DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING Dato: 6. August 2002 Journal: 5-24-2/008863 Sagsbehandler: Jørgen M. Hansen 39 17 40 28, jh@dn.dk KORTLÆGNING AF DANMARKS KIRKEDIGER Danmarks Naturfredningsforening August 2002
Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 2 af 11 Forsidemotiv: Illustrationen stammer fra en artikel i Vejle Amts Folkeblad, hvor bladets tegner, der skriver under navnet Børge, beretter om sine oplevelser i sommeren 2000 ved besøget på en vestsjællandsk kirkegård. Teksten lyder: Kirkemanden Langs kirkegårdsdiget ved en vestsjællandsk kirke går en kirkegårdsarbejder med et håndbåret apparat, som ved hjælp af en åben flamme i nederste ende svider alt grønt af i et nu, nye spirer og kulørte, vilde blomster, mælkebøtte, storkenæb, fuglegræs osv. hvis det ellers er dem. Ingenting er tilbage, da han slutter ved stendigets anden ende og dér slukker flammen. Han vandrer nu tilbage mod kirkegårdslågen, lige forbi hvor jeg står og læner kroppen mod cyklen. Han hilser let og en smule fjernt, og jeg svarer: Gak ud, min sjæl, betragt med flid Manden stopper brat op. Ser lidt forvirret på den fremmede, hvorefter jeg fortsætter: i denne skønne sommertid Guds underfulde gaver. Ja, hvad skal man ellers sige. Nu endelig myldrer det frem af den jord, hvoraf det er kommet, og straks tænder kirkemanden sin dødbringende flamme og bringe de grønne, gule og blå over i en anden verden alt imens andet skal leve, plejes og bestå. Det er klart! Da vi omsider får en samtale i gang, siger kirkemanden i et venligt, dæmpet og forklarende tonefald ordret: Hvis alt skidtet bare får lov at gro, kommer her jo til at se Herrens ud Ja, næsten råber jeg. Det har du faktisk ret i! Alt mens vinden blæser! Hvad siger loven? Bekendtgørelse nr. 527 af 19.6.1992 18 stk 1, som ændret ved Bek. Nr. 454 af 18.3.1993: Kemiske midler til bekæmpelse af ukrudt må ikke anvendes på folkekirkens kirkegårde. Hvad siger vejledningen? Hvis en indhegning af en kirkegård skal ændres, er det nødvendigt at tage både kulturhistoriske og landskabsmæssige hensyn. Indhegningen spiller en stor rolle for helhedsindtrykket af kirken, kirkegården og deres omgivelser. De stengærder, som siden middelalderen er blevet rejst rundt om mange kirkegårde, er også af botaniske grunde særdeles bevaringsværdige. Derfor har det i mange år været forbudt at bruge kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse og man bør heller ikke bruge andre midler som ukrudtsbrænder, vandfordamper eller algefjerner på stendigerne eller deres nærmeste omgivelser. Yderligere oplysninger om stengærder findes i Kirkeministeriets cirkulære af 9. april 1965 om vedligeholdelse og omsætning af stengærder (Fra Kirker og kirkegårde, Kirkeministeriet 2001, afsnit 3.2.3 side 38. Det nævnte cirkulære er aftrykt i Danmarks Naturfredningsforenings informationshefte Kirkens Klipper.)
Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 3 af 11 Forord Kortlægningen af Danmarks kirkediger er udført som led i Danmarks Naturfredningsforenings Kirkedigekampagne, der blev iværksat i middelalderåret 1999. Hovedparten af arbejdet med besøge de enkelte kirkegårde blev udført i løbet af 2000 og 2001. Kampagnens faglige informationshefte Kirkens Klipper blev udsendt af DN til samtlige menighedsråd i juli 2000. Kortlægningen er langt overvejende udført af DNs lokalkomiteer suppleret med interesserede enkeltpersoner og medlemmer. Organisatorisk tager arbejdet udgangspunkt i DNs egen opbygning, dvs. medlemsvalgte lokalkomiteer i hver kommune. Arbejdet koordineres af samrådet (DNs amtsorganisation), som har udpeget en særlig koordinator til formålet. De indsendte kortlægningsskemaer forbliver hos samrådkoordinatorerne, som også efter kampagnens afslutning er bindeled mellem lokalkomiteer og samråd m.h.t. til emnet og evt. senere opfølgning af kampagnen. Kampagnen er altså grebet an kommune (lokalkomite) for kommune, amt (samråd) for amt. Men det har hele tiden været hensigten at sammenfatte kortlægningsskemaerne så de afspejler den kirkelige struktur, dvs. i en rapport stift for stift. I Fyns stift giver dette ingen særlige problemer fordi der er et naturbestemt sammenfald mellem den verdslige og kirkelige afgrænsning. Men ellers er situationen en anden. Lolland-Falster stift udgør kun en brøkdel af Storstrøms amt. Modsat omfatter hovedparten af stifterne fra to til fire helheder eller dele af amterne. oversigt Kirkedigekortlægning: Landsstatistik (Bilag 1). Nærværende landsstatus er afsluttet i august 2002. Den vil som de 10 rapporter for de enkelte stifter blive bragt på DNs hjemmeside dn@dn.dk efterhånden som de færdiggøres. Søg under arbejdsområder, kampagner. Selve kampagnen er hermed slut, men foreningen modtager gerne supplerende oplysninger om kirkedigerne, herunder ikke mindst en kortlægning af de kirkelokaliteter, som endnu ikke er besøgt. Supplerende oplysninger bedes helst tilsendt kirkedigekoordinatorerne i det pågældende amt (Navn og adresse fremgår stiftsrapporten eller oplyses af foreningen). Alternativt kan data sendes til Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø (Mærket kirkediger ). Alt efter mængden af tilgåede supplerende oplysninger påregnes det at status ajourføres på hjemmesiden. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en folkelig kortlægning af kirkedigernes udstrækning og tilstand samt forekomsten af den særlige flora og fauna, der knytter sig til kirkens stendiger som biotoper. Der er ikke tale om en videnskabelig undersøgelse, bl.a. fordi en sådan skulle udføres med helt identiske kriterier og derfor af en meget mindre og mere homogen personkreds Imidlertid er det vigtigt at fastholde og styrke den brede folkelige interesse for de flersidede værdier der knytter sig til kirkegårdene. DNs aktive, som har deltaget i projektet, er eksponenter for helt den samme folkelig interesse, der også kendetegner menighedsråd og kirkegårdsansatte, som har det daglige ansvar for kirkedigernes naturværdier. Dette folkelige engagement skulle gerne, sammen med den tilknyttede faglige ekspertise i såvel kirkeligt som naturkulturregi, kunne føre til større opmærksomhed og forståelse for de værdier og muligheder, som knytter sig landets resterende kirkediger. Der skal lyde en varm tak til alle, der har bidraget til arbejdet med kortlægning, planteregistrering og sammenfatning af kampagnens resultater. Danmarks naturfredningsforening August 2002 Poul Henrik Harritz Præsident Gunver Bennekou Direktør
Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 4 af 11 DNs brev til samtlige landets omkring. 2200 menighedsråd. Til hvert menighedsråd var vedlagt 9 eksemplarer af informationsfolderen Kirkens Klipper. 20.000 af folderens oplag på 30.000 er distribueret på denne måde. Til kampagnen opnåedes eksternt tilskud på 100.000 kr. fra tipsmidlerne, kanaliseret gennem Friluftsrådet. Alene trykningen af folderen samt porto og forsendelse til menighedsrådene har kostet dette beløb. Den resterende del af kampagnens udgifter på i alt omkring 300.000 kr. er betalt af Danmarks Naturfredningsforenings medlemmer gennem kontingentet.
Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 5 af 11 Materialet De indsendte kortlægningsskemaer er i sagens natur ret forskelligt udfyldt m.h.t. detaljeringsgrad. Mange er udfyldt omhyggeligt, nogle med gode plantelister suppleret med fotos, andre med digestrækninger og andre forhold velbelyst men ingen plantelister. I et enkelt tilfælde er der fremsendt fremragende digitale fotos men ingen skemaer. I de lokalkomiteer, som råder over botanikere leveres der glimrende floralister, men ikke mange komiteer husker kulturhistorien (f.eks. sten med skålgruber) eller en beskrivelse af digets opbygning, endsige digets fauna. Det sidste kræver nok også en daglig gang på kirkegården. Specielt forekommer det, at behovet for instruktion i vurderingen af stendigets opbygning og tilstand ( digeteknikken ) er større end det, som kunne gives ved en enkelt dagsekskursion under DNs repræsentantskabsmøde i Nyborg i foråret 2000. Den betydelig spredning i materialet var forventet. Der var som nævnt netop lagt vægt på at kortlægningen ikke (alene) er for eksperter men for alle, uanset forudsætninger. Dette belyser i øvrigt også spredningen af sagkundskab og interesser i DNs lokalkomiteer og medlemskreds. Hertil kommer, at sigtet med kortlægningen er bred: ideelt set skulle den belyse samtlige forhold og interesser omkring kirkegårdenes indramning. Se herom kampagnens informationshæfte Kirkens klipper forfædrenes hegn om middelalderkirkerne som i forbindelse med kampagnen udsendtes til samtlige menighedsråd. Føvling kirke, Brædstrup kommune, Vejle Amt, Århus stift pryder forsiden på DNs informationshefte om kirkens stendiger. Godt: Trævækst holdes væk, der tillades en urørt bræmme langs digefod samt grønne urter og lav på digets sider. Skidt: Jorden på digekronen forekommer gold. Er der ophobet jordmidler fra tidligere tiders brug af gift? [Informationsheftet kan stadig rekvireres i Danmarks Naturfredningsforening evt. bestilles på service@dn.dk - så længe oplaget rækker. Alternativt kan heftet læses på www.dn.dk søg under arbejdsområder-kampagner.] Undersøgelsen vil med hensyn til plantelister m.v. med fordel kunne suppleres f.eks. med de data og den sagkundskab, der f.eks. er tilknyttet Dansk Botanisk Forenings Atlas Flora
Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 6 af 11 Danica-projekt. Desuden foreligger der regionalt og endog landsdækkende andre fremragende planteregistreringer udført af en række enkeltpersoner, som interesserer sig specielt for emnet. En samling af disse data kunne styrke kortlægningen og videngrundlaget væsentligt. Undersøgelsen har i nogle samråd haft en begrænsende faktor i form af den forhåndenværende arbejdskapacitet eller interesse. Der er stor spredning i dækningsgraden stift for stift. Der er imidlertid med få undtagelser opnået en dækningsprocent over 40, hvad der må betegnes som tilfredsstillende, når tages i betragtning at der er tale om en frivillig indsats, udført af interesse for emnet. Hertil kommer at omkring 130 lokalkomiteer har deltaget. Det nærmer sig 60% af samtlige lokalkomiteer. Med en landsdækkende dækninggrad på 44% kan det næppe betvivles, at undersøgelsen vil kunne give et rimeligt sikkert indtryk af gærdernes udstrækning og tilstand. Stift Antal kortlagte kirker Lolland-Falster 66 72 Fyns 150 70 Århus 169 61 Helsingør 34 43 Aalborg 101 41 Haderslev 60 40 Roskilde 109 36 Ribe 54 32 Viborg 39 17 Københavns 1 6 TOTAL 783 44,4 Figur 1: Undersøgelsens dækningsgrad pr.stift. Dækningsprocent af potentiale Digestatistik: 140 kilometer stendiger opmålt De kulturhistoriske, eller om man vil, digetekniske forhold, er som nævnt ikke meget kommenteret i materialet. Det er muligt at disse oplysninger gemmer sig i de enkelte skemaer for kirkegårdene, men ikke er fulgt med over i sammendraget i den vedhæftede stiftsoversigt. Man må gå ud fra at hovedparten af de eksisterende stendiger er dobbeltsidede kassediger. Hvorvidt de er sat af ukløvede marksten ( kampesten ) eller af kløvede marksten fremgår heller ikke. Det første må antages af være fremherskende. I nogle skemaer er det ikke sikkert til at gennemskue, hvorvidt mur af kløvet kamp faktisk er et stendige med jordkerne eller evt. bagvold eller om der faktisk er tale om cementstøbt kløvet kamp. Derimod kaster sammendraget mere lys over udstrækningen af de bevarede stendiger (se landsstatistikken bilag 2). Der er i alt optalt 140 km kirkegårdsgærder og diger fordelt på de 783 kortlagte kirkegårde. Dette svarer til et gennemsnit pr. kirkegård på 179 m. Størrelsen (omkredsen) af kirkegårdene varierer i sagens natur en del. Men regnes der med en oprindelig gennemsnitslænde af digerne på omkring 250 m har der fra begyndelsen været omkring 195 km diger ved
Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 7 af 11 disse 783 kirkegårde. I runde tal kan det antages, at 55 km er gået tabt svarende til omkring 30% Sagt positivt: Vi har formentlig på landsplan omkring 70% tilbage af de oprindelige stendiger. Dvs. formentlig omkring 240 km diger af de 340, der må antages at have været fra begyndelsen. De forsvundne 100 km diger ligger nu som vejfyld og skærver og støbt, kløvet kampestensmur ud over landet. Undersøgelsen peger desuden på at der i nogle stifter er mange kirkegårde bevaret med samtlige 4 digesider intakte. Omkring halvdelen af de undersøge kirkegårde (406 af 783) hører til denne kategori, som må tiltrække sig særlig interesse (Se bilag 2). Indramningen af disse middelalderkirker udgør et meget værdifuldt element i landskabet, en kulturhistorisk helhed som fortsat bør værnes om. Fyns stift bidrager med hele 100 (af 150) og Århus stift med 121. Derimod er det gået hårdt ud over kirkegærderne i Vestsjællands amts del af Roskilde stift og i Helsingør stift er det kun lykkedes at finde 4 kirkegårde med alle 4 digesider bevaret. Digernes flora. De forskellige fund af kulturplanter er søgt sammenfattet i fundlisten i Bilag 3, for så vidt angår de bedst dokumenterede stifter. Der er tale om 537 fund i 6 stifter Som kriterium for registrering af reliktplanter er udover de 50 arter nævnt i heftet Kirkens Klipper anvendt listen 100 middelalderlige kulturplanter efter Søholm og Jepsen, se bilag 3. En sådan liste er ikke uden problemer. Selv om Skvalderkål er anført flere steder og utvivlsomt er af middelalderlig oprindelse, er den ikke medregnet, da den er så vidt udbredt i dag at dens værdi som indikatorplante er begrænset. Lægejordrøg og Alm. Katost kan man også være tilbøjelig til at udelukke, da er så vidt udbredte. Svaleurt, Sæbeurt, Rød tandbæger og Kongelys er alle ret almindelige planter i landsbymiljøer, hvor de sikkert har været dyrket i haverne siden middelalderen. Men derfor er de ligegodt tegn på middelalderlig planteaktivitet, nok ofte udgået fra kirkeomgivelserne. Det er iøjnefaldende, at hovedparten af de noterede fund i 6 stifter samler sig om nogle få arter. Det er følgende: Alm. Katost (85 fundsteder), Ensidig Klokke (32), Kost-Fuglemælk (32), Marts-Viol (102), Matrem (72), Rød Tandbæger (27), Svaleurt (82) og Sæbeurt (30). Blandt de rigtige gode indikatorer for middelalderlige voksesteder er heriblandt vel kun Rød Tandbæger. Af de øvrige i denne kategori er antallet færre. Det er Alm. Hjertespand (12),Læge-Kulsukker (7), Rød Hestehov (4), Stolthenriks Gåsefod (5), Vild Tulipan (4), Vårbrunrod (1) Det karakteristisk, at der nu findes flest indikatorplanter på middelalderlig havedyrkning uden for kirkegårdene, dvs. f.eks. i landsbyen, i nærliggende uopdyrkede småpletter nær kirken. Derimod næsten ikke nogen vel i gennemsnit en enkelt på selve kirkediget. Helt særligt gode voksesteder for disse kulturplanter er de nedlagte kirkegårde og middelalderlige ruintomter hvor der netop praktiseres den ekstensive pleje, der er så ønskelig på kirkegårdsdigerne.
Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 8 af 11 Jelling kirke, Haderslev Stift, Vejle provsti, Jelling kommune. Kirken er en af Danmarks fremmeste m.h.t. kulturhistorie. Siden 1995 et Unesco verdensarv-monument, som Roskilde Domkirke (se: www.unesco.org/whc/sites/697.htm og www.jellingnet.dk). Men forståelsen for stedets kulturhistorie afspejles ikke i driften af kirkegårdens stengærder. De gærder, som ikke er sat om i forbindelse med restaureringen af kirken op til årtusindskiftet, er helt dækket af Vedbend, der er velegnet som bunddække, men aldeles uønsket på stengærder. Planten tager alt lys, kvæler alt andet og er så tilpas træagtig, at den med tiden vil nedbryde gærdet - uden at man opdager det. Også på de nyomsatte diger er der plantet vedbend, og de er opsat efter en snor, selv om kirkeministeriets cirkulære foreskriver at man skal forsøge at bevare de gamle digers hidtidige form og karakter. Der er benyttet næringsrig jord på digekronen og udsået plænegræsfrø. Og endelig tillades der endnu begravelser helt op til stengærdets fod, med jordpåfyldning ved anlæggelsen af gravstedet. At man for 100 år kunne ombygge diget til et mausolæum kan så være, men her mangler virkelig en plejeplan der tager hensyn til gærdets kulturhistorie. På dette sted!
Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 9 af 11 Digernes tilstand og pleje Det er imidlertid ikke nok at sikre, at digerne ikke ryddes til andre formål og at der ikke længere placeres kirkebyggeri oveni dem. Og faktisk sker det stadig, at det med de kirkelige myndigheders velsignelse ryddes kirkegærder for at der kan bygges i deres linjeføring. Den daglige pleje og pasning af kirkedigerne er altafgørende for deres beståen og for at undgå omfattende udgifter til deres reparation og nyopsætning. Det har i forbindelse med undersøgelsen været vanskeligt at finde kirkegårde, som udmærkede sig med en særlig forståelse for diger og gærders kulturhistoriske og naturhistoriske værdier. Der er lyspunkter men ikke uden plettersagt generelt, er det iøjnefaldende, at der ikke er meget fællespræg, heller ikke egnskarakteristisk fællespræg, over digernes pasning. Plejen er nærmest tilfældig, vel afhængig af den enkelte kirkegårdsleders indstilling. Selv om det er fastslået i cirkulæret, at der ikke må plantes kirkegårdstræer nærmere end 1 m fra digefod sker det stadig. Der indrettes stadig materialepladser op til digerne - og det er sommetider godt, fordi her kan ukrudtet gerne få lov at trives lidt, hvorimod det er bandlyst på de andre dele af gærderne. Samtidig er det imponerende at se, hvorledes der er plantet og stadig plantes træagtige vækster oven i digekronen. Sommetider findes der 3-4-5 forskellige hækplanter m.m. på den samme kirkegård. Det er som regel arter som Thuja, Vedbend, Syren, Vildvin, Snebær, Taks, Naur, Tjørn, Cotoneaster, Liguster og endda Rynket Rose er truffet. Når det nu er sådan at stengærderne med tiden nedbrydes, hvis ikke plantet og selvsået træarter holdes væk, og hvis ikke de blot holdes dækket af urter, græsser m.m. så er det også i betragtning af prisen for nyopsætning af stengærder overraskende, at der ikke er mere forståelse for dette problem. Måske plantes disse hække af på grund af læhensynet men dette kunne godt opnås uden at plante oveni diget. Og hvis der endelig ikke er plantet hæk i digekronen, så ødelægger man til gengæld mulighederne for at få et dække af lysåbne grønne urter på diget ved den meget grundige renholdelse, der i disse år praktiseres også på kirkegårderne. Om det er af frygt for at møde kritik fra menighedsrådene eller fra kirkegårdens brugere, hvis der er grønt på gærdet, vides vel ikke. Men der synes i disse år at herske udstrakt enighed om at et fint kirkegærde er Et helt sterilt gærde, friholdt for ethvert strå der kunne tænkes at blomstre og kaste frø. Det er Danmarks Naturfredningsforenings opfattelse, at der må iværksættes en kursus- og informationsvirksomhed til for alle interesserede, menighedsråd, ansatte og øvrige involverede parter omkring driften af kirkegårdene. Formålet skal være at indføre en naturvenlig (ekstensiv) pleje af diger og gærder, fastsat i en nedskrevet plejeplan for stendigerne og de nærmeste omgivelse omkring kirkegården. Derfor gives i denne landsrapport som bilag 4 et forslag til vejleden plejeplan for kirkegærder. Den øgede indsats på dette område bør ske som et nyformuleret mål med Kirkeministeriets varetagelse af de kulturhistoriske hensyn ved kirkerne. Disse hensyn omfatter ikke bare bygningsbevaring. De omfatter også hensynet til de levende kulturminder. Og faktisk kræver det for det mest kun at der slækkes på det nuværende tidsforbrug til renholdelse.
Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 10 af 11 Manglende overordnet planlægning Som nævnt ovenfor falder det i øjnene at driften af kirkegårdenes indhegning forekommer så tilfældig. Der synes helt at mangle en sammenhængende prioritering og planlægning. Foreksempel måtte det være indlysende at kirkegårdene hvor alle 4 digesider er bevaret bør i en samlet planlægning for kirkegårdenes kulturhistoriske værdier og at disse bør have første prioritet. Med hensyntagen til regionale og egnskarakteristiske træk. Og med hensyn til kirkegårdene, hvor alene en enkelt digeside mangler, bør der overvejes en samlet planlægning for retablering af de tabte stendiger med tiden. Hvad man kunne kalde en handlingsplan for landkirkernes oprindelige natur- og kulturmiljø. Men hvem foretager en sådan planlægning? Der er ikke tradition for at stifterne tager koordinerende og udfarende initiativer, man tager alene passivt stilling til som høringsinstans for enkeltprojekter, når menighedsrådene forelægger disse. Heller ikke kirkeministeriet indtager en sådan udfarende rolle, ej heller Menighedsrådsforeningen. I decentraliseringens navn synes den sammenhængende koordinaton opgivet og der er ikke udstykket rammer for driften af kirkegårdsgærderne. Der synes i dag at mangle en sådan kirkelig struktur til stift for stift at tage sådanne opgaver op, som kræver en koordinering ud over det enkelte sogn. Derfor får f.eks. værdier og muligheder i kirkegærderne et tilfældighedernes præg og værdierne tabes, uden at nogen er klar over hvorfor. Det er DNs opfattelse at der bør udarbejdes plejeplaner for kirkegårdenes stengærder og diger. En sådan plejeplan skal tage udgangspunkt i det gamle cirkulære om gærderne bekendtgørelse samt i en nyfastsat vejledende plejeplan for stendigernes levende kultur. En sådan vejledende plejeplan bør blive resultatet af et bredt udvalgsarbejde hvor menighedsråd, de ansattes organisationer, Foreningen for kirkegårdskultur, kirkeministeriet, Kirkegårdskonsulenterne har sæde. Danmarks Naturfredningsforening bidrager gerne til dette arbejde og vedlægger som bilag 4 til denne landsrapport sit udkast til vejlendende plejeplan for kirkegårdsgærder. En konkret plejeplan bør udarbejdes ved samtlige kirkegårde med bevarede stendiger, og den vedtagne plejeplan bør indføjes i kirkegårdsvedtægten på lige fod med de andre meget detaljerede angivelse af, hvordan kirkegården skal passes. Derved får det ansatte personale på kirkegården en retningslinje for, hvilke særlige hensyn der skal tages m.h.t. ekstensiv pleje af digerne, og det kan løbende dokumenteres, at plejen er i overensstemmelse med retningslinjerne også selv om der findes ukrudtsplanter og grønt på stendiget. Derved tages det vekslende renholdelsespres fra skiftende menighedsråd og kirkegårdens brugere væk fra kirkegårdsgartneren, som kan henvise til at der gælder særlige hensyn ved stendigerne hensyn som kun de færreste menighedsråd i dag er opmærksomme på.
Landsrapport: Danmarks Kirkediger Side 11 af 11 Det foreslår Danmarks Naturfredningsforening Der må fastsættes en generel plejeplan for driften af folkekirkens stengærder Der må med udgangspunkt i denne udarbejdes konkrete plejeplaner for gærderne ved den enkelte kirkegård, og denne skal efter behørig godkendelse indføjes i kirkegårdsvedtægten. Plejebestemmelserne skal tage udgangspunkt i formålet at bevare de kultur- og naturværdier der er knyttet til kirkegærderne, herunder også bevarelsen af digerne som levested for flora og fauna. Der må iværksættes et fagligt udredningsarbejde med deltagelse af de involverede parter, med henblik på udarbejdelsen af ovenstående For at tage initiativ hertil afholder Danmarks Naturfredningsforening sammen med Foreningen for Kirkegårdskultur et seminar om kirkegårdsgærderne kultur- og naturværdier og de driftproblemer, der er knyttet hertil. Danmarks Naturfredningsforening opfordrer kirkeministeren til at støtte dette arbejde og tage de fornødne centrale initiativer til at skabe en bedre overensstemmelse mellem det naturbevarende arbejde i det øvrige samfund og forvaltningen af de naturværdier som varetages på kirkeministeriets område som en af landets største jordbesiddere. ------------------------------------------------------ Horne præstegård, Faaborg provsti og kommune, Fyns Stift: Horne Land er rigt på stengærder. Også omkring kirken og præstegården. Men gærdet er helt dødt. Hvad nytter det at forbyde gift på kirkegården, når det fortsat bruges på kirkeministeriets øvrige arealer? Hvor er folkekirkens sammenhængende miljøarbejde?