1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes bryllup? Ja! Mig! Lang historie. Jeg har ikke tid nu, Brooke. Jeg ved ikke, om du har bemærket det, men vi er midt i at lave en film her. Jo, men der er en ting, du er nødt til at vide i den forbindelse. Åh nej, stønner Trip. Er manuskriptet blevet lækket på internettet? Nej, Trip, hør nu her. Det handler om Douglas. Eller faktisk ikke om Douglas, men om ham du tror, er Douglas. Men som ikke er det. Og det er derfor, Douglas lægger sag an. Han ser himmelfalden på mig. Hvad snakker du om, Brooke? Altså, der var en Douglas. En skotte, jeg boede sammen med. Men vi var ikke forlovede, og han slog op med mig lige inden dit bryllup. Jeg anede ikke mine levende råd. Hele mit liv blev vendt på hovedet. Ser du, jeg troede, jeg skulle til bryllup med en skøn, skotsk fyr ved min side, så du kunne blive imponeret, men alt det er ligegyldigt nu. Men du havde jo en skotte med til brylluppet? Trip rynker panden. Står du her og fortæller mig, at du lykkedes med at støve en anden skotte op og tage ham med til brylluppet? Godt altså hvad lige det angår, så var det Jack. En af mine kolleger. Han opdigtede en skotsk accent. Vi lejede en kilt. Og købte endda en falsk forlovelsesring i en kostumeudlejningsbutik. Du laver sjov, ikke? Sig, at det her er en joke! Det er det ikke, må jeg fastholde, selv om jeg ville ønske, det var en joke. Jeg tog Jack med, og han foregav at være Douglas. Men alt endte godt, for Jack og jeg forelskede os, og nu er vi forlovede. Sådan rigtigt. Men det er derfor, Douglas sagsøger os. Du mener det alvorligt?
2 Ja, sagde jeg langsomt. Og nu ved du det hele. Okay siger han lige så langsomt. Men jeg forstår bare ikke, hvorfor du gjorde det? Hvorfor fortalte du ikke bare, at du og Douglas havde slået op? Jeg ville da have ladet dig tage Jack med i stedet, hvis det var det, du ønskede. Vi to har jo altid haft et konkurrerende forhold. Nej, Brooke, det har vi ikke. Han tager min hånd. Du har aldrig nået mig til sokkeholderne. Nå, men pointen er, at jeg prøvede at bevare den rest af værdighed, jeg havde tilbage. Jeg følte mig ydmyget. Og jeg tænkte, at jeg ville blive endnu mere ydmyget, hvis jeg dukkede op alene. Forstår du ikke det? Jo, selvfølgelig forstår jeg, siger Trip og lægger trøstende en arm om mine skuldre. Jeg har aldrig ønsket, du skulle føle dig ydmyget og som en taber. Bare ydmyget. Jeg sagde ydmyget. Jeg sagde ikke noget om at være en taber. Pointen er, Brooke, at jeg elsker dig og aldrig ville gøre noget, der ville såre dig eller gøre dig flov. Virkelig? Det er virkelig pænt af dig. Virkelig, Brooke. Det er jeg glad for at høre. Så bliver der altså ingen film? Selvfølgelig bliver der en film, runger Trip, og min kæbe rammer jorden samtidigt. Hvad havde du forestillet dig? Nu har jeg endelig min chance. Det bliver alle tiders romantiske komedie. Jeg får mine folk til at ringe til Sandler. Hvad? Adam Sandler, komikeren, i kilt! Kan du lige se det for dig? Du laver stadig filmen? Efter alt det, jeg lige har fortalt? Selvfølgelig gør jeg det, Brooke. Men hvad med det med, at du aldrig ville gøre noget, der kunne ydmyge mig? Brooke Trip ser på mig med dybe rynker i panden, som er jeg et barn, der skal belæres. Min bedstefar sagde altid, at det eneste menneske, der kan gøre en flov, er en selv.
3 Din bedstefar tog fejl. Nu hvor jeg kender hele historien, har jeg endelig fundet det, der giver filmen det sidste skub ud over rampen. Så pyt med sagsanlægget. Det her bliver stort. Og eftersom det her bliver den helt store kassesucces, så får jeg filmselskabets advokater til at føre din sag også. Det er trods alt dig, der har givet os alt det gode materiale. Søgsmålet! Hvordan kunne jeg glemme det? Jeg går væk fra Trip og ringer til Douglas fra min mobil. Nu har jeg sagt det, siger jeg i stedet for hej. Jeg har fortalt Trip det hele, så nu kan du godt droppe dit sagsanlæg. Du har fortalt ham det hele? For helvede, Brooke, jeg troede ikke, du havde det i dig! Så har du altså en rygrad? Jeg har holdt min del af aftalen, siger jeg spidst. Så nu er det din tur til at holde din. Bare drop det hele. Hør, skattepige, så let er det slet ikke. Jo, Douglas, det er det. Du skal blot ringe til dine advokater og sige, søgsmålet skal droppes. Derefter ringer de til dommeren. Sværere er det ikke. Men jeg har ikke tænkt mig at droppe det. Hvad mener du? Du lovede! Nå, men jeg har ombestemt mig. Så sagsøger jeg dig for kontraktbrud! Du har givet mig et mundtligt løfte. Det er lige så bindende som et skriftligt, og jeg har opfyldt min del af aftalen, derfor er det et kontraktbrud. Se? Jeg sagde jo, jeg var en god advokat. Bare drop alt advokatgejlet, Brooke. Jeg er flintrende ligeglad. Og jeg er sikker på, Trip er henrykt over sagsanlægget. Det er god reklame for filmen. Jeg lægger på uden at sige farvel og styrter over til sminken, hvor Vanessa og Jack venter. Det er en ret surrealistisk oplevelse at bevæge sig rundt på en filmoptagelse. Ikke kun fordi en kulisse med en New York-gade står klos op ad en kulisse af et elegant hotel i Los Angeles. Men fordi det er mit livs kulisser. Lige over for hotellet står mit gamle kontor på Gilson, Hecht &
4 Trattner, korrekt ned i mindste detalje. Samt den lejlighed i Soho jeg delte med Douglas. Syret. Jeg går forbi kostumeafdelingen og får øje på en vintagekjole, der er fuldstændig magen til den, jeg bar til brylluppet. Ved siden af hænger brudekjolen. Jeg går hen og ser nærmere på den. Den ligner overhovedet ikke den, Ava havde på, men den er alligevel smuk. Overdelen har dobbelt blondestof og er tilsået med perler og rhinsten. Da jeg rækker hånden frem for at røre ved den, hører jeg Vanessa kalde på mig. Vi skal nok finde dig en brudekjole, der er endnu smukkere end den der, lover Vanessa. Det ved jeg. Vanessa og min mor skal med ud og kigge på kjoler i næste uge, og jeg glæder mig hysterisk meget. Trip vil alligevel lave filmen. Og Douglas dropper ikke søgsmålet, sådan som han lovede. Er det ikke bedøvende ligegyldigt? Lad Trip lave sin tåbelige film, og lad Douglas hygge sig med sit åndssvage sagsanlæg. Livet går videre. For første gang siden alt det her startede, så tror jeg hende faktisk. Mit liv handler ikke om den film eller om sagsanlægget. Mit liv handler om de mennesker, jeg elsker, og dem der støtter mig mest. Dem der synes jeg er fantastisk, uanset hvad. De mennesker, jeg har det på samme måde med. Vanessa slår med hovedet mod sminketraileren. Kom. Hej, siger Jack. Han sidder i instruktørstolen og får lagt makeup. Ja, efter alt det, jeg har trukket ham igennem, lagde jeg mig i selen for at skaffe ham en birolle i filmen. Han spiller bryllupsgæst nummer fem, og jeg må sige, han ser rasende godt ud i smoking. Det er det eneste lyspunkt ved, at Trip stadig laver filmen. Selv hej, siger jeg og kysser Jack. Han stikker hånden i lommen og trækker en æske frem. Der var vist noget, du glemte. Jeg åbner æsken. Der ligger min forlovelsesring. Den ægte. Den, hans farfar gav til hans farmor, da han vendte tilbage fra 2. verdenskrig. En prinsesseslebet diamant flankeret af flere mindre diamanter, indfattet i en platinring. Det er det smukkeste, jeg har set i hele mit liv. Jeg
5 lader ringen glide tilbage på min finger. Der, hvor den hører til. Og da jeg gør det, indser jeg, at jeg aldrig skulle have taget den af til at begynde med. Og du er helt sikker på, du gerne vil giftes med en kvinde, der snart bliver til grin over hele kloden, når En skotte ved hånden snart kommer til en biograf nær dig? spørger jeg Jack. Han smiler til mig. Det bliver mit livs oplevelse.