke kun om kvantiteten af samværet, men i høj grad om hyppigheden af samværet og den relation barnet har til samværsforælderen. Små børn har behov for stabilitet og struktur. De vil med hyppigt samvær udvikle deres tilknytning til samværsforælderen på en god og positiv måde, da hyppigt samvær er ensbetydende med genkendelighed for barnet. Ved at aftale samvær med lange intervaller, bliver et mere vanskeligt for barnet og samværsforælderen, at opbygge en god og sund relation. Tilknytningen til samværsforælderen er rigtig vigtig, da et bedste for barnet vil være, at få et godt forhold til en forælder barnet ikke bor hos. Et mindre barn der kommer tilbage fra samvær og i udtalt grad er grådlabil, pylret og omklamrende, kan være tegn på, at barnet ikke trives med samværets varighed. Man kan derfor justere mængden af samværet for en periode, for at se, om reaktionen ændrer sig til det bedre. Oplever man som forældre sådanne reaktioner fra barnet, skal man overveje om barnet passer ind i den samværsaftale der er lavet. Det er vigtigt, at man som forældre, er opmærksomme på, at dette ikke nødvendigvis har noget med den anden forælder at gøre. Det har altså ikke nødvendigvis noget at gøre med, at barnet har det dårligt hos den anden forælder. Her skal man passe på med tolkninger og igen sætte ens egne følelser og behov til side - for at til gode se barnets følelser og behov. Måske er det ganske få timer der er afgørende for, om barnet trives i den samværsordning det har. 1-2 år: Er barnet lidt større og har en god tilknytning til samværsforælderen,, kan det formentlig sagtens fungere i en ordning med overnatning. Hvis kontakten og tilknytningen til samværsforælderen er god, kan man begynde med overnatning, når barnet nærmer sig 1 år. Igen skal man tage højde for det enkelte barn. Da der er stor forskel på børn, er det meget individuelt, hvornår børn er klar til overnattende samvær. Her kan man ligeledes være
opmærksom på, hvordan barnet reagerer, i forbindelse med samværet. Det anbefales, at man fastholder noget samvær i hverdagene, af kortete varighed, for et meste uden overnatning. Så kan der være overnattende samvær i weekenden. Dette således, at barnet oplever at der er hyppighed i samværet og stadig har en kontinuerlighed og stabilitet i form af en fast base. Ved udarbejdelse af en samværsaftale, med mindre børn, kan det være en rigtig god ide, at lave en optrapnings ordning. Dette skal sikre, at barnet gradvist vænner sig til mere samvær. En sådan ordning kan tilrettelægges for en længere periode. Det kan tilrettelægges sådan at man starter op med en periode med hyppige og korte samvær, eks. 2 timer 3 gange om ugen. Der tillægges herefter en overnatning når man vurdere, at barnet er klar til det. En god huskeregel, er at barnet som oftest er klar til 1 overnatning, når det er 1 år. Det kan til gengæld være 1 gang om ugen. Derefter kan man planlægge udvidelse med én eller flere overnatninger, i takt med at barnet bliver ældre. Ovenfor er det beskrevet, hvordan man skal være opmærksom på barnets reaktioner. Ikke alle reaktioner er dog ensbetydende, at barnet ikke trives med samværet. Det typiske tegn hos små børn, er at de er grådlabile, pylrede og omklamrende når de kommer fra samvær. Det er ganske naturligt at der er en reaktion på de skift barnet oplever, når det skal fra bopælsforælderen til samværsforælderen og omvendt. Bopælsforælderen kan opleve, at få et meget træt barn hjem, fordi der er sket så meget nyt for det lille barn. Samværsforælderen kan omvendt opleve, at få et meget stille barn på samvær, hvilket kan betyde, at barnet suger til sig af nye indtryk. Ingen af delene er nødvendigvis udtryk for, at der er noget galt i samværet. Det kan alene være udtryk for den tilvænning, som barnet har brug for, efter skiftet mellem bopælsforælderen og samværsforælderen. Skiftet mellem forældrene. Ved som forældre, at samarbejde om at gøre disse skift til en god oplevelse for barnet, kan man afhjælpe nogle af disse reaktioner. Det kan ligeledes ske ved at gøre overgangen til samværet mere glidende. Eksempel: Ida er lige blevet 2 år. Hendes forældre har været skilt siden hun var helt lille. Hun bor hos sin mor. Hver anden weekend er hun hos sin far, fra lørdag formiddag til søndag eftermiddag (der er også hverdags samvær hver tirsdag og torsdag i 4 timer). Lørdag formiddag bliver Ida hentet af far, hjemme hos mor. Her drikker mor og far en kop kaffe sammen og snakker, mens Ida leger. Det samme sker når mor henter Ida hos far søndag eftermiddag. Ida oplever en rolig og blød overgang til og fra samværet fordi mor og far begge er til stede og kan snakke sammen. Ovenstående er et eksempel på, hvordan man kan give et mindre barn en glidende overgang til og fra samvær. Man skal dog være opmærksom på, at det kræver et godt samarbejde mellem forældrene. Er der konflikter mellem forældrene, er det ikke nødvendigvis en god løsning. Barnet vil kunne mærke den dårlige stemning, hvorved denne glidende overgang kan blive en dårlig oplevelse. Det kan også være hensigtsmæssigt at hente eller aflevere barnet i institutionen/dagplejen, så barnet ikke oplever skiftet fra den ene forælder til den anden. Nogle børn har svært ved dette, hvortil institutionen kan være et godt sted at bytte.
Den gode samværsaftale. Herunder gives et eksempel på, hvordan en god samværsaftale ser ud, og hvad den indeholder. Samværsaftalen herunder, skal give et billede af, hvordan man bedst muligt kan udfylde Statsforvaltningens godkendte blanket og få en god og præcis samværsaftale. Samværsaftalen beskriver det samvær barnet har med samværsforælderen. Den tid hvor der ikke er samvær, er "normaltid", og her er barnet hos bopælsforælderen. Det er kun den tid, hvor barnet er hos samværsforælderen der skal indskrives i en samværsaftale. Tiden hos bopælsforælderen kan man kalde "normaltid" og er al den tid hvor der ikke er samvær. Det er også kun barnets ferie med samværsforælderen, der skal være defineret i samværsaftalen. Eksempel: Katrine på 6 år er lige startet i skole. Katrines mor og far er for nylig blevet skilt. Katrines mor er flyttet i en lejlighed, i en mindre by. Katrines far er blevet boende i deres hus, umiddelbart uden for samme by. Der er således kun få kilometer mellem forældrenes bopæl. Katrine er flyttet med sin mor. Katrines far arbejder på en fabrik, hvor han arbejder fast lange vagter mandag, tirsdag og onsdag og har fri til middag om torsdagen og skal først møde igen om mandagen. Weekendsamvær Lige uger: Torsdag med afhentning i skole/sfo - Mandag med aflevering i skole/sfo Hverdagssamvær Ulige uger: Torsdag med afhentning i skole/sfo - klokken 19:30, samme dag. Feriesamvær Jul/nytår Lige år: 23. december klokken 14:00-27. december klokken 14:00 Ulige år: 27. december klokken 14:00-2. januar klokken 14:00 Vinterferie Lige år: Mandag klokken 10:00 - Mandag med aflevering i skole/sfo Påske Lige år: Skærtorsdag klokken 10:00 - Tirsdag med aflevering i skole/sfo Sommerferie Ulige år: Skoleferiens første 3 uger, Mandag uge 26 klokken 10:00 - Søndag uge 28 klokken 15:00 Lige år: Skoleferiens sidste 3 uger, Mandag uge 29 klokken 10:00 - Søndag uge 31 klokken 15:00 Efterårsferie Ulige år: Mandag klokken 10:00 - Mandag med aflevering i skole/sfo Transport
De dage, hvor der afhentes/afleveres i skole/sfo, står far for transporten. Ved hverdagssamværets afslutning, afhenter mor Katrine, hos far. Ved feriesamvær, hvor der ikke er aflevering/afhentning i skole/sfo, afhenter far ved samværets start og mor afhenter ved samværets afslutning. Uenigheder om aftalen. Når det handler om ens børn, er det et meget følelsesladet område. Der kan let opstå uenighed om hvad der er bedst for barnet. Hvordan samværsaftalen skal udformes, hvem der skal hente og bringe, hvor meget samvær der skal være osv. Hvordan bliver vi enige? Hvis det er svært, at blive enige om en samværsaftale, skal man prøve at finde ind til årsagen til uenigheden. Her er det igen vigtigt, at lægge ens egne behov lidt til side og have fokus på barnet. Vær klar i mælet: Når du kommer med dit forslag til samværsaftalen, kan det være en god ide, at have beskrevet samværet, så konkret som muligt. På den måde, er der ikke tvivl om, hvilket samvær du ønsker. Hvis den anden part, har svært ved at forstå hvilket samvær der er blevet forslået, kan det evt. forklares ved at vise det på en kalender. Kommunikation og dialog. Det er vigtigt for samarbejdet, at lytte til den anden forældres tanker og eventuelle bekymringer omkring samværet. Vær forstående og åben i dialogen. Hvis den anden forælder er bekymret for om samværet bliver for langt, kan man være fleksibel omkring det. Her kan det være en mulighed, at rykke rundt på nogle samværsdage eller indlægge en optrapningsordning, således at man lettere kan blive enige om aftalen. Hvis du har skrevet et forslag til en samværsaftale, så fremlæg det for den anden forælder. Det kan være en rigtig god ide, at opfordre den anden forælder til, at kigge på forslaget og tænke over det. Samtidig at opfordre den anden forælder til, at komme med et forslag, hvis den anden forælder ikke er enig i forslaget. Ligeledes er det vigtigt, at du selv er åben og lyttende i snakken omkring samvær. Begge forældre har et ansvar for, at nærme sig den aftale, der er bedst for barnet. Selvom det måske ikke er den løsning du havde håbet på, eller den løsning du selv mener, er bedst for barnet, så gælder det først og fremmest om at komme til enighed. Når I opnår en fælles enighed omkring samværet, er der størst chance for, at samarbejdet mellem Jer i fremtiden, vil blive positivt og til gavn for Jeres barn. Vi kan stadig ikke blive enige. Kan I stadig ikke nå til enighed om en samværsaftale, kan man bede Statsforvaltningen om at indkalde begge forældre til et møde om fastsættelse af samvær. Dette kan ske via brev, e-mail, Digital Selvbetjening eller Digital Post på Borger.dk. Der er ikke blankettvang ved "anmodning om fastsættelse af samvær". Det er som udgangspunkt, den forældre barnet ikke bor hos, der kan anmode om fastsættelse af samvær. Er der ingen samvær eller kun samvær i begrænset omfang, kan bopælsforælderen anmode om, at der fastsættes samvær. Man kan dog ikke tvinge en samværsforælder til, at have samvær med barnet.
Er der allerede fastsat eller aftalt samvær, kan både samværs- og bopælsforælderen anmode Statsforvaltningen om, at indkalde begge forældre til et møde om ændring af samvær. Hvis ikke der er sket væsentlige ændringer omkring barnet, kan Statsforvaltningen afvise, at indkalde forældrene til møde. En væsentlig ændring kan dog være, at barnet ikke trives i den nuværende samværsordning. Barnets initiativret. Et barn der er fyldt 10 år, har "initiativret". Dette betyder, at barnet kan anmode Statsforvaltningen, om at indkalde forældrene til et møde om samvær. Dette kan ske, med henblik på fastsættelse eller ændring af samvær. Hvem kan anmode om fastsættelse af samvær? Barnets nærmeste pårørende f.eks. bedsteforældre, kan i særlige tilfælde anmode Statsforvaltningen om, at fastsætte samvær med et barn. Dette kan ske, i tilfælde hvor den ene forælder er afgået ved døden. Samværet med bedsteforældrene, kan være med til at barnet fastholder kontakten til den afdøde forælders side af familien. Det kan ligeledes ske i tilfælde, hvor der ikke er samvær eller samværet er yderst begrænset, f.eks. hvor den ene forælder er i fængsel eller bosat i udlandet. En bror eller en søster, kan også anmode om fastsættelse af samværet. Dog skal barnets søskende, være fyldt 18 år. Procedure i forbindelse med anmodningen om fastsættelse af samvær. Når man har anmodet Statsforvaltningen om fastsættelse af samvær, vil begge forældre som udgangspunkt blive indkaldt til møde i Statsforvaltningen. Mødet vil så vidt det er muligt, blive afholdt inden for 35 dage, efter modtagelse af anmodningen. Mødet vil blive afholdt, på Statsforvaltningens afdelingskontor, i det område hvor barnet har bopæl. Det juridiske. Forældreansvarsloven: Forældreansvarsloven beskriver bl.a. barnets ret til samvær, med den forælder barnet ikke bor hos. Loven handler om barnets ret til samvær - ikke forælderens ret til samvær med barnet. 19. Barnets forbindelse med begge forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos. Stk. 2. Forældrene har et fælles ansvar for, at barnet har samvær med den forælder, som det ikke har bopæl hos, og for transporten af barnet i forbindelse med samvær. Stk. 3. Den forælder, som barnet ikke har bopæl hos, kan anmode om samvær.
Stk. 4. Er der ikke eller kun i yderst begrænset omfang samvær, kan den forælder, som barnet har bopæl hos, anmode statsforvaltningen om at indkalde den anden forælder til et møde om samvær. 35. Et barn, der er fyldt 10 år, kan anmode statsforvaltningen om at indkalde forældrene til et møde om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær. 39. En anmodning om ændring af forældremyndighed, barnets bopæl, samvær eller anden kontakt kan afvises af statsforvaltningen, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. [...] En juridisk bindende samværsaftale. Når man laver en samværs aftale på en af Statsforvaltningens godkendte blanketter, vil denne være juridisk bindende. Dette er den indtil der er lavet en ny samværsaftale eller Statsforvaltningen har truffet en ny afgørelse om samvær. Nederst på blanketten vil stå "Denne aftale kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse i fogedretten i henhold til retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 3." Således skrives retsplejeloven 478: Tvangsfuldbyrdelse kan ske på grundlag af aftaler om forældremyndighed, der er anmeldt til eller godkendt af Statsforvaltningen eller retten, afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, der er truffet af Statsforvaltningen, aftaler om barnets bopæl eller samvær, der er indgået over for Statsforvaltningen, samt aftaler om barnets bopæl eller samvær, når det udtrykkeligt i aftalen er bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse. Med en sådan aftale i hånden, kan fogedretten efter anmodning fra samværsforælderen tvangsfuldbyrde samværet. Dette vil altid ske, med udgangspunkt i "mindste-indgrebsprincippet". Dette betyder, at den løsning hvor der er mindst mulig indgriben, skal have første prioritet. Således vil man altid forsøge, at få forældrene til at mødes og nå til enighed først. Dommeren i Fogedretten, vil således fungere som mediator eller mægler. Kan forældrene ikke blive enige, kan fogeden dømme i sagen. Der kan i tvangsfuldbyrdelsessager, blive anvendt "tvangsbøder" eller "umiddelbar magt". Dette vil først komme på tale, når alle andre muligheder er forsøgt, i forhold til at opnå enighed.