Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger

Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger Projektrapport September 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s D r. Neergaards Vej SB 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk dgc@dgc.dk

Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger Allan Laursen Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 1995

Titel Rapport kategori Forfatter Dato for udgivelse Copyright Energibesparelse ved kondenserende kaskadeløsninger Projektrapport Allan Laursen September 1995 Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer Sagsnavn 713.67 Kaskadeløsninger ISBN 87-7795-051-8 For yclelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til "Almindelige bestemmelser for teknisk rddgivning & bistand {ABR 89)", som i øvrigt anses for vedtaget fot opgaven. - at erszatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller sl«uler over for rejeviremen eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse og altid begrænses tilloo% af dej vederlag. som DGC har modtaget for den pågældende ydelre. Rekvirenten holder DGC sl«ulesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, det mdtte overstige DGC's hæftelse. - at DGC skal - uden begrænsning - arnlevere egne yclelser i forbindelse med fejl og forsømmelser i DGC 's materiale. Juni 1992

DG C-rapport 1 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE l Indledning............................................. 2 2 Konklusion............................................ 3 3 Beskrivelse og drift af det oprindelige naturgaskedelanlæg................ 5 4 Beskrivelse og drift af nyt naturgasanlæg af kaskadetype................. 8 5 Vurdering af anlæggenes energiforbrug........................... 12 5.l Vurdering ud fra målt energiforbrug......................... 12 5.2 Vurdering ud fra edb-beregninger........................... 19 6 Andre muligheder for energibesparelser end ved nyt anlæg............... 20 7 Øvrige service- og driftsomkostninger ved to forskellige former for kedeldesign 22 8 Diskussion og forslag til det videre arbejde......................... 23 BILAG Litteraturliste Graddagekorrigerede energiforbrug 713.67 Kaskadeløsninger h:\713.67\01 praala.crp september 1995

DGC~rapport 2 1 Indledning Det foreliggende udredningsarbejde er rekvireret af gasselskabernes FAU-2 og udført af Dansk Gasteknisk Center a/s. Eksemplet med ejendommen er valgt gennemgået for at afklare, om der herudfra er behov for efterfølgende at udarbejde en Teknisk Note. En boligejendom har fået udskiftet to traditionelle kedler med 18 stk. parallelkoblede kondenserej!de kedler ligeledes centralt placeret. Spørgsmålet er, om man ud fra de periodisk registrerede energiforbrug mv. på ejendommen kan godtgøre, om projektet energi- og totaløkonomisk var fornuftigt. Derudover er opgaven at afklare, i hvilke lignende projektsituationer det kunne være fornuftigt at vælge den samme løsning. Vi har også sammenlignet designet med de kondenserende kaskadekoblede kedler med en optimeringsløsning på de to oprindelige kedler, for at afklare om det egentligt ville have været mere fordelagtigt med en sådan videre udbygning. Der er ud fra oplysninger om det gamle anlægs design samt de tilsvarende oplysninger om det nye anlægs design foretaget teoretiske beregninger med DGC' s driftsoptimeringsberegningsprogram for at afdække, om beregningsprogrammet er velegnet til en sådan opgave.

DG C-rapport 3 2 Konklusion En opgørelse af naturgasforbruget før og efter ombygningen viser en årlig besparelse på ca. 24.000 m 3 Dette svarer til en besparelsesprocent på ca. 13.6% Årsagen til denne besparelse kan ikke angives med sikkerhed, men inde i billedet er: Den i fyringssæsonen mulige kondensation Merisoleringen af tage/brystninger Ændringen af centralvarmeanlægget i to selvstændige systemer Pumpestyringen af hovedpumper Kaskadekoblingen Uden målinger kan man ikke afgøre, om der optræder en kondensation i overgangs- og måske vinterperioderne (og dermed et varierende graddageuafhængigt forbrug hen over året), men både forbrugsreduktionen ved sammenligning af 1991/92 med senere år og de nævnte lavere anlægsreturtemperaturer (ca. 35 C) tyder på kondensation. Kedlerne fungerede (ved stikprøver i maj måned) som ikke-kondenserende, hvilket skyldes den "dårlige" funktion af hver kedelgruppes shuntforbindelse. Der skal etableres et andet rørdesign for at opnå den ønskede funktion. Ved sammenligning af sommerforbrugene før og efter etablering er der intet, der tyder på, at centralen arbejder mere effektivt. Sammenligning af forbrug i fyringssæsonen før og efter tyder derimod på en pæn besparelse. Det skal dog bemærkes, at det statistiske materiale på vinterforbruget inden ombygningen ikke er ret godt (kun en sæson).

DG C-rapport 4 Merisoleringen af tage og de nye brystninger skønnes at give anledning til en besparelse på 2-3.000 m 3 naturgas, hvorimod der ikke kan siges noget om besparelsesfordelingen mellem de 4 andre "pinde". En eventuel ændring af de oprindelige to kedler til nye kaskadekoblede, ikke-kondenserende kedler skønnes ud fra ovennævnte til ikke at være et konkurrencedygtigt alternativ. DGC' s driftoptimeringsprogram egner sig ikke til at bedømme så små energiforbrugsforskelle, der-er tale om mellem den oprindelige og den nuværende central. Dette hænger sammen med vanskelighederne ved at indhente anlægsdata for så atypisk et anlæg. En ombygning af det oprindelige anlæg med en etablering af røggaskøler på den ene kedel ville oplagt have givet et bedre resultat, på grund af mere "kontant" kondenseringsfunktion billigere anlægsomkostninger. En forudsætning for denne ombygning ville dog have været, at de dengang eksisterende komponenter havde været i rimelig tilstand, og krav til renoveringsomfang var moderate.

DGC-rapport 5 3 Beskrivelse og drift af det oprindelige naturgaskedelanlæg Ejendommen består af 2 afdelinger med hver sit centralvarmestik ud fra en fælles kedelcentral Kedlerne var oprindeligt tilkoblet parallelt med en fælles blandesløj fe, hvor der af besparelseshensyn kun blev monteret totrins gasbrænder (kombi) på den store kedel. Den lille kedel kunne kun køre på gasolie og blev af den grund ikke sat i drift sidenhen. Senere (uvist hvornår) blev den lille kedel også konverteret til gasdrift Ejendommens data i øvrigt: Fælles Lille etageareal Store etageareal Etageareal i m 2 6700 2300 4400 Etager 1 1 1 Antal lejligheder 103 46 57 Byggeår - 1983 1974 Isoleringsniveau BR82 BR82 BR72 Krævede fremløbstem- 60 60 so paraturer til radiatorer Resulterende retur- 47/35 47/35 Iea.) 47/35 (ca.) temperaturer fra radia- (ca.) to re r efter den foretagne supplerende isolering Den høje returtemperatur er sommertemperaturen, den lave er et stykke ind i fyringssæsonen. Varmtvandsproduktionen foregår ved decentralt placerede 100 l beholdere i de enkelte lejligheder. Beholderne har varmeflader med dårlig afkøling styret af returventiler. Radiatoranlæg er tostren g s med termostatventiler. Der er efter det oplyste ingen omløb.

DG C-rapport 6 I den store afdeling er der i sommerperioden 1992 sket en supplering af isoleringstykkelsen i taget fra ca. 100 til 200 mm mineraluld. Desuden er vinduer inklusive brystninger i den ene side samtidigt udskiftet med nye (fra to lags til to lags termoruder). Ejendommen er overalt i eet plan og består af hhv. enkelthuse og række-/kædehuse. Kedelcentralen har efter gaskonverteringen i 1984 følgende data (kedlerne var årgang 1981 --Tasso og 1974 - Danstoker). Kedel- Type Nominel Brænder- Faktisk indfyret fabrikat effekt type mængde i% af nominel effekt [kw] Trin 1 Trin 2 Tasso VH7 262 Weishaupt ca. 50 ca. 100 WG30 N/1-A Danstoker VB630 730 Weishaupt ca. 50 ca. 100 G5/1 Tabel l. Kedel- og brænderdata Oprindelig drift med Danstoker kedler var med let fuelolie og senere gasolie. I centralen var også trykekspansionsbeholdere for hele systemet. Endvidere var centralen forsynet med en form for vandbehandling. Begge brændere var totrins med følgende konstaterede typiske driftsdata for kedlerne (montørmålerapport).

DG C-rapport 7 02% t,.g C Røgtab dellast fuldlast dellast fuldlast dellast fuldlast Tasso 3,2 2,1 154 255 6,3 10,6 Danstoke r 2,7 2,5 158 214 6,3 8,0 Tabel 2. Driftsparametre for de to kedler i oprindelig kedelcentral De i tabel 2 nævnte dellast- og fuldlasttal refererer til faktisk indfyret mængde på trin l og 2, se tabel l. Efter det oplyste var Danstoker kedel og tilhørende skorsten i mindre god tilstand i 1991, og anlægget tabte via utætte kedler en hel del vand.

DGC-rapport 8 4 Beskrivelse og drift af nyt naturgasanlæg af kaskadetype Der blev i efteråret (pr. 8/10) 1992 foretaget en ombygning af centralen, hvor de eksisterende kedler/skorstene mv. blev fjernet. I stedet blev 18 stk. Nefit turbo kondenserende 32 kw kedler etableret. Kedlerne blev etableret i grupperinger af hhv. 8 stk. til den lille afdeling og 10 stk. til den store afdeling. Kedlerne er i hver gruppe koblet parallelt, og hver gruppe har sit eget "shuntrør" (fordelerrør). Der er et styringspanel for hver gruppe kedler. I hvert styringspanel er klimastatfunktion og natsænkningsfunktion, som dog ikke bliver brugt. Kedlerne styres derimod efter en fast fremløbstemperatur på ca. 60 C for den lille gruppe og ca. 70 C for den store gruppe. Det bemærkes, at de 32 kw kedelydelse er efter øvre brændværdi, hvor ydelsen for Danstoker og Tasso kedlerne var nedre brændværdi. De 32 kw er nominel ydelse (fuld kondensation), hvor reel ydelse med delvis kondensation nok snarere ligger på ca. 30 kw. Samlet kedelydelse bliver på 18 x 30 = 540 kw, hvoraf de 300 kw hører til den store afdeling, og de 240 kw hører til den lille afdeling.

DGC-rapport 9 For hver Nefit Turbo kedel kan optegnes følgende principdiagram for vand siden: Vannevaksler Kabinet \ ~ Flowsvitch -+~----~--~----.-+-------~-+.-- t-----.-------- ------j,. Fig. 4.1.1. Nefit turbo principkobling Kaskadekoblingen sikrer, at næste ikke-idriftværende kedel bliver koblet ind ved behov, således at alle kedler kommer til at køre nogenlunde lige meget. Pumpen i kabinettet starter, når kedlen er i drift og stopper med et valgfrit efterløbstidsrum. Ser vi på hele anlægget (her kun den ene bebyggelse) med de parallelt koblede kedler, fordelerrøret og hovedcirkulationspumpen (fig. 4.1.2) kan vi nævne, at et antal udkoblede kedler bliver styret efter fremløbsføleren. Således kan der ikke holdes ønsket temperatur, og der kobles en kedel mere ud.

DGC-rapport 10 x stk. kedler ~ Forclelel"'mr Fig. 4.1. 2 Kedelkoblinger for den ene gruppe Spørgsmålet er så, hvad sker der i fordelerrøret? Her er mulighed for flere uheldige forhold. Centralvarmereturen fra radiatoranlægget kan måske give anledning til dobbelt strømning, altså en opadgående strømning mellem retur og fremløb (radiatorer), samtidigt med at der foregår en shuntning mellem fremløb og retur fra kedler. Dette bevirker, at hovedfremløbet til radiatorer ikke holder temperaturen og herved evt. kobler for mange kedler ind. Pumperne i hvert kabinet sørger til gengæld for, at det varme kedelfremløbsvand bliver shuntet tilbage i dobbeltstrømningen, med en alt for høj kedelreturtemperatur til følge. Dette medfører, at udkondensationsgraden og kedlernes virkningsgrad bliver mindre end tilsigtet. Det blev i hvert fald konstateret på besøgsdagen 17.05.1995, at: I gruppen med 8 kedler var 2 stk. indkoblet med max. fremløb på 60 C

DG C-rapport 11 Anlægsretur var ude fra bebyggelsen ca. 47 C Hver kedelretur var ca. 10 C højere, og der var ikke kondensering I gruppen med 10 kedler var 2 stk. indkoblet med max. fremløb på 70 C Anlægsretur var ude fra bebyggelsen ca. 4 7 o C Hver kedelretur var ca. 10 C højere, og der var ikke kondensering

DG C-rapport 12 5 Vurdering af anlæggenes energiforbrug 5.1 Vurdering ud fra målt energiforbrug Der er for ejendommen registreret de ved følgende figurer viste gasforbrug. Anvendte graddagskorrektionsfaktorer, og de til figurerne hørende talstørrelser er vedlagt som bilag. Den punkterede adskillelseslinie mellem graddageatbængigt og -uafhængigt forbrug er indtegnet ved at se på kurvernes placering. Graddagekorrektionerne er foretaget med udgangspunkt i denne linie som er placeret ved 7000 m 3 naturgas.

DGC-rapport 13 25000... E c 20000 10000 p / l l ~ / / / / _, _, _, p-' -o- -- -~... _,... _,... ~.", ' 'o --o- Forbrug -x-korr. forbrug GUF 5000 0 +------~---+-----r------+-------r-----;-----+------,_-----r------------~ a pr maj jun jul au g se p ok t nov dec jan fe b mar Fig. 5.1.1 Månedligt gasforbrug 1991-92,.., E c --o- Forbrug -x-korr. forbrug -- GUF a pr maj jun jul a ug s ep okt nov d ae Jan fe b m ar Fig. 5.1.2 Månedligr gasforbrug 1992-93

DG C-rapport 14 25000,.. 20000 _-o "' E c 15000 10000 -.o - Forbrug -x-karr. forbrug GUF 5000 0 +---~~---r----~--~~---r----~--~~---r----+---~----~ a pr maj jun jul a ug s ep akt nav de c jan fe b mar Fig. 5.1.3 Månedligt gasforbrug 1993-94 25000 20000 15000... E c -.o - Forbrug -x- Karr. forbrug 10000 GUF 5000 0 +----+----~--~r----r----r----+----+---~----;---~r---~ apr maj jun jul aug se p akt nav dec jan fe b mar Fig. 5.1.4 Månedligt gasforbrug 1994-95

DGC-rapport 15 Der fås følgende faktiske årsforbrug, hvor GAF betyder graddageafhængigt forbrug, og GUF graddageyatbængigt forbrug. Periode 91/92 92/93 93/94 94/95 GAF - 78.000-61.000-63.000-60.000 GUF - 84.000-84.000-84.000-82.000 Samlet 161.974 145.286 147.264 14 2.117 Samlet - korrigeret 176.815 150.341 153.193 151.630 Tabel 5.1 Årligt gasforbrug i rrr gas Bemærk at regnskabsåret løber fra 114-3113. Ombygningen af anlægget til kondenserende kaskadedrift blev foretaget i sommeren 1992 (nominelt pr. 8/10-92). 180000 "'" j ' 160000 + l 140000 + 120000 + '"g 100000 + i 80000 + 60000 40000 20000 o 1991-92 1992-93 1994-85 Fig. 5.1.5 Årlige korrigerede gasforbrug

DG C-rapport 16 Ved at betragte forbrugene i sommermånederne juni, juli og august fås, når man sammenligner de forskellige år, det bedste udtryk for besparelsen ved ombygningen. Her ses, at der faktisk ikke er en forskel fra 1991 til 1994 på det månedlige sommerforbrugsniveau. Som det ses, er der ingen besparelse i GUF (tilsyneladende), hvorimod der er en stor kun delvist forklarlig besparelse i GAF. Hvis forbruget i 1991192 er repræsentativt, har den årlige besparelse udgjort ca. 24.000 m 3 naturgas Heraf kan de 2-3.000 m 3 forklares med loftisolering og udskiftning af brystninger. De resterende ca. 21.000 m 3 svarer til ca. 11-12% besparelse og skal fordeles over delvis kondensation kaskadekobling andre ændringer af varmeanlæg De 21.000 m 3 svarer til en gasudgift på ca. kr. 85.000,- inkl. moms, svarende til ca. 8 års tilbagebetalingstid. Energiforbruget består af følgende delforbrug: l. Tab i central 2. Tab i jordrør og varmerør i bygning 3. Produktion af varmt brugsvand 4. Rumvarme (afsat i radiatorer og radiatorstik) Med tilnærmelse kan man normalt sige, at pkt. 1-3 er graddageuafhængigt, og pkt. 4 er graddageafhængigt

DG C-rapport 17 For at kunne kommentere om ændringen af centralen har givet anledning til reduceret energiforbrug, eller om energiforbrugstaltene også er ændret af andre årsager, er det nødvendigt at se på alle de faktorer, som kan have indflydelse på forbrugsudviklingen. Hermed indgår følgende forhold: - Ændring af beboerklientel i bebyggelsen - Driftsform i central Ændring af forbrugsvaner (herunder varmtvandsforbrug) - Evt. ændring af det varmebevarende system for bygningerne (isoleringstilstand - tilbygning - nedrivning) - Evt. ændring af det varmefordelende system (herunder supplerende radiatorflader - etablering af termostatventiler, rørisolering mv.) Vi har forespurgt ejendommens VKO-konsulent om disse forhold og har fået svaret, at der ikke er nogen ændringer ud over de allerede nævnte med vinduesisolering og tagisolering. Hvilken forventning til besparelser kunne man have inden projektet med de kondenserende kedler blev gennemført? Med en gennemsnitsrøgtemperatur på ca. l60 C, se tabel 2, er der ud fra figur 5.1.7 mulighed for en besparelse på en ca. 8,5%, idet røggassen forventes at have en temperatur på ca. 50 C efter kedlen.

DG C-rapport 18 R gtemperatur 'C 200.----;-------------r-~ NATURGAS! 11~ C0 2 1 1 so r---r------..l..--f-~ 100 r----r---~~-~--~ 10 15 20% Fig. 5.1. 7 Røgtab inkl. kondenseringstab sat i forhold til nedre brændværdi Har det årlige forbrug af naturgas til opvarmning på ejendommen inden ombygning udgjort ca. 160.()()() m 3 Vil dette svare til en årsregning på godt kr. 670.000.- inkl. moms 9% besparelse inklusive forskel i kedelradiatortab svarer dermed til ca. kr. 60.()()().- inkl. moms hvilket kunne bære en investering på ca. kr. 480.000,- med 8 års tilbagebetalingstid.

DG C-rapport 19 5.2 Vurdering. ud fra edb-beregninger Ved gennemførsel af beregninger med DGC's driftoptimeringsprogram med talværdier fra før og efter ombygningen har det vist sig, at programmet kræver større viden om det eksterne rør- og radiatoranlæg for at kunne beregne et korrekt energiforbrug der skal gives nogle særlige forudsætninger for at skille en kondenserende og en ikke-kondenserende central ad.

DG C-rapport 20 6 Andre muligheder for energibesparelser end ved nyt anlæg Som det vil fremgå af røgtemperaturerne i tabel 2 er der besparelsespotentiale i et forslag med at nedsætte de indfyrede mængder, således at røgtemperaturerne på lav last udgør omkring 90-100 C. Begge oprindelige gasbrændere skulle kunne fungere rimeligt med disse lavere laster. Besparelsespotentialet skønnes til ca. 2-3% af det årlige energiforbrug. En anden mulighed for besparelse ville have været at udføre forbedret teknisk isolering af centralen herunder forøgelse af rørisoleringstykkelsen og forsyning af varme kedelforplader og ventiler mv. med isoleringsafdækning og pladekapper. Hvorvidt gennemførelsen af denne merisolering ville have været hensigtsmæssig, kan der ikke siges noget om på nuværende tidspunkt, men der er selvfølgelig besparelsesmulighed på op til 0,5% af det årlige energiforbrug. Omkostningerne til fornyet indregulering skønnes at beløbe sig til omkring kr. 5.000,- ekskl. moms. Omkostningerne til den tekniske isolering ville måske have udgjort kr. 15.000,- ekskl. moms. Et andet forslag til besparelser kunne have været at forsyne den store kedel med en røggaskøler. En forventet årlig besparelse ventes at kunne ligge på 5-6%. At tallet ikke bliver højere, skyldes at nedreguleringen af kedler mv. som nævnt tager sig af de første ca. 2-3%.

DG C-rapport 21 Et fornuftigt gennemført projekt med kondenskøler skønnes at kunne udføres for omkring kr. 140.000.- ekskl. moms inklusive flytning af kedel og kobling af køleren til centralvarmesystem. Hertil kommer så i dette tilfælde udgifter til renovering/udskiftning af den store kedel og tilhørende skorsten m.v. Hvor stort dette renoveringsbeløb ville være blevet, kan der ikke siges noget om på nuværende tidspunkt, idet der ikke blev foretaget en nærmere undersøgelse, men som groft skøn ud fra det oplyste formentligt i nærheden af kr. 200-250.000 ekskl. moms.

DGC-rapport 22 7 Øvrige service- og driftsomkostninger ved to forskellige former for kedeldesign Følgende enkeltkomponenter i den forhenværende og i den nuværende central burde antages at være nogenlunde ens med hensyn til service og drift (lige omkostningstungt) - VKO ordning - Skorsten/aftræk - Trykekspansion - Rør - El til pumper/brændere De enkelte komponenter, hvor der skønnes at være en væsentlig forskel på serviceudgifteme, er - Gasblæseluftbrændere/kedler Det er altså specielt serviceringen af de 18 nye, mere følsomme kedler/brændere i forhold til de to gamle, som er blevet mere kostbar og kompliceret. Med hensyn tillevetider må de forhenværende kedler, hvis de var i en god tilstand, da de blev gaskonverteret, normalt antages at have længere levetider end kondenserende højtbelastede kedler. Brænderudstyret antages at have nogenlunde samme levetider. På årsbasis skønnes den forøgede serviceudgift til kr. 7-8.000.- ekskl. moms

DG C-rapport 23 8 Diskussion og forslag til det videre arbejde Baggrunden for kedeludskiftningen var den skønnede dårlige tilstand af kedel( er) og den ene skorsten. Ekstraisoleringen af taget og brystningerne i den ene afdeling er gennemført for at reducere de trækgener, der kom fra disse bygningsdele. Årsagen til længere tilbagel!etalingstid end opnåeligt er primært, at anlægget ikke udkondenserer i den udstrækning, det var tiltænkt pga. l. for høje returtemperaturer fra anlægget, specielt på grund af små varmeflader i varmtvandsbeholderne 2. shuntkoblingen, hvor muligheden for tilbagestrømningen af varmt kedelvand er til stede Vi kender ikke radiatoranlæggenes indreguleringstilstand og drift, men der er os bekendt ikke foretaget andet end ekstraisoleringen for at sikre et lavt temperaturniveau på centralvarmereturen. Indregulering af vandstrømme er ikke eftergået samtidigt. I selve centralen kan man ved de nye kedler risikere at have fået et større gennemtrækstab pga. de åbne kedler. På den anden side skulle de kedelenheder, der standser (ved nedsat behov), hurtigt blive kolde, så det kun er luft af rummets temperatur, der forsvinder i aftrækshullerne. Ved en umiddelbar betragtning har der i det gamle kedelrum nok været lidt varmere, specielt pga. dårligere isolerede kedelforplader og bagplader, men til gengæld har luftskiftet sikkert ikke været så stort. Med hensyn til at etablere udstyr som kan få røggassen til at kondensere, mener vi, at for dette anlæg er mulighederne til stede, idet centralvarmetemperatursættet for en gang skyld nærmer sig det lave parcelhusniveau.

DGC-rapport 24 Forslaget med røggaskøler på den ene kedels røgrør, nævnt i kapitel 6, kunne have været værd at overveje. Vi tror ikke, at man generelt opnår fuld kondensation i disse kaskadekoblede kedler af de nævnte årsager, men det kunne være en god ide at teste l. Det fra leverandørens side forlangte rørdesign omkring kedlerne for indflydelse på returtemperaturen. 2. Hvor god veksleren i hver kedel er med hensyn til udkondensering. Når man får styr på kedelshuntforbindelseme, kunne man måske som forsøg overvej at hæve fremløbstemperaturerne for at opnå lavere returtemperaturer. Centralvarmeanlæggene er egnet til det, og kunne man så få beboerne til at skrue ned for returventilerne på varmtvandsbeholderne, er der en større chance for kondensering. Forsøget skal vise, om dette bliver tilfældet i praksis. Der burde nok udarbejdes noget vejledningsmateriale, som beskriver, hvilke muligheder der findes, hvis man overvejer modemisering af en naturgasfyret central, eventuelt i form af en Teknisk Note.

DG C-rapport 25 Bilag 1 Litteraturliste /1/ Nefit Turbo Brochuremateriale /2/ Fremtidig naturgasanvendelse i industrien. Røggaskøling, materialevalg og røgafkast, dk-teknik, Oktober 1990

Måned Totalforbrug u korrigeret Naturgasforbrug 1991-1992 i m 3 Graddageafhængigt Graddagefaktor Graddageafhængigt forbrug - ukorrigeret forbrug - korrigeret (-7000) Totalforbrug - korrigeret 1 l l o G) (),... Dl "O "O o... r-+ April 14.714 7.714 1,18 9.103 16.103 Maj 12.116 5.116 1,08 5.525 12.525 Juni 8.243 1.143 1,00 1.143 8.143 Juli 6.625-1,00-6.625 August 6.759-1,00-6.759 September 7.803 803 1,00 803 l 7.803 Oktober 13.052 6.052 1,47 8.896 15.896 November 16.347 9.347 1,04 9.721 16.721 December 18.067 11.067 1,1 o 12.174 19.174 Januar 19.739 12.739 1,22 15.542 22.542 Februar 20.193 13.193 1,25 16.491 23.491 Marts 18.317 11.317 1,24 14.033 21.033 ÅRET 161.975 -- ---- 78.491 93.431 176.815 to ~ ~ 1\l 1\.) m

MAn ed Totalforbrug ukorrigeret Naturgasforbrug 1992-1993 i m 3 Graddageafhængigt Graddagefaktor Graddageafhængigt forbrug - ukorrigeret forbrug - korrigeret (-70001 Totalforbrug - korrigeret o G) n l... Q) 'O 'O o...... April 11.855 4.855 1122 5.920 12.920 Maj 10.344 3.344 1,00 3.344 10.344 Juni 7.922-1100 - 7.922 Juli 5.317-1100 - 5.317 August 7.806-1100 - 7.806 September 7.478 478 1100 478 l 7.478 Oktober 12.290 5.290 0112 3.809 10.809 November 15.756 8.756 1101 8.844 15.844 December 15.898 8.898 1109 9.699 16.699 Januar 18.896 Februar 16.128 11.896 1120 14.275 9.128 1 l 11 10.132 21.275 17.132 J i Marts 15.596 8.596 1 l 14 9.799 16.799 ÅRET 145.286 61.241 66.300 150.341 ~ ;:::,: ~ ~ l\.)...

Måned Totalforbrug u korrigeret Naturgasforbrug 1993-1994 i m 3 Graddageafhængigt Graddagefaktor Graddageafhængigt forbrug - ukorrigeret forbrug - korrigeret (-7000) Totalforbrug - korrigeret l l a C) n l..., Q) 'O 'O o...,... April 12.282 5.282 1,31 6.972 13.972 Maj 7.599 599 1,00 599 7.599 Juni 6.917-1,00-6.917 Juli 7.184-1,00-7.184 August 6.554-1,00-6.554 September 8.722 1.722 1,00 1.722 l 8.722 Oktober 11.931 4.931 0,79 3.895 10.895 November 15.498 8.498 0,85 7.223 14.223 December 18.011 11.011 1,04 11.451 18.451 Januar 17.803 10.803 1,22 13.180 20.180 Februar 16.931 9.931 0,98 9.732 16.732 Marts 17.833 10.833 1,16 12.566 19.566 ÅRET 147.265 63.610 67.340 153.193 ~ ;:::.: ~ 1\) 1\) 00

Måned Totalforbrug ukorrigeret Naturgasforbrug 1994-1995 i m 3 Graddageafhængigt Graddagefaktor Graddageafhængigt forbrug - ukorrigeret forbrug - korrigeret (-70001 Totalforbrug - korrigeret o G') () l... Dl "C "C o...... April 11.839 4.839 1,44 6.968 13.968 l Maj 9.200 Juni 7.997 2.200 1100 2.200 797 1100 797 9.200 7.797 l i l Juli 5.829-1100 - 5.829 August 5.997-1100 - 5.997 September 7.743 743 1100 743 ' 7.743 Oktober 11.648 4.648 0185 3.951 10.951 November 13.364 6.364 1 l 18 7.510 14.510 December 16.262 9.262 1 l 19 11.022 18.022 Januar 19.165 12.165 1105 12.773 19.773 Februar 15.922 8.922 1136 12.133 19.133 Marts 17.360 10.360 1 l 13 11.707 18.707 ÅRET 142.117 -- - - 60.290 69.804 151.630 to ~ ~ N ~ CO