Buksør Odde (Areal nr. 28)

Relaterede dokumenter
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.

Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og

Danzigmand og Bløden Hale (skov nr. 13)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)

Hedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Ulvshale - Nyord - Naturstyrelsen

Betydningen af vildtreservatet Gamborg Inddæmning for fuglearter på udpegningsgrundlaget for Natura område nr.

Bavn Plantage (Areal nr. 44)

Natura 2000-handleplan

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Natura 2000-handleplan

Nibe og Gjøl. Vildtreservat

Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)

Natura 2000-handleplan

Foto: Naturstyrelsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Slettestrand (Areal nr. 93)

Naturplejeprojekt for Agersøs strandenge, vadefugle og padder.

Forslag til. Natura 2000-handleplan Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen. Natura 2000-område nr. 69

Odense Fjord er stadig et internationalt vigtigt fugleområde

Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Appendix 2: Fuglelokaliteterne i Århus Amt, DOF Rønde Kommune

Natura plejeplan

Vesterø Sønderland (skov nr. 14)

Natura plejeplan

Aggersborg (Areal nr. 84)

Forslag til Natura 2000-plan

Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse

Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen

Legind Vejle (Areal nr. 29)

Færgeleje ved Feggesund (KM1) Molerværk ved Skarrehage (KM2) Skarresøerne med molerværk i baggrunden (KM3)

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Pletmælkebøtte. Naturen i landskabet Rita Merete Buttenschøn

Afgørelse om at naturgenopretning af Tissing Vig ikke er VVM-pligtigt

Teknik og Miljø. Morsø Kommune, Teknik og Miljø Jernbanevej 9, 7900 Nykøbing M.

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Natura 2000-handleplan

Foto: Søren Rask Jessen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Natura 2000-handleplan Hov Vig. Natura 2000-område nr. 164 Fuglebeskyttelsesområde F97

Hov Vig Vildtreservat

Tømmerby Kær (Areal nr. 74)

Natura 2000-handleplan Dråby Vig. Natura 2000-område nr. 29. Habitatområde H29 Fuglebeskyttelsesområde F26

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan

Sorring Loddenhøj - En højtliggende bronzealdergravhøj

Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Sagsnr P

Natura 2000-handleplan

Forslag til Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan

Mårup Kirke (skov nr. 50)

Notat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af råstofindvinding i et foreslået graveområde INDHOLD. 1 Baggrund...

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Fårup Klit (skov nr. 76)

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Natura 2000-handleplan Stubbe Sø

Fremtidens natur. på Mors. Fremtidens natur på Mors 1

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Natura plejeplan

Forslag til Natura 2000-plan nr Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Rastende trækfugle på Tipperne og i Ringkøbing Fjord, 2015

Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal

Hedearealer i Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)

Natura 2000-handleplan

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Forslag til. Natura 2000-handleplan Vadehavet Mandø. Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F52

Natura 2000-handleplan 2. planperiode

Jeg HAR sendt den samme skrivelse til Struer Kommune pr. post og vedlagt diverse fotos fra området her, som vi holder meget af.

Naturpark Maribosøerne blev etableret i 1992, med Storstrøms Amt som den drivende kraft.

Konsekvensvurdering af ændrede bestemmelser. beskyttede arter og naturtyper

Foto: Kort: ISBN nr.

LBK nr. 587 af 27/5/2013 (Planloven) 2. LBK nr. 951 af 3/7/2013 (Naturbeskyttelsesloven) Sund & Bælt Holding A/S Vester Søgade København V

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

Natura plejeplan

Potentielle vindmølleområder (område 1 13) og ansøgninger indenfor

Afgørelse om miljøvurdering

Natura 2000plejeplan. for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode i Natura 2000-område nr.

Foto: Kort: ISBN nr.

HELHEDER OG KOMPETENCER I DET ÅBNE LAND. Faktablad - Natur Landskabskarakterområde (LK) 16. Blidstrup Mark (se kort)

Dato: 16. februar qweqwe

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Forslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt

vindmøller Debatoplæg om Foroffentlighed for vindmølleplanlægning 1. juli august 2015 Teknisk Forvaltning - Skive Kommune

Udvidelse af Høvsøre Prøvestation

Forslag til Natura 2000-handleplan

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Vedr.: Dispensation fra statsfredningskendelse vedrørende Agger Tange af 27. juni 2016, til fræsning af rynket rose med bioroter

Transkript:

Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede området i 1988 med det formål at sikre naturkvaliteterne. Området er på nedenstående oversigtskort indrammet med rødt. Odden udgør den østlige afgrænsning af den lavvandede Dråby Vig, som miljøministeren med virkning fra 1. september 1998 har udlagt som vildtreservat. Reservatordningen omfatter bl.a. bestemmelser for jagt og færdsel. Mod vest finder man Livø Bredning med udsigt til Livø. Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Geologisk set er Buksør Odde en odde, der fortsat vokser mod syd. Området er skabt ved krumoddedannelse. Materiale, herunder nedskyllet materiale fra klinterne på det nordøstlige Mors aflejres på odden. 1.3 Landskab Terrænet er lavtliggende og består af strandenge, der er dannet som følge af landhævningen efter stenalderen. Kystzonen består af sandet bund med en jævn overgang til strandengens sump- og græsvegetation. Der findes også en spændende sø på ca. 1 ha. 1

Ved spidsen af Buksør Odde findes et kystparti med stenet bund, som er en del af et krumoddesystem. Hele området plejes med ekstensiv græsning med husdyr. Strandengene ved Buksør Odde nedenfor huset 1.4 Naturen Buksør Odde består mestendels af værdifulde strandengs og strandoverdrevsbiotoper. Arealerne er vigtige yngleområder for en række kystfugle, blandt andet klyde, havterne, almindelig ryle, vibe, rødben og andefugle. I efterårsmånederne raster store flokke af vadefugle på strandengene. Specielt er odden af international betydning for hjejle som rasteområde. Derudover er Dråby Vig en vigtig rasteplads for pibeand, små dykænder, herunder hvinand og taffeland, samt grågås og knortegås. 1.5 Friluftsliv I samarbejde med landbrugsorganisationerne er der anlagt et stiforløb i områdets allernordligste kant i serien Spor i Landskabet. Skiltning vedrørende vildtreservatet er opsat. 1.6 Kulturmiljø For år tilbage var der planer om at opstille en kortbølge-radiosender på Buksør Odde. Planerne blev aldrig til noget bl.a. af hensyn til fuglelivet. I dag kan man heldigvis nyde den helt fantastiske udsigt ud over den to km lange halvø i Limfjorden. Under 2. Verdenskrig anlagde den tyske besættelsesmagt en attrap-by på odden. I store bassiner kunne der afbrændes olie og benzin, alt sammen for at vildlede allierede angreb på Limfjordsbyerne. 2

1.7 Bygninger Det faldefærdige Beeshus blev fornyet i 2001, se ovenstående foto, hvor huset ses liggende i den nordlige del af det statsejede areal. 1.8 Andet Der drives ikke jagt på den del af Buksør Odde, som administreres af Skov- og Naturstyrelsen. 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Regionplanen har udpeget Buksør Odde som et særligt beskyttelsesområde. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Habitatområde nr. 29 Dråby Vig. Fuglebeskyttelsesområde 26 Dråby Vig Natura 2000: 3

2.3 Fredninger og vildtreservater Vildtreservat (Trækfugle) nr. 86 Dråby Vig 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Landskabet på Buksør Odde vil blive formet naturligt og som følge af den pleje der sker med græssende dyr. Den nuværende tilstand vil blive fastholdt og eventuelt udbygget, såfremt der måtte opstå et behov for en øget plejeindsat af hensyn til naturen. 3.2 Natur Det nuværende naturindhold på Buksør Odde skal fastholdes. Naturen på Buksør Odde vil i lighed med landskabet blive formet og påvirket af den pleje, der sker på odden med henblik på fastholdelse af de naturmæssige værdier. 3.3 Friluftsliv Buksør Odde skal fortsat være tilgængelig for offentligheden. Der er ikke planer om at etablere nye anlæg for offentligheden. Det vurderes, at odden er attraktiv på grund af dens nuværende tilgængelighed samt den landskabs- og naturmæssige status. 3.4 Kulturmiljø Der er ikke egentlige kulturminder på Buksør Odde i form af fortidsminder. 4

3.5 Køb og salg Der er ikke planer om salg af Buksør Odde, heller ikke planer om at købe tilstødende arealer. 5