Klima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g
Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag 2006 Omslag: Hanne Kolding ISBN 978 87 7934 939 1 Udgivet med støtte fra Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade 177 8200 Århus N www.unipress.dk
Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 9 Brydningstid for geovidenskaberne 1 11 1.1 Dansk klimaforskning før 1950 15 1.2 Tidlig klimadebat 19 1.3 Institutionalisering af de geofysiske videnskaber i Danmark 24 1.3.1 Meteorologi 24 1.3.2 Geofysik 34 1.4 Nye metoder i geofysikken 36 1.4.1 Kulstof-14 datering 37 1.4.2 Massespektrometri og stabile isotoper 40 1.4.3 Bestemmelse af palæotemperaturer 43 1.5 Opsamling 48 Fra biofysik til Indlandsisens bund 2 51 2.1 Grønland 1947-48 53 2.2 Meteorologisk Institut 57 2.3 Tilbage til biofysikken for en stund 58 2.4 Dansgaards isotopforskning 61 2.5 Ophold i USA 1953-54 66 2.6 Analyser af is! 68 2.7 Kontakten til USA 70 2.8 Iceworm 73 2.9 Amerikanske iskerneanalyser 75 2.10 Camp Century-kernen 80 2.11 Resultater fra Camp Century-kernen 83 2.12 Dansgaards hold 88
k l i m a, k o l d k r i g o g i s k e r n e r Iskerneforskning som Big Science 3 93 3.1 Opbygningen af et internationalt samarbejde 94 3.2 Studier af Indlandsisen og oprettelsen af GISP 98 3.3 Økonomi og logistik 102 3.4 Teknologi 113 3.4.1 Et nyt shallowbor 113 3.4.2 Et nyt dybdebor 117 3.4.3 Andre instrumenter 126 3.5 Resultater fra Dye 3 131 Afslutning 137 Videre læsning 145 Utrykte kilder 147 Bibliografi 149 Noter 155 Register 163
Forord Denne bog er en omarbejdning af et speciale, som jeg skrev ved Afdeling for Videnskabshistorie på Aarhus Universitet i 2003-2004. Min interesse for klimaet og klimaforskning har fulgt mig lige siden jeg tog min 1. del på fysik-studiet, hvor jeg bl.a. skrev bachelorprojekt om betydningen af Solens magnetfelt for Jordens klima. Da jeg på min 2. del tog et sidefag i videnskabshistorie, øjnede jeg muligheden for at kombinere min interesse for at arbejde med videnskab i en bredere, historisk sammenhæng med min interesse for klimastudier. Det førte til, at jeg valgte at skrive mit speciale inden for videnskabshistorie og med iskerneforskningen som det oplagte emne, både fordi det er et af de mest betydningsfulde forskningsfelter inden for moderne klimaforskning, og fordi Danmark på dette område altid har været i front. Bogen bygger på et større kildemateriale bestående af både personlige dokumenter, interviews, diverse rapporter og videnskabelige artikler samt sekundærlitteratur. På visse punkter kunne jeg have ønsket mig et større kildemateriale, specielt hvad angår den amerikanske og schweiziske deltagelse i iskerneforskningen. På grund af det begrænsede materiale er det, jeg skriver, naturligvis en tolkning af kilderne, og uanset om noget bygger på skriftlige eller mundtlige kilder, står alt naturligvis for min egen regning. En stor del af citaterne i bogen er oversat fra engelsk, og jeg har oversat frit i forsøget på at ramme den oprindelige mening så godt som muligt. Jeg vil her gerne rette en stor tak til Aage V. Jensens Fonde, der har støttet udgivelsen af bogen økonomisk. Jeg vil også gerne takke min specialevejleder Henry Nielsen, der var en vigtig støtte under specialeåret, og som efterfølgende har været en stor hjælp i forbindelse med udgivelsen af bogen. I forbindelse med selve specialearbejdet vil jeg gerne takke
k l i m a, k o l d k r i g o g i s k e r n e r Forskningsgruppen Is og Klima ved Niels Bohr Instituttet for deres interesse for mit projekt og for deres hjælp med at indsamle kildemateriale. En særlig tak til Willi Dansgaard, der har stillet sine personlige papirer til rådighed, og som i vores diskussion gjorde historien endnu mere levende for mig.
Indledning Den 17. juli 2003 nåede en gruppe af danske og udenlandske forskere bunden af den grønlandske indlandsis i 3085 meters dybde. Forskerholdet havde dermed udboret den længste iskerne nogensinde i Grønland og skulle det vise sig også fremskaffet det hidtil mest detaljerede arkiv over klimaets ændringer mere end 120.000 år tilbage i tiden. NorthGRIP North Greenland Icecore Project havde været otte år undervejs og havde klaret sig gennem problemer, der flere gange havde truet med at bringe hele projektet i fare, før forskerne kunne lade champagnepropperne springe og fejre boringens afslutning. Mens afslutningen af NorthGRIP-boringen var kulminationen på otte somres boring i det nordlige Grønland, var det samtidig det foreløbige højdepunkt for et forskningsprogram, der blev påbegyndt over halvtreds år tidligere. Denne bog er historien om, hvordan den spæde idé om at bruge den grønlandske indlandsis til at få viden om fortidens klima blev fostret af en dansk fysiker i starten af 1950 erne, men det er også historien om, hvordan en god idé ikke altid er tilstrækkelig til at opnå videnskabelige resultater. Idéen er et godt skridt på vejen og en nødvendig forudsætning, men andre faktorer som politiske og økonomiske forhold og personlige forbindelser og erfaringer spiller en afgørende rolle for videnskabens udvikling. Iskerneforskningen har gennem de sidste 40 år bidraget med uvurderlig viden om klimaets ændringer flere hundrede tusinde år tilbage i tiden. Især de grønlandske iskerner har givet meget detaljeret information om klimavariationerne både under den nuværende mellemistid, der har varet i ca. 10.000 år, og under hele sidste istid, der startede for omkring 115.000 år siden. Ved at studere iskernerne er det bl.a. muligt at få viden om fortidens temperaturvariationer, men man kan også få indblik i så forskellige forhold som atmosfærens sammensætning, vul-