Tønder Kaserne Samspillet mellem en by og en kaserne

Relaterede dokumenter
Byvandring til Vi reddede jøderne

Krigen Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Formandsberetning

Velkommen til. Haderslev Kasernes Venners Generalforsamling 2018

Besøgsdag ved 2. Logistikbataljon på Aalborg Kaserner

Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling 9. april undersøgelse

Plan. For højtideligholdelse af FLAGDAGEN for Danmarks udsendte Onsdag den 5. september Jrn. nr

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

Haderslev som forsvarskommune

Orienteringsdag ved 1. Logistikbataljon og Åbent Hus på Aalborg Kaserner

Undervisningsbeskrivelse

Indfødsretsprøven af 2015

Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018

Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

Indvielsen Stjerne Radio den 29. august Foto: Rasmus Rask.

ORIENTERINGSDAG. ved. 1. Logistikbataljon/Trænregimentet på Aalborg Kaserner

De Slesvigske Krige og Fredericia

Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer


Københavns-notatet af 27. oktober 1949

Fredericia Museums Venners Program

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Resume. Mødet i 1935 blev det sidste grundlovsmøde i Mogenstrup Skov, arrangeret af. Foreningen af Indbydere til Folkemøder i Sydsjælland.

NATO S YDERSTE FORPOST MOD ØST

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Indfødsretsprøven af 2015

REFERAT GENERALFORSAMLING. 8. marts 2019

Hit med Historien

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Besættelseskassen. Undervisningsmateriale: Aalborg i krig

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

Undervisningsbeskrivelse

Verdenskrig og besættelsen af Danmark

Statsborgerskabsprøven

Indfødsretsprøven af 2015

DANMARK I NATO. I får rig mulighed for at arbejde med genstande, idet fortet står som et monument over Danmarks aktive rolle i krigen.

Arrangementer/aktiviteter 2015.

Fyns Militærhistoriske Samling Kragsbjerggård Kragsbjergvej Odense M

Det slesvigske spørgsmål

Spørgsmålsark til 1864

Undervisningsbeskrivelse

»Jeg vil virkelig gerne have, at danskerne lærer denne glemte historie at kende«

Nyhedsbrev oktober 2014

Besøg i heltebyen Volgograd

De personer der arbejder på Garderkasernen i Høvelte bor i langt overvejende grad i Allerød Kommune og de omkringliggende kommuner i Nordsjælland.

STAFETTEN Marts - April - Maj 2015

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer Gyldendal

Mindehøjtidelighed og parade ved. ved Trænregimentet. Af Uffe Uhler. Der var indbudt til mindehøjtidelighed

II Bataljon. Gardehusarregimentet. HBU Hold AUG 06

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni Prøvenummer

FORORD MØNT- OG KORTTELEFONER: Det er en fornøjelse at kunne byde velkommen til. Køreskole Sjælland (KØSK SJÆ). MOTION / IDRÆT:

SKIFTENDE TRUSLER OG. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er et trusselsbillede? Hvad kendetegner terror?

Gallup om danskernes paratviden

De allierede. De allierede i Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Henrik Zahle. Regering, forvaltning og dom. Dansk forfatningsret

Danske Hærhistoriske Museer Referat Ordinær generalforsamling 17. marts 2018 Nymindegablejren.

Slesvigs nordgrænse Sønderjyder i tysk krigstjeneste. Sønderjylland genforenet med Danmark Danmark besat af Nazityskland

Undervisningsbeskrivelse

Udflugt til det gamle hertugdømme Schleswig

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

af Adam Sonnich Meinertz, sekretariatsleder i Folk & Sikkerhed.

Flagdag september

TNS Gallup - Public Tema:Afghanistan 20. april Public 56352

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Oberst S.E. Christensen skriver i Gyldenløve

Seniorklubbens. Aktivitetskalender FOA Sønderjylland

Emne: Årsregnskab og beretning Danmarkssamfundet

KOM OG VÆR MED I ET GRÆNSELØST FÆLLESSKAB

Kære medlem, af :33

STAFETTEN Marts - April - Maj 2016

EFTERÅR 2008 HISTORIENS HUS ARKIV OG BIBLIOTEK KLOSTERBAKKEN 2

En europæisk model? Nationale mindretal i det dansk-tyske grænseland redigeret af Jørgen Kiihl INSTITUT FOR GRÆNSEREG 10NSFORSKNING

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

FORMANDENS SKRIFTLIGE BERETNING 2018

Velkommen til. Haderslev Kasernes Venners Generalforsamling 2019

~4~.-. E" ~/ar~/~ t'-ah a:, / n:. oy- At-u. ~ ø~ L~~/s< c:aj ~«~h~~/, '?.J. /1,. CJ~...,b~4,_, / Vr. s 4-fJ_y /'1 ;-../:j.

I.K. Frem Sønderup-Suldrup, Badmintonafd. Herredouble "De glemte talenter" Pulje 1. S V T sæt point

Svinninge Skytteforening

Nyhedsbrevet Vedetten

Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: " Waffen SS " Vejledning Lærer

Dato: 3. december 2012, kl Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

6. Politiet militariseret - et police force, der bekæmper befolkningen og beskytter magthavere

Danmark under 2. verdenskrig

Undervisningsbeskrivelse

Forsvarschefens tale ved Flagdagen den 5. september 2016 Deres kongelige højheder, deres excellencer kære pårørende og især - kære veteraner.

Undervisningsbeskrivelse

Rangliste 25 m Standardpistol

Strandstævne Rømmø 25. august

EMU Kultur og læring

Kathrine Lemmeke Madsen: Tinglev - Erindringssteder for Første Verdenskrig

Fascismen og nazismen

Offentliggørelse af Forsvarskommissionens beretning 26. marts 2009

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Grundlovsmøder på Brøderup Højskole/Ungdomsskole (af John Gravesen) Side 1 (af 15)

Besættelsen Lærervejledning og aktiviteter

Transkript:

Tønder Kaserne 1920-2002 Samspillet mellem en by og en kaserne Tønder Museum 2004

Indhold: Forord 11 1. del: Tønder Kasernes historie 1920-2002 Zeppelin-tiden 1914-20 Forhistorien til Zeppelinbasen i Tønder 15 Opførelsen af Zeppelinbasen 17 Zeppelinbasen under krigen 20 Genforeningen og Sønderjydsk Kommando 1920-23 Folkeafstemningen i 1920 24 Genforeningen og Sønderjydsk Kommandos indrykning 27 Soldaternes dagligliv i baraklejren 33 Zeppelinbasens omdannelse til dansk militærområde 36 Sønderjydsk Kommando nedlægges 37 Baraklejren og 2. Bataljon 1923-38 2. Bataljons indrykning og hærordningen af 1922 38 2. Bataljon og dagliglivet i baraklejren 39 Eksercergården og Soldaterskoven 42 Hærreformen af 1932 og nedskæringerne i Tønder 44 Nazisterne kommer til magten i Tyskland 47 Opførelsen af Statskasernen 49 Statskasernen indvies 54 Statskasernen og Fodfolkspionerkommandoet 1938-40 Fodfolkspionerkommandoet flytter ind i Tønder og Søgaard 56 Soldaternes dagligliv 57 Den tyske nazisme og Anden Verdenskrigs udbrud 58 Besættelsen og det danske forsvars eksil på Eksercergården 1940-45 Den tyske besættelse 61 Fodfolkspionerkommandoets eksil på Eksercergården 64 Forflytningen til Assens 67 Besættelsen efter den 29. august 1943 69

Fodfolkspionerkommandoet i efterkrigstiden 1945-51 Befrielsen i Tønder 71 De tyske troppers udmarch 73 Opgøret med tyskerne og værnemagerne 75 Fodfolkspionerkommandoet tilbage på kasernen 76 Fodfolkspionerkommandoets mange ekstra opgaver 77 Begivenheder efter besættelsen 79 De fysiske forhold på kasernen efter besættelsen 80 Soldaternes forhold på kasernen efter besættelsen 82 Den kolde krig og Danmarks medlemskab af NATO 83 Kongens Fodregiment 1951-61 Den store hærreform i 1951 85 Fodfolkspionerkommandoet bliver til Kongens Fodregiment 85 Kasernen moderniseres som led i NATOs oprustning 87 300-års jubilæet, og de sidste år i Tønder 89 Jyske Luftværnsregiment 1961-74 Jyske Luftværnsregiment flytter ind på Tønder Kaserne 92 Jyske Luftværnsregiments tid i Tønder 93 Soldaternes vilkår i 1960erne 96 Jyske Luftværnsregiments endeligt 97 Første lukningstrussel overfor Tønder Kaserne 1974-77 Slut med Jyske Luftværnsregiment og slut med Tønder Kaserne 99 Tænk Dem om, hr. minister! 100 Fantasien spiller - Hvad skal Tønder Kaserne indeholde 101 Forhandlinger med Jyske Telegrafregiment 103 2. Telegrafbataljon 1978-86 Modtagelsen af 2. Telegrafbataljon 105 2. Telegrafbataljon flytter ind på Tønder Kaserne 108 2. Telegrafbataljons tid i Tønder 112 Anden lukningstrussel imod Tønder Kaserne 1986-89 AGGAR-rapporten og den jyske karruseltur 116 Den sønderjyske kamp for kasernerne 117 Regeringen trækker i land 120 Forsvarsforliget i 1989 123

2. Telegrafbataljon og Elektronisk Krigsførelseskompagni 1989-98 Fra lukningstrussel til redning 125 En ny verden og nye dagsordner 125 Elektronisk Krigsførelseskompagni flytter ind på kasernen 127 2. Telegrafbataljon i 1990erne 128 3. Tredje lukningstrussel overfor Tønder Kaserne 1998-2002 Forsvarskommissionens arbejde og regeringens forsvarsforligsudkast 130 Tønder Kommunes analyserapport 131 Kasernekampen begynder forfra 132 Forsvars forligets indgåelse og Tønder Kasernes lukning 135 Nyt håb i kasernekampen 136 Det sidste håb slukkes 138 Spillet om kasernens pris og indhold 140 2. Telegrafbataljons sidste tid i Tønder 143 2. del: Dagliglivet på Tønder Kaserne i 2001 En interviewrunde blandt udvalgte ansatte på Tønder Kaserne 149 Tønder Kasernes organisatoriske opbygning i 2001 150 Kaserneledelsen: Næstkommanderende, major S. R Sørensen 151 De værnepligtige på kasernen 154 Elektronisk Krigsførelseskompagni: Kompagnichef, major C. B. Madsen 158 Elektronisk Krigsførelseskompagnis Kommandokontor: Seniorsergent F. Kristensen 160 Kasernens værksted: Oversergent K. E. Andersen 161 Uddannelses- og Materielafdelingskontoret: Seniorsergent P. A. Martinussen 164 Garnisonsenheden: Kasernemesterens kontorassistent, Marianne Jensen 166 Kasernens cafeteria og kostforplejning: Kantinemedhjælper Edith Rahr Petersen 167 Kasernens fagforeningsmand: Konstabel og fællestillidsmand Leif Brodersen 170

Kasernens velfærdstjeneste: Kontakt- og velfærdsofficer Allan Poulsen 172 Sammenfatning af interviewrundens oplysninger 178 3. del: Relationer mellem kasernen, Tønder og omegn Indledning 183 Mødet mellem soldaterne og befolkningen De danske soldaters første kontakt med grænselandet i 1920 184 Forholdet mellem dansksindede og tysksindede i Tønder 189 Garnisonens rolle i nationalitetskonflikten 193 Garnisonen i skyggen af nazismen og besættelsen 195 Efterkrigstid og nye dagsordener 198 Hvem var soldaterne i Tønder? 204 Tønder Kasernes arrangementer for borgerne Kasernens initiativer overfor befolkningen 208 Velkomstarrangementer for nye tropper 209 Jubilæer, indvielser og fødselsdage 212 NATO-jubilæumsdage 219 Åbent-hus-dage 220 Nationale mindedage og højtideligheder 228 Foredrag, debatmøder og filmfremvisning 230 Musikkorpset og militærmusikken 230 Tønder Kasernes forhold til kirken Feltpræster og feltgudstjenester 233 Feltpræstens opgaver og rolle 234 Soldaterhj emmene En anden form for kristeligt betonet arbejde 235 Foreningen Dannevirkes Soldaterhjem i Tønder 235 KFUM's Soldatermissions Soldaterhjem i Tønder 237 Tidligere bestyrer på KFUM's Soldaterhjem, Kjeld Ipsen, fortæller 241 KFUM's Soldaterhjem efter 1978 og indtil lukningen i 1999 244

Kasernens relationer til foreningslivet i Tønder Tønderfestivalen, pladschef på festivalpladsen, Ingolf Haase, fortæller 247 Handicapidrætsstævnet 249 Tøj indsamlingen til Rumænien i 1990 249 Sportsforeninger, foreninger og udlejning af kasernens faciliteter... 250 Kontakten med skoler og skoleelever 254 Soldaterveteraner og soldaterforeninger 256 Kasernens relationer til de øvrige statslige myndigheder i Tønder Relationer til politiet, politikommissær H. Eskesen fortæller 259 Relationer til beredskabstjenesten, souschef ved Vesteregnens Fælleskommunale Beredskabsforvaltning i Tønder, Anker Alsing, fortæller 261 Hjemmeværnet og Lottekorpset 263 Kompagnichef for Hjemmeværnets afdeling 3301 for Tønder, Søren Boye Wilki, fortæller 264 Tønder Kasernes beskyttere og forkæmpere Kampen for kasernen og kampen imod lukning 266 Kasernegruppens kamp for Tønder Kaserne. Formand Andreas Hansen og tidligere kommunaldirektør Egon Nielsen fortæller 267 Konklusion Indledning 273 Hvorfor en kaserne i Tønder? 273 Samspillet mellem Tønder by og Tønder Kaserne 276 Hvorfor lukke kasernen? 279 Lukningens betydning for Tønder 281 Bilag 284 Litteratur og kilder 286 Noter 291