Ildsjæleuniversitetet - Landsbyenergi 17.00 Velkommen til Ildsjæleuniversitetet, Per Gorm Nielsen, Landdistriktskonsulent 17.05 Energirådet, Knud Christensen, Formand for Energirådet Energi2020, Henning Donslund, Energisekretariatet i Ringkøbing-Skjern Kommune. Inklusiv tid til eventuelle spørgsmål 17.25 Energirenovering i landdistrikterne, konsulent Christel Ebsen Inklusiv tid til eventuelle spørgsmål 17.45 Solceller og Husstandsvindmøller, Morten Victor Petersen, Formand for Brancheforeningen for Husstandsvindmøller. Inklusiv tid til eventuelle spørgsmål 18.05 HusetsEnergi.dk, Rasmus Jakobsen og Rasmus K. Lauritzen fra HusetsEnergi.dk Inklusiv tid til eventuelle spørgsmål 18.30 Buffet 19.30 Fællesskab og fælles energi, Søren Hermansen, Direktør Samsø Energiakademi Inklusiv tid til eventuelle spørgsmål Gruppearbejde og fællesdrøftelse som Søren Hermansen leder. Indbygget kaffe/the pause 21.10 Opsamling og afrunding Søren Hermansen 21.25 Reklame for næste kursusdag i Ildsjæleuniversitetet, Per Gorm Nielsen
Ildsjæleuniversitetet Energiaften i Spjald den 2. oktober 2012 Henning Donslund, Energisekretariatet, Ekstern Udvikling, Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020
Grønt Vækstlaboratorium Selvforsyning Erhvervsudvikling Vidensudvikling
Henning Donslund Energisekretariatet Knud Christensen Byråd ØEU Bertel Jensen Byråd Formand: Knud Christensen Næstformand Bertel Jensen Koordinator: Henning Donslund Ove Hjortholm Larsen Hjortholm International Peter Donslund Plan, Udvikling og Kultur Søren Lydig Kristensen Vestas Jacob Møller RAH Kenneth Mikkelsen Erhvervscentret Energirådet Kjeld Pedersen Vestjysk Landboforening Per Hessellund Lauritsen Vækstforums Råd for Energi- og Miljøteknologi Karl Højhus Jeppesen Dansk Byggeri Michael Thomsen Regionsrådet Henning Bo Madsen Vedvarende Energi Jesper Skovhus Andersen Ringkøbing Fjernvarmeværk
Vedvarende energis andel af bruttoenergiforbruget 12000 10000 8000 TJ/år 6000 Vedvarende energi Fossile brændsler 4000 2000 0 2007 2009 Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen 5
Andel vedvarende energi for kommuner i Region Midtjylland 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 2007 2009 6 Farvskov Hedensted Holstebro Horsens Ikast Brande Lemvig Randers Ringkøbing Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Viborg VE % Region Midtjylland Danmark Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland 2. marts 2011 Jørgen Olesen
Hvordan ser et Energi-paradis ud?
Strategisk Energiplan
Energi 2020 Strategi Bygninger Vind Bioenergi Andre VE Transport Grønt Vækstlaboratorium Planlægning og aktivt samarbejde Energiforsyningsstruktur Kommunikation og formidling
Drivkraft Bygninger Den politiske vision Energi2020 er Ringkøbing-Skjern Kommunes vision om at blive 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Politiske målsætninger Strategiområde 1: Bygninger Vi vil nybygge og energirenovere energieffektivt og med Vedvarende Energi (VE) Det gælder både private og offentlige bygninger. I eksisterende bygninger skal energiforbruget halveres for at bidrage 20 % til det samlede mål i Energi2020. Forventet bidrag 1-2 PJ eller 10-20 % Målepunkt: 2011-2014 Målepunkt: 2011-2014 Målepunkt: 2011-2014 Energirenovering af bygninger Energibesparelser i bygninger Nybyggeri Mål: Mål: 1000 boligejere, fortrinsvis uden for fjernvarmeområder, gennemfører energirenovering. Virksomheder, der har en energihandlingsplan øges med 10 procentpoint. I 2014 skal det i 20% af de udlejede feriehuse være muligt for lejer at se energiforbruget. I Kommunens egne bygninger spares der 20% på energien. Mål: Der spares hvert år hvad der svarer til 2 procentpoint af det samlede mål i Energi2020 eller cirka 0,2 PetaJoule per år. I Kommunens egne bygninger spares der 20% på energien. Indsatser: 1. Kampagner Ved revision af lokalplaner og ved alle nye lokalplaner stilles krav om at nybyggeri sker i Lavenergiklasse 2015 Elforsyning og varmeforsyning sker med VE eller med fjernvarme. Al fjernvarme omlægges til VE. Naturgas udfases gradvist frem mod 2020 Indsatser: 1. Nybyggeri skal opføres i Lavenergiklasse 2015 Dynamik Indsatser: 1. Kommunens indsats på egne bygninger. 2. Kampagner rettet mod boliger, virksomheder, institutioner og feriehuse 2. Belysning og elapparater 3. Procesenergi til fremstilling 4. Opvarmning 2. Overordnet varmeplan udarbejdes. Der vælges vedvarende energi frem for fossilt brændsel 3. Vindmølleplan gør elforsyningen grøn
4500 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 Antal nybyggede enfamiliehuse i Ringkøbing-Skjern kommune 1900-1909 1910-1919 1920-1029 1930-1939 1940-1949 1950-1959 1960-1969 1970-1979 1980-1989 1990-1999 2000-2009 2010-2011 10-årig periode Serie1 1500-1899 Antal enfamiliehuse
Værdikæden ved energirenovering Der indgår skat til stat og kommune Forsyningsvirksomhederne opnår de tekniske energibesparelser Informationskampagne Husejer gennemfører energiberegneren på HusetsEnergi.dk Husejeren underskriver kontrakt, energirenovering gennemføres og der spares energi og penge Husejer modtager og læser handlingsplan fra HusetsEnergi.dk Pengeinstitut yder lån om nødvendigt Husejeren i centrum Energikonsulent fra HusetsEnergi.dk gennemgår huset Husejer får energi- og økonomirapport Håndværkerklynge afgiver tilbud
www.energi2020.dk
Nogle af samarbejdsprojekterne EUDP Ringkøbing-Skjern Biogasmodel Bioenergi Vest A/S ForskEL, Energinet.dk Elmarkedoptimering af Ringkøbing-Skjern Kommunes kraftvarmeværker Det Strategisk Forskningsråd Aalborg Universitet med flere, 12 PhD-projekter 4.generations Fjernvarme, 4DH Energiatlasser og Energieffektivisering HusetsEnergi.dk, HusetsWeb.dk, Scanenergi, RAH, Ringkøbing-Skjern Forsyning og Ringkøbing Fjernvarmeværk. Efter Energiforliget 22. marts 2012 skal der gennemføres en række analyser. Arbejdesgruppe: Ændringer af kommuners opgaver på energiområdet Energirenovering og byfornyelse Landsbyenergi Samarbejde med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Energiaften 2. oktober 2012
Her er input til aftnens emner: Har vi et fælles billede af hvad en landsby er for en størrelse? Udfordringer, barriere, potentiale, muligheder og fremtiden for landsbyen. Hvad lægger vi i ordet Energirenovering og er der et potentiale for energirenovering i landsbyerne? Hvis der er et potentiale for energirenovering, hvordan kan potentialet så forløses? Vedvarende energi, "Landsby-Energi og Fælledskab
Forslag til gruppearbejde og drøftelse Alle deltagere inddeles i 8-9 grupper ved at tælle 1,2,3,4 osv. Grupperne fordeles ved bordene. Søren fremlægger de enkelte emner Før drøftes emnerne i to-mandsgrupper Dernæst drøftes emnerne i de inddelte grupper Søren løfte drøftelsen ud i plenum/hele salen Søren provokerer, inspirerer og udfordrer os Søren sammenbinder emner og holder den røde tråd De fire emner/spørgsmål tænkes drøftet hver for sig og i helhed. Relevante nye input drøftes. Vi håber på en livlig debat
1) Landsbyen? Har vi et fælles billede af hvad en landsby er for en størrelse? Drøft hvordan du / I tror at "man" ser på landsbyen? Udfordringer, barriere, potentiale, muligheder og fremtiden for landsbyen Tag gerne udgangspunkt i nedenstående. Hvordan ser en ""københavner/ århusianer"" på "landsbyen" i Vestjylland? Hvordan ser en jyde på "landsbyen"? Hvordan ser LAGen og Landdistriktsrådet på "landsbyen"? Hvordan ser Kommunen på "landsbyen"? Hvordan er "landbyens" selvforståelse? Hvordan ser den enkelte borger på sin egen landsby? Hvordan ser en eventuel tilflytter på landsbyen? Skal vi nu kæmpe for både skolen, købmanden og varmeregningen.
2) Energirenovering? Drøft begrebet "Energirenovering" Hvad lægger du / I i ordet og er der et potentiale for energirenovering i landsbyerne? Tag eventuel udgangspunkt i følgende udsagn. Energirenovering handler om at isolere sit loft Energirenovering handler om at spare på energien! Energirenovering handler om at undgå det trækker ind ved vinduerne Energirenovering handler om komfort Merværdi, lave varmeregninger, kroner og ører, byfornyelse.
3) Hvordan kommer vi i gang? Hvis der er et potentiale for energirenovering, hvordan kan potentialet så forløses? Altså hvordan kan "Markedet" for energirenovering åbnes? Udfordringer, barriere, potentiale, muligheder Har du selv energirenoveret dit hus? Hvis JA, hvorfor? Hvis NEJ, hvorfor ikke? Hvem skal være med for at hele processen omkring energirenovering lykkes? Energirenovering er simpelt og let at gennemføre for den enkelte husejer? Eller er det? Hvordan startes værdikæden? Værktøjer og eksisterende rådgivning. Har du / I råd til at energirenovere? Eller råd til at lade være? Kan man låne penge til energirenovering? Individuel, fællesskab, forening eller eventuelt fælledskab
4) Landsby-Energi Drøft begrebet "Landsby-Energi" Hvad lægger du i ordet "Landsby-Energi? Tag eventuelt udgangspunkt i følgende Oliefyr, brændeovn og pillefyr Husstandsvindmøller, solcelleanlæg og jordvarme Individuelle løsninger kontra fællesløsninger Fælles solvarmeanlæg Barmarksværk eller effektiv Fjernvarme Ildsjæle-energi, - den indre energi. Forenings-energi Fælles mål, fælles energi, eventuelt fælledskab
MÅL : 1000 boligejere, fortrinsvis uden for fjernvarmeområder, gennemfører energirenovering i perioden 2011 2014. Forsøgsprojekt energirenovering i landdistrikterne i 2012 13 er bare ét blandt mange initiativer til at nå målet MED BOLIGEJEREN I CENTRUM Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing Skjern 02.10.2012 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI
Forsøgsprojekt Energirenovering i landdistrikterne 2012 13 Hvordan kan Energi2020 fremme energirenoveringerne.. HVIS boligejerne har en oplevelse af at være mætte af gode råd, pjecer og TV at energirenoveringen er en uoverskuelig (beslutnings )proces, teknisk, økonomisk. og tidskrævende Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing Skjern 02.10.2012 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI
Forsøgsprojekt Energirenovering i landdistrikterne 2012 13 Projekt idé søger svar.. 1.TRIN mange projekter søsat de sidste 5 10 år, fra kommuner, stat, private institutioner, leverandører lad os samle de relevante erfaringer og bygge videre på dem og vores egne erfaringer med bl.a. Scanenergi 2. TRIN ny dialogmodel med boligejerne bedre, anderledes kommunikation i fællesskab ny samarbejdsmodel mellem alle parter bedre samarbejde mellem alle parter i processen nemmere og måske billigere 3. TRIN afprøvning i udvalgte landområder Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing Skjern 02.10.2012 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI
Forsøgsprojekt Energirenovering i landdistrikterne 2012 13 UNDERSKREVET SAMARBEJDSERKLÆRING Landdistriktsrådet, Formand for Landdistriktsrådet, Kees Katelijn LAG Ringkøbing Skjern, Koordinator Poul Nystrup Christensen Håndværksrådet, Energipolitisk medarbejder Henrik Lilja Dansk Byggeri, Servicekontoret Herning, Karl Højhus Jeppesen Skjern Bank, Bankdirektør Per Munck Ringkøbing Landbobank, Vicedirektør Jørn Nielsen Energitjenesten Vestjylland, Energivejleder Carsten Sohl Ekstern Udvikling, Landdistriktskonsulent Per Gorm Nielsen Scanenergi, Senior Business Developer Rasmus Koed Lauritzen håndværksklynger SAMT FLERE PÅ VEJ.. Ringkøbing Skjern Forsyning, Direktør Finn Jessen Ringkøbing Fjernvarmeværk, Direktør Jesper Skovhus Andersen Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing Skjern 02.10.2012 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI
Forsøgsprojekt Energirenovering i landdistrikterne 2012 13 Kriterier er bl.a. Landsbyer uden kollektiv varmeforsyning Behov for energirenovering Lokalt engagement Dejbjerg Stavning Udvalgte lokalområder (foreløbigt) Hemmet Lyne Sdr. Vium Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing Skjern 02.10.2012 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI
Forsøgsprojekt Energirenovering i landdistrikterne 2012 13 FORLØB 2012 2013 TILSAGN FRA MINISTERIUM Tilsagn fra lokalområder Opstarts dialogmøde med alle parter og interessenter i cirkel Erfarings og dataindsamling Udvikling af dialog og samarbejdsmodeller Fælles stor borgermøde for de 2 områder Afprøvning af ideer som byvandringer, energitjek, dør tildør og åben døre, direct mail m.m. til fælles forståelse Energitjek og tilbud i en nemmere pakke ERFARINGER UDBREDES TIL HELE KOMMUNEN Ildsjæleuniversitetet Ringkøbing Skjern 02.10.2012 BNBYFORNYELSE PLANLÆGNING BYUDVIKLING STRATEGI
Solceller og Husstandsvindmøller Landsby-Energi I RKSK Kommune Ved Morten Victor Petersen, Brancheforeningen for Husstandvindmøller / Victor Energy ApS Dato: 2.9.2012 Sted: Ildsjæleuniversitetet
Indholdsfortegnelse Zone 4 uden for fjernvarme forsyning Muligheder for alternativer til fjernvarme Lovgivning Forudsætninger Politisk Vilje
ZONE 4 38% af landet er udenfor fjernvarme net. 62% har kollektiv forsyning.
Biogas Staldvarme Jordvarme Solvarme Små Vindmøller Solceller MULIGHEDER
Lovgivning: Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven 17.12.2010 1 Afgifsfrihed for små private VE anlæg. 16.6.2010 Lov om afgift af elektricitet 1.4.2011 Fradrag for løn del incl. Moms på montage og tilslutning. 1.6.2011 Bekendtgørelse af lov om afgift af elektricitet - retsinformation_dk Lov om ændring af ligningsloven og personskatteloven Investering vedvarende energi - retsinformation_dk SKAT Elektricitet - Afgiftsfrihed for små private VE-anlæg Skattevæsnet går ud fra Lands Skatterettens afgørelser, som siger at det man kunne få for strømmen, er det beløb der skal i skatteregnskabet.
Lovgivning: Elmåleren må løbe baglæns Fredag den 4. juni 2010 vedtog Folketinget enstemmigt yderst fordelagtige regler for husstandsvindmøller og solceller. Loven gør det det muligt at lade sin elmåler løbe baglæns således at når vindmøllen eller solcelleanlægget på 6 KW eller derunder producerer mere end der bliver forbrugt i husholdningen, så kan man anvende el-nettet som lager og populært sagt lade sin elmåler løbe baglæns. Omvendt kan man købe elektricitet fra el-nettet, når det er vindstille eller overskyet og der ikke bliver produceret el fra vindmøllen eller solcellerne. Dermed er man fri for at investere i dyre batterier og det bliver meget mere rentabelt at være ejer af en lille vindmølle eller et solcelleanlæg.
Lovgivning: Gunstige skatteregler Skatterådet har med en afgørelse fra april 2009 fastsat nogle meget gunstige skatteregler for husstandsvindmøller, solpaneler og andre VE anlæg. Den første regel gør de første 7.000 kroners indkomst fra vindmøller skattefri. Der skal svares skat af 60 % af beløb derover, de øvrige 40 % er skattefri. Den anden mulighed er at opgøre indkomsten fra vindmøller efter skattelovens sædvanlige regler for erhvervsmæssig virksomhed. Pr. 1.6 2010 kommer der en ny service lov der gør det muligt at fratrække omkostninger ved opstilling og tilslutning af VE anlæg.
Forudsætninger At Zone 4 ikke mere ignoreres Lempeligere Plan Lovgivning Mulighed for opsætning af vind og vand Rentabilitet for den enkelte da den enkelte skal financiere El-selskabernes medvirken
Politisk Vilje Alle er for - stort set - indspark af lobbyisme fra elselskaberne er Kraftigt Seneste udspil fra dansk energi:
-I takt med at solcellerne bliver billigere og mere effektive, skal en del af gevinsten komme samfundet til gode ved lavere tilskud. - Solcelleejere skal betale for brugen af elnettet som alle andre kunder. - Solcelleejere skal betale for den strøm, de bruger, som alle andre kunder og dermed fastholde incitamentet til at spare og flytte sit forbrug til de tidspunkter på døgnet, hvor el er billigst. - Store og små anlæg skal have samme tilskud, så vi får høstet potentialet for effektiv solenergi på industriens, landbrugets og boligblokkenes tage. - Ingen ændring af støttevilkårene må ske med tilbagevirkende kraft - danskerne skal kunne stole på staten, når de investerer i vedvarende energi
Tak for opmærksomheden Se mere på www.victor-energy.dk
Samsø Et Fælledskab Fælledskabet = Fælled + fællesskab
En bæredygtig Ø?
Ny plan Uafhængighed Hvad skal vi leve af?? Hvem er vi på Samsø i 2030
Samsø UDEN FOSSILE BRÆNDSLER Visionen Udstillingsvinduet Forankringen Mulighederne Internationalt Råstoffet At bruge de evner fællesskabet kan præstere
EARTH FIRST! (We ll drill the other planets later)
Folkeligt engagement
På foreningens vegne Tilbydes mange møder Stort ansvar Lille opbakning Nedgang i medlemstal Mulighed for en formandspost Gennemslagskraft for egne ideer Rådighed over begrænsede ressourcer
Begreber som slutter med at skabe bliver til væsner. Slægtskab, naboskab og familieskab bliver til socialvæsen, skolevæsen og bankvæsen. Vejfællesskab bliver til vejvæsen.
Samsø Electricity: Heating: Transport: 10 års Status District and private 11 Windturbines on land instalations 10 Offshore vindmøller N Offshore vindmøller 75% 100% producerer af elektricitet mere fra varmeforbruget vindkraft energi end der produceres bruges til transport, fra incl færger vedvarende energiklider
Så er der mad!!
TEXAS OIL PRODUCTION 1900-2050 PEAK 1972 GONE: 80% OF TEXAS OIL HAS BEEN USED 2001 IT S DOWNHILL FROM HERE
Biomasse kulstof
Kulstofbalance
Vi vil ha lorten tilbage!
In the center of Denmark
Grøn fremtid for borgere Medejerskab Forståelse/ansvar for egne handlinger Fællesskab Overskuelighed Regler der virker og giver mening
Miljøbeskyttelseslov i 70 erne (rammelov) Siden da en eksponentiel vækst i antallet af er Parallelt med denne udvikling er der en fremmedgørelse blandt brugere/borgere De eneste der kan forstå teksten er jurister Borgerne bliver uengagerede, resignerende med mindre sagsbehandlingen går dem imod.
Hvordan? Jeg vil møde min fælle i sagen Jeg forventer et svar på mit spørgsmål Jeg er parat til at yde det ekstra der skal til: Hvis jeg forstår min sammenhæng og den giver mening der hvor jeg virker. Engagement!!!
Det daglige brød
Information og kontakt: Samso Energiakademi Strandengen 1 DK 8305 Samso Phone: +45 87 92 10 11 info@energiakademiet.dk www.energiakademiet.dk