Landsbylauget for Slagslunde og Buresø Referat af bestyrelsesmøde d. 5. november 2008 kl. 19.30-21.00. Deltagere: Foreninger: Mødt Afbud Udeblevet Dem gamle bydel Steffen Vogdrup GF Buresø GF Egetoften Eigil Tams GF Klokkekilden Ole Leander J. GF Slagslunde Syd Per Aagaard GF Tranemosegård GF Gulbjergvej AB Gulbjergvej Nina Duchwaider Vejlaug Bakkegårdsvej Kurt Vikær Vejlaug Egely Alle Janne Milton Fjernvarmelauget Rie Allerslev Forsamlingshuset Inge Henriksen Buresø Vandværk Slagslunde Vandværk Menighedsrådet Kurt Vikær Musikfestivalen Slagslundeklubben Susan Kielstrup Kogræsningslaug Bo Buchholt Johansen Bo Buchholt Johansen er indtrådt som Kogræsningslauets repræsentant. Bo s adresse er Hyacintvej3, tlf. 35850333, e-mail: boj@bio.ku.dk. Susan tilretter medlemslisten. Dagsordensemner 1. Referat fra mødet 10.09.2008 Godkendt. 2. Plan- og Agenda 21 strategi. Egedal Kommune har godkendt Plan- og Agenda 21 strategi som Kommunens grundlag for udarbejdelse af Kommuneplanen. Plan og Agenda 21 Strategi har været offentliggjort og debatteret af borgerne, foreninger, grundejere, landsbylaug, landsbyråd m.fl. De indkomne ideer og bemærkninger har ikke givet Kommunalbestyrelsen anledning til at foretage ændringer i Plan- og Agenda 21-strategien, men Kommunalbestyrelsen vedtog samtidig at følgende emner skal indgå i Kommuneplanarbejdet: - trafiksikkerhed, levende hegn og skovrejsning indgår som temaer i Kommuneplanen, - forslagene til nye stier tages op i en stigruppe i relation til Natursamrådet, - detailhandelsstrukturen skal drøftes nærmere, - mål- og retningslinjerne for landsbyerne fastholdes i deres nuværende form, men nuanceres i dialog med landsbyråd og landsbylaug, 1/5
- Veksø Syd og Kildedal fastholdes som udlæg til byudviklingsformål, - undersøge muligheder for arealudlægning til mindre erhvervsgrunde, - vurdere landbrugets interesser i forhold til andre interesserer, - ønsket om nye arealer til byudvikling og overførsel af sommerhusområde til helårsstatus drøftes sammen med øvrige indkomne forslag og ideer. Plan- og Agenda 21 strategien kan rekvireres ved henvendelse til Kommunens plancenter, læses på bibliotekerne eller på www. Egedalkommune.dk., hvorfra den også kan downloades. Det er for tiden uvist, hvorledes kommuneplanarbejdet vil komme til at foregå, men Kommunalbestyrelsen vil gennemføre interne temadage i november 2008 og januar 2009. Der er ikke taget stilling til, hvorledes Kommunen vil gribe inddragelse af offentligheden an. De tilstedeværende laugsrepræsentanter var enige i, at der for tiden ikke igangsættes arbejde med flere kommuneplanemner end den igangsatte om stiplanlægningen. 3. Møde mellem Landsbyråd og Kommunalbestyrelsen Som Laugets repræsentant i Rådet oplyste Per følgende fra mødet d. 30.10.2008: a) Kommunens politik om borgerinddragelse, som i parentes bemærket ikke altid har været anvendt efter hensigten, skal evalueres i 2008, hvilket blev vedtaget samtidig med godkendelse af politikken. Der er forskellige holdninger til politikken. b) Kommunens strategiplan for kommuneplanarbejdet er besluttet jf. ovenfor. Substansen i den skal omsættes til Egedal Kommunes Kommuneplan. Det vil ikke blive inddraget nye arealer til boliger og erhverv. Man vil koncentrere sig om erhvervsområderne Egedal Center og Kildedal. Der er afsat 2 temamøder. Borgerne vil først blive inddraget, når politikkerne er rede, men det er for tiden uvist, hvorledes borgerne skal inddrages. Skal der gennemføres møder, hvor et bestemt tema tages under behandling, eller skal der gennemføres møder for et byområde, hvor alle emner kan drøftes? Landsbyrådet oplyste Kommunens repræsentanter, at Rådet gerne bistår med forberedelse af høringer/møder eller hvad Kommunen nu måtte beslutte. Rådet finder det nødvendigt at kende til høringssvarende, og henstillede til at Kommunen udarbejder oversigt over de indkomne høringssvar. c) Rådet oplyste, at alle landsbylaug er i gang med stiplanlægning og flere arbejder med en belysningsplan. F.s.v.a. belysningsplan oplyste Kommunens repræsentanter, at det kun er Ledøje-Smørumområdet der har fået nedlagt kabler/fibernet, og at DONG gerne vil i gang med nedlæggelse af kabler og fibernet i resten af kommunen. Det vil koste Egedal Km. 8 mio. kr., hvilket der ikke kan afses midler til. Man forventer at det vil tage 2 3 kommunalbestyrelsesperioder mere, før der vil blive råd til belysningsplaner. Til den tid kan der være fremkommet mange andre ideer m.m., så Kommunen er af den opfattelse at det er spild af tid at arbejde videre med en belysningsplan. Kommunens opfattelse er den, at DONG må bekoste det, som den som virksomhed finder, er nødvendigt for at sælge/tjene penge. d) Kommunen har indgået aftale om nedsættelse af energiforbruget, og har i den anledning afsat 5½ mio. kr. Tiltag igangsat i Ølstykke. e) Trafiksikkerhed. Der er mange steder i Kommunen der kunne trænge til forbedringer, men det vil koste over 20 mio.kr, hvis man skulle gøre noget ved alle de steder, hvor det er farligst. Derfor vil Kommunen koncentrere sig om det mest alvorlige sted, nemlig Krogholmvej, hvortil 2/5
der er afsat 4½ mio.kr. f) Borgmesteren oplyste fra et netop afsluttet møde med Miljøministeren: - ingen byggemuligheder i landsbyerne - i byområdet satses på højhuse - Staten vil bestemmelse, hvor vindmøller skal opsættes - skærpelse af ulovlig helårsbeboelse i sommerhusområder; der vil ikke blive givet lov til helårsbeboelse. 4. Møde i Landsbyrådet Fra Rådets møde d. 30.10.2008 efter mødet med Kommunalbestyrelsen oplyste Per følgende: a) Rådet var forholdsvis tilfreds med mødet med Kommunalbestyrelsen; dog fremmødte kun 6 politikere af i alt 27 og en embedskvinde. 5 af de fremmødte politikere var fra tidligere Stenløse Kommune. Rådet vil argumentere for at alle høringssvar til planstrategien vil blive offentliggjort. Rådet vil vurdere om der er kommuneplanemner at gå i gang med, inden Kommunalbestyrelsen færdiggør planen. Der kan arbejdes med tværgående eller temabaserede emner, eller hver landsby kan arbejde med sine konkrete forslag og ønsker. b) Repræsentanten fra Knardrup oplyste, at - det ser ud til, at Kildedalprojektet synes at være under omdannelse i retning af etablering af et wellness-center, - at Værløse-fredningen er besluttet, og at områderne mod Knardrup er totalt fredede. Naturfredningsforeningen arbejder med planer for en god anvendelse af området. Landsbyrådet har nu igangsat udarbejdelse af Rådets hjemmeside; der vil blive købt domænet www.egedal-landsbyraad.dk. 5. Belysningsgruppen. Set i lyset af de kommunale oplysninger vedr. kabellægning af el-ledningerne, er det ikke rimeligt at drøfte belysningsgruppens forslag og færdiggøre planen. Planmaterialet beror hos Kurt Vikær. Genoptages når det er relevant. 6. Badebro ved Buresø Sagen blev drøftet på seneste møde i Lauget (Kommunens tilsyneladende manglende vilje til at fastholde forpligtelsen til at opsætning af badebro og vedligeholdelse af badeområdet). Kurt lovede at fremkomme med forslag, og fremlage følgende notat: Vedr. Buresø søbad og badebro. For området gælder Lokalplan nr. 327. Egedal Kommune har overtaget den af Allerød pr. 2007-05-07. Lokalplanens hovedformål er at sikre en mindre del af Buresø's vandflade og et opgrødeareal til brug for en badebro i forbindelse med offentlighedens rekreative brug af området. arealet skal sikres til offentlige formål det sikres at der kan foretages den nødvendige terrænpleje af opgrødearealet herunder fjernelse af buskads og siv, samt tilførsel af ny sandbelægning. arealet omfatter ca. 2400 m 2 søflade og ca. 1200 m 2 af det matrikulerede opgrødeareal samt alle parceller,, der efter d. 1.-1.-1986 udstykkes fra ovennævnte arealer. Arealets tilstand Der er i eftersommeren jævnligt slået græs på arealet og det tilstødende areal ejet af Skov og Naturstyrelsen. 3/5
Skraldebøtterne er jævnligt blevet tømt, hvilket ikke var tilfældet før sommerferien. Der er i løbet af oktober sket følgende: Kommunen har optaget broen til vinteropbevaring. Skovstyrelsen har anlagt ny bålplads med træstammer og grusareal på et areal der ikke oversvømmes, som det var tilfældet for den tidligere bålplads. Der er blevet opsat to nye borde med bænke og stålstativ for engangs grill eller lignende. Der er opsat to store grill tønder, riste og ophæng. Jeg foreslår derfor at vi afventer foråret før vi kontakter kommunen, f. eks. i løbet af april. Kurt Vikær. Det vedtoges at følge Kurt s forslag; sagen genoptages til april 2009 for at se om Kommunen opsætter badebroen. 7. Økonomi. Pga. kassererens fravær udsættes emnet til næste møde. 8. Stigruppen Pga. stigruppens fravær udsættes emnet til næste møde. 9. Container til aviser og glas. På seneste møde oplystes, at containerne på vendepladsen på Slagslunde Bygade var fjernet, og Susan lovede at undersøge sagen. Susan oplyste, at nogle beboere havde klaget over placeringen, hvorfor de var blevet fjernet. De var tidligere placeret på Forsamlingshuset areal, men pga. Kommunens manglende overholdelse af aftalen med Forsamlingshuset, måtte anden placering findes, og det blev vendepladsen ved Slagslunde Bygade. Inge Henriksen oplyste, at Forsamlingshuset ikke vil være afvisende overfor en placering af containerne på Forsamlingshusets område, men at det kræver, at der indgås en aftale, som Kommunen overholder. Forsamlingshusets kunder kan ikke være tjent med det svineri, der var omkring containerne, dengang de var placeret på Forsamlingshusområdet. Lauget finder det rimeligt at der er containere i byen, idet ikke alle har mulighed for at køre til Toppevad genbrugsplads. Lauget vil henvise Kommunen til at anvende sit eget areal ved skolen, mellem sportspladsen og indkørslen dertil. Susan retter henvendelse til Kommunen. 10. Gadekæret Susan orienterede om udviklingen i sagen: Thomas Aabling fra Ølstykke passer kæret og har opsat en ny ultralydsmaskine, der tilsyneladende gavner. Thomas har oplyst, at Kommunen tilsyneladende har accepteret hans opfattelse af årsagen til forureningen og løsning derpå (ny rørføring). Oplysningen toges til efterretning. 4/5
11. Trafikgruppen Da Martin Pantmann var fraværende udsattes punktet til næste møde. 12. Siden sidst i foreningerne Klokkekilden: Ny formand, Knud Bille, er valgt. Alle de private veje er selvstændigt udmatrikulerede og ejes af grundejerforeningen. Bakkegådsvej: Vil gennemføre en skovtursdag 1 x mdl. Menighedsrådet: Intet nyt. Kogræsningslauet: Alle dyr, 11 stk., er slagtet og fordelt på medlemmerne. Klubben: Velbesøgt cafeaften d. 31.10. Indtil videre er det ikke lykkedes at skaffe frivillig arbejdskraft til de mange opgaver, som klubben skal have løst. Slagslunde gl. bydel: Vil vurdere bevaringsplanens aktualitet. Forsøger at gennemføre en staudebyttedag d. 9/11. Slagslunde Syd: Nye vedtægter er godkendt. Er sendt til Kommunens godkendelse. Forsamlingshuset: Vedtægterne skal revideres. Forsikringerne skal eftergås for at sikre at husets forsikringer er dækkende. 13. Meddelelser fra ikke-fremmødte foreninger. Fra de foreninger der er med i Lauget, men ikke sender en repræsentant, får Lauget ingen viden om, hvad der rører sig i foreningens område. Dermed har Lauget ingen mulighed for i givet fald at støtte op om sager, hvor Lauget muligvis vil kunne bistå og hjælpe. Debatten herom gav ingen løsningsmuligheder udover at henstille til medlemsforeningerne at sende en repræsentant til Laugets møder. 14. Næste møde fastsat til onsdag 25. februar 2009 kl. 19.00. Referat ved Per Aagaard 5/5