Rettekatalog, Formueret sommereksamen 2012

Relaterede dokumenter
Leveringstid fastsat i sælgers interesse da ikke oplysninger om andet jf. 13. Købsretten s. 121.

Aarhus Universitet Business and Social Sciences

Nis Jul Clausen Hans Henrik Edlund Anders Ørgaard. Købsretten. 5. udgave IIIKARNOV GROUP

Indhold Kreditorforfølgning Introduktion Ad.1.: Individualforfølgning... 5 a. Den enkelte kreditor... 5 b. Tidsprioriteten... 5 c.

CASE & RETTEVEJLEDNING: FIES CUPCAKES

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Betinget skøde og handlens tilbagegang

Vejledende løsning og problemkatalog Ordinær prøve, grundlæggende formueret, E2014

Læs mere om udgivelsen på Købsretten

De enkelte byggeopgaver blev udført i totalentreprise med BJ som totalentreprenør og med ISK som bygherre.

Misligholdelse fra købers side

Undervisningsbeskrivelse

Derudover kan der etableres et pantebrev. Sikringsakten er tinglysning jf. TL 1. Pantebrevet håndpantsættes jf. GBL 22.

Videregående formueret vintereksamen 2016 Rettevejledning

ANDERS ØRGAARD KONKURSRET

Undervisningsbeskrivelse

OMSÆTNINGSBESKYTTELSE LØSØRE EKSTINKTION/VINDIKATION - LØSØRE

Nogle indledende bemærkninger. Købeloven. Købeloven

RETTEVEJLEDNING VIDEREGÅENDE FORMUERET VINTER 2009/2010

Undervisningsbeskrivelse

Københavns Universitet. Fordringspant Mortensen, Peter. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

26. maj 2015 Sikkerheds- og kreditorrettigheder 1306

? Universalforfølgning udelukker individualforfolgning

JD CASE - ERSTATNING OG KONTRAKT

Undervisningsbeskrivelse

Springende regres. Køb af fast ejendom. C vil gøre beføjelser gældende direkte overfor A

Når reduktioner og lukninger er nødvendige

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse. Forord... 11

Konkurs. Erhvervslejeret. Eksamensspørgsmålet. Introduktion. Generelt om lejers eller udlejers konkurs. Hvad falder uden for kap. 7?

FINANSIERINGSRET Sommereksamen 2006

Ophævelse af lejeaftalen

BA-ØKONOMI VALGFAG. Sommereksamen Skriftlig prøve i: Virksomhedsophør og konkurs. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle.

Lov om aktiv beskæftigelsesindsats Danske risikorådgiveres temadag 2015 Fakta om hvordan tingene hænger sammen, forsikrings- og erstatningsretligt.

Vilkår for erhvervsmæssig handel med pantebreve i fast ejendom

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Panteretsbegrebet

Afkryds de rigtige svarmuligheder. Der kan være flere rigtige afkrydsningsmuligheder til et spørgsmål.

Forpagtning Aftalen mellem bortforpagter og forpagter

Hvad gør man, når en leverandør går konkurs? Ved Nicolai Thornemann

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR TEAM TRUCK APS GÆLDENDE FOR ERHVERVSKØB

Undervisningsbeskrivelse

Indholdsfortegnelse. Kapitel I Overblik over kreditor- og skyldnerrettigheder. Kapitel II Udlæg. Forkortelser DEL 1 OVERBLIK

Insolvens & Rekonstruktion

Undervisningsbeskrivelse

Konefinten hvad er det?

Kernestof: moral, etik og jura samt retlig regulering og retskilder, både danske og internationale.

Ordliste. Trojka. Dansk og international erhvervsret. Accept

Undervisningsbeskrivelse

Disposition. Overblik og baggrund. Gennemgang af udvalgte ændringer. Særligt vedr. udvidet reklamationsret

Undervisningsbeskrivelse

Reeksamen HA (jur.) Grundlæggende formueret, vinter Rettevejledning

SØ- OG HANDELSRETTENS NOTAT OM TINGLYSNING AF KONKURSDEKRETER, HVOR FALLENTEN INDEN KONKURSEN HAR ERHVERVET EN FAST EJENDOM PÅ TVANGSAUKTION

CASE & RETTEVEJLEDNING: HH ApS

Undervisningsbeskrivelse

Eksempel på ansættelseskontrakt for direktør

Gældende fra: 03. Juni 2019 IPNord ApS Generelle forretningsbetingelser

Undervisningsbeskrivelse

Køb I. Copenhagen Business School, 24 October Jan Trzaskowski Copenhagen Business School

2.3. Er der ikke i tilbuddet oplyst en fast tilbudssum, udføres arbejdet i regning.

Undervisningsbeskrivelse

HA (jur.) Grundlæggende formueret, vinter 2016/2017. Rettevejledning

SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Disse salgs- og leveringsbestemmelser finder anvendelse i det omfang ikke andet følger af en skriftlig aftale mellem parterne.

2.3. Er der ikke i tilbuddet oplyst en fast tilbudssum, udføres arbejdet i regning.

RINGKØBING-SKJERN INSTALLATIONSFORRETNING A/S, CVR nr , Herunder TI-AUTOMATION A/S SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER

Holdet skal til eksamen efter eksamensform A (30 min forberedelse 30 min eksaminisation).

1 Opretholdelse af konsignationsforholdet ved forhandlerens konkurs betingelser

Bilag [nr.] Trepartsaftale

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni 10/11. Hog10hhx3h3g

Undervisningsbeskrivelse

Kapitel 1 - Introduktion

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Lovtidende A 2011 Udgivet den 18. marts 2011

Rekonstruktion og konkurs

Salgs- og leveringsbetingelser

Bent Iversen. Sikkerhedsrettigheder

Undervisningsbeskrivelse

Carsten Munk-Hansen FAST EJENDOM. Overdragelsen, mangler og anden misligholdelse

Undervisningsbeskrivelse

VEJLEDENDE SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER FOR EL-TAVLE BRANCHEN

Salgs- og leveringsbetingelser

Erstatningsansvar for greenkeepere. Erling Kragh-Pedersen Advokat (H)

Undervisningsbeskrivelse

Læs mere om udgivelsen på Bo von Eyben Peter Møgelvang-Hansen. Kreditorforfølgning. Materiel foged- og konkursret. 7.

Salgs- & leveringsbetingelser hos Madsen Maskinteknik

Lejeaftalens indgåelse

Ved erstatning uden for kontraktforhold anses kravet for stiftet ved den skadegørende handling.

Almindelige Salgs- og leveringsbetingelser for reservedele og værkstedsydelser

Vejledning om konkurser - Insolvensretlig redegørelse

Handels- og leveringsbetingelser Bango ProDoor. 1 Generel

Salgs- og leveringsbetingelser for Bekidan Maskinfabrik A/S

Bestemmelserne pkt og 2.2 er indbyrdes uklare, hvilket giver tvivl om, hvornår der er indgået en endelig aftale.

Ophævelse af et ansættelsesforhold

Undervisningsbeskrivelse

D O M. Afsagt den 4. marts 2014 af Østre Landsrets 19. afdeling (landsdommerne Linde Jensen, Bo Østergaard og Sophie Becher (kst.)).

Finansrådets og Børsmæglerforeningens standardvilkår for lån af aktier

Undervisningsbeskrivelse

Gode råd om Forældelse

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Rettekatalog, Formueret sommereksamen 2012 Det følgende er et rettekatalog til sommereksamen i Formueret, 2012. Bemærk, at rettekataloget ikke udgør nogen udtømmende eller endelig angivelse af mulige problemstillinger eller løsninger. Karakteren i faget gives ud fra en samlet vurdering af opfyldelsen af de læringsmål som faget opstiller. Bemærk, at ved formueretlige problemstillinger forstås aftaleret, erstatningsret, køberet og panteret og insolvensret, og der kan ved eksamen indgå stof fra faget Introduktion til Erhvervsret. Ved karakteren 12 indgår særligt, om - de formueretlige problemstillinger, som opgaven rummer, er præcist forstået og defineret - fagtermer og begrebsapparatet fra formueretten beherskes med stor sikkerhed - alle relevante formueretlige retskilder og metoder inddrages, herunder relevante analogier og principper - irrelevante oplysninger, retskilder, diskussioner mv., udelades - der kun er få uvæsentlige mangler eller utilstrækkeligheder. Ved karakteren 02 indgår særligt, om - kun en mindre, men dog væsentlig del af de formueretlige problemstillinger, som spørgsmålet rummer, er identificeret og forstået - fagtermer og begreber, som faget rummer, er anvendt og forstået i et omfang, der viser, at den studerende har en grundlæggende rigtig forståelse af området, men dog uden at besidde et fuldstændigt overblik - relevante retskilder, analogier og principper er anvendt i et omfang, der viser, at den studerende kan benytte disse til korrekt juridisk argumentation, men uden at besidde et fuldstændigt overblik - besvarelsen er formidlet på et tilstrækkeligt acceptabelt dansk, men er behæftet med en del fejl og mangler, ligesom den generelt er ustruktureret, uklar og ikke særligt overbevisende i sin redegørelse og argumentationsteknik. Spørgsmål 1 Det skal først konstateres om der er indgået en aftale. Det fremgår af faktum at dette er tilfældet da der har været udstedt et tilbud som efterfølgende er accepteret. Der er ikke grundlag for at diskutere ugyldighed etc. Hertil er opgavens faktum for sparsomt. Der er ikke fastsat et bestemt tidspunkt for tilbuddets accept. Det kan bemærkes at accepten er indenfor den legale acceptfrist. Ingen a parterne bestrider dog at der er en aftale.

Det relevante regelsæt for besvarelse af spørgsmålet er købeloven. I denne anledning må betingelserne for købelovens anvendelse overvejes. Følgende faktorer leder til anvendelse af købeloven: For det første: parterne har ikke aftalt andet. KBL 1. (Købsretten, 5. udg. ss. 79-80) For det andet: aftalen er gensidigt bebyrdende da den angår overdragelse af et formuegode mod vederlag og i øvrigt angår køb af løsøre (contra fast ejd. etc.). KBL 1a, stk. 1. (Købsretten, 5. udg. ss. 47-66, 70-74) For det tredje: aftalen er indgået mellem parter der begge har forretningssted i Danmark og dermed finder den int l købelov ikke anvendelse. KBL 1a, stk. 4. (Købsretten, 5. udg. ss. 81-82) Det er nu konstateret at der eksisterer en aftale og at KBL er rette regelsæt. Dernæst må det konstateres om aftalen er misligholdt. Parterne har aftalt en pris på 4,50 kr. pr. kg og betaling senest d. 15. maj. Da betalingen ikke er foretaget inden denne dato foreligger der en misligholdelse af aftalen fra købers side i form af betalingsforsinkelse. Ved betalingsforsinkelse er det primært bestemmelserne i KBL 28-38 der er interessante. (Købsretten, 5. udg. kap. 4) Betalingsforsinkelsen skyldes ikke sælger eller en hændelse for hvilken sælger bar risikoen. Der er ikke tale om fordringshavermora. Køber var klar over betalingstidspunktet og vederlagets størrelse. Der er derfor tale om en misligholdelse som giver anledning til beføjelser. (Købsretten, 5. udg. ss. 111-113) Der spørges til to specifikke beføjelser, ophævelse og erstatning. Det er dog et plus at den studerende i sin konklusion nævner at naturalopfyldelse evt. stadig er til rådighed. Betingelserne for hver beføjelse behandles selvstændigt. Vedrørende ophævelse af kontrakten: For at kunne hæve kontrakten må en række momenter overvejes. For det første: Der kan som udgangspunkt hæves jf. 28, stk. 1. Dette kræver dog at forsinkelsen er væsentlig. Formodningen i 28, stk. 1, 3. pkt. finder kun anvendelse på handelskøb. (Købsretten, 5. udg. ss. 113-115) Der er tale om et handelskøb da de to parter handler inden for deres bedrift jf. 4. Der er tale om to virksomheder, hvilket fremgår af navnet. De lever af at indkøbe og sælge

varer (fisk). Derfor formodes det at forsinkelsen af betalingen er væsentlig. (Købsretten, 5. udg. ss. 74-76) Yderligere, kan de konstateres at der er ikke tale om forsinkelse med en ringe del af beløbet da hele betalingen mangler. ( 21, stk. 3 analogt). Hævebeføjelsen er derfor bevaret ind til videre. (Købsretten, 5. udg. s. 114) For det andet: Gør varens overgivelse til køber at hævebeføjelsen er mistet? Det oplyses ikke at der er taget et ejendomsforbehold og derved vil hævebeføjelsen typisk ikke være tilgængelig jf. 28, stk. 2. Der er ikke taget kontantforbehold og det er ikke en fejl at køber kom i besiddelse af varen inden der blev betalt. Derved er hævebeføjelsen mistet (Købsretten, 5. udg. ss. 115-117). Endeligt kan det overvejes om der er reklameret rettidigt. Denne diskussion er reelt irrelevant da hævebeføjelsen er mistet. Da der slet ikke er betalt (contra betalt, men for sent) gælder der ingen særlig reklamationsfrist. At hæve kontrakten vil ikke ændre status quo for køber. Konklusionen er at hævebeføjelsen er mistet da varen er overgivet til køber. Vedrørende erstatning for gebyrer: Fire betingelser skal være opfyldt: bevist tabt, et opfyldt ansvarsgrundlag, årsagsforbindelse og adækvans. Hver betingelse kan behandles for sig. (Købsretten, 5. udg. s. 26) Det er ubestridt at der er lidt et tab i form af ekstra gebyrer på kr. 250.000. Ansvarsgrundlaget er objektiveret jf. 30 og 24 analogt da der er tale om en genuslignende ydelse. Det er derfor irrelevant hvad årsagen til den manglende betaling skyldtes. At den manglende betaling skyldes at nøglen til postkassen befinder sig i udlandet er ikke force majeure. Betaling var ikke udelukket da kontrakten specificerede dato og metode for udregning af købesummen. Da ansvarsgrundlaget i 30 er opfyldt kan der som udgangspunkt kræves erstatning beregnet efter den positive opfyldelsesinteresse. Der findes i købeloven ingen reklamationsfrister for erstatning ved betalingsforsinkelse. Det kan diskuteres om det er sælgers pengemangel eller købers manglende betaling der er årsag til, at sælger rammes af et gebyr.

På den baggrund ville Super Trawl kunne have et erstatningskrav på 250.000 mod Jørgensen Friske Fisk. Dog vil erstatning som følge af betalingsmisligholdelse normalt kun være morarenten og kan ikke omfatte gebyrer eller udgifter som følge af sælgerens egen pengemangel (Købsretten s. 112-113, og sml. Købsretten s. 58). Morarenten beregnes fra forfaldsdag, som er fastsat i forvejen, jf. rentelovens 3, stk. 1, og rentesatsen er referencerenten + 7 %, jf. rentelovens 5, stk. 1, jf. Købsretten s. 120. Spørgsmål 2. Fastlæggelsen af prioritetsstillingen mellem rettighedshaverne i ejendommen Torskevej 12 skal ske med udgangspunkt i den tidsmæssige rækkefølge, som rettighederne over ejendommen er stiftet (sikringstidspunktet er her det afgørende, jf. nærmere nedenfor). Rettighedshaveren først i tid er således som udgangspunkt også bedst i ret. Tidsprioriteten over rettighederne i ejendommen kan fastlægges som følger: 1) ØB: Panterettighed stiftet den 18. maj 2011. 2) SK: Udlæg foretaget den 20. maj 2011 3) MP: Panterettighed stiftet den 23. maj 2011. Dernæst skal der ses på, hvorvidt en eller flere af rettighedshavernes manglende iagttagelse af den nødvendige sikringsakt kan føre til, at prioritetsstillingen i ejendommen må fraviges som følge af eksstinktion. Den relevante sikringsakt for rettigheder over fast ejendom er tinglysning, jf. TL 1. Det følger af TL 14, stk. 1, 2. pkt., at dokumenter anses for modtaget på det tidspunkt, hvor de er kommet frem til Tinglysningsretten, og at retsvirkningerne regnes fra dette tidspunkt, jf. 25. Supplerende fremgår det af TL 25, at et dokument anses for tinglyst, når det er indført i tingbogen, og der er afsendt meddelelse om, at dokumentet er tinglyst. I forhold til fastlæggelsen af prioritetsstillingen mellem rettighedshaverne i ejendommen får reglerne den betydning, at SK og MP ikke ekstingverer ØB, selvom ØB først den 25. maj 2011 får meddelelse om, at der er sket tinglysning og dermed efter, at SK og MP har gennemført tinglysningen af deres rettigheder. Panteret s. 91 og s. 181 182. Spørgsmål 3.

Spørgsmålet angår, om der kan ske omstødelse efter KL 70 af pant for tidligere stiftet gæld i forhold til MP og ØB. Før der tages stilling til spørgsmålet om omstødelse er det relevant at konstatere, dels at MP har foretaget den nødvendige sikringsakt i forhold til konkursboet i form af tinglysning af sit pantebrev, jf. TL 1, ligesom også ØB har foretaget den fornødne sikringsakt for at opnå beskyttelse mod kreditorekstinktion fra konkursboet efter ST, idet ØB har afgivet en behørig denuntiation til JFF, jf. GBL 31. For så vidt angår sikkerhedsstillelsen til fordel for ØB ST har trukket kassekreditten fuldt ud med kr. 1.000.000 den 5. september 2011, da sikkerhedsstillelsen etableres. Det oplyses endvidere, at kassekreditten er trukket med det samme på tidspunktet for konkursdekretet, og at der ikke har været nogle bevægelser i mellemtiden. Der er derfor ikke grundlag for at diskutere, om en del af pantsætningen er stillet til sikkerhed for ny gæld, da det utvivlsomt ikke er tilfældet. Omstødelsesfristen skal regnes fra og med den 5. september 2011. Da sikringsakten er foretaget den 6. september 2011 ville dispositionen dog under alle omstændigheder ligge inden for omstødelsesfristen, jf. KL 73. For så vidt angår sikkerhedsstillelsen til fordel for MP Det skal diskuteres, om MP er nærtstående til SK, idet MP ejer 30% af selskabets aktier og er medlem af selskabets bestyrelse. Da MP endvidere har ret til at udpege et flertal af selskabets bestyrelse, må dette formentlig antages at være tilfældet, jf. KL 2. Såfremt det lægges til grund, at MP er nærtstående til SK, er omstødelsesfristen i forhold til KL 70, stk. 2 to år i stedet for 3 måneder. Det kan ikke med sikkerhed vurderes, om MP vil være i stand til at føre bevis for, at SK forblev solvent ved sikkerhedsstillelsen. Det afgørende er derfor ikke, hvilket resultatet de studerende når i denne henseende, men at de ser muligheden for omstødelse i forhold til MP. Konklusionen er derfor, at der kan ske omstødelse af sikkerhedsstillelsen efter KL 70 over for ØB som sikkerhedsstillelse for tidligere stiftet gæld, ligesom det samme formentlig er tilfældet over for MP under hensyn til de betydelige vanskeligheder, som SK befinder sig i på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen til MP. Retsvirkningen af omstødelsen er, at ØB og MP skal fralægge sig den berigelse i form af sikkerhedsforstærkningen, som ØB og MP opnåede ved pantsætningen til sikkerhed for kassekreditten henholdsvis lånet, jf. KL 75. Konkursret s. 20-23, s. 90-95 og s.120-127.

Spørgsmål 4. Spørgsmålet angår KL 63 og KL Kapitel 10. Krav på løn for tiden før konkursdekrets afsigelse, som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen er privilegeret efter KL 95, stk. 1, nr. 1. JG, LM og CR s løntilgodehavender på henholdsvis kr. 10.000, kr. 8.000 og kr. 4.000 er således stillet som 95 krav i boet. CR s ansættelsesforhold afbrydes straks efter konkursdekretets afsigelse. Det oplyses, at han har et opsigelsesvarsel på 4 uger. Kravet på løn i opsigelsesperioden svarende til kr. 16.000 er ligeledes privilegeret efter KL 95, stk. 1, nr. 2. Det bemærkes for god ordens skyld, at CR ikke er funktionær. Hertil kommer endvidere krav på feriegodtgørelse, jf. KL 95, stk. 1, nr. 4. Konkursboet indtræder ikke i arbejdsaftalen med LM, da benyttelse af arbejdskraften i under 2 uger ikke anses for en indtræden. Kravet på løn på kr. 8.000 med tillæg af feriegodtgørelse af lønnen for den uge, hvor LM arbejder med tømning af lasten er massekrav i boet, jf. KL 93 jf. 63. Kravet på løn i opsigelsesperioden på kr. 32.000 er privilegeret efter KL 95, stk. 1, nr. 2. Hertil kommer endvidere, at kravet på feriegodtgørelse af lønnen i opsigelsesperioden er privilegeret, jf. KL 95, stk. 1, nr. 4. Konkursboet indtræder heller ikke arbejdsaftalen med JG. Da boet imidlertid først tager stilling til ikke-indtræden efter, at der er forløbet mere end 2 uger fra konkursdekretet, er løn med tillæg af feriegodtgørelse af lønnen for hele perioden fra konkursen til meddelelsen om fritstillingen massekrav, jf. KL 93 jf. 63. Det svarer til kr. 40.000 med tillæg af feriegodtgørelse. JG s løn i opsigelsesperioden på 4 uger svarende til kr. 40.000 med tillæg af feriegodtgørelse også af denne løn er privilegeret efter henholdsvis KL 95, stk. 1, nr. 2 og KL 95, stk. 1, nr. 4. Konkursret s. 81-87, s. 168-173 og s. 189-195. Spørgsmål 5. Ved at placere og forlade en palleløfter, der delvist er placeret på en skrånende rampe, og uden at have fastlåst dennes hjul, har Bastian Buhl handlet culpøst. Claus Cold har grundet sin selvrisiko af egen lomme måttet udrede kr. 5.000 til udbedringen af skaden på bilen, og Claus Cold har på den baggrund lidt et tab. Det

må derfor diskuteres, om tabet kan overflyttes til Bastian Buhl som direkte skadevolder og til Laurits Lund på grundlag af reglen i DL 3-19-2. Det er oplyst at Bastian er ansat hos Laurits Lund, og det må derfor lægges til grund, at der foreligger et almindeligt tjenesteforhold. Da skaden forvoldes på grund af Bastians adfærd i forbindelse med udførelsen af et stykke arbejde for Laurits Lund, er betingelserne for anvendelse af DL 3-19-2 opfyldt, hvorfor Claus Cold kan gøre kravet på 5.000 kr. gældende overfor Laurits Lund, der igen kan få tabet dækket via DIT Ansvar A/S. Det er her af relevans at diskutere såvel 19, stk. 2 erhvervsmæssig virksomhed samt diskussion af handlingens tilknytning til ansættelse såkaldte svinkeærinder,, jf. DL 3-19-2, se nedenfor. Det Normale Forsikringsselskab A/S kan tillige med hjemmel i DL 3-19-2 gøre et regreskrav gældende mod Laurits Lund, der endeligt friholdes af DIT Ansvar A/S. Det skal diskuteres, om Bastians ansvar bortfalder i medfør af EAL 19, stk. 3. Resultatet er underordnet. Hvis den studerende når frem til, at der er tale om grov uagtsomhed, skal konsekvensen heraf være, at kravene også kan gøres gældende overfor Bastian, og i den anledning er det meget fint, hvis det nævnes, at EAL 23, stk. 2 kan overvejes anvendt. Hvad angår slåskampen mellem Bastian Buhl og Anders Andersen, bør det konstateres, at der ikke foreligger et ansvarsgrundlag. Argumentationen bør bygge på, at der foreligger en objektiv ansvarsfrihedsgrund i form af accept af risiko, idet der er tale om en tilbagevendende godmodig leg, som begge parter spiller med på, men også en analogi af reglerne om den milde culpabedømmelse i forbindelse med idrætsudøvelse kan accepteres. Den gode besvarelse vil fastslå, at der er tale om den form for accept af risiko, hvorefter Skadelidtes adfærd vurderes som ét af de flere momenter, der øver indflydelse på, om skadevolderen har handlet uagtsomt, jf. lærebogens side 79. Herefter vil erstatning bortfalde på grund af skadelidtes egen adfærd. Såfremt den studerende mener, at der foreligger culpaansvar fra Bastians side, bør dette bortfalde pga. egen skyld, og må herudover ikke under nogen omstændigheder føre til et ansvar for Laurits Lund efter DL 3-19-2, da skaden er sket i forbindelse med en slåskamp uden nogen som helst arbejdsmæssig tilknytning til Bastians ansættelse hos Leif Lunds Lastbiler.