KLIMAET PÅ DAGSORDENEN. Dansk klimadebat
|
|
|
- Ludvig Overgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OLUF DANIELSEN KLIMAET PÅ DAGSORDENEN Dansk klimadebat UNIVERSITÅTSBIBLtOTHEK KIEL - ZENTPAL3IBLIOTHEK - Mul ti ver s
2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 9 INDLEDNING II FORKORTELSER, FIGURER OG TABELLER 17 KAPITEL i: KLIMADEBA1TEN I SOCIOLOGISKE, JOURNALISTISKE OG NATURVIDENSKABELIGE SAMMENHÆNGE 21 Global miljøbevidsthed 21 Hvorfra opstod den ny miljøbevidsthed? 24 Miljøsociologien 29 Miljødiskurser 35 Forskellige naturopfattelser 40 Debat i Danmark i 1970'erne - mellem istid og global opvarmning 57 Klimaet på dagsordenen i 1980'erne - drivhuseffekt og global opvarmning 61 Agenda setting - eller det at sætte dagsordenen 78 Den politiske beslutningsproces 87 Hvorfor kom den globale opvarmning på den internationale politiske dagsorden? 92 Naturvidenskabeligt engagement og bekymring i perioden før : Dagsordensættende fase i politisk forstand : Tidlig forhandlingsperiode med involvering af regeringer : Internationaliseret periode frem til Klimakonventionen 105 Analyse af klimadagsordenen 107 Risiko og usikkerhed i klimadebatten 110 Klimaet - hvilke faktorer bestemmer Jordens klima? 119 Tidligere tiders klima 122 Det biogeokemiske kredsløb og den globale gennemsnitlige strålingspåvirkning 125 Klimamodeller 129 Klimamodellerne som videnskab 134 Kritikere og skeptikere 144 Meteorologisk og geofysisk skepsis i Danmark 150 Sol-Jord forskningens forklaringer 156 Kritisk vurdering af IPCC's vandstandsstigninger 160 5
3 Danmarks optimistiske skeptiker - Bjørn Lomborg 161 Omfattende kritik fra britiske og amerikanske skeptikere 170 Hockey staven 170 Himalayas gletsjere 176 Amazon regnskoven 177 Vedvarende energi er fremtiden 179 Climate-gate 180 Kommunikation om det usikre 183 Opsamling og diskussion 190 Noter og referencer til kapitel KAPITEL 2: KLIMAVIDENSKABEN UNDER BEHANDLING I Information OC, Weekendavisen zij Klimavurderinger i Weekendavisen og Information - med den internationale klimaforskning som baggrund 217 IPCC's første rapport: Climate Change. The IPCC Scientific Assessment 218 Weekendavisen og Information vurderer klimaspørgsmålene: Klimaforskningens usikre grundlag i fokus i perioden 1992 til 1995: 227 Klimadebatten breder sig i årene Solen som klimaansvarlig 236 Isen som vidne fra fortiden og El Nino som nutidig alarmsignal 245 Klimapanelets tredje vurderings-rapport 254 Solen, isen og havet i Weekendavisen 266 Smeltende is, hedebølger, orkaner og oversvømmelser i Information 271 Klimapanelets samlede vurdering i Isen, havet og orkanerne i Weekendavisen og Information 290 Klimaforskningen i Information og Weekendavisen op til COP 15 i København 298 Klimadebatten efter COP 15 i København 304 Klimajournalistik i Information og Weekendavisen en sammenlignende opsamling 312 Noter og referencer til Kapitel 2 320
4 KAPITEL 3: DE MEGET LANGE FORHANDLINGERS VEJ - FRA STOCKHOLM, OVER RIO OG KYOTO TIL KØBENFIAVN OG DOHA 327 Begyndelsen i Stockholm i FN's Konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro Danmark forbereder sig 348 Opsamlende: Hvordan præsenterede aviserne klimakonferencen i Rio? 367 COP 1 i Berlin COP 2 i Geneve Undervejs til Kyoto 389 COP 3 i Kyoto Kyoto-protokollen - resultatet 410 COP 4 i Buenos Aires Færdiggørelsen af Kyoto-protokollen - COP 5 til COP Verdenstopmøde om bæredygtig udvikling i Johannesburg 434 COP 8 i New Delhi Små skridt på sidste del af vejen til Kyoto 449 COP 9 i Milano COP 10 i Buenos Aires COP 11 i Montreal COP 12 i Nairobi COP 13 på Bali COP 14 i Poznan COP 15 i København Copenhagen Accord - aftalen fra COP 15 i København 521 COP 16 i Cancun COP 17 i Durban Rio+20: United Nations Conference on Sustainable Development i Rio de Janeiro COP 18 i Doha Opsamling og diskussion 566 Kyoto-mekanismerne set miljøsociologisk 571 Nye veje i klimaspørgsmålene 574 Klimaforhandlingerne med journalisternes blik 579 Noter og referencer til Kapitel 3 586
5 KAPITEL 4: OMSTILLINGEN TIL LAVKULSTOFSAMFUNDET - EN SKITSE 6.II Noter og referencer til Kapitel SAMMENFATNING 630 ABSTRACT 637 KILDER, METODER OG VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 640 KLIMAKONVENTIONEN, UNFCCC: LANDEFORDELING 645 LITTERATUR I: BØGER, RAPPORTER OG VIDENSKABELIGE ARTIKLER 647 Netsider 659 LITTERATUR II: AVISARTIKLER 664 KODEDE HOVEDBUDSKABER 689 NAVNEREGISTER 715
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Klimakonference. -www.ve.dk
Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer
Tema 2 Miljø COP15 1
Tema 2 Miljø COP15 1 Eksamens-synopsis i samfundsfag Ordet synopsis bruges om en kort skriftlig beskrivelse af handling og pointe i et skuespil eller en film. Inden et filmselskab skyder penge i et projekt
Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI
MiljøForum Fyn Årsmøde 2007 Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI Menneske eller natur? Hvad ved vi om fremtidens klima? Hvad kan vi gøre for at begrænse fremtidige
Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt
Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,
Klima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut
Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt
Hvordan påvirker gyllehåndteringssystemer husdyrgødningens klimaeffekt (herunder køling, flytning fra stald til lager, separering og forbrænding) Sven G. Sommer Tekniske fakultet, Syddansk Universitet
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?
Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger? Eigil Kaas Niels Bohr Institutet Københavns Universitet 1 HVAD ER DRIVHUSEFFEKTEN? 2 3 Drivhusgasser: H 2 O, CO 2, CH
1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale Kundskabs- og færdighedsområder:
Årsplan i samfundsfag i 8. klasse KKF, skoleåret 2008-2009 Underviser: Susan Højgaard Jensen Undervisningen i samfundsfag er planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for samfundsfag herunder Fagets Centrale
Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.
Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)
Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks
Unges syn på klimaforandringer
Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,
Rollespillet: Grænsedragningen i 1920
Rollespillet: Grænsedragningen i 1920 Indhold Grænsedragningen i 1920 - spillet om grænsen Indledning: Oversigt: Spillets faser Oversigt: Spillets grupper og personer Grupper og opgaver Hovedgruppe 1:
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Klavs Duus Kinnerup Hede. Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik
Klavs Duus Kinnerup Hede Menneskerettigheder, demokratisering og good governance i dansk udviklingspolitik Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2006 Forord 9 Kapitel 1. Afhandlingens emne og metode 11 1.1.
KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG
KLIMAÆNDRINGER - SET I EN HISTORISK SAMMENHÆNG Afdelingsleder Richard Thomsen Natur og Miljø, Århus Amt ATV MØDE KLIMAÆNDRINGERS BETYDNING FOR VANDKREDSLØBET HELNAN MARSELIS HOTEL 4. oktober 2006 INDLEDNING
Fremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde
Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:
IPCC gennem tiden. Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI
IPCC gennem tiden Af Anne Mette K. Jørgensen, Bjarne Siewertsen & Niels Hansen, DMI Viden om drivhuseffekten og menneskets bidrag til at øge den går mere end 100 år tilbage, men over det seneste par årtier
Kunden i Fokus INVITATION
KLIMADEBAT Kunden i Fokus INVITATION DBDH Årsmøde 1. afdeling: Cool it or Too Cool? 2. afdeling: Kunden i Fokus - Design Thinking og CSR som løftestang København, 25. august 2011 DBDH inviterer til åbent
UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT
UDDANNELSE FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I DANMARK OG INTERNATIONALT Status, udfordringer og nyt UNESCO OM TIÅRET The DESD aims to integrate values, activities and principles inherently linked to SD in all
Bliv klar til klima-topmødet. 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige
Bliv klar til klima-topmødet 10 svar på en fair klima-aftale for de fattige BLIV EN DEL AF KLIMA-KAMPAGNEN! INFO WWW.MS.DK 10 SVAR PÅ EN FAIR KLIMA-AFTALE FOR DE FATTIGE Indhold: 1. Danmark skylder verdens
Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.
Ubelejlig viden HENRIK SVENSMARK Den seneste udgave af FNs klimapanels (IPCC) rapport SR15 blev offentliggjort for nylig. Rapporten er den seneste i en lang række af klimarapporter, som alle indeholder
Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering. Ulrik Pram Gad
Dansksprogede grønlænderes plads i et Grønland under grønlandisering og modernisering En diskursanalyse af den grønlandske sprogdebat - læst som identitetspolitisk forhandling Ulrik Pram Gad Eskimologis
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Klimaprofiler USA. Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år
Klimaprofiler USA Udvikling: Nummer 4 i verden CO2-udledning pr. indbygger: 19.7 ton pr. år Klimapolitik USA er en meget vigtig spiller i kampen om fremtidens klima, da landet har det suverænt højeste
Synopsis. Klimaændringer som wicked problem - med fokus på intergenerationelle etiske udfordringer
Synopsis Klimaændringer som wicked problem - med fokus på intergenerationelle etiske udfordringer Tværfagligt kursus på Københavns Universitet forår 2009 Klimaforandringer som wicked problem Kilde: Mohan
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale
Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)
Global opvarmning og klimaændringer - 1 -
Global opvarmning og klimaændringer - 1 - Jeg valgte emnet global opvarmning og klimaændringer fordi jeg syndes det lød spændende og jeg vidste ikke så meget om det I forvejen. Jeg valgte også emnet fordi
menneskeskabte klimaændringer.
Menneskeskabte klimaændringer - fup og fakta Interview med Eigil Kaas, DMI Der tales meget om menneskeskabte klimaændringer, og det fyger omkring med påstande - men hvad er egentlig fup og hvad er fakta.
Indhold. Forord 11 DEL I 13
Indhold Forord 11 DEL I 13 Kapitel 1. FN - en introduktion 15 FN's formål og grundlæggelse 15 Grundlæggende principper 17 FN's struktur 20 Generalforsamlingen 20 Sikkerhedsrådet 23 Sekretariatet 24 Det
Synopsis. Indledning. Problemformulering
Synopsis Indledning Aldrig har debatten om klimapolitik været større i Danmark såvel som i resten af verden, hvilket primært tager udgangspunkt i den stigende globale opvarmning og herunder de følgevirkninger,
Klimaets sociale tilstand
Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets
